Dansk energipolitik er massemord.
| 24-01-2018 20:00 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jakob skrev: For den store livreddende effekt, så må det være oplagt for landvindmøllelandet Danmark, at der skabes støtte til denne plan: http://www.klimadebat.dk/forum/hvor-i-dk-skal-landvindmoellerne-opstilles--d7-e3358.php#post_64916 Jeg overvejer at sætte det akutte antal kæmpe landvindmøller op til 2.000 stk. Det vil være en god begyndelse til at gøre Jylland stort igen. *host* Det vil måske i sig selv også kunne lukke danske kulkraftværker. Og hvis ikke helt, så vil den gigantiske redningsaktion i det mindste få dem til at stå i et lidt pænere lys. Jeg tænker det sådan, at hvis vi kan presse strømmen fra 2.000 landvindmøller ned i Tyskland, og de forstår at bruge strømmen rigtigt, så vil det udfase optimalt meget kul og dermed også redde optimalt mange liv og tilmed lette presset lidt på de danske kulkraftværker. Men så skal der altså også rykkes fremad NU. Vi kan redde liv fra dag 1, vi kan gøre Danmark selvforsynende med EL, vi kan producere billigere strøm til erhvervslivet, vi kan på sigt tjene flere penge til hospitaler, ældrepleje og skoler, vi gør Danmark mere økologisk bæredygtigt, vi kan vise verden, at vi mener økologi og klima alvorligt og trække alle andre med frem. Hvad venter vi dog på..?? Græsrødder, som bor i nærheden af et kulkraftværk og selv ønsker at gøre noget, kan måske finde lidt inspiration i denne tråd: http://www.klimadebat.dk/forum/danmark-i-undtagelsestilstand-2017-d7-e2874.php#post_47131 |
| 25-01-2018 11:14 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Angående økonomien, så kan jeg se, at der fortsat rejses tvivl, og det hører måske ikke op foreløbig. F.eks. af Jørgen Petersen her, som ligefrem beskylder mig for uærlighed: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleindustriens-opsang-d7-e3325-s80.php#post_65292 Det virker blot meget tungnemt og påståeligt, når han har haft 3 år til at diskutere det og forstå det, og man ser, at han allerede 2014 kunne læse delphis observation: 21-04-2014 http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s480.php#post_41602 delphi skrev: Det var dengang, vi diskuterede visionær teknik, så gulvet gyngede i dette forum. Jeg savner delphi, og jeg tror, at jeg vil prøve at sende ham en PM og spørge, om han vil give et bidrag til denne tråd. Hvis nogen kan hjælpe med inspiration til at gøre det nemmere hurtigt at lukke de sidste kulkraftværker, så er det nok ham. Og her kan man se, at delphis observation ca. et halvt år senere har fået opbakning af ikke mindre end fire rapporter vedrørende danske forhold: 26. november 2014 https://www.information.dk/indland/2014/11/fjerde-gang-vindmoeller-paa-land-billigst
Jørgen Petersen har læst med hele tiden, og f.eks. her kan man se hans og Kjeld Juls reaktion, da de den 19-01-2017 endnu engang blev forelagt dokumentation: http://www.klimadebat.dk/forum/groen-vaekst-d12-e2962-s120.php#post_57965 Det er ikke fordi, jeg generelt har noget imod, at man er lidt bagstræberisk. Det kan være klogt nok at udvise lidt tilbageholdenhed overfor ny teknik. Men når det handler om at redde mange tusinde menneskeliv, så mener jeg, at sagen må stille sig anderledes, og vores demokrati må bære en større pligt til at være oppe på mærkerne. Det kan lyde utrolig banalt, og det virker ganske pinligt at skrive det, synes jeg selv. Men denne debat har med skræmmende tydelighed vist, at nogle mennesker ( typisk klimabenægtere ) lader til at mene, at det nærmest slet ikke har betydning for dem. Jeg håber, at læserne også forfærdes over dette og erkender behovet for selv at bidrage mere til moralsk oprustning og værdighed i energipolitikken frem for endnu mere miserabelt forfald. |
| 25-01-2018 23:38 | |
delphi ★★★★★(7581) |
@Jakob Møller og Backup kraftværker af denne type se Link 1 Gw landvindmøller koster i dag 10 mia og 1 Gw gasmotorkraftværker koster 3 mia. 1 GW kulværk det koster 15 Mia, og det er langt mere bekostelig at producere med end møller og gasmotorer. Ved et lands typiske varierende forbrug sammen med nye møllers årlige effektfaktorer på i nærheden af 50 % på gode placeringer, så kan møller yde op til 75 % af det årlige el-forbrug for et land. Kul-kraftværker og atomkraftværker har under normale forhold en lidt højere dækningsgrad end møllerne men når det så går galt ved uheld eller skader på værkerne, så er der alvorlig brug for backup kraftværker. Når atom- og kul-værkerne er endog meget bekostelige så falder den samlede energiøkonomi ud til møllerne og effektive backup kraftværker som MAN-Turbo' gasmotorer. OG de årlige produktionsomkostninger er langt lavere end for kul ved møller og gasmotorer når produktionen overvejende er fossilfri. Det altoverskyggende problem hvis man ønsker at møllerne skal producerer en stor del af landets el-forsyning er at alle andre kraftværksproduktioner skal lukke ned for deres produktion når møller forsyner så møller har fri adgang til at forsyne nettet. Og lige præcis dette er et problem i Danmark når flere og flere fjernvarmeværker skal yde strøm fordi de opnår tilskud for strømmen når de yder fjernvarme. Så man skulle jo netop installerer meget store varmepumper som yder byerne varme og varmepumper som efterspørger den strøm fra møllerne som ikke umiddelbart har sammenfald med el-forbruget. I 2015 forbruger fjernvarmeværker og kraftværker hele 2015 Pj brændsler for at yde 51 Pj el fra kraftværker som møllerne og udlandet ikke afsatte. Dette er et voldsomt brændselsforbrug når der kun ender 102 PJ varme i bygningsmassen med fjernvarme i DK. At mange påstår at møllerne er bekostelige fordi de skal sikres backup vidner om en fuldstændig misforståelse af hvordan el-nettet i Danmark er skruet sammen. Kraftværkskedlerne kører nemlig for fulde damp fordi de skal yde fjernvarme og alle kraftværkerne venter kun på et øjeblik hvor de kan afsætte strøm til bare en nogenlunde pris og så gør de det hvis prisen er bare nogenlunde. Og det er lige præcis det som er problemet nemlig at møllerne har ikke adgang til at afsætte deres strøm fordi der er en overkapacitet af kraftværker som altid er i gang og reelt udbyder strøm som der ikke er brug for, fordi møllerne kunne uden problem afsætte denne strøm. Men det kan de bare ikke når værkerne skal yde fjernvarme. Eller backup er der altid og den er altså også i gang når møllerne gerne vil afsætte strøm, og denne strøm ender så i store el-patroner til fjernvarme. Der ender mere og mere strøm i el-patroner som bare yder varme i stedet for at nyttigøre denne strøm til forbrug. Når der udtages strøm i el-patroner så vil der med sikkerhed være et kraftværker som yder strøm ud i el-nettet, og et kraftværk som kunne stoppes som ikke sker fordi det skal yde fjernvarme. Store Svenske varmepumper se Link Man skulle nedlægge alle de bekostelige kraftværker som overvejende yder ubrugelig strøm og så lade varmepumper ved møllestrøm overtage varmeproduktionen som i Stockholm. Redigeret d. 25-01-2018 23:51 |
| 26-01-2018 09:44 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@delphi Mange tak for dit svar. Det lader ikke til, at billedet har ændret sig meget de sidste år. Der er stadig for få varmepumper. Ser du nogle gode muligheder for almindelige borgere og græsrødder for at begrænse kulforbruget..? Hvis man f.eks. bor i Aalborg, vil man så kunne se et sted, hvornår det er ekstra vigtigt at spare på varmen, hvis man vil undgå en større optænding på kulkraftværket. Eller er det måske ofte mere prisen på EL end mangel på varme, der fordrer mere kul på kedlerne..? Det vil jo være lidt ærgerligt, hvis borgerne går og småfryser, mens kraftværket koger og ikke kan komme af med spildvarmen, fordi det alligevel skal producere strøm. Jeg tror gerne borgerne vil hjælpe, men det må fordre, at de bliver ordentligt og rettidigt informeret, og det har jeg ikke noget godt svar på, hvordan de bliver. |
| 26-01-2018 11:04 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Vedr. Ålborg havde jeg møde med borgmester Thomas Larsen for 2 mdr. siden vedr. en samlet løsning for Ålborg. Men han var mere til flere små løsninger end en samlet løsning for hele Ålborg og opland som jeg talte for. Ålborg vil også sådan noget her se https://ing.dk/artikel/verdens-stoerste-solfangeranlaeg-drift-silkeborg-191730 Via en aftale mellem Radikale, DF og Regeringen så nedsættes el-afgifterne så strøm i 2020 kommer til at koste 65 øre/Mwh til fjernvarmepumper. Store varmepumper som jeg har udviklet sammen med MAN-Turbo omkring deres kompressorer se  Vil i Ålborg kunne yde cop 4 af strømmen. I dag bruger Ålborg 1,7 Twh/år varme og Affald og Ålborg Portland leverer 700.000 Mwh og Nordjyllandsværket leverer 1.000.000 Mwh. Den samlede pris for kraftværksvarmen er 320 mio. Varmepumpen kan levere varmen til 180 mio. Problemstillingen i Ålborg er at det koster 15 mio at lukke NOrdjyllandsværket ned i foråret hvor der ikke er brug for strøm fordi Norske vandkraftværker udbyder billig strøm og varmeforsyningen varetages af Affald og Cementproduktionen. Yderligere så koster det 5 mio at starte værket op igen. Værket kan drosles ned til 65 Mw el og 120 Mw spildvarme som afsættes til Limfjorden, når der fyres 200 mw kul ind i anlægget. Men langt den overvejende produktion af strøm er ubrugelige i nettet men værket kan som sagt ikke stoppes. Altså der brændes noget med 4 - 5 Twh kul årlig i Ålborg som ene og alene ender med noget meget dyr varme og el-produktionen er i det store og hele total ubrugelig hele året og der afsættes 1,7 mio ton co2 årligt til ingen verdens nytte eller ene og alene for at øge varmeprisen til Ålborg maksimal, fordi man øsnker ikke at tage de reelle muligheder i anvendelse. Eller for mange kokke vil fordærve beslutningen og populistiske løsninger som i Silkeborg med sol til 600 mio, bliver nu løsningen i Ålborg. 600 mio i Silkeborg til solvarme som kan yde 18 % af byens varme og så en optimering af kraftværket i silkeborg så det kan optage alt den spildvarme el-produktionen afsætter så altså kraftværket kan yde varme til en fornuftig pris selv når el-priserne er lave. Eller et tiltag til 600 mio som virkelig hæmmer udbygningen med vind når Silkeborg kraftværk nu kan dumpe deres ubrugelig strøm ud i nettet til lavere og lavere priser til skade for mølleudbygningen. En varmepumpe i Silkeborg til 3 - 400 mio kunne have afsat 80 % af hele byens varmebehov og kraftværket i Silkeborg kunne være integreret med varmepumperne så varmepumperne kunne optage spildvarmen fra en el-produktion som var brugbar i nettet, når kraftværket ved varmepumpeløsningen kun producerer når der er brug for strøm i nettet. Varmepumperne forsynede så Silkeborg overvejende med strøm fra møllerne eller billig strøm fra udlandet. Altså en langt billigere løsning. De 600 mio man har brugt i Silkeborg virker ene og alene til at den strøm som så skal produceres her må andre kraftværker end det i Silkeborg så producerer denne strøm og afsætte spildvarmen til naturen når kraftværket i Silkeborg står stille. Redigeret d. 26-01-2018 11:11 |
| RE: 100 % Vind26-01-2018 18:49 | |
| thorkil★☆☆☆☆ (87) |
delphi skrev: Alt dette med billig vind, det hjælper som en skrædder i helvede når man overvejer resultatet. Se https://wp.me/s1RKWc-4u Min konklusion er at de såkaldt vedvarende opfører sig som parasitter. MEN Det går så nogenlunde så længe deres net-andel ikke tager overhånd. TILSVARENDE Dyr på savannen lever udmærket med nogle tæger, men hvis det tager ovehånd, ja så er det slemt. |
| 26-01-2018 20:18 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Alt dette med billig vind, det hjælper som en skrædder i helvede når man overvejer resultatet. Den samlede kapacitet af kraftværker i 2015 for Danmark var 7,5 Gw. De danske kraftværker producerede 14,1 Twh når møllerne og udlandet afsatte 19 Twh. Dvs. de danske kraftværker har udvist en kapacitetsfaktor på 21 %. Udviklingen i installeret kraftværkseffekt i DK se  Den fossile løsning den er ekstrem ineffektiv, og kan ikke levere, når behovet det er ved forbrugeren uden meget betydelige følgeinvesteringer. For det første så kræver centrale kraftværker ufattelige omkostninger til nettilkøbing og netforstædning til de andre centrale kraftværker og til de mindre decentrale værker, når værkerne skal virke som backup for hinanden. Og for det andet så skal der sættes ufattelieg reguleringstiltag i gang for at få det hele til at virke så udbud og efterspørgelse passer hele tiden. Kraftværksudbygninger i Danmark peaker i 1995 med over 10 Gw samlet kraftværkskapacitet. Dette giver ved 33 Twh/år el en samlet kapacitetsfaktor på 35 % som er sølle for et energisystem som har kostet så enorme milliardbeløb (> 300 mia). Der er installeret 5,1 Gw møller i 2015 som afsatte 14,2 Twh og har leveret ved en kapacitetsfaktor på 32 %, eller næsten det samme som de fossile værker i DK. I 2015 leverede møllerne de 14 Twh og 98 % af produktionen havde sammenfald med forbruget time for time. Hvis man vil forstå hvorfor de fossile kraftværksløsninger er så inffektive så kan man se på Nordjyllandsværket. Kraftværket som skal være i drift hele tiden fordi det er rasende dyrt at lukke det ned. Den laveste effekt anlægget i Ålborg kan yde er 60 Mw el og omkring 320 Mw som maks. OG hvis værket yder fuld effekt så tager det 24 timer at drosle det ned til de 60 Mw, fordi kedlerne kan ikke holde til hurtige udsving i temperatur. Og hvis man er nødt til at lukke el-produktionen ned så sker det ved at åbne for dampen via en ventil så hele kullets energi ender med at opvarme Limfjorden. Og det er altså bare noget som sker tit i Ålborg. Kraftværket i Ålborg som er rasende dyr at holde i gang: 100 Mand og over 50 mio årligt til vedligehold og navnlig af det afsvovlingsanlæg som renser røggassen, som er rasende dyrt at holde i gang. OG strømmen er overvejende ubrugelig og alt spildvarmen fra en el-produktion som er værdiløs den afsættes til limfjorden i sommerhalvåret, når Ålborg ikke skal ydes varme, som affaldsforbrændingen i Ålborg varetager og så cementfabrikken. Redigeret d. 26-01-2018 21:09 |
| 27-01-2018 23:50 | |
| Niels Olsen★★★☆☆ (541) |
delphi skrev: Går ud fra at ovenstående handler om ren nutid med blanding af vind, sol kul, svensk atom og videre, thi som jeg husker Dk fra tiden før vi blev åh så glade for det "bæredygtige" lykkedes det meget godt for datidens kraftværker at levere den fornødne mængde El og det sågar i en tid, hvor vi havde mere tung industri end i dag. Hr, delfi. er du ansat i Vestas eller et varmepumpefirma? altid rart at kende folks eventuelle interesser i en sag. |
| 28-01-2018 00:10 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
lykkedes det meget godt for datidens kraftværker at levere den fornødne mængde El og det sågar i en tid, hvor vi havde mere tung industri end i dag. I 50'erne havde hver større by et kraftværk som ydede fjernvarme sammen med byens el-behov. Så var det sådan at større el-forbrugere måtte pænt lukke ned, når forbruget i nettet steg hen over eftermiddagen. Man tilkoblede så yderligere mindre byer i oplandet til storbyen. Problemet var imidlertid når kraftværket gik i stykker så var byen mørklagt som skete ret ofte. Løsningen sidst i 50'erne og op gennem 60'erne var så store højspændingsledninger mellem storbyernes kraftværker og så installation af dieselmotorer, eller gasturbineanlæg som kunne yde backup hvis kraftværker faldt ud, eller de kunne indsættes til at efterkomme et øget forbrug i nettet. Kyndbyværket er reelt et stort reserve kraftværk som indsættes ved nedbrud på de andre Sjællandske værker. Men også på de store centrale kraftværker opstillede man gasturbiner som spids- og resservelast anlæg. Da man så i 60'erne flyttede kraftværket ud fra byerne f.eks. i Århus hvor kraftværket før virkede inde i byen, så flyttede man værket ud nord for Århus og så byggede man værket med 2 blokke, så hvis den ene skulle bryde ned så kunne værket dog fortsætte med en blok, som nu var forbundet med RAnders, Ålborg og Skærbæk, som så reelt kunne yde backup. Herefter har problemerne med nedbrud løst sig, men det har så sandelig også været meget bekostelig, for at skabe den nødvendige backup i systemet. Yderligere så har store kraftværksanlæg den svaghed at de ikke sådan lige regulerer ned og op, så derfor monteres store el-patroner i f.eks. vejle fjord hvor evt. overskud så kunne dumpes og ved underskud startes så gasturbiner eller tilsvarende. Redigeret d. 28-01-2018 00:18 |
| 28-01-2018 14:57 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@delphi Værket kan drosles ned til 65 Mw el og 120 Mw spildvarme som afsættes til Limfjorden Mener du ikke til Aalborgs fjernvarme..? Er der aldrig så stort behov for fjernvarme, at værket presses til at producere mere end 65 MW EL ( og afbrænde 200 MW kul )..? Hvis der er, så tænker jeg, at det må være på disse dage, at borgerne pt kan hjælpe med at spare kul ved at spare på fjernvarmen, hvis bare de kan se et sted, hvornår det er. |
| 28-01-2018 15:01 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Mener du ikke til Aalborgs fjernvarme..? Når varmeforbruget falder i Marts måned, når Portland og Ålborg Affaldsforbrænding kan varetage hele varmeforsyningen i sommerhalvåret, så overgår kraftværket til at afsætte alt spildvarmen fra en el-produktion som i konkurrence med vindmøllestrøm, Norsk vandkraft, Svensk og Tysk atomstrøm langt overvejende ikke kan opnå tilfredsstillende priser, hvorfor værket drosles helt ned til 65 Mw el hvor det altså yder 120 Mw spildvarme som går til at opvarme Limfjorden, som sker hele sommerhalvåret. Dette sker indtil det sidst i September måned hvor værket igen kan afsætte fjernvarme til Ålborg, hvorfor kraftværket så øger strømproduktionen når der skal ydes varme til Ålborg. Og når strømmen i lange perioder er værdiløs så betaler fjernvarmebrugerne i Ålborg for at afsætte den værdiløse strøm, og varmeprisen stiger til Ålborg. Eller kulanlægget i Ålborg virker virkelig til at udhule økonomien vedr. nye mølleprojekter. Redigeret d. 28-01-2018 15:13 |
| 28-01-2018 18:16 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Jakob, Det samlede el-behov i Danmark i dag er 33 Twh årligt. I 2015 producerede de 5,1 Gw møller 14,5 Twh el (et godt vindår), eller 44 % af landets behov. Hele 98 % af mølleproduktionen faldt inden for forbruget time for time, og kunne være anvendt hvis ikke andre el-produktioner som f.eks. nordjyllandsværket afsatte el som der reelt ikke er brug for. Der er alm. enighed om at en fordobling af vindmøllekapaciteten til 10 Gw og en udveksling med de nordiske vandmagasiner vil kunne yde landet op til 85 % af det nuværende el-behov når nye møller yder en markant bedre årlige effektfaktor ende mange af de mindre og ineffektive møller der virker i dag som herefter vil blive skiftet. Dvs. at møllerne og vandmagasinerne vil kunne yde samlet 28 Twh af de 33 Twh landet skal bruge. Yderligere så afsætte landets affaldskraftværker noget med 250 Mw el alle årets timer som dog i mange timer konflikter med møllestrømmen fordi værkerne ikke umiddelbart kan lukke ned, men samlet kan affaldsværkerne måske yde 1 Twh ekstra. Dvs der skal kunne produceres 4 Twh el fra danske kraftværker. Men yderligere så skal landet kunne forsynes med den fulde effekt hvis udlandet og møllerne ikke kan forsyne som vil sige der skal stå minimum 6 Gw produktionskapacitet klar. I 2016 producerede de danske biogasanlæg samlet 3 Twh gas som overvejende omsættes i gasmotorer til løbende el-produktion. Hvis man opgraderede gassen og lagrede den på gasnettet, så kunne den indsættes i store gasmotorer se Link eller i Kraftværker som Avedøre som kan omsætte flis og halm sammen med gassen og øge el produktionen fra gassen. De 3 Twh biogas kunne i de rette kraftværker yde 2 Twh el. Men der skal en voldsom udbygning af nye værker til for at gøre landet 100 % fossilfri. Der er basis for 12 Twh biogas hvis alle potientielle kilder til biogas udnyttes. Men det alt overskyggende problem er, hvis man har løst problemet med at gøre el-delen fossilfri, så er der stadig fjernvarmedelen. Hvis 85 % af strømmen kommer fra møller og via udveksling med udlandet så afgiver kraftværker måske 2 Twh fjernvarme som har sammenfald med fjernvarmebehovet. I 2010 hvor der forekom en meget kold vinter var varmebehovet til de danske fjernvarmerør 40 Twh. Henrik Lund AUC mener der skal 12 Gw varmepumper til ved landets fjernvarmeværker og så akkumuleringstanke til 3 dages varmeforsyning for at møllestrøm overvejende kan være kilde til varmepumperne, som vil sige værkerne skal have 4 gange så store akkumuleringstanke som i dag. Ved de 12 Gw varmepumper så er kapaciteten så stor at varmepumperne selv når der er meget koldt så har de overskud til både at forsyne byen med varme og opbygge varme i varmelagerne. Når varmepumperne yder maksimal 12 Gw så aftager de 3 Gw el, og samlet over året vil de skulle aftage 10 Twh el for at kunne yde 40 Twh varme som i 2010. Dog minus den minimale spildvarme som kraftværker de afsætter, måske 2 Twh. For at yde de 10 Twh el ekstra så skal opstilles yderligere 3 Gw møller så den samlede møllekapacitet er 13 Gw. Nu er udlandsforbindelserne belastet maksimal når det blæser, og el-forbruget er vigende. Så tiltag ved landets industrier som overgår til at omsætte el direkte via el-patroner kan nyttiggøre strømmen når der er overproduktion fra møllerne. En anden måde til at gøre strømmen brugbar er brintproduktion og metanisering se Link Redigeret d. 28-01-2018 18:32 |
| RE: Men28-01-2018 18:41 | |
| thorkil★☆☆☆☆ (87) |
En anden måde til at gøre strømmen brugbar er brintproduktion og metaniseringJa man kan, men virkningsgraden bliver meget lille. Skidt med det. Vind er ikke mere vedvarende end man for brug for en masse hurlumhej. Se om 100 % vind i Europa. Når man skanner disse mange indlæg får man en grim fornemmelse af at det hele er ihærdige forsøg på "Damage Control" efter at have konstateret at den vedvarende energi ikke er mere vedvarende end at der er behov for andet. Heldigvis kan lille Danmark få hjælp fra gode naboer. Når vi køber elektricitet, mest i Norge, betaler vi KUN det dobbelte af det vi får når vi er nødt til at eksportere overskud. Der tales meget om at forbinde det Europæiske net og få stabil kraft. OK Net siden WindEurope, der stråler af begejstring for vindkraft, giver en oversigt over den Europæiske vind. Se https://windeurope.org/about-wind/daily-wind/ Ved første øjekast ser det lovende ud. Data for første halvår 2017: Offshore vind kapacitet 14,0 GW Onshore vind kapacitet 145,5 GW Maksimum udbytte fra vind 22. februar: 75 GW Så snart man bearbejder tallene, kommer der mere frem: Det er let at beregne kapacitetsfaktor for "Rekord-Dagen" 22. februar. 47 %, der just ikke er imponerende. Naturligvis kan man ikke holde varmen med strøm der var produceret i forrige måned. Derfor: På diagrammet ses at på "Minimums-Dagene" var udbyttet 20 GW Deraf beregnes en kapacitetsfaktor på 12,5 % Derefter er det fristende at overveje "Det Grønne Mål", der vil være forsyning med kraft og varme udelukkende fra sol og vind. Altså: Uden hjælp fra forurenende kraftkilder som kul og gas. Og naturligvis uden den forhadte A-kraft. For at holde strøm på nettet 24-7-365 skal der således være tilgængelig vind-KAPACITET på mindst 8 gange forbruget. Disse mange vindmøller vil naturligvis stå stille eller køre i tomgang det meste af tiden. Dertil kommer en næsten ufattelig mængde højspændingsledninger, der vil blive nødvendige for at forene forsyning og behov på tværs af det Europæiske kontinent. For ikke at tale om ledningstab, der vil blive betydelige og kræve flere vindmøller. Solkraft (PV) vil kun forværre billedet. Det bliver temmeligt dyrt. |
| 28-01-2018 19:29 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
"Damage Control" Ja det kan man egentlig godt sige! Baseload fra fossile kraftværker som skal understøttes af backupværker i form af decentrale kraftvarmeværker som så skal yde fjernvarme også, det er en fiasko som har kostet landet så umådelige økonomiske summer som er tabt. Men det værste det er det helt igennem uacceptable brændselforbrug dette system fordre for at levere få brugbare energiydelse når de skal bruges. Fra Energistyrelsen statistik se  I 2000 råder landet over 8,1 Gw centrale kraftværker og 1,5 Gw decentrale, hvor middeleffektbehovet over året ikke kommer over 4 GW. Det samlede produktionsapperat har jo en kapacitetsfaktor mindre end husstandsmølle. Og de energikilder der skal fødes ind i det samlede produktionsappaearat: For i 2000 at levere det samlede el-net 30 Twh el og fjernvarmenettet 35 Twh. Her skal det jo lige huskes at fjernvarme er spild fra el-produktionen fra kraftvarmeværkerne. Men ikke destomindre så skal de samlede kraftvarmeværker tilføres ikke mindre end 97 Twh brændsler i følge Energistyrelsen statistik for 2000. Eller for det første så fordre systemet noget med 2,5 gange gennemsnitskapacitetsbehovet i el-nettet for at kunne levere den ydelse som er nødvendige i fjernvarmenettet og el-nettet, men yderligere så er brændselsforbruget helt igennem eksplosivt og langt over det rimelige. Alle de værker som nu kan skrinlægges det er spildte investeringer på langt over 100 mia. som er tabt som f.eks. Nordjyllandsværket som var en fuldstændig fejlinvestering. NOrdjyllandsværket stod færdig i 1995 eller 15 år efter de første store varmepumper så dagens lys i Stockholm se  Da beslutningen om at nybygge i Ålborg havde man en voldsom overkapacitet af centrale værker som har konkurreret om at afsætte strøm når de skulle yde varme til deres værtsbyer, hvorfor alt taler for at have installeret store varmepumper i Ålborg, i stedet for at lave et nyt kulkraftværk som ene og alene har virket til at øge et i forvejen enormt brændselsforbrug til produktion af ubrugelig strøm for at yde varme til Ålborg.. Det vi derimod kan se nu er 12 Gw varmepumper, 6 Gw gaskraftværker hvor landet vel i dag råder over 2,5 GW herunder at Kyndbyværket kan accepteres som den sidste 'leverandør' når lokummet brænder, så er det få nyinvesteringer som skal til. En samlet møllekapacitet på 13 GW og de 12 Gw varmepumper kan gøre landet vedvarende vedr. el og fjernvarme. Sammenlignet med hvad den fossile løsning har kostet siden 1960'erne så er mølle og varmepumpeløsningen så absolut i småtingsafdeleingen. Men møllerne og varmepumperne vil kunne leverer varen modsat det vi har set den fossile løsning har kunnet præsterer, som godt nok er sølle, til så enorme investeringer. Redigeret d. 28-01-2018 19:53 |
| 28-01-2018 19:48 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Vind og sol har først et yderligere vækstpotentiale når der er fundet økonomiske og effektive lagringsmetoder for strømmen,endnu er det ikke tilfældet ,power to gas og akkumulatorer er en alt for dyr og lidet effektiv metode. Energieksperter siger,at der vil gå dekader endnu inden en økonomisk og effektiv lagringsmetode er teknologisk udviklet,indtil da vil backuo fra konventionelle kraftværker og hydro være den bedste metode til at garantere en stabil strømforsyning. Redigeret d. 28-01-2018 19:50 |
| 28-01-2018 20:00 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Kjeld Jul skrev: Et oplagt sted at starte før man begynder at lagre strøm, er at afholde sig fra at producere strøm når møllerne forsyner og de yder hele behovet for strøm, så skal alle kraftværker selvsagt lukkes ned, som langt fra sker i dag. F.eks. den første produktionstime i 2017 for vest se  Den 1/1 -2017 blæser det og møllerne afsætter stor effekt: Landmøller yder 2030 MW og havmøller yder 850 MW. Forbruget er 2015 MW. De centrale kraftværker de afsætter 501 Mw og decentrale afsætter 233 Mw, og der omsættes 142 MW i el-kedler som laver fjernvarme af strøm og så importeres der 638 MW fra Tyskland og der eksporteres 1648 MW til Norge og Sverige. De kraftværker skal selvsagt lukke helt ned, og overskuddet af strøm skal omsættes i varmepumper som yder fjernvarme så strømmen ikke skal foræres til udlandet. Man pumper 734 MW ind i system fra kraftværker som kunne lukkes og yderligere så omsættes 142 Mw i el-patroner. Ved dobbelt så mange møller som i dag er der bred enighed om at 85 % af el-behovet kan leveres ved udveksling med de norske vandmagasiner hvor der er ledighed i udlandskablerne, og altså at strømmen aftages når den produceres fra møllerne, når møllerne ikke konflikter med kraftværkers strømproduktion. Hvis der kunne laves noget så det affald som skal brændes at det kunne yde strøm når der reelt er brug for strøm, herunder at den biogas som er til rådighed indsættes når der er brug for strøm så er man meget tæt på 100 % fossilfri el-produktion. Så tilbage står fjernvarmedelen at forsyne den med varme som også skal være fossilfri. Redigeret d. 28-01-2018 20:32 |
| 28-01-2018 22:19 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@delphi 15 millioner kroner for at standse kulkraftværket i Aalborg, og 5 millioner kroner for at starte det op igen. Og mindst 65 MW EL produktion som vågeblus... Og 320 MW som maks, som det tager 24 timer at drosle ned til de 65 MW igen... Kulkraftværket er ligefrem betydeligt ringere til regulering, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Og nu er kraftværket kommunens ejendom, så vi må bare betale regningen og se at få det bedst mulige ud af en i øvrigt dårlig situation, som især er opstået på grund af for uambitiøs klimapolitik. Når et kulkraftværk er standset og konserveret, kan det så stå stille i flere år, uden at tage skade, og uden det fordrer væsentligt flere udgifter at starte det op igen..? Hvor lang tid tager opstarten, hvis man gerne hurtigt vil op på 320 MW fra nul..? |
| 28-01-2018 22:23 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hvor lang tid tager opstarten, hvis man gerne hurtigt vil op på 320 MW fra nul..? Det korrekte svar er at det tager 24 timer at lukke kraftværket ned fra Maks. effekt til 0 MW. Og det tager 12 timer at gå fra maks. til de 65 Mw som er det mindste værket kan yde. FRa 0 til 320 Mw tager 24 timer. Værket kan fint konserveres og lægge i mølpose i flere år og kan startes på et par dage eller en uge hvis behovet skulle opstå. Men det kræver så at man har noget mandskab som kan drive værket som nok bliver det største problem. Redigeret d. 28-01-2018 22:33 |
| 29-01-2018 09:38 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Hej Delphi. Regeringen lægger meget vægt på at det skal være grøn energi i Danmark og CO2 emissionen skal reduceres på kraftværkerne. Derfor bygger man nu kulkraftværkerne om til fyring med træpiller og flis. Træpiller/flis udleder ligeså meget CO2,som forbrænding af kul. Skærbækværket er omstillet og ombygget fra gasfyring til flisfyring. Gas udleder 50% mindre CO2 end forbrænding af flis. Jeg mener,at beslutningen om at ombygge til træpille/flisfyring er en forfejlet energipolitik og i modstrid med regeringens målsætning,at reducere CO2 udledningen. Hvorfor beholdt man ikke gasfyring på Skærbækværket,og hvorfor bygger man ikke kulkraftværkerne om til gasfyring? Naturgas er et billigere brændsel end træpiller/flis og udleder 50% mindre CO2. Kan du give en plausibel forklaring på,hvorfor man har truffet en sådan beslutning? Redigeret d. 29-01-2018 10:04 |
| 29-01-2018 10:00 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
...Naturgas er et billigere brændsel end træpiller/flis og udleder 50% mindre CO2. - den 'officielle' forklaring er vel (stadig), at træ er 100% CO2-neutralt, såfremt der genplantes i (mindst) samme takt, som der skoves!?? |
| 29-01-2018 10:15 | |
crank ★★★★★(2455) |
Kosmos skrev:...Naturgas er et billigere brændsel end træpiller/flis og udleder 50% mindre CO2. Enig! Det må være ok at fravælge fossilt brændsel. For vi kan vel ikke bare være imod alting? At træ skulle være CO² 'neutralt', forekommer mig dog som lidt af en gummibemærkning; men skidt med det. . ☯ |
| 29-01-2018 10:28 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
delphi skrev:Hvor lang tid tager opstarten, hvis man gerne hurtigt vil op på 320 MW fra nul..? Ja, det er jo nok for naivt at forestille sig, at beredskabsstyrelsen råder over ingeniørtropper, som kan opstarte og drive danske kraftværker. Men måske vil det være rettidig omhu at lære nogen op. Jeg har trukket lidt af dit skriv over i en anden tråd i håb om et svar mere fra dig der: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s480.php#post_65427 |
| 29-01-2018 10:33 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Nu planlægges der at føre en gasledning fra Nordsøen hen over Fyn under Østersøen til Polen - Baltic Pipe Line - det havde været nærligggende at koble de danske kraftværker på denne pipeline. At forbrændingen af flis/træpiller udleder CO2 på niveau med kul;er blandt mange eksperter utvivlsomt,samtidig er bæredygtiheden af skovhugst til forbrænding et problem på kortere eller længere sigt. |
| 29-01-2018 11:20 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Kjeld Jul skrev: Min anke går på at man ikke bare lukker kraftværket i Skærbæk, for der er virkelig ikke brug for alle de værker der er i drift i dag. HVis man ser på 2015 brugte landet 30 Twh el og møller og udlandet leverede 17 Twh. Hvis man yderligere ser på de priser hvor de danske kraftværker forsynede så indikerer det at udlandet kun leverer langt mere strøm så danke kraftværker kun skulle producere måske 5 Twh Ja hvorfor man har truffet beslutningen om at omlægge til flis og træpiller er virkelig en gåde for det er meget forkert. |
| 29-01-2018 19:31 | |
| Niels Olsen★★★☆☆ (541) |
Måske kunne Dephi af hensyn til uvindende mig give en meget kort forklaring. hvad er en varmepumpe ? |
| 29-01-2018 19:44 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
...hvad er en varmepumpe - den ultrakorte 'forklaring' må vel være: "Et omvendt køleskab"!? |
| RE: Varmepumpe29-01-2018 20:00 | |
| thorkil★☆☆☆☆ (87) |
Også kaldet et omvendt køleskab. I troperne har man Aircondition. Her bruger man elektricitet til lave kulde. Men da "pengene" (nogle energilove) skal passe laver man en masse varme, der 'sådan bare' hældes ud. Det mærker man hvis man (udendørs) går forbi "smide-væk-delen" af sådan en maskine. Hvis man så bor i et område hvor det også kan blive koldt kan man få noget, der også kan gå baglænds: Lave varme og hælde kulden ud. Det er det, der kaldes varmepumpe. Strengt taget laver den ikke varme. Den sætter en kile ind og splitter energien i en kold og varm del. Det kræver elektricitet, der også bliver til varme. Hvor meget, det har et fint navn, som jeg ikke husker. |
| 29-01-2018 20:01 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Måske kunne Dephi af hensyn til uvindende mig give en meget kort forklaring. hvad er en varmepumpe ? Vi iler til med en forklaring: Hvis der koges en kedelvand, og hvis der er 1 atm hvor det sker, så bliver kedlen sidder aldrig over 100 C så længe der er vand i kedlen, for vandet køler kedlen så den aldrig bliver over 100 C. Og hele komfurets energi fra gasflammen er nu bundet i den energi som vand optager når det bliver til vanddamp. Når et kilo vand fordamper optager det 540 Kcal (0,63 Kwh) ved at blive til damp. Når 1 Kg vand det fyldte 1 L, så fylder 1 Kg damp ved 1 Bar 1,7 M3. Nu tager jeg så de 1,7 M3 damp og presser det sammen til 0,2 M3 så vil der inde i dampen være 10 Bar. Hvis der uden om det kammer hvor der nu altså er 0,2 M3 damp er koldere end 180 C så vil vanddamp pga. det højere tryk nu kondenserer ved 180 C og afgive den energi som gasflammen afsatte ved 100 C. Så hvis dampen kan komme til at kondenserer ved 180 C og varme noget op fra f.eks. 170 til 180 C på kammerets vægge så vil det ske. OG alle de 540 Kilokalorier vil nu blive afsat ved 180 C når der er 10 Bar inde i rummet. Det er varmepumpeprincippet, når der blev optaget energi ved 100 C som så senere afsættes ved 180 C når dampen den trykkes sammen. Og der er så sat i system via opbygningsprincippet her se  En væske f.eks. ammoniak koger i en varmeveksler og vand køles, kompressoren øger dampe i tryk og dampe kondenserer og afgiver den energi som blev optaget da ammoniakken kogte i fordamperen men det sker nu ved en højere temperatur som altså sker i den varmeveksler som opvarmer vand. Hertil afsættes også al den energi selve kompressionen den forbruget til at komprimere dampene den afsættes også ved at opvarme vand som vist. NU er ammoniakken blevet til væske efter der er afgivet energi ved at opvarme vand i varmeveksleren. Denne ammoniak væske skal nu over en ventil og ned i fordamperen for at fordampe på nye. Redigeret d. 29-01-2018 20:07 |
| 29-01-2018 23:05 | |
| Niels Olsen★★★☆☆ (541) |
Kosmos skrev:...hvad er en varmepumpe Det er også min umiddelbare opfattelse af varmepumpe, men når jeg læser om Delphi og projektet i Ålborg virker det som om hans varmepumpe oplagrer overskydende varme fra Ålborg Portland, Kraftværker etc. Nedenfor giver han en forklaring, Vand fordampes, trykkes sammen til 10 bars tryk og ja det kunne jo bruges til en dampturbine formoder jeg. Jeg vil læse hans beskrivelse igen. |
| 29-01-2018 23:10 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Det er også min umiddelbare opfattelse af varmepumpe, men når jeg læser om Delphi og projektet i Ålborg virker det som om hans varmepumpe oplagrer overskydende varme fra Ålborg Portland, Kraftværker etc. I dag aftager Ålborg by 1.700.000 MWh fjernvarme årligt og de 700.000 Mwh kommer fra Affaldsforbrændingen og Portland, som denne varmemængde vil vedblive med at gøre. Hvis Nordjyllandsværket skulle lukkes kunne en varmepumpe overtage fjernvarmeproduktionen og yde 1.000.000 Mwh årligt. Og varmepumpen vil køle Limfjorden og optage energi når det sker, og yde fjernvarme til Ålborg når der nu bruges strøm fra el-nettet. |
| 29-01-2018 23:18 | |
| Niels Olsen★★★☆☆ (541) |
delphi skrev:Måske kunne Dephi af hensyn til uvindende mig give en meget kort forklaring. hvad er en varmepumpe ? Bare for at demonstrerer min interesse og måske støvede hukommelse: 1 kg vand er lig 55,5 mol. Ved 20 grader C fylder 1 mol ved 1 bar 24 liter lig med 1,3 kubikmeter. Reduceres V til en femtedel og holdes temp konstant bør trykket øges til 5 bar |
| 29-01-2018 23:26 | |
| Niels Olsen★★★☆☆ (541) |
delphi skrev:Det er også min umiddelbare opfattelse af varmepumpe, men når jeg læser om Delphi og projektet i Ålborg virker det som om hans varmepumpe oplagrer overskydende varme fra Ålborg Portland, Kraftværker etc. Ok Varmepumpen er altså det omvendte mammut køleskab, der afkøler Limfjorden og opvarmer huse. Er det Siemens der leverer den slags? |
| 29-01-2018 23:28 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@delphi Folketinget må have givet grønt lys til bygning af kulkraftværket i Aalborg, og så må de nok til lommerne nu og hjælpe med omstillingen. Det må være ganske uholdbart, at fjernvarmebrugerne i Aalborg skal være sponsorer for en uønsket kulstrømsproduktion. Men stadig må den væsentligste mangel være vindstrøm. Det er vindstrøm fra landvindmøller, der for alvor kan drive omstillingen frem og udfase kul: http://www.klimadebat.dk/forum/hvor-i-dk-skal-landvindmoellerne-opstilles--d7-e3358.php#post_64916 Ved du, hvor lang tid, der skal bruges til en nedregulering af en moderne 16 GW landvindmøllepark bestående af 8 MW møller helt ned til nul..? http://dkvind.dk/fakta/T1.pdf På en moderne mølle standses møllen |
| 30-01-2018 00:09 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Ok Varmepumpen er altså det omvendte mammut køleskab, der afkøler Limfjorden og opvarmer huse. Yep! Der er ikke nogen som lige har sådan en på lager. Siemens vil kunne levere den kompressor som skal virke sammen med varmevekslerne for at lave varmepumpen. Til at opbygge hele anlægget skal man have et projektfirma som kan varetage denne opgave. Men der er mange firmaer inden for Olieindustrien som laver de samme køleopstillinger på raffinaderier og det er ingen problem at få det lavet. Kompressoren til en 70 Mw opstilling se
Redigeret d. 30-01-2018 00:29 |
| 30-01-2018 00:15 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Din "ide" som du jo også tidligere har redegjort for herinde er for så vidt genial. Når jeg ikke proklamerer for den skyldes det tre overvejelser For det første den at jeg grundlæggende er imod frygten for CO2, hvorfor omstilling til VE er unødvendig og fordyrende. For det andet vil de nye thorium kernekraftværker inden længe være en langt smartere læsning på energiproblemet. For det tredje kræver en omlægning til det du beskriver, trods den megen vindenergi, der allerede er, store omlægninger og investeringer. Hvis dine omlægninger virkelig skulle gøre en forskel, får vi brug for en helt nyt rørsystem til at bringe ca. 10-20 grader varmt vand ud til centraler som ligger i umiddelbar nærhed af forbrugeren, hvor temperaturen hæves med varmepumper til 70-80 grader. Varmen kan hentes mange steder fra, fx hvor der er overskudvarme og ellers kan varme pumper hente varmen fra store anlagte is søer. Men så til det geniale Når der er overskud af strøm fra vindmøllerne, bruges den til at hæve temperaturen i det rørsystemet med 20-30 graders varmt vand, som igen vil betyde at det skal mindre energi til at hæve det op ude i de varme rør som går til slut brugeren. Omvendt når det ikke blæser. At temperaturen svinger i dette rørsystem, betyder intet, men er blot et smart energi lager. På den måde forsvinder energien fra møllerne ikke ud i det blå, når der er meget af den, samtidig med at vi får udnyttet energien fra solen når den varmer vandet, eller smelter isen, i de store is søer, især om sommeren. Ja, varmepumper er bestemt et genialt produkt i sammenspil med vind og solenergi, når blot de anvendes klogt. Redigeret d. 30-01-2018 00:17 |
| 30-01-2018 00:24 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Nej folketinget skal tværtom åbne lommerne for mulige indtægter til statskassen hvis de var indstillet på at stoppe det fordyrende svineri med kul i Ålborg. Både vil Nordjyllandsværket kunne nedlægges, der kan ryddes op efter værket, der kan installeres varmepumper som forsyner hele byen med varme og endelig overtage gælden i værket på 800 mio og så reducerer varmeprisen i Ålborg meget betydelig.. Eller både vil varmeprisen falde meget betydelig til Ålborg men statens mulige afgiftsgrundlag vil stige ved tiltaget som udfaser noget med 600.000 ton kul årligt. Men nok så vigtig så vil en lukning af værket bevirke at udbuddet af værdiløs strøm reduceres som vil virke til bedre priser på strøm som igen vil reducerer statens udgift til PSO-betaling og dermed bedre statsfinanserne. Ved du, hvor lang tid, der skal bruges til en nedregulering af en moderne 16 GW landvindmøllepark bestående af 8 MW møller helt ned til nul..? Det tager ikke mange sekunder at pitche bladene, måske 10 Sec, og så er der lidt rotation i hele maskineriet som skal stoppes, men det tager ikke lang tid. Redigeret d. 30-01-2018 00:27 |
| 30-01-2018 00:54 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Når der er overskud af strøm fra vindmøllerne, bruges den til at hæve temperaturen i det rørsystemet med 20-30 graders varmt vand, som igen vil betyde at det skal mindre energi til at hæve det op ude i de varme rør som går til slut brugeren. Omvendt når det ikke blæser. At temperaturen svinger i dette rørsystem, betyder intet, men er blot et smart energi lager. På den måde forsvinder energien fra møllerne ikke ud i det blå, når der er meget af den, samtidig med at vi får udnyttet energien fra solen når den varmer vandet, eller smelter isen, i de store is søer, især om sommeren. Ja, varmepumper er bestemt et genialt produkt i sammenspil med vind og solenergi, når blot de anvendes klogt. Det der det går op i hat og briller. 50 Mw varmepumpe med luftkøletårne inkl varmelager til 4 dage koster 100 mio i Viborg og anlægget kan forsyne byen 100 % via vindstrøm. Varmepumpehus og 2 køletårne som køler 12 mio m3 luft pr. time via 950 Kw luftblæsere se  Yderligere installeres 20 Mw møller til 200 mio. Anlægget leverer fjernvarme til under halv pris af naturgas når 40 % af møllestrømmen sælges når priserne er gode i el-markedet og varmepumperne aftager resten af strømproduktionen fra møller som placeres rundt omkring i landet. Inkl afgifter af strømmen og net-transport ligger varmeprisen omkring 140-150 kr/mwh afhængig af temperaturen frem til byen. Naturgas varme koster 400 kr/mwh. Kernekraft Thorium mm: A-kraft kan levere maks 70 % af et lands behov for strøm hvis ikke der kan dumpes værdiløs strøm i udlandet om natten og købes dyrt tilbage om dagen (som Frankrig bebyrder sine omliggende lande med se Link), eller hvis udlandet også har atomværker som har variable omkostninger som er meget små hvorfor de vil afsætte strøm om natten hvis den bare kan indbringe lidt mere end 0 kr/Kwh. Men hvis man opstiller Atomkraftværker, så øges det fossile brændselsforbrug meget betydelig for et land som danmark med meget fjernvarme, når atomværkerne afsætter hele baseloaden så kan kraftvarmeværkere ikke afsætte strøm hvorfra spildvarme kan tilflyde byernes fjernvarmenet, eller alle kraftvarmeværker lukkes ved en atomløsning. For der er for det første ikke alle de biomasser til rådighed, som skulle yde varme til byernes fjernvarmenet, for det andet så er varmepumper og atom ikke en mulighed sammen når strømforbruget i vinterhalvåret stiger til det alm. forbrug hvorfor atomværkerne selv til det normale el-forbrug skal suppleres af fossile spidslastværker om vinteren og så er der ingen strøm til varmepumper anden der opstilles yderligere fossile kraftværker som yder strøm til varmepumper - og hvor smart er det lige. Dette forhold gør atomløsningen ubrugelig, fordi der vil blive lagt beslag på alt for meget bekostelig fossilenergi. . 13 Gw møller, 6 Gw biomasse/gaskraftværker og 12 Gw varmepumper yder landet fossilfri varme og strøm når landets biogas omsættes i gasmotorer sammen med landets biomasse i dampkedler som yder meget strøm, og det er til at betale og kan reducere landets omkostning til energi meget betydelig. Atomkraft kan aldrig tilbyde en hel løsning med både varme og strøm (som er til at betale) som møller, gasmotorer og varmepumper kan. Redigeret d. 30-01-2018 01:17 |
| 30-01-2018 06:36 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Hej Delphi. I Danmark vil vi ikke inden for en overskuelig fremtid få kernekraft ,måske aldrig,vi kan jo klare os med backup fra naboerne når det ikke blæser,men et kernekraftværk kan sagtens levere strøm og varme ligesom et fossilt værk,her er ingen forskel. I Sibirien er der fjernvarmeværker der kører på nuklear energi. I Kina planlægger man rene varmeværker med nuklear. I Helsinki skulle man have et forsøg kørende med et nukleart varmeværk. Så med nuklear kan man også levere hele "pakken". |
| 30-01-2018 08:41 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Morten Riber skrev: Hvis du læser denne tråd forfra, så vil du opdage, at dette handler om noget andet end CO2 Den er faktisk et opgør med den afstumpede klimabenægter tilgang, at det hele kun handler om CO2 hysteri. Den viser nærmere, at "anti CO2 hysteriet" er den virkelige dræber. Og det er ikke engang i fremtiden. Det er nu og her. Hvor mange mennesker er det OK med dig, at vi slår ihjel om dagen, fordi du hellere vil vente på dyr atomkraft og det medfølgende svineri og usikre priser på brændsel, frem for at få billig vedvarende energi nu med en konstant gratis kilde..? Hvis læserne synes, at det er et dumt spørgsmål, så forstår jeg det godt, og jeg ville virkelig ønske, at det ikke var relevant. Men det er altså desværre niveauet her på klimadebatten. |
| 30-01-2018 14:46 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Så med nuklear kan man også levere hele "pakken". Ja i en drømmeverden, men ikke i realiteternes verden, aldrig. Atom-fiaskoen i Frankrig som dumper udbrugelig strøm ud over omliggende lande om natten og køber tilbage i dagtiden er intet i mod hvordan situationen ville være i Frankrig hvis landet også havde individuelle varmeløsninger ved el eller fjernvarme som i Danmark. Atom og fjernvarme kommer aldrig i gang uden planøkonomisk tvang, det vil aldrig kunne konkurrerer med varmepumper og møller. 1 Gw varmepumper, 500 Mw møller og vand til at gemme varme i til 4 dage kan udkonkurrerer alt vedr. varmeforsyning, selv hvis møllerne bare stoppes når der ikke er varmeforbrug. Redigeret d. 30-01-2018 14:49 |
Deltag aktivt i debatten Dansk energipolitik er massemord.:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Regeringspartiernes klima- og energipolitik | 5 | 25-01-2024 12:50 |
| Klimapolitikken skudt ned af Hjernekassen på P1: Klima og energipolitik | 15 | 16-11-2022 10:46 |
| Ny energipolitik? | 21 | 07-08-2015 19:24 |
| Energipolitik i Tyskland | 3 | 04-04-2013 23:58 |
| En ordentlig energipolitik! | 15 | 02-08-2012 10:25 |
| Artikler |
| Danmarks energipolitik |
| EU's energipolitik |
| Traditionelle tilgange til dansk energipolitik |