Husk mig
▼ Indhold

Dansk energipolitik er massemord.


Dansk energipolitik er massemord.31-12-2017 15:58
Jakob
★★★★★
(6124)
­




Dansk energipolitik er massemord.


Jeg ved godt, at det er en grov beskyldning at lĂŚgge ind i en overskrift, og jeg hĂĽber stadig, at jeg tager fejl.


Men prøv selv at se pü beviserne:

Dette søjlediagram, som kun viser aktuel død grundet forurening ( kommende død grundet klimaforandringer og rüstofmangel er ikke med ) lÌgges til grund:

https://motherboard.vice.com/en_us/article/vvvkb3/whats-the-deadliest-power-source



Og det benyttes pĂĽ Danmarks kulforbrug ĂĽr 2014:
http://www.klimadebat.dk/forum/groen-vaekst-d12-e2962-s120.php#post_57915

det danske kulforbrug drĂŚber altsĂĽ:

60 x 29 = 1740 mennesker


pr. ĂĽr baseret pĂĽ energiforbruget i Danmark ĂĽr 2014


Og som man kan se pü diagrammet er dødeligheden for kulforbruget i Kina langt højere, og alle varer, som vi importerer fra Kina, mü vi regne med for en stor del er skabt pü kulkraft. I mindre grad gør det samme sig ogsü gÌldende, nür vi importerer varer fra Tyskland.


Men HVORFOR skal alle disse mennesker dog dø for at give Danmark energi..?
Der er vel en sĂŚrdeles god og livreddende grund..!!?

Nej, det mener jeg desvĂŚrre ikke..
Strøm fra landvindmøller er billigere end kulstrøm, sü vindmøller mü altsü ligefrem give bedre rammevilkür for danske virksomheder og private EL-forbrugere. Og det vil tilmed ogsü virke gunstigt pü Tyskland.


Regeringen holder en bÌredygtig omstilling tilbage med massedød til følge. Hvorfor..?

Er det ikke pĂĽ tide at bede om en forklaring..?!


Den bedste forklaring, jeg kan finde, er, at nogle fossiltüber i Aalborg og pü Fyn engang har overinvesteret i kulkraft, og hvis der indføres for meget vindkraft, sü vil ejerne lide et økonomisk tab, og det vil man gerne sküne dem for.

LĂŚs evt. dette fra regeringen og overvej, om jeg tager fejl:

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-sende-kullene-pa-pension-i-2030?publisherId=9426318&releaseId=11796771
"Prisen pü vedvarende energi rasler ned, og vi er nüet til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftvÌrker i Danmark. Derfor siger regeringen nu, at kul hører fortiden til i Danmarks elproduktion. Vi vil sende kullene pü pension senest i 2030. Fremtiden tilhørende vedvarende energikilder i Danmark. Samtidig er det südan her, at vi i fÌllesskab leverer pü løfterne fra Parisaftalen, og det er en stor fornøjelse at melde ud fra klimatopmødet her i Bonn," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

I Danmark er der tre store, vigtige kulfyrede kraftvÌrksblokke tilbage pü henholdsvis FynsvÌrket (af Fjernvarme Fyn) og NordjyllandsvÌrket (ejet af Aalborg energikoncern). EsbjergvÌrket (ejet af Ørsted) er ogsü kulfyret. Ørsted (dengang DONG Energy) meldte d. 2. februar 2017 ud, at det senest i 2023 skal vÌre helt slut med at fyre med kul pü Ørsteds kraftvÌrker, hvilket ogsü gÌlder EsbjergvÌrket.



Det er virkelig besynderligt, at en sag, som omhandler massedrab kan omtales med en sĂĽdan lethed..
Og klima eller senere fatal rĂĽstofmangel er ikke engang regnet med.
Verden skal mere end fordoble sit forbrug af de klyngebomber, som millioner flygter fra, hvis de skal drĂŚbe ligesĂĽ mange mennesker, som det danske kulforbrug.

Som man kan se, har jeg flere gange tidligere fremlagt dokumentationen, sü alle har haft mulighed for at kritisere den, men jeg har endnu ikke mødt argumenter, som kan tilbagevise den.

Sü med ønske om et godt nytür mü det vÌre pü tide at konkludere i denne nytürstale. Og med hüb om, at det vil skÌrpe debatten og hurtigt foranledige drastiske konstruktive Ìndringer i dansk politik, kan det sandfÌrdigt i slutningen af 2017 vanskeligt føre til andet end denne uhyggelige püstand:


Dansk energipolitik er massemord.





­
10-01-2018 21:44
Jakob
★★★★★
(6124)
­



Lidt om kul i USA:


Google oversĂŚttelse af citater fra dette link:
https://qz.com/1167671/the-100-year-capitalist-experiment-that-keeps-appalachia-poor-sick-and-stuck-on-coal/

Men ideen om, at regionens kulindustri er ved at dø, er ikke helt sandt. I mange af de hundrede plus ür af dets eksistens har industrien vÌret pü en form for kunstig livsstøtte, da de statslige og føderale regeringer direkte og indirekte har subsidierede kulvirksomheder for at holde industrien flydende.

Omkostningerne ved dette tilskud er ikke opgjort på selskabs- eller statsbalancen. Ødelæggelsen af ​​Central Appalachias økonomi, miljø, socialt stof og i sidste ende dets befolkninges sundhed er på en vis skjult. Men de er klare nok til at se på et kort. Det kan være lungekræft dødsfald du ser på eller diabetes dødelighed. Eller prøv opioid overdoser. Fattigdom. Velfærd afhængighed. Diagram stort set enhver måling af menneskelig kamp, ​​og der vil det være, lige midt i centrum på et kort over USA - en tydelig kladde. Denne ulige klynge er konsekvent et af Amerikas værste lommer af lidelse.
Ved roden af ​​disse problemer ligger den ironiske indsigt, der ramte Nick Mullins, da han minede kul dybt i jorden, som hans familie engang havde. Den ekstreme ubalance mellem jordbesiddelse i det centrale Appalachia skiftede magten over hvor og hvordan appalachierne levede til virksomheder. Den politiske og økonomiske impotens hos de appalachiske beboere, der resulterede i, har givet anledning til et dybt kynisk kapitalistisk forsøg, hvor kulvirksomhederne bliver rentable ved at overføre de omkostninger, de pådrager sig for offentligheden. De mange måder, hvor politikere og kulbaroner har holdt kul kunstigt billigt, har i løbet af generationer fortæret potentialet hos områdets beboere og deres økonomi.

Central Appalachias problemer stammer fra dets karakteristiske historie. Men mønsteret af dets kampe er ikke enestående. Overalt i Amerika vokser uklare klaser af elendighed i antal og koncentration - da folk bliver syge, fattige og mere isolerede, end de var for få årtier siden. På den måde holder de røde problemer i det centrale Appalachia op med lektioner for resten af ​​landet om, hvordan ubalancer af rigdom og magt, skabt generationer siden, kan fange steder og deres folk i fortiden.


Myten om kuljobsarbejde

Eksperimentet i centrum i Appalachia begyndte med at subsidiere kul ved at undertrykke husstandernes rigdom. Til de lokale politikere, der sponsorerede denne strategi, var ideen om, at skabe betingelser gunstige for udenlandske virksomheder ville udvikle den lokale økonomi, skabe job og berige beboere. Hvordan har det spillet ud?

Ikke stor, ifølge de seneste data fra Appalachian Regional Commission (ARC), det økonomiske udviklingspartnerskab mellem føderale, statslige og lokale myndigheder. Mellem 2011 og 2015 var Central Appalachias gennemsnitlige husstandsindkomst lidt over $ 34.000-omkring 63% af, hvad den typiske amerikanske husstand tjente. FÌrre end 60% af de erhvervsaktive voksne havde job eller søgte arbejde sammenlignet med 77,4% pü nationalt plan. Ved 8,6% er ledigheden i de centrale appalachere 1,7 procentpoint højere end USA. NÌsten en fjerdedel af beboerne var i fattigdom, sammenlignet med 15,5% landsdÌkkende. Endnu mere bemÌrkelsesvÌrdigt, farer regionen meget vÌrre pü alle disse foranstaltninger i sammenligning med Appalachia som helhed, et spÌnd af lande, der strÌkker sig fra det østlige Mississippi til New York.

I løbet af de sidste 125 år har West Virginia økonomi og statsbudget været langt mere afhængig af kul end Virginia og i mindre grad Kentucky, hvilket gør det til en nyttig proxy for de socioøkonomiske tendenser, der er forbundet med regionens kulforståelse. Selvom kul først blev officielt opdaget i det centrale Appalachia i 1700'erne, begyndte den store kommercielle produktion først på 1870'erne, efter at jernbanerne endelig var kommet igennem tætte, rullende høje af Cumberland-bjergene. Output voksede eksponentielt. Ved slutningen af ​​1910'erne producerede West Virginia omkring 90 millioner tons kul og beskæftiger næsten 100.000 minearbejdere. US Steels kuloperation var West Virginias største arbejdsgiver.
--
Fødsels defekter er 26% højere i omrüder med bjergtop fjernelse.
--
Mellem 2008 og 2014 blev hjertesygdomme - den største dødsürsag i USA - drÌbt nÌsten 250 mennesker pr. 100.000 i det centrale Appalachia, 42% højere end resten af nationen
--
KrÌft hÌvdede 222 liv per 100.000 i regionen, omkring en tredjedel mere end USA som helhed. Priser for kronisk lungebindende sygdom oversteg nationale renter med mere end 80%; diabetes dødsfald var 40% højere.






­
11-01-2018 14:43
Kjeld Jul
★★★★★
(2888)
Det er kendt,at forbrÌnding af kul forürsager skadelig røg,som er farligt at indünde.
De fleste har set billeder i tv fra Kina,hvor mennesker bĂŚrer ĂĽndetrĂŚtsmasker.
Da kul er et billigt og effektivt brÌndstof,anvender mange land dette fossile brÌndstof til energiproduktion.Kina og Indien hører til de mest kulforbrugende lande i verden.
Istedet for kul er det mindre skadeligt for indündingen at forbrÌnde skifergss/naturgas,som man udstrakt gør i USA og Rusland
OgsĂĽ Tyskland bruger en del naturgas primĂŚrt importeret fra Rusland og Norge.
I EU er alle nye kulkraftvĂŚrker forsynet med de nyeste rĂŚgrensningsanlĂŚg bestĂĽende af en kombination af vĂŚvsfiltre og elektrofiltre..
Kravene til røggasrensning i EU er skÌrpet og grÌnsevÌrdierne for sksdelige stoffer reduceret.
SülÌnge man ikke har en udbygget brugbar,og ideologisk akseptabel energiform,som i pris og effektivitet kan erstatte kul,olie og gas vil vi skulle affinde os med miljøproblemer fra skadelige røggasser.
I Danmark stammer problemerne med røg fra kulkraftvÌrker primÌrt fra Polen,RumÌnien og Tyskland. - de tre tilbageblivende i Danmark er ikke de store forurenere.
I EU har Frankrig den reneste luft fra kraftvĂŚrker - 70 % kernekraft.

Skadelige stoffer fra kulkraftvĂŚrker.
Kulstøv
HCL
SO2
HF
CO
NO2
Hg
Cd,Tl
As,Co
Cr,Cu
Mn,Ni
Pb,Sb
Sn,V
Dioxiner
Furane

OgsĂĽ forbrĂŚndingsanlĂŚg,som findes i mange danske byer udleder skadelige stoffer.
Redigeret d. 11-01-2018 15:17
11-01-2018 17:02
Kjeld Jul
★★★★★
(2888)
Nu tager jeg bolden op om dette emne,som Jacob har efterlyst; men fordi jeg nÌvner,at Frankrig har 70% kernekraft og meget lidt røgforurening fra kraftvÌrker,er han tavs som en østers
11-01-2018 17:16
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1395)
I øvrigt sü sker der ogsü en meget betydelig luftforurening fra kraft- og/eller varmevÌrker, som afbrÌnder store mÌngeder trÌflis eller trÌpiller.
11-01-2018 17:40
Kjeld Jul
★★★★★
(2888)
Iøvrigt sker der ogsü miiljøskader i forb. med produktionen af vindmøller og destruktionen af vindmøllevinger.
11-01-2018 18:19
Jakob
★★★★★
(6124)
­­



Kjeld Jul skrev:
Nu tager jeg bolden op om dette emne,som Jacob har efterlyst; men fordi jeg nÌvner,at Frankrig har 70% kernekraft og meget lidt røgforurening fra kraftvÌrker,er han tavs som en østers


Nej, men atomkraft har ikke meget med danske energipolitik at gøre, og jeg mener, at atomkraft er langt mere dødelig end vist i kilden, fordi diagrammet ikke kan medtage alle dem, der kommer i fremtiden fra Fukushima og Tjernobyl osv...

Der er risiko for katastrofale ulykker i fremtiden, og f.eks. nedenstüende citat tyder pü et stort mørketal og mange mennesker, som mü leve med ekstra risiko og frygt:

https://www.b.dk/kommentarer/vi-skal-have-atomkraft-i-danmark#
De fleste har nok hørt om ulykkerne ved forskellige atomkraftvÌrker, f.eks. Tjernobyl-ulykken i 1986. Ifølge en undersøgelse af International Atomic Energy Agency (IAEA) har ulykken indtil nu vÌret skyld i 56 menneskers død, og yderligere 4.000 vil dø af forskellige former for krÌft.


­
Südanne mørketal og store risikomomenter gør sig ikke gÌldende for vindmøller.



­
11-01-2018 18:33
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1395)
@ Jakob

Du burde tvinges til at bo meget tÌt pü en stor vindmølle. Sü ville du hurtigt komme pü andre tanker.
11-01-2018 18:41
Kjeld Jul
★★★★★
(2888)
Jacob-
Du tager pü vej nür vi er nogle,der er kritiske overfor vindkraft,nu skulle jeg sü komme med et vulgÌrt udbrud til dig,nür du nedgør kernekraft,det gør jeg ikke,vi har alle vores holdninger og lad det blive ved det,uden at vi kører i grøften.
Jeg betragter vindkraft som en supplerende energiform de nĂŚste mange ĂĽr til fossile kraftvĂŚrker.
PĂĽ et tidspunkt bliver de fossile udfaset og der kommer en energiform der kan erstatte kul, olie og gas, med samme effektivitet,energitĂŚthed og stabilitet, og brĂŚndselsforekomster til flere 100 ĂĽr.
Vindkraft vil altid indgü i et energimix,men aldrig blive en primÌr energileverandør.
Jeg tror,at den fremtidige energiform er baseret pĂĽ nuclear teknologi.
Danmark vil ogsü i fremtiden via sin beliggenhed kunne nyde godt af vindenergi fra havmøller,men globalt tror jeg ikke vindkraft vil fü den helt store udbredelse.
11-01-2018 22:27
Niels Olsen
★★☆☆☆
(349)
Kjeld Jul skrev:
Nu tager jeg bolden op om dette emne,som Jacob har efterlyst; men fordi jeg nÌvner,at Frankrig har 70% kernekraft og meget lidt røgforurening fra kraftvÌrker,er han tavs som en østers


Südan er det vel med de grønne, der ikke vil trÌffe et valg. Jakob tÌnker heller ikke pü, at før vi lÌrte at udvinde energi af kul var gennemsnitslevealderen nÌppe over 40 ür i DK.

JaTAK til A-Energi. Her begrĂŚnses "problemerne" til affaldet og lokale ulykker som vi desvĂŚrre har set nogle stykker af.
12-01-2018 16:31
Jakob
★★★★★
(6124)
­



Jeg ser umiddelbart to nødvendige konsekvenser:


1: Landvindmøllerne skal op i et langt højere tempo, og deres samlede kapacitet skal planlÌgges til at blive langt større, end nogen politikere taler for i dag.

2: Den beskidte arbejdskrĂŚvende produktion, som vi i ĂĽrtier har eksporteret til U-lande, skal vi trĂŚkke hjem igen.



Uanset, hvad man mener om klima, sü mü det vÌre det eneste forsvarlige at gøre.
Og vi skal indføre cirkulÌr økonomi, som strÌber frem imod vugge til vugge paradigmet.
Det bliver noget vÌrre bøvl at gøre Danmark bÌredygtigt.
Det bliver i øvrigt nok ogsü det eneste vÌsentlige, som eftertiden kan rose de nulevende generationer for, hvis det lykkes.





­
12-01-2018 20:59
Niels Olsen
★★☆☆☆
(349)
Jakob skrev:
­



Jeg ser umiddelbart to nødvendige konsekvenser:


1: Landvindmøllerne skal op i et langt højere tempo, og deres samlede kapacitet skal planlÌgges til at blive langt større, end nogen politikere taler for i dag.


2: Den beskidte arbejdskrĂŚvende produktion, som vi i ĂĽrtier har eksporteret til U-lande, skal vi trĂŚkke hjem igen.









­


Ja afgjort hjem. Sü en udsendelse om en fabrik i Indien, hvor der fremstilles antibiotika indendørs og MRSA bakterier udendørs, hvor spildevand øses direkte i en flod.

Forleden røg vingerne af en landvindmølle i Tyskland. De havde stormvejr. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men det øgede ikke min lyst til at bo op og ned adden slags helvedesmaskiner. Lad os fü A-kraft.
12-01-2018 21:03
Jakob
★★★★★
(6124)
­


Har man evt. nogle gode bud pü, hvordan samfundet holdes mest muligt skadesløst, hvis de sidste kulkraftvÌrker i Danmark lukkes straks..?




­
13-01-2018 23:06
Jakob
★★★★★
(6124)
­
­


Niels Olsen skrev:
Forleden røg vingerne af en landvindmølle i Tyskland. De havde stormvejr. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men det øgede ikke min lyst til at bo op og ned adden slags helvedesmaskiner. Lad os fü A-kraft.



Det lyder meget dramatisk, men hvor mange uvildige naboer til store landvindmøller er egentlig kommet til skade med dem, har du undersøgt det..?
Jeg tror bestemt, at du skal vĂŚre betydeligt mere bange for at fĂĽ et rutefly i hovedet.

Jeg kan se, at Kjeld Juul ogsü mener, at det med sikkerheden kun er et holdningsspørgsmül, og jeg ser frem til, at du ophører med at synge i kor med stam benÌgterholdet:
Du tager pü vej nür vi er nogle,der er kritiske overfor vindkraft,nu skulle jeg sü komme med et vulgÌrt udbrud til dig,nür du nedgør kernekraft,det gør jeg ikke,vi har alle vores holdninger og lad det blive ved det,uden at vi kører i grøften.



Det er for letkøbt. Jeg har allerede forklaret forskellen. Jeg nedgør ikke atomkraft, og det er ikke min livs mission som skribent at fortÌlle om atomkraftens negative sider. Men relevant faktuel oplysning vil jeg dog ikke holde tilbage, og her er et par videoer, som mü vise dig nogle af de ting, som gør atomkraft betydeligt mere farlig end vindmøller:


Fukushima Uncensored - Documentary [HD]
https://www.youtube.com/watch?v=-3GzQ9kryx4

Tjernobyl ulykken 1986
https://www.youtube.com/watch?v=gOx0t0bSbq8


Og prøv sü at gü ud i landet og i nabolandene og spørg borgerne, og fortÌl mig, hvor du mener, at det realistisk hurtigt kan bygges i Danmark, og hvornür det vil stü klar.

Landvindmøller kan producere strømmen billigere og opstilles pü fü müneder, og der dør ca. 4 mand i døgnet af vores kulforbrug imens vi venter pü dit ja til at stille dem op... hvor lÌnge skal vi vente pü dig..?





­­
16-01-2018 18:42
Jakob
★★★★★
(6124)
­



Jeg kan stadig slet ikke kapere det.


Prøv engang at overveje, hvor meget der har vÌret talt om skadelig tobaksrygning, og hvor meget opmÌrksomhed, det har füet i demokratiet.
Og tobaks "problemet" har folk selv valgt, og det er ikke løst endnu.

Kuldøden er müske efterhünden "kun" 30-40% af tobaksdøden. Men den rammer isÌr uskyldige.

Og tĂŚnker jeg tilbage, sĂĽ kan jeg ikke mindes, at kul i offentligheden nogensinde har fĂĽet sĂĽ meget som 1% af den samme opmĂŚrksomhed som tobakken.

Hvordan kan det gü til, at det danske demokrati og nyhedsstrømmen sover südan i timen..?





­­
16-01-2018 22:22
Niels Olsen
★★☆☆☆
(349)
Jakob skrev:
­



Jeg kan stadig slet ikke kapere det.


Prøv engang at overveje, hvor meget der har vÌret talt om skadelig tobaksrygning, og hvor meget opmÌrksomhed, det har füet i demokratiet.
Og tobaks "problemet" har folk selv valgt, og det er ikke løst endnu.

Kuldøden er müske efterhünden "kun" 30-40% af tobaksdøden. Men den rammer isÌr uskyldige.

Og tĂŚnker jeg tilbage, sĂĽ kan jeg ikke mindes, at kul i offentligheden nogensinde har fĂĽet sĂĽ meget som 1% af den samme opmĂŚrksomhed som tobakken.

Hvordan kan det gü til, at det danske demokrati og nyhedsstrømmen sover südan i timen..?





­­


Som ivrigt tobaksryger, der voksede op i et København hvor enhver lejlighed blev opvarmet med osende koks og luften var til at skære i må jeg beklageligvis indrømme, at jeg griner ad alle de "frelste", der hellere lægger ÅR til livet fremfor at lægge humor til årene

Dengang i de gode gamle dage havde vi ikke ret mange ting, men vi havde hinanden. Marmorbroen ved Christiansborg var sort som tjÌre, København lignede en gammel luder, som det vist hed i en vise af PH. Nü nu er alle cafeer pÌne og rene og man drikker fair trade bønner, mens man passer sin facebook uden at se folket omkring sig.

Intet er sĂĽ skidt, at det ikke ogsĂĽ er godt for noget andet.

Pesticider er godt for vore afgrøder, mindre godt for insekter. Som Buddha sagde mü vi søge den gyldne middelvej.




Deltag aktivt i debatten Dansk energipolitik er massemord.:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlĂŚg
Regeringspartiernes klima- og energipolitik319-10-2017 10:14
Ny energipolitik?2107-08-2015 19:24
Energipolitik i Tyskland304-04-2013 23:58
En ordentlig energipolitik!1502-08-2012 10:25
Forfejlet energipolitik3112-02-2008 09:41
Artikler
Danmarks energipolitik
EU's energipolitik
Traditionelle tilgange til dansk energipolitik
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Sverige forbyde alle benzin- og dieselbiler fra 2030 som foreslĂĽet af klimaministeren?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright Š 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik