Dansk energipolitik er massemord.

det danske kulforbrug dræber altså:

60 x 29 = 1740 mennesker

"Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark. Derfor siger regeringen nu, at kul hører fortiden til i Danmarks elproduktion. Vi vil sende kullene på pension senest i 2030. Fremtiden tilhørende vedvarende energikilder i Danmark. Samtidig er det sådan her, at vi i fællesskab leverer på løfterne fra Parisaftalen, og det er en stor fornøjelse at melde ud fra klimatopmødet her i Bonn," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

I Danmark er der tre store, vigtige kulfyrede kraftværksblokke tilbage på henholdsvis Fynsværket (af Fjernvarme Fyn) og Nordjyllandsværket (ejet af Aalborg energikoncern). Esbjergværket (ejet af Ørsted) er også kulfyret. Ørsted (dengang DONG Energy) meldte d. 2. februar 2017 ud, at det senest i 2023 skal være helt slut med at fyre med kul på Ørsteds kraftværker, hvilket også gælder Esbjergværket.

Men ideen om, at regionens kulindustri er ved at dø, er ikke helt sandt. I mange af de hundrede plus år af dets eksistens har industrien været på en form for kunstig livsstøtte, da de statslige og føderale regeringer direkte og indirekte har subsidierede kulvirksomheder for at holde industrien flydende.

Omkostningerne ved dette tilskud er ikke opgjort på selskabs- eller statsbalancen. Ødelæggelsen af ​​Central Appalachias økonomi, miljø, socialt stof og i sidste ende dets befolkninges sundhed er på en vis skjult. Men de er klare nok til at se på et kort. Det kan være lungekræft dødsfald du ser på eller diabetes dødelighed. Eller prøv opioid overdoser. Fattigdom. Velfærd afhængighed. Diagram stort set enhver måling af menneskelig kamp, ​​og der vil det være, lige midt i centrum på et kort over USA - en tydelig kladde. Denne ulige klynge er konsekvent et af Amerikas værste lommer af lidelse.
Ved roden af ​​disse problemer ligger den ironiske indsigt, der ramte Nick Mullins, da han minede kul dybt i jorden, som hans familie engang havde. Den ekstreme ubalance mellem jordbesiddelse i det centrale Appalachia skiftede magten over hvor og hvordan appalachierne levede til virksomheder. Den politiske og økonomiske impotens hos de appalachiske beboere, der resulterede i, har givet anledning til et dybt kynisk kapitalistisk forsøg, hvor kulvirksomhederne bliver rentable ved at overføre de omkostninger, de pådrager sig for offentligheden. De mange måder, hvor politikere og kulbaroner har holdt kul kunstigt billigt, har i løbet af generationer fortæret potentialet hos områdets beboere og deres økonomi.

Central Appalachias problemer stammer fra dets karakteristiske historie. Men mønsteret af dets kampe er ikke enestående. Overalt i Amerika vokser uklare klaser af elendighed i antal og koncentration - da folk bliver syge, fattige og mere isolerede, end de var for få årtier siden. På den måde holder de røde problemer i det centrale Appalachia op med lektioner for resten af ​​landet om, hvordan ubalancer af rigdom og magt, skabt generationer siden, kan fange steder og deres folk i fortiden.


Myten om kuljobsarbejde

Eksperimentet i centrum i Appalachia begyndte med at subsidiere kul ved at undertrykke husstandernes rigdom. Til de lokale politikere, der sponsorerede denne strategi, var ideen om, at skabe betingelser gunstige for udenlandske virksomheder ville udvikle den lokale økonomi, skabe job og berige beboere. Hvordan har det spillet ud?

Ikke stor, ifølge de seneste data fra Appalachian Regional Commission (ARC), det økonomiske udviklingspartnerskab mellem føderale, statslige og lokale myndigheder. Mellem 2011 og 2015 var Central Appalachias gennemsnitlige husstandsindkomst lidt over $ 34.000-omkring 63% af, hvad den typiske amerikanske husstand tjente. Færre end 60% af de erhvervsaktive voksne havde job eller søgte arbejde sammenlignet med 77,4% på nationalt plan. Ved 8,6% er ledigheden i de centrale appalachere 1,7 procentpoint højere end USA. Næsten en fjerdedel af beboerne var i fattigdom, sammenlignet med 15,5% landsdækkende. Endnu mere bemærkelsesværdigt, farer regionen meget værre på alle disse foranstaltninger i sammenligning med Appalachia som helhed, et spænd af lande, der strækker sig fra det østlige Mississippi til New York.

I løbet af de sidste 125 år har West Virginia økonomi og statsbudget været langt mere afhængig af kul end Virginia og i mindre grad Kentucky, hvilket gør det til en nyttig proxy for de socioøkonomiske tendenser, der er forbundet med regionens kulforståelse. Selvom kul først blev officielt opdaget i det centrale Appalachia i 1700'erne, begyndte den store kommercielle produktion først på 1870'erne, efter at jernbanerne endelig var kommet igennem tætte, rullende høje af Cumberland-bjergene. Output voksede eksponentielt. Ved slutningen af ​​1910'erne producerede West Virginia omkring 90 millioner tons kul og beskæftiger næsten 100.000 minearbejdere. US Steels kuloperation var West Virginias største arbejdsgiver.
--
Fødsels defekter er 26% højere i områder med bjergtop fjernelse.
--
Mellem 2008 og 2014 blev hjertesygdomme - den største dødsårsag i USA - dræbt næsten 250 mennesker pr. 100.000 i det centrale Appalachia, 42% højere end resten af nationen
--
Kræft hævdede 222 liv per 100.000 i regionen, omkring en tredjedel mere end USA som helhed. Priser for kronisk lungebindende sygdom oversteg nationale renter med mere end 80%; diabetes dødsfald var 40% højere.

Kjeld Jul skrev:
Nu tager jeg bolden op om dette emne,som Jacob har efterlyst; men fordi jeg nævner,at Frankrig har 70% kernekraft og meget lidt røgforurening fra kraftværker,er han tavs som en østers

De fleste har nok hørt om ulykkerne ved forskellige atomkraftværker, f.eks. Tjernobyl-ulykken i 1986. Ifølge en undersøgelse af International Atomic Energy Agency (IAEA) har ulykken indtil nu været skyld i 56 menneskers død, og yderligere 4.000 vil dø af forskellige former for kræft.

Kjeld Jul skrev:
Nu tager jeg bolden op om dette emne,som Jacob har efterlyst; men fordi jeg nævner,at Frankrig har 70% kernekraft og meget lidt røgforurening fra kraftværker,er han tavs som en østers

Jakob skrev:
­



Jeg ser umiddelbart to nødvendige konsekvenser:


1: Landvindmøllerne skal op i et langt højere tempo, og deres samlede kapacitet skal planlægges til at blive langt større, end nogen politikere taler for i dag.


2: Den beskidte arbejdskrævende produktion, som vi i årtier har eksporteret til U-lande, skal vi trække hjem igen.








­

Niels Olsen skrev:
Forleden røg vingerne af en landvindmølle i Tyskland. De havde stormvejr. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men det øgede ikke min lyst til at bo op og ned adden slags helvedesmaskiner. Lad os få A-kraft.

Du tager på vej når vi er nogle,der er kritiske overfor vindkraft,nu skulle jeg så komme med et vulgært udbrud til dig,når du nedgør kernekraft,det gør jeg ikke,vi har alle vores holdninger og lad det blive ved det,uden at vi kører i grøften.

Jakob skrev:
­



Jeg kan stadig slet ikke kapere det.

Prøv engang at overveje, hvor meget der har været talt om skadelig tobaksrygning, og hvor meget opmærksomhed, det har fået i demokratiet.
Og tobaks "problemet" har folk selv valgt, og det er ikke løst endnu.

Kuldøden er måske efterhånden "kun" 30-40% af tobaksdøden. Men den rammer især uskyldige.

Og tænker jeg tilbage, så kan jeg ikke mindes, at kul i offentligheden nogensinde har fået så meget som 1% af den samme opmærksomhed som tobakken.

Hvordan kan det gå til, at det danske demokrati og nyhedsstrømmen sover sådan i timen..?





­­

Jakob skrev:
­








Nogle vil måske spørge, hvorfor det lige er Danmark, der skal holde fanen højt og lægge pres på de andre lande.
Det kommer jo næsten af sig selv, når vi udfaser kul med vindkraft for at redde liv.
Men ellers om ikke andet, så er det ganske vigtigt, fordi Danmark i klimakampen ikke klarer sig mindst ligeså godt som de andre lande, som vi normalt sammenligner os med.
Vi er langt foran de fleste andre, men på den dårlige måde:







­

Niels Olsen skrev:
Jakob. Vil gerne være stolt af vort lille lorteland

Jakob skrev:
­­

Niels Olsen skrev:
Jakob. Vil gerne være stolt af vort lille lorteland

Det ville da som helhed være ganske vidunderligt. Men foreløbigt må der være mere end rigeligt at gøre med bare at slippe af med det allermest skamfulde svineri, som Danmark alt for længe har støttet.

Og jeg må sige, at jeg finder kuldøden fra det danske energiforbrug så alvorlig, at jeg er tilbøjelig til seriøst at mene, at der bør køres "Nürnbergprocessen for klima og miljø" for de danskere, som de senere år har støttet kulindustrien. Hvis de ikke har kendt til kuls dødelighed, så må de undskylde deres politik og erklære sig selv for at have været for uvidende og inkompetente. Og vidste de det, så må de stå til regnskab og dømmes for den dødelige og morderiske politik, som de har støttet. I princippet præcist på samme måde som krigens naziofficerer blev stillet til regnskab for deres massedøds politik efter krigen.

Tiltalen kan blandt andet lyde på [b]medvirken til forbrydelser mod menneskeheden



­
­

Nürnbergprocessen var tre retssager fra 1945 til 1949

Byen havde været centrum for mange af nazisternes store møder og havde stor symbolværdi for Det Tredje Rige.

Jakob skrev:
­





https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%BCrnbergprocessen

Nürnbergprocessen var tre retssager fra 1945 til 1949

Men forinden er der utvivlsomt pågået utallige afhøringer og et kæmpe arbejde med at indsamle beviser.




https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%BCrnbergprocessen

Byen havde været centrum for mange af nazisternes store møder og havde stor symbolværdi for Det Tredje Rige.

Ud fra dette, så bør vi her måske nærmere døbe et tilsvarende forløb med hensyn til klima og miljø ( økologisk bæredygtighed ) med det enkle navn:

"Klimadebat.dk Processen"

­

Niels Olsen skrev:
Så længe Jakob ikke kan se hvor mange liv. der er blevet både forlænget og forbedret af KUL, så er hans ord som fluernes summen.

Niels Olsen skrev:
Så på TV, at 167 mennesker var døde i 2017 mens de ville tage en selfie.
I Indien alene 63, der ih så gerne ville forevige sig selv med vilde elefanter.

Niels Olsen skrev:
Kære Jakob. Jeg gider ikke stable statistikker over børnedødelighed i DK for 100 år siden. Bare da jeg var barn slæbte mændene sig til døde. Du skule præve at løfte og bære en gammel skraldespand af ZINK, ned ad en trappen gennem en mørk kældergang, op på gaden vælte kassen op i skraldevognen og tilbage igen. Ja intet er så godt, at det ikke har sin pris

Theresa May har udnævnt en minister, der skal bekæmpe ENSOMHED, et problem, som også i mine øjne er betydeligt mere påtrængende end døden fra vore dieselmotorer

Den eneste grund til min aktivitet på denne side er ENSOMHED. De amokløbere, der skyder folk i kirker er sandsynligvis også ensomme og ensomhed gør vred og vrede tænder hævnlyst.
Gætter på, at også du i din ENSOMHED gerne vil frelse verden, fordi du ikke evner at frelse dig selv.

Hvis du kan motivere os vesterlændinge til at rykke tættere samen vil du slå to fluer med et smæk, thi det er energiøkonomisk åndssvagt, at jeg gamle ensomme render rundt på 130 kvadratmeter velopvarmet boligareal. De jævnaldrende i min omgangskreds har tilsvarendearealer efter børnene flyttede hjemmefra til deres daglige stressede liv.