Danske forskningsmidlers fordeling
| Danske forskningsmidlers fordeling11-03-2011 19:59 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Hvor kan man se, hvordan danske forskningsmidler fordeles..? Hvis man f.eks. gerne vil se, hvor meget Danmark bruger på forskning i biobenzin, og man ønsker at sammenligne beløbet med, hvad der bruges på forskning mod vindmøllestøj..? Jeg har desværre uden held søgt efter søjlediagrammer, der kan give et hurtigt overblik. Der skelnes blandt andet også mellem "eksterne forskningsmidler" og "frie forskningsmidler". Men der må vel være lavet grafer, der viser det samlede input til de forskellige forskningsområder..? . |
| 21-03-2011 16:53 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Jeg håber stadig, at andre kan hjælpe med at blotlægge de danske forskningsudgifter på en overskuelig måde. Men af det tilknyttede søjlediagram kan man til en begyndelse se noget om energiforskningsmidlernes fordeling for industrilandene:  |
| 17-07-2011 09:38 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Forskningsmidler 2010: http://www.fi.dk/nyheder/nyheder/2010/praesentation-af-strategiske-forskningsmidler-2010/ http://www.fi.dk/publikationer/2010/har-i-forskningsideen/158-158-web.pdf Forskningsmidler 2011: http://www.fi.dk/nyheder/nyheder/2011/900-mio-kr-til-strategisk-forskning-opslagene-er-nu-offentliggjort/ Bevillingsoversigter: http://www.fi.dk/tilskud/bevillingsoversigter Gad vide, hvilke almindelige mennesker, der synes, at det er nemt at få overblik over forskningsmidlernes fordeling i Danmark. Hvor meget blev givet til udvikling af kølemidler til varmepumper og til varmepumper generelt..? Hvor meget til bekæmpelse af vindmøllestøj..? Hvor meget til lagring af vindmøllestrøm..? Hvor meget til vugge til vugge paradigmet..? Hvor meget til vugge til vugge paradigmet anvendt på solceller..? Hvor meget til biobrændstoffer..? Jeg er ikke særlig dygtig til at søge, men jeg synes, at det er nogle forholdsvist simple spørgsmål, som det burde være nemt at finde svar på. Men hvem kan, kan du..? . |
| 03-09-2011 11:21 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Men noget tyder på, at statens afsatte forskningsmidler til grøn energiteknologi bliver en del nemmere at overskue, hvis blå blok vinder valget igen. Til gengæld ser det ud til, at størrelsen bliver så lille, at man skal bruge lup for at finde dem. . Tilknyttet billede:  |
| 23-12-2011 12:49 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Vi fik heldigvis en ny regering. Men når jeg i dag ser på hjemmesiden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, så kan jeg endnu ikke få øje på forbedringer. Det er efter min mening stadig meget uoverskueligt. http://fivu.dk/ Og jeg må undre mig, når jeg ser, at den nye videnskabsminister Morten Østergaard åbenbart har god tid til at gå til møder, hvor han kun taler om EU. Så vidt jeg kan se, sidder Morten Østergaard på det ministerium, som har den allerbedste chance for at sætte gang i dansk vækst. Han burde efter min mening være Folketingets travleste minister og suse rundt mellem virksomheder, universiteter, forskere, eksperter og forskellige organisationer for at spore sig frem til de bedste grønne projekter at støtte. Måske er De Radikale lidt for blå til varmt at kunne støtte større grønne planøkonomiske initiativer. Men når de vælger at sætte sig på et ministerium, som forvalter den offentlige støtte, der skal hjælpe virksomhederne med den vækst, som de hele tiden selv fabler om, så skal de dælme også passe det, synes jeg. Der er selvfølgelig ikke gået 100 dage endnu, siden han blev minister, så det er nok for tidligt at kritisere. Men efter min mening kunne det altså tegne bedre. Er jeg for skrap..? . |
| 23-12-2011 18:24 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Nej der er jo ingen ufinanserede skattelettelser til de rige i regerings finanslov så der kunne skabes flere indtægter til staten som kunne gavne hele samfundet via den øgede dynamik og dermed omsætning i samfundet. Flere arbejdepladser, afgifter og skatter. Og! Selvfølgelig et par B & O anlæg og et enkelt bekosteligt automobil... |
| 27-12-2011 12:46 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Jakob Hvad så din skide socialist, hvorfor er der ikke noget fut i dig, så vi kan få et ordentlig skænderi! Er du ved at falde af på den? Nu er vennerne da ellers kommet til fadet  (Han ser nu da ellers ikke ud til at mangle noget) Redigeret d. 27-12-2011 13:43 |
| 28-12-2011 14:25 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. @delphi Jeg har ikke lyst til at diskutere dynamiske effekter i en tråd om forskningsmidlernes fordeling. Jeg synes i øvrigt, at din kontinuerlige trang til at lefle for de rige bliver direkte pinlig, når du vil give dem, hvad der tilhører klimakampens energiforskning. Det undergår min forstand, at nogen kan forestille sig, at flere penge til de riges privatforbrug er en effektiv metode til at vinde klimakampen. Giv bankdirektøren 10.000 kr mere om måneden til privatforbrug, så skal vi nok hurtigst muligt få udviklet mere støjsvage landvindmøller.... Det er efter min mening ligeså tåbeligt som at mene, at vi kunne have vundet 2. Verdenskrig hurtigere blot ved at afskaffe militæret og sænke topskatten. Hvis lav topskat var god for klimaet, så var USA nok heller ikke verdens største CO2-udleder. Det skuffer mig også, at du, som ellers er teknisk interesseret, ikke er mere optaget af, hvordan danske forskningsmidler fordeles. Du skælder gerne ud over, at der satses for meget på biobrændsel, men du er åbenbart ikke interesseret i at vide, hvor meget der er blevet forsket i det i forhold til andre energiformer. Har du aldrig fået den tanke, at der faktisk kan være en sammenhæng imellem, hvad regeringen vil fremme, og hvad der forskes i..? Og evt. som følgevirkning, at 10 år med et landbrugsparti som regeringsparti måske har medført lidt for meget forskning i biobrændsel i forhold til andre energiformer..? . |
| 28-12-2011 15:40 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Jakob Nåe det var da godt du er da ik' helt tabt: dynamiske effekter... Den var sku' go! Det undergår min forstand, at nogen kan forestille sig, at flere penge til de riges privatforbrug er en effektiv metode til at vinde klimakampen. Hvis forretningsfolk i USA finder et marked for at omlægge det amerikanske samfund til fossilfri energiforbrug så kan jeg garanter dig for at der er en meget nøje sammenhæng med skattes størrelse og disse folks evne og vilje til at gennemfører tiltaget. De 10.000 til bankdirektøren: Du vender det på hovedet.. Det er den proces når bankdirektøren har lejlighed til at tjene de 10.000 kr som er interessant hvor han trækker mange ting med sig i efterdøningerne efter det han foretager sig.. Altså han og andre skaber værdier for samfundet som langt overgår den skatteindtægt samfundet opnår ved de 10.000 kr og det når 'de andre' og bankdirektøren har guleroden som er de 10.000 kr. Det skuffer mig også, at du, som ellers er teknisk interesseret, ikke er mere optaget af, hvordan danske forskningsmidler fordeles. NU er jeg jo af den grundlæggende opfattelse at hvis man ønskede at omlægge samfundet til VE og reducerer omkostningen til energi så kan man gøre det med de redskaber man har, som vil sige mange varmepumper og effektive kraftværker, som gemmer møllestrømmen i termiske varmelagre så brændslerne når de bruges yder mere effekt end ellers... Redigeret d. 28-12-2011 15:41 |
| 28-12-2011 15:43 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Jakob Her lidt stof til dit socialistiske univers! Kronik af OLE BIRK OLESEN fra 2007: Velfærdsstaten er en taberfabrik Hvis velfærdsstaten havde været en ny medicin, var den blevet forbudt. Men de, der burde fortælle det, meler deres egen kage. Hvis velfærdsstaten ikke havde været en politisk maskine, så havde den ikke eksisteret i dag. Kun i politik kan man i så horribel grad forfejle sit mål og dog være så hyldet, som velfærdsstaten er. Politik er det eneste sted, hvor der kun er gevinst for den enkelte, ingen omkostninger, ved at være så idealistisk og åben over for nye og på papiret spændende idéer, at man helt slår fornuften fra og lader følelserne styre. En ny medicin, som bliver lanceret med det mål at kurere en sygdom, men som tværtimod forværrer patientens tilstand, bliver taget ud af handlen, straks det opdages. En mekaniker, som ikke reparerer bilerne, men tilføjer dem nye skader, går hurtigt konkurs. Men velfærdsstaten lever bedre end nogensinde, og dens opposition i Folketinget er helt væk, selv om den har fejlet i helt samme omfang som medicinen og mekanikeren. Det er kun 46 år siden, at Socialdemokratiet vedtog principprogrammet 'Vejen frem', og det var vejen frem mod velfærdsstaten, man mente. Heri hed det, at: »Samfundets indsats skal ikke blot have til formål at opretholde tilværelsen for den enkelte, men ud fra individuelle hensyn sætte enhver i stand til at løse egne problemer«. Men det gik lige omvendt. Dengang i 1961 var der godt 200.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder, som fik opretholdt deres tilværelse af 'samfundet', det socialdemokratiske ord for staten. Godt fire årtier senere, i 2004, var det mere end 900.000. Det er i år kun 50 år siden, at velfærdsstatens fædre besluttede sig for, at der skulle oprettes et socialforskningsinstitut i Danmark med det formål at understøtte velfærdsstaten i arbejdet med at »forhindre sociale onder – fattigdom og økonomisk usikkerhed, kronisk sygdom, manglende erhvervsevne, ødelagt familieliv, forsømmelse af børn og forbrydelser«, som det blev formuleret. Med fattigdommen og den økonomiske usikkerhed gik det som forudsagt, reallønnen steg jo til det tredobbelte – det havde bare intet med velfærdsstaten at gøre. Men folk med helbredsproblemer og mistet arbejdsevne blev der tre gange så mange af, det ødelagte familieliv steg med skilsmisseraten til mere end det dobbelte, der blev ikke færre forsømte børn, og forbrydelserne eksploderede til tredobbelt niveau. Dertil kom, at de alkoholrelaterede dødsfald fordobledes, de narkorelaterede dødsfald femdobledes fra 1970 og frem, og velfærdsstaten skabte den i international sammenhæng helt unikke situation for lande domineret af velfærdsstater, at handlekraftige mennesker fra udlandet kom hertil som indvandrere med det mål at skabe sig et bedre liv, men endte som en ny permanent underklasse uden arbejde. Velfærdsstaten har på så godt som alle områder fejlet. Målet med den var at forhindre underklassens udstødelse fra arbejdslivet, men aldrig har så mange været udstødt. Målet var at gøre en række sociale onder mindre, men de har aldrig været større, og nye er kommet til. Operation velfærdsstat er mislykkedes, og patienten har været død i mange år. Sådan gik det, fordi man i 20 år fra 1960 til 1980 ignorerede alt, hvad man hidtil havde troet på i socialpolitikken. Man begyndte at understøtte alle de dårligdomme, som man gerne ville have færre af. Man ville have færre på offentlig forsørgelse, men man mente, at problemet kunne løses ved at uddele flere penge til de forsørgede og lade større grupper få adgang til offentlig forsørgelse. Det var dumt, det var helt horribelt dumt, men man troede vitterlig på, at jo bedre forhold man gav folk uden arbejde, jo flere ville komme i arbejde. Man vidste godt, at man var på vej ud i noget helt nyt, det var et bevidst opgør med den gamle visdom. En af dem, der stod for dette opgør, var den senere socialdemokratiske socialminister Bent Rold Andersen: »Med hensyn til underholdshjælpens niveau bør det anføres, at man traditionelt har betragtet en lav underholdshjælp som det bedste incitament til at søge en trangssituation bragt til ophør, idet den økonomiske interesse i at genoptage et erhverv da skulle blive størst«, skrev Bent Rold Andersen i 1963, inden han forklarede, hvorfor denne gamle visdom tog fejl: En lavere levestandard i en længere periode kunne ifølge Rold medføre, »at den pågældende af sig selv og andre opfattes som inde i en social deroute, hvilket igen erfaringsmæssigt kan medføre uheldige virkninger på revalideringsmulighederne«. Det gik ikke som forudsagt af Rold og velfærdsstatens andre fædre. Jo mere lukrativ man gjorde hjælpen til de offentligt forsørgede, jo mindre blev den sociale deroute opfattet som en social deroute, og jo færre havde motivation til at komme ud af den. Den traditionelle og mest udbredte opfattelse, før folk som Bent Rold Andersen satte sig på meningsdannelsen, var helt rigtig – økonomiske incitamenter spiller en rolle for folks tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor, man i dag taler så meget om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Man ville have færre forbrydelser, men man gjorde, hvad man kunne for at fremme det modsatte resultat ved at uddele flere og flere penge til forbryderne. Tidligere måtte kriminelle, som ikke havde gjort en indsats for at overbevise det omgivende samfund om deres nye forbedrede jeg og af samme grund ikke kunne finde beskæftigelse, tage til takke med fattighjælpen til de selvforskyldt ledige. Men med velfærdsstaten fik de nu adgang til fulde dagpenge, kontanthjælp og førtidspension på lige fod med den lovlydige del af befolkningen. Velfærdsstaten blev en sikker havn, hvorfra den vanekriminelle kunne drage ud på nye togter i sikker forvisning om, at forsørgelsesgrundlaget aldrig ville svigte. Motivationen for at skifte branche mindskedes, for velfærdsstaten erstattede tidligere tiders udstødelse af den vanekriminelle fra de fleste gensidigt forpligtende fællesskaber med en hær af socialrådgivere og deres varme hænder og bugnende sociale kasser. Derfor begås der i dag mere kriminalitet end før velfærdsstaten. Man ville have færre ødelagte familier, men i stedet begyndte man at give omfattende tilskud til skilsmisser. Hvor familien også dengang blev stiftet i kærlighed, så blev den i nok så høj grad opretholdt af praktiske og økonomiske grunde. Disse grunde forsøgte man at mindske eller eliminere med tilskud, som gjorde det økonomisk og praktisk meget nemmere at være enlig forsørger. Derfor fik flere lyst til at blive enlig forsørger. I dag kan mange familier takket være rabat i daginstitutionerne, børnetilskud og boligstøtte få økonomisk overskud af, at mor og far flytter fra hinanden. Mor og far er i disse familier ikke længere afhængige af hinanden for at få hverdagen til at fungere, det forventes i dag, at de holder sammen med lyserød kærlighed som eneste motivator. Derfor er der i dag flere ødelagte familier end før velfærdsstaten. Man ville have færre misbrugsproblemer, men så fjernede man alle de økonomiske vanskeligheder, som tidligere ramte misbrugere, og garanterede dem i stedet førtidspension på livstid. »Danskerne et er produkt af velfærdssamfundet«, sagde etnologen Lene Otto sidste år, »hvilket betyder, at vi lever mere i nuet og ikke behøver at bekymre os om fremtiden«. Men inde i rigtig mange mennesker sidder der en potentiel misbruger, en person, som længes efter at slippe tøjlerne ude i præstationssamfundet og helt at hengive sig til sin egen umiddelbare lystfølelse. For nogle mennesker er det eneste, som holder denne indre misbruger tilbage, de bekymringer om fremtiden, som de fleste mennesker gør sig. Tager man bekymringerne væk, så har misbrugeren mulighed for at slippe ud. Derfor er der i dag flere misbrugere end før velfærdsstaten. Man ville gøre op med den negative sociale arv, men i stedet sørgede man for, at stadig flere børn voksede op i hjem, hvor denne arv er tungere end nogensinde før, fordi hverken far eller mor har tilknytning til arbejdsmarkedet. I disse hjem kan man te sig nøjagtig, som man vil, det har ingen konsekvenser for ens position i samfundet. Man kan optræde aggressivt, blive misbruger, man kan tale et grimt sprog, kalde forbipasserende på gaden for ludere, blive kriminel, det har alt sammen ingen betydning, pengene kommer af sig selv. Sandsynligheden for, at man får tildelt en førtidspension, stiger sågar, jo mere umuligt man opfører sig. Aldrig før i menneskehedens historie har så stor en andel af befolkningen kunnet opretholde en materielt betryggende tilværelse uden at tilpasse sig det omgivende samfunds grundlæggende normer. Aldrig før er så stor en andel af børnene vokset op i den slags hjem og blevet præget i disse hjem. Derfor er den negative sociale arv i dag tungere end før velfærdsstaten. Man ville tage godt imod de udlændinge, som kom til Danmark for at arbejde her, men i stedet tilbød man dem et liv på overførselsindkomst. Man lod på den måde initiativlystne mennesker udvikle sig til en ny underklasse, der nu lever i total kulturel isolation i forhold til resten af samfundet. Tag en tilfældige indvandrer i Canada eller USA, og han er med stor sandsynlighed i gang med et arbejde og på vej til at dygtiggøre sig, så han efterhånden kan tjene samme løn som indfødte canadiere og amerikanere. Tag samme tilfældige indvandrer i Danmark, og han vil med lige så stor sandsynlighed være en social klient. Derfor er velfærdsstaten så dårligt et system til at integrere indvandrere i samfundet. Velfærdsstaten er en taberfabrik. Man putter et velfungerende folk ind i den ene ende i 1960, og det samme folk kommer ud i den anden ende i dag med massive sociale problemer, som var ukendte eller meget små i 1960. Kun i politik kan sådan et maskineri være genstand for så stor kærlighed, som velfærdsstaten er i dag. For den enkelte almindelige vælger og den politiske meningsdanner er det helt omkostningsfrit at fortælle vidt og bredt, at man vil alle mennesker det bedste, og at man har tænkt sig at kaste et betydeligt beløb fra statskassen ind i projektet. Man udstiller sin gode vilje, sine fine hensigter, og dermed er målet nået: Man får anerkendelse som et godt menneske. Den, der forstår, at verden ikke kun består af kortsigtede effekter, men også af langsigtede, og vil sige det højt, har en noget sværere sag. »Vil du virkelig ikke give flere penge til narkomanerne? Vil du ikke hjælpe dem, når de har det dårligt?«, lyder de kritiske spørgsmål. Svaret, at man frygter, at det på lang sigt vil føre til, at flere vælger narkomanien som en måde at leve på, lyder kynisk, grimt, borgerligt. Så hellere flashe sin spontane godhed, for det har jo ingen omkostninger. Hvad den enkelte vælger eller sågar den enkelte meningsdanner mener, gør jo ikke den store forskel. Om man siger det ene eller det andet, betyder ikke noget, det er alligevel den store flok, som bestemmer retningen. Hvorfor være kynikeren, der kæmper for fornuften til ingen verdens nytte, når man i stedet kan fremstå som progressiv, tolerant og godgørende og høste anerkendelse for det? Sådan er incitamentsstrukturen i den politiske debat: Omkostningerne ved at insistere på svært forståelige argumenter om velfærdsstatens ødelæggende virkning på en række sociale problemer er koncentreret om den enkelte, som fører synspunktet frem. Han risikerer at blive stemplet som reaktionær eller tilhænger af amerikanske tilstande, og mere ond kan man ikke blive. Derimod er gevinsten ved, at nogle siger den almindelige mening imod, spredt på hele samfundet – det kommer alle til gode. Omvendt forholder det sig med det modsatte synspunkt. Den, der fastholder velfærdsstatens godgørende effekter og oven i købet foreslår velfærdsstaten udbygget, høster store private gevinster af det. Høje politiske embeder kan skues i horisonten eller gode pladser i den meningsdannende elites forsamlinger. Her er det omkostningerne ved, at ingen taler fornuftens sag, som er spredt ud over hele samfundet – som gør skade på alle. Hvis debatten om velfærdsstaten havde lignet dansk miljøpolitik, så ville svaret være indlysende. Man skulle uddele tilskud til dem, der gør det privat mindst fordelagtige – altså siger sandheden om velfærdsstaten – for at skabe den for samfundet mest fordelagtige situation. Og man skulle beskatte dem, der kun tænker egoistisk – siger det, alle så gerne vil høre om velfærdsstaten – for at tilskynde dem til at opføre sig med et større samfundssind. Alternativt kunne man igangsætte en kampagne for at få folk til at opføre sig mere ansvarligt. Ligesom Danmarks Radios licenskampagne, hvor de, der bare vil have andre til at bære omkostningerne ved deres private fornøjelser, bliver udstillet som det, de er: nasserøve og anløbne personligheder. Denne kampagne burde især rettes mod dem, som man må formode ved bedre. Dem, som er belæste nok til at vide, at en masse sociale problemer er blevet større, mens danskerne har levet sammen med velfærdsstaten, og som burde kunne se sammenhængen, men som alligevel fastholder en kritikløs opbakning til velfærdsstaten. Kan I se pointen, eller skal vi stave det for jer, kunne man spørge – henvendt til folk som Anders Fogh Rasmussen, Marianne Jelved, Bendt Bendtsen, Helle Thorning-Schmidt og en lang, lang række af danske meningsdannere ved medierne og i kulturlivet. |
| 28-12-2011 16:06 | |
kulden-varmen ★★★★★(2597) |
Jakob skrev: Fision virker som en voldsom stor del af forskingen, særligt da den virker meget lidt effektiv. Der går nok 100 år inden at man har noget der virker. |
| 28-12-2011 16:38 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Fision virker som en voldsom stor del af forskingen, særligt da den virker meget lidt effektiv. Der går nok 100 år inden at man har noget der virker - du mener vel: 'Fusion virker som...'? |
| 29-12-2011 13:06 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Men nu er jeg måske ved at finde en del af årsagen til, hvorfor det er så vanskeligt for danske skatteydere at få overblik over, hvad deres penge bliver brugt til indenfor forskning. Der er åbenbart andre ting, som er vigtigere, idet nu også dansk forskning er blevet et radikalt EU-projekt.... Det er smart, at det er så nyt, at de færreste er kompetente til at kritisere det. Og hvem kan dog have noget imod, at Danmark får flere forskningsmidler fra EU..?? Men med tidligere erfaringer med EU, så må det nok være relevant at spørge, om det vil forøge Danmarks chancer for at finde nicher for grøn vækst, hvis alle lande i EU sidder og forsker i de samme agurker for at gøre dem mere lige. Det næste bliver måske et radikalt forslag om at sælge Danmark til EU. Det kan øjeblikkeligt gavne økonomien, og mange politikere vil se det som en stor lettelse, at de i fremtiden kan slippe for selv at tage ansvar for landets selvstændige retning og udvikling. Det er også så økonomisk visionært, at det er et hestehoved foran den nuværende debat i Danmark. . Tilknyttet billede:  |
| 30-12-2011 15:21 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Hej Jakob Med ønske om god bagjul og godt nytår får du dit ønske opfyldt. Bemærk 1974 og 1988 er der ingen tal for så det ikke forveksles med nul kroner. Mvh. Mikkel Tilknyttet billede: 
Redigeret d. 30-12-2011 15:27 |
| 30-12-2011 15:22 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Og opdatering af den vel efterhånden lidt "slidte" 2004 graf...
Tilknyttet billede:  |
| 04-01-2012 18:09 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
.Mikkel R skrev:Med ønske om god bagjul og godt nytår får du dit ønske opfyldt. Mange tak. Har du evt. også et link til kilden..? Men det er desværre kun en lille del, af det jeg ønsker. Diagrammerne besvarer blandt andet ikke disse spørgsmål: Hvor meget blev givet til udvikling af kølemidler til varmepumper og til varmepumper generelt..? Der mangler også friske tal. Jeg kan dog se, at der investeres mindre i forskning i vedvarende energi i 2010, end der blev i 2009, så det tegner umiddelbart ikke for godt. . |
| 04-01-2012 18:51 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Mange tak. Har du evt. også et link til kilden..? IEA R&D statistics Der mangler også friske tal. Jeg kan dog se, at der investeres mindre i forskning i vedvarende energi i 2010, end der blev i 2009, så det tegner umiddelbart ikke for godt. Husk nu det primært er offentlig forskning. Oversigten siger intet om hvor meget Vestas, Siemens Windpower DK og hvad har du af andre firmaer har benyttet på forskning relateret til energi. Men det er desværre kun en lille del, af det jeg ønsker. quelle surprise... Men forhåbentligt et stort rundt nul mht. vugge-til-vugge. Mhv. Mikkel |
| 27-11-2017 11:52 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
Nu skriver vi 2017, og er det blevet bedre med den demokratiske folkeoplysning om forskningsmidlernes fordeling..? Er der overhovedet nogen, som har et større overblik over, hvad der foregår, og hvordan vores nation prioriterer..? Skulle der evt. være nogen, som har kendskab til en side, hvor lægmand nemt kan få overblik over hvor mange danskere, der er beskæftiget med forskning og udvikling i alle forskellige grene og ikke kun indenfor energi..? Jeg har tilfældigt hørt, at verdens førende varmepumpe fabrik (Vølund) har ca. 60 mennesker ansat i deres udviklingsafdeling. Det er måske mange, når man ser på fabrikkens størrelse. Men når man tænker på, at de udvikler teknisk udstyr, som kan medvirke til at spare verden for enorme mængder energi og 10.000 vis af mennesker fra at dø hvert år, så er det måske alligevel ikke en særlig imponerende demokratisk præstation... Hvor mange danskere har f.eks. de senere år i alt været beskæftiget med at udvikle en endnu bedre behandling til sukkersygepatienter..? Sukkersyge er da bestemt også vigtig. Men måske alligevel ikke helt så vigtig som at få mere fart på varmepumpe forbedringerne, så det førende medicinalfirma kan vel ikke tillade sig at lægge beslag på mere end ca. 50 dygtige folk til dette formål..? Eller hvordan skal man udregne det rigtige tal på en økologisk fornuftig måde..? |
| 29-11-2017 00:52 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
Her er i det mindste en lille indikation på, hvordan der planlægges i praksis med hensyn til sukkersyge: https://www.business.dk/medico/novo-nordisk-vil-hyre-6.000-nye-medarbejdere-i-danmark Onsdag d. 11. juni 2014 Og det er da i hvert fald noget mere end 50 mand. Ser det alligevel fornuftigt ud, eller bør der evt. være mere politisk styring..? Jeg mener, at tallet viser, at det kan gå meget galt for verden, hvis man ikke politisk passer lidt på med, hvad man sætter alle de klogeste mennesker til at lave. |
| 19-03-2018 12:28 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
2018 Vi kan jævnligt høre i medierne, hvor meget sponsorer har givet til specifik elitesport. Men hvordan ligger det med at oplyse folket om de penge, som vi alle er med til at give til den forskning, som skal skabe mulighed for at drive samfundet frem i den retning, som vi alle har været med til at stemme om..? Jeg søger såmænd blot et sted, hvor jeg kan se, hvor mange penge Folketinget de sidste 10 år har bevilget til forskning i: 1) Energi, totalt. 2) VE, totalt. 3) Vindkraft på land, totalt. 4) Dæmpning af støj og gener fra vindmøller, alle udspecificeret. 5) Landvindmølle integration, alle udspecificeret. 6) Landvindmølle fundamenter, alle udspecificeret. 7) Lagringsmetoder til vindenergi, alle udspecificeret. Jeg vil gerne opfordre enhver til at søge lidt i vores åbne demokrati, måske blot for at finde svar til nr. 7 Og så håber jeg, at nogen kan lære mig, hvordan man får google til at gøre tricket. |
| 05-04-2018 13:03 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-til-lands-eller-til-vands--d7-e1591-s80.php#post_67640 Først når man kan lagre den overskydende strøm fra møllerne, bliver vindkraft et potentielt energisupplement. Ja, det må jo nok være skrevet af en fossilingeniør, som har fået et par dusin påskesjusser for meget. Men måske havde han haft en pointe, hvis han havde påstået, at lagring af energi er vigtig for vindkraftens dominans på det globale energimarked. Eller for dens totale overtagelse af det danske forsyningsnet, såfremt Norge ikke kan hjælpe med vandkraft. Men kan dette give anledning til problemer, så må vi vel kunne gå ud fra, at Folketinget har iværksat den fornødne forskning i lagring af vindenergi. Så jeg spørger lige igen og nu helt simpelt: Hvor mange penge har Folketinget de sidste 10 år brugt på forskning i lagring af vindenergi..? Jeg forsøgte at vedhæfte en pdf fil ( rdd-energy-storage_med-bilag.pdf ) https://ufm.dk/publikationer/2014/kortlaegning-af-behovet-for-energilagring-i-det-fremtidige-danske-energisystem I den kan man se, at der år 2014 blev udfærdiget en tynd rapport om hvilke lagringsformer, der har det bedste potentiale til Danmark. Her et citat fra filen: Arbejdet har fokuseret på de tekniske behov for energilagring i det fremtidige danske energisystem Man har åbenbart ikke forudset, at dansk vindmøllestrøm kunne gå hen og blive endnu billigere, så derfor arbejder man stadig efter den langsigtede plan, som hele tiden har været utilstrækkelig og nu tilmed må være forældet. Ja altså, man burde da kunne formode, at når prisen på vindstrøm falder drastisk, så burde der også kunne blive råd til at opstille nogle flere vindmøller..!? Men det forudsætter et Folketing, som kan udvise rettidig omhu, og når jeg tænker på alle de indlæg, som vi har skrevet om udvikling af energilagring her i forum siden COP15, så ligner det i dag desværre aldeles spildte demokratiske anstrengelser. |
| 18-09-2019 20:18 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
Jakob skrev: Meget mindre end lidt, men se nu her: https://politiken.dk/indland/politik/art7385599/Mette-Frederiksen-vil-spr%C3%B8jte-en-ekstra-milliard-ind-i-gr%C3%B8nne-investeringer Med regeringens kommende finanslov afsættes 1 milliard kroner ekstra til grøn forskning allerede fra næste år. Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med Socialdemokratiets årlige partikongres i Aalborg. Måske er det hermed omsider lykkedes mig at finde noget, der er forandret et lille, men betydeligt skridt til det bedre med den nye S regering. Hvis man har lyst, kan man selv underholde sig med at se tilbage, at Lomborg blev betalt af en borgerlig regering, og han anbefalede meget mere forskning. Og et af de mest liberale partier forsøgte efter flere år i regering at sælge valgflæsk med anbefalinger om meget mere forskning. Men det er altså venstrefløjen, der ender med at tage fat for at udvikle et mere ansvarligt dansk samfund. |
| 26-01-2022 17:58 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
2022 Nu begynder der omsider så småt at ske noget med punkt 7: 2. sep 2021 https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/groen-energi-skal-opbevares-i-varme-sten-paa-lolland Grøn energi skal opbevares i varme sten på Lolland 14. dec 2021 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/brandvarm-afloebsrens-kan-vaere-noeglen-til-gemme-paa-overskydende-vindenergi Brandvarm afløbsrens kan være nøglen til at gemme på overskydende vindenergi |
| 26-01-2022 19:35 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Lad os nu lige først set om det virker som forventet. |
| 27-01-2022 14:16 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
Jeg vil hellere, at DR tager sig sammen til at svare på de relevante spørgsmål, som har ligget ubesvaret i 4 år: Men som tiden går, så vil det måske være rettidig omhu i stedet at bede om opgørelser for de sidste 20 år.. |
Deltag aktivt i debatten Danske forskningsmidlers fordeling:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Støv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark. | 5 | 13-06-2018 17:10 |