Husk mig
▼ Indhold

Danske Seismiske rystelser 1930-2014


Danske Seismiske rystelser 1930-201416-09-2014 12:38
kfl
★★★★☆
(1713)
Danske Seismiske rystelser 1930-2014 fra GEUS
Baggrund
Studiet af seismiske rystelser er ganske interessant uanset klimadiskussionen eller ej. Imidlertid har seismiske rystelser og den tilknyttede vulkanske aktivitet også konsekvenser for klimaet. Omvendt vil klimaet også kunne påvirke seismiske rystelser og måske også den vulkanske aktivitet som følge af afsmeltning af gletcherne. Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at nogle bornholmere i forbindelse med stormfloden i 1872 observerede rystelser i undergrunden og at disse rystelser måske var årsagen til, at 1872 stormfloden blev så slem med op til 4 meter vandstand over dagligt højvande. Imidlertid mener stormfoldseksperterne, at 1872 stormfloden alene kan forklares ved langvarig kraftig vind fra nordøst. Uanset dette vil jeg i det følgende undersøge forekomsten af seismiske rystelser i området omkring Danmark.

Seismiske rystelser kan have forskellige årsager dvs. egentlige jordskælv, sedimentskred, atomsprængninger, etc. Ved jordskælv vil man normalt forstå rystelser, der er frembragt ved energiudladninger mellem de tektoniske plader. Derfor er seismiske rystelser koncentreret omkring forkastningszonerne. Jordskælv kan fremprovokere sedimentskred. Hvorvidt et sedimentskred vil kunne fremprovokere et egentlig jordskælv vides ikke.

De største kendte jordskælv i Danmark er Kattegat den 22. december 1759 og Thy den 3. april 1841 begge med styrke 7 ifølge Mercalli-skalaen. Se Wikipedia:Jordskælv.

Det mest markante sedimentskred med tilhørende tsunami fandt sted for ca. 6000 år siden ud fra Norge's vestkyst, nemlig Storegga sedimentskred.

Jordskælv og jordskælvsforskning er knyttet til bl.a. tsunamier og atomkraft.

Man kan læse mere om seismiske rystelser på GEUS Seismologi – jordskælvsforskning, men jeg vil anbefale DMI:TSUNAMI Risikovurdering for danske, færøske og grønlandske farvande, der giver en introduktion til jordskælv og tsunami. Det er en meget spændende og dramatisk rapport fra DMI.

Denne post er skrevet med det forbehold, at jeg ikke har et detaljeret kendskab til teorien om seismiske rystelser og at hensigten med dette skriv er at give et overordnet billede af forekomsten af seismiske rystelser omkring Danmark også i relation til klimaændringer. Personligt har jeg kun én gang oplevet et jordskælv, nemlig jordskælvet den 16.december 2008 kl 5.20, styrke 4.7 på Richter-skalaen, hvor huset rystede. Ved kraftig vind kan huset også ryste lidt, men rystelserne var så kraftig, at jeg ikke var ikke i tvivl om, at det var et jordskælv.

Resumé
Med udgangspunkt i data fra GEUS for perioden 1980 - medio 2014 har jeg følgende forsigtige konklusion:
1. Der er en lav risiko for meget store jordskælv i Danmark, men udelukkes kan de ikke.
2. Medianventetiden mellem to jordskælv størrelse 3 og derover er på ca. 3 måneder
3. Mediandybden for jordskælv i det danske område er på 14.9 km
4. Medianstyrken af et jordskælv 1.8 på Richter-skalaen
5. Jordskælv med returperioderne 100 år og 1000 år er med forbehold beregnet til 5.5 og 7.0 henholdsvis
6. Danske jordskælv stammer primært fra presset fra Den Midtatlantiske Ryg og i mindre grad fra landhævningerne efter sidste istid.
7. På langt sigt vil man kunne opleve flere jordskælv som følge af afsmeltning af is kapperne ved polerne.
8. Bornholm er et lavrisikoområde for jordskælv og det er usandsynlig, at et jordskælv på Bornholm kan have bidraget til stormfloden i 1872. Helt udelukkes kan det ikke.
9. Barsebäk atomkraftværket er placeret i et område med mange jordskælv og kan være placeret forkert.

Data vedrørende seismiske rystelser Danmark
Der har været registreret seismiske rystelser i Danmark helt tilbage til år 1073, men der er først sket en mere systematisk registrering af disse efter 1929. Kvaliteten af disse registreringer er meget svingende og først efter installation af seismografer og opgraderinger heraf, er der sket en mærkbar forbedring. Der findes 5 seismografer i Danmark, nemlig

Bornholm oprettet i 1981 og opgraderet i 2000.
Stevns oprettet i 1979
København Vestvolden oprettet i 1929
Gilleleje Museum oprettet i 2001
Mønsted Kalkmine oprettet i 1977 og opgraderet i 1999

Man skal altså hen omkring 1980 før Danmark var dækket af seismografer. Ved siden af disse seismografer arbejder man stadigvæk med Manuelle indberetning af jordskælv rystelser.

Alt dette har den konsekvens, at man skal hen omkring 1980 før man rigtigt kan sige noget om alle forekommende seismiske rystelser. Før dette tidspunkt er det kun de forholdsvis store seismiske rystelser man har registreret, dvs. størrelse 2 og derover.

De registrerede seismiske rystelser kan findes her GEUS:Registrerede jordskælv. Det bemærkes, at de nyeste seismiske rystelser i listen kan være sprængninger, der endnu ikke er taget ud af listen.

Seismograferne registrerer mange forskellige typer rystelser: Store seismiske rystelser på den anden side af kloden, lokale seismiske rystelser, atomprøvesprængninger, eksplosioner på dansk område samt trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne. I København analyseres data, og interessante signaler skilles fra støj og rapporteres til internationale datacentre.

Det fremgår ikke af GEUS's hjemmeside, hvorledes man adskiller jordskælv fra sedimentskred i de data GEUS har indsamlet vedr. seismiske rystelser. Mit gæt er, at hvis dybden er sat til 100 meter er der tale om et sedimentskred på jordoverfladen eller undersøisk. Hvis dybden er sat til 0 opfattes det som en indikation for, at man ikke har kunnet beregne dybden af en seismiske rystelse.

Denne tolknng er begrundet med at kreativesjæle kan have lagt koder ind f.eks. størrelsen af et jordskælv. Dette kendes fra mange af de databaser jeg tidligere har arbejdet med.

Erfaringsmæssigt vil kvaliteten af en database være ringe med mindre man anvender data til analyseformål af forskellige slags og derved opdager datafejl. Det kan det ikke udelukkes, at GEUS kun sporadisk anvender databasen mht. jordskælvenes styrke/dybde og ikke opdager eventuelle fejl. Kvaliteten af databasen kan derfor være tvivlsom, men der findes ikke bedre.

En seismisk rystelses styrke angives ved Mercalli-skalaen eller Richter-skalaen

Danske seismiske rystelser 1930-2014 - geografisk fordeling og størrelse
Fordeling af danske seismiske rystelser efter geografiske koordinater fremgår af følgende graf:



De geografiske koordinater for danske seismiske rystelser er (0E-20E, 53N-59N). Det fremgår af denne graf, at det primært er jordskælv af styrke 2, der antalsmæssigt er de dominerende. Der er ind til flere jordskælvscentre, som geologerne givetvis ved en masse om, men som jeg ikke ved noget om.

De mærkbare seismiske rystelser er primært de rystelser med en størrelse på 3 eller derover. Den geografiske fordeling af disse seismiske rystelser fremgår af følgende graf:



Man skal altså være bosat i Nordsjælland eller i Thy for at have størst sandsynlighed for at kunne mærke en seismisk rystelse. Omkring Bornholm er der ingen forekomster af seismiske rystelser med styrken 3 eller derover.

Man arbejder med 3 forkastningszoner, nemlig Centralgraven mellem England/Skotland og Danmark/Norge, Sorgenfrei-Tornquist zonen, der strækker sig fra det sydlige Norge, forbi Nordsjælland og vest om Bornholm samt Ringkøbing-Fyn højderyggen, se Link [1].
.
Dansk seismiske rystelser 1930-2014:Geografisk fordeling, dybde og størrelse
Følgende graf forsøger at vise sammenhængen mellem geografiske koordinater, jordskælvets styrke og dybde i kilometer.



De fleste seismiske rystelser ligger i en dybde af 100 km eller mindre og medianen er på 14.9 km, men mere om dette senere.

Danske seismiske rystelser 1930-2014: Størrelse og tidspunkt
Følgende graf viser tidspunkt og størrelse af danske seismiske rystelser fra 1930 til medio august 2014.



I perioden 1930-1980 er der kun registret få seismiske rystelser og fra 1980-2000 er der en stigende aktivitet. Efter 2000 er der registreret rigtig mange seismiske rystelser. Dette tilskrives nye seismografer og opdatering af de gamle installationer.

Det er meget lidt information vedr. udviklingstrends i forekomsten af seismiske rystelser, der kan udledes af denne graf ud over, at der bliver registreret flere jordskælv efter 1980 end før.

I den tro, at der er en næsten 100 % registrering af alle store seismiske rystelser, har jeg kun set på seismiske rystelser efter 1980 med størrelse på 3 eller mere. Dette fremgår af følgende graf:



Der er i denne periode observeret 2.657 seismiske rystelser pr. år med en størrelse 3 eller mere svarende til en middelventetid mellem to seismiske rystelser på 4.5 måneder.

Danske seismiske rystelser 1930-2014 – fordeling af dybde i km
Histogrammet for fordelingen af dybden af seismiske rystelser fremgår af følgende graf:



Det virker overraskende, at der forekommer 111 seismiske rystelser med en beregnet dybde på 0.100 km svarende til 100 meter. En dybde på 100 meter kan betyde, at der er tale om en dummy-værdi eller måske et Sedimentskred – typer af skred.

Fordeling af størrelsen af seismiske rystelser
Fordelingen af størrelsen af seismiske rystelser i Richter-skalaen fremgår af følgende graf:



Den største målte seismiske rystelser er på 5.2 på Richter-skalaen og indtraf den 6/9-1981 90 km vest for Nørre Vorupør ifølge GEUS registreringer. Dette stemmer ikke overens med link [4]. Det kan på forhånd udelukkes, at dette jordskælv er det størst tænkelige. Langt større jordskælv må forventes set over en 1000 års eller 10000 års periode, men derom senere.

Skadevirkningen af et jordskælv afhænger i høj grad af jordskælvets størrelse og dybden. Der er eksempler på et jordskælv af størrelse 6 i en dybde på 18 km volder betydelige skader, medens et jordskælv af samme størrelse i en dybde på 51 km næsten ikke forvolder skader. Se Institute of Crustal Studies. University of California, Santa Barbara FAQ

Q: How does the depth of the earthquake effect the amount of damage?

A: The depth of the earthquake has a very strong effect on the amount of damage. The 1994 M6.7 Northridge earthquake started at a depth of about 18 km (12 miles) and ruptured up to a depth of 5 km (3 miles). It caused damaged estimated to be between $20 billion and $40 billion and killed about 60 people. In contrast, the 2001 M6.8 Nisqually earthquake near Seattle occurred at a depth of 51 km (33 miles). No one was killed and damage was on the order of a few $million. A large part of this difference was the greater depth of the 2001 earthquake.


Jordskælv med returperioder på 100 / 1000 /10000 år er beregnet til henholdsvis 5.5 , 7.0 og 9.0 på Richter-skalaen. Denne beregning er baseret på alle jordskælv med en størrelse på 3 eller derover og der er benyttet en Poisson/Pareto model til beregning af fordelingen de største jordskælv i løbet af et år(lambda=2.65 i Poisson-fordelingen, alfa=9.24 i Pareto-fordelingen). Et jordskælv af størrelse 9 er en alvorlig sag, men er næppe realistisk!!

For at et stort jordskælv skal gøre skade, skal centret for jordskælvet ligger under et beboet område og med en dybde på højst 15 km. I så fald kan der ske ting og sager.

I forbindelse med afviklingen af sidste istid er der sket landhævninger og det har genereret jordskælv helt op til størrelse 7 eller 8 for 10000 år siden ifølge Bo Holm Jacobsen: Myte 6.. Man må formode, at jordskælvrisikoen fra afsmeltningen er væsentlig reduceret siden da, således at det i dag forekommer usandsynligt at der kan optræde jordskælv med størrelser 9 på Richterskalaen, men helt sikker kan man ikke være.

Ventetid mellem to seismiske rystelser af størrelse 3 eller derover
Fordelingen af ventetiden mellem to på hinanden følgende seismiske rystelser af størrelse 3 eller derover fremgår af følgende graf:



Middelventetiden er på 134.53 dage medens medianen er på 90.07 dage. Man vil derfor forvente lange perioder uden seismiske rystelser og derefter en sammenklumpning af flere seismiske rystelser.

Den omtalte sammenklumpning kan alene tilskrives tilfældigheder. Det formodes, at der i forbindelse med et stort jordskælv vil forekomme en forøget aktivitet som et forvarsel.

Jordskælv ved Bornholm
Som det fremgår af nedenstående kort over Østersøen omkring Bornholm er området geologisk set stille.



Med kun 6 små jordskælv omkring Bornholm, er det ikke sandsynligt, at der i år 1872 har været et stort jordskælv ved Bornholm, der har forværret stormfloden, men udelukkes kan det ikke. Hvorvidt der er forekommet et stort jordskælv længere mod øst, kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om.

Det kan tænkes rent hypotetisk, at der ved stormfloden i 1892 er opstået et tryk på havbundet med en sænkning af havbundet på indtil 2.3 cm. Dette kan have igangsat et jordskælv, der igen har igangsat en tsunami.

En behandling af bl.a. Bornholms Geologi fremgår af Peter Voss: Bornholm–Skåne Regionens Tektoniske Udvikling. Med hensyn til jordskælvsaktiviteten står der på side 19:

Hvad forårsager vores jordskælv?
Hovedårsagen til jordskælv i Danmark med nærmeste omgivelser er de spændinger, som opbygges i undergrunden på grund af presset fra Den Midtatlantiske Ryg (se figuren øverst). En mindre kilde til spændinger i jordskorpen er Skandinaviens hævning siden Istiden, som giver anledning til at Danmark vipper, sådan at Nord Østdanmark hæver sig og Sydvestdanmark synker. Disse overlejrede spændinger udløser de små jordskælv, hvor der er svaghedszoner.


I øvrigt er det meget tungt stof at læse/forstå den geologiske udvikling for ikke geologer.

Jordskælv og atomkraftværker
Følgende graf viser forekomsten af jordskælv syd for Barsebäk:



I området (55.5N,13.0E)*(55.8N,13.5E) er der optalt 96 jordskælv af størrelse 3 eller mindre.

Ifølge Geologiprofessor Jens Morten Hansen, er Barsebäkværket placeret forkert, idet der er et aktivt jordskælvscenter lige syd for Barsebäkværket:

Geologiprofessor Jens Morten Hansen har dokumenteret, at Læsø drejede om sin egen akse og sank i havet for ca. 4.500 år siden i bronzealderen, formodentlig under et jordskælv på 7-8 på Richter-skalaen. Læsø genopstod for højst 3.000 år siden. Han mener, at der siden dengang har været kraftige jordskælv gennemsnitligt en gang hver 300-400 år. Han hævder også, at atomkraftværket Barsebäck er fejlplaceret, og at det ville have været ulovligt i USA at placere et a-kraftværk i en tilsvarende risikozone.


Jeg må gå ud fra at Barsebäk er jordskælvsikret op til en given grænse, men jeg ved pt. ikke noget om det.

Links
[1] Martin Glendrup,Søren Gregorsen og Peter Voss GEUS: Danske Seismiske rystelser -2000 registreret på 75 år

[2]Inge Lehmann – en berømt vindeskabskvinde

[3]Ole Bennike, GEUS og Bernd Wagner, Køln Universitet: Storegga- nu også i Grønland

[4]Fakta: Bliv klogere på de største danske seismiske rystelser

[5]Søren Gregersen,GEUS:Intraplate earthquakes in Scandinavia and Greenland Neotectonics or postglacial uplift

[6] Wikipedia:Elastic-rebound theory

[7]DMI:Jordskælv og tsunami

[8]DMI:TSUNAMI Risikovurdering for danske, færøske og grønlandske farvande


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 16-09-2014 12:53
16-09-2014 21:24
sg17a
★★☆☆☆
(375)
Spændende.

En del danske jordskælv henføres til Tornkvist zonen, ( http://da.wikipedia.org/wiki/Tornquistzonen ), som er en sprækkezone der skærer landet. Desuden er der en større forkastningszone fra Oslo og syd over gennem Kattegat.

Der er også nogle jordskælv som tilknyttes salthorste.

Jordskælv falder i en power-fordeling. Se evt. http://www.artandscienceofdoingnothing.com/?p=366 eller google lidt omkring
18-09-2014 19:18
kfl
★★★★☆
(1713)
Bemærkninger til GEUS jordskælvsbase
Jeg har spurgt GEUS hvad en dybde af et jordskælv på 0.1 km betyder. Denne dybde er et resultat en beregningsalgoritme, der har givet det bedste fit med en dybde på 0.1 km. Altså et ikke meningsfyldt resultat. Det har ikke noget med sedimentskred at gøre og det er heller ikke et flag, der markerer et eller andet.

Endvidere har GEUS oplyst, at sedimentskred sædvanligvis ikke er kraftige nok til at blive opfanget af det seismiske måleudstyr. Det kræver store sedimentskred.

Man kan få en indikation I usikkerheden på beregning af et jordskælvs størrelse, geografisk koordinater og jordskælvets dybe ved at sammenligne to database med jordskælvsdata. Det drejer sig følgende databaser

1.European-Mediterranean Seismological Centre (EMSC)
2.United States Geological Survey's (USGS)

Jeg har som et eksempel set på jordskælvet 2012-04-11 10:43:09 UTC ud for vestkysten af det nordlige Sumatra.

USGS:
Magnitude: 8.2 Richter-skalaen
Koordinater: (0.773N,92.452E)
Dybde :16.4 +/- 6.4 km

EMSC:
Magnitude: 8.0 Richter-skalaen
Koordinater (0.811N,92.45E)
Dybde: 10 km

Der er altså en forskel i magnitude på 0.2 i Richter-skalaen, i dybden på 6.4 km og ca. 5 km i epicentret.

Der er tale om et meget stort jordskælv, der sandsynligvis er blevet opfanget af mange seismografer. Med et så stort jordskælv har man gjort det ypperste for at beregnet koordinater, styrke og dybde. Resultaterne kan ses ovenfor.

Der er altså forskelle i båder magnitude, koordinater og dybde. Det kunne være interessant systematisk at sammenligne de to databaser

Ser man derfor på de danske jordskælv, der er langt mindre og med få seismografer i området, er usikkerheden derfor betragtelig. GEUS tvivler på, at man kan få noget ud af de danske dybdemålinger af jordskælv. Hvis man ikke kan få nogen viden, hvor skulle man så foretage en registrering/beregning af et jordskælv dybde? Et mindre paradoks !

Af følgende video fremgår principperne for hvorledes koordinater, magnitude og dybde fastlægges:How is an earthquake's location determined?

Så videt jer er orienteret benytter GEUS følge software til beregning af jordskælv: SEISAN - EARTHQUAKE ANALYSIS SOFTWARE.

Jordskælv er et meget kompliceret emne at studere - man kan bruge et helt live på det og måske noget af det næste. Jeg har kun lige kradset lidt i overfladen.
Redigeret d. 18-09-2014 19:28
20-09-2014 17:56
Ravn
☆☆☆☆☆
(1)
Vældig flot arbejde. Hatten af for det! Håber nogle geologer læser med.

Du kommer dog ikke så meget ind på det emne jeg troede det skulle handle om: Vil afsmeltning af isen ved polerne forårsage flere jordskælv? Et spændende spørgsmål.
20-09-2014 18:03
sg17a
★★☆☆☆
(375)
List on topic på den sjove måde:

Jordskælvet havde sit epicenter 270 kilometer nordøst for Oslo og blev målt til 4,7 på Richter skalaen. Det fandt sted klokken 13.07 - og et par minutter efter kunne rystelserne også registreres i en have i Herning.

http://aoh.dk/artikel/jordsklv-i-herning
21-09-2014 18:35
kfl
★★★★☆
(1713)
Tak til Ravn

For mig er det en udfordringen at skrive om jordskælv,idet jeg ikke ved ret meget om jordskælv. Efterhånden får jeg mig formodentlig arbejdet ind på emnet. Pt er jeg ved at hente data fra USGS ved Island.

Det kunne være sjovt at får en geologs reaktion på mit indlæg.
22-09-2014 09:24
sg17a
★★☆☆☆
(375)
Afsmeltning af havis giver ikke ændringer, men man kan godt forestille sig at afsmeltning af indlandsis kan bidrage med sætninger i den øvre del af jordskorpen.

Ved kysten af vestgrønsland finder man den post-glaciale kystlinje godt 200 m over nuværende havniveau, så det er adskillige meter landhævning der er sket de seneste ca. 8000 år. (I Kangerlussuaq er den omkring 80 m, http://geodus1.ta.tudelft.nl/PrivatePages/G.G.Drijkoningen/Publications/QSR_2012_Kangerlussuaq.pdf) Men spørgsmålet er om rystelser i denne forbindelse er minimale i forhold til de pladetektoniske jordskælv man har,- specielt på østgrønland.

Man kan læse lidt om jordskælv og smeltende indlandsis (ikke så videnskabeligt, men god til diskussion):
http://news.nationalgeographic.com/news/2008/03/080314-warming-quakes.html
http://www.abc.net.au/science/articles/2011/03/17/3165155.htm
http://boingboing.net/2011/08/04/climate-change-and-earthquakes-its-complicated.html
http://www.nasa.gov/vision/earth/environment/glacier_quakes.html


Klimapolitisk, så kan jordskælv jo komme på tale i forbindelse med skifergas. Man har eksempler fra USA med en markant forøget jordskælvsaktivitet (i Oklahoma) i områder med intensiv fracking. Spørgsmålet er om man ved fracking i DK vil opleve det samme. Og om det er noget man skal være bekymret omkring!.


~thomas wernberg
Redigeret d. 22-09-2014 09:25
22-09-2014 10:24
kfl
★★★★☆
(1713)
Hej sg17a

Tak for link til artikler om sammenhæng mellem global opvarmning og jordskælv.

Her er noget for Kjeld Jul at studere.
Redigeret d. 22-09-2014 10:26
RE: Grønland, Jordskælvssværme og global opvarmning22-09-2014 13:01
kfl
★★★★☆
(1713)
Grønland, Jordskælvssværme og global opvarmning

For at undersøge om der er en sammenhæng mellem den globale opvarmning og jordskælv har jeg forsøgt at finde jordskælvsdata fra Grønland og Island. Data er hentet fra USGS:Earthquake Archive Search & URL Builder. På denne side kan man udvælge jordskælv og se deres placering på googel map. Jeg har download data og selv tegnet en landkort med jordskælvenes placering:



Jeg tolke denne graf på følgende måde: Der er næste ingen jordskælv under indlandsisen, men til gengæld mange langs kysterne af Grønland, nemlig ved Disko Fjorden, Kap Farvel, Scoresbysund og ved Nordøst Grønland. Det kan tolkes som et udtryk for den globale opvarmning.

Følgende graf viser tidspunkt og størrelsen af jordskælv ved Grønland og Island.



Før 1973 er der kun registreret få jordskælv.

Fordelingen af ventetiden mellem to jordskælv fremgår af følgende graf.



For at undersøge om der er en udvikling i hyppighederne og en sæsonvariation er følgende grafer tegnet:



Grafen til venstre viser antal jordskælv pr. år. År 2005 skiller sig kraftigt ud med et meget stort antal jordskælv. Dette skyldes en jordskælvssværm, der er placeret sydvest for Island på positionen: (65N,25W).

Fjernes år 2005 fra tallene fås følgende grafer for antal jordskælv pr år og pr måned.



Det ser ud som om, der er en årstidsvariation i antal jordskælv, dvs. mange i januar og i juli. Kan det virkelig passe?

Ved en nærme undersøgelse af data ser det ud til, at der forekommer jordskælvsværme i nogle måneder medens der i andre måneder kun er lidt aktivitet. Derfor tvivler jeg på at det kan tolkes som en sæson variation og må tilskrives en tilfældig variation. Imidlertid er spørgsmålet om en sæson variation videnskabeligt set relevant.

Jordskælv omkring Grønland er behandlet her Tine B. Larsen(GEUS,2014):Earthquale swarms in Greenland , hvor man i hvert fald for Disko Fjordens vedkommende afviser, at der er en sæson variation i antal jordskælv.

Det er mange gange lige så interessant at læse hvad en forfatter skrive som det han/hun ikke skriver. Her tænker jeg på, at man ikke skriver noget direkte om, at de jordskælvsværme, som man har undersøgt, har relationer til afsmeltningen af iskappen ved Grønland, men man kommer tæt på. På side 77 i publikationen står der vedr. jordskælvssværme i Finland og ved Disko:

The north–south-oriented fault along the Disko Gneiss Ridge is a known zone of weakness, and the area is characterized by a moderate earthquake activity with no seasonal variation. In SE Finland earthquake swarms are observed to be related to the intrusion of water and gas into fractures working in concert with the local stress field (Uski et al. 2006). A similar mechanism is likely on Disko. As warm water is circulating in deep cracks all year round a seasonal variation is not expected.


Det her overraskende, at man på den ene side nævner hypotesen om en sæson variation i forekomsten af jordskælv og på den anden side afviser hypotesen. Der ligger åbenbart en diskussion bag denne bemærkning, der formodentlig også omfatter spørgsmålet om en sammenhæng mellem global opvarmning, afsmeltning af iskappen og jordskælv.

Hvis man sammenholder med hvad Bo Holm Jacobsen(Århus Universitet): Myte 6: Den smeltende iskappe kan påvirke jordskælv, kan man godt forestille sig, at der er nogle ophedede diskussioner om global opvarmning og jordskælv, der ikke kun begrænser sig til de kolde vinteraftner og til GEUS.

Det er også bemærkelsesværdigt, at man slet ikke referer til artikel, hvor den omtalte sammenhæng diskuteres. Må jeg foreslå de link som sg17a har giver Link til artikler om global opvarmning og jordskælv.

NB: Jeg har ikke kunnet finde de data, som det omtalte artikelbenytter sig af, på GEUS hejmmeside. Er der nogen der har et link til disse data ?


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 22-09-2014 13:04
22-09-2014 13:28
Kjeld Jul
★★★★☆
(1991)
Hej Kfl

Det var venligt af dig at have mine interesser i hu,jeg vil studere linkene;
men pas nu på,at den næsten ikke massemæssigt registrerbare afsmeltning af indlandsisen,får dig til at forbinde dette minimale massetab med udløsningen af jordskælv - forsøg at holde hovedet koldt og undgå løbske tanker,tænk på hvad Tine B. Larsen ikke skriver
22-09-2014 13:41
sg17a
★★☆☆☆
(375)
Klf,

Er det muligt at frasortere jordskælv, som er relateret til pladetektonik (primært Island) og så kun se på jordskælv langs grønlands kyst, som kan være relateret til isostasi? Der er langt flere jordskælv på island og statistikken viser derved stort set kun dette.

Fra Kangerlussuaq:
Da isen smeltede fra Vestgrønland for godt 8000 år siden havde afsmetningen fart på, og man ser i dag nogle steder godt 50 m mellem randmorænerne. I dag er situationen anderledes, og isen ligger nær samme sted som den lå fra godt 100 år siden. Så skal man finde nogle steder, hvor isen over et stort område virkelig har strukket sig langt tilbage.


~thomas wernberg
22-09-2014 13:59
kfl
★★★★☆
(1713)
Hej sg17a

Jeg skal forsøge kun at medtage jordskælv fra Grønland - det krævner noge flere opslag og fletning af data.

Det bedste ville være at få data fra den omtalte publikation fra GEUS.
22-09-2014 17:25
kfl
★★★★☆
(1713)
Jeg har fundet begrebet Wikipedia:Glacial Earthquakes, som både findes ved Artis og Antarktis.

Følgende kan også være interessant Seismic Network in Greenland Monitors Earth and Ice System
Redigeret d. 22-09-2014 17:25




Deltag aktivt i debatten Danske Seismiske rystelser 1930-2014:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik