Husk mig
▼ Indhold

Danske stormfloder 1532-2013


Danske stormfloder 1532-201311-01-2014 16:21
kfl
★★★★☆
(1705)
Danske Stormfloder 1532-2013
Danske stormfloder er dramatiske kapitler i danmarkshistorien og de vil de formodentlig også være fremover. I offentligheden er der ikke det store kendskab til disse stormfloder. Derfor er der heldigt, at Kystdirektoratet i forbindelse med projektet "Udpegning af risikoområder" har udført et fortræffeligt arbejde med at registrere og at systematisere viden om stormfloder helt tilbage til år 1532.

I forbindelse med den seneste stormflod har der været et stort skrigeri i forbindelse med oversvømmelser, som Kystdirektoratet havde forudsagt ville ske, dvs. de indtrufne oversvømmelser var indeholdt i de scenarier Kystdirektoratet har arbejdet med. Det er ikke tilfredsstillende, at kommunerne ikke har reageret på dette og advaret beboerne i de udsatte områder.

Der er en stormflod vil jeg fremhæve, nemlig 1872-stormfloden, der efter tabet af Sønderjylland i 1864, var endnu en national katastrofe. Kun få forstår hvilke konsekvenser en gentagelse af denne storm vil have.!!

Jeg vil henvise til følgende link:Kystdirektoratets hjemmeside. Dette link er indgangsnøglen til adskillige guldklumper af viden.

Via linket Kysterne får du adgang til de centrale dokumenter vedrørende stormfloder:

Lovgrundlaget for indsamling af viden om stormfloder findes i Oversvømmelsesdirektivet, der er indgangsnøglen til dokumenterne om stormfloder. Ude til højre på siden findes link til en række dokumenter, nemlig følgende:

EU-overoversvømmelsesdirektiv

Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde

Høringsssvar

Sammendrag af høringssvar

Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene

Baggrundsrapport KDI – Notat vedr. historiske stormfloder helt tilbage til 1552

Baggrundrapport Bilag A - Link til skematisk gennemgang af historisk stormfloder.

Baggrundrapport Bilag B - Oversigt over screeningsresultater

Baggrundrapport Bilag C. - Screeningsvandstande

Disse links skal også ses i relationer til både Højvandsstatistikker 2012, Stormrådet og Lov om stormflod og stormfald.

Der ligger emner til debat i en manglende integration mellem Kystdirektoratet og kommunerne vedr. beskyttelser mod stormfloder. Der ligger også problemer med at integrere flere af de omtalt dokumenter:

1. Der ligger en konflikt mellem "Højvandsstatistikken 2012" og "Udpegning af risikoområder", idet man i sidstnævnte rapport benytter screenings vandstande, der ligger lang højere end hvad modellerne i "Højvandsstatikken 2012" arbejder med, jf Klimadebat: Kystdirektoratet 2012, Hornbæk, Gedser, Bodil og returperioder.

2. Der mangler en vurdering af hvor stor den maksimale eksponeringer for en stormflod kan være. Uden at have adgang til oversvømmelsesmodeller kan de samlede erstatninger løber op på måske ca. 10 %-20 % af den samlede ejendomsværdi af de oversvømmelses eksponerede ejendomme på i alt 117 milliarder kr. Dette udgør ca. 12-24 milliarder kr. Husk på, at der er kumul mellem de forskellige steder, hvor en stormflod kan ramme. Prøv selv at gætte på hvad 1872-stormfloden ville koste i dag!

Ifølge Beretningen for Stormråde for 2012 har der i 2012 være en præmieindtægt på 128 mio.kr. og aktiver for i alt på 351 mio.kr. Dette nytter lige så meget som en skrædder i helvede ved en gentagelse af 1872-stormfloden.

3. Stormrådet administrerer stormflodsfonden. Med de eksponeringer for stormfloder, der findes i Danmark, er det sandsynligt at stormflodsfonden på et tidspunkt bliver insolvent. Der er intet i lovgivningen der siger hvad man skal gøre i forbindelse med en insolvens. Der er heller ikke noget i loven, der siger, hvorledes man opløser stormflodsfonden eller stormfaldsfonden. Der er heller ikke noget i loven, der siger med hvilke varsler man kan ændre loven. Dette er normalt gældende for forsikringspolicer.

4. En stor stormflod vil kunne ramme mange firmaer, der risikerer at blive insolvente på grund af en manglende dækning ved driftstab. Her bør der ske en udvidelse af dækningsomfanget. I modsat fald vil virksomheder gå konkurs med deraf følgende problemer for banker og kreditforeninger.

5. Der mangler også en vurdering af de finansielle konsekvenser for banker og kreditforeninger, der vil være for en stor stormflod.

6. Set ud fra et forbrugersynspunkt, er dækningsbeskrivelsen i Lov om Stormråd ikke skrevet på russisk. Gid det var så vel, idet den er skrevet i et langt værre sprog nemlig på burokratisk kauderwelsk. Det er utilgiveligt, at man har udarbejdet en så kompliceret tekst. Almindelige mennesker kan ikke læse den og langt værre er, at man ikke umiddelbart kan se hvor meget man får i erstatning. Rent økonomisk betyder en selvrisiko kun marginalt for stormflodsfonden i forbindelse med en stormflod. Derfor kunne man godt tillade nogle meget simple regler, der kan forklares og forstås på 5 minutter.

Set ud fra en rent juridisk synspunkt er Lov og Stormråd velformuleret, men det kan forbrugerne ikke rigtigt bruge til noget.

7. Stormrådet er i princippet en legestue for centraladministration, idet der kun sidder repræsentanter fra centraladministration i rådet. Hvis man ikke vil udpege folk med en eksponering for stormfloder/oversvømmelser, burde man i det mindste have et repræsentantskab med personer, der er bosiddende i de eksponerede områder.

8. Jeg har ikke de store forhåbninger til, at der umiddelbar kan ske ændringer. Med kvindelige chefer sker der i mange tilfælde for lidt. Kvindelige chefer vil primært være interesseret at være fotogene, at have en pæn hjemmeside, at have en pæn kontorindretning og have pæne blomster på skrivebordet. Om så halvdelen af Danmark står under vand og den anden halvdel blæser ad helvede til er en mindre detalje. Hvorvidt dette gælder for forkvinden for stormrådet i dag ved jeg ikke, men jeg håber selvfølgelig på, at det er tale om en super stormflodsfurie, der kan sætte fut i tingene. Håbet er altid lysegrønt!

9. Der kan ligge en konflikt mellem kommuner, der har en stor eksponering, men ikke stor nok til at blive udpeget som et risikoområde. Der har ikke været nogen debat om dette overhoved.

10. I Kystdirektoratets analyser er der også scenarier for vandstandsstigninger som følge af den globale opvarmning. I første omgang er det af sekundær interesse, idet man som et minimum skal være beskyttet mod stormfloder som de ser ud i dag.

Jeg har ikke været alle dokumenter igennem i detaljer, men der skal nok være nogle "kaniner" flere steder, idet Stormfloder er et dramatisk emne med en masse politik, teknik og videnskab.

God fornøjelse og god jagt!


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret af branner d. 13-01-2014 23:32
RE: Forebyggelse af stormflodsskader12-01-2014 12:09
kfl
★★★★☆
(1705)
I forbindelse med forebyggelse af stormflodsskader bør der foretages følgende initiativer:

1) Der bør opstilles stormflodssøjler i oversvømmelsestruede områder, jf følgende billede fra Ribe:



2) Alle huse i stormflodstruede område bør mærkes med et 100 og 1000 år vandstanden. Det bør tinglyses at et hus er oversvømmelsestruet. Følgende billeder er hentet fra Vestfynsk Hjemstavn



November 1872-stormfloden satte også store dele af Assens by under vand. Det hvide skilt med teksten »Vandflod 13 Nvbr 1872« på murværket af toldhuset på Assens havn markerer den ekstreme vandstand.


3) I alle salgsopstillinger, skal ejendomsmæglerne oplyse om eksponering for oversvømmelser.

Hvad er effekten af disse tiltag ?

Der vil være en opmærksomhed om stormflodstruede områder i et klart billedsprog. Kommunerne /grundejerne kan ikke umiddelbart smyge sig uden om en kystsikring eller nedrivning af deres ejendommen.

Husejere i de stormflodstruede områder bliver opmærksom på risikoen og det kan igangsætte en renovering af husene således at oversvømmelsesskaderne bliver minimaliseret.

Ved en tinglysning af en oversvømmelsesrisikoen kan sælgere og købere undgå kostbare retssager og det bliver helt klart at der er en oversvømmelsesrisiko.

Hvis der er nogen der har billeder af stormflodsmærkning på Ribe Domkirke eller andre huse ser jeg dem gerne publiceret her.
Redigeret d. 12-01-2014 12:24
13-01-2014 09:37
Frank Lansner
★★★★★
(4607)
Hej KFL,

Undskyld at dette slet ikke er blevet kommenteret endnu, men vil blot sige at det ser rigtigt spændende ud!! Ikke mindst 1872 event kort efter 1864, det er et stykke historie som er med til at give et billede af hvor tung den tid var for det lille land.
jeg vil grave lidt mere i alle disse links henad vejen.

Bedste hilsner, Frank
13-01-2014 12:31
Kosmos
★★★★★
(3989)
Prøv selv at gætte på hvad 1872-stormfloden ville koste i dag!

- det er jo svært at 'gætte' uden ret detaljeret kendskab til vandstanden i relation til højden af de i den følgende årrække opførte havdiger!?

Også jeg er imponeret over kfl's omfattende 'gravearbejde'!
13-01-2014 23:31
kfl
★★★★☆
(1705)
Jeg vil være glad hvis nogen vil grave lidt videre, idet jeg måske vil henvende mig til Minister eller Folketinget om de punkter jeg har nævnt.

Er der ikke nogen der har synspunkter om stormfloder og deres konsekvenser ?

Skal man gøre noget ?

Skal man rive huse ned ?

Skal man tinglyse oversvømmelsesrisikoen ?

Skal ejendomsmæglerne fremover gøre opmærk som på storflodsrisikoen i salgsopstillingerne ?

Er der en insolvensrisiko for stormflodsfonden ? Hvad skal man gøre i så fald ?

Skal der være stormflodssøjler i alle eksponerede områder ?

Skal hus mærkes med 1000 år vandstanden ?
....
13-02-2014 15:11
Hjeriksen
☆☆☆☆☆
(13)
KFL
ros til dit gravearbejde - graver selv og der er mange mange steder der er skjulte dagsordner, manglende erkendelse af hvad der skal til o.s.v.

Er der ikke nogen der har synspunkter om stormfloder og deres konsekvenser ?

Skal man gøre noget ? det skal man , mange mener der allerede gøres nok, der er kø ved håndvasken og mange instanser sender bolden rundt. JA der er nogen der skal tage fat men du skal vide det er nærmest umuligt at "råbe" dem op - har de seneste 3 år arbejdet med emnet - gravet dybt og kan bidrage med adskillige eksempler.

Skal man rive huse ned ? det har man gjort i Odense, og det vil i visse tilfælde være langt mere samfundsøkonomisk at gøre - der er rådgivere der allerede har taget proppen af "skal man beskytte eller skal man flytte" - problematikken er her at der vil være rigtigt mange steder vi skal træffe valgene. Hvem skal betale?, hvem skal beslutte? og udfra hvilke kriterier?

Skal man tinglyse oversvømmelsesrisikoen ? dette er efter min mening ikke en brugbar model - der er ikke nogen der kan forudsige noget om risikoen, men man kunne overveje at bruge dit næste forslag.

Skal ejendomsmæglerne fremover gøre opmærksom på storflodsrisikoen i salgsopstillingerne ? man kan allerede sige at en ejendomsmægler der "GLEMMER" at oplyse at ejendommen har været oversvømmet ikke lever op til sit professionelle ansvar, = en ansvarspådragende handling ===> regningen derhen. En lovgivning burde være ret enkelt for man indføjer et felt i salgsopstillingen og i tilstandsrapporten der herdder ¤ har ejendommen været oversvømmet ved stormflod eller under ekstremt nedbør. seneste hændelse skal oplyses og beskrives.

Er der en insolvensrisiko for stormflodsfonden ? til dette er svaret nej det er der ikke - har direkte fra fonden klart fået beskrevet at der er en statsgaranti under fonden, og anvendes denne helt ud - anmodes der om flere midler. om vi så har midler i statskassen ? det vil jeg mene vi bygger fehmernforbindelse , roder med jernbanefond m.v. så!

Hvad skal man gøre i så fald ? Hvis statskassen stopper garantien så må man sige det ser skidt ud men her tror jeg ikke en eneste nuværende eller kommende politikker har mod til at afvise en udviddelse og betaling.

Skal der være stormflodssøjler i alle eksponerede områder ? et emne til eftertanke men vil mene det er langt bedre at anvende midlerne til målestationer der kobles til en tilgængeligt kort. her skulle man så kunne se de tidligere vandstande -- man har dette system i tyskland, det virker og de agerer når vandet kommer, har 10 års erfaring fra byggerier dernede.

Skal hus mærkes med 1000 år vandstanden ? dette er alene en statistisk benævnelse - man kan ikke sikre ejendomme og en sådan mærkning vil koste men effekten være ringe. Har eksempler på at politikkere benytter disse 20, 50, 100 års hændelser til af afvise en aktiv indsats idet "det sker jo ikke før om 100 år igen" så det er spild af penge at gøre noget. Intet er mere fejlagtigt !

men der er andre interessante ting der burde tages fat i, flere af disse er grundlæggende for den fremtidige mængde af skader som følge af ekstremt vejr.

bygger vi tilstrækkeligt godt i henhold til ekstremt vejrlig?
er det godkendt at bygge således at gulvoverkanterne ligge i samme niveau som omkringliggende terræn?
har kommunerne ansvar for tilladelser til byggeri med stor risiko for skader?
skal man ændre selvrisikoen i stormflodssager således at der er en fast % og samtidigt et maksimum?
skal kommuner tydeligt gøre den prioritering man har i indsatsen af beredskabet?
hvordan sikrer man "FORTSAT DRIFT" af samfunds vigtige funktioner, infrastruktur, sygehuse m.v.?


dette er alene nogle af de spørgsmål der lige falder ned på tastaturet har en 100 punktsliste --- der er rigeligt at tage fat i.
13-02-2014 22:44
kfl
★★★★☆
(1705)
Hej Hjeriksen

Tak for et kvalificeret modspil. Mange burde interessere for dette emne !
14-02-2014 13:29
Hjeriksen
☆☆☆☆☆
(13)
Hej KFL

Ja det er sandt mange burde have fokus på dette område, har forsøgt at åbne øjnene på ikke en men mange dels ved direkte dialog og dels ved fremstilling af uopfordrede oplæg i følgende kategorier:
1: sikring af hele områder, her er hele byer i spil.
2: særlige bygninger, her er eksempelvis et hospital blandt emnerne
3: sikring af særlige infrastruktur, her er trafostationer og jernbaner blandt emnerne.
4: sikring af særlige rum i bygninger, her er serverrum, tavlerum og nødgeneratoranlæg emnerne.
5: beredskaber og andre hvor mobile barriere burde være en del af værktøjerne.

I flere af grupperne er der positive reaktioner men desvære er der en del i kategorierne 2 og 3 der slet ikke reagerer eller ønsker en dialog. man har den overbevisning at tekniske rapporter, tykke dokumentationer om.v. kan sikre imod kommende ekstremt vejrlig!

Ved beredskaberne er der meget stor lydhørhed, de ved godt dette er noget der rammer igen og måske næste gang skal de hente døde ud af oversvømmede områder, men de er esværrre ramt af politiske spareknive og nedskæringer.
19-02-2014 20:45
kfl
★★★★☆
(1705)
Skadesstatistik 1991-2008
02-04-2014 12:24
kfl
★★★★☆
(1705)
Her følger et link jeg ikke havde set før nu med følgende forfattere:

Per Knudsen and Ole Andersen (Technical Uni of Denmark)
Carlo Sørensen (Danish Coastal Authority)
Karsten Vognsen (National Survey and Cadastre)

DTU:Spatial variability in sea level rise and storm surge levels along the Danish coastline.

Denne fremstilling er fra september 2010.

Også i denne fremstilling fastholder de Poisson-Lognormal modellen og kommer frem til at for lave vandstande ved en 100 års returperiode.

Det er godt at se, at der er flere end Kystdirektoratet og undertegnede
der har interesse i analyse af stormfloder og tidevand.
Redigeret d. 02-04-2014 12:25
02-04-2014 15:46
Frank Lansner
★★★★★
(4607)
@KFL

Som jeg ser det er dunok den med mest "hands on" når det gælder data for havniveauet omkring Danmark?

Jeg har ikke fulgt med på denne front, men kan du sige hvordan udviklingen reelt er? Hvor hurtigt viser de faktiske målinger at havene stiger omkring DK?

Bedste hilsner, Frnak
02-04-2014 20:56
kfl
★★★★☆
(1705)
Hej Frank

Kun ganske lidt, 1 til 2 mm pr år.
02-04-2014 23:58
Kosmos
★★★★★
(3989)
Kun ganske lidt, 1 til 2 mm pr år

- prøv også at kigge her, her og evt. her!
04-04-2014 19:11
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1144)
1 til 2 mm pr. år er da på ingen måde noget problem.
04-04-2014 21:52
Frank Lansner
★★★★★
(4607)
Skulle denne opadgående trend fortsætte ufortrødent i f.eks 40 år endnu, så giver det ca 6 cm..
(Men det tror jeg ikke sker, og det er så en helt anden og lang historie.)

Men KFL, tak for svar, fint at have en "goto guy" i disse emner.
RE: Afvise af forslag til Stormflods markeringer03-06-2014 22:10
kfl
★★★★☆
(1705)
Jeg har indsendt et Forslag om stormflodsmarkering til miljøministeren og har fået et afslag.

Jeg opfatter afslaget som uforskammet og at Miljøministeren intet aner om stormflodsrisikoen. Selv brevskriveren , der skriver på ministeren vegne, må være klar over dette.

Kære KFL

Miljøminister Kirsten Brosbøl har bedt Kystdirektoratet takke for og besvare dit brev af 7. marts 2014.

Kystdirektoratet har med interesse læst dine forslag vedr. stormflodssøjler mv. Det er altid rart at borgere udviser interesse.

Kystdirektoratet er meget enig i, at vi bør være godt forberedte på fremtidens storme og de kommende klimaændringer. Kystdirektoratet har ansvaret for administrationen af Kystbeskyttelsesloven, og vi udarbejder løbende analyser i forhold til udviklingen, herunder den af dig nævnte analyse, ligesom vi bistår kommunerne med råd og vejledning.

Men det er op til de enkelte kommuner evt. konkret at opstille stormflods-søjler mv., så vi vil foreslå dig at rette henvendelse til relevante kommuner. Vi kan naturligvis være behjælpelig, hvis de har behov for nærmere at drøfte vandstande m.v. de respektive steder.

For så vidt angår dine forslag vedr. oversvømmelsesrisiko og bolighandel, henviser vi til Erhvervs- og Vækstministeriet.

Med venlig hilsen
Brevskriver på Ministerens vegne



KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 03-06-2014 22:22
04-06-2014 21:55
pifpafpuf
★★☆☆☆
(270)
"Det er altid rart at borgere udviser interesse" - men vi arbejder helst uden indblanding ;-)
28-12-2014 11:36
kfl
★★★★☆
(1705)
Der er sket en del på Kystdirektoratets hjemmeside hvad angår stormfloder og klimaforandringer:Stormvandstande i Danmark.

Stigningen i fremtidige stormvandstande i Danmark

På grund af nationale forskelle i landhævning, vindmønstre samt mindre ændringer i middelvandspejlet er scenarierne ikke ens over hele Danmark.

Under storm vurderer DMI at vandstanden på den jyske vestkyst yderligere vil stige med op til 0,3 meter.

Kystdirektoratet er i gang med udarbejde kurver over vandstandsstigningen ud over år 2100 med baggrund i IPCCs 5. hovedrapport, hvori den globale middelvandstand er fremskrevet til år 2500.


Man har udarbejdet en liste med de 10 største stormfloder for nogle havne ved Vestkysten: Historiske Stormfloder.

Det er bemærkelseværdig, at man ikke har medtaget stormfloden i 1872 - den værste nogen side i Danmarks historie.

Der er udarbejdet beredsskabsplaner for stormfloder ved vestkysten, men ikke for de indre danske farvande, som blev heltigt ramt i 1872! Skyldes dette jysk hovmod eller manglende kendskab til 1872 stormfloden ?
Redigeret d. 28-12-2014 11:55
RE: DMI og stormfloder14-01-2015 10:47
kfl
★★★★☆
(1705)
DMI:Limfjorden fik forsmag på fremtidens stormfloder


Havet stiger allerede

Men hvor meget og hvor hurtigt stiger havet så omkring Danmark? Eller med andre ord: Hvor hurtigt bliver nutidens ekstreme vandstande hyppigere i fremtiden?

"Stigende global vandstand og dermed stigende hav omkring Danmark er en af de mere sikre forudsigelser fra FN's klimapanel", forklarer Kristine Madsen.
"I øjeblikket stiger havet med ca. 3-4 millimeter om året omkring Danmark, og stigningen accelererer. Vores bedste bud er, at havet står 10 centimeter højere end i dag omkring år 2030, 20 centimeter højere en gang i 2040'erne og 30 centimeter højere i 2050'erne".

Til sammenligning steg havet omtrent 20 centimeter omkring Danmark i hele det 20. århundrede.

Hvor alvorlig havstigningen bliver længere frem i tiden, er i en vis udstrækning baseret på, hvor mange drivhusgasser vi fremover tilfører atmosfæren. Med en hurtig og effektiv global indsats kan stigningen i det 21. århundrede formentlig holdes på 30 centimeter, men fortsatte udledninger i det nuværende tempo kan måske sende stigningen op over 1 meter.

Beregninger viser, at Danmark er et af de fem lande i EU, der står til de højeste skadeomkostninger ved havniveaustigninger relativt til bruttonationalproduktet.


Bemærkning:
Stakkels Kirstent - nu falder de klimaskpetiske hyæner over hende.. Det er måske en trøst, at de ikke gør forskel på folk...
Redigeret d. 14-01-2015 10:49




Deltag aktivt i debatten Danske stormfloder 1532-2013:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Bogense - Tidevand og Stormfloder125-08-2015 10:58
Bogense, stormfloder og udpegning af risikoområder026-07-2015 14:43
Beregning af returperioder for stormfloder ved Hornbæk125-01-2014 10:23
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik