Husk mig
▼ Indhold

Demonstration/aktion mod Amagerværket samt helt til grint radio-interview


Demonstration/aktion mod Amagerværket samt helt til grint radio-interview19-09-2009 11:18
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Signaler er det helt store hit I klima-"kampen". Der er signalpolitik om "ambitiøse" langsigtede målsætninger, der er lokal signalpolitik som den eneste begrundelse for opstilling af vindmøller i lige præcist København selvom vindforholdene helt logisk ikke er optimale, der er signalpolitik omkring CO2-frie musikfestivaller og der er signalpolitik omkring demonstrationer og aktioner. Men måske man en gang imellem lige skulle stoppe op, trække vejret, tælle til ti og overveje om man måske en gang imellem skulle fokusere på andet og mere end blot signalværdi?

Inden det sker har vi fået endnu en signal-fokuseret bevægelse med en planlagt aktion der ikke indeholder stort andet end et signal. "Shut it down" hedder "aktivist"-gruppen der vil lukke amagerværket næste uge.

Her et simpelt interview der fik mig til at grine højlydt mens jeg hørte det i radioen. Link til podcast fra "Den løse kanon" på P3. Interviewet er ca. 10-15 min inde. LINK

Et par godbider:

Aktivist: "Helt konkret går aktionen ud på vi lukker Amagerværket.... så vi stopper al deres kulproduktion den dag."
Tænk sig, producerer de virkeligt kul?


Interviewer: "Og forsvinder strømmen i København så?"
Aktivist: "Nej, det gør den ikke. Altså strøm er jo sådan en ting så hvis det ikke kommer fra det ene sted så kommer det fra et andet sted,.........., så vi skal nok få strøm et andet sted fra."
Ahaaa. Så strøm er sådan en ting! Juhuu så er problemet jo løst. Den kommer af sig selv og selvsagt vi skal af med "kulproduktionen"


Lidt senere:
Aktivist: "..derefter vil vi gerne have lukket for de andre kulkraftværker..."
Hvor er det så den dersens ting kaldet strøm så kommer fra?

Interviewer: "Når i så har forladt det der kraftværk så tænder de jo bare for det bagefter igen?"
Aktivist: "Det håber vi ikke de lader være med at gøre...."
Lidt forvirring her. Håber hun mon de lader være eller at de ikke lader være hvilket vil betyde at de tænder.... Lidt sjovt, men mon ikke logikken er de håber det ikke tændes igen. Det er så måske.... lidt naivt?

Derefter udvikler det sig helt sjovt når man på engang vil i dialog med politikerne og samtidigt ikke gider mere snak. I det mindste når de da til en form for enighed om hvad der er vigtigt "at kunne" som miljøaktivist...


Men mht. vigtigheden af det her "wake-up-call" – det signal der skal afsendes glides der let af på at det skaber øget ressource-forbrug med aktivistiske demonstrationer.
Johhh, johhh. Beklageligvist koster det ressourcer når der skal sendes signaler og samfundet (flertallet) bagefter skal rydde op efter "signal-afsendingen". Men pyt "rom blev ikke bygget på en dag" – hvad det så end betyder i denne sammenhæng. Er det smart med aktioner der medfører øget ressourceforbrug når det angiveligt går ud på at reducere ressourceforbruget? Eller er det bare en ubetydelig detalje hvor vi accepterer at for at lave en omelet skal vi slå æg i stykker – selvom vi er imod at slå æg i stykker?

Bid også mærke i der ikke ligefrem er noget konstruktivt i deres signal/wake-up-call. Vi vil af med CO2 og kul ud af Danmark. Ja, goddaw, men hvad vil vi have i stedet, hvad er metoden, hvordan får man det til at fungere? De brokker sig over de seneste 15 år hvor der angiveligt ikke bliver forbrugt mindre kul. Det lyder da sjovt når man tænker på hvordan f.eks. vindproduktionen er vokset i samme periode....
Kan det så være at el fra vind ikke erstatter el fra kul/gas/andet i forholdet 1-til-1??? Nejjjjjjj – det er jo blot hvad diverse "skeptikere"/anti-miljøfolk/lede kapitalister (vælg selv) har sagt i lang tid og det kan per definition ikke være rigtigt. Jamen, hvad så?

Interviewer sammenfatter afsluttende:
"Så politikerne kan altså se frem til aktion der ikke rigtigt påvirker noget, lavet for ikke rigtigt at få dem i tale, lavet af folk der ikke rigtigt ved hvor meget det forurener. Held og lykke politikere. "
En anden sammenfatning kunne måske have lydt; tomme tønder buldrer mest.


Men for en gangs skyld har jeg ondt af politikerne. Må ikke være let at skulle være/optræde imødekommende overfor sådan noget spild af tid og fuldstændig mangel på logik.



Mere om "aktivist-gruppen"/bevægelsen/hvad man nu skal kalde det
Beskrivelse fra EB af den kommende aktion
Shut it down hjemmeside

Mvh.
Mikkel
19-09-2009 19:58
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hinde Aktivisten udtaler: Claus Riskær skulle i en eller anden situation have opført sig som en kegle, hvorefter damen højlydt skulle have udgydt sin protest over for manden.

Ka' ingen da fortælle den tåbelige dame at hun er totalt uden sammenhæng i noget som helst hvis nogen skal tituleres kegle! Mon ikke der er andre end Claus Riskær som kunne bære denne titel efter udsendelsens passager.

Jo mere Carl-Dumsmart man åbentbart er, med smarte og hurtige replikker jo bedre når man skal tituleres MiljøAktivist! Hvor man jo som altid giver en høstblomst i miljø og klima i øvrigt i sin hellige sag for sit aggressive og egoistiske EGO iøvrigt!

Inden en miljøaktivist Åbner sit dumsmarte taleorgan kunne CPU'en mellem ørelapperne måske svare eller kalkulere et par strofer på følgende:

Kan den strøm som forbruges i dag produceres Som Vedvarende energi?

Det strømforbrug som afsættes i dag til el-nettet er den nødvendigt eller vil en reduktion af produktion og forbrug have store sociale konsekvenser eller ej!
Redigeret d. 19-09-2009 20:02
21-09-2009 14:17
branner
AdministratorProfilbillede★★★☆☆
(758)
Mere om "aktivist-gruppen"/bevægelsen/hvad man nu skal kalde det
Beskrivelse fra EB af den kommende aktion

Nu ved jeg ikke, hvor repræsentative de folk, der diskuterer på eb.dk er for danskerne generelt, men det er da godt nok nogle heftige kommentarer, man kan læse under pågældende artikel.
Jeg håber virkelig ikke, at denne aktion bliver synonym med klimakampen her i landet, for så er der da lagt op til en polarisering i det danske samfund, der vil noget.
Et lille udpluk - prøv at læse:

"De skal jævnes med jorden, og jeg ser gerne politiet for én gangs skyld benytte sig af den glimrende Heckler & Kock 9mm. Det er ved at være på tide de bliver luftet!!!"

"deres multifarvede og geleindsmurte punkerhår skal nok give lidt ekstra fut, dog vil piercingerne give problemer og deres hårde veganertarme give lang brændtid"

"Jeg håber politiet har varmet knippelsuppen op til den 26 så alle kan få en potion på minimum 8 "skefulde" hver .
De skulle jo nødig komme sultene i detensionen ."

"Så ingen tuden når der blive skudt efter benene hvis i når for langt . OK ?"

"Se så..

..at få gravet en masse landminer ned, så behøver politiet bare at sende en enkelt betjent - til at skrive parkeringsbøder!"

"Synes også de skal få tanket TV2 News helikopteren godt op med fuel og så skal den ellers bare ligger over hovedet på alle fjolserne filme, mens den fyrer CO2 afsted..

Vi kan også lige få forsvarets F16 til at flyve i formation over værket et par gange..

Bare for at pisse dem af.."

"Håber da poltiet er klar den dag med kniplerne og tåregassen for i skal satme have høvl når i lige frem siger i vil bryde loven KOM SÅ PANER NAK DEM !!!"


Nogle der ved, om den slags kommentarer er almindelige på Ekstra Bladets hjemmeside, eller om de viser et særligt "had" knyttet til denne sag?
Redigeret d. 21-09-2009 14:19
21-09-2009 19:28
Kosmos
★★★★★
(5370)
Nogle der ved, om den slags kommentarer er almindelige på Ekstra Bladets hjemmeside, eller om de viser et særligt "had" knyttet til denne sag?

- jeg læser aldrig EB, det være sig på papir eller skærm, så det ved jeg intet om. Jeg mener dog ikke, det er usædvanligt med ganske kraftig polarisering på andre blogs, så hvorfor ikke også på EBs?
Jeg tror ofte, der er tale om, at én lægger for med en grov tone, hvorefter der straks sværmer et 'ulvekobbel' ind, som søger at overgå 'førerulven' i hylen!
Meget af den slags kunne/burde undgås gennem mere 'aktiv' moderering - men efterhånden føler man flere og flere steder, at 'debatredaktionen' har kapituleret eller snorksover!

Redigeret d. 21-09-2009 19:29
21-09-2009 19:38
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Branner
Nogle der ved, om den slags kommentarer er almindelige på Ekstra Bladets hjemmeside, eller om de viser et særligt "had" knyttet til denne sag?

Der er vel en årsag til at en vis tabloid-avis har kælenavnet "Ekstra hadet"


Personligt vil jeg slet ikke gå så vidt i kritikken af gruppen/aktionen. Jeg syntes aktionen er dum det ligger jeg ikke skjul på. Ville de nøjes med demonstration støtter jeg dem fuldt ud som man bliver nødt til i et demokrati. Men sammenkoblingen af fredelig demonstration og aktion lyder som en fjollet blanding der sætter demonstrationen i et tvivlsomt lys.
Men som sagt mener jeg nu de optræder mere som klovne end som noget der fortjener militant modstand. Det er det gode ved yderlige grupper (i alle retninger) - man kan altid finde noget at grine af.


I det hele taget sjovt også på gruppens hjemmeside at de vil noget med "virksomheder under demokratisk kontrol"og så vælger aktion mod et værk der i sidste ende er statsejet. (Vattenfall)



Mht. "polarisering" af samfundet frygter jeg lidt du har ret, desværre - og jeg mener nu den tog fart for allerede 9-10 år siden hvor debatten blev svigtet fordi de "korrekte" samfunds-grupper havde for travlt med at drikke cafe-late.

Dog har "klimastriden" den fordel at med tiden vil det blive tydeligere om det bliver varmere/køligere, om isen omkring arktis vender tilbage, osv.. Dvs. uenigheden kan ikke fortsætte på samme plan i alt for lang tid.


Fik du hørt interviewet?

Mvh.
Mikkel
21-09-2009 23:42
branner
AdministratorProfilbillede★★★☆☆
(758)
Mikkel R skrev:
Dog har "klimastriden" den fordel at med tiden vil det blive tydeligere om det bliver varmere/køligere, om isen omkring arktis vender tilbage, osv.. Dvs. uenigheden kan ikke fortsætte på samme plan i alt for lang tid.

Nu er der jo ikke kun tale om en videnskabelig uenighed. Jeg tvivler på, at mange af de folk, der har skrevet kommentarer på Ekstra Bladet er "klimaskeptikere" i videnskabelig forstand. De er blot blevet forbandet trætte af alt det klimasnak og hippiegøjl, som de mener at se over det hele. Jeg tror ikke, at forskernes enighed eller uenighed har nogen betydning for deres had til klimaaktivisterne. Ligesom jeg heller ikke tror, at de menige klimasoldater fra Shut It Down interesserer sig særligt meget for de nyeste videnskabelige rapporter...

Fik du hørt interviewet?

Ja, jeg fik hørt det.
Men man må til deres forsvar sige, at baggrunden for interviewet mildest talt virker forudindtaget. Nu skal vi lave et indslag, hvor vi rigtig skal gøre grin med denne her aktion, virker det som om, de har tænkt.
At spørge ind til den præcise forskel i, hvor meget CO2 kul udleder i forhold til naturgas, næsten som i et quizprogram eller til en eksamen, hvor det forlanges, at man kan tallene i hovedet, er vist ikke en interviewteknik, der er helt gængs. Nu er det selvfølgelig et mere eller mindre satirisk program, og man kan synes om Huxi Bak og medhjælper hvad man vil, men hvis Tannie Nybroe havde regnet med, at hun skulle stille op til et almindeligt interview, så synes jeg nok, de har taget hende lidt ved næsen. Konklusionen (at tomme tønder buldrer mest), var vist skrevet på forhånd.
Redigeret d. 22-09-2009 00:43




Deltag aktivt i debatten Demonstration/aktion mod Amagerværket samt helt til grint radio-interview:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Klimademonstration 15. marts 20192017-03-2019 13:32
Interview med Patrick Michaels022-10-2018 19:27
Henrik Svensmark på Radio 24-79121-03-2018 18:47
Radio Merkur og sammensværgelsen015-05-2017 22:02
Klimademonstration i USA 17/2-20131517-02-2015 15:12
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik