Husk mig
▼ Indhold

Den Lille Grønne bog for skoleelever


Den Lille Grønne bog for skoleelever03-04-2016 11:40
Jakob
★★★★★
(9185)
­




Der findes i forvejen "Den lille hvide" og "Den lille røde bog for skoleelever".




Men vi mangler: "Den Lille Grønne bog for skoleelever"



Hvad bør der stå i den..?





­
05-05-2018 23:10
Jakob
★★★★★
(9185)
­



1. Udkast til forord:


Når den lille grønne bog for skoleelever endnu ikke for længst er udkommet, så har det flere årsager.
Men den væsentligste er nok, at ingen ser en kortsigtet økonomisk gevinst ved at gøre verden økologisk bæredygtig.
Dertil kommer, at den grønne farve kan have flere betydninger. Er man grøn, så kan det i folkemunde ligeså godt betyde, at man er umoden ( en grønskolling ) som miljøfornuftig ( går ind for økologisk bæredygtighed ).
Dertil kommer videre, at noget af det største miljøsvineri i klodens historie ofte af politiske løgnere er blevet pyntet med falske grønne fjer, og den slags falske profeter eller måske direkte svin er kun blevet stærkere og endnu mere talrige end tidligere.

Måske begyndte det lidt uskyldigt i en tid med stor nød, hvor man ikke vidste bedre og troede, at råstoffer var ubegrænsede, og at naturen selv ville nedbryde alt gift.

Men se f.eks. her om "den grønne revolution":

http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/online-artikler/politik-oekonomi-og-ulande/samlemappe/groen-revolution/
Den grønne revolution er en fællesbetegnelse for udviklingen af mere produktive landbrugssystemer i udviklingslande fra afslutningen af anden verdenskrig og frem til 1970'erne.
--
Forædlingen af højtydende sorter af navnlig majs, hvede og ris kombineret med øget brug af kunstgødning, sprøjtemidler, kunstvanding og delvis mekanisering af landbruget førte til, at ulandenes kornproduktion blev tredoblet på fire årtier. Man mener, at den grønne revolution har reddet mere end en milliard mennesker fra sult og underernæring.



Det var ikke grøn og økologisk bæredygtig politik. Det var økologisk ødelæggelse og grøn kontrarevolution..!
Selvom der skabes mere plantevækst er det slet ikke sikkert, at politikken er ægte grøn, og i produktionen er den det kun meget sjældent.

Det var umiddelbart meget smukt at redde 1 milliard mennesker fra sultedøden, men det var på drikkevandets, miljøets, klimaets og fremtidens store bekostning. Og hvad værre er, så havde man ikke engang forstået, at problemet netop var alt for mange mennesker, og at man kun gjorde problemet endnu større på sigt, fordi man overhovedet ikke havde familieplanlægnings programmer og prævention til rådighed til alle de mennesker, som derfor i årtierne efter blot avlede videre og skabte den ene sultkatastrofe efter den anden.
På bundlinjen var verden blot i stigende grad blevet afhængig af alle disse miljøskadelige stoffer.


I dag findes der noget, som politikere og økonomer betegner som "grøn vækst":

https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8n_v%C3%A6kst
Med grøn vækst menes der økonomisk vækst, der er miljømæssigt neutral eller endda til gavn for miljøet.


Men kigger du nærmere på det, så er det ofte en form for vækst, der alligevel har tilladt mere gødning og mere sprøjtning og et større forbrug af fossilt brændsel osv. til skade for miljøet og/eller klimaet.

Og kigger du kritisk på det hele, så vil du opdage, at stort set alt, hvad der betegnes som grønt i nutiden, er mest til glæde for en anden grundlæggende farve ( eks. blå eller rød ), som er pyntet med lånte fjer eller ren fantasi som i kejserens nye klæder.



Du kan sågar opleve nogle tåber, som vil påstå, at CO2 gør kloden grønnere.
Det gør den ikke, men CO2 forureningen kan dog, hvis alle andre betingelser tillader det, hjælpe med at øge plantevæksten en smule.
Det kan sammen med mere varme og nedbør og ikke mindst kvælstofnedfald ( mere forurening ) hjælpe med at give mere grøn farve til kloden, som man kan se det her:

https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/carbon-dioxide-fertilization-greening-earth


Det samme gjorde den gamle grønne revolution, som i virkeligheden var grøn kontrarevolution. Dette er blot endnu mere fra den samme ækle skuffe.
Og denne gang er vi oppe i en skala, hvor det tilmed i værste fald ser ud til at kunne blive fatalt for hele det globale økosystem og for menneskeheden.

Dette især fordi CO2 er en drivhusgas, som medvirker til global opvarmning, og ingen ved, hvor det ender, når først klimaet er blevet destabiliseret.
Og kampen for at skaffe energi, kød og velfærd til den forvoksede grådige menneskehed presser råstofreserver og økosystemet imod kollaps.

Der hører meget mere til historien, men det korte af det lange i denne forbindelse er, at hvis du oplever, at nogen taler om grøn politik frem for økologisk bæredygtighed, så er det en god idé at være ekstra meget på vagt, for i mere end 9 ud af 10 tilfælde kan der være tale om løgnagtig propaganda.
Hvis denne bog kan hjælpe med at udvikle din konstruktive kritiske sans overfor grøn politik, så har den opfyldt sit væsentligste formål.





­
07-05-2018 23:39
Jakob
★★★★★
(9185)
­



1. udkast til appendiks til forord:


Forordet kan måske godt opleves som skrap kost.
I Thy ville de nok sige på dialekt: "Det er gue te en bette knejt å vous o."
( Oversættelse: "Det er godt til en lille knægt at vokse på." )
Om du er dreng eller pige, så må du leve med, at der er meget i denne verden, som trænger voldsomt til at blive forbedret.
Denne bog er ikke beregnet til at skåne dig for at kende problemerne, men for at give dig mere indsigt, så du forstår, at det ikke er noget, som kan klares på en time ved at smøge ærmerne op. Lidt har selvfølgelig også ret, men det et kæmpe langt træk, som vil kræver din opmærksomhed resten af livet, når du vil høre til dem, der gør en mærkbar forskel til det bedre.
Det nytter hverken at gå i panik eller at bortforklare eller tale problemerne ned. Det sidste vil du nok ofte kunne opleve, hvis du fortæller de voksne om det, som du læser i denne bog.
Hvilke bortforklaringer og eventuelle benægtelser, du vil møde fra dem, kan ingen vide på forhånd. Men for at gøre dig så stærk som muligt i samtalen med voksne vil denne bog tilstræbe at angive kilder til alt det faglige, så du selv kan fordybe dig videre i stoffet og vise andre, at det ikke er noget, som er opdigtet af en grøn marsmand.

Her er lidt mere at fordybe sig i til understøtning af forordet:


https://svs.gsfc.nasa.gov/12226
What's more, researchers say the favorable impacts of carbon dioxide on plants may be limited. Studies have shown that plants adjust to increasing concentrations of carbon dioxide and the powerful boost given to vegetation growth decreases over time.


Man må så tilsvarende forvente, at når CO2 udledninger og global opvarmning bremses, så vil plantevæksten globalt blive mindre, end den var før, og der vil gå år, før planteriget igen har omstillet sig til mere nøjsomme forhold uden doping. I hvilket omfang de nøjsomme planter helt vil uddø, før der kommer bedring, vides ikke.


https://da.wikipedia.org/wiki/Udryddelse
I nyere tid er mange andre arter uddøde som f.eks. den tasmanske pungulv, quaggaen, dronten og moaen, og det forventes blandt biologer, at 90-95% af alverdens dyre- og plantearter uddør inden for ganske få århundreder.


Dette er fremtidsudsigterne, der følger med, når de voksne giver jorden videre til den næste generation ( dig ) og siger tak for lån ( hvis de da overhovedet siger tak for den fest, som de har holdt på din bekostning. ). Måske forstår du på den baggrund godt, at der er brug for en ny generation, som vælger en mere økologisk bæredygtig politik. Det er særdeles skamfuldt for alle voksne med skam i livet og for tidligere generationer, at de ikke har gjort det bedre.



https://nordjyske.dk/nyheder/oekologisk-kollaps--insekter-forsvinder/4f24e676-300b-44c1-ae1a-f9e44c84d5ab
De tyske forskere har undersøgt insekternes forekomst i flere end 100 naturreservater i Vesteuropa, men selv i naturreservaterne er insekterne ved at dø ud. Målt i biomasse er mængden af insekter faldet med mere end 80 procent.


Insekter er en grundlæggende fødekilde for mange større arter. Vilde Agerhøns med kyllinger var f.eks. almindelige først i 1970'erne i Danmark. De gik fredeligt rundt på markerne og fouragerede, og man kunne fange kyllinger med hænderne, hvis man ville. Det er for længst slut, formentlig fordi først sprøjtemidler gjorde dem sterile og dernæst oveni, fordi insekterne, som er en meget vigtig fødekilde til agerhøns, også blev sprøjtet voldsomt tilbage med kemiske midler. I dag ser man stort set kun Agerhøns, som er opvokset i fangenskab og derefter sat ud i naturen for at pynte på det kemiske landbrugs image ( ja, det minder lidt om greenwash ), og ikke mindst for at opretholde en indtægt i form af jagtleje fra jægere, som gerne vil skyde Agerhøns. Engang før 1970'erne var jagt beregnet til at høste naturens overskud og begrænse skader på afgrøder, men i dag er det ofte nærmere blevet en rigmands sport for dem, der gerne vil betale dyrt for at opleve nydelsen ved at dræbe et dyr.


Vogt dig for greenwash.
Om greenwash ( grønvaskning ):
http://vthoroe.dk/Teknologi/LCA/Greenwashing.pdf
Grønvaskning er at markedsføre miljøbelastende virksomheder eller produkter som værende miljøvenlige uden at virksomhederne har foretaget ændringer i forsyningskæden eller ændret på deres produkt eller produktionsproces. Altså vildledende markedsføring.


Et grelt eksempel på grønvaskning endte hos ombudsmanden:
https://www.verdensskove.org/greenwash/statoil-tvunget-til-stoppe-greenwash
Statoil tvunget til at stoppe Greenwash
I forbindelse med Statoils markedsføring af Bio95 rettede Nepenthes (nu Verdens Skove) tilbage i januar 2008 henvendelse til Forbrugerombudsmanden for enten at få dokumentation for den påståede miljørigtighed eller for at få stoppet deres markedsføring. I denne proces lykkedes det ikke Statoil at fremvise dokumentation for en miljøgevinst ved Bio95, og Forbrugerombudsmanden har i en afgørelse bedt dem stoppe brugen af miljøudsagn i deres markedsføring.



Noget om gødningsnedfald:
http://www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
Gyllen lugter fordi ammoniakken (og andre lugtstoffer) fordamper. Vi kender også lugten af den rene ammoniak fra salmiakspiritus.
Når ammoniakken falder ned fra luften fremmer den væksten af konkurrencestærke planter og fortrænger de mere nøjsomme planter. Mange af vores mest bevaringsværdige naturtyper er udviklet under betingelser med meget lidt tilgængeligt kvælstof og derfor præget af nøjsomme planter. I dag er vores højmoser, heder, overdrev og mange skove truet af kvælstof som falder ned fra luften. Det gælder navnlig i regioner med mange husdyr.
--
I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften. To trediedele heraf i form af ammoniak (eller ammonium) der stammer fra landbruget. Den sidste trediedel kommer i form af kvælstofilter, der stammer fra forbrænding, dvs. transport og energiproduktion.
Selv om Danmark er "nettoeksportør" af ammoniak (og kvælstofilter) stammer en tredjedel af kvælstof-nedfaldet i Danmark fra udlandet.


Konsekvenserne er meget omfattende og uoverskuelige, men her et par stykker: Lyngheden kan ikke tåle det. Det fremmer algevækst overalt på hustage og træværker og i vandmiljøet. I hav og fjord medvirker algevæksten til bundvendinger og fiskedød. Muslinger, som er den foretrukne "modgift", er kun en dårlig kamuflage af voldtægten på fjordens økosystem.
( Alger bærer den grønne farve, men deres kunstigt dopede opformering er ikke et udtryk for grøn, men derimod kul sort politik. ) Spredning af gylle medfører også en sundhedsrisiko i form af forurenet drikkevand, luftvejsproblemer, spredning af MRSA ( MRSA er en farlig resistent bakterie, som er dannet i det kemiske landbrug grundet et kæmpe produktionsfremmende medicinforbrug. Medicin som mange kloge læger ALDRIG ville have tilladt til dyr til det formål. Men i landbruget er det altså tilladt, fordi dyrene lever under så uhygiejniske og unaturlige forhold, at de bliver syge, hvis de ikke får medicinen, og bliver de syge taber landmanden penge, og det vil han for alt i verden ikke. ) Det er ikke kun grådige planter, der er blevet for mange af. Der er også for få nøjsomme mennesker.


Hvis du overvejer, hvad klimapolitik har at gøre med miljøpolitik og økologi, så må du tænke på et højhus, hvor klima er fundamentet, og højhuset er resten af økosystemet. Hvis klimaet tipper, så tipper hele højhuset med. Og i dag, hvor det står klart, at drivhusgasser fra industri og transport og landbrug påvirker klimaet til at varme op, er miljøforurening og klimaproblemer nærmest smeltet helt sammen.
At økologi omfatter klima kan du også se i den røde ordbog, hvor definitionen ser således ud:
"Videnskaben om levende væsners forhold til ydre livsbetingelser (natur, klima, andre organismer osv..)."



Risikomomenterne ved at lade den globale opvarmning fortsætte er enorme. Det kan føre til havdød og skovdød, og ligefrem havstigninger, så hele Danmark bliver oversvømmet. Og vi kan ikke bare gøre det hurtigt tilbage, fordi CO2 bliver hængende i det globale økosystem mange årtier efter udledningerne er stoppet. Havet bremser også opvarmningen, så vi har endnu ikke engang set konsekvensen af den CO2, som allerede er oparbejdet i atmosfæren.

Klimaforandringer vil engang i fremtiden af andre årsager vælte hele økosystemet, så menneskeheden får meget vanskeligt ved at overleve. Men, at det skal ske nu på grund af menneskers dumhed og grådighed, må vi alle have pligt til at forhindre.
Tankevækkende er det også, at vi under en global opvarmning samtidigt forbruger de energi lagre, som vil være helt nødvendige for overlevelse, hvis klimaet engang i fremtiden bliver koldere.




Men her også et par links, som viser noget om de aktuelle risikomomenter ved CO2's destabilisering af klimaet:

Inside the Experiment: Abrupt Change and Ice Cores
https://www.youtube.com/watch?v=sKR3e0fhiKQ&feature=youtu.be

https://videnskab.dk/kultur-samfund/professor-medierne-udelader-den-vigtigste-historie-om-klimaet/disse-historier-hoerer
»I virkeligheden har klimaet ikke et forudsigelsesproblem men et risikoproblem. Sådan bliver det bare ikke behandlet i medierne. Med de store konsekvenser, som klimaforandringer potentielt har for vores samfund, burde vores politikere så tage chancen og håbe på, at hovedparten af klimaforskere tager fejl?« siger Katherine Richardson.
Som et eksempel nævner hun, at FNs klimapanel, IPCC, har beregnet, at der er 1,6 procent risiko for, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med seks grader med den mængde drivhusgasser, vi har i atmosfæren i dag.

»En sådan stigning vil - når isen smelter - betyde en vandstandsstigning på 40 meter eller mere, og det vil ændre alt på Jorden. Det vil være fuldstændig uacceptabelt. Man kan sige, at 1,6 procent risiko ikke lyder af meget. Men kan vi leve med den risiko? Forestil dig, at vi skulle acceptere 1,6 procent chance for et flystyrt, hver gang vi satte os ind i et fly. Det ville betyde, at vi skulle acceptere 1.500 flystyrt hver eneste dag,« påpeger Katherine Richardson.



Og til slut et fint lille eksperiment, som viser, hvordan CO2 absorberer varmestråling:
CO2 experiment
https://www.youtube.com/watch?v=SeYfl45X1wo





­
09-05-2018 11:52
Jakob
★★★★★
(9185)
­



1. Udkast til Kapitel 1



Situationen kræver hurtige og effektive løsninger.


Lad os brainstorme sammen for at finde løsninger.
( at "brainstome" vil sige, at man sætter fut i alle hjerneceller og tillader alle mulige tossede idéer at få frit spil. Det meste må man måske smide væk igen senere, men måske kan man også være heldig, at der kommer en tanke, som kan gribes og bruges til noget fornuftigt. )

Tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke...

Heureka..!
( Det betyder "Jeg har det.!"
https://da.wikipedia.org/wiki/Heureka
Det siges at Arkimedes udbrød Eureka, da han trådte ned i badekaret, samtidig med han bemærkede, at vandstanden steg svarende til volumen af hans fod, hvorved han opdagede princippet om opdrift. )


Det er jo såre simpelt, hvis vi har politisk flertal.

Vi forbyder da bare alt det, som vi ikke bryder os om, fordi det skader økosystemet..!


1) Vi forbyder udvinding og salg af fossilt brændsel, som ved afbrænding er hovedsynderen for CO2 udledning.

2) Vi forbyder alle de giftige sprøjtemidler og gylle.

3) Vi forbyder alle at føde flere børn, så vi kan få løst problemet med alt for mange mennesker.

4) Vi forbyder anvendelse af alt medicin, som kan skabe resistente bakterier.


Der er mange flere ting, som du selv kan føje til listen.

Men ohøj, se lige, som det rykker, det her.
Nu skal vi saft suseme se at få styr på pisset i stedet for mere pis på styret.!
Er det ikke bare for utroligt, at ingen har tænkt på det for længe siden.?!

Spørg de voksne, og de vil nok forklare dig hvorfor, indtil dine ører slæber hen ad jorden.
Men det kan da være meget svært at forstå, så det må være helt okay, at du spørger mange voksne mange gange på forskellige måder.
Hvert svar, du får, vil måske gøre dig lidt klogere både på mennesker og samfund, så du kan spørge lidt klogere næste gang.
Men ikke mindst, selvom de voksne måske bliver trætte af dig, så vil dine spørgsmål også påvirke dem og lære dem noget, og du er en helt uundværlig og uerstattelig person i den udvikling.

Bliv også ved med at søge efter et nyt "heureka" og vær selvkritisk, men selvom det bliver kompliceret, så giv aldrig op..!

Nedenstående sang er nok for rød til at være grøn, men stemningen i den, har vi brug for, og jeg tror, at de røde vil tilgive, at vi låner den til en pause før næste kapitel.

Min Kære - Janne Lærkedahl & Peter Abrahamsen
https://www.youtube.com/watch?v=gj0hk_mCnOE

Flere sange kan findes her:
http://www.klimadebat.dk/forum/klimasange-d33-e1018.php






­
29-05-2018 23:35
Jakob
★★★★★
(9185)
­



1. Udkast til Kapitel 2






Dyrene på Vest Gården.


Langt mod øst var der engang en stor gård, hvor dyrene havde smidt menneskene ud og selv overtaget magten. Men det blev desværre blot grisene, der kom til at bestemme ligeså grimt og tyrannisk som de mennesker, de havde smidt ud, og det endt i en evig kamp om, hvilke dyr, der skulle have magten på de andres bekostning.
Et stykke mod vest var der en tilsvarende gård, hvor menneskene også var blevet smidt ud, og hvor grisene ligeså havde overtaget magten. Men på den gård var grisene klogere, og de havde lært meget af at kigge på gården imod øst. De lovede sig selv, at de aldrig ville tillade, at andre skulle overtage magten fra dem, og de brugte flittigt gården imod øst som eksempel på, hvor galt det ville gå, hvis de blev sat fra magten. De fortalte lange historier om, hvor forfærdeligt det var på gården imod øst og det fyldte alle dyrene med skræk, så ingen vovede at gøre oprør. Samtidigt fortalte de om friheden og den frie konkurrence som det ypperligste et dyr kunne opnå. Og tilmed en frihed, der gav mulighed for både rigdom og legitim magt over andre dyr. Enhver er sin egen lykkes smed, påstod de. Det var helt op til den enkelte at skaffe sig magt og rigdom, og det ville alle de stærke og grådige dyr jo gerne have.
Og for at skjule, hvem der havde magten, så etablerede de et politisk system, hvor de lod alle voksne dyr vælge, hvilke grise der skulle bestemme i de kommende år. Samtidigt etablerede de noget, som de kaldte for "embedsapparatet". Dette apparat bestod af flere tusinde papir tigre, som skulle sørge for at opkræve skatter og drive skoler og sygehuse og plejehjem og politi og ikke mindst militæret. Mange af dyrene ømmede sig over at skulle betale skatten, men de kunne alligevel godt se det fornuftige i, at de alle stod sammen om så vigtige opgaver. Men sjovt nok var det oftest grisene, for hvem det lykkedes at smede deres egen lykke og sjovt nok var det også dem, der var bedst til at undgå at betale skatten til fællesskabet. Det sørgede de øverste grise for i kraft deres magt over embedsapparatet. De ansatte kun de papir tigre, som var på deres side, og hvis de ikke var dygtige nok til at føje de øverste grise, så blev de enten fyret eller hele deres afdeling blev udsat for kraftige nedskæringer, så mange måtte fyres, og de dermed blev for svage til at udfylde deres funktion. Det skete f.eks. for skatteafdelingen på et tidspunkt, hvor nogle grise syntes, at det var sjovere at stjæle fra fællesskabet og give pengene til enkelte grise, som i forvejen var rige, men som gerne ville være endnu rigere. Det lod sig kun gøre, fordi det også kunne også blive til gavn for de øverste grise, mens de havde magten, men også, hvis de senere valgte at gå ud af politik for at tjene endnu flere penge i marken. Deres tjenester ville ikke blive glemt af dem, de havde givet mulighed for at stjæle fra fællesskabet.
Ligesom alle dyr frygtede, at der engang skulle blive ligeså forfærdelige forhold som på gården imod øst, på samme måde begyndte de også at frygte, at hjælpen fra de rige grise ville høre op, så der ikke mere var råd til skoler og sygehuse og plejehjem osv. De grådige grise havde også dygtigt etableret samarbejde og samhandel ( frihandel kaldte de det ) med andre gårde, som de udbyttede i stor stil, hvor de kunne. Det gjorde dem endnu rigere og gav også flere skatteindtægter til vest gården. Men hvis de forlod gården, som de selvfølgelig skulle have samme frihed til som alle andre dyr, så ville alle disse indtægter forsvinde, og dette var endnu et skræmmebillede, som grisene med magten forstod at udnytte til fulde. De fortalte, at det ville betyde, at der ikke ville være råd til sygehuse og plejehjem eller ordenlige begravelser, så dyrene igen blot måtte kastes på møddingen, hvis de blev syge og ikke mere kunne klare sig i konkurrencen. Det fik alle dyrene til at ryste af skræk at tænke på sådan noget. De gik derfor med til at arbejde hårdere og længere og i skolerne blev arbejdsdagen for de unge dyr også gjort længere. Ungdyrene skulle disciplineres og vænne sig til hårdt arbejde, så de kunne blive gode tjenere for de grise, der havde magten over arbejdspladserne og dyrenes løn, som i følge de magthavende grise var hele grundlaget for, at dyrene på gården kunne have det godt. Og embedsmandsværket sørgede for, at de unge dyr lærte det hele i skolen og fik de rette frihedsdrømme, som passede til grisenes ønsker. På den måde i et spind af frygt, indbildt frihedsfølelse og drømme om uopnåelig rigdom gik det til, at gårdens politik blev cementeret, og de samme grise blev valgt igen og igen og igen.
På gården i øst havde de med stort besvær etableret en vindmølle. Men på gården i vest var grisene bange for, at det ville genere dyrene for meget at gøre det samme, så de pumpede i stedet olie op fra undergrunden og brugte den til at skabe endnu mere rigdom. De vidste udmærket, at det ikke ville vare ved, og at senere generationer kunne få hårdt brug for de sidste reserver, men det var de ligeglade med så længe det bare kunne hjælpe dem med at beholde magten. På et tidspunkt var der nogle kloge dyr, som fandt ud af, at forureningen fra olien gjorde stor skade på gårdens økosystem og i øvrigt også på alle andre gårde, fordi forureningen blev båret rundt med vinden. Dette blev betragtet som en alvorlig trussel imod de rige grise, som levede af olien, men også imod hele gården, da alle dyrene var blevet gjort afhængige af olien. De magthavende grise forsøgte at benægte problemerne, og de ansatte dygtige ænder til at rappe propaganda imod videnskaben og bilde dyrene ind, at det ville være helt forkert at ophøre med at pumpe olie op. De mindede også om tiden, før de pumpede olie op og hvor væmmeligt og dyrt det var, at de skulle købe olie fra andre gårde. I den tidligere periode var der ellers nogle få grise, som var begyndt at bygge vindmøller ligesom på gården imod øst. Men de nuværende magt grise fandt det uværdigt, hvis det skulle ende ligesådan på deres gård, når de nu alle var blevet så glade for olie. Vindmøllefabrikanterne havde også for længst forladt gården, og den kloge politiske gris, som i sin tid havde sat vindmølleudviklingen igang, ham havde de udskældt i årtier, og han var nu afgået ved døden. I mellemtiden var vindmøllerne blevet videreudviklet på andre gårde, så de nu kunne producere energi billigere end oile og endda billigere end kul, men selvom gården mod vest havde de allerbedste vindforhold, så ville de magthavende grise stadig ikke opstille vindmøller og undvære pengene fra olien. Det ville også være alt for svært for dem at forklare overfor de andre dyr, at der pludselig skulle opstilles en masse store vindmøller på gården, når de nu i årtier forinden ikke havde bestilt andet end at håne dem og gøre nar af dem.
De besluttede derfor at fortsætte deres hån på flere måder. De fortalte om alle de problemer, de kunne finde omkring vindmøller, og ministergrisen med ansvar for energi fik også fat på skolerne, hvor han bad de helt unge dyr om at opfinde nye og bedre vindmøller, fordi de nuværende vindmøller, som forskerne havde arbejdet hårdt på at forbedre i mere end 50 år, de var ikke gode nok, og de meget unge dyr kunne sikkert gøre det meget bedre og finde på noget helt nyt og anderledes. De fleste unge dyr var meget begejstrede for tilliden og deltog med glæde i projektet. De store dygtige og nogle gange uartige dyr med hjerter af guld var også med. ( Eller måske var de alligevel ikke helt med... her deler historien sig. Du må vælge. Var de med, så læs blot videre. Var de ikke med, så fortsætter historien ved mærket XXX )
Og på den måde var der lagt op til, at der igen kunne gå mange år, før grisene behøvede at gennemføre drastiske ændringer, som kunne genere dyrene, så de magthavende grise måske ikke blev genvalgt. Der var dog mange voksne dyr, som ikke forstod det, men så var det heldigt for de magthavende grise, at der var nogle krige på og imellem gårde langt væk, som de kunne blande sig i, og når vest gården først var i krig, så måtte alle stå sammen, og det var klart, at der så ikke også var overskud til at tage sig af forurening. Tværtimod måtte man finde sig i endnu mere forurening, fordi der også skulle tjenes penge til krigene. Gården mod øst var for længst kollapset til under halv størrelse, og de fleste gårde omkring havde oprustet kraftigt, men traditionen tro kunne man alligevel stadig bruge øst gården som skræmmebillede til at skabe en ny frygt blandt vest gårdens dyr.
Men forureningen tog til, og de andre omkringliggende gårde kunne ikke forstå, hvorfor de skulle opstille vindmøller, når vest gården med de allerbedste vindforhold, den største forurening og den bedste økonomi, hverken ville eje eller have dem i deres nærhed. Den negative stemning spredte sig og i stedet for at trække de andre lande op og ud af forureningsproblemerne blev vest gården et dårligt eksempel, som hjalp med at trække alle de andre gårde ned, indtil det blev for sent at bringe forureningen under kontrol. Forureningen i luften akkumulerede solens varme, og hele jordkloden begyndte nu at blive varmere, så alle kunne mærke det. Efterhånden blev havet også opvarmet, så det begyndte at stige som søjlen i et termometer, der opvarmes. Lidt uheldigt var det, at vest gården var en af de gårde, som lå lavest, så den også var blandt de første som blev oversvømmet, så alle dyrene måtte flygte til andre gårde. Lidt uheldigt var det også, at de i alle de rige år havde nedgravet en masse farligt affald, som de ikke havde villet bruge penge på at rydde op på, så da havet oversvømmede landet, blev der udvasket så meget gift, at det sidste liv i havet blev udslettet. Dyrene, som var flygtet til andre gårde med alle deres penge blev frataget al ejendom som straf for deres forfædres synder, og de blev efterfølgende slagtet eller anbragt i lukkede og låste stalde, hvor de blev holdt som slaver. Drømmen om frihed og filosofien om, at enhver er sin egen lykkes smed, fik de dog lov til at beholde idet der over indgangen til stalden var ophængt et skilt, hvorpå der stod "Arbejdet vil gøre dig fri".






XXX:

Men en af de større grislinge sad og søgte rundt på internettet for at blive klogere på de vindmøller, som allerede var udviklet. Han ville jo gerne finde på noget helt nyt, som slet ikke lignede det nuværende. I sin søgen opdagede han, hvor meget der i virkeligheden skal til for at bygge en vindmølle, som kan yde noget, der batter. Han kunne læse, at en stor vindmølle kunne producere mere strøm end mange tusinde små vindmøller, og det endda til en lavere pris end kul, olie og gas. Han læste videre og tænkte samtidigt på det store risikomomenter omkring det forureningsproblem, som ministergrisen havde bedt dem om at løse. Han kiggede på pappet og de tynde trælister, som de havde fået udleveret til at eksperimentere med, og han blev mere og mere rød i hovedet af vrede.
Til sidst slog han en klov hårdt ned i bordet, så alle de andre ungdyr andre i klassen kiggede forskrækket på ham. Ja, undskyld, sagde han, men det her stinker. Jeg synes, at det er fedt, at vi kan lege med vindmøller i et par uger i stedet for at lære tysk grammatik. Lad os bare gøre det. Men lad os også stå sammen om at se sandheden om problemet i øjnene og gøre noget reelt for at løse det. Sandheden er, at vore forældre og bedsteforældre før dem ikke har styret gården på ansvarlig vis, og de har gjort sig selv og os afhængige af miljøgifte, som risikere at ødelægge gården fuldstændigt, så der intet bliver til os og vores afkom. Og i stedet for at løse problemerne, så forsøger de nu at tørre problemerne af i os, og det skal vi da ikke finde os i. Det er ikke gamle grise, der styrer gården, det ligner nærmere gamle ulækre svin, som nyder at pisse i et vandglas og bede små grislinge om selv at rense det efter dem, så det bliver skønt for dem at drikke. Lad os skrive til elever på alle de andre skoler og prøve at samle flertal for en kæmpe protest, når alle vores papvindmøller skal vises frem for pressen. Der findes allerede udmærkede vindmøller, som kan løse problemet, og dem må de gamle svin bare se selv at få stillet op i en fart, selvom mange ikke synes, at de er pæne at se på. Snakken gik livligt i klassen, og det endte med, at de blev enige om at prøve at spørge de andre skoler. Mails gik rundt som en løbeild over hele gården, og andre skoler, som ikke var med i projektet, var også med på en protest overfor pressen. Så den sidste dag, da projekterne var blevet bedømt og pressen kom på besøg, var freden forbi. De små grislinge stimlede sammen, så kamerafolkene ikke kunne komme til, og de råbte. "Vi er ungdyr, og vi vil ikke holdes for nar.!" "Vi er ungdyr, og vi vil ikke finde os i, at de gamle grise skaber uløselige problemer og giver dem til os.!" "De gamle svin med magt må selv løse deres egne problemer, og det skal være NU.!" og videre i den dur... En journalist, som var god ven med nogle af de magthavende grise forsøgte at bryde kæden ved at tale med en sød hun grisling, som blev kaldt for Lille Lulle. Han spurgte hende, om hun ikke syntes, at det havde været et interessant projekt. Hun svarede jo, men hun syntes på en måde, at det var lidt forkert, at de voksne dyr ikke selv hurtigt løste de problemer, som de selv havde skabt, når de godt kunne. Han spurgte så uddybende, om hun ikke syntes, at det var et forkert sted at protestere, når det ellers var et godt projekt, og om hun ikke gerne ville have ham til at tage billeder af det, som hun havde lavet. Men det skulle han aldrig have gjort, for en ung hingst i nærheden havde fået øje på, hvad han havde gang i, og den kom løbende i rask trav bagfra og vendte rundt i sidste øjeblik og gav ham et let men velplaceret spark i knæhasen, så han mistede balancen og tabte sit kamera. Da han rejste sig op og begyndte at true den unge hingst kom reaktionen prompte fra en flok brølende ungtyre, som var kommet til, og ris og jord og gamle tomater begyndte at regne ned over ham, mens han flygtede tilbage til sin bil, som også blev ramt. Det var ganske utroligt at se de unge dyr holde så godt sammen. De var jo hele livet blevet opdraget til, at enhver er sin egen lykkes smed, og så stod de pludselig der skulder ved skulder smedet sammen som ærtehalm med en masse andre unge dyr, som de ellers plejede at konkurrere imod eller dårligt kendte. Ungdyrene på hele gården blev fra sekund til sekund orienteret om begivenhederne via internettet og pludselig var der en, der skrev på chatten "Lad os alle gå på Rådhusgårdspladsen.!" Stemningen var sat, og der blev svaret "Ja, lad os gå NU .. husk tomater, jord og æg!"..."Ja'erne" i hundredvis fulgte. Og de få, som var imod, blev blot ignoreret, og i løbet af en time vrimlede Rådhusgårdspladsen på vest gåden med ungdyr, som forlangte hurtige løsninger på forureningsproblemerne. En ældre ministergris vovede sig ud og forsøgte at forklare de unge dyr, at det ikke var så nemt, og sådan noget tager lang tid. Men den snak kendte de unge dyr kun alt for godt, og det var netop den, som de var kommet for at gøre op med, så han fik også en regnbyge af gamle tomater. Mange voksne dyr syntes også, at børnene havde en god sag, så de sluttede sig til i en ydre ring, og da politiet ankom, så hjalp de med at holde dem hen, så børnenes demonstration kunne fortsætte. Det hele blev til en masse ballade, og det endte ligefrem med, at politiet brugte tåregas, som også ramte nogle meget unge dyr. Dette fik hele demonstrationen til at gå i opløsning og skrigende ungdyr flygtede i stor hast fra pladsen. Lille Lulle kom ikke med. Hun sad tilbage og græd med tåregas i øjnene og følte, at de havde tabt det hele og ingenting nyttede. Et øjeblik fortrød hun, at hun ikke bare var blevet stående inde ved den papvindmølle, som de gamle politiske grise havde bedt hende om at bygge.
Men inde i det politiske hovedkvarter gik bølgerne meget højt, og mange politiske grise kiggede ud af vinduerne, og de så Lille Lulle og spurgte sig selv og hinanden om, hvordan det hele kunne være kommet så vidt, at de skulle bekrige deres egen børn, fordi de ikke ville løse de problemer, som de selv havde skabt. Stemningen var vendt på et bræt, og i de kommende dage blev børnenes demonstration opfulgt af både voksne og børn, som forlangte at vest gården skulle tage skeen i den anden hånd koste, hvad det ville. Der kom et mistillidsvotum til regeringen, så den måtte træde tilbage og udskrive et hurtigt valg, som kom til at handle om forureningsbekæmpelse. Det hjalp en del på folkestemningen, at de politiske grise, som kunne mærke risikoen for at miste al magt, nu var begyndt at kappes om på kortest mulig tid at få forureningen bragt til ophør. Nogle enkelte forsøgte sig med taler fra den gamle skuffe, men hvergang kom der igen tomater flyvende, så de måtte opgive at tale, og deres partier fik kun meget få stemmer. Det vindende parti blev det, som lovede at sætte alt ind på at løse problemerne. De ville nærmest køre det som en krig, hvor de største forureningskilder ville blive betragtet som fjender. De ville bringe gården i undtagelsestilstand og sætte militæret og hjemmeværnet ind til at finde de fornødne landvindmøllepladser, og de mente, at vest gården på den måde på kun tre til fem år ville kunne slippe af med problemet. De sagde undskyld, fordi de havde nølet for længe og været så grådige, og de ville sætte deres egen løn ned og skatten op for alle de rige gamle grise, så der kunne blive bedre råd til at gøre det ekstra hurtigt. Samtidigt ville de også løse mange andre miljøproblemer især ved at dæmpe den grådige produktion. Det blev meget dyrt for gården, at de gamle grise i så mange år havde hånet vindmøllerne og i stedet satset på olie. De havde endda droppet at forske i lagring af vindenergi, så der var i en del år næsten ingen energi til gården i stille vejr. Dette var til stor frustration for de grådige grise, som gerne ville have fuld fart på produktionen hele tiden. Men ungdyrene nød det. I blæst og dårligt vejr, så var skolen åben og far og mor på arbejde, men i stille vejr, så kunne de alle hygge sig derhjemme, mens de sparede på energien.
På de andre omkringliggende gårde havde man fulgt nøje med i, hvad der skete på vest gården, og den nye stemning bredte sig som ringe i vandet, og de besluttede alle på samme måde at tage skeen i den anden hånd, og allerede efter 10 år var forureningsproblemet løst og fremtiden for dyrene på alle gårde i verden så meget grønnere og lysere ud.








Denne novelle er tænkt som et vigtigt supplement til bogen "Animal Farm" eller "Kammerat Napoleon", som den hedder på dansk:
https://en.wikipedia.org/wiki/Animal_Farm

Videre er den inspireret af historien og nutidens politik i Danmark:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse?publisherId=9426318&releaseId=12905924
25.5.2018




Lilleholt: Børn er nøglen til Danmarks næste vindeventyr





­
03-06-2018 13:54
Jakob
★★★★★
(9185)
­




1. udkast til appendiks 1 til Kapitel 2



Selvom man spiser godt med økologisk brød til historien, så bør en ung grøn aktivist nok ikke frygte noget mere end politiet og derfor afholde sig fra enhver ulovlig aktivitet.

I USA kan man få 7 års fængsel for terror, selvom der kun er tale om medvirken til hærværk på f.eks. et savværk, som truer med at udslette de sidste 5% af USA's gamle skove.
Se evt. mere her:
http://www.klimadebat.dk/forum/earth-liberation-front-elf-d15-e3426.php

Det er med loven i hånd, at økosystemet ødelægges af "demokratiet", og den, der beskytter det ved at sætte foden ned, bliver smadret, fordi loven er skrevet til fordel for pengemagten på økosystemets bekostning.

Læg også mærke til youtube kommentaren:
https://www.youtube.com/watch?v=UmZkNNJqr1I
The moral of the story for the people that do these kinds of things is always work alone, don't tell anyone, trust no one, don't record anything, don't leave anything that can be recorded, don't take a cell phone with you, don't search anything or talk on the internet that can be traced back to you or our location, cops always lie, your buddies will probably turn on you when they are faced with time. Cops lie. Conclusion is work alone and stay away from technology when it has anything to do with anything.



Grønne aktivister må leve som Agent 007'er uden hovedkvarter og uden dræberlicens. Men når tiden er moden, så handler de.
Alt bliver overvåget, og aktivister håndteres brutalt af politiet ( i Kammerat Napoleon betegnes politiet som 'hundene' ).

Kvinden på nedenstående billede bliver brutalt presset baglæns ned over en cykel i et livsfarligt fald, hvor hun slår baghovedet i vejen.
Kvinder og børn og alle andre i grønne aktioner bør løbe skrigende væk, når disse systemets og justitsministerens brutale lakajer dukker op. At stå fast på sit standpunkt kan koste den enkelte for dyrt. Det er ikke for alle, og der må til flertallet findes andre supplerende måder at kæmpe på.

Idéer kan deles mange steder som f.eks. her:
http://www.klimadebat.dk/forum/graesrodsbevaegelser-i-undtagelsestilstand-2019-d18-e3299.php
Og det må siges, at det ikke er for sent at starte fra bunden, idet dansk 'demokrati' endnu ikke engang opstiller et parti, som vil sikre en hurtig omstilling til bæredygtig økologisk drift.





Billedkilde:
Politivold Avler Vrede 31.05.2018
https://www.youtube.com/watch?v=64cS5wR-GuI
Tilknyttet billede:

14-06-2018 10:06
Jakob
★★★★★
(9185)
­




1. udkast til appendiks 2 til Kapitel 2




Her kan man danne sig et indtryk af, hvordan fredelige klimademonstranter og aktivister blev behandlet af politiet i Danmark under COP15 2009:



http://www.information.dk/253988
16. december 2010
De tre dommere fastslår, at de 250 blev udsat for et ulovligt indgreb. Samtlige tilkendes også erstatning. De 178, der blev anbragt på den kolde asfalt under knibtangsmanøvren mod den store folkelige demonstration 12. december, skal hver have 9000 kroner. De øvrige får 5000 kroner hver.
Under de urolige dage i forbindelse med topmødet frihedsberøvede politiet i alt cirka 1900 mennesker. Men kun 250 af disse valgte at gå til retten for at få medhold i, at de har været udsat for en uretfærdighed.







http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/gallaaktivisterne-har-nu-vaeret/



http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40939272:tr%C3%A6ngte-ind-til-dronningens-fest.html
20. jun. 2011
Aktivisterne sneg sig ind til dronningens afsluttende festmiddag på Christiansborg under klimatopmødet i 2009, hvilket nu har medført en tiltale for at have krænket regentens husfred, fordi det formelt var dronningen, der havde inviteret statslederne på middag som afslutning på topmødet. Det er Justitsmini­steriet, der har besluttet at tage den yderst sjældne paragraf i brug.

Lovovertrædelsen kan give alt fra bøde til seks måneders fængsel.

Ledere handler
Ved aktionen lykkedes det tre af aktivisterne forklædt som statsleder med frue og livvagt at snyde sig vej gennem politiets afspærringer, før de for rullende kameraer bredte gule bannere ud med teksten: "Politicians talk ­ Leaders ACT".

Sagen har påkaldt sig stor opmærksomhed, fordi fire af aktivisterne endte med at sidde varetægtsfængslet i tre uger hen over jul og nytår.

Og det er ifølge flere jurister for groft for en happening, hvor ingen kom til skade, og hvor Greenpeace blankt har erkendt aktionen og fra starten tilbudt politiet at lægge alle kortene på bordet.

Dokumentfalsk og krænkelse af husfreden
Ifølge sagens anklager, Jakob Buch­Jepsen, har den påståede krænkelse af dronningen dog intet med aktivisternes varetægtsfængsling at gøre.

"De blev varetægtsfængslet, fordi de havde lavet falske nummerplader til de biler, de kørte i, og fordi de havde forfalsket adgangsbeviser. Det er dokumentfalsk, og det giver som udgangspunkt varetægtsfængsling og siden en dom på ubetinget fængsel," siger anklageren.

De 11 aktivister samt organisationen Greenpeace Nordic er tiltalt for dokumentfalsk, for at udgive sig for en offentlig myndighed og for husfredskrænkelse af dronningen.









Citat fra Dyrene på Vest Gården:
De ansatte kun de papir tigre, som var på deres side, og hvis de ikke var dygtige nok til at føje de øverste grise, så blev de enten fyret eller hele deres afdeling blev udsat for kraftige nedskæringer, så mange måtte fyres, og de dermed blev for svage til at udfylde deres funktion.


I nutidens virkelighed kan det se ud til, at det er blevet til en 'bumpemaskine', som regeringen har brugt til at svække Miljøstyrelsen:


https://www.dr.dk/nyheder/politik/miljoeordfoerere-udflytning-traekker-taeppet-vaek-under-halvt-lammet-miljoestyrelse
07. maj. 2018
100 medarbejdere har allerede opsagt deres stillinger i Miljøstyrelsen i løbet af årets første kvartal, og højst en femtedel ventes ifølge interne dokumenter at flytte med deres stillinger til Odense.
Miljøstyrelsen oplyser i en skriftlig kommentar til DR Nyheder, at der startede 33 nye medarbejdere i styrelsen 1. maj, og at der næste måned ventes cirka 42 nye medarbejdere.
Jakob Ellemann-Jensen medgiver, at der er "små bump på vejen", når man flytter en styrelse.






­
18-06-2018 12:56
Jakob
★★★★★
(9185)
­



1. udkast til appendiks 3 til Kapitel 2



Det kan siges at være usmageligt at bede de unge om at gøre oprør imod det politistatslignende demokrati ( klima- og miljø kleptokrati ) , som de gamle har skabt. Men det er på en måde ikke meget anderledes end regeringen, der beder børn og unge om at finde bedre og mere eventyrlige løsninger på de voksnes problemer. Det er jo også blandt de unge, at man finder aktivister uden demokratisk stemmeret, og som er under den kriminelle lavalder. Andre ( de ældre ) burde kæmpe for de unges grønne fremtid, men når alt for få gør det seriøst, og resten ( endda ofte de samme ) kæmper imod, hvor det virkelig tæller, så må de unge også selv tage fat. Der skal løftes i flok, og uden en stærk politik, så går det ikke.
Det er de gamles politik, der har fejlet på de unges bekostning, så det må også være en passende lejlighed til at give de unge over max 12 år stemmeret og fratage den for de gamle over 60 år.
Hvis en ældre person vil belære dig med sine 50 års erfaringer om samfund og demokrati, så er der stor risiko for, at du og miljøet bliver snydt. Det er netop især de sidste 50 års erfaringsmateriale og grønvaskning, der har ført til de enorme ødelæggelser på økosystemet.



Vi medtager lige et Anders Morgenthaler citat fra juni 2018 forsiden på Natur & Miljø:

"Hvis vi ikke forandrer vores måde at leve på, så klimaet og jorden kan bære det, så er det ligegyldigt, hvad du ellers går op i".





Og Jesper Theilgaard:


https://www.kristeligt-dagblad.dk/jesper-theilgaard-de-unge-boer-lave-klima-oproer


15. juni 2018
Den tidligere altid muntre vejr-vært Jesper Theilgaard ser ikke kun lyst på det gode vejr udenfor og har et dystert budskab fra Folkemødet, især til ungdommen: Kom nu på klima-barrikaderne!




Udpluk fra artiklen i Kristeligt Dagblad 16 juni 2018:
Tilknyttet billede:


Redigeret af branner d. 13-05-2019 17:36
16-07-2018 19:52
Jakob
★★★★★
(9185)
­



1. Udkast til Kapitel 3



Almen dannelse.


Almen dannelse er som begreb i høj grad styret af kulturen og politikken.
Men til almen dannelse hører selvfølgelig at have læst "Den lille grønne bog for skoleelever".
Grøn dannelse handler om mere end at kende Sokrates som den klogeste, fordi det eneste, han vidste, var, at han ingenting vidste.

https://da.wikiquote.org/wiki/Sokrates

Alt jeg ved er, at jeg intet ved.



Har du husket at spørge de voksne om, hvorfor et enigt folketing netop nu år 2018 har valgt havvindmøller frem for landvindmøller, når strøm fra landvindmøller er 20-50% billigere..?
Burde det ikke handle om at få mest muligt vedvarende energi for pengene..?

Landvindmøller er også mere økologisk bæredygtige, fordi de holder længere, de fordrer mindre giftige materialer, og de kan i højere grad vedligeholdes af lokal arbejdskraft ( uden helikopter ).
Det vidner nok lidt om, at selv de grønneste partier i folketinget næppe kan være meget grønne og pengeforstandige, når de alle tiltræder sådan en energiaftale.

Citat fra Energiaftalen 2018:
https://efkm.dk/media/12222/energiaftale2018.pdf
Konkret er parterne enige om, at antallet af landvindmøller skal mere end halveres. Det indebærer, at antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende ca. 4.300 til et loft på 1.850 i 2030.


Til grøn almen dannelse hører det med at forstå, at denne luksusbeslutning vil kvæle markedet for landvindmøller, koste samfundet dyrt og give færre penge til andre ting.


Hvis politikerne vil bruge penge og planøkonomi på at begrænse noget ( "picking the loosers" ), så skulle de nok hellere skrue ned for dansk kødeksport.

80% af alt det, der dyrkes på markerne i Danmark i dag, bliver brugt til dyrefoder.

75% af verdens landbrugsareal kan undværes, hvis alle ophører med at spise kød.


http://www.klimadebat.dk/forum/har-landbruget-en-fremtid-i-danmark-d7-e3405-s40.php#post_68952


Et globalt forbud imod kødproduktion ligger nok ikke lige om hjørnet, men faktuelt vil Danmark kunne bidrage langt mere til at udrydde sult og få plads til langt bedre økologi, hvis vi ophører med at producere kød til eksport.


Prøv også at se her, hvad gyllen fra alle de slagtedyr betyder for vores drikkevand:

videnskab.dk/krop-sundhed/smaa-maengder-nitrat-i-drikkevand-oeger-kraeftrisiko
14 februar 2018
I studiet, som omfatter i alt 2,7 millioner mennesker, finder forskerne, at nitratkoncentrationer på helt ned til 4 milligram per liter drikkevand, er forbundet med en øget risiko for tarmkræft.
På nuværende tidspunkt må der være 50 milligram nitrat per liter drikkevand i de danske haner.
Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at grænseværdierne sættes ned


denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Vandmilj%C3%B8,_spildevand_og_olieforurening/nitratforurening
nitratforurening, forurening af grundvand og vandområder med nitrat. Det er først og fremmest landbrugets brug af kvælstofgødning, som er årsag til nitratforurening.
Overskydende kvælstof i landbrugsjord bliver til nitrat, som kan sive ned til grundvandet eller udvaskes til vandmiljøet


www.information.dk/indland/2018/02/stadig-tryg-ved-danmarkskort-esben-lunde-larsen
Kortet viser lokaliseringen af omkring 3.000 små indvindingsanlæg, hvor der gennem de seneste fem år er målt nitrat over grænseværdien.



Har du spurgt de voksne om, hvorfor Danmark ikke standser kødeksporten og omstiller landbruget til vegetarisk drift..?
Vi må nok vælge en vegetar eller en veganer til Fødevareminister, så der kan blive hanket op.


Har du have..?
Det burde være en menneskeret for ethvert barn at have en have.
Blæse være med klaveret, hvis man kan finde et godt sted at plante en frugtbusk.


Den optimale økologiske bæredygtighed, som da mennesket var jæger og samler og at sammenligne med "et uskyldigt dyr i naturen", er for længst blevet uopnåeligt. Dertil er vi ganske enkelt alt for mange mennesker, og vi er slavebundet af landbrug til at brødføde os alle. Det har ført til en stor forurenende produktion, og vi må håbe at menneske antallet bliver bragt ned frem for fortsat at stige jævnt.

Indtil da, kan vi jo prøve at forbedre de dyrkningsmetoder, som har fejlet.
Det skal helst ikke være alt for hårdt arbejde, og børnearbejde er jo også forbudt.
Men hvis det ikke er for strengt, så kan vi jo prøve at tænke os i skyggen under et økologisk kirsebærtræ og filosofere over, hvordan det kan gøres.





Delvist sådan måske.
Ingen transport, ingen sprøjtning, ingen gødning, ingen emballage, intet affald og ingen penge op af lommen.
Velbekomme og fortsat god sommer.




­
20-10-2018 22:13
Jakob
★★★★★
(9185)
­




1. udkast til appendiks 1 til kapitel 3



Ja, det var vel nok en harmonisk sommer at drømme om... Men i virkelighedens økosystem er den lykkelige harmoni ofte kortvarig, og allerede få sekunder efter, at man har lagt sig i græsset, er det sandsynligt, at man må springe op og sige av for f.... en tissemyre bed mig i rumpetten!
Økosystemet i haven er ikke fred og harmoni. Det er nærmere en konstant kamp på liv og død imellem flere millioner arter, som alle har vilje til at leve på andres bekostning. På et overfladisk plan kan det være simpelt, men går man mere i dybden, så er det ganske uoverskueligt og kompliceret. Ikke engang et helt livs studier vil være tilstrækkeligt til at overskue det hele i detaljer.
I den verden står du og ønsker at leve et liv, hvor du kan lære og være med til at tage grønt ansvar på den gode måde.



Glæd dig, thi der er fremvokset en ny græsrods menneskeret for alle danske børn, og den gælder fra og med år 2019:


https://www.havenyt.dk/forum/fri_debat/19063.html







Hvordan retten bør og nogle gange skal administreres klogt og økologisk bæredygtigt kan give stof til mange flere inspirerende kapitler.

I skrivende stund er det efterår, og der er ikke flere kirsebær. Men i nogle haver er det stadig muligt at fejre et godt budskab med at lægge sig under et æbletræ ( hvis man tør ) og nyde de skønne frugter.







­
12-11-2023 18:32
Jakob
★★★★★
(9185)
­




Kun midlertidige udkast og skadet af Scanpix copyright advokater, fordi der var et billede af Jesper Theilgaard.
Men det er i det hele taget langt fra godt nok til de unge og ærgerligt, at den lille grønne endnu ikke er skrevet.
Jeg tror desværre aldrig, at den bliver det, fordi den helt rigtige udgave både er for vanskelig og omfattende at skrive, og skal den være sandfærdig, så kan det ikke undgå at blive en meget sørgelig historie med et meget ringe håb for menneskeheden og masser af ting, som ingen i dag tager højtideligt. Det vil være uretfærdigt at pålægge de unge, når man ser på, hvordan de voksne opfører sig, og på de love, de har skrevet gennem årene.
Det har jeg for nyligt bukket i neon under andre emner, og jeg vil ikke ødelægge mit eget humør igen ved at starte forfra på det her.


https://www.klimadebat.dk/forum/nye-veje-i-miljoe-og-klimapolitikken-d7-e4349.php#post_93569

https://www.klimadebat.dk/forum/co2-lagring-d20-e214-s40.php#post_93292

https://www.klimadebat.dk/forum/klimaaktivister-og-70-000-afgift-paa-groen-stroem--d7-e4320.php#post_92307




­




Deltag aktivt i debatten Den Lille Grønne bog for skoleelever:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Kejserens Grønne klæder – en bog af Jens Robdrup009-07-2020 19:20
Greta Thunberg har ikke skrevet en bog019-06-2019 16:46
Ny bog - "Climate Change: The Facts"519-05-2015 22:48
Klaus Illums bog "I drivhuset" på Klimadebat.dk030-08-2014 17:48
Bog om dansk klima- og miljøpolitik402-10-2013 21:36
NyhederDato
Ny bog: Verdens nordligste lande bliver rigere06-04-2011 08:31
Skoleelever lærer om klima på universitet16-11-2010 08:31
70.000 skoleelever fanget af klimaet18-03-2010 05:19
Skoleelever fra København vinder international klimakonkurrence12-09-2008 10:52
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik