Husk mig
‚Ėľ Indhold

Den Lille Gr√łnne bog for skoleelever


Den Lille Gr√łnne bog for skoleelever03-04-2016 11:40
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­




Der findes i forvejen "Den lille hvide" og "Den lille r√łde bog for skoleelever".




Men vi mangler: "Den Lille Gr√łnne bog for skoleelever"



Hvad b√łr der st√• i den..?





­
05-05-2018 23:10
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­



1. Udkast til forord:


N√•r den lille gr√łnne bog for skoleelever endnu ikke for l√¶ngst er udkommet, s√• har det flere √•rsager.
Men den v√¶sentligste er nok, at ingen ser en kortsigtet √łkonomisk gevinst ved at g√łre verden √łkologisk b√¶redygtig.
Dertil kommer, at den gr√łnne farve kan have flere betydninger. Er man gr√łn, s√• kan det i folkemunde liges√• godt betyde, at man er umoden ( en gr√łnskolling ) som milj√łfornuftig ( g√•r ind for √łkologisk b√¶redygtighed ).
Dertil kommer videre, at noget af det st√łrste milj√łsvineri i klodens historie ofte af politiske l√łgnere er blevet pyntet med falske gr√łnne fjer, og den slags falske profeter eller m√•ske direkte svin er kun blevet st√¶rkere og endnu mere talrige end tidligere.

M√•ske begyndte det lidt uskyldigt i en tid med stor n√łd, hvor man ikke vidste bedre og troede, at r√•stoffer var ubegr√¶nsede, og at naturen selv ville nedbryde alt gift.

Men se f.eks. her om "den gr√łnne revolution":

http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/online-artikler/politik-oekonomi-og-ulande/samlemappe/groen-revolution/
Den gr√łnne revolution er en f√¶llesbetegnelse for udviklingen af mere produktive landbrugssystemer i udviklingslande fra afslutningen af anden verdenskrig og frem til 1970'erne.
--
For√¶dlingen af h√łjtydende sorter af navnlig majs, hvede og ris kombineret med √łget brug af kunstg√łdning, spr√łjtemidler, kunstvanding og delvis mekanisering af landbruget f√łrte til, at ulandenes kornproduktion blev tredoblet p√• fire √•rtier. Man mener, at den gr√łnne revolution har reddet mere end en milliard mennesker fra sult og underern√¶ring.



Det var ikke gr√łn og √łkologisk b√¶redygtig politik. Det var √łkologisk √łdel√¶ggelse og gr√łn kontrarevolution..!
Selvom der skabes mere plantev√¶kst er det slet ikke sikkert, at politikken er √¶gte gr√łn, og i produktionen er den det kun meget sj√¶ldent.

Det var umiddelbart meget smukt at redde 1 milliard mennesker fra sulted√łden, men det var p√• drikkevandets, milj√łets, klimaets og fremtidens store bekostning. Og hvad v√¶rre er, s√• havde man ikke engang forst√•et, at problemet netop var alt for mange mennesker, og at man kun gjorde problemet endnu st√łrre p√• sigt, fordi man overhovedet ikke havde familieplanl√¶gnings programmer og pr√¶vention til r√•dighed til alle de mennesker, som derfor i √•rtierne efter blot avlede videre og skabte den ene sultkatastrofe efter den anden.
P√• bundlinjen var verden blot i stigende grad blevet afh√¶ngig af alle disse milj√łskadelige stoffer.


I dag findes der noget, som politikere og √łkonomer betegner som "gr√łn v√¶kst":

https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8n_v%C3%A6kst
Med gr√łn v√¶kst menes der √łkonomisk v√¶kst, der er milj√łm√¶ssigt neutral eller endda til gavn for milj√łet.


Men kigger du n√¶rmere p√• det, s√• er det ofte en form for v√¶kst, der alligevel har tilladt mere g√łdning og mere spr√łjtning og et st√łrre forbrug af fossilt br√¶ndsel osv. til skade for milj√łet og/eller klimaet.

Og kigger du kritisk p√• det hele, s√• vil du opdage, at stort set alt, hvad der betegnes som gr√łnt i nutiden, er mest til gl√¶de for en anden grundl√¶ggende farve ( eks. bl√• eller r√łd ), som er pyntet med l√•nte fjer eller ren fantasi som i kejserens nye kl√¶der.



Du kan s√•gar opleve nogle t√•ber, som vil p√•st√•, at CO2 g√łr kloden gr√łnnere.
Det g√łr den ikke, men CO2 forureningen kan dog, hvis alle andre betingelser tillader det, hj√¶lpe med at √łge plantev√¶ksten en smule.
Det kan sammen med mere varme og nedb√łr og ikke mindst kv√¶lstofnedfald ( mere forurening ) hj√¶lpe med at give mere gr√łn farve til kloden, som man kan se det her:

https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/carbon-dioxide-fertilization-greening-earth


Det samme gjorde den gamle gr√łnne revolution, som i virkeligheden var gr√łn kontrarevolution. Dette er blot endnu mere fra den samme √¶kle skuffe.
Og denne gang er vi oppe i en skala, hvor det tilmed i v√¶rste fald ser ud til at kunne blive fatalt for hele det globale √łkosystem og for menneskeheden.

Dette is√¶r fordi CO2 er en drivhusgas, som medvirker til global opvarmning, og ingen ved, hvor det ender, n√•r f√łrst klimaet er blevet destabiliseret.
Og kampen for at skaffe energi, k√łd og velf√¶rd til den forvoksede gr√•dige menneskehed presser r√•stofreserver og √łkosystemet imod kollaps.

Der h√łrer meget mere til historien, men det korte af det lange i denne forbindelse er, at hvis du oplever, at nogen taler om gr√łn politik frem for √łkologisk b√¶redygtighed, s√• er det en god id√© at v√¶re ekstra meget p√• vagt, for i mere end 9 ud af 10 tilf√¶lde kan der v√¶re tale om l√łgnagtig propaganda.
Hvis denne bog kan hj√¶lpe med at udvikle din konstruktive kritiske sans overfor gr√łn politik, s√• har den opfyldt sit v√¶sentligste form√•l.





­
07-05-2018 23:39
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­



1. udkast til appendiks til forord:


Forordet kan måske godt opleves som skrap kost.
I Thy ville de nok sige på dialekt: "Det er gue te en bette knejt å vous o."
( Oversættelse: "Det er godt til en lille knægt at vokse på." )
Om du er dreng eller pige, så må du leve med, at der er meget i denne verden, som trænger voldsomt til at blive forbedret.
Denne bog er ikke beregnet til at sk√•ne dig for at kende problemerne, men for at give dig mere indsigt, s√• du forst√•r, at det ikke er noget, som kan klares p√• en time ved at sm√łge √¶rmerne op. Lidt har selvf√łlgelig ogs√• ret, men det et k√¶mpe langt tr√¶k, som vil kr√¶ver din opm√¶rksomhed resten af livet, n√•r du vil h√łre til dem, der g√łr en m√¶rkbar forskel til det bedre.
Det nytter hverken at gå i panik eller at bortforklare eller tale problemerne ned. Det sidste vil du nok ofte kunne opleve, hvis du fortæller de voksne om det, som du læser i denne bog.
Hvilke bortforklaringer og eventuelle ben√¶gtelser, du vil m√łde fra dem, kan ingen vide p√• forh√•nd. Men for at g√łre dig s√• st√¶rk som muligt i samtalen med voksne vil denne bog tilstr√¶be at angive kilder til alt det faglige, s√• du selv kan fordybe dig videre i stoffet og vise andre, at det ikke er noget, som er opdigtet af en gr√łn marsmand.

Her er lidt mere at fordybe sig i til underst√łtning af forordet:


https://svs.gsfc.nasa.gov/12226
What's more, researchers say the favorable impacts of carbon dioxide on plants may be limited. Studies have shown that plants adjust to increasing concentrations of carbon dioxide and the powerful boost given to vegetation growth decreases over time.


Man m√• s√• tilsvarende forvente, at n√•r CO2 udledninger og global opvarmning bremses, s√• vil plantev√¶ksten globalt blive mindre, end den var f√łr, og der vil g√• √•r, f√łr planteriget igen har omstillet sig til mere n√łjsomme forhold uden doping. I hvilket omfang de n√łjsomme planter helt vil udd√ł, f√łr der kommer bedring, vides ikke.


https://da.wikipedia.org/wiki/Udryddelse
I nyere tid er mange andre arter udd√łde som f.eks. den tasmanske pungulv, quaggaen, dronten og moaen, og det forventes blandt biologer, at 90-95% af alverdens dyre- og plantearter udd√łr inden for ganske f√• √•rhundreder.


Dette er fremtidsudsigterne, der f√łlger med, n√•r de voksne giver jorden videre til den n√¶ste generation ( dig ) og siger tak for l√•n ( hvis de da overhovedet siger tak for den fest, som de har holdt p√• din bekostning. ). M√•ske forst√•r du p√• den baggrund godt, at der er brug for en ny generation, som v√¶lger en mere √łkologisk b√¶redygtig politik. Det er s√¶rdeles skamfuldt for alle voksne med skam i livet og for tidligere generationer, at de ikke har gjort det bedre.



https://nordjyske.dk/nyheder/oekologisk-kollaps--insekter-forsvinder/4f24e676-300b-44c1-ae1a-f9e44c84d5ab
De tyske forskere har unders√łgt insekternes forekomst i flere end 100 naturreservater i Vesteuropa, men selv i naturreservaterne er insekterne ved at d√ł ud. M√•lt i biomasse er m√¶ngden af insekter faldet med mere end 80 procent.


Insekter er en grundl√¶ggende f√łdekilde for mange st√łrre arter. Vilde Agerh√łns med kyllinger var f.eks. almindelige f√łrst i 1970'erne i Danmark. De gik fredeligt rundt p√• markerne og fouragerede, og man kunne fange kyllinger med h√¶nderne, hvis man ville. Det er for l√¶ngst slut, formentlig fordi f√łrst spr√łjtemidler gjorde dem sterile og dern√¶st oveni, fordi insekterne, som er en meget vigtig f√łdekilde til agerh√łns, ogs√• blev spr√łjtet voldsomt tilbage med kemiske midler. I dag ser man stort set kun Agerh√łns, som er opvokset i fangenskab og derefter sat ud i naturen for at pynte p√• det kemiske landbrugs image ( ja, det minder lidt om greenwash ), og ikke mindst for at opretholde en indt√¶gt i form af jagtleje fra j√¶gere, som gerne vil skyde Agerh√łns. Engang f√łr 1970'erne var jagt beregnet til at h√łste naturens overskud og begr√¶nse skader p√• afgr√łder, men i dag er det ofte n√¶rmere blevet en rigmands sport for dem, der gerne vil betale dyrt for at opleve nydelsen ved at dr√¶be et dyr.


Vogt dig for greenwash.
Om greenwash ( gr√łnvaskning ):
http://vthoroe.dk/Teknologi/LCA/Greenwashing.pdf
Gr√łnvaskning er at markedsf√łre milj√łbelastende virksomheder eller produkter som v√¶rende milj√łvenlige uden at virksomhederne har foretaget √¶ndringer i forsyningsk√¶den eller √¶ndret p√• deres produkt eller produktionsproces. Alts√• vildledende markedsf√łring.


Et grelt eksempel p√• gr√łnvaskning endte hos ombudsmanden:
https://www.verdensskove.org/greenwash/statoil-tvunget-til-stoppe-greenwash
Statoil tvunget til at stoppe Greenwash
I forbindelse med Statoils markedsf√łring af Bio95 rettede Nepenthes (nu Verdens Skove) tilbage i januar 2008 henvendelse til Forbrugerombudsmanden for enten at f√• dokumentation for den p√•st√•ede milj√łrigtighed eller for at f√• stoppet deres markedsf√łring. I denne proces lykkedes det ikke Statoil at fremvise dokumentation for en milj√łgevinst ved Bio95, og Forbrugerombudsmanden har i en afg√łrelse bedt dem stoppe brugen af milj√łudsagn i deres markedsf√łring.



Noget om g√łdningsnedfald:
http://www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
Gyllen lugter fordi ammoniakken (og andre lugtstoffer) fordamper. Vi kender også lugten af den rene ammoniak fra salmiakspiritus.
N√•r ammoniakken falder ned fra luften fremmer den v√¶ksten af konkurrencest√¶rke planter og fortr√¶nger de mere n√łjsomme planter. Mange af vores mest bevaringsv√¶rdige naturtyper er udviklet under betingelser med meget lidt tilg√¶ngeligt kv√¶lstof og derfor pr√¶get af n√łjsomme planter. I dag er vores h√łjmoser, heder, overdrev og mange skove truet af kv√¶lstof som falder ned fra luften. Det g√¶lder navnlig i regioner med mange husdyr.
--
I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften. To trediedele heraf i form af ammoniak (eller ammonium) der stammer fra landbruget. Den sidste trediedel kommer i form af kvælstofilter, der stammer fra forbrænding, dvs. transport og energiproduktion.
Selv om Danmark er "nettoeksport√łr" af ammoniak (og kv√¶lstofilter) stammer en tredjedel af kv√¶lstof-nedfaldet i Danmark fra udlandet.


Konsekvenserne er meget omfattende og uoverskuelige, men her et par stykker: Lyngheden kan ikke t√•le det. Det fremmer algev√¶kst overalt p√• hustage og tr√¶v√¶rker og i vandmilj√łet. I hav og fjord medvirker algev√¶ksten til bundvendinger og fisked√łd. Muslinger, som er den foretrukne "modgift", er kun en d√•rlig kamuflage af voldt√¶gten p√• fjordens √łkosystem.
( Alger b√¶rer den gr√łnne farve, men deres kunstigt dopede opformering er ikke et udtryk for gr√łn, men derimod kul sort politik. ) Spredning af gylle medf√łrer ogs√• en sundhedsrisiko i form af forurenet drikkevand, luftvejsproblemer, spredning af MRSA ( MRSA er en farlig resistent bakterie, som er dannet i det kemiske landbrug grundet et k√¶mpe produktionsfremmende medicinforbrug. Medicin som mange kloge l√¶ger ALDRIG ville have tilladt til dyr til det form√•l. Men i landbruget er det alts√• tilladt, fordi dyrene lever under s√• uhygiejniske og unaturlige forhold, at de bliver syge, hvis de ikke f√•r medicinen, og bliver de syge taber landmanden penge, og det vil han for alt i verden ikke. ) Det er ikke kun gr√•dige planter, der er blevet for mange af. Der er ogs√• for f√• n√łjsomme mennesker.


Hvis du overvejer, hvad klimapolitik har at g√łre med milj√łpolitik og √łkologi, s√• m√• du t√¶nke p√• et h√łjhus, hvor klima er fundamentet, og h√łjhuset er resten af √łkosystemet. Hvis klimaet tipper, s√• tipper hele h√łjhuset med. Og i dag, hvor det st√•r klart, at drivhusgasser fra industri og transport og landbrug p√•virker klimaet til at varme op, er milj√łforurening og klimaproblemer n√¶rmest smeltet helt sammen.
At √łkologi omfatter klima kan du ogs√• se i den r√łde ordbog, hvor definitionen ser s√•ledes ud:
"Videnskaben om levende væsners forhold til ydre livsbetingelser (natur, klima, andre organismer osv..)."



Risikomomenterne ved at lade den globale opvarmning forts√¶tte er enorme. Det kan f√łre til havd√łd og skovd√łd, og ligefrem havstigninger, s√• hele Danmark bliver oversv√łmmet. Og vi kan ikke bare g√łre det hurtigt tilbage, fordi CO2 bliver h√¶ngende i det globale √łkosystem mange √•rtier efter udledningerne er stoppet. Havet bremser ogs√• opvarmningen, s√• vi har endnu ikke engang set konsekvensen af den CO2, som allerede er oparbejdet i atmosf√¶ren.

Klimaforandringer vil engang i fremtiden af andre √•rsager v√¶lte hele √łkosystemet, s√• menneskeheden f√•r meget vanskeligt ved at overleve. Men, at det skal ske nu p√• grund af menneskers dumhed og gr√•dighed, m√• vi alle have pligt til at forhindre.
Tankev√¶kkende er det ogs√•, at vi under en global opvarmning samtidigt forbruger de energi lagre, som vil v√¶re helt n√łdvendige for overlevelse, hvis klimaet engang i fremtiden bliver koldere.




Men her også et par links, som viser noget om de aktuelle risikomomenter ved CO2's destabilisering af klimaet:

Inside the Experiment: Abrupt Change and Ice Cores
https://www.youtube.com/watch?v=sKR3e0fhiKQ&feature=youtu.be

https://videnskab.dk/kultur-samfund/professor-medierne-udelader-den-vigtigste-historie-om-klimaet/disse-historier-hoerer
¬ĽI virkeligheden har klimaet ikke et forudsigelsesproblem men et risikoproblem. S√•dan bliver det bare ikke behandlet i medierne. Med de store konsekvenser, som klimaforandringer potentielt har for vores samfund, burde vores politikere s√• tage chancen og h√•be p√•, at hovedparten af klimaforskere tager fejl?¬ę siger Katherine Richardson.
Som et eksempel nævner hun, at FNs klimapanel, IPCC, har beregnet, at der er 1,6 procent risiko for, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med seks grader med den mængde drivhusgasser, vi har i atmosfæren i dag.

¬ĽEn s√•dan stigning vil - n√•r isen smelter - betyde en vandstandsstigning p√• 40 meter eller mere, og det vil √¶ndre alt p√• Jorden. Det vil v√¶re fuldst√¶ndig uacceptabelt. Man kan sige, at 1,6 procent risiko ikke lyder af meget. Men kan vi leve med den risiko? Forestil dig, at vi skulle acceptere 1,6 procent chance for et flystyrt, hver gang vi satte os ind i et fly. Det ville betyde, at vi skulle acceptere 1.500 flystyrt hver eneste dag,¬ę p√•peger Katherine Richardson.



Og til slut et fint lille eksperiment, som viser, hvordan CO2 absorberer varmestråling:
CO2 experiment
https://www.youtube.com/watch?v=SeYfl45X1wo





­
09-05-2018 11:52
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­



1. Udkast til Kapitel 1



Situationen kr√¶ver hurtige og effektive l√łsninger.


Lad os brainstorme sammen for at finde l√łsninger.
( at "brainstome" vil sige, at man sætter fut i alle hjerneceller og tillader alle mulige tossede idéer at få frit spil. Det meste må man måske smide væk igen senere, men måske kan man også være heldig, at der kommer en tanke, som kan gribes og bruges til noget fornuftigt. )

Tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke...

Heureka..!
( Det betyder "Jeg har det.!"
https://da.wikipedia.org/wiki/Heureka
Det siges at Arkimedes udbr√łd Eureka, da han tr√•dte ned i badekaret, samtidig med han bem√¶rkede, at vandstanden steg svarende til volumen af hans fod, hvorved han opdagede princippet om opdrift. )


Det er jo såre simpelt, hvis vi har politisk flertal.

Vi forbyder da bare alt det, som vi ikke bryder os om, fordi det skader √łkosystemet..!


1) Vi forbyder udvinding og salg af fossilt brændsel, som ved afbrænding er hovedsynderen for CO2 udledning.

2) Vi forbyder alle de giftige spr√łjtemidler og gylle.

3) Vi forbyder alle at f√łde flere b√łrn, s√• vi kan f√• l√łst problemet med alt for mange mennesker.

4) Vi forbyder anvendelse af alt medicin, som kan skabe resistente bakterier.


Der er mange flere ting, som du selv kan f√łje til listen.

Men oh√łj, se lige, som det rykker, det her.
Nu skal vi saft suseme se at få styr på pisset i stedet for mere pis på styret.!
Er det ikke bare for utroligt, at ingen har tænkt på det for længe siden.?!

Sp√łrg de voksne, og de vil nok forklare dig hvorfor, indtil dine √łrer sl√¶ber hen ad jorden.
Men det kan da v√¶re meget sv√¶rt at forst√•, s√• det m√• v√¶re helt okay, at du sp√łrger mange voksne mange gange p√• forskellige m√•der.
Hvert svar, du f√•r, vil m√•ske g√łre dig lidt klogere b√•de p√• mennesker og samfund, s√• du kan sp√łrge lidt klogere n√¶ste gang.
Men ikke mindst, selvom de voksne m√•ske bliver tr√¶tte af dig, s√• vil dine sp√łrgsm√•l ogs√• p√•virke dem og l√¶re dem noget, og du er en helt uundv√¶rlig og uerstattelig person i den udvikling.

Bliv ogs√• ved med at s√łge efter et nyt "heureka" og v√¶r selvkritisk, men selvom det bliver kompliceret, s√• giv aldrig op..!

Nedenst√•ende sang er nok for r√łd til at v√¶re gr√łn, men stemningen i den, har vi brug for, og jeg tror, at de r√łde vil tilgive, at vi l√•ner den til en pause f√łr n√¶ste kapitel.

Min Kære - Janne Lærkedahl & Peter Abrahamsen
https://www.youtube.com/watch?v=gj0hk_mCnOE

Flere sange kan findes her:
http://www.klimadebat.dk/forum/klimasange-d33-e1018.php






­
29-05-2018 23:35
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­



1. Udkast til Kapitel 2






Dyrene på Vest Gården.


Langt mod √łst var der engang en stor g√•rd, hvor dyrene havde smidt menneskene ud og selv overtaget magten. Men det blev desv√¶rre blot grisene, der kom til at bestemme liges√• grimt og tyrannisk som de mennesker, de havde smidt ud, og det endt i en evig kamp om, hvilke dyr, der skulle have magten p√• de andres bekostning.
Et stykke mod vest var der en tilsvarende g√•rd, hvor menneskene ogs√• var blevet smidt ud, og hvor grisene liges√• havde overtaget magten. Men p√• den g√•rd var grisene klogere, og de havde l√¶rt meget af at kigge p√• g√•rden imod √łst. De lovede sig selv, at de aldrig ville tillade, at andre skulle overtage magten fra dem, og de brugte flittigt g√•rden imod √łst som eksempel p√•, hvor galt det ville g√•, hvis de blev sat fra magten. De fortalte lange historier om, hvor forf√¶rdeligt det var p√• g√•rden imod √łst og det fyldte alle dyrene med skr√¶k, s√• ingen vovede at g√łre opr√łr. Samtidigt fortalte de om friheden og den frie konkurrence som det ypperligste et dyr kunne opn√•. Og tilmed en frihed, der gav mulighed for b√•de rigdom og legitim magt over andre dyr. Enhver er sin egen lykkes smed, p√•stod de. Det var helt op til den enkelte at skaffe sig magt og rigdom, og det ville alle de st√¶rke og gr√•dige dyr jo gerne have.
Og for at skjule, hvem der havde magten, s√• etablerede de et politisk system, hvor de lod alle voksne dyr v√¶lge, hvilke grise der skulle bestemme i de kommende √•r. Samtidigt etablerede de noget, som de kaldte for "embedsapparatet". Dette apparat bestod af flere tusinde papir tigre, som skulle s√łrge for at opkr√¶ve skatter og drive skoler og sygehuse og plejehjem og politi og ikke mindst milit√¶ret. Mange af dyrene √łmmede sig over at skulle betale skatten, men de kunne alligevel godt se det fornuftige i, at de alle stod sammen om s√• vigtige opgaver. Men sjovt nok var det oftest grisene, for hvem det lykkedes at smede deres egen lykke og sjovt nok var det ogs√• dem, der var bedst til at undg√• at betale skatten til f√¶llesskabet. Det s√łrgede de √łverste grise for i kraft deres magt over embedsapparatet. De ansatte kun de papir tigre, som var p√• deres side, og hvis de ikke var dygtige nok til at f√łje de √łverste grise, s√• blev de enten fyret eller hele deres afdeling blev udsat for kraftige nedsk√¶ringer, s√• mange m√•tte fyres, og de dermed blev for svage til at udfylde deres funktion. Det skete f.eks. for skatteafdelingen p√• et tidspunkt, hvor nogle grise syntes, at det var sjovere at stj√¶le fra f√¶llesskabet og give pengene til enkelte grise, som i forvejen var rige, men som gerne ville v√¶re endnu rigere. Det lod sig kun g√łre, fordi det ogs√• kunne ogs√• blive til gavn for de √łverste grise, mens de havde magten, men ogs√•, hvis de senere valgte at g√• ud af politik for at tjene endnu flere penge i marken. Deres tjenester ville ikke blive glemt af dem, de havde givet mulighed for at stj√¶le fra f√¶llesskabet.
Ligesom alle dyr frygtede, at der engang skulle blive liges√• forf√¶rdelige forhold som p√• g√•rden imod √łst, p√• samme m√•de begyndte de ogs√• at frygte, at hj√¶lpen fra de rige grise ville h√łre op, s√• der ikke mere var r√•d til skoler og sygehuse og plejehjem osv. De gr√•dige grise havde ogs√• dygtigt etableret samarbejde og samhandel ( frihandel kaldte de det ) med andre g√•rde, som de udbyttede i stor stil, hvor de kunne. Det gjorde dem endnu rigere og gav ogs√• flere skatteindt√¶gter til vest g√•rden. Men hvis de forlod g√•rden, som de selvf√łlgelig skulle have samme frihed til som alle andre dyr, s√• ville alle disse indt√¶gter forsvinde, og dette var endnu et skr√¶mmebillede, som grisene med magten forstod at udnytte til fulde. De fortalte, at det ville betyde, at der ikke ville v√¶re r√•d til sygehuse og plejehjem eller ordenlige begravelser, s√• dyrene igen blot m√•tte kastes p√• m√łddingen, hvis de blev syge og ikke mere kunne klare sig i konkurrencen. Det fik alle dyrene til at ryste af skr√¶k at t√¶nke p√• s√•dan noget. De gik derfor med til at arbejde h√•rdere og l√¶ngere og i skolerne blev arbejdsdagen for de unge dyr ogs√• gjort l√¶ngere. Ungdyrene skulle disciplineres og v√¶nne sig til h√•rdt arbejde, s√• de kunne blive gode tjenere for de grise, der havde magten over arbejdspladserne og dyrenes l√łn, som i f√łlge de magthavende grise var hele grundlaget for, at dyrene p√• g√•rden kunne have det godt. Og embedsmandsv√¶rket s√łrgede for, at de unge dyr l√¶rte det hele i skolen og fik de rette frihedsdr√łmme, som passede til grisenes √łnsker. P√• den m√•de i et spind af frygt, indbildt frihedsf√łlelse og dr√łmme om uopn√•elig rigdom gik det til, at g√•rdens politik blev cementeret, og de samme grise blev valgt igen og igen og igen.
P√• g√•rden i √łst havde de med stort besv√¶r etableret en vindm√łlle. Men p√• g√•rden i vest var grisene bange for, at det ville genere dyrene for meget at g√łre det samme, s√• de pumpede i stedet olie op fra undergrunden og brugte den til at skabe endnu mere rigdom. De vidste udm√¶rket, at det ikke ville vare ved, og at senere generationer kunne f√• h√•rdt brug for de sidste reserver, men det var de ligeglade med s√• l√¶nge det bare kunne hj√¶lpe dem med at beholde magten. P√• et tidspunkt var der nogle kloge dyr, som fandt ud af, at forureningen fra olien gjorde stor skade p√• g√•rdens √łkosystem og i √łvrigt ogs√• p√• alle andre g√•rde, fordi forureningen blev b√•ret rundt med vinden. Dette blev betragtet som en alvorlig trussel imod de rige grise, som levede af olien, men ogs√• imod hele g√•rden, da alle dyrene var blevet gjort afh√¶ngige af olien. De magthavende grise fors√łgte at ben√¶gte problemerne, og de ansatte dygtige √¶nder til at rappe propaganda imod videnskaben og bilde dyrene ind, at det ville v√¶re helt forkert at oph√łre med at pumpe olie op. De mindede ogs√• om tiden, f√łr de pumpede olie op og hvor v√¶mmeligt og dyrt det var, at de skulle k√łbe olie fra andre g√•rde. I den tidligere periode var der ellers nogle f√• grise, som var begyndt at bygge vindm√łller ligesom p√• g√•rden imod √łst. Men de nuv√¶rende magt grise fandt det uv√¶rdigt, hvis det skulle ende liges√•dan p√• deres g√•rd, n√•r de nu alle var blevet s√• glade for olie. Vindm√łllefabrikanterne havde ogs√• for l√¶ngst forladt g√•rden, og den kloge politiske gris, som i sin tid havde sat vindm√łlleudviklingen igang, ham havde de udsk√¶ldt i √•rtier, og han var nu afg√•et ved d√łden. I mellemtiden var vindm√łllerne blevet videreudviklet p√• andre g√•rde, s√• de nu kunne producere energi billigere end oile og endda billigere end kul, men selvom g√•rden mod vest havde de allerbedste vindforhold, s√• ville de magthavende grise stadig ikke opstille vindm√łller og undv√¶re pengene fra olien. Det ville ogs√• v√¶re alt for sv√¶rt for dem at forklare overfor de andre dyr, at der pludselig skulle opstilles en masse store vindm√łller p√• g√•rden, n√•r de nu i √•rtier forinden ikke havde bestilt andet end at h√•ne dem og g√łre nar af dem.
De besluttede derfor at forts√¶tte deres h√•n p√• flere m√•der. De fortalte om alle de problemer, de kunne finde omkring vindm√łller, og ministergrisen med ansvar for energi fik ogs√• fat p√• skolerne, hvor han bad de helt unge dyr om at opfinde nye og bedre vindm√łller, fordi de nuv√¶rende vindm√łller, som forskerne havde arbejdet h√•rdt p√• at forbedre i mere end 50 √•r, de var ikke gode nok, og de meget unge dyr kunne sikkert g√łre det meget bedre og finde p√• noget helt nyt og anderledes. De fleste unge dyr var meget begejstrede for tilliden og deltog med gl√¶de i projektet. De store dygtige og nogle gange uartige dyr med hjerter af guld var ogs√• med. ( Eller m√•ske var de alligevel ikke helt med... her deler historien sig. Du m√• v√¶lge. Var de med, s√• l√¶s blot videre. Var de ikke med, s√• forts√¶tter historien ved m√¶rket XXX )
Og p√• den m√•de var der lagt op til, at der igen kunne g√• mange √•r, f√łr grisene beh√łvede at gennemf√łre drastiske √¶ndringer, som kunne genere dyrene, s√• de magthavende grise m√•ske ikke blev genvalgt. Der var dog mange voksne dyr, som ikke forstod det, men s√• var det heldigt for de magthavende grise, at der var nogle krige p√• og imellem g√•rde langt v√¶k, som de kunne blande sig i, og n√•r vest g√•rden f√łrst var i krig, s√• m√•tte alle st√• sammen, og det var klart, at der s√• ikke ogs√• var overskud til at tage sig af forurening. Tv√¶rtimod m√•tte man finde sig i endnu mere forurening, fordi der ogs√• skulle tjenes penge til krigene. G√•rden mod √łst var for l√¶ngst kollapset til under halv st√łrrelse, og de fleste g√•rde omkring havde oprustet kraftigt, men traditionen tro kunne man alligevel stadig bruge √łst g√•rden som skr√¶mmebillede til at skabe en ny frygt blandt vest g√•rdens dyr.
Men forureningen tog til, og de andre omkringliggende g√•rde kunne ikke forst√•, hvorfor de skulle opstille vindm√łller, n√•r vest g√•rden med de allerbedste vindforhold, den st√łrste forurening og den bedste √łkonomi, hverken ville eje eller have dem i deres n√¶rhed. Den negative stemning spredte sig og i stedet for at tr√¶kke de andre lande op og ud af forureningsproblemerne blev vest g√•rden et d√•rligt eksempel, som hjalp med at tr√¶kke alle de andre g√•rde ned, indtil det blev for sent at bringe forureningen under kontrol. Forureningen i luften akkumulerede solens varme, og hele jordkloden begyndte nu at blive varmere, s√• alle kunne m√¶rke det. Efterh√•nden blev havet ogs√• opvarmet, s√• det begyndte at stige som s√łjlen i et termometer, der opvarmes. Lidt uheldigt var det, at vest g√•rden var en af de g√•rde, som l√• lavest, s√• den ogs√• var blandt de f√łrste som blev oversv√łmmet, s√• alle dyrene m√•tte flygte til andre g√•rde. Lidt uheldigt var det ogs√•, at de i alle de rige √•r havde nedgravet en masse farligt affald, som de ikke havde villet bruge penge p√• at rydde op p√•, s√• da havet oversv√łmmede landet, blev der udvasket s√• meget gift, at det sidste liv i havet blev udslettet. Dyrene, som var flygtet til andre g√•rde med alle deres penge blev frataget al ejendom som straf for deres forf√¶dres synder, og de blev efterf√łlgende slagtet eller anbragt i lukkede og l√•ste stalde, hvor de blev holdt som slaver. Dr√łmmen om frihed og filosofien om, at enhver er sin egen lykkes smed, fik de dog lov til at beholde idet der over indgangen til stalden var oph√¶ngt et skilt, hvorp√• der stod "Arbejdet vil g√łre dig fri".






XXX:

Men en af de st√łrre grislinge sad og s√łgte rundt p√• internettet for at blive klogere p√• de vindm√łller, som allerede var udviklet. Han ville jo gerne finde p√• noget helt nyt, som slet ikke lignede det nuv√¶rende. I sin s√łgen opdagede han, hvor meget der i virkeligheden skal til for at bygge en vindm√łlle, som kan yde noget, der batter. Han kunne l√¶se, at en stor vindm√łlle kunne producere mere str√łm end mange tusinde sm√• vindm√łller, og det endda til en lavere pris end kul, olie og gas. Han l√¶ste videre og t√¶nkte samtidigt p√• det store risikomomenter omkring det forureningsproblem, som ministergrisen havde bedt dem om at l√łse. Han kiggede p√• pappet og de tynde tr√¶lister, som de havde f√•et udleveret til at eksperimentere med, og han blev mere og mere r√łd i hovedet af vrede.
Til sidst slog han en klov h√•rdt ned i bordet, s√• alle de andre ungdyr andre i klassen kiggede forskr√¶kket p√• ham. Ja, undskyld, sagde han, men det her stinker. Jeg synes, at det er fedt, at vi kan lege med vindm√łller i et par uger i stedet for at l√¶re tysk grammatik. Lad os bare g√łre det. Men lad os ogs√• st√• sammen om at se sandheden om problemet i √łjnene og g√łre noget reelt for at l√łse det. Sandheden er, at vore for√¶ldre og bedstefor√¶ldre f√łr dem ikke har styret g√•rden p√• ansvarlig vis, og de har gjort sig selv og os afh√¶ngige af milj√łgifte, som risikere at √łdel√¶gge g√•rden fuldst√¶ndigt, s√• der intet bliver til os og vores afkom. Og i stedet for at l√łse problemerne, s√• fors√łger de nu at t√łrre problemerne af i os, og det skal vi da ikke finde os i. Det er ikke gamle grise, der styrer g√•rden, det ligner n√¶rmere gamle ul√¶kre svin, som nyder at pisse i et vandglas og bede sm√• grislinge om selv at rense det efter dem, s√• det bliver sk√łnt for dem at drikke. Lad os skrive til elever p√• alle de andre skoler og pr√łve at samle flertal for en k√¶mpe protest, n√•r alle vores papvindm√łller skal vises frem for pressen. Der findes allerede udm√¶rkede vindm√łller, som kan l√łse problemet, og dem m√• de gamle svin bare se selv at f√• stillet op i en fart, selvom mange ikke synes, at de er p√¶ne at se p√•. Snakken gik livligt i klassen, og det endte med, at de blev enige om at pr√łve at sp√łrge de andre skoler. Mails gik rundt som en l√łbeild over hele g√•rden, og andre skoler, som ikke var med i projektet, var ogs√• med p√• en protest overfor pressen. S√• den sidste dag, da projekterne var blevet bed√łmt og pressen kom p√• bes√łg, var freden forbi. De sm√• grislinge stimlede sammen, s√• kamerafolkene ikke kunne komme til, og de r√•bte. "Vi er ungdyr, og vi vil ikke holdes for nar.!" "Vi er ungdyr, og vi vil ikke finde os i, at de gamle grise skaber ul√łselige problemer og giver dem til os.!" "De gamle svin med magt m√• selv l√łse deres egne problemer, og det skal v√¶re NU.!" og videre i den dur... En journalist, som var god ven med nogle af de magthavende grise fors√łgte at bryde k√¶den ved at tale med en s√łd hun grisling, som blev kaldt for Lille Lulle. Han spurgte hende, om hun ikke syntes, at det havde v√¶ret et interessant projekt. Hun svarede jo, men hun syntes p√• en m√•de, at det var lidt forkert, at de voksne dyr ikke selv hurtigt l√łste de problemer, som de selv havde skabt, n√•r de godt kunne. Han spurgte s√• uddybende, om hun ikke syntes, at det var et forkert sted at protestere, n√•r det ellers var et godt projekt, og om hun ikke gerne ville have ham til at tage billeder af det, som hun havde lavet. Men det skulle han aldrig have gjort, for en ung hingst i n√¶rheden havde f√•et √łje p√•, hvad han havde gang i, og den kom l√łbende i rask trav bagfra og vendte rundt i sidste √łjeblik og gav ham et let men velplaceret spark i kn√¶hasen, s√• han mistede balancen og tabte sit kamera. Da han rejste sig op og begyndte at true den unge hingst kom reaktionen prompte fra en flok br√łlende ungtyre, som var kommet til, og ris og jord og gamle tomater begyndte at regne ned over ham, mens han flygtede tilbage til sin bil, som ogs√• blev ramt. Det var ganske utroligt at se de unge dyr holde s√• godt sammen. De var jo hele livet blevet opdraget til, at enhver er sin egen lykkes smed, og s√• stod de pludselig der skulder ved skulder smedet sammen som √¶rtehalm med en masse andre unge dyr, som de ellers plejede at konkurrere imod eller d√•rligt kendte. Ungdyrene p√• hele g√•rden blev fra sekund til sekund orienteret om begivenhederne via internettet og pludselig var der en, der skrev p√• chatten "Lad os alle g√• p√• R√•dhusg√•rdspladsen.!" Stemningen var sat, og der blev svaret "Ja, lad os g√• NU .. husk tomater, jord og √¶g!"..."Ja'erne" i hundredvis fulgte. Og de f√•, som var imod, blev blot ignoreret, og i l√łbet af en time vrimlede R√•dhusg√•rdspladsen p√• vest g√•den med ungdyr, som forlangte hurtige l√łsninger p√• forureningsproblemerne. En √¶ldre ministergris vovede sig ud og fors√łgte at forklare de unge dyr, at det ikke var s√• nemt, og s√•dan noget tager lang tid. Men den snak kendte de unge dyr kun alt for godt, og det var netop den, som de var kommet for at g√łre op med, s√• han fik ogs√• en regnbyge af gamle tomater. Mange voksne dyr syntes ogs√•, at b√łrnene havde en god sag, s√• de sluttede sig til i en ydre ring, og da politiet ankom, s√• hjalp de med at holde dem hen, s√• b√łrnenes demonstration kunne forts√¶tte. Det hele blev til en masse ballade, og det endte ligefrem med, at politiet brugte t√•regas, som ogs√• ramte nogle meget unge dyr. Dette fik hele demonstrationen til at g√• i opl√łsning og skrigende ungdyr flygtede i stor hast fra pladsen. Lille Lulle kom ikke med. Hun sad tilbage og gr√¶d med t√•regas i √łjnene og f√łlte, at de havde tabt det hele og ingenting nyttede. Et √łjeblik fortr√łd hun, at hun ikke bare var blevet st√•ende inde ved den papvindm√łlle, som de gamle politiske grise havde bedt hende om at bygge.
Men inde i det politiske hovedkvarter gik b√łlgerne meget h√łjt, og mange politiske grise kiggede ud af vinduerne, og de s√• Lille Lulle og spurgte sig selv og hinanden om, hvordan det hele kunne v√¶re kommet s√• vidt, at de skulle bekrige deres egen b√łrn, fordi de ikke ville l√łse de problemer, som de selv havde skabt. Stemningen var vendt p√• et br√¶t, og i de kommende dage blev b√łrnenes demonstration opfulgt af b√•de voksne og b√łrn, som forlangte at vest g√•rden skulle tage skeen i den anden h√•nd koste, hvad det ville. Der kom et mistillidsvotum til regeringen, s√• den m√•tte tr√¶de tilbage og udskrive et hurtigt valg, som kom til at handle om forureningsbek√¶mpelse. Det hjalp en del p√• folkestemningen, at de politiske grise, som kunne m√¶rke risikoen for at miste al magt, nu var begyndt at kappes om p√• kortest mulig tid at f√• forureningen bragt til oph√łr. Nogle enkelte fors√łgte sig med taler fra den gamle skuffe, men hvergang kom der igen tomater flyvende, s√• de m√•tte opgive at tale, og deres partier fik kun meget f√• stemmer. Det vindende parti blev det, som lovede at s√¶tte alt ind p√• at l√łse problemerne. De ville n√¶rmest k√łre det som en krig, hvor de st√łrste forureningskilder ville blive betragtet som fjender. De ville bringe g√•rden i undtagelsestilstand og s√¶tte milit√¶ret og hjemmev√¶rnet ind til at finde de forn√łdne landvindm√łllepladser, og de mente, at vest g√•rden p√• den m√•de p√• kun tre til fem √•r ville kunne slippe af med problemet. De sagde undskyld, fordi de havde n√łlet for l√¶nge og v√¶ret s√• gr√•dige, og de ville s√¶tte deres egen l√łn ned og skatten op for alle de rige gamle grise, s√• der kunne blive bedre r√•d til at g√łre det ekstra hurtigt. Samtidigt ville de ogs√• l√łse mange andre milj√łproblemer is√¶r ved at d√¶mpe den gr√•dige produktion. Det blev meget dyrt for g√•rden, at de gamle grise i s√• mange √•r havde h√•net vindm√łllerne og i stedet satset p√• olie. De havde endda droppet at forske i lagring af vindenergi, s√• der var i en del √•r n√¶sten ingen energi til g√•rden i stille vejr. Dette var til stor frustration for de gr√•dige grise, som gerne ville have fuld fart p√• produktionen hele tiden. Men ungdyrene n√łd det. I bl√¶st og d√•rligt vejr, s√• var skolen √•ben og far og mor p√• arbejde, men i stille vejr, s√• kunne de alle hygge sig derhjemme, mens de sparede p√• energien.
P√• de andre omkringliggende g√•rde havde man fulgt n√łje med i, hvad der skete p√• vest g√•rden, og den nye stemning bredte sig som ringe i vandet, og de besluttede alle p√• samme m√•de at tage skeen i den anden h√•nd, og allerede efter 10 √•r var forureningsproblemet l√łst og fremtiden for dyrene p√• alle g√•rde i verden s√• meget gr√łnnere og lysere ud.








Denne novelle er tænkt som et vigtigt supplement til bogen "Animal Farm" eller "Kammerat Napoleon", som den hedder på dansk:
https://en.wikipedia.org/wiki/Animal_Farm

Videre er den inspireret af historien og nutidens politik i Danmark:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse?publisherId=9426318&releaseId=12905924
25.5.2018




Lilleholt: B√łrn er n√łglen til Danmarks n√¶ste vindeventyr





­
03-06-2018 13:54
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­




1. udkast til appendiks 1 til Kapitel 2



Selvom man spiser godt med √łkologisk br√łd til historien, s√• b√łr en ung gr√łn aktivist nok ikke frygte noget mere end politiet og derfor afholde sig fra enhver ulovlig aktivitet.

I USA kan man få 7 års fængsel for terror, selvom der kun er tale om medvirken til hærværk på f.eks. et savværk, som truer med at udslette de sidste 5% af USA's gamle skove.
Se evt. mere her:
http://www.klimadebat.dk/forum/earth-liberation-front-elf-d15-e3426.php

Det er med loven i h√•nd, at √łkosystemet √łdel√¶gges af "demokratiet", og den, der beskytter det ved at s√¶tte foden ned, bliver smadret, fordi loven er skrevet til fordel for pengemagten p√• √łkosystemets bekostning.

Læg også mærke til youtube kommentaren:
https://www.youtube.com/watch?v=UmZkNNJqr1I
The moral of the story for the people that do these kinds of things is always work alone, don't tell anyone, trust no one, don't record anything, don't leave anything that can be recorded, don't take a cell phone with you, don't search anything or talk on the internet that can be traced back to you or our location, cops always lie, your buddies will probably turn on you when they are faced with time. Cops lie. Conclusion is work alone and stay away from technology when it has anything to do with anything.



Gr√łnne aktivister m√• leve som Agent 007'er uden hovedkvarter og uden dr√¶berlicens. Men n√•r tiden er moden, s√• handler de.
Alt bliver overvåget, og aktivister håndteres brutalt af politiet ( i Kammerat Napoleon betegnes politiet som 'hundene' ).

Kvinden på nedenstående billede bliver brutalt presset baglæns ned over en cykel i et livsfarligt fald, hvor hun slår baghovedet i vejen.
Kvinder og b√łrn og alle andre i gr√łnne aktioner b√łr l√łbe skrigende v√¶k, n√•r disse systemets og justitsministerens brutale lakajer dukker op. At st√• fast p√• sit standpunkt kan koste den enkelte for dyrt. Det er ikke for alle, og der m√• til flertallet findes andre supplerende m√•der at k√¶mpe p√•.

Idéer kan deles mange steder som f.eks. her:
http://www.klimadebat.dk/forum/graesrodsbevaegelser-i-undtagelsestilstand-2019-d18-e3299.php
Og det m√• siges, at det ikke er for sent at starte fra bunden, idet dansk 'demokrati' endnu ikke engang opstiller et parti, som vil sikre en hurtig omstilling til b√¶redygtig √łkologisk drift.





Billedkilde:
Politivold Avler Vrede 31.05.2018
https://www.youtube.com/watch?v=64cS5wR-GuI
Tilknyttet billede:

14-06-2018 10:06
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­




1. udkast til appendiks 2 til Kapitel 2




Her kan man danne sig et indtryk af, hvordan fredelige klimademonstranter og aktivister blev behandlet af politiet i Danmark under COP15 2009:



http://www.information.dk/253988
16. december 2010
De tre dommere fastsl√•r, at de 250 blev udsat for et ulovligt indgreb. Samtlige tilkendes ogs√• erstatning. De 178, der blev anbragt p√• den kolde asfalt under knibtangsman√łvren mod den store folkelige demonstration 12. december, skal hver have 9000 kroner. De √łvrige f√•r 5000 kroner hver.
Under de urolige dage i forbindelse med topm√łdet frihedsber√łvede politiet i alt cirka 1900 mennesker. Men kun 250 af disse valgte at g√• til retten for at f√• medhold i, at de har v√¶ret udsat for en uretf√¶rdighed.







http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/gallaaktivisterne-har-nu-vaeret/



http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40939272:tr%C3%A6ngte-ind-til-dronningens-fest.html
20. jun. 2011
Aktivisterne sneg sig ind til dronningens afsluttende festmiddag p√• Christiansborg under klimatopm√łdet i 2009, hvilket nu har medf√łrt en tiltale for at have kr√¶nket regentens husfred, fordi det formelt var dronningen, der havde inviteret statslederne p√• middag som afslutning p√• topm√łdet. Det er Justitsmini¬≠steriet, der har besluttet at tage den yderst sj√¶ldne paragraf i brug.

Lovovertr√¶delsen kan give alt fra b√łde til seks m√•neders f√¶ngsel.

Ledere handler
Ved aktionen lykkedes det tre af aktivisterne forkl√¶dt som statsleder med frue og livvagt at snyde sig vej gennem politiets afsp√¶rringer, f√łr de for rullende kameraer bredte gule bannere ud med teksten: "Politicians talk ¬≠ Leaders ACT".

Sagen har påkaldt sig stor opmærksomhed, fordi fire af aktivisterne endte med at sidde varetægtsfængslet i tre uger hen over jul og nytår.

Og det er if√łlge flere jurister for groft for en happening, hvor ingen kom til skade, og hvor Greenpeace blankt har erkendt aktionen og fra starten tilbudt politiet at l√¶gge alle kortene p√• bordet.

Dokumentfalsk og krænkelse af husfreden
If√łlge sagens anklager, Jakob Buch¬≠Jepsen, har den p√•st√•ede kr√¶nkelse af dronningen dog intet med aktivisternes varet√¶gtsf√¶ngsling at g√łre.

"De blev varet√¶gtsf√¶ngslet, fordi de havde lavet falske nummerplader til de biler, de k√łrte i, og fordi de havde forfalsket adgangsbeviser. Det er dokumentfalsk, og det giver som udgangspunkt varet√¶gtsf√¶ngsling og siden en dom p√• ubetinget f√¶ngsel," siger anklageren.

De 11 aktivister samt organisationen Greenpeace Nordic er tiltalt for dokumentfalsk, for at udgive sig for en offentlig myndighed og for husfredskrænkelse af dronningen.









Citat fra Dyrene på Vest Gården:
De ansatte kun de papir tigre, som var p√• deres side, og hvis de ikke var dygtige nok til at f√łje de √łverste grise, s√• blev de enten fyret eller hele deres afdeling blev udsat for kraftige nedsk√¶ringer, s√• mange m√•tte fyres, og de dermed blev for svage til at udfylde deres funktion.


I nutidens virkelighed kan det se ud til, at det er blevet til en 'bumpemaskine', som regeringen har brugt til at sv√¶kke Milj√łstyrelsen:


https://www.dr.dk/nyheder/politik/miljoeordfoerere-udflytning-traekker-taeppet-vaek-under-halvt-lammet-miljoestyrelse
07. maj. 2018
100 medarbejdere har allerede opsagt deres stillinger i Milj√łstyrelsen i l√łbet af √•rets f√łrste kvartal, og h√łjst en femtedel ventes if√łlge interne dokumenter at flytte med deres stillinger til Odense.
Milj√łstyrelsen oplyser i en skriftlig kommentar til DR Nyheder, at der startede 33 nye medarbejdere i styrelsen 1. maj, og at der n√¶ste m√•ned ventes cirka 42 nye medarbejdere.
Jakob Ellemann-Jensen medgiver, at der er "små bump på vejen", når man flytter en styrelse.






­
18-06-2018 12:56
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­



1. udkast til appendiks 3 til Kapitel 2



Det kan siges at v√¶re usmageligt at bede de unge om at g√łre opr√łr imod det politistatslignende demokrati ( klima- og milj√ł kleptokrati ) , som de gamle har skabt. Men det er p√• en m√•de ikke meget anderledes end regeringen, der beder b√łrn og unge om at finde bedre og mere eventyrlige l√łsninger p√• de voksnes problemer. Det er jo ogs√• blandt de unge, at man finder aktivister uden demokratisk stemmeret, og som er under den kriminelle lavalder. Andre ( de √¶ldre ) burde k√¶mpe for de unges gr√łnne fremtid, men n√•r alt for f√• g√łr det seri√łst, og resten ( endda ofte de samme ) k√¶mper imod, hvor det virkelig t√¶ller, s√• m√• de unge ogs√• selv tage fat. Der skal l√łftes i flok, og uden en st√¶rk politik, s√• g√•r det ikke.
Det er de gamles politik, der har fejlet på de unges bekostning, så det må også være en passende lejlighed til at give de unge over max 12 år stemmeret og fratage den for de gamle over 60 år.
Hvis en √¶ldre person vil bel√¶re dig med sine 50 √•rs erfaringer om samfund og demokrati, s√• er der stor risiko for, at du og milj√łet bliver snydt. Det er netop is√¶r de sidste 50 √•rs erfaringsmateriale og gr√łnvaskning, der har f√łrt til de enorme √łdel√¶ggelser p√• √łkosystemet.



Vi medtager lige et Anders Morgenthaler citat fra juni 2018 forsiden p√• Natur & Milj√ł:

"Hvis vi ikke forandrer vores måde at leve på, så klimaet og jorden kan bære det, så er det ligegyldigt, hvad du ellers går op i".





Og Jesper Theilgaard:


https://www.kristeligt-dagblad.dk/jesper-theilgaard-de-unge-boer-lave-klima-oproer




15. juni 2018
Den tidligere altid muntre vejr-v√¶rt Jesper Theilgaard ser ikke kun lyst p√• det gode vejr udenfor og har et dystert budskab fra Folkem√łdet, is√¶r til ungdommen: Kom nu p√• klima-barrikaderne!




Udpluk fra artiklen i Kristeligt Dagblad 16 juni 2018:
Tilknyttet billede:

16-07-2018 19:52
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­



1. Udkast til Kapitel 3



Almen dannelse.


Almen dannelse er som begreb i h√łj grad styret af kulturen og politikken.
Men til almen dannelse h√łrer selvf√łlgelig at have l√¶st "Den lille gr√łnne bog for skoleelever".
Gr√łn dannelse handler om mere end at kende Sokrates som den klogeste, fordi det eneste, han vidste, var, at han ingenting vidste.

https://da.wikiquote.org/wiki/Sokrates

Alt jeg ved er, at jeg intet ved.



Har du husket at sp√łrge de voksne om, hvorfor et enigt folketing netop nu √•r 2018 har valgt havvindm√łller frem for landvindm√łller, n√•r str√łm fra landvindm√łller er 20-50% billigere..?
Burde det ikke handle om at få mest muligt vedvarende energi for pengene..?

Landvindm√łller er ogs√• mere √łkologisk b√¶redygtige, fordi de holder l√¶ngere, de fordrer mindre giftige materialer, og de kan i h√łjere grad vedligeholdes af lokal arbejdskraft ( uden helikopter ).
Det vidner nok lidt om, at selv de gr√łnneste partier i folketinget n√¶ppe kan v√¶re meget gr√łnne og pengeforstandige, n√•r de alle tiltr√¶der s√•dan en energiaftale.

Citat fra Energiaftalen 2018:
https://efkm.dk/media/12222/energiaftale2018.pdf
Konkret er parterne enige om, at antallet af landvindm√łller skal mere end halveres. Det indeb√¶rer, at antallet af landvindm√łller reduceres fra de nuv√¶rende ca. 4.300 til et loft p√• 1.850 i 2030.


Til gr√łn almen dannelse h√łrer det med at forst√•, at denne luksusbeslutning vil kv√¶le markedet for landvindm√łller, koste samfundet dyrt og give f√¶rre penge til andre ting.


Hvis politikerne vil bruge penge og plan√łkonomi p√• at begr√¶nse noget ( "picking the loosers" ), s√• skulle de nok hellere skrue ned for dansk k√łdeksport.

80% af alt det, der dyrkes på markerne i Danmark i dag, bliver brugt til dyrefoder.

75% af verdens landbrugsareal kan undv√¶res, hvis alle oph√łrer med at spise k√łd.


http://www.klimadebat.dk/forum/har-landbruget-en-fremtid-i-danmark-d7-e3405-s40.php#post_68952


Et globalt forbud imod k√łdproduktion ligger nok ikke lige om hj√łrnet, men faktuelt vil Danmark kunne bidrage langt mere til at udrydde sult og f√• plads til langt bedre √łkologi, hvis vi oph√łrer med at producere k√łd til eksport.


Pr√łv ogs√• at se her, hvad gyllen fra alle de slagtedyr betyder for vores drikkevand:

videnskab.dk/krop-sundhed/smaa-maengder-nitrat-i-drikkevand-oeger-kraeftrisiko
14 februar 2018
I studiet, som omfatter i alt 2,7 millioner mennesker, finder forskerne, at nitratkoncentrationer p√• helt ned til 4 milligram per liter drikkevand, er forbundet med en √łget risiko for tarmkr√¶ft.
På nuværende tidspunkt må der være 50 milligram nitrat per liter drikkevand i de danske haner.
Forskerne bag unders√łgelsen anbefaler, at gr√¶nsev√¶rdierne s√¶ttes ned


denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Vandmilj%C3%B8,_spildevand_og_olieforurening/nitratforurening
nitratforurening, forurening af grundvand og vandomr√•der med nitrat. Det er f√łrst og fremmest landbrugets brug af kv√¶lstofg√łdning, som er √•rsag til nitratforurening.
Overskydende kv√¶lstof i landbrugsjord bliver til nitrat, som kan sive ned til grundvandet eller udvaskes til vandmilj√łet


www.information.dk/indland/2018/02/stadig-tryg-ved-danmarkskort-esben-lunde-larsen
Kortet viser lokaliseringen af omkring 3.000 små indvindingsanlæg, hvor der gennem de seneste fem år er målt nitrat over grænseværdien.



Har du spurgt de voksne om, hvorfor Danmark ikke standser k√łdeksporten og omstiller landbruget til vegetarisk drift..?
Vi m√• nok v√¶lge en vegetar eller en veganer til F√łdevareminister, s√• der kan blive hanket op.


Har du have..?
Det burde være en menneskeret for ethvert barn at have en have.
Blæse være med klaveret, hvis man kan finde et godt sted at plante en frugtbusk.


Den optimale √łkologiske b√¶redygtighed, som da mennesket var j√¶ger og samler og at sammenligne med "et uskyldigt dyr i naturen", er for l√¶ngst blevet uopn√•eligt. Dertil er vi ganske enkelt alt for mange mennesker, og vi er slavebundet af landbrug til at br√łdf√łde os alle. Det har f√łrt til en stor forurenende produktion, og vi m√• h√•be at menneske antallet bliver bragt ned frem for fortsat at stige j√¶vnt.

Indtil da, kan vi jo pr√łve at forbedre de dyrkningsmetoder, som har fejlet.
Det skal helst ikke v√¶re alt for h√•rdt arbejde, og b√łrnearbejde er jo ogs√• forbudt.
Men hvis det ikke er for strengt, s√• kan vi jo pr√łve at t√¶nke os i skyggen under et √łkologisk kirseb√¶rtr√¶ og filosofere over, hvordan det kan g√łres.





Delvist sådan måske.
Ingen transport, ingen spr√łjtning, ingen g√łdning, ingen emballage, intet affald og ingen penge op af lommen.
Velbekomme og fortsat god sommer.




­
20-10-2018 22:13
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6694)
­




1. udkast til appendiks 1 til kapitel 3



Ja, det var vel nok en harmonisk sommer at dr√łmme om... Men i virkelighedens √łkosystem er den lykkelige harmoni ofte kortvarig, og allerede f√• sekunder efter, at man har lagt sig i gr√¶sset, er det sandsynligt, at man m√• springe op og sige av for f.... en tissemyre bed mig i rumpetten!
√ėkosystemet i haven er ikke fred og harmoni. Det er n√¶rmere en konstant kamp p√• liv og d√łd imellem flere millioner arter, som alle har vilje til at leve p√• andres bekostning. P√• et overfladisk plan kan det v√¶re simpelt, men g√•r man mere i dybden, s√• er det ganske uoverskueligt og kompliceret. Ikke engang et helt livs studier vil v√¶re tilstr√¶kkeligt til at overskue det hele i detaljer.
I den verden st√•r du og √łnsker at leve et liv, hvor du kan l√¶re og v√¶re med til at tage gr√łnt ansvar p√• den gode m√•de.



Gl√¶d dig, thi der er fremvokset en ny gr√¶srods menneskeret for alle danske b√łrn, og den g√¶lder fra og med √•r 2019:


https://www.havenyt.dk/forum/fri_debat/19063.html







Hvordan retten b√łr og nogle gange skal administreres klogt og √łkologisk b√¶redygtigt kan give stof til mange flere inspirerende kapitler.

I skrivende stund er det efter√•r, og der er ikke flere kirseb√¶r. Men i nogle haver er det stadig muligt at fejre et godt budskab med at l√¶gge sig under et √¶bletr√¶ ( hvis man t√łr ) og nyde de sk√łnne frugter.







­




Deltag aktivt i debatten Den Lille Gr√łnne bog for skoleelever:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Ny bog - "Climate Change: The Facts"519-05-2015 22:48
Klaus Illums bog "I drivhuset" på Klimadebat.dk030-08-2014 17:48
Bog om dansk klima- og milj√łpolitik402-10-2013 21:36
Bog-forslag til listen over b√łger503-10-2012 20:04
Al Gores nye bog: 'Our Choice'406-11-2009 22:06
NyhederDato
Ny bog: Verdens nordligste lande bliver rigere06-04-2011 08:31
Skoleelever lærer om klima på universitet16-11-2010 08:31
70.000 skoleelever fanget af klimaet18-03-2010 05:19
Skoleelever fra K√łbenhavn vinder international klimakonkurrence12-09-2008 10:52
‚Ė≤ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens f√łrende √łkonomier er l√¶ngst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for st√łtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik