Husk mig
▼ Indhold

Elektrolysen


Elektrolysen15-01-2010 07:39
Jakob
★★★★★
(5483)
.



Elektrolyse:






Elektrolysen er et vigtigt værktøj for klima og miljø, fordi den i mange tilfælde kan bruges til at spalte molekyler, så de kommer tilbage til en mere forædlet form.

Vi kan f.eks. spalte vandmolekylet i de to grundstoffer ilt og brint ( H2O -> H + O2 )

http://da.wikipedia.org/wiki/Vand#Elektrolyse
Citat:
-----------------------
Vand skilles i sine to bestanddele, brint og ilt, når en elektrisk strøm passerer gennem det. Processen kaldes elektrolyse. Vandmolekyler dissocierer naturligt i H+- og OH--ioner, der trækkes hen mod henholdsvis katoden og anoden. Ved katoden optager to H+ ioner hver en elektron og danner H2 gas (brint). Ved anoden samles fire OH--ioner og frigiver O2 gas (ilt), molekylært vand og fire elektroner. Gasserne bobler op mod overfladen og kan samles op der.
-----------------------











Når vi senere afbrænder brinten, går den i forbindelse med ilt, og vi får vand igen.
Det må kunne betegnes som et lille vugge til vugge paradigme, hvor cyklus isoleret set kan køre i det uendelige uden at producere affald.





Men så til 1.000 kroners spørgsmålet:

Kan vi også spalte CO2, så vi får det delt op i kulstof ( C ) og ilt ( O )..?


Her er i hvert fald en begyndelse:
http://ing.dk/artikel/84026-dansk-professor-vi-skal-spalte-andet-end-vand
Citat:
----------------------
Ved hjælp af en solfanger vil de oparbejde forbrændingsprodukterne vand og CO2 til brændstofferne CO (kulilte) og ilt. Kulilten kan videreforarbejdes til syntetiske, flydende brændsler som metanol, benzin, diesel eller jetbrændstof.
»Drømmen om at spalte vand med sollys er gammel, men det har vist sig at være ufattelig svært at gøre det. Så vores tanker er – ligesom amerikanernes – om ikke der er noget andet, vi kan spalte? Og det er der. Der er faktisk fremskridt, men de er meget langsomme,«
----------------------


Hvis vi kan spalte CO2 helt, så kan vi lave rent kulstof ud af CO2 og bruge det som kullager til strenge tider og samtidigt helt fjerne CO2 udslippet fra f.eks. cementproduktionen.
Det bliver nok dyrt i vindenergi, men CO2-deponeringen er også bekostelig, og den tjener ikke andet formål end at reducere udslippet.
Elektrolyse kan også være vejen frem til at sikre, at vindenergien altid kan bruges fornuftigt, så det aldrig bliver nødvendigt at standse vindmøller på grund af overproduktion.


Dette link tyder på, at forskningen i Danmark og EU meget vel kan klare sig i konkurrencen med både USA og Kina, men der mangler økonomisk vilje til at gøre arbejdet færdigt, og derved bliver det andre lande, som spinder guld på produktionen.
http://ing.dk/artikel/8592-aedt-af-et-rovdyr
Hvis du undrer dig over linket til noget om Lithiumbatteriet, så skyldes det, at et batteri også har en kathode og en anode, og jeg mener netop, at det var udvikling af disse elektrolysekomponenter, der gav et gennembrud i forskningen.


Jeg har også svært ved at se, hvorfor elektrolyse ikke skulle kunne bruges til at spalte de meget giftige salte, som kan dannes af f.eks. bly, kviksølv og Cadmium.
Kan det lykkes, så må det betyde et tigerspring i retning af, at f.eks. blybatterier kan komme til at leve op til vugge til vugge paradigmet, så forurening og resurseforbrug i den forbindelse kan reduceres til nul.
Men min viden om kemi er ikke overvældende, og jeg håber, at andre kan bidrage med mere eksakt viden om elektrolysens muligheder og begrænsninger.


Hvor mange penge mon Danmark bruger om året på forskning i elektrolyse..?

Har du forslag til nogle stoffer, som det måske kan være interessant at udsætte for elektrolyse..?




.
30-07-2010 11:13
Jakob
★★★★★
(5483)
.




http://ing.dk/artikel/110627-risoe-paa-vej-med-syntetisk-benzin-til-55-kroner-per-liter
Citater:
----------------
Hvis det danske samfund skal gå bort fra at bruge olie og gas, står vi overfor en omfattende investering i infrastrukturen. Men det har forskere fra Risø DTU og Columbia University måske en løsning på.

De undersøger nemlig muligheden for at lave syntetisk olie eller naturgas ved hjælp af en kombineret elektrolyse af CO2 og vanddamp. I praksis betyder det, at man kan lave ny, syntetisk olie af CO2 fra atmosfæren ved hjælp af vedvarende energi som for eksempel vindkraft.

»Det afgørende er, at det kan gøres billigt nok. For der er jo vind nok,« siger Mogens Mogensen fra Risø DTU.

Han beskriver sammen med sine kolleger, hvordan de kan fremstille syntetisk benzin til 5,5 kr/liter i artikler i de videnskabelige tidsskrifter
--
Risø regner med, at virkningsgraden kommer til at ligge omkring de 70-80 %. Det vil sige, at 80 % af energien, der bliver brugt til at fremstille den syntetiske gas, rent faktisk bliver lagret
----------------


Det ser da meget fornuftigt ud, synes jeg.
Men man kan måske frygte, at bilindustrien ser det som en redningsplanke, og det mener jeg vil være uheldigt, fordi det kan forsinke EL-bilens udvikling yderligere.
Man bør nok huske, at selvom der er en fin virkningsgrad på energilagringen, så ser det ikke nær så pænt ud, hvis man medtager energitabet i benzinbilen.

Og ikke mindst skal vi have langt mere vindkraft, før vi har vedvarende energi nok til at udnytte mulighederne.
Først og fremmest bør energilagringen efter min mening anvendes til at dække de vindstille perioder med strøm, og det må om nødvendigt kunne styres politisk.





--





I forbindelse med lagring af vindenergi har vi også diskuteret muligheden for at producere Natrium.
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s40.php#post_3281

Jeg ved kun lidt om kemi, og jeg håber derfor, at der kommer nogen forbi, som kan give lidt mere input til dette.
Men det burde kunne gøres ved at udsætte almindeligt salt ( NaCL ) for elektrolyse.

NaCl -> Na + Cl

Der må så blive noget klor eller et klorid i overskud. Er det et miljøproblem eller et anvendeligt produkt..?


Når vi senere anvender Natrium som brændsel, så går det i forbindelse med vand og danner Brint og Natriumhydroxid ( NaOH ).

Na + H2O -> H2 + NaOH

Energimæssigt er det selvfølgelig mest brint, som er interessant.

Men NaOH er så vidt jeg ved en meget stærk base og kan neutralisere syre.
Derfor mener jeg, at denne energilagringsform måske kan have et ekstra potentiale, fordi spildproduktet kan modvirke havenes forsuring.

Men det batter nok for lidt, og klor er et problem, og det er alt for dyrt. Eller hvad..?



.
RE: Sensation brintelektrolyse11-12-2010 11:15
Jakob
★★★★★
(5483)
.




Her er noget af det, som vi går og venter på.
Det ligner i mine øjne intet mindre end en sensation, som måske på få år kan revolutionere hele VE-sektoren.


Tillykke til DTU.





http://ing.dk/artikel/114709-ny-produktionsmetode-muliggoer-stinkende-billig-brint
Citater:
-------------------------------
Test af de nye brintelektroder viser, at virkningsgraden i laboratoriet kommer over 90 procent, uden at der opstår slid på elektroderne. Og Per Møller tror, at den kan blive endnu bedre:

»Indtil nu har vi kun koncentreret os om katodesiden, altså der hvor brinten produceres. Næste skridt bliver at optimere anodesiden af processen, altså der hvor ilten produceres,« siger han og forventer, at virkningsgraden kan få endnu et nøk opad.
-------------------------------



.
12-12-2010 15:10
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Tillykke til DTU


Hvordan ser det samlede energisystem eller regnskabet herfor ud når brinten skal konverteres til fremdrift af en bil. Altså møllestrøm som gemmes og bruges til drift af en bil.
12-12-2010 17:39
Jakob
★★★★★
(5483)
.





@delphi


Jeg synes måske, at biler er lidt sekundære, men billigere brint vil uden tvivl lægge nyt pres på forskning i brintlagring, som også kan komme brintbilerne tilgode.

Brintbilens virkningsgrad er tilsyneladende ikke helt fastlagt endnu.


http://www.folkecenter.net/dk/news/int/olie_brint/
Citat:
-------------------------
forbrændingsmotor kun har en virkningsgrad på 20%, mens en elmotors virkningsgrad er på hele 65%.
-------------------------


https://natur-teknik.wikispaces.com/El-biler
-------------------------
En forbrændingsmotor har typisk 22-23% virkningsgrad eller nyttevirkning, mens en brændselscelle i dag har en virkningsgrad på over 40% og den forventes at få en virkningsgrad på over 50%.
-------------------------


Og skal vi beregne, hvor effektiv en EL-bil vil være i konkurrencen, så skal vi også vide, hvor effektivt et brintkraftværk kan blive, og det er måske næsten ligeså usikkert. Eller ved du det..?




.




Deltag aktivt i debatten Elektrolysen:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik