Elitær minoritet på bekostning af demokratiet!!!?

(Miljøideologernes holdning til naturen)
På næsten samme måde som i kommunismen er denne tilgang til en utopi, der leder til en række resultater, der er stik modsatte af hensigten. Som andre utopier kan den aldrig blive til virkelighed, og forsøg på at få den til at blive det kan kun gennemføres ved at indføre begrænsninger på friheden og gennem diktat fra en lille elitær minoritet på bekostning af det store flertal.
Miljøideologiens bizarre kerne kommer tydeligt frem, når man ser på, hvordan miljøfolkenes angreb har ændret sig gennem tiden. For miljøideologen er genstanden for kritikken nemlig ikke det vigtigste. Det vigtige er at vække følelsen af fare, forudsige en hidtil uset katastrofe og vise, hvor overhængende truslen er. Så snart denne atmosfære af frygt er blevet oprettet, kommer der krav om at handle med det samme (helst lige nu) uden at tage hensyn til enkeltheder eller omkostninger ved de forslåede indgreb. I denne atmosfære ser man helt bort fra de omkostninger, der altid følger med, når man ændrer sine målsætninger. I dette tilfælde er det en udeladelse af den normale, formodet langsomme, demokratiske beslutningsproces samt en ligegyldighed over for oplysning til den almindelige borger (fordi det vil være for tidskrævende at forklare alting over for dem). Desuden vil man træffe beslutninger direkte og på baggrund af nogle bestemte personer, der menes at vide, hvordan det hele fungerer.]