Energi, omstilling og klima.
| Energi, omstilling og klima.24-01-2009 19:31 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
Jeg har skrevet disse to breve til henholdsvis samtlige politiske partier i det danske Folketing og til Folketingets Energipolitiske Udvalg og Udvalget for Miljø- og Planlægning. De handler om peak oil - og kun indirekte - om klima, idet det eksplicit er peget på, at hensynet til bæredygtighed er det helt overordnede hensyn. Jeg mener alligevel, at dette spørgsmål er meget relevant for klimaproblemet, særligt når det kommer til at vælge alternativer til erstatning for olien. Indtil videre er der kun kommet svar fra Dansk Folkeparti og en bekræftelsesskrivelse fra Folketinget (dokumentet kan også ses på Folketingets hjemmeside her: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/00000002.htm ). Jeg kan anbefale, at de angivne kilder studeres nærmere. Det er chokerende læsning, og en indsats mod vores fantastiske energispild vil samtidig kunne betragets som en indsats mod klimaproblemerne. Men kan det nås? Se: http://www.eroni.dk/news.html hvor du kan se skrivelserne. Redigeret d. 24-01-2009 19:38 |
| 24-01-2009 19:46 | |
delphi ★★★★★(7581) |
@Erik Problemstillingen er ikke eksisterende: Hvis man faktuelt kan finde sig i massivt faldende energipriser og leveringssikkerhed og i øvrigt noget nær 100 % vedvarende produktion og jo altså ikke-miljøbelastende energiproduktion hvis man kan sige ja til det. Ja! så er det bare med at udbygge danmarks vindmøllekapacitet 10 gange bruge møllestrømmen via varmepumper til at udfase kraftvarmeproduktion og i øvrigt i mange industrier forbruge den møllestrøm når den forekommer. Men som sagt kræver det at alle de problemer man i dag bakser med at de løses til nedsatte produktionspriser. |
| 24-01-2009 20:00 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Sådan troede jeg også det var, men ved et nærmere studium af peak oil tror jeg ikke længere på fikse teknologiske fix. Vi bruger simpelthen for megt energi på kloden og vi bruger den især i form af olie. Hvis USA skal erstatte sin IMPORT (kun import - ikke forbrug) af olie i dag i form af atomkraftværker, skal der bygges over 700. Jeg tror simpelthen ikke, at det er muligt fremover at forbruge tilnærmelsesvis den samme energimængde som idag - uanset produktionsmåde, og man må regne med, at selv til at etablere vedvarende energi skal der forbruges energi. Resultatet skulle altid gerne blive en nettogevinst. Jeg vil gerne anbefale dette kursus, som er meget lærerigt, selvom det selvfølgelig især er møntet på forholdene i USA: http://www.chrismartenson.com/crashcourse hilsen |
| 24-01-2009 20:42 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Erik Jamen! 70 Twh/år fra 10 gange så mange møller som vi har i dag. Hvor en del er placeret via en HVDC (kraftig el-forbindelse) forbindelse til udlandet bla England lande langs Østersøe, Norge osv. NU falder 95% af forbruget når møller producere med udgangspunkt i de produktionsdata som foreligger. 25 twh omsættes i varmepumper og 100 Twh varme til boliger og virksomheder produceres. Indkøb af kul, olie og naturgas omkostning til at producere varme ved kraftvarme ved byerne i Danmark anslås til 50 milliarder som kan udfases ved overgang til Vedvarende energiproduktion. Altså en kanon økonomi. Altså varmeproduktion og el produktion som anslås at andrage 135 Twh/år kan udfases af et samlet energiforbrug på 200 twh. Det kan man vel også gøre i USA. Hvis man kan lave rørinstallationer på bunden af den mexicanske golf for at finde olie og gas og bringe den i land. Eller store rørledninger til Alaska hvor store olie- og gas-karteller behersker industrier som virker inden for dette forretningsområde. Disse store kapitalinteresser som i dag behersker olie og gasindustrien i USA kan vel også tjene massivt på at opstille mega store havvindmøller varmepumper og andre VE projekter, når de faktuelt giver en ordentlig økonomi. Se vindmølleindustriens konkrete produktionspris: under 300 kr/Mwh ved levetidsforlængelse af havvindmøller http://www.windpower.org/da/tour/econ/offshore.htm Jeg mener kul afgiver ved elproduktion 800 g co2 og møllestrøm 30 G co2 ved produktion af 1 kwh. Men i takt med at mere og mere møllestrøm tilflyder el-nettet jo mere bruges nu til produktion af møller. Næste skridt er herefter at lade biltransport overgå til el-drift ved mere møllestrøm. Hertil møllerne bliver jo opstillet spørgsmålet er jo bare om strømmen skal bruges ordentligt eller den skal dumpes i tyskland og Co2 reduktionen fremkommer kun ved kreative bogføringstiltag. Redigeret d. 24-01-2009 20:50 |
| 24-01-2009 21:19 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Det er sikkert rigtigt, men det siger mig ikke ret meget. Jeg kan se, at Danmarks energiforbrug fordeler sig således: 33 % til transportformål, 24 % til produktionserhverv, 29 % til husholdninger, 12 % til handel og serviceerhverv og 2% til andre ting. Kilde er: http://www.climateminds.dk/ressourcerum/energieffektivitet/fordeling-af-energiforbrug/ Problemet er transportområdet, fordi der ikke forefindes eksisterende teknologi, der kan løse transportbehovet, som det er i dag. Uanset hvor mange terrawatt. Transportområdet omfatter også hele landbrugssektoren, som er stærkt afhængig af olie. I forbindelse med enhver anvendelse af energi skal man huske på ERoEI (energy returned on energy invested). Hvis det koster mere energi at lave batterierne til bilerne end den energi, der kommer ud i den anden ende, er vi på den. Jeg skal heller ikke holde ude af billedet, at klimamæssigt kan der være problemer med nogle af de alternative energikilder. PS jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg gør et link operativt. Jeg vil gerne henvise til denne rapport, som jeg mener er et must i forbindelse med de ting, jeg påpeger: http://www.peakoilassociates.com/PeakOilAnalysisOctober6-2007.pdf Hilsen |
| 24-01-2009 21:28 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
Der skal forøvrigt ikke herske den mindste tvivl om, at jeg anser bæredygtigheden for særdeles truet og menneskehedens fortsatte eksistens kan ikke siges at være på nogen måde sikker med den måde vi farer frem og smadrer vores miljø, biodiversiteten og opbruger uerstattelige ressourcer. Klimaet er et afgørende vigtigt aspekt i denne sammenhæng, men så langt fra det eneste, og måske ikke engang det vigtigste. Min fokusering på peak oil skyldes alene, at lige netop dette område er meget fint til at få påpeget, hvor stort det ledelsesmæssige politiske og økonomiske svigt er, hvad angår indsats for at hindre, at den eneste klode vi har til rådighed bliver helt smadret. Så løsningen af klimaproblemerne gør det ikke - og måske kan vi skaffe terrawatt nok, men sikres bæredygtigheden ikke generelt, så er vi på den. Hvis havene er tømt for fisk kan ingen mængde af energi skaffe os de tabte ressourcer tilbage. hilsen |
| 24-01-2009 21:46 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Jeg vil gerne anbefale dette kursus, som er meget lærerigt, selvom det selvfølgelig især er møntet på forholdene i USA - dét er der faktisk just en anden(?) debattør, der har gjort! Prøv lige at læse dette - og dette. |
| 24-01-2009 22:38 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@Kosmos Interessant, altid godt med en kritisk holdning til det, man læser, og man skal lytte til det. Men uanset det, så er det intet mod den manipulation, man udsættes for i det fremherskende medier og jeg betragter det som en god modvægt - men jeg er da ikke ekspert i økonomi (ikke fordi det ser ud til at være en kvalifikation, der er meget værd, som tingene udvikler sig). |
| 24-01-2009 23:33 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@erikPS jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg gør et link operativt. se Link Du har da så bestemt ret i at der forekommer mange tåblige ting som belaster vor klode fuldt og helt unødigt. Når man igen og igen ser flyrejser til langbortistan som befolkningen bruger flere gange årligt, så er det tåbeligt og unødig resoursekrævende. Nye samtalekøkner hvert 4 år er nærmest et must. Nogen ting kan man beskatte som flyrejser (og de kunne meget vel tage en tand mere) og på den måde regulere en specifik miljøbelastning. Men straks sværere er det når folk køber masseproduceret lejetøj eller plastdippedutter fra kina. Landbruget producere massivt til lager op gennem 70'erne og 80'erne og produktionen oplagres til et kanon beløb i frysehuse og vinsøer osv for til sidst at blive kørt på lossepladsen. Men: Hvordan forestiller du dig det skal reguleres ud over politikere skal tage sig sammen. Men de går jo ikke længere end meningsmålinger tillader, hvis du forstår! |
| 24-01-2009 23:43 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Delphi Jeg har lige været inde på et af dine link - sikker dog en gang selvtilfreds "gylle" http://www.climateminds.dk/ressourcerum/energieffektivitet/fordeling-af-energiforbrug/ Jeg tror ikke på, at vi kan vedblive med, at (mis)bruge energi på den måde kraftvarmeværkerne gør. Det landsgennemsnitlig rørtab i fjernvarmerørene er over 30 % jf. Energistyrelsen, dvs. at 1/3 af fjernvarmen afsættes i jorden via nogle enorme "jordradiatorer" (læs fjernvarmerør). Den teknologiske udvikling er desværre ikke nået til fjernvarmelobbyen endnu. Det er på tide vi får sat skub i en ny generation af "fjernvarme" - eller måske nærmere et sammenhængende jordvarmeanlæg. Tag f.eks. kraftvarmeværket i Grevinge/Herrestrup: Nuværende produktion: Varme 9,2 mio kWh, el 8,2 mio kWh, naturgasforbrug 1,8 mio m3, varmesalg 5,2 mio kWh - fremløbstemperatur ca. 70 til 80 grader C. Hvis fremløbstemperaturen sænkes til 14 grader C og der installeres væske/væske varmepumper hos forbrugerne vil produktionen se således ud: Varme 5,2 mio kWh, el 4,8 mio kWh, naturgasforbrug 1,0 mio m3, varmesalg 5,2 mio kWh, elforbrug til varmepumperne 0,9 kWh Hvis væske/væske varmepumperne kombineres med et luftudskiftningssystem med genveks vil varmebehovet falde med ca. 1/3, så vil produktionen se således ud: Varme 3,5 mio kWh, el 3,2 mio kWh, naturgasforbrug 0,7 mio m3, varmesalg 3,5 mio kWh - elforbrug til varmepumperne 0,6 kWh, elforbrug til genveks 0,2 kWh. Mindre varmebehov og mindre forbrug af naturgas - bedre mulighed for indpasning af vindmølle el. Samtidig er systemet bedre sikret mangel på naturgas, da varmebehovet kan dækkes af solfangere og lagres i jorden til senere brug. Den eneste grund til at holde liv i værket er reelt elproduktion som backup for vind-el. |
| 25-01-2009 00:14 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Boe.Jeg har lige været inde på et af dine link - sikker dog en gang selvtilfreds "gylle" Tal er taknemlige herunder kan de tolkes som en vis person læser biblen. Jeg tror ikke på, at vi kan vedblive med, at (mis)bruge energi på den måde kraftvarmeværkerne gør. Har lige været på brønderslev fjernvarmeværk: Man bruger millionern og atter millioner på at holde dyr (co2 belastende) produceret fjernvarme i fjernvarmerør som er 50 år gamle. Man råder over 1,4 Mw el fra biogas som kunne forbruges i nettet til at lave det du omtaler i grevinge hvor man sænker fremløb og denne hæves til forbrugstemperaur ved bolig. Prøv lige at forstil dig hvad man kan for 1,4 Mw afgiftsfritaget biogas strøm til 750 kr/mwg når man også har udstødning på små gasmotor i nettet, som kan drive absorption. Det er så helt i gennem utrolig. Du ska da kombinere det i grevinge med nogle billige sol- og effektfangere feks som den her foreslået til brønderslev se. Link på sådan 10 Ha mark hvis en kabelplov til ledninger nedlægger slanger og solfanger/effektfanger forsyner jordslange med energi så kan en jordradiator på 100.000 Kwm indeholde op til 3000 Mwh og det er dog noget hvis man i Grevinge har for vane at betale 1000 kr hvor hver af de magawatter. Nu skal gasmotor kun kører det halve for at producere det kolde fjernvarme. Redigeret d. 25-01-2009 00:43 |
| 25-01-2009 11:13 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@Boe Carlslund-Sørensen Jeg har ikke specielt vurderet kvaliteten i af indholdet i det anvendte link, så du har muligvis ret. Det eneste jeg gik efter var en oversigt over, hvorledes energiforbruget i Danmark anvendtes på forskellige sektorer (og særligt transportsektoren). Og så vidt jeg kan se, så var det nogenlunde hvad jeg fik og til det brug, jeg havde tænkt. hilsen |
| 25-01-2009 11:22 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Det er et meget relevant spørgsmål og et, jeg ikke kan besvare. Hvis jeg kunne, ville jeg ikke sidde her og afsende breve til politikerne for at få dem til at forholde sig til virkeligheden. Men de er de folkevalgte (de udvalgte), som skal lede befolkningen på rette vis og med kendskab til de teknologiske muligheder, der nu engang foreligger og kan udvikles inden for en rimelig tidsramme. De kan indkalde al den ekspertise, de har brug for og bl.a. få gjort noget ved nogle af de tåbeligheder, der allerede eksisterer (jvf. de ekesempler, der anføres i denne tråd, men der er sikkert mange flere), men forudsætningen for, at vi overhovedet kan komme videre med klima-, miljø- og energiproblemer er, at realiteterne erkendes af dem, der leder og styrer landet. Det (at realiteterne er feset ind på lystavlen) mener jeg ikke - over en bred kam - overhovedet er tilfældet. Hvis det er tilfældet, bedrager de befolkningen, og det er også en mulighed, selvom jeg ikke generelt tror på konsoirationsteorier. Jeg betragter min indsats som et lillebitte led i at medvirke til, at der kan skabes et vidensgrundlag for handling. Hvis politikerne og de som iøvrigt leder og styrer dette (og andre lande) ikke kan finde modet til at handle og overbevise befilkningen om, at handling er nødvendig, ja, så står det jo ikke ret godt til. |
| 25-01-2009 11:25 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Iøvrigt tak for tipset om operative links. |
| 25-01-2009 11:51 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Erik Jeg syntes ikke rigtig det sammensurium rådgivningsinstanser fostrer, som herefter skal gennem den offentlige mølle (presse), forså at skulle afvejes mellem interesseorganisationer, politiske hensyn Ja! For til sidst at ende i noget som ofte er ringere end det man startede ud med. Kraftvarmesektoren: alle de kommissioner, specialister, el-sparefonde osv det har ikke hjulpet en høstblomst, men bare øget miljøbelastningen. Det politiske virke sammen med interesseorganisationer fra landbrugsrådet til Greenpeace bliver et sammensurium af afvejninger for at stille alle tilfreds, så det færdige resultat er så udvandet at det gør i bedste fald: ingen ting. |
| 25-01-2009 12:02 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Jeg kan se din pointe, og jeg er ikke helt uenig. Men man skal tænke sig godt om her og der er brug for megen ekspertise, så vidt jeg kan vurdere. Løsninger, der forværrer tingenes tilstand (f.eks. brug af biobrændstof til biler produceret på fødevarer) løser måske ét problem, men skaber måske et endnu værre problem eller flere af slagsen. |
| 25-01-2009 12:37 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Erik Ekspertise: Er det sådan noget som de ker krabater se http://www.klimakommissionen.dk/sw72236.asp kommer op med. Lidt flere møller, og vupti finder man ud hvis nu landbruget medpløjer halm i gennemsnit 0,554633323233445456666 cm +/- 0,0000000000000000000000000000000121111 mere så lagres co2 lidt bedre i jorden. Og vupti: den møllestrøm som faktuelt eksporteres der har man faktuelt til dato via nogle bogføringsfejl reelt ikke tilskrevet den reelle co2 reduktion omkring den strøm som tyskland sælger til polen som polen igen sælger til hvide rusland. (og det er jo en meget beklagelig fejl!). Og så lige nogle forbedring af nogle kedelanlæg i Tanzania, når de bliver lavet om sker der her en helt ekstrem co2-reduktion. Tror du ikke man i lidt mindre grad skal satse på disse kommissioner/eksperter. Hvad med lidt sund fornuft. |
| 25-01-2009 12:48 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Nu har jeg ikke sat mig ind i, hvad Klimakommissionen har udrettet, men det vil jeg gøre, men generelt mener jeg, at der skal helt andre boller på suppen. Sund fornuft? Det ved jeg ikke. Morten Messerschmidt fra DF mener at hans svar til mig på min henvendelse er et udtryk for 'sund fornuft'. Jeg ser hellere, at handlinger hviler på facts og kendsgerninger og indsigt i det, der er nødvendigt. Hvis det er det du mener med sund fornuft, så er vi ikke uenige. |
| 25-01-2009 13:03 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@erikNu har jeg ikke sat mig ind i, hvad Klimakommissionen har udrettet, men det vil jeg gøre, men generelt mener jeg, at der skal helt andre boller på suppen. Nej det har jeg heller ikke, men det er ret forudsigelig havd de kommer op med: flere møller. Sund fornuft? Det ved jeg ikke. Morten Messerschmidt fra DF mener at hans svar til mig på min henvendelse er et udtryk for 'sund fornuft'. Hvad siger Morten Messerschmidt eller skriver han |
| 25-01-2009 13:12 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jeg ser hellere, at handlinger hviler på facts og kendsgerninger og indsigt i det, der er nødvendigt. Iflg. Dansk Fjernvarme er fjernvarme med til at nedbringe CO2-udledningen. Fakta er, at fjernvarme ikke har ændret sig synderligt de sidste 100 år. Fakta er, at 1/3 af fjernvarmen går til at opvarme jorden pga. ledningstab. Fakta er, at fjernvarme er med til, at fastholde Danmarks forbrug af fossile brændsler. Fakta er, at den nuværende opbygning med kraftvarme ikke spiller særlig godt sammen med vindmøller. Fakta er. at energiproducenterne har større indflydelse på den førte "energipolitik" end forbrugerne. Fakta er, at energiproducenterne og deres brancheorganisationer kun eksistere for at tjene mest muligt. Fakta er, at Storebæltskablet ikke ville blive etableret uden et stort pres fra forbrugerne. Elselskaberne tjener penge på "flaskehalse", branchen er derfor ikke interesseret i at disse fjernes. Fakta er, at øst/vest gående kabelforbindelser vil kunne løse overløbs problematikken for vind-el. Fakta er, at der kun er kabelforbindelser nord/syd. Ja, vi skal lytte til "eksperterne", men vi skal samtidig holde os for øje, at de ikke altid er neutrale. "Eksperter" er ofte samtidig lobbyister for en bestemt produktionsform. Ang. politikkerne - så vælger vi dem efter deres holdninger ikke deres viden. |
| 25-01-2009 13:37 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Hvad siger Morten Messerschmidt eller skriver han - han sagde en del ganske fornuftigt i P1 'Politisk Debat' i går ( i slutningen af udsendelsen). Men det er åbenbart noget, vi ikke 'har godt af at høre'(?): Hvis man konsulterer programmets web-side ses det i hvert tilfælde, at kun de indledende 1 minut og 26 sekunder (indtil videre?) ligger klar til aflytning! |
| 25-01-2009 17:21 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Nogenlunde det her: http://www.klimadebat.dk/10-spoergsmaal-til-morten-messerschmidt-o-r30.php |
| 25-01-2009 17:23 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@Boe Carlslund-Sørensen Jeg er meget enig med dig. |
| 25-01-2009 17:29 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Erik Ja! Det syntes jeg jo (bortset fra nogle små skønhedsfejl) lyder meget fornuftig, særlig omkring teknologioverførsel til U-lande. Redigeret d. 25-01-2009 17:32 |
| 25-01-2009 21:43 | |
| Jakob★★★★★ (9281) |
@Erik Rolfsen Nissen Velkommen og tak for dit initiativ til Folketinget. Jeg tror måske, at man bør holde det nationale og det internationale adskildt, når man sætter sig mål. Selvom vi ikke kan løse hele verdens energiproblemer med flere vindmøller i Danmark, så er det stadig godt, hvis vi kan løse de danske. Det er for meget at forlange, at den danske regering skal løse hele verdens problemer. Jeg ved godt, at regeringen prøver på at få det til at se ud som om, at det er den rigtige vej. Men jeg mener altså, at det er helt forkert, og jeg ser det kun som en afledningsmanøvre ved navn operation "Connie", som skal få os til at tro, at det ikke nytter at Danmark gør noget selv. |
| 26-01-2009 11:55 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Men det er åbenbart noget, vi ikke 'har godt af at høre'(?) - dette ser der nu ud til at være rettet op på! Udsendelsen kan høres via denne side; hvis man ikke er interesseret i det hele, kan indslaget med Morten Messerschmidt findes sidst i udsendelsen. |
| 26-01-2009 14:02 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
Hej Jakob Det er jeg meget enig i, men jeg mener ikke, at situationen vedrørende energi og miljø kan analyseres uden, at der tænkes i større sammenhænge end de danske. Vi står i en meget sårbar situation, idet selvforsyningen, som kun har varet en kort årrække, hastigt lakker mod enden, og vi har ikke brugt de ressourcer, vi har haft til rådighed til en nødvendig omstilling af samfundet til bæredygtig og vedvarende energiformer. Vi skal for at dække vores energibehov bruge energikilder, som vi bliver nødt til at importere, og vores klima påvirkes af, hvorledes resten af verden - og især de store udledere - håndterer situationen. At den globale situation vedrørende energi og miljø er bekymrende betyder ikke - for mig - at vi i Danmark ikke skal gøre alt, hvad vi kan, for at foregribe de omstillinger, som bliver nødvendige, herunder iværksætte programmer, der kan spare på energien og så hastigt som muligt udvikle bæredygtige og vedvarende energiformer. Vores målsætninger på området kan godt være dobbelt. Jeg ser ingen modsætning heri. Vi må gøre hvad vi kan herhjemme, men vi må også påvirke internationalt, hvor vi kan, og det bedste er måske at være et godt eksempel, fordi vi er et lille land, der ikke fylder ret meget på verdenskortet på nogen måde. Her har vi efter men vurdering sat meget overstyr de sidste 7 år, men på snakken ser det da ud til, at situationen er ved at vende. Måske er det lidt sent at vende om på den situation bare et år før en afgørende international klimabegivenhed. Jeg har en rapport, som er udarbejdet til USA's regering i 2005 om peak oil. Heri anbefales det, at der sættes ind 10 år før peak oil situationen indtræffer, men den virkelige anbefaling går på, at der skal sættes ind 20 år før. Hvis man går ud fra de foreliggende data kendt fra USA, er der omkring 40 år mellem peak på opdagelsen af nye oliekilder og peak på produktionen. Peak i USA på opdagelse indtraf i 1930 og produktionen toppede omkring 1970. Siden er det kun gået nedad bakke, og USA må importere oile i en omfang, der energimæssigt svarer til over 700 kernekraftværker (USA har 104 operative a-kraft værker). Peak på den globale opdaggelse af nye oliekilder lå omkring 1964. Peak på produktionen er måske tættere på end vi bryder os om. Og konsekvenserne vil også for Danmark være enorme. Denne rapport kunne regeringen i USA ikke lide og den kom aldrig rigtigt frem i lyset. Det kan den måske nu, men der er nok ikke 20 år til rådighed mere - heller ikke i Danmark, hvor vores egen produktion har peaket. For hele Nordsøen (Norge, UK, Tyskland, Danmark, osv.) peakede olieproduktionen i 2001. Jeg har ikke rapportens titel lige her, men den kan findes ved at søge på ordene 'hirsch' og peak oil' på Internettet. |
| 26-01-2009 14:14 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Udsendelsen kan høres via denne side; hvis man ikke er interesseret i det hele, kan indslaget med Morten Messerschmidt findes sidst i udsendelsen. Ja! Som et kuriosum; Det der med at bruge penge så man får noget faktuelt positivt for beløbet, så altså det ikke bare er en hysterisk kamp om flere og flere midler hvor kampen og evnen til at tryne modstander (co2-skeptiker) ene og alene er succeskriterium og jo altså beløbets størrelse som der kæmpes om. Hvorimod projekternes lødighed og faktuelle formåen og jo altså disse projekters faktuelle evne til at reducere co2 det er fuld og helt ligegyldigt. Her Co2 reduktion fra kraftvarmeproduktion i danmark efter milliardinvesteringer som får Storebæltsbroen og bygning af denne til at ligne en tur hen til slikmutter for at handle for en 25-øre. Se.  Når vi igen og igen skal hører på populistiske politikere foreslå tåbelige solfanger projekter i sahara som producere strøm til et eksorbitant millionbeløb. Hvorimod projekter som reducere omkring co2 så massivt så det i en populistisk politikker medievandte tankegang overgår selv de mest positive forventninger, det har imidlertid ikke nogen interesse. Nedlæg Randers kraftværk op udfas et kulforbrug på 1 mio Mwh til produktion af 600.000 Mwh varme og 260.000 Mwh strøm som der ved gud ikke er brug for. Nu kan silkeborg flytte noget af de 80.000 Mwh de afbrænder i kedel fordi afsætning af el er umulig, denne gasmængde kan nu flyttes over i kraftværket og det kan nu producere optimalt i co2 henseende. Randers overgår nu til varmepumpedrift med spildenergi fra studstrup. Det eneste problem er imidlertid, at nu kan populistiske og medievante politikere som har signalværdien som sit klare og ufravigelige mål ikke finde nogen kampplads for flere midler til tåbelige projekter netop fordi et projekt som det i randers mere end rigeligt betaler sig selv. Ja! Det må miljø og forsyningssikkerhed så lide under. Redigeret d. 26-01-2009 14:15 |
| 26-01-2009 14:16 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
Hej Jakob Linket er her: http://www.hilltoplancers.org/stories/hirsch0502.pdf |
| 26-01-2009 20:16 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi og Kosmos Vedrørende Morten Messerschmidts (MM) og DF's holdning til klimaproblematikken mener jeg at kunne læse ham således, at DFs stiller sig tvivlende over for menneskets rolle i klimaændringerne. DF anerkender dog, at der finder klimaændringer sted, men at de mest skyldes naturlige klimavariationer, som mennesket ingen indflydelse har på. DF stiller sig også yderst skeptisk over for IPCC og deres forudsigelser, og bruger en del tid på at 'bevise', at de er langt ude og at AL Gore er helt åndsvag. Det er de i deres fulde ret til at mene, men det bringer ikke sagen videre. Endvidere giver MM udtryk for, at man ikke skal være så skeptisk over for brugen af kul. Tilsammen giver det et billede, som ikke løfter eller er god klimaindsatsen, og jeg mener da også, at hvis man måler DF på sine handlinger snarere end på deres program (alle politiske partiers programmer lyder jo i deres generalitet fornuftige), så er der ikke meget at komme efter. Har DF ikke haft en afgørende rolle i forsinkelsen af etableringen af vindmøller på land? Værre er det, hvis man accepterer brugen af kul med den begrundelse, at mennesket ikke er den primære (eller blot sekundære) faktor i påvirkningen af miljøet. Kul er en stærk miljøforurener - både ved minering og ved afbrændning - samtidig med, at kvaliteten af det kul, der mineres i vore dage er stadig faldende, da alt det gode kul for længst er mineret. Påstanden om kulreserver må derfor tages med stort forbehold, da faldende kvalitet betyder stadig stigende omkostninger (i energi) til at fremskaffe kullet samtidig med at miljøpåvirkningerne både ved mineringen og ved afbrændningen er stigende og truende for menneskeheden. Tiltroen til kul er derfor farlig for indsatsen mod klimaforandringer, og de viseste klimaforskere (bla.a. James Hansen) foreslår da også et stop for opførelsen af nye kulkraftværker, medmindre de kan indfange og lagre CO2. Den teknik beherkses ikke i øjeblikket, så her gælder det om at træde varsomt, hvis ikke klimaet skal tippe. Jeg forsøger at vedlægge filen med MM's svar til mig og jeg vil gerne anbefale James Hansens hjemmeside (men den er nok kendt for klimadebattører). http://www.columbia.edu/~jeh1/ |
| RE: DF's svar på min henvendelse26-01-2009 20:18 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
Se vedhæftede fil, som ikke virkede, så her er en kopi af svaret: " Modtaget den 23. januar 2009 fra: Morten Messerschmidt [Morten.Messerschmidt@ft.dk] Tak for din mail, som jeg synes, indeholder mange væsentlige aspekter. Jeg vil gerne svare på dine spørgsmål - og vedhæfter derfor en række artikler fra min hånd herom. Med venlig hilsen, Morten Messerschmidt, MF Energi-ordfører (DF) 2 bilag: Årsskifte i klimaets tegn. Der er noget foruroligende over den debat, der for tiden finder sted om klimaforandringer. For det første er der det helt grundlæggende spørgsmål om, hvad det egentlig er, vi taler om. For et par år siden ville man se, at der ret konsekvent blev talt om "de menneskeskabte klimaforandringer". Det kunne man i det mindste forholde sig til. Alle ved jo, at klimaet er gået op og ned, gennem istider og tørkeperioder selv længe inden mennesket dukkede op. Derfor gav det naturligvis mening at tale om de klimaforandringer, mennesket forårsager. Desto mere foruroligende er det imidlertid, at man ikke længere i det frelste broderskab af Al Gore's proselytter (ham skal jeg vende tilbage til) har nok i at tale om de menneskeskabte fænomener. Nej nu handler det ikke længere om, hvad mennesket gør ved klimaet – men om klimaet som sådan. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvilken grad af storhedsvanvid disse mennesker må lide af – men blot konstatere, at hvis man tror, mennesket kan forhindre kommende istider og tørkeperioder, der forårsages af solen eller klodens egne forhold, er man uden for pædagogisk rækkevidde. Når broderskabet alligevel har ændret retorik, har det formodentlig noget at gøre med, at forskningen ikke rigtigt følger med virkeligheden. Forleden kunne professor i fysisk geografi Ole Humlum fra Oslo Universitet dokumentere, at det faktisk ikke er blevet varmere her på kloden de sidste 10 år. Han siger: "I 10 år har vi ikke set nogen stigning i den globale temperatur, selv om vi i samme periode har set en kraftig stigning i mængden af CO2 i atmosfæren. Med den stigning, vi har haft, skulle vi samtidig have haft en stigning i temperaturen på 0,2-0,3 grader, hvis klimamodellerne var rigtige. Det har vi ikke. Derfor må der være noget galt med modellerne." I kampen mellem teori og virkelighed er det oftest førstnævnte, der tager fejl. Det er ellers ikke småting, Ole Humlum sætter sig op imod. Gang på gang får vi at vide, at alle klimaforskere skam er enige om, at jorden vil oversvømmes, hvis vi ikke reducere vores CO2-udslip. Udsagnet er givetvis effektivt, når det handler om at skræmme vælgere. Men det er usandt. For det første er FNs klimapanel ikke et forskerpanel i traditionel forstand. Det er regeringspanel, hvor regeringsudpegede embedsmænd stemmer om, hvilke resultater der skal indgå i de endelige rapporter. Det svarer til en model, vi så for en del år siden i et noget mere lukket samfund mod øst. Forskellen er bare, at mens man i Sovjetunionen forsøgte at dække alle kendsgerninger til, forklejner og nedgør man i IPCC simpelthen alle, der mener noget andet. Med en nederdrægtig reference til holocaust-benægtere kaldes folk, der ikke anerkender IPCCs enerådighed, "klimaforandrings-benægtere". Jeg benægter ikke klimaforandringer – de har været en del af klodens liv i millioner af år. Men jeg benægter den konsekvente overdrivelse, som præger debatten. Ingen af IPCCs målinger viser eksempelvis havvandsstigninger, som på nogen måde udgør et problem for hovedparten af kloden – ved en fortsætte af vores nuværende CO2-udledning forudser IPCC en vandstandsstigning på 29 cm. (IPCC 2007b: 10.6.5). Og det er endda, hvis IPCC har ret. For præcis et år siden skrev 100 anerkendte klimaforskere til FNs generalsekretær Ban Ki-moon og opfordrede til, at IPCCs politiske forvridning af de få kendsgerning, man rent faktisk ligger inde med, blev stoppet. Der er ikke her tale fidusforskere – men forskere fra anerkendte universiteter verden over, som kan ses her: www.nationalpost.com/news/story.html?id=164004. Al Gore, der er udråbt til guru for klimadyrkerne har i modsætning til disse forskere sorte skyer hængende over hovedet. Ved de britiske domstole er hans film "An Inconvenient Truth" blevet dømt i strid med de videnskabelige kendsgerninger på ikke færre end ni områder. Hvordan han så stadig kan stå som et lysende forbillede for klimaideologien, understreger blot hele debattens surrealistiske karakter. Hvad der til gengæld er ganske klart, er, at debatten er kommet for at blive – og godt for det. For naturligvis skal vi tackle de udfordringer, vi står over for, på en seriøs og fornuftig måde. Det gør vi først og fremmest ved at forske og på den måde skabe nye energikilder, som kan tage kampen op med de fossile brændstoffer, der ud over at udlede CO2 også gør os alt for afhængige af det ustabile Mellemøsten. At bruge alle pengene på at nedbringe CO2, gør kun forskningsbudgetterne mindre – og skyder det tidspunkt, hvor vi har et alternativ til olie og kul, længere og længere ud i fremtiden. Ingen – hverken Al Gore eller det, der er værre – kan bruge pengene mere end én gang. Burde vi så ikke bruge dem der, hvor vi får mest for dem? og Forsyningssikkerheden må ikke blive ofret på klimaets alter. Af Morten Messerschmidt, Energiordfører Dansk Folkeparti De seneste dages gasstrid mellem Rusland og Ukraine har synliggjort Europas sårbarhed, når det gælder afhængigheden af import af energi. Set fra dansk side udgør situationen ikke umiddelbart nogen trussel, da vi i en årrække har mere gas, end vi selv skal brug. Men når vores gasressourcer ophører om få år, er det svært at komme uden om, at det er olie og gas som i praksis udgør vores største forsynings- og sikkerhedsmæssige trussel. Vi er i dag tvunget til at fylde vores biler med olie og benzin, og det sætter os i en ubehagelig klemme i forhold til de muslimske regimer i Mellemøsten. Samtidig medfører vores afhængighed en massiv pengestrøm mod Mellemøsten – penge, som vi kunne bruge meget bedre herhjemme, og som Mellemøsten i vidt omfang bruger til opkøb af vore infrastrukturvirksomheder. I den danske energidebat har fokus de seneste år alene været på klima og på vore rent nationale forhold. Det går ikke. Fremadrettet skal energipolitikken i langt højere grad sikre os politisk uafhængighed og den hjemlige indsats må tilpasses udviklingen i den europæiske energipolitik. Her gælder det ikke mindst en klar sondring mellem, hvad der er omfattet af det fælles europæiske kvotesystem – som f.eks. vores elforsyning – og hvor vi som nation har et ansvar. Det sidste omfatter blandt andet vores biler og opvarmning af danske huse med olie- og naturgas. Det kræver mod til at ændre ved den bestående energipolitik, herunder ikke mindst vores energisparepolitik. Den skal sikre et mindre forbrug af olie og gas, og derfor har det seneste års problematisering af kul været fejlslagen. Ligeledes har den megen fokus på at spare på el været nytteløs, da el er omfattet af det europæiske kvotesystem. I særdeleshed er det nytteløst, at Elsparefonden bruger ca. 100 millioner kr. på at spare på el, når dette ikke har nogen som helst CO2-effekt og ikke gør os mindre afhængige af Mellemøsten. Den store opgave er derimod at finde veje til energibesparelser i de huse, som opvarmes med naturgas og olie. Her taler mange om øgede afgifter. Det er muligt det virker, men problemet med grønne afgifter er, at de vender den socialt tunge nedad. Så hvis der ikke samtidigt sker en kompensation til de ringest stillede familier, er en sådan model naturligvis uacceptabel. Vejen frem er, at Danmark får et energisystem, som er fleksibelt og hvor vi kan bruge mange former for brændsler. I vores el- og fjernvarmeforsyning har vi allerede i dag denne fleksibilitet. Vi kan hurtigt skifte til kul, når trykket i gasrørene falder. Denne fleksibilitet skal vi naturligvis opretholde, og derfor må den planlagte udbygning med vedvarende energi ikke betyde, at kul trænges ud af elforsyningen. Kul vil være en nødvendig del af elforsyningen i mange år fremover. Og forpligtelsen til at reducere skal ensidig fokuseres på de områder, hvor vores afhængighed af Mellemøsten og Rusland er størst – nemlig på gas og olie. Og det må skal energisparepolitikken bidrage til at nå. Redigeret af branner d. 29-01-2009 21:41 |
| 26-01-2009 22:06 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@ErikTilsammen giver det et billede, som ikke løfter eller er god klimaindsatsen, og jeg mener da også, at hvis man måler DF på sine handlinger snarere end på deres program (alle politiske partiers programmer lyder jo i deres generalitet fornuftige), så er der ikke meget at komme efter. Har DF ikke haft en afgørende rolle i forsinkelsen af etableringen af vindmøller på land? Jammen når det nu ikke hjælper at stille møller op det bliver stort set bare værre omkring co2-udledning. Prøv en kold efterårsdag og besøge et stort centralt kraftværk hvor vinden blæser deres turbiner står stille med kulbåndet der flytter tons vise af kul ind i værket! det tonser derudaf! fordi byen skal bruge fjernvarme. Et mindre barmarksværk som blev etableret for mindre end 15 år siden nær langå til 45 mio for lidt over 200 huse, har nu nedlagt den gasmotor som producerede varme og strøm, simpel fordi de ikke kan komme af med el-produktionen. Nu afbrændes gas i kedel og 40-50 % af energien tabes i fjernvarmenettet. Man har med andre ord fordoblet forbruget at fossilenergi set i forhold til det oliefyr som stod i boligen før kraftværket blev etableret. Hvordan forholder du dig til at over halvdelen af brændsler inden for de sidste 25 år er omlagt til enten co2fri møllestrøm eller gas med den halve co2 udledning sammenlignet med kul, hvordan forholder du dig til at denne co2 reduktion simpelhed er "spist" op af de konflikter møller de giver. Se  Det er faktuelt sådan at hvis det spild som forekommer på studstrup værket ved århus hvis det blev bruget i omliggende byer som randers, silkeborg, Horsens mf. Der forekommer mere spild ved Århus i vinterhalvåret end århus forbruger. Det ene øjeblik opvarmes havvand fordi nu producere møllerne ikke og når det ikke blæser så forbruger byen ikke varme få timer efter producerer møllerne og nu stiger fjernvarmeforbruget og ergo bruges kun kul til at lave fjernvarme: hovedløst tåbeligt. Hvis denne spildenergi havde været nyttiggjort ved de omliggende byer havde vi set en samlet Co2 reduktion langt langt bedre end den minimale (mikroskopiske) co2reduktion møllerne har bevirket hvis der i det heletaget er tale om en reduktion. Hvorfor skal der stilles møller op hvis det ikke hjælper på noget som helst. Er det netop ikke det Morten Messerschmidt stiller spørgsmålstegn ved. Han ønsker nogle tiltag som faktuelt erstatter fossil energi fordi han ønsker en sikker energikilde til erstatning af importeret fossilenergi som så som sidegevinst giver co2 reduktion. I mine øjne (øre) lyder den mand fornuftig. |
| 26-01-2009 22:26 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Det du siger, lyder bestemt ikke godt, men jeg kan ikke se, at MM forholder sig tild en problemstilling overhovedet. Men du kan jo spørge ham, hvad han mener om sagen, så slipper vi for at tolke hans udtaleleser i relation til det, du beskriver. |
| 26-01-2009 23:15 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Erik Vindmøller er fine og de er meget gode til Co2reduktion hvis de virker sammen med varmepumper som erstatter fjernvarmeproduktion, så dels det kraftværk som før varmepumpen producerede strøm, nu udtages og varmeproduktionen erstattes af en varmepumpe og når kraftværket udtages kan i nu mere møllestrøm forbruges i de perioder hvor forbruget er vigende og mange produktioner tilfører el-energi til nettet. Varmepumpen kan nu forbruge den produktion som ikke kan forbruges i nettet. Eller man skal have en plan for at forbruge denne møllestrøm før man opstiller møller, som man fuldt og helt har undladt. Det er jo lige forhold som disse man glemmer når man bliver for ivrigt efter at gøre noget godt for miljø/co2-reduktion! Her Kosmos's link til DR se/hør. DR Radio den sidste fjerdedel er med MM, og der redegør han for hans stilling til Vedvarende energi mm. Redigeret d. 26-01-2009 23:19 |
| 27-01-2009 07:36 | |
| Jakob★★★★★ (9281) |
Erik Rolfsen Nissen skrev: Ja tak, så fik jeg kam til mit hår. Jeg tror, at det bliver for meget for mig at fordybe mig i. Jeg er mere interesseret i at finde nye gode metoder frem for at studere, hvor længe vi kan blive ved med at bruge de dårlige. Men jeg må da indrømme, at jeg alligevel er lidt nysgerrig. Hvad mener du om oliekilderne omkring Grønland..? Vil de ikke gøre en stor forskel..? Mit håb er, at vores omstilling til bæredygtig VE i Danmark kan gå så hurtigt, at vi kan tillade os at lukke for oliekilderne, før de er tømt. Men jeg erkender også, at danskerne er lidt "småtunge" i bagpartiet. Hvis du har ret i din vurdering af DF, så synes jeg, at det er meget bekymrende. Redigeret d. 27-01-2009 07:38 |
| 27-01-2009 21:14 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
For lissom at få en fornemmelse af, hvad peak oil betyder for de omstillingsprocesser, der skal sættes i gang i et meget hurtigere tempo end nu mod bæredygtighed kan nogen måske hjælpe mig med at regne ud, hvor mange vindmøller (på f.eks. 1 MW), der skal til for at holde den danske bilpark kørende. I 2006 var den danske transportsektors energiforbrug i PJ 216,7. Hvis vi antager, at olieproduktionen på globalt plan falder med 3 % om året efter peak oil i 2010, hvad betyder det så for omstillingen af energiforbruget i den danske transportsektor, hvis der skal være BAU (business as usual - hvad der ikke nødvendigvis behøver være tilfældet). Kan dette overhovedet lade sig gøre eller skal der sættes grænser for transportsektorens gymnastiske udfoldelser? |
| 27-01-2009 21:30 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hej Erik.I 2006 var den danske transportsektors energiforbrug i PJ 216,7. 216 Pj = 60 Twh Hvis biler i gennemsnit udnytter denne energi med 30 % skal der produceres 18 Twh el. Horns rev Producerer 0,6 Twh altså 30 gange horns rev's kapacitet. Med de nuværende møllepriser koster 18 Twh: 10 Milliarder. 60 Twh benzin/diesel koster ved 2 kr/l ex afgift: 15 milliarder Selv om der indtil mølleudbygningen tager til skal bruges kul produceret strøm er både økonomien og miljøreduktionen sammenlignet med benzin meget god. Kan dette overhovedet lade sig gøre eller skal der sættes grænser for transportsektorens gymnastiske udfoldelser? Lige så vel som ved varmepumper kan det lade sig gøre det krævet vist også her at man skal indstille sig på faldende priser. Fra www.ing.dk: Elbilerne er på vej til Danmark gennem et samarbejde mellem Dong og den israelske softwareudvikler Shai Agassi, der vil levere infrastruktur til elbilerne. Fremtiden byder på flere konkurrerende elbiler på det danske marked. DONG Energy offentliggør, at den danske energigigant og det californiske Project Better Place med stifter Shai Agassi i spidsen har indgået en aftale om at sende Renault-Nissans kommende elbil i handlen i Danmark. Det er planen, at Projekt Better Place Denmark indenfor de kommende år vil sende miljøvenlige, batteridrevne elbiler på gaden. Arbejdsdelingen bliver, at DONG skal levere den grønne strøm, mens Project Better Place skal levere den infrastruktur, der skal sikre en effektiv drift af elbilerne. Danskerne skal selv købe en elbil, men lejer batteriet af Dong på samme måde, som man tanker taletid på sin mobiltelefon. Ideen bag Project Better Place er nemlig, at batteriet i bilen skal enten lades op eller helt udskiftes på ladestationer rundt omkring i landet. Med projektet får danskerne i løbet af en overskuelig årrække mulighed for at vælge mellem både den norske Think City, der kommer til Danmark i begyndelsen af 2009 og Renault-Nissans model, som endnu ikke er sat i produktion. Gennem sit samarbejde med NEC i Japan har Nissan udviklet en avanceret litium-ion batteripakke, som opfylder elbilens krav og vil blive masseproduceret. »Med projektet håber vi at yde et væsentligt bidrag til at reducere CO2 -udslippet fra den danske vognpark. Vi får samtidig en hel ny mulighed for at lagre den ustabile elproduktion fra vindmøllerne, da elbilerne typisk vil blive opladet om natten, hvor udnyttelsen af energiproduktionen er lav,« siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy i en pressemeddelelse. DONG har indtil videre underskrevet et såkaldt "Letter of Intent", hvor man sammen med Project Better Place vil arbejde videre på et projekt, der skal bane vejen for, at danskerne kan få mulighed for at købe miljørigtige el-biler til en attraktiv pris. »Samarbejdet giver os mulighed for at udnytte vores ressourcer optimalt til fordel for miljøet. Sammen med DONG Energy vil Project Better Place sikre en miljømæssigt ren og bæredygtig tilgang til energi og transport,« siger Shai Agassi, CEO og stifter af Project Better Place i en pressemeddelelse. |
| 27-01-2009 22:48 | |
| Jakob★★★★★ (9281) |
Erik Rolfsen Nissen skrev: En vindmølle på 1 MW producerer ca. 2500 MWh pr. år. http://www.energiakademiet.dk/front.asp?id=73 1 Joule = 2.778 × 10 i w22;4. Wh http://en.wikipedia.org/wiki/Kilowatt_hour 1 PJ = 1 x 10 i 15. Joule http://en.wikipedia.org/wiki/Joule Er det nok, eller skal der mere til..? |
| 28-01-2009 11:04 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@Jakob Der skal nok mere til, for den slags regning er jeg ikke særlig god til. Kan du omsætte det i antal møller af 1 MW? |
| 28-01-2009 11:13 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Tak for din interessante redegørelse. Det, der interesserer mig i denne sammenhæng er ERoEI (energy returned on energy invested), altså netenergibalancen i de pågældende projekter. Da man for 100 år (eller deromkring) siden begyndte at udnytte olien var denne balance særdeles gunstig, idet man for en energiinvestering på 1 tønde olie fik 100 gange energi igen. Men det er ikke situationen længere. Den energi, vi i dag henter frem, er vanskeligere tilgængelig og blancen er ikke længere så gunstig, samtidig med, at miljøomkostningerne stiger. Der afgørende punkt nås der, hvor den energimængde man investerer for at frembringe energi til vores brug er lig med den energimængde, der kommer ud af anstrengelserne. Her stopper processen (i teorien), da der ikke kan frigøres energi til anden brug end til at frembringe energi til at frembringe energi. Hvad er ERoEI for fremstilling af batterier til biler? Hvad er ERoEI for fremstilling af brint til brug for brændsel i biler? |
Deltag aktivt i debatten Energi, omstilling og klima.:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Grøn omstilling.? | 9 | 22-04-2024 20:13 |
| Grøn omstilling i fremgang.? | 1 | 23-03-2024 20:29 |
| Den såkaldte "grønne" omstilling er helt og andeles urealistisk | 5 | 08-11-2022 08:58 |
| Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling | 74 | 18-06-2021 13:25 |
| Har Danmark fart nok på den klimaøkologiske omstilling..? | 29 | 24-09-2018 22:10 |
| Artikler |
| Thomas Meinert Larsen: Divestment som redskab til at fremme grøn omstilling |