Husk mig
▼ Indhold

Energisystem anno 2020


Energisystem anno 202006-07-2012 20:44
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Det kollektive varmesystem eller distributionssystem er det som bedst udnytter stordriftsfordele, som igen giver den bedste udnyttelse af de ressourcer, som er til rådighed! Man har energikilden et sted og kan kontrollerer miljøbelastning på en hensigtsmæssig måde, fra store centrale anlæg!

Smart Grid og timemålere: Det er et stort 'ufyldbart' hul, hvor samfundet kan hælde exorbitante milliardbeløb i under, en eller anden vision, om at fru Jensen vil vaske sit vasketøj på det rigtige tidspunkt... Det er jo selvsagt en dødssejler og et ressourcespild uden sidestykke, herunder har det samlede energisystem jo ingen problem med at forsyne Samfundet med den nødvendige el-energi fra møller, nordiske vandmagasiner, og effektive kraftværker som yder strøm af biomasse og gas. Og bliver det lavet rigtigt, kan det endda gøres meget billigt, og lægge beslag på endog meget få ressourcer (biomasse)!

Smart Grid og Balanceregulering er derimod store centrale kraftværker, som yder hele el-forsyningen sammen med møllerne og som Balanceregulerer 'on the fly' op imod en regionens forbrug.. Og det sammen med et overordnet trådløst netværk, som til stadighed har 'fat i' el-forbrugere, som vaskemaskine, lys, maskiner i industrien, ladere til el-biler osv. hvor en simpel on/off funktion kan slukke og tænde regionens forbrugere, når systemet i målepunkter i regionen (transformatorer) kender det løbende forbrug kan systemet afstemme balancen, herunder at systemet i f.eks. stikkontakt eller el-tavle 'ved' om en forbruger er tændt og klar til at aftage strøm dersom det er nødvendigt efter de 'indgivne' konditioner af brugerne.

Systembalance og alm. balanceregulering: I dag eller inden for nær fremtiden er princippet i frekvensomsætteren (princip i frekvensomformer) se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/1/10001/Udklip~122.PNG hvor energien lagres i en såkaldt mellemkreds (kondensatorer med kortids lagerevne), vil det fremadrettet via batterikapaciteter med stor lagerevne og som kan holde til uendelige op- og afladninger, være mulig, dels at optage overskydende energi i frekvensperioderne og herunder via frekvensomsætterne at indføje energi i perioderne så frekvensen er optimale og i orden. Altså ved at genbruge energien fra vekselstrømsperioderne. I dag udtager man energi fra perioderne og omsætter denne i el-patroner til fjernvarme og indføjer energi fra en kraftværks generator (groft sagt). OG netop disse frekvensomformerenheder bruges nu aktivt sammen med systembalance til balanceregulering (udtag af for meget energi i el-nettet) hvor energien lagres i batterier, sammen med det centrale kraftværks balanceregulering (effekt op og ned).. OG netop disse frekvensomsættere sammen med batterier, som virker i byområder og typisk ved den lokale transformator, kan nu dels via det overordnede styresystems evne til at udkoble forbrug i kritiske situationer for det samlede el-system ved f.eks. transformatornedbrug, højspændingsledninger som er defekte mm. NU kan disse frekvensomsætte 'fange og holde' det samlede el-system, når det overordnede forsyningsnet afbrydes, og det for en by samtidig med at alt forbrug, som kan kobles ud, det kobles ud og systemet 'holder' nu el-nettet i de ca. 30 sec det tager for dieselmotor eller andet at starte og forsyne nettet, indtil større enheder som gasturbiner, gasmotorer eller andet kan overtage forsyningen for en region, indtil en evt. transformatorfejl er rettet og det centrale kraftværk igen kan yde forsyning..

Varmeforsyning og kraftvarme: Hvis det antages 4 gange møllekapaciteten i dag og med udgangspunkt i Samsø Havvindmøllers endog meget lave produktionspriser over hele produktionstiden siden igangsættelse, og en udveksling med Nordens vandmagasiner, at 80 % af landets elforbrug kan dækkes herved, og navnlig at det kan gøres billigt og 'pålideligt'. Men udgangspunkt i det nuværende forbrug på 33 Twh årligt, skal danske kraftværker herefter yde 7 Twh el og de skal kan yde fuld effekt og herunder skal den nødvendige reservekapacitet være til rådighed.

Hvis man tager udgangspunkt i Fyn og Fynsværket! Så vil Fynsværket i måske en hel måned kunne komme til at ligge stille, når møller og udenlandsforbindelserne varetager el-forsyningen og varmeforsyningen via varmepumper.. Og hvis Odense forsynes via en stor dam, som varmepumper afsætter effekt i, når møllestrøm forbruges og vand fryses til is, så er spørgsmålet er der brug for kraftvarme fra Fynsværket, da kraftværket alt andet lige kommer til at forsyne endog meget begrænset, i de perioder i vinterhalvåret hvor der er brug for strøm!

EL-kapaciteten på Fynsværket bliver herefter betydelig, måske 1 Gw el-effekt fra store c/c anlæg med biomasse i dampsystemet, som kan regulerer hurtigt og kan holde til mange start og stop. OG netop lavtryksdelen (turbine) se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/1/10001/Udklip~120.PNG på et sådan anlæg, vil kunne laves så den både virker som lavtryksturbine til el-produktion, og senere i en varmepumpefunktion hvor generatoren nu virker som motorer og turbinerne virker som kompressorer til at øge vanddamp i tryk til fjernvarmeproduktion, når vand 'koges til is' se http://nhsoft.dk/work/FG23/Mar...tm.. NU virker gigantiske damme som holder fjernvarmevand til flere dag til forsyning af Odense og opland og virker ved Fynsværket, som varmepumper bygger effekt op i, og yder over 1 Gw fjernvarmeeffekt ved at fryse mere end 10.000 ton is pr. time.

NU bruger varmeproduktionen en del mere strøm via varmepumpefunktionen end reduktionen af strømproduktionen for den samme varmeproduktion, hvis fynsværket virker som kraftvarmeværk, hvor kondensatenergien afsættes ved fjernvarmetemperatur. Men det kan samlet set meget vel være en fordel, da strømmen fra meget store møllekapaciteter jo i mange situationer skal bruges 'fornuftigt' og selv om der bruges meget mere møllestrøm til fjernvarmeproduktion via varmepumpefunktionen, så virker det til at fynsværket yder mere strøm når damme varetager fjernvarmeforsyningen når der bruges brændsler, som der skal spares på, fordi værket nu kan kondenserer ved lave temperaturer. Men i praksis vil fynsværket når det er meget koldt og vindstille gennem lang tid, nu kunne yde fjernvarme på bekostning af en minimal mindre el-produktion..

Politik og fjernvarmeindustrien: Da Vattenfall på Fyn nu i praksis opnår noget nær monopol på energiforsyning af øen, som den danske lovgivning er skruet sammen i dag, men det kan reguleres i andre lande med effektive konkurrencelovgivninger og krav om gennemsigtighed i forretningen 'Energi og varme til Fyn', så det kan man også i Danmark! For der er ikke noget alternativ til store og rationelle kraftværksanlæg sammen med møller.

Hvis fjernvarmeindustrien vågner op og frigør sig at det planøkonomiske morads som omgærder branchen i dag, så kan branchen gå en meget stor fremtid i møde.. Og det betinger:

1) AT det kollektive distributionssystem både alm fjernvarme og kold fjernvarme, drives rationelt og effektivt under en samlet organisation for f.eks. Fyn og uden de vanlige lyssky evner til at flytte fjernvarmebrugernes penge derhen hvor man ønsker det og typisk over i kommunekassen og herunder nepotisme som trives inden for branchen i stor stil i dag..

2) AT det kollektive ejerskab af distributionssystemet som kunne være Fjernvarmefyn for hele Fyn, at de ser med åbne øjne på højtemperatur fjernvarmenettet omkring storbyerne og varmepumper og kold fjernvarme integreret med det alm. fjernvarmesystem, og at der laves en forretningsmodel så nye forsyningsområder med koldfjernvarme, at en bydel eller område konkret ved, hvad koster det at kobles på, og hvis man ønsker at forlade systemet igen, hvad koster det da, og netop det skal være en reel mulighed, som er meget vigtig for den folkelige bevidsthed om det samlede system! Og herunder at der til stadighed virker et styresystem som løbende giver brugerne mulighed, for dels at indgive de konditioner deres el-forbrug skal ske efter, og på samme måde med deres varmeforbrug. PÅ en måde så hele Fyn er integreret omkring Fynsværket og møllekapaciteter, distributionskapaciteter af varme og lokale leveranfører af både alm fjernvarme og lavtemperatur varme (som via en børs i praksis handler direkte med brugerne, via internetsystemer som er brugervenlige) og navnlig det overordnede el-nets faktuelle kondition, som skal styres centralt for hele Fyn. Og hvis ikke loven er, så noget sådant er mulig, så må den laves om! Og det i forlængelse af det exorbitante miljøsvineri branchen i dag står som exponent for..

OG med de nylige energiforlig hvor kul skal erstattes af biomasse, som udleder 25 % mere co2 end kul! Hvor mange procent af denne enorme mængde biomasse skal komme fra afdrift hvor skovarealerne fremadrettet eroderer med fatale følger for dyrelig, dyrediversiteten og jordens evne til at binde kulstof (Co2) oma, for at man mangedobler den samlede miljøbelastning i forhold til den nuværende meget høje miljøbelastning fra kraftvarme og fjernvarme...
06-07-2012 23:47
Jakob
★★★★★
(5477)
.




@delphi


Der er meget i dit oplæg, som jeg er uenig i, og det er for omfattende for mig at kommentere det hele.

Men selvom jeg ikke ved særlig meget om det, så tror jeg i hvert fald, at du undervurderer smart grid.
Ved du, om der er begyndt at komme resultater fra de forsøg, som kører på Bornholm..?

Der er også nogle elementer i det, som slet ikke er udbygget store nok endnu til, at det virkelig kan batte.
Prøv f.eks. at tænke på, at landbruget får EL drevne maskiner. Der vil være lange perioder hvert år, hvor deres batterikapaciteter slet ikke bliver udnyttet, og de i stedet kan komme resten af samfundet til gavn.
Og i sommerferien, hvor landbruget skal bruge maskinerne for fuld kraft til høst, så er den private EL-bilejer på ferie i udlandet, mens hans EL bil står i garagen og kan stille hele sit batteri til disposition.

Jeg tror også, at du undervurderer Fru Jensens lyst til at medvirke til et grønt energiforbrug. Det skal blot være rentabelt, praktisk muligt og forsvarligt, og hun skal vide hvordan.




.
07-07-2012 10:08
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Der er meget i dit oplæg, som jeg er uenig i, og det er for omfattende for mig at kommentere det hele.

Men selvom jeg ikke ved særlig meget om det, så tror jeg i hvert fald, at du undervurderer smart grid.
Ved du, om der er begyndt at komme resultater fra de forsøg, som kører på Bornholm..?

Der er også nogle elementer i det, som slet ikke er udbygget store nok endnu til, at det virkelig kan batte.
Prøv f.eks. at tænke på, at landbruget får EL drevne maskiner. Der vil være lange perioder hvert år, hvor deres batterikapaciteter slet ikke bliver udnyttet, og de i stedet kan komme resten af samfundet til gavn.
Og i sommerferien, hvor landbruget skal bruge maskinerne for fuld kraft til høst, så er den private EL-bilejer på ferie i udlandet, mens hans EL bil står i garagen og kan stille hele sit batteri til disposition.

Jeg tror også, at du undervurderer Fru Jensens lyst til at medvirke til et grønt energiforbrug. Det skal blot være rentabelt, praktisk muligt og forsvarligt, og hun skal vide hvordan.


NU er mit udgangspunkt: Hvis det samlede energisystem bliver udlagt omkring møller, de nordiske vandkraftværker og effektive kraftværker, at så er det ikke noget problem at producere den strøm landet skal bruge, og sammen med varmepumper kan vi endda ende op med at bruge betydelig mindre af det halm, flis mm som bruges i dag bare til at opvarme fjernvarmevand med..

Balanceregulering: Dels er der forholdet at selve perioderne skal være i orden og herunder at systemet skal være i balance så der aftages lige så meget effekt som der puttes ind i el-nettet. Og det kan et simpelt trådløst net-værk for en landsdel sammen med enheder i el-tavler eller stikkontakter at det herefter kan ind- og udkoble forbrug og det sammen med at et stort kraftværk styrer effekt sammen med forbruget og det vil virke.. Eller det som er det overvejende sigte er ikke at styre forbruget efter møllestrømmen eller lægge forbruget om natten eller andet men at holde kvaliteten af strømmen og nettet i orden og at kunne styre nettet i kritiske situationer ned nedbrud af transformatorer eller andet...

Nej jeg kender ikke til projektet på Bornholm, men kender lidt til det man har foretaget sig i Ringkøbing - Skjern omkring biogas og et stort projekt omkring møller og biogassen.. Efter min bedste overbevisning så er det så enorme pengebeløb som sendes ind i projekter hvor de eneste som har nogen gavn heraf er projektfirmaerne, og det overordnede resultat er middelmådigt, men ekstrem bekostelig..
Redigeret d. 07-07-2012 10:12
10-07-2012 23:31
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
På Ing.dk/debat fremfører forskellige debatører, at nu kan rene naturgaskraftværker som kan stoppe og starte i det uendelige, at de kan udnytte naturgas til 65 % el.

SÅ et energisystem som bruger møllestrømmen forlods til el-forbrug og varmepumper hvor varmeproduktionen gemmes i vand så kun møllestrømmen producerer varme og så disse effektive kraftværker sammen med en krafttig udbygning med møller.. Og resultatet er at der skal bruges et absolut minimum af brændsler, for at yde landet strøm og varme...
Redigeret d. 10-07-2012 23:31




Deltag aktivt i debatten Energisystem anno 2020:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik