Husk mig
▼ Indhold

Er det en joke?


Er det en joke?02-05-2017 08:50
John Niclasen
★★★★★
(2494)
Denne tråd er til det klima-relateret, hvor der er tvivl, om det er en joke.

National Center for Atmospheric Research (NCAR) i Boulder, Colorado, USA, har en afdeling for modellering af Jord Systemet kaldet:
Community Earth System Model (CESM).

Deres kendte atmosfære model hedder Community Atmosphere Model (CAM).
Den seneste tilføjelse til denne model er Single Column Model, kaldet

SCAM

Kilde: CCSM3.0 Community Atmosphere Model (CAM)
Tilknyttet billede:

RE: Sne Colorado02-05-2017 09:23
John Niclasen
★★★★★
(2494)
Tråden kan også benyttes til kolde fakta, som ufrivilligt måske bliver lidt komiske.

I Denver, Colorado, ikke lagt fra Boulder, skulle der også have været en klima-march i lørdags, men den blev aflyst p.gr.a. sne.

Kilde: Winter Blast Putting Climate Protests On Ice In Colorado

Nogle deltagere i protesten stod dog imod det seriøst kolde vejr godt beskyttet af syntetisk plastik vintertøj fabrikeret af petroleumsprodukter, for at protestere mod fossile brændstoffer og global opvarmning.

Kilde: Tweet
Tilknyttet billede:

02-05-2017 09:38
Kosmos
★★★★★
(4173)
Nogle deltagere i protesten stod dog imod det seriøst kolde vejr godt beskyttet af syntetisk plastik vintertøj fabrikeret af petroleumsprodukter, for at protestere mod fossile brændstoffer og global opvarmning

- jeg synes stadig, vi har hørt meget lidt 'efterklang' fra vore hjemlige manifestationer!? Weekendavisen havde et lille læserindlæg fra professor Peter Sandøe (som ikke deltog).
Jeg har vedhæftet et uddrag vedr. videnskabelig skepsis.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 02-05-2017 09:39
02-05-2017 13:51
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1673)


Hvis dette rent faktisk er Peter Sandøes ord, "Kosmos" citerer, så må man blot sige, at han udviser en meget forbløffende mangel på forståelse af mange helt grundlæggende forhold mht. forskningens rolle, som faktisk gør ham uegnet til at bestride sine tillidshverv. Og det har intet at gøre med, om man mener noget bestemt om klima.

Forskere, der sætter sig sammen og redegør for, at der er en klokkeklar sammenhæng mellem radioaktiv stråling og kræft (eller rygning og kræft, CO2 og opvarmning eller kalorieindtag og overvægt), påtager sig ikke i mindste måde en politisk rolle. Det gør de derimod, når de går fra at sige, at

A:Forskningen viser, at rygning giver kræft / CO2 forårsager opvarmning af jorden

til f.eks at sige

B:Forskningen tyder på, at rygning bør forbydes på private værtshuse / fossile brændstoffer skal udfases

A er deskriptive udsagn, som kun folk, der er helt uvidende om kræft/klimaforskningen de sidste +50 år (eller er uærlige) kunne finde på at bestride. (Betingede udsagn om, at hvis man politisk ønsker at begrænse antallet af kræfttilfælde/den globale opvarmning, er det nødvendigt at sætte ind overfor adgangen til at kunne ryge/sænke CO2-udslippet, falder også ind under deskriptive udsagn)

B er derimod præskriptive udsagn om, hvilken politisk konsekvens, man mener bør drages af A. Dette har forskere ingen særlig autoritet indenfor.

Man behøver ikke at mene noget bestemt om B, fordi man konstaterer A; man kan helt uproblematisk sige, at ja, selvfølgelig er rygning da usundt, men det er jo folks eget frie valg og problem, og hvis ikke man bryder sig om røg, er der efterhånden rigeligt af røgfrie steder, man kan gå hen (eller a la Lomborg anno 2017, at ja, CO2 giver opvarmning, men det er bedre og billigere at tilpasse os ændringerne end at bekæmpe udledningen). Det er f.eks et parti som Liberal Alliances politik mht. rygeloven, og det finder jeg ganske fint og fornuftigt. Det er i samme dur helt forståeligt, at folk brokker sig over kræftlæger, der siger B uden at forstå, at de dermed gør sig til politikere - og de rigtige politikere skal naturligvis heller ikke bare uden videre bøje sig for eksperters præskriptive udsagn.

Men hvis ikke kræftlæger/klimatologer må komme med et udsagn som A på baggrund af deres forskningsekspertise, er der slet ingen grund til overhovedet at have forskerrådgivning. A skal politikere derimod bøje sig for - og når ikke de vil det, har vi det problem, som Bearden korrekt beskriver.
Og Ian Bearden beskriver netop denne afgørende distinktion mellem deskriptive og præskriptive udsagn meget udtrykkeligt:

Hvordan man vælger at forholde sig til fakta, er til politisk debat, men ikke det faktum, at de er fakta.


- så når Sandøe tilsyneladende tror, at Bearden og andre "forlader forskerrollen" ved at sige A, bevæger han sig ud på det spor, hvor ethvert aldrig så faktuelt udsagn ender med bare at gøres til "et synspunkt". Man kan altid finde én eller anden med en fin titel a la Niels Harrit, der insisterer på, at 11. september 2001 var en sammensværgelse, at Jorden er hul eller at der slet ingen sammenhæng er mellem skattetryk og motivation til at arbejde længere, hvis man leder tilstrækkeligt længe - og hvis alle på denne måde bare kan vælge at tro på det, der passer dem, gør det enhver debat om evidensbaseret politik helt meningsløs.

For selvfølgelig kan de fleste fornuftige mennesker udmærket indse, at modsat i hundetræning kan to politikere sagtens begge bøje sig for samme fakta og alligevel legitimt drage vidt forskellige politiske konklusioner - og hvis det er for højt et kompleksitetsniveau for Peter Sandøe, skulle han nok finde sig andet og mindre intellektuelt krævende arbejde.

Redigeret d. 02-05-2017 13:59
02-05-2017 14:58
Kosmos
★★★★★
(4173)
Hvis dette rent faktisk er Peter Sandøes ord, "Kosmos" citerer, så må man blot sige, at han udviser...

- som det vel nogenlunde tydeligt fremgår, ar der tale om et skærmbillede fra avisens 'E-udgave', så selve autenticiteten kan der næppe sættes '?' ved.

- og hvis det er for højt et kompleksitetsniveau for Peter Sandøe, skulle han nok finde sig andet og mindre intellektuelt krævende arbejde

- interessant...de betragtninger synes jeg da, du skulle gentage i en replik i Weekendavisen ('Idéer'), hvilket nok en forudsætning for, at Peter Sandøe (+ avisens øvrige læsere) overhovedet ser det! Hvis du sender det i dag, burde det kunne nå avisspalterne på fredag.
02-05-2017 16:34
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1673)
Det vil jeg faktisk gerne forsøge, men jeg når det ikke i tilstrækkelig salonfähig form til i kveld. Måske næste fredag.

Men inden da kunne jeg af ren nysgerrighed faktisk være interesseret i at høre din eller andres ligesindedes mening: Synes du/I - i ramme alvor og ved nærmere eftertanke - at Sandøes ord er fornuftige og begavede? At sige, at forskere ikke kan levere fakta til grund for politiske beslutninger, fordi der er videnskabelig usikkerhed om alt, er postmoderne pseudointellektualiteter af præcis den type, som Foucault og lignende typer har haft held til at vildlede generationer af forvirrede humanister med. Og bare at slå fast, at det er vigtigt at være skeptisk, er banalt grænsende til det, afdøde Mads Holger ville have kaldt "elitedumt" ifht., hvordan videnskabelig erkendelse rent faktisk kommer i stand:

Forsker: "Vores bedste viden tyder på, at 50-punds kanonkugler af bly har det med at falde ned igen, når de bliver skudt af!"

Sandøe: "Det er vigtigt at turde træde ud af geleddet og gå mod strømmen og udfordre den gældende mening på bjerget! Vi må huske den videnskabelige usikkerhed og den organiserede skepsis! (og måske spillepladen til bullshit-bingo ved samme lejlighed)".


Der er ikke ét eneste faktuelt forhold, man ikke kan bestride ud fra Sandøes skabelon, og udsagn, der dumper ikke-testen, er som bekendt blot platituder. Støj, om man vil. Det er jo netop det (pseudo)intellektuelle grundlag for det, man ofte betegner som "postfaktualisme": At eftersom alt alligevel er usikkert (eller udspringer af politisk/økonomisk eller anden dunkel egeninteresse), kan alle bare vælge at tro på hver sit sæt af "alternative" fakta.

Og uanset konkrete uenigheder om klimapolitik er "March for videnskaben" jo ikke en venstre- eller højreorienteret manifestation. En initiativtager som amerikaneren Mark Lynas har jo direkte været ude at sige, at hvor højre side må pakke deres pseudoskepsis overfor klimavidenskaben (og evolutionsbiologien) sammen, må venstre side modsat pakke deres lige så ubegrundede skepsis overfor f.eks genteknologi eller atomkraft sammen.

Og igen: at pakke alle disse typer ubegrundet skepsis overfor fakta sammen betyder ikke, at man rent politisk eller personligt nødvendigvis skal drage bestemte politiske konklusioner deraf. Det er helt legitimt at sige, at man foretrækker en Bjørn Lomborg-tilgang til klima med tilpasning fremfor CO2-begrænsning - eller at man hellere vil købe økologisk mad fra en type jordbundent landbrug, man kan forholde sig til. Det kan man sagtens sige uden at behøve at benægte den mest banale atmosfærefysik gennem 200 år, som f.eks John Niclasen gør det - eller uden at behøve at opfinde vrangforestillinger om, hvordan GMO-fødevarer forvandler mennesker til Hulk-lignende mutanter og zombier og ville "have generne ud af maden".

Man kunne formentlig sige det samme med økonomisk forskning (som ikke lige er mit felt), hvis det kan øge forståelsen: Den økonomiske forskning siger mig bekendt, at lavere skatter alt andet lige giver højere vækstrater - men det kan man da sagtens anerkende og alligevel gå ind for et samfund med lidt lavere økonomisk vækst, der til gengæld er mere ligeligt fordelt, og opkræve skatter som i Skandinavien, fordi man prioriterer andre ting højere end ren rå økonomisk vækst. Bare man gør det med åbne øjne i erkendelsen af, at der så er nogle andre målsætninger, man dermed vælger fra, er det helt fint og uproblematisk.

Det er netop det, Ian Bearden slår fast, at det "at politikere bøjer sig for fakta" handler om - og det synes jeg da er en ret simpel pointe, som jeg ikke forstår, at en vistnok begavet mand som Sandøe åbenbart ikke har tænkt over. Synes du ikke?
Redigeret d. 02-05-2017 16:43
02-05-2017 17:38
Kjeld Jul
★★★★★
(2271)
CBH
Du weichst aus - hvis du ikke har tid til at fremlægge dine betragtninger i kveld,synes jeg du skal vente til på fredag,det er Sandøe du skal tage diskussionen med og ikke med debattørerne her på Klimadebat - deres meninger og den efterfølgende meningsudveksling med dig,vil kun afspore den videre diskussion mellem dig og Sandøe .
02-05-2017 19:33
Kosmos
★★★★★
(4173)
Synes du ikke?

- nu citerede jeg faktisk kun Sandøe, fordi hans var en af de få (post festum) kommentarer til marcherne, jeg overhovedet har bemærket!(?).

Men nu har jeg gennemlæst indlægget igen, og min konklusion må være, at Sandøes betragtninger da forekommer (mig) ganske rimelige og afbalancerede: Forskning anskuet som 'organiseret skepsis' synes jeg er en rammende metafor og synspunktet, at der næsten altid vil være videnskabelig usikkerhed og modstridende videnskabelige teorier og tolkninger, er jeg da ganske enig i - tyngdekraften (eller tyngdekræften, som den kaldes i den (noget ubehjælpsomme) artikel, der henvises til) samt bilerne på motorvejen bliver vel i praksis også yderst sjældent anfægtet?!

Jeg synes, at du overfortolker Sandøes betragtninger ad absurdum, og jeg er enig med Kjeld Jul i, at du må konfrontere dem dér, hvor de er fremsat.

Jeg har til orientering placeret hele kommentaren her.
03-05-2017 00:19
John Niclasen
★★★★★
(2494)
Kosmos skrev:
Men nu har jeg gennemlæst indlægget igen, og min konklusion må være, at Sandøes betragtninger da forekommer (mig) ganske rimelige og afbalancerede: Forskning anskuet som 'organiseret skepsis' synes jeg er en rammende metafor og synspunktet, at der næsten altid vil være videnskabelig usikkerhed og modstridende videnskabelige teorier og tolkninger, er jeg da ganske enig i - tyngdekraften (eller tyngdekræften, som den kaldes i den (noget ubehjælpsomme) artikel, der henvises til) samt bilerne på motorvejen bliver vel i praksis også yderst sjældent anfægtet?!

Ja, måske for sjældent?


Det er meget rammende, at der i denne tråd henvises til flg. artikel i Uniavisen om Ian Bearden og Copenhagen March for Science:

>>Tyngdekraftens eksistens burde ikke være op til politisk debat<<

Ian Bearden udtaler:
Fordi nogle politikere ser stort på den videnskabelige konsensus og ekspertise, uden at det får konsekvenser. Fordi nogle af dem selv kan vælge, hvilke fakta, de gerne vil tro på, og hvilke, de ikke vil tro på. Men fakta – f.eks. at tyngdekræften [sic] eksisterer – burde ikke være op til politisk debat. Hvordan man vælger at forholde sig til fakta, er til politisk debat, men ikke det faktum, at de er fakta.

Er det en joke?

At nævne tyngdekraften er netop et glimrende eksempel på, at der findes forskellige tolkninger.

De fleste kender Newtons fortolkning om tyngdekraften. En videnskabsmand skrev for snart 100 år siden flg. omkring en alternativ og overlegen fortolkning af, hvad tyngde er:

The nature of gravitation has seemed very mysterious, yet it is a remarkable fact that in a limited region it is possible to create an artificial field of force which imitates a natural gravitational field so exactly that, so far as experiments have yet gone, no one can tell the difference.

...
Another example of an artificial field of force is the centrifugal force of the Earth's rotation.

I et af de første kurser i fysik på universitetet lærer man, at centrifugalkraften er fiktiv, hvorimod centripetalkraften er reel. Det har man vidst siden Newtons tid, og det var vist Robert Hooke (bl.a. kendt for Hookes Lov), der foreslog det for Newton.

Og videre skriver videnskabsmanden:

A gravitational field of force is precisely equivalent to an artificial field of force, so that in any small region it is impossible by any conceivable experiment to distinguish between them.
In other words, force is purely relative.

Mange har nok gættet, at denne alternative udlægning af tyngde er Einsteins Generelle Relativitetsteori, men det er ikke Einstein, som skriver. Det er astronomen Arthur S. Eddington i bogen "Space Time and Gravitation" fra 1920. Einstein mente desuden, det var den bedste beskrivelse af hans teori, som Eddington var ophavsmand til. Og i denne udlægning (General Relativitet) er tyngde slet ikke en kraft i traditionel Newtonsk forstand! Den er fiktiv!

Argumentet her er ikke, at det er store videnskabsmænd, der udtaler sig (de var store videnskabsmænd). Det er det, der bliver skrevet, der er argumentet.

Når man så læser Ian Beardens udtalelser, så kommer man jo nemt til at få den tanke, at vi her ser en politisk aktivist og ikke en videnskabsmand. Det er lidt sjovt på en lidt tragisk måde, nærmest tragikomisk.

Peter Sandøes bemærkninger om skepsis og tolkninger er korrekte.

Billedet er af Arthur Stanley Eddington. Han skrev historie!
Det kommer Ian Bearden nok ikke til.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 03-05-2017 00:56
03-05-2017 02:46
Emeritussen
★☆☆☆☆
(57)
Sjovt at se Bugge tilbage i spinatbedet.
Gi'r mindelser om en anden "videnskabsmand", der havde det med at latterliggøre andre, der satte spørgsmål ved hans forskning. Videnskabsmand i citation for han var sjælden uheldig med sine "forskningsresultater" og anvisninger til befolkningen.
Jeg tænker på Arne Astrup, der vel har den - for ham - kedelige rekord, at 100% af hans årtier lange "forskning" ramte 100% forkert. Gu' ved hvor mange millioner - hvis ikke milliarder - han og hans ernæringsforskning fik brændt af.
Gad godt have været en flue på væggen, den dag det gik op for arme Astrup, at alt hvad han havde påstået var det værste vrøvl.
Det er flot flot - endda dygtigt - af Bugge at erkende, at en afskudt kanonkugle nok falder ned igen.
En skønne dag finder Bugge måske ud af, at dette så ikke altid er tilfældet.
Måske Bugge kunne underholde os med, hvordan tyngdekraften virker?
Er det en tiltrækkende kraft, eller er det en skubbende kraft?
Jeg er sikker på at Bugge med stor sikkerhed kan afgøre det.
Ligeså kunne han måske også forklare den afkøling der opleves i dag globalt!
Sjovt, hvis det skulle lykkes ham, at jokke hele spinatbedet ned.
03-05-2017 10:48
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1673)
Men nu har jeg gennemlæst indlægget igen, og min konklusion må være, at Sandøes betragtninger da forekommer (mig) ganske rimelige og afbalancerede: Forskning anskuet som 'organiseret skepsis' synes jeg er en rammende metafor og synspunktet, at der næsten altid vil være videnskabelig usikkerhed og modstridende videnskabelige teorier og tolkninger, er jeg da ganske enig i - tyngdekraften [...] bliver vel i praksis også yderst sjældent anfægtet?!


Du forstår tilsyneladende (heller) ikke rigtig sagens kerne: Vi er alle helt og meget banalt enige om, at forskning er "organiseret skepsis" (det er en helt klassisk metafor, som Sandøe ikke selv har fundet på); at der altid er videnskabelig usikkerhed; at "fakta" blot er det, der er alment accepteret i videnskaben pt., og at vi i princippet aldrig kan vide, om vi overhovedet ved noget. Den slags indsigter kan ryste mange 1.G-elever i deres grundvold, når de kommer til undervisningen i filosofi eller Naturvidenskabeligt grundforløb med en almindeligt-bøvet forestilling om, at "fakta" er urokkelige, evigtgyldige sandheder. Den almindelige reaktion på denne aha-oplevelse er en fornemmelse af, at jamen hvis det hele er så usikkert, hvordan kan vi så overhovedet vide noget som helst? Også på 1. år af universitetet sidder der som regel nogen bagest i lokalet og føler sig kloge, når de siger, at vi slet ikke kan vide, om vi eksisterer, eller om der er en virkelighed derude. Det er disse trivialiteter, som Mads Holger rammende betegnede som "elitedumhed", og som vi har vænnet os til, at generationer af franske postmodernister har grundlagt hele karrierer (og ødelagt talrige humanistiske fakulteter) på at spinde endog særdeles langt videre ud ad tangenten over.

Det er mere overraskende, at Sandøe også stopper, her, for offentligt ansatte filosoffer og særlige etiske rådgivere som ham burde have et primært mål om at hæve niveauet lidt - op til den interessante debat om, hvad vi så på dette grundlag rent faktisk og ikke-trivielt kan mene at vide noget om. For hvis der ikke var andet i forskning end den trivielle indsigt i, at alting er usikkert, var der slet ingen grund til at gøre sig ulejligheden med at bedrive forskning - og da slet ikke til at ansætte filosoffer til at udtale trivialiteter herom heller.

For i praksis er det sådan i videnskaben, at ingen længere stiller spørgsmål til det grundlæggende i evolutionsteorien, pladetektonikken, tyngdekraften eller den menneskeskabte opvarmning. Der eksisterer faktisk ikke sammenhængende eller evidensbaserede forestillinger, der udfordrer det grundlæggende i disse teorier - og det gør der ikke, fordi de netop har overlevet mange årtier og århundreders skepsis og medfølgende forsøg på at pille dem ned. Hvis man på det ikke-trivielle plan skal udfordre disse teorier på en frugtbar måde, skal man derfor have noget konkret at basere sin skepsis på, der hæver sig over det banale i, at det hele i teorien godt kunne være forkert.

Derimod eksisterer der en betydelig politisk skepsis overfor en hel del af disse teorier, fordi de strider mod mange menneskers traditionelle forestillinger eller/og økonomiske interesser. Og fordi de fleste politikere (og mennesker generelt) ikke kan lide at indrømme direkte, at deres skepsis er usaglig ("jeg har ikke lyst til at anerkende global opvarmning, fordi det vil få mine aktier til at falde i værdi" eller "jeg nægter at tro på sammenhængen mellem skattetryk og konkurrenceevne, fordi det truer min socialdemokratiske grundfortælling"), prøver de som oftest hellere at finde et faktoidt alibi ("alternative fakta").

Det er denne politiske benægtelse/bortforklaring af fakta (som både højre og venstre side bedriver), som "March for videnskaben" vender sig imod - og det forstår jeg ikke, hvorfor noget oplyst menneske kan have noget problem med. Jeg bliver ikke klogere på dette spørgsmål af at læse Sandøes småskriblerier.

Jeg synes, at du overfortolker Sandøes betragtninger ad absurdum, og jeg er enig med Kjeld Jul i, at du må konfrontere dem dér, hvor de er fremsat.


Nu fremsatte du selv Sandøes betragtninger her, så derfor konfronterede jeg dem naturligt nok også her. Jeg bor ikke i Danmark længere og læser ikke danske aviser. Hvis ikke du bryder dig om, at folk forholder sig til noget, du poster, hvorfor så egentlig overhovedet spilde din og min tid med at slå det op?

Og "overfortolkning"? Jeg citerer stort set blot Sandøe selv. Han skriver, at forskningens rolle i den politiske proces ikke er at levere færdige fakta til politikerne, fordi der altid er usikkerhed, og at forskere, der udtaler sig om, hvad der er sikkert eller farligt, forlader forskerrollen og bliver politikere. Og hertil er kun at sige, at nej, forskere, der udtaler, at rygning giver kræft, eller CO2 global opvarmning, ikke i mindste måde forlader forskerrollen, og at usikkerheden omkring disse spørgsmål i praksis er uhyre lille, og at forskeres rolle i den politiske proces netop er at levere disse faktuelle bidrag til politikerne. (Hvad politikerne så herefter vælger at gøre på denne baggrund, har forskerne derimod ingen autoritet indenfor - og det er her, den interessante debat ligger mht., hvordan man med rette kan kritisere forskerstanden for at politisere, når ikke den forstår denne vigtige skelnen. Men her springer Sandøe desværre helt over).

Men det var selvfølgelig min egen fejl, at jeg selv spurgte om din mening i en naiv forestilling om, at det kunne føre noget frugtbart med sig, eller at du måske havde gjort dig en lille eftertanke om dine egne citerede indlæg. Det skal jeg være den første til at beklage. Jeg er ude af træning med klimadebat.dks stampublikum. Jeg lover, det ikke gentager sig.
Redigeret d. 03-05-2017 10:59
03-05-2017 13:25
Kosmos
★★★★★
(4173)
Hvis ikke du bryder dig om, at folk forholder sig til noget, du poster, hvorfor så egentlig overhovedet spilde din og min tid med at slå det op?

- hvor har jeg udtrykt, at jeg ikke bryder mig om, at folk forholder sig til noget, jeg poster? Intetsteds, mig bekendt!(?). Jeg siger blot, at hvis du (som jeg ser det) vælger at overfortolke Sandøes udsagn, så må du imødegå ham direkte.

Så synes jeg iøvrigt, du med dine eksempler implicit udtrykker, at 'forskning' kun omfatter naturvidenskab, hvilket da langt fra er tilfældet! DR omtalte fx. her til morgen en undersøgelse fra Aarhus Universitet, der konkluderer, at 'modersmålsundervisning' ikke befordrer indvandrerbørns tilegnelse af dansk, integration mv. Dette affødte flux en ophidset indsigelse fra skoleledernes formand, der vist bla. gjorde gældende, at undersøgelsen var 'for lille', selvom den angiveligt havde omfattet 6000 børn!(?). Claus Hjortdal udtrykker måske også hermed 'postfaktualisme'?
03-05-2017 15:11
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1673)
Jeg foirholder mig alene til hans egne direkte ord sort på hvidt. Når Sandøe skriver, at forskere, der udtaler sig om, hvad der er sikkert eller farligt, forlader forskerrollen og bliver politikere, så tager jeg det som udtryk for, at han faktisk mener, at forskere, der udtaler sig om, hvad der er sikkert eller farligt, forlader forskerrollen og bliver politikere. Og hertil svarer jeg blot, at nej, selvfølgelig forlader forskere, der sætter sig sammen og fortæller politikerne, at rygning giver kræft, CO2 opvarmning og et marginalskattetryk på +70% mere skatteunddragelse og sort arbejde, ikke forskerrollen af den grund, men fortæller en videnskabeligt set helt ukontroversiel og banal empirisk forskningsbaseret konklusion. Ret så enkelt og ukontroversielt, skulle man mene.

Der er knapt nok tale om fortolkning - det er rent bogstavelig læsning. Hvis du i ramme alvor ser dette som "overfortolkning", så besidder du objektivt en beskeden evne udi indenadslæsning.

Og samfundsforskningen er ikke lige min stærke side, så derfor er mine eksempler primært fra den verden, jeg kender; men jeg bringer da også andre eksempler, så den indvending forstår jeg heller ikke.

For ja, naturligvis gælder der da ganske de samme regler for solide, empirisk underbyggede forskningskonklusioner fra andre videnskaber som for naturvidenskaben. Jeg er ikke bekendt med forskningen i modersmålsundervisning og følger som sagt ikke med i danske medier - men generelt betragtet vil jeg da helt klart sige: hvis man har lavet en stor undersøgelse af 1000vis af børn med deltagelse af talrige af landets fremmeste eksperter, der klart konkluderer "op!", og én skoleleder så straks afviser dette med henvisning til, at han kender én med en vistnok næsten afsluttet BA i pædagogik fra Maribo Universitet, der siger"ned",

- så ja, så er det da så afgjort manglende respekt for fakta på præcis samme måde som i de andre beskrevne sammenhænge.
Redigeret d. 03-05-2017 15:12
RE: March for Science03-06-2017 11:59
John Niclasen
★★★★★
(2494)
Marchen fortsætter (PDF)

Under denne overskrift bringer Aktuel Naturvidenskab en artikel om en ny forening.

March for Science den 22. april blev en succes. Arrangørerne bag marchen i København har nu etableret en forening, der skal fortsætte græsrodsarbejdet med at sætte viden og faglighed på dagsordenen i samfundet.

Bred opbakning
Selv om marchen udsprang af en amerikansk kontekst, var det fra starten klart, at der i Danmark er et behov for at råbe vagt i gevær og ikke bare lade udokumenterede holdninger dominere debatten og beslutnin-
ger i samfundet.

Er det en joke?

Seniorforsker ved DTU Space, Jens Olaf Pepke Pedersen, havde en artikel i Børsen i forb. m. March for Science:

Seniorforsker: Forskere demonstrerer for videnskaben - eller er det mere en march for deres holdninger?

Jens Olaf Pepke Pedersen skriver bl.a.:
Først og fremmest mener jeg ikke, at marchens politiske dagsorden har meget med videnskab at gøre. En gruppe amerikanske forskere fik inspiration til marchen, da de oplevede, hvordan "Women's March on Washington" kunne samle 2,5 millioner kvinder verden over i en protest mod Trumps indsættelse som USA 45. præsident.

Fire dage efter, at lyserøde "pussyhats" havde fyldt gadebilledet, lancerede de "March for Science" i en Facebook-gruppe, som i løbet af en uge fik flere hundredtusinde medlemmer.

Forskermiljøet er rødt

Det vedhæftede billede viser stifterne af den nye forening, Anja Andersen, astrofysiker ved Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet og med i bestyrelsen på Københavns Universitet, samt Jens Degett, formand for Danske Videnskabsjournalister. Det forventes, at de også i fremtiden vil marchere i takt for de politisk korrekte holdninger.
Tilknyttet billede:

06-06-2017 17:30
John Niclasen
★★★★★
(2494)
Apropos Jens Degett, så er han arrangør for en stor konference for videnskabsjournalistik, som løber af stablen i København i juni.

Dette kan man læse om i en artikel i Uniavisen:

Universiteterne bærer medansvar for stigende mistillid til forskerne

Det virker som om, Jens Degett ikke kan forstå mistilliden. Jeg fornemmer, mistilliden øges ved at marchere i takt for de politisk korrekte holdninger. Den planlagte konference har også klima på programmet.

Netop etik i videnskabsformidlingen og falske nyheder er et af hovedtemaerne for konferencen Bringing Science Forward, som bliver afholdt i København 26.-30. juni. De to andre er dækningen af klimaforandringer og det ændrede medielandskab med fremkomsten af de sociale medier.

Og han har allieret sig med selveste Katherine Richardson, så danskerne forhåbentlig kan forstå, er der er al mulig grund til klima-alarmisme.

Arrangørerne forventer, at en del af konferencen vil foregå på Københavns Universitet, som også stiller med rektor Henrik Wegener og klimaforsker Katherine Richardson blandt talerne.

Det er ikke en joke!




Deltag aktivt i debatten Er det en joke?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
En joke?318-02-2007 02:35
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Sverige forbyde alle benzin- og dieselbiler fra 2030 som foreslået af klimaministeren?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik