Er mere snestorm i DK en konsekvens af GW..?
| Er mere snestorm i DK en konsekvens af GW..?16-12-2012 14:50 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. I klimadebatten kan man komme ud for spørgsmålet: "Hvor bliver vandet af..?" Det kan opfattes som et retorisk spørgsmål fra en skeptiker, som ikke tror på, at global opvarmning har nogen mærkbar betydning. Men jeg vil nok mene, at man også her i Danmark må være både døv og blind, hvis man ikke kan se det. Skybrud har for længst kostet det første dødsoffer og flere milliarder kroner ( se evt. tilknyttet billede. ). Andre vil måske så sige, at de ikke tror på global opvarmning, fordi vi i Danmark i år har fået en del sne allerede i december. Mit spørgsmål er så, om der også er en sandsynlig sammenhæng med global opvarmning, hvis vi får mere voldsomt snefald og kraftigere snestorme i Danmark..? Altså mere vand som nedbør, der minder om skybrud, men blot ved så lav en temperatur, at regnen falder som sne..? . Tilknyttet billede:  |
| 16-12-2012 22:29 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Jakob Der er nok lige så stor sammenhæng mellem antallet af asfalterede m2 og ophobning af vand på lavtliggende områder. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
Redigeret af branner d. 17-02-2013 21:52 |
| 02-02-2013 11:59 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Jeg fornemmer, at jeg har stillet et så usigeligt dumt spørgsmål, at tråden er på vej i sandkassen, og jeg max kan forvente et latterliggørende svar uden nogen form for dokumentation. Men med fare for kun at gøre mig selv endnu mere til grin, må jeg indrømme, at jeg stadig ikke forstår, at det skulle være så indlysende, at vi får mere skybrud, men bestemt ikke mere voldsomme snefald. Jeg håber stadig, at nogen vil forsøge at forklare mig den rette sammenhæng og logikken i den. . |
| 02-02-2013 13:38 | |
kulden-varmen ★★★★★(2597) |
Når tropiske regnvejr kan blive så voldsomme så skyldes det at den varme luft kan rumme så meget væde. Når Østjylland og Lolland får de største sne mængder så skyldes det at østenvinden optager fugtighed fra det varme hav og lader fugtigheden falde som sne, når luften kommer ind over land og bliver kold. For at få de største sne mængder så skal vi opleve et vejrskift vor sydvestenvinden holder østersøen varm i en lang periode, hvor efter at vinden brat skifter til øst (nordøst over Rusland). Dette vejrskifte vil være mere almindeligt jo koldere klimaet er. Det skyldes at jetstrømmene flytter sig mere jo varmere klimaet er. Så nej, din bekymring er ubegrundet. |
| 09-02-2013 01:29 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Må jeg forstå det sådan, at der er nogle særlige vejrforhold, som gør sig gældende, så vi sandsynligt i Danmark slipper for værre snestorme, selvom det egentlig også ligger i kortene, at klimaforandringernes medvirken til mere ekstremt vejr generelt også gælder snestorme..? Man kan godt få det indtryk, hvis man i disse timer ser på USA ( se tilknyttet billede ). . Tilknyttet billede:  |
| 09-02-2013 18:46 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
...selvom det egentlig også ligger i kortene, at klimaforandringernes medvirken til mere ekstremt vejr generelt også gælder snestorme..? - i så fald er der da heldigvis adgang til lidt 'modgift'! |
| 09-02-2013 18:53 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Vi må ikke glemme at, alt hvad der sker af naturkatastofer nu om dage bliver bragt via satelit tv ind i vore stuer. Dette var ikke tilfældet før i tiden. Derfor får man let det indtryk, at naturkatastofer i dag er mere omfattende end hvad de var tidligere. |
| RE: Snestorm09-02-2013 21:46 | |
| kulden-varmen★★★★★ (2597) |
Der er varsel om en snestorm, straks er årsagen CO2. Jeg må lige nævne at klimaet er per definition: Vejret i en 30 års periode. |
| 10-02-2013 06:24 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Kosmos 1 meter sne er vel stadig historisk i forhold til 70 cm sne. 43% mere sne end i 1978, hvis varslet holder stik. Men mit spørgsmål går egentlig mest på, om det er en forventelig udvikling, at det mere ekstreme vejr grundet global opvarmning, som giver kraftigere skybrud, også gælder for snestorme. Vil du svare på det..? @Jørgen Petersen Vi må ikke glemme at, alt hvad der sker af naturkatastofer nu om dage bliver bragt via satelit tv ind i vore stuer. Dette var ikke tilfældet før i tiden. Derfor får man let det indtryk, at naturkatastofer i dag er mere omfattende end hvad de var tidligere. Ja, det var nok heldigt, at nogle arkæologer fandt en stentavle med runer på indiansk om snestormen i 1978, ellers var vi nok aldrig blevet oplyst om de 70 cm sne i 1978. Men det er måske mere relevant i denne forbindelse at huske, at bedre varsling generelt gør skaderne mindre. @kulden-varmen Der er varsel om en snestorm, straks er årsagen CO2. Spørgsmålet er vel egentlig kun, om det er sandsynligt, at GW spiller med og gør situationen værre. Skulle det være tilfældet, så er det måske også lidt hurtigt og uforsigtigt at afvise, at det også kan blive tilfældet i Danmark, omend du måske har ret i, at nogle geografiske forhold oftest vil tage brodden af de værste forværringer. Jeg må lige nævne at klimaet er per definition: Vejret i en 30 års periode. Betyder det, at vi med hensyn til USA kan se helt bort fra snestormen i 1978..? Tilknyttet billede fortæller om den seneste udvikling i USA. Som energiinteresseret bemærker jeg, at en halv million mennesker nu står uden strøm i en snestorm, og det må være et vink med en vognstang om, hvor farligt det kan være at basere sin boligopvarmning udelukkende på EL eller blot gøre den helt afhængig af EL nettet. Hvis man f.eks. omstiller til varmepumpe og udregner økonomien i det, så skal man altså samtidigt medregne udgiften ( og forsyningssikkerhedsafgiften ) til mindst een skorsten og en tilhørende brændeovn eller måske et oliefyr eller et andet centralfyr. Og en nødgenerator, som er nem at tilkoble cirkulationspumpen, bør være en selvfølge, hvis man har vandbaseret centralvarme. . Tilknyttet billede:  |
| 10-02-2013 12:22 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Vil du svare på det..? - så lad gå, da! I IPCCs s.k. SREX står i 'Summary for Policy Makers' bla.: It is likely that the frequency of heavy precipitation or the proportion of total rainfall from heavy falls will increase in the 21st century over many areas of the globe. This is particularly the case in the high latitudes and tropical regions, and in winter in the northern mid-latitudes. Heavy rainfalls associated with tropical cyclones are likely to increase with continued warming. There is medium confidence that, in some regions, increases in heavy precipitation will occur despite projected decreases in total precipitation in those regions. Based on a range of emissions scenarios (B1, A1B, A2), a 1-in-20 year annual maximum daily precipitation amount is likely to become a 1-in-5 to 1-in-15 year event by the end of the 21st century in many regions, and in most regions the higher emissions scenarios (A1B and A2) lead to a stronger projected decrease in return period... IPCCs definitioner vedr. sandsynlighedsestimater lyder i uddrag: Likely > 66% probability - IPCC er m.a.o. ikke voldsomt sikre på korrelationen. I den konkrete vejrsituation er det naturligvis af særlig interesse at kigge på (hav)temperaturerne i det område, hvor snestormen er dannet. Herom skriver Bob Tisdale bla.: Global warming alarmists are predictable. If they see elevated sea surface temperature anomalies on a map anywhere close to a weather event, they immediately claim manmade global warming contributed, or will contribute, to the weather. They erred that way with Hurricane Sandy—sea surface temperatures along Sandy's storm track haven't warmed in 70+ years—and they've done it again with the blizzard threatening New England today... Redigeret d. 10-02-2013 12:24 |
| 10-02-2013 18:06 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Kosmos Ok, og tak for dit svar. Helt kort på jævnt dansk får jeg det ud af det, at det er usikkert, hvor meget mere ekstrem nedbør den globale opvarmning vil medføre de kommende årtier. Men virkningen med hensyn til sne ( snestorm ) er i princippet den samme som for regn ( skybrud ). Kan du godtage den formulering..? Og tilslutter du dig det synspunkt, at der er særlige vindforhold og geografiske forhold i Danmark, som reducerer risikoen for mere snestorm i forhold til mere skybrud..? . |
| 10-02-2013 19:19 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Ok, og tak for dit svar - selv tak! Kan du godtage den formulering..? - ja, jeg mener umiddelbart, at 'nedbør er nedbør', uanset om vandet er flydende eller frosset. (Her er en længere analyse af den mulige korrelation mellem temperatur og (kraftigt) snefald). Og tilslutter du dig det synspunkt, at der er særlige vindforhold og geografiske forhold i Danmark, som reducerer risikoen for mere snestorm i forhold til mere skybrud..? - det har jeg p.t. ingen mening om, hvorfor skulle dét være tilfældet? Jeg bemærker dog, at SREX siger: This is particularly the case in the high latitudes and tropical regions, and in winter in the northern mid-latitudes(min kursivering) |
| 11-02-2013 21:25 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Kosmos Tak for endnu et svar. Kosmos skrev:Og tilslutter du dig det synspunkt, at der er særlige vindforhold og geografiske forhold i Danmark, som reducerer risikoen for mere snestorm i forhold til mere skybrud..? Nej det har jeg også lidt svært ved at indse, men jeg forsøgte egentlig at få dig til at tage stilling til kulden-varmens svar: http://www.klimadebat.dk/forum/er-mere-snestorm-i-dk-en-konsekvens-af-gw--d13-e2208.php#post_34578 . |
| 11-02-2013 23:21 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Nej det har jeg også lidt svært ved at indse, men jeg forsøgte egentlig at få dig til at tage stilling til kulden-varmens svar: - nu er jeg jo ikke meteorolog, så det ville være bedre, om en sådan (Jesper Theilgaard, fx.) udtalte sig! Men jeg synes umiddelbart, at k - v's beskrivelse lyder plausibel, idet jeg dog vil tage forbehold vedr. den afsluttende erklæring (ang. jetstrømmene). |
| 14-02-2013 21:31 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.Kosmos skrev: Glimrende idé. Har du evt. mulighed for at spørge ham på facebook og sende ham et link til tråden..? . Redigeret d. 14-02-2013 21:40 |
| 14-02-2013 23:42 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Har du evt. mulighed for at spørge ham på facebook og sende ham et link til tråden..? - han er jo faktisk anført som 'bruger' på dette forum, men åbenbart ikke en (specielt) aktiv én af slagsen! Men du kan da selv prøve at skrive til ham: jtd@dr.dk |
| 15-02-2013 10:48 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Det lader til, at selv de lærde er uenige - men hvorfor skulle de ikke være det ? http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/article5205307.ece http://www.dn.se/nyheter/vetenskap/vi-skapar-en-valdig-angslan-utan-att-det-ar-befogat Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 16-02-2013 22:44 | |
| Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
Det er jo svært at sidde en direkte opfordring overhørig! Som spørgsmålet er formuleret med hevisning til snestorme, der skulle minde om skybrud, så vil global opvarmning ikke have den konsekvens eftersom skybrud kræver voldsomme tordenbyger - og så kraftige vil de ikke være om vinteren - heller ikke sidst i dette århundrede. Men hvis jeg ser bort fra detaljen om skybrud, så vil den globale opvarmning indebære en risiko for mere sne og mere vind, hvilket medfører flere snestorme. Årsagen er de højere havtemperaturer, der skaber mere fordampning og dermed mere nedbør - ikke mindst om vinteren. Samtidig vil den øgede mængde vanddamp i atmosfæren frigive mere enrgi når den fortættes, hvilket kan medføre dybere lavtryk og dermed mere vind. Det kræver naturligvis at temperaturen er under frysepunktet, men det vil den også i fremtiden kunne være når vinden kommer fra nord og øst. Ganske vist er den polare luft ikke så kold (de seneste vintre har jo ikke været isvintre), men dog kold nok til at give sne. Håber ovenstående giver lidt klarhed. |
| RE: Vindhastigheder17-02-2013 07:56 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@ Jesper Theilgaard Er det ikke sådan, at det er temperatur-forskelle, der skaber vind, mere end det er temperatur-niveauet, der gør det? Det vil kræve mindre energi at skabe en stor temperaturforskel, når temperaturen er lav, end når den er høj. Hvis vi ser på temperaturen højt mod nord, nord for 80N: http://ocean.dmi.dk/arctic/meant80n.uk.php , så ser man for alle målte år, at temperaturen er stabil om sommeren, når det er varmt mod nord, og at den svinger meget om vinteren, når det er koldt mod nord. Jeg tolker temperatursvingningerne om vinteren, som om der er mere vind, end om sommeren. Det passer også godt med vores erfaringer, at der er flere storme i vinterhalvåret end sommerhalvåret på vores breddegrader. Kigger man på Venus, så er der voldsomme vinde højt i atmosfæren, hvor der er koldt (Venus har en effektiv temperatur på 184 K), mens der er stort set vindstille nede ved planetoverfladen, hvor temperaturen er 737 K. De højeste vinde i vores solsystem er målt på den yderste planet, Neptun. Her har man målt vindhastigheder så høje som 2100 km/h (600 m/s). Neptun er også den koldeste planet med en effektiv temperatur på 46.6 K. Mere CO2 i atmosfæren betyder højere varmekapacitet for luften. Dvs. det vil tage længere tid at opnå temperaturændringer, fordi energien bliver fordelt mellem kinetisk og indre energi i form af vibration og rotation af CO2 molekylerne. Dvs. mere CO2 skulle betyde mindre temperatur-forskelle, da det kun er den kinetiske energi, vi måler som en temperatur. Hvordan kommer man frem til, at en højere temperatur på Jorden skulle give kraftigere vinde? Mine teoretiske overvejelser og de data, vi har til rådighed, viser noget andet. Redigeret d. 17-02-2013 08:37 |
| 17-02-2013 09:23 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Jesper Theilgaard Tak fordi du tog imod invitationen og hjalp med et svar. Det er åbenbart for optimistisk at begynde at glæde sig til alle de andre ting, som snerydningspengene kan bruges til i de kommende år, efterhånden som den globale opvarmning skrider frem. . |
| 17-02-2013 10:51 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
...efterhånden som den globale opvarmning skrider frem - tjaeh, 'skrider frem'...?:  Jeg synes forresten at erindre nogle ganske intense is- og snevintre i 1980erne, såehh...? |
| 17-02-2013 18:18 | |
| Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@kosmos Det er lidt tyndbenet kun at se på de seneste 12 år. Spørgsmålet er i øvrigt hvilken reference der anvendes her - næppe årtiets globele middeltemperatur, da afvigelsen i så fald skulle svinge omkring 0. Og ja 80'erne havde flere isvintre - 90'erne en enkelt - den seneste af slagsen. såehh .. hvad? |
| 17-02-2013 18:26 | |
| Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@John Niclasen Pointen i forhold til vind er såmænd ret enkel. Vind skabes på grundlag af trykforskelle. De temperaturforskelle, du refererer til, medvirker til dannelse af lavtryk - jo større temperaturforskel jo større risiko for dybe lavtryk - og dermed større trykforskel med mere vind. Min pointe er så ydermere, at jo mere vanddamp atmosfæren indeholder, jo mere energi kan frigives ved kondensation. Energien medvirker til opvarmning af luften i lavtryksområdet, hvilket alt andet lige medfører trykfald - og dermed større trykforskel - og dermed mere vind. Selv om andre mekanismer også medvirker vil højere havtemperatur medføre mere fordampning og altså mere vind. Et indicium på at det holder stik er at de kraftigste storme vi har haft er skabt i efteråret og den tidlige vinter, hvor havtemperaturen endnu er høj efter sommerens opvarmning. |
| 17-02-2013 19:33 | |
| pifpafpuf★★★☆☆ (771) |
Det er lidt tyndbenet kun at se på de seneste 12 år. Så prøv at se på de danske anomali fra 1988 og frem til i dag, 25 år , hvad er udviklingskoefficienten på regressionen her ? :-) Herefter prøv udviklingen fra 2006 og frem - mon ikke vi snart skal til at have isvintre i DK igen? Redigeret d. 17-02-2013 19:35 |
| 17-02-2013 20:58 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@Jesper Theilgaard Jeg tror, vi kan blive enige om, at temperaturforskelle skaber trykforskelle, som så kan skabe vind. Og jeg kan følge dig i, at selvom det måske kræver mere energi at skabe store temperatur- og trykforskelle, når temperaturen er højere i et varmere klima, så er der også mere energi til rådighed, da varm luft kan indeholde mere vanddamp, som frigiver energi ved kondensation. Men hvis vi tænker den tanke et skridt videre, vil sådan mere vanddamp, der fortættes til skyer, så ikke forøge Jordens albedo, så temperaturen falder, og det hele går i sig selv igen? Redigeret d. 17-02-2013 21:03 |
| 17-02-2013 21:15 | |
| Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@John Niclasen Albedoen ændres ikke nødvendigvis - især ikke hvis den ekstra vanddamp blot giver tykkere skyer, hvor der er skyer i forvejen. Men skydannelse og ændring af denne er bestemt et led i den klimatiske udvikling |
| 17-02-2013 21:20 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@Jesper Theilgaard Jordens albedo er pt. angivet til 0.306, så der er masser af plads til at skabe skyer, hvor der ikke er nogen idag. Jesper, er du bange for de klimaforandringer, vi oplever for tiden, og som vi måske kommer til at opleve fremover? |
| 17-02-2013 21:33 | |
| Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@John Niclasen Jo der er plads nok - spørgsmålet er blot om der vil dannes flere skyer, hvor der ikke er nogle i dag. Om jeg er bange - først må jeg jo konstatere at fra min stol har vejret ændret sig - og der er blevet mere energi i vejret, det har vi kunnet se i Danmark de senere år. Her på sitet diskuteres frem og tilbage om årsagen. Som sådan er jeg ikke i tvivl om at drivhusgasserne er en væsentlig årsag, og jeg er nok mest bekymret for om politikerne har evne til at skabe de forandringer der er nødvendige. I Danmark vil vi ikke være så udsatte, men spændinger globalt vil desværre være grundlag for mere ufred! |
| 17-02-2013 21:40 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@Jesper Theilgaard Hvis der kun kommer mere sky, dvs. tykkere skyer, hvor der er skyer idag, sådan at albedo bliver på 0.306, hvis atmosfæren bliver varmere og derfor kan indeholde mere vanddamp, så vil jeg opfatte det som magi. Det finder jeg meget lidt sandsynligt. Mht. drivhusgasser, hvor CO2 bliver diskuteret meget, har du så tænkt på, hvorfor ca. 1/3 af Jordens landarealer er dækket af ørken idag? Der var ingen ørkner tidligere i Jordens historie, hvor koncentrationen af CO2 var meget højere i atmosfæren end nu. Du snakker om uro i Verden, som kan opstå af klimaforandringer. Mon ikke også det skaber en masse godt, hvis noget ørken begynder at blive grønt igen? |
| 17-02-2013 21:47 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Hvis man spørger en skolelærer, så er det skolerne der skal bruges flere penge på. Spørger man en politimand, så er det politiet der skal bruges flere penge på. Spørger man personalet på sygehusene, så er det sygehusene og sundhendsvæsenet der skal bruges fler penge på. Spørger man en meteorolog, eller en person der forsker i klimaproblematikken, så er det klimaproblematikken der skal bruges flere penge på. Det er således helt naturligt/menneskeligt, at man opfatter det som man selv selv arbejder med, som det vigtigste af det vigtigste. |
| 18-02-2013 08:30 | |
| Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@John Niclasen Der er nu ikke noget magi i det. Skydannelserne foregår især på grundlag af den atmosfæriske cirkulation, som er ansvarlig for fordelingen af højtryk og lavtryksområder. Disse ændres ikke afgørende på grund af opvarmningen. Da ørkenområderne skyldes det subtropiske højtryk omkring 30 grader N/S vil de heller ikke ændres ret meget - området ved Sahara vil dog nok rykke lidt mod nord, hvilket går ud over Spanien. Så der er ikke så meget grønnere at glæde sig over. Og så til @Jørgen Petersen, som åbenbart altid skal fyre en bandbulle af. Jeg nævner ikke et ord om økonomi, men forholder mig til om politikerne vil være i stand til af skabe de forandringer politisk, som er nødvendige for at kommende generationer får ordentlige levevilkår. Det er mere et spørgsmål om politisk håndværk end om økonomi! |
| 18-02-2013 08:58 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@Jesper Theilgaard Jeg køber ikke din forklaring om atmosfærisk cirkulation og fordelingen af højtryk og lavtryksområder. Disse vil rigtignok stadig være gældende. Men vi vurderer, om mere vanddamp i atmosfæren p.gr.a. en eventuel højere temperatur vil skabe større areal med skyer på Jorden. Det virker som magi, hvis kun tykkelsen af skydækket skulle påvirkes, og ikke arealet af skyer. Arealet af skyer skal ikke ændres meget, før det påvirker albedoen nok til, at temperaturen vil falde igen. Så vi skal nok ikke forvente en katastrofal udvikling på den baggrund. Mht. politik og levevilkår for kommende generationer. Hvis vi presser koncentrationen af CO2 i atmosfæren tilbage til det før-industrielle niveau og sidder os til at vente, så er det så sikkert som noget, at der på et tidspunkt vil indtræffe en ny istid. Der kan gå nogle hundrede år, der kan gå nogle tusinde år. Vi ved det ikke med sikkerhed, og der forskes i det. Men det er så sikkert som noget, at det vil ske. Når det sker, så vil Jordens befolkning reduceres med milliarder, civilisationer vil gå til grunde, og der vil dannes et flere kilometer tykt lag af is, hvor vi befinder os lige nu i Danmark. Synes du, det er ansvarligt at foreslå sådan en politik? Heldigvis er vi mennesker i stand til at gøre noget godt for Jorden, så vi måske kan undgå sådanne katastrofer, som en istid er. Du kommenterede ikke på mit spørgsmål ang. CO2. Fakta er, at der er meget lidt CO2 i atmosfæren i nyere tid af Jordens historie, meget mindre end tidligere. Livet har suget al CO2en ud af atmosfæren, så det nu befinder sig som kalksten, kul, olie og gas. Det er derfor, vi har ørkner på 1/3 af Jordens landareal. Og det er derfor, C4 planter som græsser er blevet udviklet for ca. 100 mio. år siden, da koncentrationen af CO2 i atmosfæren faldt til under 1000 ppmv. Tænk! Redigeret d. 18-02-2013 09:02 |
| 18-02-2013 09:51 | |
| Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@John Niclasen Ingen hævder vi skal presse co2 niveauet tilbage - det vil være en uoverkommelig opgave. Man taler blot om stabilisering på et nyt niveau Mht co2 niveauet så har det ligget konsant mellem 200 og 280 pm de seneste 400.000 år - altså i menneskets levetid. En forøgelse af co2 niveauet vil næppe få ørkenerne til at ændre sig til græsklædte stepper - der skal dog vand til - og det forindrer den atmosfæriske cirkulation. Vi kan være enige om at en ændring af albedoen vil forrykke energibalancen - derfor er afsmeltningen af gleisjere og andre hvide område vigtig - ligesom skydannelsen. Hvilken der får størst betydning er der næppe et entydigt svar på endnu. |
| 18-02-2013 09:59 | |
| kfl★★★★★ (2167) |
Jesper Theilgaard skrev: Jesper Teilgaard Jeg har forsøgt at undersøge antallet af storme i Danmark ud fra de data DMI har offentliggjort. Danske Storme1891-2011 Så vidt jeg kan se, er der tendenser til færre, men værre storme i Danmark, men jeg er langt fra sikker. Har du link til større undersøgelser af storme i Danmark end hvad jeg kender til ? KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til. |
| 18-02-2013 10:04 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@Jesper TheilgaardMht co2 niveauet så har det ligget konsant mellem 200 og 280 pm de seneste 400.000 år - altså i menneskets levetid. Ja, og i samme periode har der være 4 meget kolde istider. Der har været sådanne kolde istider den seneste 1 mio. år med 100.000 års mellemrum. Før det var der knap så kolde istider med 41.000 års mellemrum. Før ca. 2,5 mio. år siden var der ingen istider i mange mio. år. Studér temperaturudviklingen, f.eks.: http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Five_Myr_Climate_Change_Rev_png En forøgelse af co2 niveauet vil næppe få ørkenerne til at ændre sig til græsklædte stepper - der skal dog vand til - og det forindrer den atmosfæriske cirkulation. Her tager du fejl! Prøv at se på massen af kulstof bundet i livet på Jorden. Sammenlign så det med massen af kulstof i atmosfæren bundet i CO2. Der er opstået en ligevægt i disse to forhold inden for den seneste ca. 100 mio. år, da koncentrationen af CO2 kom under 1000 ppmv i atmosfæren. Det er manglen på CO2 i atmosfæren, der er årsag til de mange ørkner. ~70% af Jordens areal er dækket af vand. Det er ikke vand, der er mangel på. |
| RE: Der er mangel på co2 i atmosfæren..18-02-2013 10:17 | |
| kfl★★★★★ (2167) |
Hej John Niclasen Du skriver:
Dette strider mod meteorologisk viden om vejrsystemer , mod al biologisk viden og mod landbrugsmæssige viden om planter. Ganske overraskende ! En Nobel-pris vinker forude! Jeg syntes ikke du behandler Jesper Theilgaard - der professionelt beskæftiger sig med vej og klima og har en lang professionel uddannelse og erfaring som meterolog - med respekt, når du fremsætte noget sådan vås. Det ender med , at han og lignende nægter at deltage i debatten på Klimadebat og tilbage bliver kun den samling af personer , som jeg tidligere beskrevet med et ord, som jeg har lovet ikke at bruge igen af hensyn til den gode tone i debatten. Link til Jesper Theilgaards hjemme side Jesper Theilgaard og til Wikipedia. KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til. Redigeret d. 18-02-2013 10:36 |
| 18-02-2013 10:24 | |
| Jesper Theilgaard☆☆☆☆☆ (37) |
@John Niclasen Istider skabes på grund af ændringer af jordens bane om solen. Ørkner skabes pga mangel på nedbør grundet atmosfærens generelle cirkulation Jeg er enig med kfl Vi komer næppe videre her |
| 18-02-2013 10:26 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@kfl Ah, mon dog. Og når de kan give en pris til f.eks. Al Gore for hans uvidenskabelige propaganda-film, så er den pris vist faldet så meget i værdi, at jeg nok ville takke pænt nej. Jeg har aldrig forstået slogan'et "Tænk grønt, reducér udslippet af CO2". Det giver logisk ingen mening. Det ville give mening, hvis man f.eks. sagde "Slå et slag for mere ørken og bekæmp livet, reducér udslippet af CO2". Eller: "Tænk grønt, udled mere CO2" Disse to ville give mening, også logisk set. Det er rystende, at så mange mennesker ikke har fulgt med i "Orientering" i folkeskolen, eller hvad det fag hedder nu om dage, hvor man lærer om fotosyntesen og at kulstof-atomet er grundlaget for liv. Redigeret d. 18-02-2013 10:28 |
| 18-02-2013 10:34 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@Jesper TheilgaardIstider skabes på grund af ændringer af jordens bane om solen. Dvs. tidligere end for ca. 2,5 mio. år siden, da var Jordens bane om Solen på en sådan måde, at der ikke blev skabt istider? Det giver ikke mening! Jeg må oplyse dig om, Jesper Theilgaard, med al respekt, at du tager fejl her. Jordens bane påvirker dannelse af istider, ja, via det som hedder "Milankovic cycles". Men der er andre ting, der spiller ind, så vi i det hele taget får disse istider, for de har ikke været der altid, og så meget er Jordens bane ikke ændret. |
| 18-02-2013 10:42 | |
| John Niclasen★★★★★ (6429) |
@kflJeg syntes ikke du behandler Jesper Theilgaard - der professionelt beskæftiger sig med vej og klima og har en lang professionel uddannelse og erfaring som meterolog - med respekt Det ville være respektløst, hvis jeg ikke påpegede fejl. Videnskaben udvikler sig ved, at nogen tager fejl. Så bliver videnskabelige teorier falsificeret, og man kommer videre. |
Deltag aktivt i debatten Er mere snestorm i DK en konsekvens af GW..?:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| GW => Miljøkatastrofer i millionvis | 11 | 22-04-2024 20:18 |
| GW => Flere og kraftigere jordskælv.? | 5 | 06-04-2024 23:53 |
| GW => Havets masse bliver større eller mindre.? | 31 | 06-03-2024 17:13 |
| GW, Golfstrøm og politik | 109 | 02-05-2018 06:27 |
| GW-tilhængere ud af skabet. | 29 | 08-08-2009 23:16 |