rick_uk

 (1069)
|
Et af de senere års vigtigste og vægtigste klimadokumenter kommer nu i en dansk udgave. Udgivelsen gør den meget efterspurgte viden om fortidens, nutidens og fremtidens klima nemmere tilgængelig for danske undervisere, journalister og borgere.
DMI frigiver nu rapporten 'KLIMAÆNDRINGER 2007: SYNTESERAPPORT - Sammendrag for Beslutningstagere'. Rapporten er en oversættelse af den opsummering som FN's klimapanel IPCC udgav ved afslutningen af arbejdet med panelets fjerde statusrapport (AR4) i november 2007.
"Rapporten giver en hurtig oversigt over den tilgængelige viden på klimaområdet; både basisviden om klimaet og dets ændringer i fortid og fremtid og klimaændringernes virkninger på natur og samfund. Desuden beskrives muligheder for, og omkostninger ved, modvirkning af fremtidige menneskeskabte klimaændringer", siger Anne Mette K. Jørgensen som leder Danmarks Klimacenter på DMI og den danske delegation ved møder i IPCC.
Den endelige ordlyd af rapporten har været kendt siden foråret 2008, hvor den blev udgivet på engelsk og de øvrige FN-sprog. Der er altså ikke tale om ny viden, men om en oversættelse som gør det vigtige dokument nemmere tilgængeligt for danske undervisere, journalister og borgere.
"Selv om DMI står for udgivelsen, har vi gjort meget ud af at opnå enighed om oversættelsen blandt de forskellige medlemmer i den danske delegation", forklarer Anne Mette K. Jørgensen. "Vi har haft særlig fokus på de mange fagudtryk og tekniske termer, som er oversat med stor omhu og benyttet konsistent i rapporten".
http://www.dmi.dk/dmi/fns_klimarapport_kommer_paa_dansk
Rapporten hentes her:
http://www.dmi.dk/dmi/syrspmdkweb.pdf
Vh rick
Vi har hørt varslerne. Klokken tikker....Informerede valg.
|