Husk mig
▼ Indhold

Fortidens teknologi som fremtidens løsninger?


Fortidens teknologi som fremtidens løsninger?25-05-2008 18:49
branner
AdministratorProfilbillede★★★☆☆
(758)
Jørgen Steen Nielsen skriver i Information, hvordan muldyr måske kommer til at erstatte traktorer i fremtidens landbrug. I USA udtaler en landmand:

"Vi kan fodre disse muldyr billigere, end vi kan købe brændstof. Det er et faktum. Prisen på brændstof er så høj, at vi ikke har råd til det," siger T. R. Raymond til AP.


Den populære miljøforfatter George Monbiot har i denne forbindelse for fire år siden udtalt (også til Information):

Med henblik på landbruget er det klogeste, politikerne kan gøre, at begynde at investere kraftigt i at avle heste og genuddanne nogle mennesker til at håndtere dem. Heste æder ikke fossilt brændsel


Dette er strengt taget ikke "Ny teknologi", som dette forum omhandler. Men så lad os kalde det fortidens teknologi som ny teknologi, for der er jo tale om ny teknologi, i forhold til det vi anvender i dag.

Har I flere eksempler på, hvordan fortidens teknologi måske kommer på banen igen?
25-05-2008 19:29
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Har I flere eksempler på, hvordan fortidens teknologi måske kommer på banen igen?

Ja, vindmøller og "sejlskibe"
27-05-2008 00:38
Jakob
★★★★★
(9213)
 



Jeg har jævnligt hørt, at man bare kan gå på museum, hvis man vil se ind i fremtiden.
Men sådan tror jeg nu ikke, at det vil gå. Dertil er den videnskabelige udvikling kommet for langt.

Men ok, hvis timelønnen bliver lav nok og brændstofprisen høj nok, så vil muldyr nok få en renæssance i visse områder i hvert fald i en periode.
Det afgørende bliver nok primært, hvor længe vores politikere er om at vågne op og få vores samfund stillet om til vedvarende energi.

Men ved omstillingen er der ingen tvivl om, at vi vil se tilbage for at lære af historien, og vi vil hente noget frem og videreudvikle det.

Det er vindmøller allerede et godt eksempel på.

Brændeovnen vil nok også mange steder få en mere central plads i huset igen.

Cyklen er også blevet mere populær igen.



Dette er strengt taget ikke "Ny teknologi", som dette forum omhandler. Men så lad os kalde det fortidens teknologi som ny teknologi, for der er jo tale om ny teknologi, i forhold til det vi anvender i dag.


Det dilemma kender jeg godt. Men man kunne måske ellers vælge at omdøbe det til bare at hedde "Teknologi". Det vil jeg nok synes er ok, hvis det ikke ændrer adresserne på tråde og indlæg.




@Boe Carslund-Sørensen

og "sejlskibe"



Jeg så en chef fra Mærsk, der pralede af, at deres skibe var de mest klima- og miljøvenlige i verden, så de er klar til at modstå alle de krav, der må komme.

Men jeg tror nok ikke lige, at han har tænkt på at genindføre sejlet.

Gad vide, om det overhovedet vil kunne lade sig gøre på et stort containerskib..?



 
27-05-2008 02:08
Jens HvassProfilbillede☆☆☆☆☆
(2)
Et tysk firma er ved at udvikle Beluga Sky Sails - en simpel vindpose, som på åbent hav kan sættes op i så stor højde, at vinden er kraftig og konstant. Det fungerer fint i medvind. Og man regner med, at det alt efter forholdene kan mindske brændstofforbrug og skibsstørrelse med 10-35%.

Se http://a21.dk/blog/2008/01/31/himmelsejl-over-atlanten/.

Men man burde lave nogle udfoldelige sejl på de bomme, som står på tværs af moderne containerskibe. Så ville man kunne opnå fremdrift ved de fleste vindretninger.

Hvis man yderligere fik udviklet containerskibene dertil, at de var flydende solfangere, kunne man forestille sig, at man efter et stræk med medvind og sol faktisk kunne losse ikke bare containere, men overskydende energi.

Indtil nu har de store fragtskibe i stor udstrækning nydt godt af den og billige bunkerolie. Det er en tyk, svovlholdig olie, hvis forbrænding ud over CO2 producerer store mængder af ultrafine partikler som CO, NOx og SOx. Man regner således på verdensplan med 60.000 for tidlige dødsfald om året på grund af skibsfartens partikelforurening.

Dér ville jeg ønske, at man kunne motivere Mærsk til at gå foran.

Jeg tror vi igen vil komme til at se sejlskibe. Ikke som fortidens skonnerter og fuldriggere, men med mange små enheder, som kan styres fra kommandobroen.

Og jeg føler mig overbevist om, at der vil komme en bølge af at lære af historien og hvordan vi var i stand til at opretholde bysamfund også før olieafbrændingen - og i endnu højere grad lære af naturens processer og organisationsformer.
27-05-2008 10:04
Jakob
★★★★★
(9213)
 


Jens Hvass skrev:
Et tysk firma er ved at udvikle Beluga Sky Sails - en simpel vindpose, som på åbent hav kan sættes op i så stor højde, at vinden er kraftig og konstant. Det fungerer fint i medvind. Og man regner med, at det alt efter forholdene kan mindske brændstofforbrug og skibsstørrelse med 10-35%.

Se http://a21.dk/blog/2008/01/31/himmelsejl-over-atlanten/.



Ja, det synes jeg er en god idé. Så mangler vi bare en politiker, der kan love dem medvind i sejlrenden.  


Men jeg undrer mig lidt over, hvorfor de ikke hellere vælger at bruge et vindmølleluftskib. Det vil også kunne trække og stabilisere, og så kunne de endda få noget strøm til en hjælpemotor, som kunne hjælpe med at holde kursen.

Men der vil nok alligevel blive lang leveringstid på varer fra Kina.



Jeg tror vi igen vil komme til at se sejlskibe. Ikke som fortidens skonnerter og fuldriggere, men med mange små enheder, som kan styres fra kommandobroen.


Ja, det er nok mere realistisk, men jeg tror ikke, at Mærsk overhovedet er begyndt at tænke i sådanne baner endnu.

Da jeg første gang begyndte at lege med tanken om Vindmølleflåden, havde jeg store planer med Mærsk, men også en nagende tvivl.
http://www.information.dk/150079#comment-8865
I dag er denne tvivl desværre kun blevet større. Der er nok andre selskaber i verden, som vil være langt nemmere at have med at gøre for rimelige penge.
Jeg synes bare, at det er lidt sørgeligt at skulle "afhægte" en så stor og hæderkronet dansk virksomhed.



 
27-05-2008 10:13
Kosmos
★★★★★
(5370)
Jeg synes bare, at det er lidt sørgeligt at skulle "afhægte" en så stor og hæderkronet dansk virksomhed.

- jeg er ganske enig i, at dét forekommer at ville være en noget overilet beslutning, som dog (til glæde for virksomheden og de fleste af os andre) næppe heller står i din magt!
27-05-2008 10:32
Jakob
★★★★★
(9213)
 


@Kosmos

Det handler ikke om magt, men om hvorvidt jeg kan se et perspektiv i deres deltagelse eller ej.
Magten er jo for længst gået fløjten.
Lægernes pensionskasse investerer fabrikker, der producerer klyngebomber, og jeg har på samme vis investeret i Cheminova mod min vilje, uden at jeg kan gøre en disse ved det. Og det skulle såmænd forbavse mig, hvis jeg ikke også har sat penge i Mærsk.



 




Deltag aktivt i debatten Fortidens teknologi som fremtidens løsninger?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Neodym magneter er forældet, ny teknologi opfundet506-04-2023 15:00
Carbon capture teknologi130-03-2023 19:19
El-opvarmning, dyrt eller blot en "glemt" teknologi?928-08-2022 00:30
Fortidens klima502-04-2019 02:04
Løs energi- og klimaudfordringerne med teknologi009-09-2010 22:20
Artikler
Kan staterne enes om løsninger?
Hvad skal der gøres for at fremme forskning i vedvarende energi og energibesparende teknologi?
Fortidens klima (Bionyt: 500 svar om klima)
NyhederDato
Atomkraften er den billigste lavkarbon-teknologi11-05-2011 06:03
Kina nu verdens største investor i ren teknologi30-03-2010 08:34
Milliardær investerer 5 milliarder i ren teknologi12-10-2009 07:35
Norge vil investere 17 milliarder i ren teknologi15-04-2009 21:29
Grøn teknologi giver vækst i energiindustrien13-11-2008 14:04
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik