|
Fossile kraftværkers økonomi  |  |
| 21-07-2008 22:15 | Fossile kraftværkers økonomi |
Jakob
(3686)
|
Jeg har en mistanke om, at de eksisterende kraftværkers økonomi er den største hindring for, at Danmark på kort tid kan omstilles til bæredygtig vedvarende energi.
Kan det være tilfældet..?
Og hvor galt ser det egentlig ud..?
Hvor meget restgæld er der mon tilbage i de fossile kraftværker, og hvordan er den fordelt..?
| | 22-07-2008 10:02 | |
delphi
(3265)
|
Her nøgletal for 2004 for fjernvarmeværker så som afskrivning hensættelser osv
stor Link
taget fra se. Link
| | 22-07-2008 12:08 | |
Jakob
(3686)
|
@delphi
Man kan da vist ikke beregne restgælden på landsplan ud fra den tabel..?
Jeg kan nok ikke drive det videre end til at undre mig over, at udgifterne til administration ser ud til at være betydelige (måske ca. 30-50% af afskrivningen).
Men når der skal omstilles til VE, så er det jo heller ikke hele kraftvarmeværket, der skal tages ud af drift. Det er nok kun kedel og turbine, der skal konserveres og stilles på standby, mens vindstrøm og varmepumper det meste af tiden overtager deres plads.
Fjernvarmenettet kan formentlig med fordel bevares i fuld drift og fortsat sikre en stabil indtægt.
Hvis vi skal skønne generelt kan vi så sige noget om, hvor stor en del af investeringen, der sidder i EL-sektionen..? - Måske udgør den kun ca. 10% ..?
Kedel og skorsten udgør måske også ca. 10%..?
Det kunne så være fristende at sige, at fjernvarmenettet udgør de sidste 80%, men der er vel også nogle gasledninger og andre ting, der skal betales af værkerne..?
Redigeret d. 22-07-2008 12:11
| | 22-07-2008 13:14 | |
Boe Carslund-Sørensen
(2063)
|
Jakob
Da samtlige fjernvarmeværker køre efter hvile-i-sig-selv princippet, er alt stortset finansieret ved optagelse af lån, de bliver ikke gældsfrie før de er afskrevet.
Uanset om værkerne producere eller ej skal de holdes bemandet 24/7/365 - det koster.
Ja groft opgjort er det "kun" kedel og turbin, der skal stå standby, og passes 24/7/365, der spares ikke en eneste krone på driftløn.
Løslig kan et fjernvarmeværk opdeles sådan:
1/3 Bygning + grund
1/3 Turbine/motor, kedel mv.
1/3 Rørsystem, pumper mv.
| | 22-07-2008 21:49 | |
Jakob
(3686)
|
@Boe Carslund-Sørensen
Da samtlige fjernvarmeværker køre efter hvile-i-sig-selv princippet, er alt stortset finansieret ved optagelse af lån, de bliver ikke gældsfrie før de er afskrevet.
Ok, det var også mit indtryk, men hvor meget restgæld er der tilbage i dag..?
Uanset om værkerne producere eller ej skal de holdes bemandet 24/7/365 - det koster.
Hvorfor skal de dog det..??
Det må i hvert fald kunne ændres drastisk og give en fin besparelse, hvis der omlægges til VE med varmepumper, som kan passe sig selv med automatik eller fjernstyres.
Jeg mener også, at værkernes varmepumper kan blive værdifulde til regulering, så måske kunne det blive Energinet, der styrer dem og vækker en fyrbøder, hvis der en dag ikke er EL nok, så temperaturen bliver for lav ..?
Løslig kan et fjernvarmeværk opdeles sådan:
1/3 Bygning + grund
1/3 Turbine/motor, kedel mv.
1/3 Rørsystem, pumper mv.
Ok, er det incl. gasledningerne..?
| | 22-07-2008 21:56 | |
delphi
(3265)
|
@Jakob
Det største problem ved omlægning til VE (vindmøller) er den meget hurtige reaktionstid backupværker, skal have ved udfald af vind.
De mindre kraftvarmeværker med gasmotor vil kunne overgå til isning ved varmepumper og gasmotoren opstartes så via fjernbetjening og overvåges via fjernbetjening. Fordelen ved varmepumpedrift ved isning er at opstillingen kan overtage afdragene på gasmotoren navnlig fordi isning ved varmepumper ikke kræver nogen bemanding.
Da gasmotorer har en forholdsvis hurtig reaktionstid (Ifølge BOE) på ned til 10 – 15 min. Men det er jo også lang tid hvis vind falder ud meget hurtigt.
Det man kunne forstille sig: at en region kunne overgå til VE feks Randers, Hobro, Silkeborg, Bjerringbro og Århus og mindre byer i regionen. Regionen skulle herefter hvile i sig selv i forhold til det øvrige el-net omkring balance. Hvis de industrier i region kan have en økonomisk fordel af at anvende meget møllestrøm til feks papirproduktion, spånpladeproduktion alle former for tørreriprocesser osv kunne disse produktioner til en vis grad "støtte" balanceregulering af regionens udbud og forbrug. Ved tilløb til kritiske situation, kan forbruge udkobles og møller kan tvangsstoppes inde en kritisk situation forekommer og evt indkobles igen inden et totalt stop for vindproduktion, for at forhale den tid backupværker skal bruge til at være klar. Men det løser givet ikke problemet helt omkring at have den hurtige reaktionstid fra meget betydelige kapaciteter.
Det skulle så være sådan, at regionen via de møller som varmepumperne behøver at møllerne da via den produktion som falder når der er forbrug i nettet at møllerne da forsyner dette. Alt andet produktion bruges til varmepumper for fjernvarmeproduktion og industriprocesser.
Møller kunne overvejende placeres på havet!
| | 23-07-2008 11:16 | |
Boe Carslund-Sørensen
(2063)
|
Ok, er det incl. gasledningerne..?
Hvilke gasledninger?
Alle gasledninger ejes af hhv. Energinet.dk og gasdistributionsselskaberne.
Alle elledninger ejes af hhv. Energinet.dk og eldistributionsselskaberne.
Alle fjernvarmerør ejes af hvert enkelt fjernvarmeværk, kommunen eller forbrugerne.
| | 08-08-2008 11:15 | |
Jakob
(3686)
|
Ja, der kommer jo mange gode økonomi-informationer. 
Men det kniber åbenbart nok lidt med overblikket over situationen, når ingen aner, hvor meget restgælden er i vores kraftværker i dag..!? 
|
Har du en holdning til dét, du lige har læst? Vi er altid på udkig efter flere aktive debattører og ser frem til, at du også bliver en del af debatten! Selv små indspark bidrager til en levende diskussion ... |
|
| |  | |
|
Til forsiden
Debatforum
En lille fjer blev
