Fremtidens energiform?
| 27-11-2013 12:56 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
De vil nok ligge mest på bunden i det farvand. |
| 27-11-2013 13:06 | |
delphi ★★★★★(7581) |
JOhe men det er jo ikke de fatale følger som a-kraft som yder baseload når flere værker falder uforudset ud af forsyningen, som har været tilfældet med de svenske værker når flere anlæg er koblet ud samtidig over de senere år, og i mange tilfælde gennem længere tid.. |
| 27-11-2013 13:48 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
De vil nok ligge mest på bunden i det farvand Ka' nu nok også overvejes noget med nogle pakninger og møllens evne til at være vandtæt! |
| 27-11-2013 14:33 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Jeg mener ikke at havvindmøller egner sig til opstilling /ponton ud for Japan,Kina,Filippinerne og Vietnam m.fl.,dertil er vejret alt for voldsomt og havbunden er tektonisk. Vedligeholdelsen af møllerne ville blive meget dyre. Vietnam har nok fravalgt havvindmøller af denne grund. |
| 27-11-2013 15:18 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
tektonisk. Men a-kraft, det er ok! |
| 27-11-2013 15:24 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Ja,det er kontrollerbart. |
| 27-11-2013 15:41 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Aheee. Men møllen er 
Redigeret d. 27-11-2013 15:49 |
| 27-11-2013 15:47 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Hvor høj er denne mølle? |
| 27-11-2013 15:49 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
25 m se http://solidwindpower.com/
Redigeret d. 27-11-2013 15:50 |
| 27-11-2013 16:17 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Selvfølgelig vil vindkraft indtage en vigtig position i fremtidens energiforsyning,men der.er geografiske begrænsninger for dens udbredelse og effektivitet. |
| 27-11-2013 22:01 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
NU ved jeg ikke hvor meget af Frankrigs strøm der kommer fra A-kraft men mon ikke det er det land i verden som har den største del af a-strøm i deres el-forbrug. Her udviklingen i landets samlede co2-udledning se  Fra http://cdiac.ornl.gov/trends/emis/fra.html FRa man udbygger kraftigt i 70 og 80'erne er der ikke sket noget mærkbar reduktion i udledningen. Og det er i en situation hvor omliggende lande kan aftage spilproduktionen fra a-værker som i praksis godskrives den Franske co2-udledning, eller det forhold at frankrig eksporterer ubrugelig strøm om natten og importerer så strøm fra nabolande som er produceret ved fossil i dagtiden, og strømmen vægtes 1 til 1. Derfor! Hvis man i et land som har kraftvarme der vil baseload fra a-kraft med sikkerhed øge det fossile energiforbrug, fordi man skal stadig yde varme til boligmassen.. Redigeret d. 27-11-2013 22:03 |
| 28-11-2013 08:26 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Franske a-værker se  Fransk produktionsfordeling se  |
| 28-11-2013 13:12 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Danmark har et af EUs højeste CO2-udslip. I Sverige,hvor halvdelen af el-produktionen kommer fra vandkraft og halvdelen fra kernekraft,resulterer produktion af 1 kWh el i et CO2-udslip på 22 gram,i Danmark er udslippet 385 gram pr. kWh. I 1971 var udslip af CO2 pr. indbygger næsten ens i Danmark og Sverige: 11,1 ton(DK) og 10,2(S). Vores el-forsyning er stadig 75% baseret på fossile brændsler,selvom vi er det land i verden,der pr. indbyggger har brugt flest penge på at støtte vindkraft og anden vedvarende energi. Ser man på lande som Frankrig,Sverige og Schweiz og om nogle år også Finland,er deres el-forsyning 90% CO2-fri. Det skyldes bl.a. 40-80% kernekraft,som leverer stabil CO2 strøm. I Danmark bruger man også træpiller i kraftværkerne. Træpillerne kalder man CO2 neutrale selvom det ikke er tilfældet,nogle gange,afhængig af oprindelsesland,udleder de næsten ligeså meget CO2 som kul. |
| 28-11-2013 15:09 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
I Sverige,hvor halvdelen af el-produktionen kommer fra vandkraft og halvdelen fra kernekraft,resulterer produktion af 1 kWh el i et CO2-udslip på 22 gram,i Danmark er udslippet 385 gram pr. kWh. Nej! Er ikke korrekt, for hvis ikke sverige kunne udveksle med omverden så var resultatet et helt andet... Uden uddybning iøvrigt, udveksling med Danmark 3 mdr før og efter jul se  HVis ikke sverige havde denne udveksling og herunder kan drage fordel af den store kapacitet af møller som yder supplement til de Svenske vandkraftværker, og herunder at Sverige om natten kan dumpe sit overvejende ubrugelige a-strøm i Danmark. Eller med Andre ord hvis Sverige skulle kappe alle ledninger til udlandet så var billedet et andet! |
| 28-11-2013 16:12 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Det er et utroligt godt naboskab når Danmark påtager sig en så stor CO2 udledning mod Sveriges næsten nul. Det bliver udlignet når Danmark får 50% kernekraft og 50% VE og dropper fossilt og træpiller. |
| 28-11-2013 20:56 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
En dansker udleder ca. 2,1 Metric ton co2 se Link Og en Svensker udleder 1,5 Metric ton co2 se Link Sveriges produktion af strøm fra Link  Dansk forbrug og produktion (møller og kraftværker) sommer se  Dansk forbrug og produktion (møller og kraftværker) vinter se  Altså Sveriges sitaution er at deres vandkraftværker bugner af vand når is og sne smelter og løber fra bjergene ned i magasiner i forår og sommer, og a-kraftværkerne dumper deres ubrugelige produktion ud i nettet og danmark kan aftage spildproduktionen. I vinterhalvåret når vandmagasinerne er ved at løbe tomme og strømbehovet er stort, og a-værkernes kapacitet kan ikke øges, så kan danmark leverer strømmen tilbage til Sverige og Sveriges 'importerer' næsten ingen strøm, men importen i vinterhalvåret har været stor og eksporten i sommerhalvåret har været stor. Samlet import: 2 Twh i 2010 ud af et samlet forbrug på 145 Twh. Redigeret d. 28-11-2013 21:02 |
| 29-11-2013 15:29 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
@ Delphi Når jeg er færdig med at studere fremtidige reaktortyper,melder jeg med bemærkninger til dine udmærkede grafer og henvisninger. |
| 29-11-2013 17:03 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Der hvor jeg nåede til sidst var trykløse thorium-reaktorer se  Hvor salte distribuerer energien fra rekatoren til dampsystemet som producerer strøm. Fra se http://en.wikipedia.org/wiki/Molten_salt_reactor Og dette salt kan virke som varmebuffer i tanke som disse se http://en.wikipedia.org/wiki/Thermal_energy_storage#Molten_salt_technology Sådan at atomkraftværket kan variere el-produktionen ved at opvarme og afkøle saltet når altså reaktoren yder maks effekt hele tiden. Perfekt til dagsvariationer. Redigeret d. 29-11-2013 17:16 |
| 29-11-2013 17:20 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Fin illustration. De nyeste uran og thorium reaktorer er uden brændselsstave her cirkulerer flydende uran elle thorium salte i et lukket kredsløb og afgiver den radioaktive energi til i nogle reaktorer flydende bly som opnår en temp på 1000 gr C. I disse reaktorer kan ikke forekomme en kernenedsmeltning,og en vandkøling med pumper er ikke nødvendig. En strømafbrydelse fører derfor ikke til katastrofer som i Tjernobil og Japan. |
| 29-11-2013 17:39 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Det er en sådan reaktor som du beskriver,jeg tidligere har omtalt og som er perfekt til varierende drift. En anden stor fordel ved feks DFR reaktoren,er at den arbejder med så høje procestemp at den er egnet til at fremstille kemisk brændstof,til erstatning for benzin. |
| 29-11-2013 17:51 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
De nyeste uran og thorium reaktorer er uden brændselsstave her cirkulerer flydende uran elle thorium salte i et lukket kredsløb og afgiver den radioaktive energi til i nogle reaktorer flydende bly som opnår en temp på 1000 gr C. Kan reaktoren så variere effekten eller foregår det også ved et termisk lager. Ps! Hvordan pumper man en væske som er 1000 c'. |
| 29-11-2013 17:56 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
fremstille kemisk brændstof,til erstatning for benzin. Ja! Det har jeg hørt om! Har du noget bud på hvor meget energi fra reaktoren som ender som kemisk energi i benzinen. |
| 29-11-2013 18:00 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Kommer tilbage med ydeligere oplysninger. |
| 29-11-2013 18:23 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Jeg er I forbindelse med konstruktørerne af DFR i Berlin,som jeg har stillet spørgsmål om materialer,energiafgivelse mm. |
| 29-11-2013 18:58 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Hvilke legeringer anvender man.f.eks. til rørledninger og varmevekslere til.1000.gr. C varm.bly CroMo 910 som til højtryksdampledninger er nok ikke tilstrækkelig holdbare. |
| 29-11-2013 19:11 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Burmeister & Wain de har recorden for temperatur i højtrykskedler som kan nå 650 c' i kedler med 350 bar. Det er en crom-legering som kedelrørene er lavet af.. B & W har lavet avedøreværket.. Redigeret d. 29-11-2013 19:13 |
| 29-11-2013 19:31 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Ja,det er nok CroMo 910,hvor.samlingerne er med tulipanreifninger og argonsvejsning. |
| 29-11-2013 19:36 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
tulipanreifninger Er det hvor metal-materialet er 'krøllet' ind i hinanden så svejsningen kun er for at 'tætte' og holde på plads. |
| 29-11-2013 19:43 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Det er hvor rørene støder mod hinanden,et tværsnit gennem reifningen ser ud som en tulipan "hovedet øverst,en smal spalte forneden" |
| 29-11-2013 20:06 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Såen'  |
| 29-11-2013 20:08 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
De bruger nogle penge på atom-kraft i UK se http://ing.dk/artikel/oprydning-paa-sellafield-koster-600-milliarder-kroner-162008#comment-568828 |
| 29-11-2013 20:18 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Mere som et tulipanhovedmed en spalte forneden,bundspalten bliver med argon beskyttelse og tulipanhovedet med elektroder svejst. |
| 29-11-2013 20:29 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Forslag til termisk varmelager (til møllestrøm) og integreret i dampsystemet på et kraftværk se  Det er meget let med dette molten salt for det har en meget stor varmefylde og det kan pumpes. Men det kan maks varmes til ca. 550 c' Og da det er overhedningen som giver mekanisk arbejde er det optimale at man kan gemme og 'pumpe' energi gennem den varmeveksler som skal overhede dampe, og man skal over 600 c' og gerne 650 c'.. Redigeret d. 29-11-2013 20:40 |
| 01-12-2013 12:15 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
@ Delphi Her et link,som beskriver DFR reaktoren. Pumpen til bly cirkulationen bliver nok en MHD-pumpe,som benyttes i natriumkølede reaktorer og også anvendes i den amerikanske-japanske reaktor S-PRISM,mere derom senere. http://dual-fluid-reaktor.de/dfr.pdf |
| 01-12-2013 17:07 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hvorfor ikke 0 Cent/kwh for strømmen  Briterne agter at bruge 141 mia på nye a-værker som producerer strøm til 814 kr/mwh eller 16 cent/kwh. Se http://ing.dk/artikel/nyt-atomkraftvaerk-til-briterne-foerste-gang-i-20-aar-163596 Redigeret d. 01-12-2013 17:08 |
| 01-12-2013 17:22 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Det er alt for dyrt,hvorfor ikke rette henvendelse til Goetz Rupeck i Berlin. |
| 01-12-2013 17:50 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Som backup for VE skal vi i Danmark indføre den stabile og billige a-kraft fra et moderne kernekraftværk,som også kan fremstille brændstof til køretøjer og fly. Mange energitunge virksomheder er flyttet fra Danmark ,stålværk,skibsværft,togbyggeri. Vi satser på dyr og ineffektiv vindenergi- mere eller mindre af ideologiske grunde med en grundløs angst for a-kraft. |
| 01-12-2013 18:15 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Det er alt for dyrt,hvorfor ikke rette henvendelse til Goetz Rupeck i Berlin. HVis man kan producerer strøm til under 5 øre/Kwh så burde det da være interessant selv om backup mm. gør strømmen betydelig mere bekostelig.. De må være nogle dårlige sælgere de folk i Berlin... Redigeret d. 01-12-2013 18:15 |
| 01-12-2013 18:22 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Tyskernes eksport går strygende i.særdeleshed p.gr. af deres prispolitik og ordholdenhed omkring leveringsgarantier og høje produktkvalitet. |
| 01-12-2013 21:25 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Er Siemens så gået ned i discount-pris på deres dampturbiner, eller hvem leverer disse. Man kan ikke forrente og afskrive dampturbiner til 5 øre/Kwh, og selve produktionsanlægget til produktion af dampen koster vel også lidt. |
Deltag aktivt i debatten Fremtidens energiform?:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Hvad er den mest bæredygtige energiform? | 9 | 04-04-2020 12:07 |
| Er Alger fremtidens energikilde til erstatning for de fossile? | 14 | 29-03-2018 11:06 |
| Bud på fremtidens vedvarende og co2 neutrale energikilder? | 16 | 11-11-2016 11:46 |
| Fusionsenergi - en fremtidig energikilde | 3 | 22-04-2014 18:30 |
| Er helium3 fremtidens energikilde? | 0 | 21-08-2011 13:48 |