Fremtidens energiform?

Efter at have besluttet,at Danmark ikke skulle have kernekraftværker,burde man ikke have lukket Risø og indstillet al forskning vedr. kernekraft og nuklear teknologi.
Efter min mening var det en uforståelig og tåbelig politisk beslutning- hvad mener du?

Man må have i erindring,at Danmark var langt fremme med denne forskning og at Risøs forsøgscenter var internationalt anerkendt for deres resultater.

Danmark ville idag have kunnet give et væsentligt bidrag til udviklingen af de nye reaktortyper og ikke bare kunnet bryste sig af "grøn energi eksport";men også af eksport indtægter fra nuklear know how.

delphi skrev:

Efter at have besluttet,at Danmark ikke skulle have kernekraftværker,burde man ikke have lukket Risø og indstillet al forskning vedr. kernekraft og nuklear teknologi.
Efter min mening var det en uforståelig og tåbelig politisk beslutning- hvad mener du?

Man må have i erindring,at Danmark var langt fremme med denne forskning og at Risøs forsøgscenter var internationalt anerkendt for deres resultater.

Danmark ville idag have kunnet give et væsentligt bidrag til udviklingen af de nye reaktortyper og ikke bare kunnet bryste sig af "grøn energi eksport";men også af eksport indtægter fra nuklear know how.

Ja det er korrekt, og navnlig med de teknologier tyskerne behersker som du fremfører, så er det da godt nok beklagelig at vi har afskrevet vores deltagelse i det forretningseventyr.

Selvfølgelig skal a-kraft være en betydelig energileverandør i fremtidens energisystem og også gerne i Danamrk. Men som sagt mener jeg ikke det skal være som baseload ud i et el-net som i store dele af tiden ikke kan nyttiggøre værkets produktion. Men der er mange andre muligheder f.eks. produktion af syntetisk brændstof, når der ikke er brug for strøm.

F.eks. sender Tyskland i perioder en stor del af sin vindkraft produktion til Polen,hvilket også indebærer en stor ustabilitet i Polens kraftværksdrift og en urentabel netdrift.

Kjeld Jul skrev:
En rapport viser,at der er overraskende stor samtidighed mellem vindmøllernes el-produktion i landene: Danmark,Tyskland,Belgien,Frankrig,Spanien,Storbritannien og Irland.
Konklusionen er derfor,at et "smart grid elsystem" i Europa ikke kan løse den svingende el-produktion fra vindmøllerne.
Vindmølleindustrien skylder derfor offentligheden en redegørelse for,hvordan vindkraften kan blive en væsentlig del af Europas(og verdens)energiforsyning.

F.eks. sender Tyskland i perioder en stor del af sin vindkraft produktion til Polen,hvilket også indebærer en stor ustabilitet i Polens kraftværksdrift og en urentabel netdrift.
Polen har derfor fra 2015 besluttet at lave en spærring for strøm fra Tyskland,hvilket bringer Tyskland i et stort problem med afsætningen af deres efterløbsstrøm.
Lignende foranstaltninger kan være på vej mellem andre europæiske nabolande,måske sætter Tyskland en spærring for dansk vindmøllestrøm?

Dansk vindkraft 2013 viser hvor meget effekten fra vores 4500 vindmøller varierer fra dag til dag.De havde 2013 en maksimal ydelse på 4770 MW,men leverede i gennemsnit kun 29% eller 1380 MW.

Indtil da har man brug for kraftværker til back-up.

Kjeld Jul skrev:
En rapport viser,at der er overraskende stor samtidighed mellem vindmøllernes el-produktion i landene: Danmark,Tyskland,Belgien,Frankrig,Spanien,Storbritannien og Irland.
Konklusionen er derfor,at et "smart grid elsystem" i Europa ikke kan løse den svingende el-produktion fra vindmøllerne.

Problemet med lagringen opstår,når man skal sammenkøre vindkraft produktion på europæisk plan.

Med en samtidighedsfaktor for vindkraftproduktionen i syv lande,er det svært at se,hvordan store industrilande,som Tyskland,Frankrig og Storbritannien skulle kunne undvære back up fra kraftværker.

Kjeld Jul skrev:
Mig bekendt er lagring af el ikke tænkt at indgå i smart-grid-elsystem.
Med den nuværende teknologi kan store mængder strøm fra vindmøller kun lagres ,hvis det ved elektrolyse producerer brint,der kan lagres og så kan brinten i brændselsceller producere strøm.Men det er dyrt og virkningsgraden kommer ned på 30-35%.

2010 Kørselsmønstre, kørselsbehov og indpasning i
elsystemet afprøves, for at vise hvorledes elbiler kan
indfases i energisystemet

Disse nye reaktorkoncepter,vil have en EROI faktor på over 100.

I år bliver PSO afgifterne 1,6 mia.kr. større end sidste år.