Husk mig
▼ Indhold

Fremtidens klimaforandringer i Danmark


Fremtidens klimaforandringer i Danmark28-12-2014 11:29
kfl
★★★★☆
(1778)
Jeg vil henvise til en fremragende rapport fra Danmarks Klimacenter Fremtidige klimaforandringer i Danmark,oktober 2014.

Der en referenceliste sidst i publikationen.

Kan anbefales!


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 28-12-2014 11:33
28-12-2014 22:38
kfl
★★★★☆
(1778)
Jeg vil henvise til en fremragende rapport fra Danmarks Klimacenter Fremtidige klimaforandringer i Danmark,oktober 2014.

Fejl I link


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 28-12-2014 22:39
28-12-2014 23:29
N A Nielsen
★★★☆☆
(990)
Fra rapportens abstract:

IPCC har opgjort den totale menneskeskabte strålingspåvirkning for år 2011 (i forhold til 1750) til 2,29 watt pr. kvadratmeter, og den er steget hurtigere siden 1970 end i de foregående årtier. Estima-tet for strålingspåvirkningen i 2011 er 43 % højere end estimatet fra år 2005, som blev anvendt i IPCC's fjerde hovedrapport fra 2007 (AR4). Dette skyldes en kombination af fortsat vækst i driv-husgaskoncentrationer og forbedrede estimater af påvirkning fra aerosoler, der vurderes at have en svagere afkølende effekt end tidligere vurderet.


Se det er interessant. Det meste af de 43% stigning i estimatet for netto-forcing fra AR4 til AR5 skyldes nemlig et meget lavere estimat for aerosoller, som altså ikke har "maskeret" opvarmningen nær så meget som AR4 sagde. Alt andet lige betyder det selvfølgelig, at klimaet er mindre sensitivt for forcing fra CO2 end man sagde i AR4. Hvorfor er projektionerne/forudsigelserne af opvarmning baseret på klimamodeller, de såkaldte GCM's så ikke faldet? Meget mærkeligt indtil man finder ud af, at klimamodellørerne har frit slag til at vælge for eksempel aerosol-forcing. De behøver ikke anvende IPCC's bedste estimat. Klimamodellerne lever derfor helt deres eget liv akkurat som forudsigelserne af den globale opvarmnings konsekvenser, som baseres på disse modeller (der jo allerede har vist, at de signifikant overestimerer den globale opvarmning).

Klimasensitiviteten kan også estimeres udfra observationer af klimaet, navnlig forcing og oceanernes varmeoptag, og når man bruger disse mere empirisk baserede metoder får man signifikant lavere estimater for klimasensitiviteten. Disse studier refereres i IPCC som en slags sidebemærking og den eneste konsekvens IPCC har taget af disse er tilsyneladende, at man i den seneste rapport ikke længere kommer med et bedste estimat for klimasensitiviteten.

Hvor mange læsere mon vil opdage, at det opjusterede estimat for nettoforcing (lavere aerosol-offset) er en god nyhed, fordi det antyder en lavere klimasensitivitet? Ikke mange vel? DMI gør i hvert fald ikke opmærksom på det


Hvorfor mon man skriver:
Dette skyldes en kombination af fortsat vækst i driv-husgaskoncentrationer og forbedrede estimater af påvirkning fra aerosoler, der vurderes at have en svagere afkølende effekt end tidligere vurderet.


Og ikke

Dette skyldes primært, at det vurderes, at aerosoller ikke har haft så stor en afkølende effekt i fortiden som hidtil troet. Altså, at vi allerede har set en større del af den potentielle opvarmning fra de udledte drivhusgasser end troet i AR4.


Det var i hvert fald nemmere at forstå konsekvensen af sænkningen af aerosolestimatet, hvis det var formuleret som i min omskrivning.
Redigeret d. 28-12-2014 23:54
29-12-2014 11:26
Morten Riber
★★★★★
(2103)
Konklusionen, NA er vel efterhånden at vi skal til at formulerer os anderledes omkring klimavidenskaben?

Førhen betragtede jeg den som bundrådden når den forskede sig frem til at vi var på en katastrofal kurs. Det gør den så ikke længere, hvorfor kritikken må omformuleret til at den HAR VÆRET bundrådden, hvilket er uinteressant, når informationerne om det nye, mere sandfærdige billede, ikke slipper ud til offentligheden.

Den nye formulering må derfor gå på at videnskaben afblæser den katastrofale menneskeskabte globale opvarmning. Det kan en hver læse sig frem til ved omhyggeligt at studerer deres seneste rapporter. For almindelige mennesker vil det desværre nok tage uger at trænge igennem sprogbruget og de røgslørende formuleringer, men resultatet er urokkeligt:

Stigningen af CO2 i atmosfæren medfører alligevel ingen katastrofal miljømæssig udvikling.
29-05-2017 20:13
Kosmos
★★★★★
(4454)
Under overskriften "Ofte for varmt og sjældent for koldt i Danmarks nye klima" omtaler DMI en nylig artikel om danske temperaturekstremer siden 1877; man kan så fundere over, hvorledes for (varmt/koldt) er defineret!?


(Een af forfatterne hedder iøvrigt Mernild!)
29-05-2017 20:36
Kosmos
★★★★★
(4454)
...omtaler DMI en nylig artikel om danske temperaturekstremer siden 1877

- her er iøvrigt historiske vejrdata fra syv danske stationer.

Der gives denne interessante oplysning vedr. metadata:

Changes in station position, measuring procedures or observer may all significantly bias a time series of observations. For that reason metadata ("data on data") are important...

- gad i grunden vide, hvorledes man korrigerer for "change in observer"!??
30-05-2017 09:21
John Niclasen
★★★★★
(3053)
Kosmos skrev:
Under overskriften "Ofte for varmt og sjældent for koldt i Danmarks nye klima" omtaler DMI en nylig artikel om danske temperaturekstremer siden 1877; man kan så fundere over, hvorledes for (varmt/koldt) er defineret!?

Artiklen (PDF) i Aktuel Naturvidenskab har flg. titel og indledning:

KLIMAVARIATIONER
- flere ekstremer i et varmere klima


Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja, afslører en analyse af mere end 140 års temperaturmålinger fra fem meteorologiske stationer.

Er det så sandt, at deres undersøgelse viser dette?

Man får umiddelbart det indtryk, at der både bliver flere varmeekstremer og flere kuldeekstremer.

De skriver:
Data fra de fem DMI-stationer, der har målt minimum- og maksimum- temperaturer siden 1870'erne og frem til i dag, viser, at antallet af dage med kuldeekstremer i Danmark er aftaget, mens antallet af dage med varmeekstremer er tiltaget (målt i tiårsintervallerne 1877–1886, 1887–1896, etc.).

Deres indledning er altså (i det mindste delvis) misvisende. Man har målt flere varmeekstremer, men færre kuldeekstremer.

På trods af denne nuancering, kunne det så tænkes, at der totalt set er kommet flere ekstremer? Dvs. er summen af varme- og kuldeekstremer steget, efterhånden som det er blevet varmere efter den Lille Istids afslutning?

De skriver:
Ved de fem stationer var det gennemsnitlige antal af dage med kulde- og varmeekstremer per år i perioden 1877–1886 henholdsvis på 45 og 30, mens det i perioden 2007–2016 var på henholdsvis 30 og 50.

30 + 50 = 80 er et større tal end 45 + 30 = 75. Så det kan umiddelbart se ud til, at der er noget om snakken.

Men er dette et udtryk for cherry-picking og/eller andre faktorer? Hvordan vurderer man det?

Vedhæftede figur fra artiklen viser kulde- og varmeekstremers hyppighed som funktion af middeltemperatur. Man kan se to ting. 1) Antallet af kuldeekstremer falder med øget temperatur, mens antallet af varmeekstremer stiger med øget temperatur, og 2) antallet af kuldeekstremer falder hurtigere end antallet af varmeekstremer stiger.

Dvs. iflg. denne undersøgelse bliver det totale antal af ekstremer mindre med øget temperatur.

Dette er præcist modsat af, hvad forfatterne påstår.

Dermed er denne artikel endnu et eksempel på den manipulation og propaganda, danskerne er underlagt fra klimakultens side. Det er måske ikke så underligt, når man ser, hvem forfatterne er:

Sebastian H. Mernild, John Cappelen og Jens Hesselbjerg Christensen.
Tilknyttet billede:

30-05-2017 09:53
Kosmos
★★★★★
(4454)
Dermed er denne artikel endnu et eksempel på den manipulation og propaganda, danskerne er underlagt fra klimakultens side...

- fint, at du brugte tid på at læse og kommentere artiklen...jeg kan så næsten regne ud, at det må være DMI, der har indføjet det lille 'for' (varmt eller koldt) i deres overskrift!
.
Står der iøvrigt noget om, hvorledes forfatterne definerer et varme-/kulde ekstremum?
30-05-2017 10:01
John Niclasen
★★★★★
(3053)
Kosmos skrev:
Står der iøvrigt noget om, hvorledes forfatterne definerer et varme-/kulde ekstremum?

De skriver:
Kuldeekstremer er i den klimatiske litteratur ofte defineret som de 10 % laveste værdier (1. decil) af en tidsserie, hvor disse temperaturer typisk er målt i nattetimerne (her i analysen har vi specifikt anvendt daglig minimumtemperaturer). Varmeekstremer er omvendt defineret som de 90 % højeste værdier (9. decil) af en tidsserie, hvor disse temperaturer typisk er målt i dagtimerne (her har vi specifikt anvendt daglig maksimumtemperaturer). Samme 1. og 9. decil-definitioner er anvendt i dette studie.
30-05-2017 10:36
Frank Lansner
★★★★★
(5080)
John, der er ikke noget at tage fejl af, du har ret. Antal kulde ekstremer falder hurtigere med stigende temperatur end antal varme ekstremer stiger med temperatur.

Altså samlet set falder antal ekstremer med stigende temperatur.




Den er ikke længere.

Men for lige groft at visualisere har jeg skitseret en graf herunder. Jeg har ikke talt præcist op men viser her bare lige hovedtræk.

Rystende.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 30-05-2017 10:38
30-05-2017 16:36
Kosmos
★★★★★
(4454)
Antal kulde ekstremer falder hurtigere med stigende temperatur end antal varme ekstremer stiger med temperatur

- interessant! Og for varmeekstremerne angives "r^2 = 0.32", så er afhængigheden af middeltemperaturen mon specielt udtalt?
"r^2" kaldes åbenbart 'determinationskoefficienten'(?) [s. 27/76], som kan udlægges således:

R2 = 0.32, dvs. vi kan
forklare 32% af variationen i varmeekstremer v.hj.a. variablen middeltemperatur

Er dét mon 'imponerende'? (kfl har måske en mening herom?).

Endelig kunne man vel spørge, om antagelsen af lineær sammenhæng er velbegrundet? Hvorfor skulle der i grunden være en sådan?? Tyder 'varmeplottet' derpå??

(Anvendelse af metadata lader jeg her ligge - men man kunne da spekulere over, om datajustering kunne have en systematisk (signifikant) indvirkning på 'decilerne'?).




Deltag aktivt i debatten Fremtidens klimaforandringer i Danmark:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Sverige forbyde alle benzin- og dieselbiler fra 2030 som foreslået af klimaministeren?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik