Husk mig
▼ Indhold

Global Opvarmning


Global Opvarmning15-09-2015 10:28
Mr14
☆☆☆☆☆
(1)
Hejsa jeg har fået en opgave omkring global opvarmning. Jeg har søgt og søgt men jeg har ikke fundet svar på mine spørgsmål. Jeg håber at i kan hjælpe mig


1. Hvordan bliver fødekæden berørt?

2. Hvordan kan vi bedre udnytte vores landarealer til landbrug?

3. Hvilken effekt har det på dyrene i udsatte områder og derfor også på resten af den globale fødekæde?
15-09-2015 10:36
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Det er jo ikke spørgsmål, der har korte svar, som du stiller.

Nogle hints til hvad man kunne starte med at kigge på kunne være:
ad 1) Se på hvordan forsuring af havet påvirker smådyr i havet. som krill og pteropods
ad 3) I fortiden ville flora og fauna flytte med klimabælter. Som f.eks. i forbindelse med istiderne. Vores moderne civilisation gør det betydeligt sværere.
15-09-2015 12:14
Kjeld Jul
★★★★☆
(1978)
Begrebet "forsuring" af havene er misvisende.

Selvom alverdens CO2,opstået ved forbrænding af fossile brændsler,skulle blive opløst i oceanerne ville havvandet aldrig blive surt og pH værdien kommer under 7,0.

Carbonatsystemets grundliggende kemi sammen med calcium-carbonatmineraler på havbunden,som langsomt opløses og hjælper med at neutralisere en del af CO2,forhindrer,at oceanerne global betragtet forsurer.
Redigeret d. 15-09-2015 12:15
15-09-2015 12:33
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Din kemi-lærer krummer tæer Kjeld.

Et fald i pH er "forsuring". Og effekten og problemet for det marine liv er den samme uanset hvad din politiske holdning diktere du må kalde det.
Du har blot gang i at fyre op under endnu et tåbeligt benægter talking-point.
15-09-2015 12:59
Kjeld Jul
★★★★☆
(1978)
Peter dog,
Sikke noget vrövl,hvad viser aflejringer af forhistoriske havdyr,er koraller idag påvirkede,blive lidt mere konkret inden du skyder fra hoften,hvorfor ikke sige mindre basisk istedet for forsuring,det tror Jeg din kemilärer ville foreträkke,eller droppede du kemi?
15-09-2015 14:45
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Mr14 skrev:
Hejsa jeg har fået en opgave omkring global opvarmning. ...

1. Hvordan bliver fødekæden berørt?

Der er mange fødekæder. De starter dog alle (måske med en enkelt undtagelse eller to) ét sted, nemlig med fotosyntesen, ved du nok. Vand og kuldioxid kombineres v.hj.a. sollys i planter og skaber derved organiske forbindelser.

Det er stadig uklart, om og hvor meget opvarmning, vi kan forvente fra udledning af CO2 (kuldioxid), men mon ikke fødekæderne generelt styrkes, når man tilføjer mere af et af elementerne til fotosyntesen, som alle fødekæder grundlæggende bygger på og er afhængige af?

Flg. graf viser mængden af kuldioxid i Jordens atmosfære gennem de seneste knap 600 mio. år (iflg. en undersøgelse ved navn GEOCARB III):



Som du kan se, er det kun i nutiden og i tiden for omkring 300 mio. år siden, at der har været så lidt kuldioxid i atmosfæren. Det er en mangelvare for tiden, og det lider fotosyntesen og dermed alle fødekæder under i et eller andet omfang.

2. Hvordan kan vi bedre udnytte vores landarealer til landbrug?

Hm, vi har ret mange landarealer i form af landbrug i Danmark. Menes der kun i Danmark eller i EU eller i hele Verden? Uden at jeg kender fakta i detaljer, så har der været nogle restriktioner på gødning i landbruget, sådan af vores korn her i Danmark har ringe kvalitet i forhold til andre lande. Måske hvis man tillod mere gødning, at man både kunne bruge mindre land for den samme mængde afgrøde, og få bedre kvalitet samtidig?

3. Hvilken effekt har det på dyrene i udsatte områder og derfor også på resten af den globale fødekæde?

Dette spørgsmål hænger vel lidt sammen med 1.? Generelt kan man sige, at der er mere liv og bedre biodiversitet i varme egne end i kolde egne. Der er f.eks. meget mere liv i en regnskov end i Nordnorge eller Grønland.

I flg. video fortæller klimaforsker ved Københavns Universitet, Peder Steffensen, om temperaturændringer gennem de seneste 8-10.000 år.

We live in cold times

Klimaet var generelt varmere på Jorden for 6.000 år siden under det holocæne optimum. Dengang var der ikke gletsjere i Norge, som der er nu. Et andet optimum, det eocene optimum, var for 50 mio. år siden, som ses af flg. graf:



Dengang var der slet ikke is ved polerne, og livet florerede. De perioder bliver kaldt noget med optimum, fordi der var gode, måske tæt på optimale, betingelser for livet på Jorden. Når isforskerne, der borer ned gennem isen i Grønland, når ned til landjorden under al isen, så finder de træsplinter. Det er fordi, der engang har været skov i Grønland, hvor der nu er et flere km tykt isdække.

Som du måske ved, så er dette emne betændt med politiske synsvinkler, fanatisme, og på mange måder religiøse overbevisninger. Mit råd til dig er at tage det hele med et gran salt og så høre mange sider af sagen og danne dig dine egne meninger.
15-09-2015 17:00
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Kjeld Jul skrev:
,hvorfor ikke sige mindre basisk istedet for forsuring,det tror Jeg din kemilärer ville foreträkke,eller droppede du kemi?


... Min kemilærer (og fysiklærer) ville også ryste på hovedet at folk, der insisterende på at vi ikke måtte sige "køligere". Det skulle partout være "mindre varmt".

Det er det samme ærinde du er ude i.
15-09-2015 21:31
Morten Riber
★★★★☆
(1804)
Hej Mr 14

Vi har en gående debat herinde på dette forum, som går på om vi blot står overfor en harmløs menneskeskabt global opvarmning (AGW), eller en katastrofal menneskabt (CAGW). Svarene på dine spørgsmål afhænger nok at om opvarmningen bliver katastrofal. Hvis ikke den bliver katastrofal, vil opvarmningen næppe have den store betydning, sammenholdt med de forandringer der må forventes at ske i forbindelse med politiske bestemmelser samt samfundsmæssige forbedringer og udviklinger. Forhold som også vil spille ind dersom vi står overfor CAGW.

Du må forvente at de svar du får herinde kommer fra folk som har en forudindtaget holdning til CAGW og AGW, hvorfor svarene vil være farvet af den givne holdning.
16-09-2015 15:20
Kjeld Jul
★★★★☆
(1978)
Hej Mr. 14.

John Nichlasen har et udmærket indlæg,hvor han bl.a. peger på de forbedrede vilkår for fødekæderne når udledningen af CO2 stiger.

Et glimrende eksempel er den voksende vegetation i Sahel bæltet i Afrika,som skyldes forøgede nedbørsmængder i de sidste årtier,hvilket tilskrives en stigende CO2 emission.

Indtil sidst i 1980erne,var der tørkeramte områder,hvor der herskede fødemangel og hungersnød,men nu kan store dele af landet igen opdyrkes og kvægavl er igen muligt.

Den antropogene opvarmning og en forøget udledning af CO2 har derfor absolut positive konsekvenser.

De nyeste studier fra Armel Kaptue fra South Dakota University viser,at især Senegal og Mali igen har store grønne områder,hvor der fremstilles biomasse.

http://www.spiegel.de/wissenschaft/natur/die-sahelzone-ergruent-a-1053076.html
Redigeret d. 16-09-2015 15:21
16-09-2015 16:26
christian-roskilde
★★★☆☆
(596)
Mr14 skrev:
Hejsa jeg har fået en opgave omkring global opvarmning. Jeg har søgt og søgt men jeg har ikke fundet svar på mine spørgsmål. Jeg håber at i kan hjælpe mig


1. Hvordan bliver fødekæden berørt?

2. Hvordan kan vi bedre udnytte vores landarealer til landbrug?

3. Hvilken effekt har det på dyrene i udsatte områder og derfor også på resten af den globale fødekæde?







vdr. spørgsmål 2.

Ved ikke om du helt kan bruge det men når det kommer til vores landbrugsarealer

http://www.biochar.org/joomla/

http://www.hungryplanet.dk/pdf/plancher/13_co2-absorberende_jordbrug.pdf

Gjorde man brug af det kunne man i egne med dårlige jorde eller hvor den er mere eller mindre udpint måske gøre den mere frugtbar igen ved og tilfører biochar, sammentidlig kan det både sørge for at mindske co2 udledningen og måske også hjælpe med at hindre skovrydning og dårlig biodiversitet som også har en negativ effekt på co2 udslippet.
men der lidt og læse på og søge videre fra.

mvh. god dag og held og lykke med opgaven



19-09-2015 12:00
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2086)
Mr14 skrev:1. Hvordan bliver fødekæden berørt?

Mere CO2 giver flere planter, og derfor flere planteædere.

2. Hvordan kan vi bedre udnytte vores landarealer til landbrug?

vi kan bygge flere drivhuse og kunstvande mere

3. Hvilken effekt har det på dyrene i udsatte områder og derfor også på resten af den globale fødekæde?

Når der bliver flere planter, så bliver der også flere dyr.






Deltag aktivt i debatten Global Opvarmning:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Global opvarmning
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik