Global opvarmning i folkeskolen

Klimadebat.dk > Debatforum > Opgaver og eksamen > Global opvarmning i folkeskolen

Side 1 af 3

Global opvarmning i folkeskolen13-12-2016 13:07
NannaLiv ☆☆☆☆☆ (1)	Hej alle Jeg har om global opvarmning i min projektuge i 9 klasse. Jeg kunne godt tænke mig at høre om i ville svare på nogle af spørgsmålene. Det er i den her uge jeg har det, og der er derfor heller ikke særlig lang tid til besvarelsen. Men jo flere spørgsmål besvaret, jo større hjælp er det. - Her er spørgsmålene: Hvilke dyr og personer tror du ville overleve "dommedagen"/ den globale opvarmning, hvis vi ikke får den under kontrol? Hvor rammer den globale opvarmning hårdest? Mindst? Hvordan kommer klimaet til at ændre sig? Hvor lang tid ville der gå før vores klima bliver godt igen, hvis vi ikke gør noget ved den globale opvarmning? Kender du til nogen sammenhæng mellem uddannelse og ens holdning til den globale opvarmning? Vil vores fremtid nødvendigvis være bedre hvis vi får stoppet den globale opvarmning? Eller har vi alligevel ødelagt vores jord så meget på andre punkter, at det er lige godt det samme? Hvor meget stiger jordens temperatur om året, og hvordan vil den stige i fremtiden? Hvornår er det for sent til at vi kan nå at gøre noget ved den globale opvarmning? Ville vi godt kunne overleve den globale opvarmning? Set ud fra at vi i krise næsten altid får udviklet den teknologi, vi skal bruge, inden det går helt galt. Hvilke ændringer ville der skulle ske i vores verden nu her, for at stoppe den globale opvarmning? Har du nogle gode hjemmesider eller andet som jeg kan stole på med hensyn til CO2 udledning, grøn energi osv? Tror du den globale opvarmning er menneskeskabt eller en naturlig proces? Hvis det er en naturlig proces, er det så rigtig at det bliver varmere fordi vi er på vej mod den næste istid? Hvorfor kalder man dette problem global opvarmning, når det ikke bare er jorden der bliver varm, men at det er vores klima som blive ødelagt? Altså nogle steder varmere, og nogle steder koldere. På forhånd tak Hilsen Nanna
13-12-2016 13:34
John Niclasen ★★★★★ (6383)	Hej Nanna! Hvilken folkeskole går du i? Hvem er jeres lærer, der står for denne projektuge?
13-12-2016 14:14
Lars Buhrkall ★★☆☆☆ (204)	John Niclasen skrev: Hvilken folkeskole går du i? Hvem er jeres lærer, der står for denne projektuge? Hej Nanna, Dét skal du så IKKE svare John på. John er kendt her på forummet for at udstede trusler om "den strengeste straf" (som han synes ikke engang er hård nok) til enhver som ikke er enig med ham, så for din lærers sikkerheds skyld skal du lade være med at svare. I stedet synes jeg du skal vise John's indlæg til din lærer. I det hele taget skal du ikke forvente at få nogen kvalificeret hjælp på dette forum, her findes mest folk som ikke tager den globale opvarmning alvorligt. Held og lykke med dit projekt. MVH Lars
13-12-2016 14:38
Frank Lansner ★★★★★ (5727)	Hej Nanna! Du spørger: "Hvorfor kalder man dette problem global opvarmning, når det ikke bare er jorden der bliver varm, men at det er vores klima som blive ødelagt? Altså nogle steder varmere, og nogle steder koldere." Den effekt CO2 tænkes at have på klimaet er via opvarmning. Dvs, de andre effekter der hævdes at være relateret er en bi-effekt af varme. Derfor bliver vi nød til at se varme hobe sig op på Jorden for at dette kan hænge sammen. Derfor er "global warming" stadig en relevant parameter. Du skriver så: "Ville vi godt kunne overleve den globale opvarmning? ..." Dette i sig selv at du stiller et så dystert trist spørgsmål understreger vigtigheden af at aflive "myter" om global warming hvis disse er overvejende overdrevne eller bare forkerte. At du kan stille et sådant spørgsmål gør mig virkeligt ked af det, hvad det er visse folk gør mod vores børn. Det kan ikke måles i penge. Den skade de der overdriver katastroferne nu, den er ikke til at måle. Men jeg bliver virkeligt ked af at du kan tro vi reelt skulle være i fare på den måde. - > Uanset hvad du hører: Du er IKKE i fare p.gr.a "global warming". Af verdens risici for dig er denne nok en af de mindste. Tro på fremtiden ;-) Redigeret d. 13-12-2016 14:39
13-12-2016 15:08
crank★★★★★ (2453)	NannaLiv skrev: Hvilke dyr og personer tror du ville overleve "dommedagen"/ den globale opvarmning, hvis vi ikke får den under kontrol? Der findes vist nogle levende organismer tæt ved vulkaner i udbrud; altså ved høje temperaturer. Man kan jo forestille sig, at det er dem, der vil holde ud længst? Men, man kan vel ikke være sikker på, at 'dommedag' kommer til at skyldes varme? F.eks. tales der om, at havet er ved at kvæles i CO². .

13-12-2016 17:30
crank★★★★★ (2453)	. Der er også en del af befolkningen, der er imod oplysning om menneskeskabt, global opvarmning. Faktisk har vi ikke så få af dem her på Klimadebat.dk. Deres ageren skyldes et psykologisk fænomen, der kaldes fortrængning eller benægtelse. Disse personer nægter, systematisk, at erkende f.eks. verdens ende som en mulig konsekvens af menneskets adfærd. De er således ikke i stand til at erkende, at de fortrænger fakta. Og de tror selv, de gør en god gerning ved at fortælle andre, at videnskaben tager fejl. F.eks., når Frank Lansner, herover, siger 'Tro på fremtiden'; så opfordrer han jo jer til at tænke på noget andet (ligesom han selv) for at fortrænge virkeligheden. Det er et grotesk problem, som vi desværre også må kæmpe imod. .
13-12-2016 19:08
Kjeld Jul ★★★★★ (3888)	Crank- Du skulle skamme dig at fratage de unge mennesker fremtidshåbet og drømmene. Nanna,menneskenes formåen har bragt os til Månen og der planlægges en rejse til Mars,i verden er der udført store ingeniørprojekter,bygninger,broer,dæmninger,vandkraft anlæg etc.,tror I ikke,at der ligger planer i skuffen til at imødegå naturens hærgen,både mht oversvømmelser og andre ekstreme Vejrhændelser,såfremt sådanne måtte indtræffe. Som Frank skriver,skal i tro på fremtiden og ikke lade jer kyse af dommedagsprofeterne,men holde hovedet koldt og beholde jeres sunde fornuft og realisme.
13-12-2016 19:41
crank★★★★★ (2453)	Unge mennesker: Når i ser, hvordan Verden ser ud i dag, tænker i så, at mennesker er særligt kloge? .
13-12-2016 19:53
Mikael Obelitz ★★★☆☆ (992)	Det eneste fornuftige er, at stille krav til sig selv og sine politikere om, at få reduceret co2 udledningen, så vi får styr på temperaturstigningerne. Der er ingen anden farbar vej. Koralrevene lider idag under bla øgede overfladetemperaturer, der er udsigt til forsuring af verdenshavene, hvor forskere verden over arbejder hårdt for at forudsige konsekvensen. Der er usikkerhed om hvordan havstigningerne vil udvikle sig, hvordan tørke vil brede sig. Det er ikke en leg, det er ikke ligegyldigt - vi må tro på det ansvarlige og fornuftige i ethvert menneske efterhånden vil føre til et tiltagende krav om, at vi håndterer vores co2 udledninger, så det ikke bliver jer unge, der om 30-50 år står med de store problemer. Eller jeres børn, der også har krav på et anstændigt liv. Det er en forsikring mod vores manglende viden om hvad der egentligt er de endelige konsekvenser af vores udledninger, som enhvert tænkende væsen på denne planet bør arbejde mod. Det betyder ikke er kloden går under, men at vi kan få ualmindeligt store problemer senere i dette århundrede, hvis vi forholder os passivt nu.
14-12-2016 01:05
Morten Riber ★★★★★ (2298)	Hvorfor kalder man dette problem global opvarmning, når det ikke bare er jorden der bliver varm, men at det er vores klima som blive ødelagt? Altså nogle steder varmere, og nogle steder koldere. Det er et meget interessant spørgsmål. Interessant formuleret. Det korte svar er at der er gået politik i emnet. Det store spørgsmål er om klimaet overhovedet bliver ødelagt. Én ting er sikkert, og det er at det får nogle politiske konsekvenser, hvis befolkningen tror på at der er en katastrofe under opsejling. Prøv fx at overvej hvilke politiske konsekvenser det vil få hvis alle mennesker troede 100% på at CO2 er lige så farligt at slippe tilbage i naturen, som dagspressen forsøger at bilde os ind? Når disse ting ikke sker, er det fordi mange er uenig i den måde klimavidenskaben fortolkes af politiske forummer og ikke mindst pressen.
14-12-2016 07:33
crank★★★★★ (2453)	. Det er desværre rigtigt, at politik og presse er den største hindring for en løsning. Dette skyldes, at fortrængning er meget udbredt! Vi kan kun håbe på, at de unge mennesker kan se alvoren. .
14-12-2016 11:34
Jakob ★★★★★ (9267)	Hvilke dyr og personer tror du ville overleve "dommedagen"/ den globale opvarmning, hvis vi ikke får den under kontrol? Det tør jeg ikke gætte på, og det er grumt at tænke på. Global krig om føde, råstoffer og høje bjerge kan måske være en nærliggende risiko, især hvis mennesket ikke lærer på fredelig vis at tilpasse størrelsen på deres population til et bæredygtigt niveau. Hvor rammer den globale opvarmning hårdest? Mindst? Ja, hvordan er det nu lige... tror nok det er mest opvarmning på den nordlige halvkugle og mindst på ækvator. Men man kan blive meget forbløffet over store lokale forskelle, der kan være på konsekvenserne. Grønland stiger f.eks. op af havet, mens Danmark drukner. Hvordan kommer klimaet til at ændre sig? Det kommer jo an på.... Spørg evt. DMI Hvor lang tid ville der gå før vores klima bliver godt igen, hvis vi ikke gør noget ved den globale opvarmning? Måske hvis der om mange mange generationer kommer en ny istid. Måske aldrig. Kender du til nogen sammenhæng mellem uddannelse og ens holdning til den globale opvarmning? De fleste benægtere er uddannet i noget andet end klima, og de har ofte et stærkt højreorienteret politisk tilknytningsforhold. Vil vores fremtid nødvendigvis være bedre hvis vi får stoppet den globale opvarmning? Eller har vi alligevel ødelagt vores jord så meget på andre punkter, at det er lige godt det samme? Det er vist indlysende, at jorden skal være meget ødelagt, hvis 70 meter havstigning af den grund er et ligegyldigt problem. Så slemt synes jeg dog ikke, at det er. Men menneskeheden har meget travlt med at omstille verden til bæredygtig drift, hvis det ikke skal gå helt galt på mange fronter. Så langt er jeg med. Hvor meget stiger jordens temperatur om året, og hvordan vil den stige i fremtiden? Du kan finde links til nogle grafer ude i venstre margin. Hvornår er det for sent til at vi kan nå at gøre noget ved den globale opvarmning? Vi kan altid nå at gøre noget. Men for hver dag, der tøves, bliver det vanskeligere at nå at vende skuden. Om det allerede er for sent, ved jeg ikke. Ville vi godt kunne overleve den globale opvarmning? Set ud fra at vi i krise næsten altid får udviklet den teknologi, vi skal bruge, inden det går helt galt. I Danmark har vi allerede teknologien. Landvindmøllestrøm er billigere end kulstrøm. Om man pludselig om 100 år har opfundet en tryllestav, der kan få havet til sænke sig..? ... nej, det tror jeg ikke. Hvilke ændringer ville der skulle ske i vores verden nu her, for at stoppe den globale opvarmning? Vi skal drastisk reducere forbruget af fossilt brændsel, og der skal fødes færre børn. Har du nogle gode hjemmesider eller andet som jeg kan stole på med hensyn til CO2 udledning, grøn energi osv? DMI DTU Teknologisk institut Klimaministeriets hjemmeside burde også være troværdig. Tror du den globale opvarmning er menneskeskabt eller en naturlig proces? CO2 koncentrationens stigning er afgjort menneskeskabt. Hvis det er en naturlig proces, er det så rigtig at det bliver varmere fordi vi er på vej mod den næste istid? Jeg er nok for dum til at forstå spørgsmålet, men jeg mener jo, at det bliver koldere, hvis man nærmer sig en istid. Hvorfor kalder man dette problem global opvarmning, når det ikke bare er jorden der bliver varm, men at det er vores klima som blive ødelagt? Altså nogle steder varmere, og nogle steder koldere. Man ønsker nok, at årsagen skal med i navnet, og det er jo korrekt, at kloden som helhed bliver varmere. At vi i Danmark, England og Norden f.eks. måske risikerer noget koldere klima end nu, hvis global opvarmning får Golfstrømmen til at standse, er blot en af mange finurlige detaljer, som videnskaben knapt har helt styr på endnu.
15-12-2016 19:09
crank★★★★★ (2453)	NannaLiv skrev: Hej alle Jeg har om global opvarmning i min projektuge i 9 klasse. Jeg kunne godt tænke mig at høre om i ville svare på nogle af spørgsmålene. Det er i den her uge jeg har det, og der er derfor heller ikke særlig lang tid til besvarelsen. Så må det være sidste dag. Har du weekenden med? Hvor lang tid ville der gå før vores klima bliver godt igen, hvis vi ikke gør noget ved den globale opvarmning? Det spørgsmål forstår jeg ikke. Kender du til nogen sammenhæng mellem uddannelse og ens holdning til den globale opvarmning? Det er svært. Jeg ved ikke, om en mand som Trump har en uddannelse? (Han er jo benægter/fortrænger). Hvor meget stiger jordens temperatur om året, og hvordan vil den stige i fremtiden? 'De kloge' siger, at vi skal prøve, om vi kan holde den nede på 2-3 grader i dette århundrede. Hvornår er det for sent til at vi kan nå at gøre noget ved den globale opvarmning? Det er der forskellige meninger om. Personligt, er jeg bange for, at vi allerede har overskredet 'tipping point'. (Jeg har dog ikke givet op endnu). Ville vi godt kunne overleve den globale opvarmning? Set ud fra at vi i krise næsten altid får udviklet den teknologi, vi skal bruge, inden det går helt galt. Jeg synes, det ser ud til, at vi ikke er kloge nok. Hvilke ændringer ville der skulle ske i vores verden nu her, for at stoppe den globale opvarmning? Jeg tror, det vigtigste er at stoppe problemer med overbefolkning og overforbrug. Derfor er en mentalitetsændring absolut nødvendig! Pøj, pøj med opgaven, Nanna! .
15-12-2016 22:18
Frank Lansner ★★★★★ (5727)	Det lidt pudsige her er at den/de stakkels forfatter til tråden er forstummet. " Hvor lang tid ville der gå før vores klima bliver godt igen, hvis vi ikke gør noget ved den globale opvarmning? " Her lidt fra England, undersøgelse 2047 adspurgte: 36% af folk med ingeniør lignende jobs støtter op om Kyoto-formuleringerne (Pro IPCC). Canada: http://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0170840612463317 Tyskland 68% af skeptikere har naturfagligt arbejde/baggrund: http://www.science-skeptical.de/blog/der-umfrage-erster-teil-wer-sind-eigentlich-die-klimaskeptiker/003056/ Canada: " Knowing lots about science doesn't make you any more likely to support the scientific consensus that humans are causing global warming, suggests a new survey in Nature Climate Change. In fact, it finds, scientifically literate people are better able to rationalize the position that humankind is not to blame for rising global temperatures. " https://thetyee.ca/Blogs/TheHook/Environment/2012/05/29/nature-climate-survey-technical/ *** Hvis man er helt uden naturfaglig indsigt, så er man næsten prigivet at tage for gode varer hvad medier fortæller. Derfor er det måske ikke helt ulogisk at skeptikere har en vis naturfaglig baggrund. Dog findes der en undersøgelse der viser at kun 8% af de Amerikanske bønder er true believers i Global warming. Disse folk har måske i generationer haft et lidt intenst forhold til vind og vejr og ved nok godt at vejret altid har været lunefuldt. Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!! Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima. Redigeret d. 15-12-2016 22:20
16-12-2016 08:56
Frank Lansner ★★★★★ (5727)	Hov :-) Ovenstående var svar på NannaLivs spørgsmål: " Kender du til nogen sammenhæng mellem uddannelse og ens holdning til den globale opvarmning? "

12-12-2019 02:23
Mikkel Kaastrup ☆☆☆☆☆ (27)	Jakob skrev: Hvilke dyr og personer tror du ville overleve "dommedagen"/ den globale opvarmning, hvis vi ikke får den under kontrol? Det tør jeg ikke gætte på, og det er grumt at tænke på. Global krig om føde, råstoffer og høje bjerge kan måske være en nærliggende risiko, især hvis mennesket ikke lærer på fredelig vis at tilpasse størrelsen på deres population til et bæredygtigt niveau. Tak Jacob, men du er en klimaskeptiker, som forklæder dig som miljøfanatiker, og jeg synes dette er at gå over grænsen. Svaret på spørgsmålet er, at der ikke er nogen risiko for dyr eller mennesker, og at vi ikke har eller kan få opvarmningen under kontrol. Den styres af naturlige faktorer, som menneskeheden ikke kan kontrollere. Hvor rammer den globale opvarmning hårdest? Mindst? Ja, hvordan er det nu lige... tror nok det er mest opvarmning på den nordlige halvkugle og mindst på ækvator. Men man kan blive meget forbløffet over store lokale forskelle, der kan være på konsekvenserne. Grønland stiger f.eks. op af havet, mens Danmark drukner. Den globale opvarmning skaber de fleste gavnlige virkninger i de tempererede og polare klimabælter, og har ikke nævneværdige skadevirkninger i det tropiske og subtropiske bælter. Man må huske, at det drejer sig om en opvarmning på 1 grad siden 1850, og det fra et meget lavt (og ubehageligt koldt) niveau. Hvordan kommer klimaet til at ændre sig? Det kommer jo an på.... Spørg evt. DMI Det er der ingen som ved med sikkerhed, men tusindsvis af mennesker påstår med urette at have viden om det. Hvor lang tid ville der gå før vores klima bliver godt igen, hvis vi ikke gør noget ved den globale opvarmning? Måske hvis der om mange mange generationer kommer en ny istid. Måske aldrig. Klimaet bliver bedre af global opvarmning. Hvis lang tid der går til en evt. fremtidig nedkøling, ved ingen, formentlig mellem 10.000 til max. 100.000 år. Kender du til nogen sammenhæng mellem uddannelse og ens holdning til den globale opvarmning? De fleste benægtere er uddannet i noget andet end klima, og de har ofte et stærkt højreorienteret politisk tilknytningsforhold. Der findes ingen sådan sammenhæng. a) Vil vores fremtid nødvendigvis være bedre hvis vi får stoppet den globale opvarmning? b) Eller har vi alligevel ødelagt vores jord så meget på andre punkter, at det er lige godt det samme? Det er vist indlysende, at jorden skal være meget ødelagt, hvis 70 meter havstigning af den grund er et ligegyldigt problem. Så slemt synes jeg dog ikke, at det er. Men menneskeheden har meget travlt med at omstille verden til bæredygtig drift, hvis det ikke skal gå helt galt på mange fronter. Så langt er jeg med. a) Nej, global opvarmning fra det nuværende niveau og i hvert fald 5 grader mere er gavnlig for jordens økosystemer. b) Naturligvis ikke. Men det er begrædeligt, at nogle mennesker kan tro det. Jeg er forresten oprindelig uddannet som geografilærer - det fag, som disse problemstillinger hører under. Hvor meget stiger jordens temperatur om året, og hvordan vil den stige i fremtiden? Den stiger meget ujævnt, men er steget med ca. 1,0 grader fra 1850 - 2019, hvilket er 0,00592 grader pr. år, altså 6/1000 grad om året. Du kan finde links til nogle grafer ude i venstre margin. Hvornår er det for sent til at vi kan nå at gøre noget ved den globale opvarmning? Vi kan altid nå at gøre noget. Men for hver dag, der tøves, bliver det vanskeligere at nå at vende skuden. Om det allerede er for sent, ved jeg ikke. Vi kan ikke gøre noget ved den globale opvarmning, da den ikke er menneskeskabt. Vi kan dog GLÆDE os over den, for den er meget positiv. Ville vi godt kunne overleve den globale opvarmning? Set ud fra at vi i krise næsten altid får udviklet den teknologi, vi skal bruge, inden det går helt galt. I Danmark har vi allerede teknologien. Landvindmøllestrøm er billigere end kulstrøm. Om man pludselig om 100 år har opfundet en tryllestav, der kan få havet til sænke sig..? ... nej, det tror jeg ikke. El-produktion fra kul er naturligvis billigere end fra vindmøller, men lad nu det ligge. Der er ingen - mennesker eller dyr - som er truet af global opvarmning. Vi ville kunne trues af en alvorlig global nedkøling. Jordens gennemsnitstemperatur er p.t. beregnes til ca. 14,2 grader. Dens gennemsnitstemperatur over længere tid, dvs. over de sidste 600 mio. år, - er på 25 grader, altså 10 grader mere. I denne periode, og ved denne gennemsnitstemperatur, har dyre- og plantearterne klaret sig fint. Hvilke ændringer ville der skulle ske i vores verden nu her, for at stoppe den globale opvarmning? Vi skal drastisk reducere forbruget af fossilt brændsel, og der skal fødes færre børn. Vi kan ikke stoppe den globale opvarmning Har du nogle gode hjemmesider eller andet som jeg kan stole på med hensyn til CO2 udledning, grøn energi osv? DMI DTU Teknologisk institut Klimaministeriets hjemmeside burde også være troværdig. CO2-udledning og temperaturer: www.climate4you. Tror du den globale opvarmning er menneskeskabt eller en naturlig proces? CO2 koncentrationens stigning er afgjort menneskeskabt. -en enkel ting, som jeg er enig med Jacob i Men det er ikke stigningen i CO2-koncentration, som er årsagen til den globale opvarmning, den er kun en mindre bidragende faktor. De væsentligste faktorer, herunder solens magnetfelt (skydannelse), solens udstråling og Milankowitch-cyklusserne, er naturlige. Hvis det er en naturlig proces, er det så rigtig at det bliver varmere fordi vi er på vej mod den næste istid? Jeg er nok for dum til at forstå spørgsmålet, men jeg mener jo, at det bliver koldere, hvis man nærmer sig en istid. Det bliver varmere bl.a. fordi skydækket over Jorden er blevet formindsket siden 1970 pga. et stærkere solart magnetfelt. Øget CO2-koncentration har også en vis indflydelse (måske 10%). Klimatologerne kender IKKE de nøjagtige tal, men mange påstår det modsatte. Hvis de kendste de nøjagtige påvirkninger, ville de kunne forudsige det fremtidige klima, og det kan de ikke. Hvorfor kalder man dette problem global opvarmning, når det ikke bare er jorden der bliver varm, men at det er vores klima som blive ødelagt? Altså nogle steder varmere, og nogle steder koldere. Man ønsker nok, at årsagen skal med i navnet, og det er jo korrekt, at kloden som helhed bliver varmere. At vi i Danmark, England og Norden f.eks. måske risikerer noget koldere klima end nu, hvis global opvarmning får Golfstrømmen til at standse, er blot en af mange finurlige detaljer, som videnskaben knapt har helt styr på endnu. Klimaet bliver ikke "ødelagt". Selve ideen herom er tåbelig, undskyld udtrykket. Hvorfor skal det formuleres som et problem, at middeltemperaturen ændrer sig? Det har den ALTID gjort i Jordens historie, både millioner og milliarder af år før der fandtes mennesker. There is a principle which is a bar against all information, which is proof against all arguments and which cannot fail to keep a man in everlasting ignorance — that principle is contempt prior to investigation.
12-12-2019 11:06
Christoffer Bugge Harder ★★★★☆ (1801)	Hej Mikkel, det er fint, at du som lærer er kritisk og ikke bare tager den gængse mening for gode varer, alene fordi den er "gængs". Men det kan altså ikke nytte noget, at du modsat forfalder til noget, der nærmest ligner at hive tilfældige påstande ud af den blå luft. Når du f.eks skriver sådan her: a) Nej, global opvarmning fra det nuværende niveau og i hvert fald 5 grader mere er gavnlig for jordens økosystemer. så er der næppe én eneste biolog i verden, der ikke vil trække på smilebåndet (jeg er selv biologisk forsker, bla. i arktiske organismer). 5 grader er jo mere end stigningen siden sidste istids højdepunkt, og det skete over flere årtusinder. En så voldsom yderligere opvarmning - specielt over en tidsskala på få århundreder - vil med sikkerhed betyde udryddelse for stort set alle dyr og planter, der er særligt tilpassede arktisk/alpine forhold, ligesom det vil medføre, at store dele af de tropiske regnskove (som er dem, der huser omkring 50% af alle kendte arter) vil omdannes til noget, der ligner savanner, fordi det simpelthen ikke vil være fugtigt nok til at opretholde nutidens vandmættede skove. Det kan man selvfølgelig ikke på nogen meningsfuld måde kalde "gavnligt for jordens økosystemer". Og selv folk som Bjørn Lomborg eller Richard Tol - som bekendt ligger yderst i samfundsforskernes klokkeformede kurves mest optimistiske hale - kommer frem til, at opvarmningen vil være skadelig for såvel økosystemer og samfund, når den når over 2,2C. Så dine 5 grader har du tilsyneladende selv helt frit opfundet - og det duer altså simpelthen ikke, uanset hvad man ellers mener om klima eller klimapolitik. Så tager du ikke din rolle som lærer alvorligt - og som forsker er det sådanne typer af udmeldinger, der kan ende med at koste en ens arbejde. Og på samme måde her: Det bliver varmere bl.a. fordi skydækket over Jorden er blevet formindsket siden 1970 pga. et stærkere solart magnetfelt. Øget CO2-koncentration har også en vis indflydelse (måske 10%). Klimatologerne kender IKKE de nøjagtige tal, men mange påstår det modsatte. Hvis de kendste de nøjagtige påvirkninger, ville de kunne forudsige det fremtidige klima, og det kan de ikke. Igen: Selv, hvis vi tog hvert et ord fra Svensmarks hold for gode varer, er din påstand en nærmest absurd overdrivelse. Her er et par helt simpel kurve over solcykler/solpletter og temperaturer siden 1970 (med samme data, som alle anvender): - og det er helt åbenlyst, at solaktiviteten ikke har sammenhæng med temperaturer fra i hvert fald 1980 og fremefter. Som Svensmarks gamle vejleder og oprindelig ophavsmand til hans teorier om kosmisk stråling/skydække, afdøde Eigil Friis-Christensen, selv erklærede for nogle år siden: Peter Stauning har nu benyttet samme beregnings- og analysemetode, som Friis-Christensen og Lassen gjorde i 1991, men opdateret med data indtil 2010. Denne analyse viser, at der i perioden 1850-1985 var en stærk korrelation mellem solens aktivitet og temperaturen på Jorden, men at denne sammenhæng ikke findes efter 1985. Korrelationen er ikke-eksisterende på den måde, at temperaturen har været stigende til trods for, at solaktiviteten har været faldende - stik modsat teoriens forudsigelse. Peter Stauning konkluderer, at temperaturen som følge af Solens aktivitet ikke kan have varieret mere end plus eller minus 0,4 grader over de seneste 400 år. Eigil Friis-Christensen erklærer sig overordnet enig i Peter Staunings konklusion om udviklingen efter 1985: »I 2000 publicerede vi en opdateret figur, som viser, at efter 1986 kan temperaturudviklingen ikke forklares alene ved solaktiviteten og der er mulighed for andre forklaringer - herunder CO2,« siger Eigil Friis-Christensen. Så igen: Det er fint at ville danne sig sin egen mening, men det er grundlæggende useriøst, at du sådan opfinder helt egne konklusioner, som er så fuldstændigt outrerede, at selv de folk, hvis forskning du tilsyneladende bilder dig ind at støtte dig til, ville ryste på hovedet over dig. I det lys er din udgangsbøn med Spencers citat om vigtigheden af at undersøge sagen jo unægteligt ironisk. Og nu er denne tråd gammel og spørgsmålsstilleren læser ikke med mere, men hvis en elev læste dit indlæg og tog det for gode varer "det kommer jo fra en geografilærer!", ville vedkommende blive slagtet til en eksamen, hvis han kom op hos et kompetent lærer/censorpar. Og så kan jeg godt forstå, hvis vedkommendes tiltro til dig og måske geografilærere generelt fik et alvorligt knæk.
13-12-2019 00:00
Mikkel Kaastrup ☆☆☆☆☆ (27)	Hej Christoffer. Tak for dine indsigtsfulde kommentarer Det er godt, at jeg kan bidrage til din og alle andre biologers i verdens underholdning. Jeg kommenterer lige hvad du skriver: "5 grader er jo mere end stigningen siden sidste istids højdepunkt, og det skete over flere årtusinder. En så voldsom yderligere opvarmning - specielt over en tidsskala på få århundreder - vil med sikkerhed betyde udryddelse for stort set alle dyr og planter, der er særligt tilpassede arktisk/alpine forhold" a) som du selv skriver, kommer det jo her an på, hvor hurtigt opvarmningen går. Men lad os bare sige, at temperaturen stiger med samme hast som nu, ca. 0,05 grad pr. år - så tager det tusind år for en yderligere temperaturstigning på 5 grader. Hvilke dyre- og plantearter er det, du mener vil uddø som resultat heraf? Nu du er mikrobiolog specialiseret i arktiske forhold. Husk at indregne organismernes tilpasningsevne - den er du vel bekendt med, inklusive de genetiske udvælgelsesmekanisme? Jeg håber der ikke kun er jordorme og phytoplankton, som du tror vil kradse af? b) Noget andet er så om vi ville savne disse arter. Andre arter ville jo vandre mod nord og tage deres pladser. Se denne artikel https://www.eurekalert.org/pub_releases/2019-12/uos-ctf121219.php om de tidligere tempererede skove i arktisk Canada. ", ligesom det vil medføre, at store dele af de tropiske regnskove (som er dem, der huser omkring 50% af alle kendte arter) vil omdannes til noget, der ligner savanner, fordi det simpelthen ikke vil være fugtigt nok til at opretholde nutidens vandmættede skove" Det er jo interessant som din krystalkugle - eller er det en privat klimamodel? - viser dig præcist hvad der ville ske, hvis gennemsnitstemperaturen steg med 5 grader. Jeg håber du er bekendt med, at der har den været før, f.eks. i kultiden - og at der dengang var rigtig meget kul på plantevæksten? Hvis temp. stiger med 5 grader, kan vi så blive enige om, at der vil cirkulere mere vand, fordi meget frossent vand til blive frigivet til flydende og dampform, og at en højere temperatur betyder større fordampning og dermed større nedbør? Jeg ser ikke lige helt dette tørkescenario - jeg ser faktisk et større havareal, mere vand, mere fordampning, mere regn, over et lidt mindre landareal med frodig plantevækst, men det er nok fordi du bruger din private klimamodel. Så er spørgsmålet, hvis model der er bedst? Jeg går ud fra, at du som mikrobiolog har sikret dig, at din model er baseret på empirisk viden, så du har taget din tidsmaskine ind i denne hypotetiske fremtid og målt og vejet, hvor herefter at bringe resultaterne tilbage, hvor du kan oplyse os alle om fakta? Mht. Svensmark, som du åbenbart ikke kan lide: Hans teori vedrører ikke sammenhængen mellem "solaktiviteten" (soludstrålingen i det synlige lysspektrum), men mellem styrken af det solar magnetfelt og Jordens temperatur. Så data om "solaktiviteten" efter 1980 er uden interesse. Hvis du har data og kurver over magnetfeltets styrke, så må du meget gerne poste dem her - jeg finder dem nok engang. Når jeg får tid, skal jeg have læst op på de data vedr. fortidens klima, som var med til at sandsynliggøre Svensmarks teori. Jeg er lidt i tvivl om du har forstået den? Men det vedrører sammenhængen mellem antal kosmiske stråler, som rammer Jordens atmosfære, og Jordens temperatur, og hvis sammenhængen geologisk set har været så klar som påstået - og også har vist sig i perioden 1880 - 1980, som du synes at anerkende, så er det ekstremt overraskende, hvis sammenhængen (som ellers har været der de sidste - mere end 1 mia. år) - nu skulle være ophørt. Det giver stof til eftertanke. Så du vil måske blive lidt mere konkret og faktabaseret i dine spekulationer? Jeg værdsætter skam debatten - undskyld hvis jeg er blevet lidt ironisk, det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. Redigeret d. 13-12-2019 00:02
13-12-2019 01:07
Christoffer Bugge Harder ★★★★☆ (1801)	Mikkel: Med al respekt har du brug for at bruge mere tid på at kigge lidt på data og mindre på at causere. Data specifikt for kosmisk stråling kan findes på få minutter (fra Oulu), og de viser - som alle andre sol-relaterede datasæt - ingen trend i de sidste 40-50 år: Og jeg har givet dig henvisninger til mindst tre andre forskningsgrupper - Sloan & Wolfendale, Overholt et al. samt Calogovic et al. - der ikke kan finde den sammenhæng med kosmiske strålingsindices og temperaturer, som Svensmark eller Shaviv påstår at kunne. Du har helt tydeligt ikke kigget på noget af dette, men gentager vedblivende Svensmarks egen påstand, som om den var en selvindlysende kendsgerning. Skepsis handler om at forlange at se evidens og kigge kritisk på påstande. At tro blindt på én forsker, der forsvarer sit eget hjertebarn (ofte udenfor den videnskabelige litteratur), og ignorere alle, der publicerer noget modstridende i den videnskabelige litteratur, har intet med videnskabelighed eller skepsis at gøre - det kan man med et venligt ord kalde selektiv ønsketænkning. Der er også mindre pæne, omend passende, betegnelser, som jeg skal undlade at anvende her for fordragelighedens skyld. Nu har jeg skruet lidt op for retorikken. Men jeg har serveret dig bunkevis af data og kilder hidtil, så når du uden at have forholdt dig til dem begynder at bede mig om at blive "mere konkret i mine spekulationer" og ellers bare gentager allerede tilbageviste påstande, bliver jeg sgu irriteret.
13-12-2019 01:23
Christoffer Bugge Harder ★★★★☆ (1801)	Og du har brug for både at tjekke nogle temperaturkurver og noget aritmetik: a) som du selv skriver, kommer det jo her an på, hvor hurtigt opvarmningen går. Men lad os bare sige, at temperaturen stiger med samme hast som nu, ca. 0,05 grad pr. år - så tager det tusind år for en yderligere temperaturstigning på 5 grader. Temperaturen stiger (heldigvis) ikke med 0,05C/år, men højst med 0,02 - men hvis du havde ret, så prøv at smække 0,05 ind på lommeregneren og gang med 1000 og fortæl mig, om du får 5 grader (I så fald vil jeg anbefale dig at skifte maskinen ud). :/ Men bortset fra det, så er 2-4 grader på få hundrede år også voldsomt meget hurtigere end de 3-4 grader over tusindvis af år, som vi sidst oplevede, da vi kom ud af sidste istid. Det giver meget, meget kort tid til at tilpasse sig i, for alle levende væsener. Og jeg takker for din tiltro til mine overnaturlige evner, men det er ganske ufortjent: det er ikke min private, men NASAs meget offentlige klimamodeller, der viser, at Amazon-skoven tørrer ud som følge af opvarmningen. Og det er ikke just, fordi denne historie har været en videnskabelig hemmelighed, så igen: hvad med at prøve at kigge lidt ud i verden i stedet for at beskylde mig for selv at opdigte "private modeller"? Det kan findes på få sekunders googling, hvis man oprigtigt er interesseret. Redigeret d. 13-12-2019 01:26
13-12-2019 01:37
Christoffer Bugge Harder ★★★★☆ (1801)	Og ja, det kan da være, at det, at isen på polerne eller store dele af Amazonas forsvinder, vil give plads til nye livsformer i årmillionernes løb, ligesom Perm/Trias-udslettelsen eller dinosauriernes uddøen også gjorde det. Men det er ligesom ikke det, de fleste vil forstå ved, at "økosystemerne vil trives meget bedre ved +5 grader"!, vel? Hvis en horde islamiske terrorister invaderede og overtog dit hus og have, fjernede din familie og flyttede ind med deres 11 koner, 20 børn og fik figentræerne i din have til at vokse meget bedre, kunne nogle også beskrive dette som, at menneskelivet trivedes, men det er ikke sikkert, at du eller de fleste andre ville være enige.
13-12-2019 18:53
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	@ Christoffer Bugge Harder Dit indlæg er ekstremt polemisk. At sammenligne mennesker med planter hører ingen steder hjemme. Hvis der bliver lidt varmere sker der bare det at klimazonerne bliver forskudt et lille stykke ud i mod polerne. Skovgrænsen vil eksempelvis flyttet lidt op i højden og ud imod polerne. Tilsvarende vil det blive muligt at dyrke korn længere imod nord end det er i dag. Se nedenstående diagram over hvor det er muligt at dyrke hvede i dag i Nordamerika, og hvor man i 2050 regner med at kunne dyrke hvede. Alt dette bevirker blot at denne klode bliver grønnere og mere frodig. Igen skal vi huske, at den store biodiversitet findes i troperne hvor det er varmt og frodigt og ikke ved polerne hvor det koldt og goldt. Tilknyttet billede:
13-12-2019 19:01
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Nedenstående figur viser hvor man i dag dyrker henholds vår- og vinterhvede i Europa. Skulle vi fremover opleve global opvarmning, så vil arealet hvor der kan dyrkes vinterhvede blive udvidet imod nord og øst. Dette vil udvide det areal, som er egnet til dyrkning af vinterhvede betydeligt. Dette er en klar fordel for vinterhvede giver en markant højere udbytte end vårhvede gør. Her hos os giver vinterhvede et udbytte der i gennemsnit er 40% højere end vårhvede. En udvidelse af det areal, som er egnet til dyrkning af vinterhvede p.g.a. global opvarmning, vil således være er stor fordel i relation til kornavlen. Tilknyttet billede: Redigeret d. 13-12-2019 19:03
13-12-2019 19:19
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	På nedenstående figur kan man se hvorledes arealet med vinterhvede er steget i Rusland i perioden fra 1991 til 2015. Årsagen til at arealet med vinterhvede er steget skyldes, at det er blevet en smugle varmere, således at vintrene i Rusland er blevet en smugle mildere end de var tidligere. Det bevirker, at det nu er muligt at dyrke vinterhvede en smugle længere i mod nord og øst end det var tidligere. Tilknyttet billede:
13-12-2019 19:29
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	På nedenstående figur kan man se hvor der dyrkes hvede i Rusland i dag. Hvis det skulle bliver lidt varmere fremover, så er der ingen tvivl om, at dette vil have stor betydning for hvede- og korndyrkningen i Rusland. På grund af de meget store arealer, som findes i Rusland, så vil global opvarmning (hvis den kommer) have en både meget stor og positiv betydning for hvede og korndyrkning i dette enorme land. Tilknyttet billede:
13-12-2019 21:52
Peter Villadsen ★★★★★ (2682)	Hvordan er det gået med hvede udbytte i det sydlige Australien? Hochman et al. (2017) analysed and explained how changes in climate between 1990 and 2015 affected wheat yields in southern Australia Adoption of new technology and management systems held actual yields fairly steady: without these advances, water-limited yield would have dropped by 27%; this implies a much higher rate of adoption of technology gains in this period than the previous 26 years. Rainfall decreased by 28%: crop growth models estimated that reduced rainfall alone accounted for about three-quarters of the 27% fall in water-limited yield potential. Rising temperatures accounted for about a quarter of the 27% fall in water-limited yield potential. Increasing atmospheric carbon dioxide prevented a further 4% decline in water-limited yield potential. Land degradation evidence is limited, but observation for the period was that land degradation had little effect on reducing wheat yield. Expansion of cropping onto pasture land may have changed the average productivity of cropping soils, but there is insufficient evidence for a change Altså: havde det ikke været for bedre teknologi og viden om dyrkning, ville klimaændringerne have reduceret udbyttet med 27%. Hvordan ser fremtiden så ud: The greatest reductions in rainfall in WA are projected for winter and spring and the greatest increase in temperature is projected for spring when crops are flowering and filling grain. Modelling forecasts based on representative climate futures are a concern for south-west WA: 'Median wheat yields modelled for the South West Australia projected declines between 26% and 38%, under a 'most-likely' case for RCP 4.5 by 2090, and between 41% and 49%, under a 'most-likely' case for RCP 8.5' (Taylor et al. 2018) 'Variability also changed from the baseline under all projected RCFs and across all regions...' (Taylor et al. 2018). Modelling shows that crop yield in WA is more likely to be affected by changes in rainfall than changes in temperature. Additionally, rainfall distribution is likely to have a greater effect on crop yield than absolute reductions, with crop yields being more sensitive to reduced rainfall during May or August (germination and flowering, respectively) than June and July (months of highest rainfall). Despite these uncertainties, some common themes emerge from studies that have modelled wheat yields under projected future climates: yields are projected to decline in drier eastern and northern areas and remain largely unchanged or increase in wetter western and southern areas increased atmospheric carbon dioxide concentration offsets a small percentage of the negative effects of decreased rainfall and increased temperatures higher temperatures, and to a lesser extent declining rainfall, will hasten development times and reduce the flowering period plant available water capacity of soils becomes increasingly important to yield potential: yield declines are greater on clay soils than sands in eastern areas production risks associated with climate variability in drier, marginal areas are projected to increase. https://www.agric.wa.gov.au/climate-change/how-wheat-yields-are-influenced-climate-change#skip-link Redigeret d. 13-12-2019 22:03
14-12-2019 10:47
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	@ Peter Villadsen Det du skriver stemmer dårligt med den faktiske udvikling. I hvert tilfælde er det er meget fortegnet billede af udviklingen i hvede produktionen i Australien. Den samlede produktion af hvede i Australien er steget fra 6,7 mio. tons i 1961 til 31,8 mio. tons i 2017. Det er en 4,75-dobling af den samlede produktion. Se nedenstående diagram. Tilknyttet billede:
14-12-2019 10:50
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Dyrkning af hvede i Australien sker primært i det sydøstlige hjørne af Australien. Se vedlagt kort. Tilknyttet billede:
14-12-2019 10:55
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Durum hvede er en speciel hvedeart, som har et højt gluten indhold. Durum hvede kræver et varmt klima, og det anvendes især til tørret pasta.
14-12-2019 10:59
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Angående den fremtidige udvikling, så er der her fritspil for en hver, til at tegne det billede, som han eller hun ønsker. Min erfaring siger at langtidsprognoser aldrig holder stik.

14-12-2019 12:46
Jesper-Midtfyn ★★☆☆☆ (273)	Ifølge nedenstående illustration har der været et kraftigt fald i hvedeproduktionen i Australien i de seneste par år grundet tørke. Man har været nødt til at importere korn fra Canada. Geopolitical Futures: https://geopoliticalfutures.com/drought-hits-australian-wheat-supplies/ Global opvarmning kan forværre tørken i områder, der allerede er plaget af tørke. Som man kan se, har det markante konsekvenser, når hvedebæltet bliver ramt. Måske skulle der startes en ny tråd om emnet global opvarmning og landbruget.
14-12-2019 13:04
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	I 2017 var hvedehøsten i Australien rekord stor. Se ovenstående diagram. Tallene er fra FAOSTAT.
14-12-2019 13:11
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	FAOSTAT har ikke offentliggjort tallene for 2018. Den savtakkede kurve for høstudbyttet i hvede viser, at der er meget store udsving i høstudbytterne år for år i hvede i Australien. Det er der ikke noget nyt i.
14-12-2019 15:07
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	@ Jesper-Midtfyn Man kan ikke konkludere noget som helt om udviklingen i høstudbytterne på baggrund af en statistik på kun 3 år. Og det slet ikke vedrørende et lands som Australien, hvor høstudbytterne svinger rigtig meget fra år til år. Jeg håber ikke, at dette er udtryk for din måde at tilgå denne problematik på, for så står det godt nok skidt til.
14-12-2019 16:39
Jesper-Midtfyn ★★☆☆☆ (273)	Det er bare en konstatering i forhold til situationen for hvedeproduktionen i Australien i de seneste par år, hvor flere områder har været præget af tørke. Men jeg nævner problematikken, fordi ny forskning i Science Advances nævner, at op til 60% af de områder, hvor der i dag dyrkes hvede på globalt plan, på længere sigt kan opleve samtidige, alvorlige og langvarige tørkeperioder ved slutningen af dette århundrede, der kan påvirke høsten og i særdeleshed fødevaresikkerheden. Link til artiklen i Science Advances: https://advances.sciencemag.org/content/5/9/eaau2406 Så en tørkeperiode, som den Australien har oplevet i de seneste par år, er måske en forsmag på, hvad vi kan forvente i fremtiden. Udfordringen bliver større, hvis det ikke bare er et enkelt land eller en enkelt region, der oplever tørke. Hvis eksempelvis flere regioner på globalt plan er påvirket af tørke, kan det give store udfordringer i forhold til global fødevaresikkerhed og fødevarepriser.
14-12-2019 18:50
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Disse forskningsresultaterne skal man altid tage med det aller største forbehold. Disse forskere lever af at fremstille alarmistiske resultater. Her kan man læse et tilsvarende alarmistisk budskab: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/stigende-temperaturer-er-bombe-under-hvedeproduktionen/ Disse resultaterne står bare i skærende kontrast til den virkelige verden. Se f.eks. nedenstående disgram over udviklingen i den globale produktion af de vigtigste afgrøder i perioden fra 1961 og til 2017. Til orientering så er den globale temperatur steget ca. ½ grad i denne periode. Tilknyttet billede:
14-12-2019 18:56
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Specielt er det interessant at bemærke, at produktion af majs er steget meget kraftigt. Det skyldes, at man i dag kan dyrke majs længere i mod nord end man kunne for 50 - 60 år siden p. g. a. global opvarmning. Som tidligere nævn så giver majs et udbytte der er væsentligt højere end korn. Nedenstående diagram viser det samme. Tilknyttet billede:
14-12-2019 19:06
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Denne kraftige stigning i den globale produktion af korn og majs vil helt klart fortsætte fremadrettet. I løbet af meget få år vil vi således opleve en ny rekord i den globale produktion af korn, majs og sojabønner m. m. En stor del af forklaringen er her, at man i dag kan dyrke de forskellige afgrøder længere i mod end man kunne tidligere. Det samlede areal, som kan anvendes til dyrkning af de forskellige afgrøder, bliver således udvidet i takt med at den globale opvarmning slår igennem. Til orientering så anvendes 80 - 90% af det korn og majs som dyrkes til husdyrfoder. Derfor er det i praksis ligegyldigt om det er den ene eller anden slags korn/majs som bliver produceret.
14-12-2019 21:47
Peter Villadsen ★★★★★ (2682)	Future warming increases probability of globally synchronized maize production shocks Significance Climate-induced shocks in grain production are a major contributor to global market volatility, which creates uncertainty for cereal farmers and agribusiness and reduces food access for poor consumers when production falls and prices spike. Our study, by combining empirical models of maize production with future warming scenarios, shows that in a warmer climate, maize yields will decrease and become more variable. Because just a few countries dominate global maize production and trade, simultaneous production shocks in these countries can have tremendous impacts on global markets. We show that such synchronous shocks are rare now but will become much more likely if the climate continues to warm. Our results underscore the need for continued investments in breeding for heat tolerance. Abstract Meeting the global food demand of roughly 10 billion people by the middle of the 21st century will become increasingly challenging as the Earth's climate continues to warm. Earlier studies suggest that once the optimum growing temperature is exceeded, mean crop yields decline and the variability of yield increases even if interannual climate variability remains unchanged. Here, we use global datasets of maize production and climate variability combined with future temperature projections to quantify how yield variability will change in the world's major maize-producing and -exporting countries under 2 °C and 4 °C of global warming. We find that as the global mean temperature increases, absent changes in temperature variability or breeding gains in heat tolerance, the coefficient of variation (CV) of maize yields increases almost everywhere to values much larger than present-day values. This higher CV is due both to an increase in the SD of yields and a decrease in mean yields. For the top four maize-exporting countries, which account for 87% of global maize exports, the probability that they have simultaneous production losses greater than 10% in any given year is presently virtually zero, but it increases to 7% under 2 °C warming and 86% under 4 °C warming. Our results portend rising instability in global grain trade and international grain prices, affecting especially the ∼800 million people living in extreme poverty who are most vulnerable to food price spikes. They also underscore the urgency of investments in breeding for heat tolerance
15-12-2019 10:23
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Dommedagsprofeter har vi alle dage haft og den har vi fortsat. Desværre må man sige. Nu har vi haft globalopvarmning i mange hundred år. Det vil sige siden den lille istid. I denne tid er den globale produktion korn og andre vigtige afgrøder bare steget og steget. Hvorfor skulle den ikke også det fremover? Kigger vi på nedenstående diagram og den samlede produktion af majs, hvede, ris og sojabønner, så er stigningen nærmest ekspotentiel. Hvorfor skulle denne stigning lige pludselig ophøre? Tilknyttet billede: