Husk mig
▼ Indhold

Halmfyr i kostalden..?


Halmfyr i kostalden..?27-07-2008 18:24
Jakob
★★★★★
(5357)
 


En ko bøvser metan, som er en drivhusgas, og det er vi ikke så glade for.

Men måske kan landmanden drastisk ændre kvægbesætningens metanudslip, hvis han føder sit halmfyr med luft, som suges ud af kostalden.
På den måde bliver der skabt ventilation i stalden samtidig med, at metan afbrændes, når den strømmer igennem brændkammeret.

Kan det mon virke..?  



 
27-07-2008 22:49
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Min saab 9000 på 2000 ccm yder 150 hk eller 112 Kw ved 5000 om/min. Ved en virkningsgrad på 33 % omkring benzinen, forbrændes 336 Kw benzin når motoren yder fuld effekt.

Dvs at 5000 om/min og en 2 liters motor forbruges 10000 l luft pr min til at omsætte 336 Kw eller 600 Kbm luft pr time.

Hvis luftforbruget til afbrænding af halm er det samme som for benzin forbruger et 30 Kw halmfyr 60 Kbm luft pr time. Det er en brøkdel af den udluftningsluft der cirkuleres gennem en stald.
28-07-2008 11:31
Jakob
★★★★★
(5357)
 



@delphi


Jeg vil tippe, at et halmfyr bruger noget mere luft pr. afbrændt Joule end en bilmotor.
Men du har nok alligevel ret i, at det umiddelbart batter for lidt i forhold til den luftudskiftning, der er brug for til at sikre trivsel og sundhed i stalden.

Jeg synes bare, at metoden er for interessant til straks at blive forkastet, så her er lidt mere inspiration til tænketanken:


Hvis vi kan lave et system, så den udgående røggas effektivt opvarmer fyrets indsugningsluft, så kan vi øge luftgennemstrømningen betydeligt uden større energitab.
Eller vi kan genbruge luft, som har været opvarmet. Metan antændes ved ca. 500 ºC.


Eller hvis vi kan lave et filter, der kan tilbageholde metan, så kan vi øge koncentrationen, hvorefter afbrænding af en mindre luftmængde kan være tilstrækkelig.
(Måske et katalysatorovnsprincip..?)


Eller måske kan man udvikle mikrobølger, der kun rammer metanmolekyler..?



Eller skal vi i stedet indstille os på at lære at malke kænguruer..?  

http://www.information.dk/151592


 
28-07-2008 13:24
Søren_Søndergaard
★★☆☆☆
(203)
Metan synes at indstillet sig på et ligevægtsniveau.
Min formodning er at den primært er styret af landbrugsdrift (ris).

Men da metan har en meget kort levetid i atmosfæren mener jeg ikke der er grund til bekymring omkring metan i forhold til fremtidig drivhuseffekt.
29-07-2008 12:59
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Spis noget mindre kød! Det må vist være løsningen!
10-12-2009 21:32
CH4andCH3OHfuture
☆☆☆☆☆
(6)
Selvfølgelig skal vi ikke holde op med at spise bøffer osv. hvis meneskeheden skulle ernæres udelukkende ved vegetabilsk produktion, skulle der produceres så meget mere (for at give os tilstrækkeligt med proteiner), at det er helt urealistisk. Desuden smager de sgu godt


Derimod skal ideen ikke bare skydes ned med lidt platte og humoristiske indfald, dertil er sagen for vigtig.

Så vidt jeg ved er metangas lettere end luft, derfor også opstigningen til stratosfæren, dette vil sige at hvis man etablerer udluftningen fra stalden på en sådan måde at den letteste luftart nnår til tops, så ville man vel kunne suge metan m.m. fra toppen af stalden i langt større koncentration, og føde dette til halmfyret.

Det var vel et forsøg værd, eller hür, som de siger derovre i Sverige

mvh
Metan og Metanol nørden
10-12-2009 21:55
Carsten
★☆☆☆☆
(65)
En ko bøvser metan


Ikke mere end du gør.

På forhånd undskyld for min irritation over, at 'pæne manerer' nu er grund nok til globalt at fordreje sproget til ukendelighed. Jeg håber, at mine børns lærer udtrykker sig mere præcist.
10-12-2009 22:18
Jakob
★★★★★
(5357)
.



@CH4andCH3OHfuture



Kødproduktionen står for skud i disse dage.

http://www.klimadebat.dk/forum/sir-paul-mccartney-vil-have-koedfri-mandage-d24-e1254-s40.php#post_17175


Men se også her, det er ikke kun gassen Metan, der er problemet ved kødproduktion:
http://www.1tm.dk/tekstside.asp?m=3&artikelID=59&mID=87
Citat fra siden:
---------------------------
Hvis du og din familie tager en kødfri dag om ugen, sparer I ikke blot en del penge - kød er jo dyrt. I sænker også jeres bidrag til udledningen af drivhusgassen CO2.

Årsagen til dette måske overraskende faktum er, at produktionen af kød fra især grise og køer er meget energikrævende, og at dyrene forbruger mange kilo foder for hvert kilo kød, der produceres. CO2-udledningen ved kødproduktion er betydelig højere end udledningen i forbindelse med produktion af grøntsager.

For hvert kilo kød, der havner i supermarkedernes kølediske, er der i gennemsnit sket en CO2-udledning på 3,12 kilo. Et kilo grøntsager er årsag til en langt lavere udledning på blot 0,12 kilo.
---------------------------



Jeg tror desværre ikke at din ellers gode idé med at udsuge den varme koncentrerede ko-prut helt oppe under loftet vil virke særlig godt.
Den kan være svær at finde eller forinden være fortyndet efter en fysisk lov om gasser, som fortæller, at gasser blandes jævnt uanset deres massefylde.

Man kan sikkert fange den med en prop og en slange, men så må vi nok være på vej over i spøg og skæmt:
http://www.klimadebat.dk/forum/gaet-paa-lomborgs-naeste-klimaforslag-d34-e1036.php#post_14261




.
10-12-2009 22:52
CH4andCH3OHfuture
☆☆☆☆☆
(6)
er der nogen der ved hvad koncentration af metan man overhovedet har i en kostald, om der er forskel på koncentrationen, om man kører med eller uden varmegenvinding.
Ved en koncentration på omkring 1% kan man udvinde metanen ved en oxidationsprocess, men det er ikke helt billigt. Det mest effektive er måske at anvende en flaire process, der virker helt ned til 0,1%.
Begge metoder anvendes blandt andet ved udvinding af kul, hvorfra der kommer meget metangas på verdensplan.

mvh
metan og metanol nørden
10-12-2009 23:30
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
En ko bøvser metan


Ikke mere end du gør.

På forhånd undskyld for min irritation over, at 'pæne manerer' nu er grund nok til globalt at fordreje sproget til ukendelighed. Jeg håber, at mine børns lærer udtrykker sig mere præcist.


@Carsten

Tja, jeg håber da dine børns lærer har mere styr på fakta - drøvtyggere bøvser metan.

Læs her:
http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/kvaegforskning/Sider/Drivhusgasser_og_husdyrproduktion.aspx
11-12-2009 11:03
Carsten
★☆☆☆☆
(65)
@Boe Carslund-Sørensen

Tja, jeg håber da dine børns lærer har mere styr på fakta - drøvtyggere bøvser metan.


Tak for linket. Og belæringen. Det glæder mig, at jeg tager fejl.

Carsten




Deltag aktivt i debatten Halmfyr i kostalden..?:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik