Husk mig
▼ Indhold

Hit med pengene..!



Side 6 af 9<<<45678>>>
01-03-2011 21:40
kblood
★★★☆☆
(429)
Den slags nyheder er som nyheder ofte er, ret sensationelle som jeg ser det:

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/174380/danskerne_200_mia_kr_rigere.html

En artikel fra 2010 om hvordan at kurs og aktiestigninger hurtigt bliver til mange milliarder i forskel. 22.000 kr. per dansker. Vi har åbenbart mange penge investeret i aktier og obligationer.

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/174384/nationalbanken_sletter_danmarks_gaeld.html

Og her er om at Danmark for ikke så længe siden gik fra cirka 40 milliarders gæld til 40 milliarder i overskud på betalingsbalancen. Men ja, det er så staten Danmark og ikke befolkningen.

Og selvom vi står til at have en kæmpe gæld per indbygger, så ændre det heller ikke på at vi stadig væk er langt rigere end de fleste lande i verden, så længe vi ser på indkomst. Som jeg ser det har rigtig mange danskere bare dummet sig, og det lyder for mig til som en opvækning efter man lavede de smarte rentefri lån. Det var da godt nok at spille hazard med sine penge. Specielt da mange a disse lån blev lavet så man kunne investere i renoveringer af boliger mm. og hvordan ser boligmarkedet ud idag? Ja, det var nok ikke den bedste investering i mange tilfælde. En af de mange satsninger for at få gang i økonomien.

Og jeg forstår slet ikke den mentalitet. Samme fejl som USA har gjort. Flere år i træk prøver man at sætte gang i økonomien ved at tillade større og billigere lån og prøver at sætte skatten ned eller stoppe for skattestigninger samtidigt. Det fører da naturligvis til en del gældsbobler der bare venter på at sprænge, medmindre at det så lykkes. Det har det da sikkert gjort før, men skulle man nu ikke prøve at spille lidt mere sikkert med pengene?

Lad os se hvor mange flere banker der krakker før folk begynder at tænke sig om. Desværre er der mange som tager mulighederne når de er der. Mine forældre har da også taget et af disse rentefri lån, men heldigvis er det en meget lille del af deres huslån der består af det. Og de har nu ikke ligefrem økonomiske problemer. De gider bare ikke bruge flere penge på at afbetale gælden end de allerede gør.

Men at der er så mange i inkasso osv. burde ikke overraske nogen sådan som staten har vildledt mange de sidste års tid.

Lad os igen sammenligne lidt med USA:
http://www.rapidtrends.com/private-debt-is-much-higher-now-than-during-the-great-depression/
Privat gæld i USA er nu større end under den store depression... Så skal der også tages højde for inflation, så det er måske også bare en sensations historie. Men lyder ikke utænkeligt.

http://dailyreckoning.com/private-debt-decline-good-for-us-bad-for-the-economy/
Her er lidt om at den private gæld i USA faldt på et tidspunkt, men også lidt om synspunkterne omkring hvad der ikke er så heldigt omkring det. Som vi lever nu, er der sådan set et krav om at gælden stiger konstant pga. inflationen. Hvilket virker ret dumt, og vi burde virkelig få ændret vores måde at leve på, fordi det har længe været skruen uden ende.

Her er privat gæld sammenlignet med GDP, hvor USA er sammenlignet med Australien:
http://rwer.wordpress.com/2010/12/15/graph-of-the-week-private-debt-to-gdp-ratios-for-usa-and-australia-1920-2010/

Lige siden det sidste krak har den været stigende.

Og da USA GDP per indbygger er langt højere end i USA, så må det da næsten betyde at USA har mest privat gæld per indbygger også.
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2004rank.html
GDP per borger ifølge World Fact Book.

Så er der også:
Europæerne er verdens mest forgældede folk
Denne er fra 2010.

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_økonomi#00.27erne
Lidt om Danmarks økonomi specifikt. Vi havde 60 milliader i overskud i 2008. Nu er der et underskud på 86, måske 100 milliarder i år. Så det er ikke per år vi har lavet 100 milliarder i gæld, og da vi før har haft udsving på 80 milliader, så kan det sikkert ske igen, men det ser da ikke godt ud for dansk økonomi lige nu.

Jeg kan så ikke finde noget om hvad den private gæld er i forhold til vores BNP (som GDP jo hedder på dansk, undskyld jeg har blandet så meget dansk og engelsk). Og uden de tal er det svært at lave en direkte sammenligning med Amerikanernes og danskernes private gæld.

Men det virker godt nok som om at vores nuværende regering bare skal væk hurtigst muligt. Så dårlig ledelse på så få år, selvom den økonomiske krise da sikkert også har noget at sige, så er det eneste gode jeg ser der er kommet ud af den nuværende regering, at de fik fortsat udviklingen med lavere arbejdsløshed, selvom den da vidst er steget lidt de sidste to år. Men i forhold til det sidste årti er den ret god.

Jeg tror det største problem for Danmark rent faktisk er den overvægt vi har af ældre mennesker, og det er vores nuværende system bare ikke bygget til. Fordi vi har lavet et samfund der virkelig tager sig godt af de ældre, som jeg også synes er en god ting. Men ikke så økonomisk heldigt, når det underskud ikke kan opvejes.
Redigeret d. 01-03-2011 22:37
01-03-2011 22:56
Jakob
★★★★★
(9213)
.




Vi er måske allerede på vej ud i en ny krise, hvor banker går fallit, fordi der stadig ikke er styr på lånesystemet.




http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/202331/korte_flekslaan_kan_true_dansk_oekonomi.html
Citat:
-------------------------
Ifølge professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København (CBS) var det ellers så roste danske realkreditsystem kollapset i 2008, hvis det ikke var for statsgarantier.

"Realkreditrådet siger, at markedet ikke brød sammen, og at det gik fantastisk godt under krisen. Det er jo ikke rigtigt," siger Finn Østrup.

"Havde staten ikke givet en garanti i 2008, var der ingen til at købe F1-papirerne, og så var det endt med en langt højere rente. Eller også kunne obligationerne ikke blive solgt, og så var markedet brudt totalt sammen," siger han.

Selvom risikoen er lille, må politikere og finanssektoren forholde sig til den, siger flere professorer og nogle af landets største obligationsinvestorer til Jyllands-Posten.

Selv realkreditselskaberne vil ikke udelukke, at auktionerne for omkring 1000 milliarder kroner om året kan mislykkes

Det var også tæt på i 2008. Dengang kunne for eksempel DLR Kredit i lighed med andre selskaber ikke komme af med sine obligationer og måtte have bankernes hjælp.

Finn Østrup beskriver, at det i realiteten er bankerne selv, der køber deres egne F1-papirer. Bagefter går bankerne til de internationale markeder for at skaffe penge.

"Hvis det viser sig, at bankerne ikke kan låne i udlandet på grund af manglende tillid, og det er jo meget relevant nu på grund af Amagerbankens kollaps, må staten garantere for bankerne. Det var dybest set det, som skete i 2008," siger Finn Østrup.
-------------------------



.
Tilknyttet billede:

02-03-2011 01:07
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Uha!

Det er svært at være borgelig i disse dage! Fogh har oprettet flere nævn og råd og hertil kontrolinstanser i hele sin 'regeringsperiode' og tilmed ansat flere inde for den offentlige sektor end ham der med cykelhjelmen!

Og hvad var det nu lige ham der landmand(ssønnen) fra Kvorning vest for Randers han gik til valg på?

Uha uha! Slemme slemme!
Redigeret d. 02-03-2011 01:15
02-03-2011 15:57
Jakob
★★★★★
(9213)
.





kblood skrev:
Men det virker godt nok som om at vores nuværende regering bare skal væk hurtigst muligt. Så dårlig ledelse på så få år, selvom den økonomiske krise da sikkert også har noget at sige, så er det eneste gode jeg ser der er kommet ud af den nuværende regering, at de fik fortsat udviklingen med lavere arbejdsløshed, selvom den da vidst er steget lidt de sidste to år. Men i forhold til det sidste årti er den ret god.

Jeg tror det største problem for Danmark rent faktisk er den overvægt vi har af ældre mennesker, og det er vores nuværende system bare ikke bygget til. Fordi vi har lavet et samfund der virkelig tager sig godt af de ældre, som jeg også synes er en god ting. Men ikke så økonomisk heldigt, når det underskud ikke kan opvejes.


Det er helt sikkert en god idé at fyre regeringen, hvis alternativet er bedre.

Men jeg mener, at du ser forkert, når du roser regeringen for lav arbejdsløshed.
Det var netop den lave ledighed, der fik lønnen til at stige, så mange arbejdspladser flyttede til udlandet.
Vi havde været bedre tjent med, at skatten ikke var blevet lempet, så forbruget ikke var løbet løbsk, og vi derfor ville havde haft hænder nok, og statens økonomi var blevet styrket.

Det er efter min mening også forkert at klage over ældrebyrden.
Bortset fra et par år for nyligt, så har arbejdsløshed i årtier været et stort problem for Danmark og er det nu igen.
Det er blandt andet blevet løst ved, at mange ældre er blevet presset ud af arbejdsmarkedet og sat på pension.
Og nu skal de så høre, at det var for at være god ved dem, og de er en byrde, fordi de er på pension.
Det er i mine øjne ganske enkelt for unfair og et udtryk for dårlig politisk styring.

Jeg er i øvrigt også overbevist om, at vi kan få mange ældre pensionister ud på arbejdsmarkedet igen, hvis vi vil.
Men det kræver arbejdsmarkedets vilje og en seriøs politik uden selvsving.

Vi må forudsige, at der er behov for en arbejdsstyrke i varieret størrelse, og derfor skal vi ikke være bange for en vis arbejdsløshed, og vi skal holde op med at drive heksejagt på de ledige og presse folk på pension, bare fordi der er arbejdsløshed i nogle år.
Måske kan det med det rette system i høj grad lykkes at etablere et "må-samfund" i stedet for et "skal-samfund", og det burde da være et ærbart mål for et land, der hylder frihed.
Jeg har ikke en sikker formel, men jeg tror måske godt, at den kan udvikles.
F.eks. er det helt uhørt at tale om borgerløn i Danmark, fordi der ikke er råd, og fordi alles pligt til at arbejde er en socialdemokratisk grundpille, som vi ikke tør ændre på.
Men måske er det ved at være en forældet og for dyr tankegang, fordi vi i dag har så mange, som alligevel er sat udenfor.
Gøres det lidt smart, så kan vi måske få en gruppe arbejdsløse på borgerløn, hvor regeringen kan justere på borgerlønnens størrelse fra måned til måned alt efter økonomien og hvor stort behov, der er for arbejdskraft og kurser. Hvorfor skulle et sådant system ikke kunne spare samfundet penge og virke godt til en begyndelse i hvert fald for en del ufaglærte arbejdere..?





.
02-03-2011 16:47
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Ja det er forkert at tale om "ældrebyrden", for det er netop ikke antallet af ældre, der er problemet. Problemet opstod den gang vi indførte folkepensionen, for de første der fik folkepension havde jo ikke indbetalt til pensionen via skatten. Udgiften blev pålagt de skatteydere, der stadig var under pensionsalderen.

Der er heller ikke noget forkert i, at det er de ældre, der ejer produktionsapparatet - for sådan har det været i tusinder år. De yngre generationer tjener jo "penge" ved at betjene produktionsapparatet, og efterhånden som den ældre generation afgår ved døden overtager de selv produktionsapparatet. Desværre var det netop disse mekanismer, der blev ændret ved indførelsen af en statsbetalt folkepension, og det var måske en forkert beslutning.
RE: Kriminalforsorgen kan skrumpes31-10-2011 18:44
Jakob
★★★★★
(9213)
.





Der kan findes mange offentlige udgifter, som i dag har antaget en størrelse, så det kan forarge mig.
Men jeg tror næppe, at jeg har oplevet noget mere anstødeligt, end da jeg hørte på TV, at det koster ca. 2.000 kr pr. døgn at huse en kriminel i fængsel i Danmark.

Hvis det er rigtigt, så må jeg sige, at jeg finder det totalt og aldeles uacceptabelt.
Efter min mening skal det være billigere at huse kriminelle gengangere, end det er at forsørge fattige lovlydige borgere på de laveste sociale ydelser. I hvert fald må det aldrig aldrig nogensinde koste mere end seks gange så meget, som det ser ud til at gøre i dag.
Og jo grovere forbrydelse, jo billigere skal fængselsopholdet være.


Det vil selvfølgelig nok gå ud over diverse psykologers resocialiserende fængselsprojekter for afvigende karakterer.
Men det er jo i forvejen nogle kummerlige resultater, de kan præstere, og man kan måske ligefrem ikke engang modbevise en påstand om, at de alt ialt kun gør ondt værre.
Det vil sandsynligt være langt billigere og virke bedre imod hård kriminalitet, hvis vi gør livstid til ægte livstid, næsten dropper resocialisering, og i stedet satser på at indrette fængsler som intensive arbejdslejre, hvor det hovedsageligt er computere, der styrer driften af fængslet. Det kan måske ligefrem gøres rentabelt.

En del af de sparede penge kan anvendes til forebyggelse af ungdomskriminalitet og til sociale ydelser til lovlydige og værdigt trængende borgere.
Resten af pengene kan vi så passende bruge til at omstille til vedvarende energi.



http://www.dr.dk/DR1/penge/2011/03/09124441.htm
Citat:
------------------------
Dyr kriminalitet
De kriminelle kostede sidste år over ni milliarder kroner i direkte udgifter til f.eks. politi, anklagemyndighed, domstole og fængsler. Det viser nye beregninger, Rockwoolfonden har lavet for Magasinet Penge. Tæller man også indirekte udgifter til ofre, erstatninger for hærværk og tyveri og udgifter til tyverisikring, så kommer udgifterne formentlig op på et tocifret milliardbeløb.

'Der er langt igen'
27 procent af alle landets indsatte vender tilbage til fængslet blot to år efter de er løsladt og i de lukkede fængsler får halvdelen af dem en ny fængselsstraf inden for de første to år af deres løsladelse.

Der er heller ikke godt nyt for resten - altså dem, der holder sig på måtten. En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at 35 procent af dem, der kommer i fængsel modtager sociale ydelser som kontanthjælp, førtidspension og dagpenge. Men fem år efter de har forladt fængslet, er det mellem 40- 50 procent, der modtager sociale ydelser.
------------------------




.
30-11-2011 20:25
Jakob
★★★★★
(9213)
.




http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/11/30/132305.htm
Citat:
------------------------------
Özlem Cekic fra SF afsporede debatten om fattigdom med sit eksempel, hvor en kontanthjælpsmodtager havde 15.000 kr. tilbage efter skat, erkender statsminister Helle Thorning Schmidt.

I dagens aviser er der afskillige eksempler på folk i arbejde, der har mindre at leve for.
------------------------------



Det må nok være på sin plads at ønske SF tillykke med, at de nu allerede efter få uger ved magten har udryddet al fattigdom i Danmark.
De skulle finde et eksempel på en fattig familie, og så møder de op med en enlig mor, der betaler 7.000 kr i husleje.
Allerede ved det tal vil de fleste nok stå af og godtage det som bevis på, at familien ikke er fattig, og SF kan godt opgive nogensinde igen at få danske vælgere til at tro på, at der er fattigdom i Danmark.

Men det er da kun godt, at vi ikke har fattigdom i en grad, der kan forarge nogen. Det betyder jo, at andre vigtige ting kan få endnu højere prioritet.


Så mangler vi bare at se på den anden ende af skalaen, om vi har nogle borgere så rige, at de godt kan undvære noget mere til samfundets klimaøkologiske omstilling.
Det skulle man da næsten tro, når landet er så rigt, at selv de fattigste er velstillede, og vi ved, at de højeste indtægter er mere end 100 gange større end de mindste.




.
30-11-2011 23:03
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Så mangler vi bare at se på den anden ende af skalaen, om vi har nogle borgere så rige, at de godt kan undvære noget mere til samfundets klimaøkologiske omstilling.
Det skulle man da næsten tro, når landet er så rigt, at selv de fattigste er velstillede, og vi ved, at de højeste indtægter er mere end 100 gange større end de mindste.


Jakob

Hvis det følger den normale fordeling, så er det de "fattige", der kommer til at betale hovedparten af udgifterne til den "klimaøkologiske" omstilling. De "rige" vil investere sig ud af betalingskravet.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
RE: Kan borgerløn blive en økonomisk gevinst..?08-12-2011 09:37
Jakob
★★★★★
(9213)
.





http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2011/12/070720.htm
Citat:
--------------------------
06. dec. 2011 08.26 Indland

Jyllands-Posten skriver i dag, at mange kvinder på kontanthjælp ikke vil arbejde. Det gælder 33,9 procent af de kvinder, som er i matchgruppe 1. Mens kun 5,8 procent af mændene i samme gruppe ikke vil arbejde.

Det skulle en særlig kørsel fra Danmarks Statistik vise, skriver Jyllands-Posten.

Vildt provokerende

Det betyder faktisk, at hver tredje kvindelige kontanthjælps-modtager i den gruppe, som kan arbejde, ikke ønsker at arbejde.

Og det tager beskæftigelses-minister Mette Frederiksen (S) kraftig afstand fra.

- Jeg synes, at det er vildt provokerende, at der åbenbart er så mange mennesker på kontanthjælp i Danmark, der får hjælp uden at yde noget til gengæld, siger Mette Frederiksen.

Ønsker reform af systemet

Folk i matchgruppe 1 er dem, som umiddelbart har nemmest ved at få et arbejde. De har hverken fysiske eller psykiske problemer, som forhindrer, at de kan arbejde.

Mette Frederiksen siger:

- Jeg vil gerne lave en reform af kontanthjælps-systemet. Vi skal have et stærkt socialt sikkerhedsnet i Danmark, men det kræver til gengæld, at folk lever op til deres pligter og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
--------------------------





Ja, det er da både forargeligt og bedragerisk, når folk melder sig ledige og modtager penge for det, selvom de ikke står til rådighed.
Jeg forstår godt Mette Frederiksens reaktion.

Men jeg må indrømme, at jeg også tænker, at den gamle skabelon for bevilling af sociale ydelser er dybt forældet.
Hvis jeg skal skære ind til benet, så mener jeg i princippet, at det minder om både USA og USSR og har et strejf af det værste fra begge systemer.
I princippet piskes arbejdsstyrken med tvang, som rammer pengepungen. Du vil arbejde eller sulte ( USA ).
Men hvis nogle ikke kan klare mosten på job, og de ikke vil stå til rådighed, og de heller ikke kan leve uden penge, så må de være syge/sindssyge ( USSR ).
Systemet rummer altså stort set kun plads til syge, subsistensløse, folk på job, og de der står til rådighed for et hvilketsomhelst job.
Det er, hvad vi betegner som en velfærdsstat i den frie verden.....

Men jeg synes nærmere, at det ligner et slavesamfund, hvor de rige trives, mens de langt mindre rige behandles som en blanding af maskiner og dyr.


Derfor tillader jeg mig nu at spørge:

Hvorfor indfører vi ikke borgerløn.?


Man siger, at det har vi ikke råd til...
Men den skal jo nok være lavere end både SU og starthjælp.
Og prøv da lige at tænke på, hvad der kan spares, hvis halvdelen af alle de nuværende ledige kvinder vælger en lavere ydelse, end de får i dag.

Jeg har da nok også svært ved at se, hvad Mette Fredriksen ellers vil gøre. Socialdemokraterne kan være meget hårde, men jeg tvivler alligevel lidt på, at hun ligefrem vil kaste dem i rendestenen, og hvad er alternativet så, når folk ikke vil arbejde, og de oven i købet er uforskammede nok til ikke engang at være alvorligt og tydeligt syge.?

Vi har nok allerede i dag en del mennesker i den gruppe, der lever som fattige hjemløse, fordi de ikke kan finde ud af at begå sig og forklare sig godt nok i det sociale system. Det er næppe en gruppe, som nogen socialdemokrat ønsker sig større.

Men indfører man borgerløn, så får folk en mulighed for at eksistere, selvom de er dovne eller har andre afvigelser, så de ikke passer ind i det nuværende ret og pligt system.

Hvis man vil være sikker på, at det ikke bliver for dyrt for samfundet, så kan man vedtage en lav max. sats og afsætte en fast månedlig pulje, hvorefter det må følge udbud og efterspørgsel. Hvis der en måned er for mange på borgerløn, så må de deles om puljen og leve med en lavere sats.

Det burde være muligt gennem forsøgsordninger at udmynte borgerløn på en måde, så det både gavner statens økonomi og samtidigt giver større reel valgfrihed til arbejdsstyrken.
Der kan muligvis også skabes sidegevinster i form af færre psykisk syge, færre hjemløse og færre kriminelle, og det kan igen føre til endnu færre udgifter for staten.

Jeg har svært ved at få øje på bagsiden af den medalje, men måske andre kan.?





.
08-12-2011 12:00
Kosmos
★★★★★
(5370)
Vildt provokerende

- især, hvis det er korrekt?:

Ifølge dagens udgave af Jyllands Posten har 15.000 personer deltaget i en undersøgelse, hvor de er blevet adspurgt om deres forhold til arbejdsmarkedet - men nu viser det sig, at det reelle antal af deltagere i undersøgelsen er helt nede på 250 personer
RE: Bøde for henkastning af affald04-01-2012 12:09
Jakob
★★★★★
(9213)
.





Jeg hørte i går endnu et forslag til, hvordan staten kan spare penge.
Frem for at anvende mange penge til at holde byen, rabatten og naturen ren for affald, så skal man hellere indføre store bøder for at kaste affald i det offentlige rum.
Det vil reducere mængden af affald, og det vil samtidigt give flere penge til opsamling.

Det må være en mere fornuftig logik og opdrage befolkningen bedre, end hvis de velstillede med job bare kan kaste affald, mens de griner og hånligt siger, at det kan bistandsklienterne få lov til at samle op, så de også har noget at lave.

Det vil nok også være fornuftigt at indføre forskellige takster alt efter, hvad det er for noget affald.
F.eks. mener jeg, at det skal være knæk dyrt at kaste øldåser i en vis nærheden af landbrug, fordi grønthøsteren omdanner dem til knivblade, der sprætter maven op indvendigt på de dyr, der skal spise den grønne høst.
Men der kan tænkes mange forskellige takster alt efter, affaldstype, sted og situation.

Vi har i forvejen indført bødestraf for at tisse i byen, og hvor er vi egentlig henne, hvis en mand skal risikere at sprænge sin blære, fordi han ikke må tisse, mens andre kan smide alt muligt andet affald ustraffet..?
Forslaget må bringe mere fornuft i lovgivningen, forbedre miljø og klima og tilmed spare penge til staten. Jeg kan ikke se, at der kan være så meget at betænke sig på.



Men man ved aldrig med de politikere. For nyligt så jeg Ole Hækkerup gå imod måske landets førende misbrugskonsulent og forsvare forbud mod hash, som er mildere end den alkohol, som mange politikere selv ynder at benytte flere gange om ugen.
Konsulenten mener ellers, at en legalisering vil kunne reducere misbruget, og den vil selvsagt også forbedre statens økonomi, når der kan opkræves afgifter på mildere stoffer.
Med misbrugskonsulentens velsignelse og med et statsunderskud på 100 milliarder kroner, så burde man nok mene, at det kan være nogle forsøg værd.




.
RE: Økologisk potentiale04-01-2012 12:18
Jakob
★★★★★
(9213)
.





Der er nu et stort potentiale for eksport af økologiske produkter fra Danmark.

Så må vi håbe, at både landbrug og regering vil give den alt, hvad den kan trække, så vi får udnyttet potentialet fuldt ud til at omstille det kemiske landbrug til økologisk drift.
Og måske haster det meget, fordi dansk økologi er gået tilbage i 10 år, og stadig under 10% af dansk landbrug er økologisk, så vi kan slet ikke følge med en kraftigt stigende efterspørgsel.
Desværre tager omstillingen nogle år, fordi den kemiske jord først skal afgiftes, så vi må håbe, at vi kan nå det, før andre producenter udfylder markedet.

Men det er bare med at komme igang og udnytte chancen.
Vi er blandt verdens bedste til at producere fødevarer, og det må vi bevise endnu engang, men nu efter et nyt bæredygtige paradigme.
Det skal gerne blive sådan, at man ikke kan nævne navnet "Danmark" i udlandet, uden alle udlændinges tænder straks løber i vand ved tanken om lækker økologisk mad.




.
Tilknyttet billede:

04-01-2012 16:56
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Vi burde afskaffe alt landbrugsstøtte. Herunder også støtten til økologisk landbrug. Så vil vi hurtigt få at se, hvor meget (eller snarere hvor lidt) økologosk landbrug vi så har tilbage.

Dette forslag kan vi i øvrigt videre sende til Joachim B. Olsen. Han er jo meget interesseret i offentlige besparelser.

Problemet er blot, at det kun er øko-støtten, det kommer fra statskassen. Den øvrige landbrugsstøtte kommer så vidt jeg husker fra EU.
04-01-2012 18:58
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
@Jakob
I denne tråd må det være passende at spørge dig som fortaler for afgifter på stort set alt og som påstår der ingen negative afledte dynamiske effekter vil være. Hvordan har du det med mangedoblingen af NOx afgiften?

Mvh.
Mikkel
04-01-2012 21:11
Jakob
★★★★★
(9213)
.





Mikkel R skrev:
I denne tråd må det være passende at spørge dig som fortaler for afgifter på stort set alt og som påstår der ingen negative afledte dynamiske effekter vil være. Hvordan har du det med mangedoblingen af NOx afgiften?


Vil du ikke godt gøre det til en vane at citere mine påstande..?
Jeg anerkender bestemt de dynamiske effekter. Men jeg ved også, at træerne ikke vokser ind i himlen.
F.eks. har jeg bemærket, at Spanien har indført to års millionærskat for at nedbringe gælden. Det er stik imod den borgerlige "dynamik-fantasi", men det skal nok virker, og det holder bedre sammen på velfærdsstaten.
Noget lignende burde vi efter min mening også gøre i Danmark, så vi får mere luft i økonomien til at foretage de nødvendige teknologiske omstillinger til fremtiden.
Jeg har også bemærket, at når det kommer til realpolitik, så ville ikke engang det borgerlige flertal i Danmark køre den længere end dertil, hvor vi nu står.
Det er efter min mening også alt for langt, men det viser alligevel, at der heldigvis er måde med, hvor meget de selv tror på fantasien.
Jeg har ikke lyst til at skrive noget om NOx afgiften, fordi jeg ved for lidt om den.






Jørgen Petersen skrev:
Vi burde afskaffe alt landbrugsstøtte. Herunder også støtten til økologisk landbrug. Så vil vi hurtigt få at se, hvor meget (eller snarere hvor lidt) økologosk landbrug vi så har tilbage.

Dette forslag kan vi i øvrigt videre sende til Joachim B. Olsen. Han er jo meget interesseret i offentlige besparelser.

Problemet er blot, at det kun er øko-støtten, det kommer fra statskassen. Den øvrige landbrugsstøtte kommer så vidt jeg husker fra EU.


Ja, det er nok lige en sag for Liberal Alliance at afskaffe landbrugsstøtten, så dansk landbrug går fallit og ikke kan tilbagebetale deres gæld på ca. 300 milliarder kroner, så det i stedet ender med bankerot, eller at skatteyderne igen kommer til at punge stort ud til banker og kreditforeninger...

Og fødevarer skal derefter komme fra import, som vil sende en lind strøm af penge ud af landet.




En begrænset statsstøtte til økologiske landmænd kan give særdeles god mening, hvis det er dem, der har de varer, som verden efterspørger, og eksporten kan give overskud.
Hjemmemarkedet kan hjælpe med at booste omstillingen og gøre den sikker, når der samtidigt indføres højere afgifter på fødevarer produceret af kemisk landbrug.

Man skal også være temmelig blind for omkostningerne ved selve omstillingen til økologisk drift, hvis man tror, at de kemiske landmænd sagtens kan klare det selv straks økologisk landbrug er blevet mere rentabelt for Danmark end det kemiske.
Men medregnes de miljøskadelige virkninger fra det kemiske landbrug, så mener jeg, at det aldrig har været rentabelt.





.
05-01-2012 20:33
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@Jakob

Hvorfor fører du skræmme kampagne imod traditionelt landbrug? Du omtaler jo traditionelt landbrug med betegnelser som: Kemisk landbrug og kemiske landmænd og at den kemiske jord først skal afgiftes. Hvis dette ikke er rendyrket skræmmekampagne, hvad er det så?

Vi mennesker indtager jo alle en masse giftstoffer af både den ene og den anden slags. Eksempelvis kan her nævnes kaffe, alkohol, tobaksrøg, animalsk fedt og salt. Tilsvarende er krydderier som f.eks. timian, oregano og kanel alle er stærkt kræftfremkaldende. Det hele handler derfor om en objektiv risikovurdering. Men det er du åbenbart ikke interesseret i. For dig handler det tilsyneladende kun om at køre skræmmekampagne imod traditionelt landbrug.

Undersøgelser har således vist, at hvis vi forbød sprøjtemidler i landbruget totalt og samtidigt forbød import af madvarer fremavlet ved hjælp af hjælp af sprøjtemidler, så vil det ikke gavne folkesundheden. Tværtimod ville dette forringe folkesundheden ganske betydeligt.

Forklaringen er enkel. Et sådant forbud ville medføre drastiske prisstigninger på madvare. Her taler vi minimum om en 2 eller 3 dobling af prisen. Sådan prisstigninger vil betyde, at folk i høj grad går over til at spise usunde fødevarer med et højt indhold af animalsk fedt. Animalsk fedt er som bekendt meget usundt for os mennesker, da dette i høj grad fremklader hjertekarsygdomme.

Skal jeg bruge en terminologi, der svare til din, ville jeg sige, at folk ville død som fluer af hjertekarsygdomme. Jeg nøjes derimod med at sige, at der ville ske en drastisk stigning i antallet af hjertekarsygdomme, og at den gennemsnitlige levetid ville falde tilsvarende. Rent faktisk er det sådanne overvejelser, der ligger til grund for det faktum, at det fortsat er tilladt at bruge sprøjtemidler i landbruget.

Angående økonomi, så er der ingen tvivl om, hvem der først ville gå fallit, hvis vi afskaffede al landbrugsstøtte, herunder også øko-støtten. Det ville økologerne, for de er meget mere afhængige og offentlig støtte end alle andre landmænd. Eksempelvis er ubyttet i økologisk kornavl på lidt under det halve af hvad udbyttet er i traditionel kornavl.

Rent faktisk er den offentlige støtte til øko-landbrug her i landet så høj, at vi kun har råd til at give støtte på dette niveau, fordi at økologisk landbrug kun udgør en relativ begrænset andel af dansk landbrug.

Tilsvarende er det også en kendt sag, at vi her i landet har en højere andel af økologisk landbrug, end de har i vore nabolande. Dette har også en naturlig forklaring. Den er, at vi giver mere i øko-støtte end de gør.
12-01-2012 11:57
Jakob
★★★★★
(9213)
.




@Jørgen Petersen


Hvis man tæller de få årtier, hvor det kemiske landbrug har huseret og sammenholder det med det antal århundreder, som økologisk landbrug har eksisteret, så kan der ingen tvivl være om, at det er økologisk landbrug, der er mest traditionelt.
Det kemiske landbrug er kun et moderne mislykket forsøg, som hurtigst muligt bør standses igen.

Det skal dog ikke skille os ad, at du tror, at kemiske afgrøder er sundere end økologiske. Som jeg også skrev til MikkelR, så mener jeg godt, at vi kan finde et lille hjørne i Danmark, hvor jorden i forvejen er meget forurenet, og hvor kemisk dyrkning kan fortsætte på forsøgsbasis.
Fødevarer produceret på den måde skal selvfølgelig være dyrere end de økologiske, men det kan du jo heller ikke have noget imod, når du mener, at de er sundere.

Når nogle mener, at der er bedre økonomi i kemisk landbrug, så kan det kun være fordi de ikke ser alle følgeomkostningerne, som aldrig optræder i landmandens regnskab.

Et godt nagelfast eksempel er omkostninger til drikkevand, som allerede i dag er eksploderet ( se tilknyttet billede ).


Denne tråd handler om økonomi, men hvis man ønsker at diskutere sundhed i kemisk landbrug kontra økologisk landbrug, så er der allerede en anden tråd, hvor det foregår, og det vil være en idé at læse den først og føre diskussionen der:
http://www.klimadebat.dk/forum/industriens-ressourceforbrug-d35-e971.php#post_12606



.
Tilknyttet billede:

13-01-2012 18:20
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@Jakob

Jeg kender ingen, som i den grad kan føre skræmmekampagne, som du kan. Det du fremfører, kan jeg kun betegne som ren og skær manipulation. Det er der vel ingen som tager seriøst? Jeg gør i hvert tilfælde ikke.

Jeg har eksempelvis ikke sagt, at traditionelle landbrugsvarer (eller kemiske landbrugsvarer) som du kalder dem, er sundere end økologiske landbrugsvarer. Jeg har derimod sagt, at landbrugsvarer fremstillet unden brug af sprøjtemidler er meget dyre at fremstille. De er så dyre at fremstille (når vi ser bort fra subsidier), at folk alene på grund af prisen, vil gå over til at spidse mere usunde fødvarer med bl.a. et høj indhold af animalsk fedt. Det er en meget afgørende forskel.

Hvis forholdene omkring sprøjtemidler er, som du fremstiller dem, ville de forlængst være forbudt. Det kan der ikke være tvivl om.

I øvrigt vil jeg gerne sige, at det forhold at vandværkene i følge det oplyste, skal bruge milliader på nye vandboringer skyldes, at vi har et forbud imod at rense vandet. I så godt som alle vore nabolande renser man drikke vandet i større eller mindre udstrækning med bl.a. aktivt kul. Det kunne vi også gøre.

I øvrigt er de rester af sprøjtemidler, som man finder i drikkevandet, rester af gamle sprøjtemidler, som man brugte i 60érne og 70érne, og som er forbudt i dag.

I øvrigt er de værste af disse sprøjtemidle blevet brugt på offentlige arealer uden for landbruget. Det vil sige på sportspladser, pakeringspladser og lignende samt ikke mindst på DSBs banestrækninger. Det sidste kan man ikke laste landbruget for.
17-01-2012 17:44
Jakob
★★★★★
(9213)
.






Mere end halvdelen af det astronomiske beløb, som jeg forsøger at samle ind i denne tråd, havde allerede været til rådighed, hvis ikke Danmark havde valgt at bruge sine oliepenge til velfærd og skattelettelser frem for at spare dem sammen til den klimaøkologiske omstilling ( se tilknyttet billede ).





.
Tilknyttet billede:

17-01-2012 19:11
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Mere end halvdelen af det astronomiske beløb, som jeg forsøger at samle ind i denne tråd, havde allerede været til rådighed, hvis ikke Danmark havde valgt at bruge sine oliepenge til velfærd og skattelettelser frem for at spare dem sammen til den klimaøkologiske omstilling ( se tilknyttet billede )



Jakob

Det hjælper ikke at græde over spildte chancer!


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
17-01-2012 20:26
Jakob
★★★★★
(9213)
.




Boe Carslund-Sørensen skrev:Det hjælper ikke at græde over spildte chancer!


Hvem græder..??

Det viser jo bare, hvordan den danske velfærd er blevet pustet sygeligt kunstigt op de sidste mange år, og at der uanset den økonomiske krise er brug for alt, hvad der kan bidrage i denne tråd, og at øge skatter ( især millionærskatten ) og gennemføre en meget alvorlig slankekur af den offentlige sektor.
Kan oliepengene i fremtiden få lov til at gå ubeskåret til den klimaøkologiske omstilling, så vil det selvfølgelig hjælpe, selvom tidligere chancer er forspildt.



.
17-01-2012 21:34
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Jakob

Når du taler om, at der skal gennemføres en meget alvorlig slankekur af den offentlige sektor, så lyder du næsten som Joachim B. Olsen fra Liberal Allianse. Er det ikke nye toner?
18-01-2012 10:55
Jakob
★★★★★
(9213)
.




Jørgen Petersen skrev:Når du taler om, at der skal gennemføres en meget alvorlig slankekur af den offentlige sektor, så lyder du næsten som Joachim B. Olsen fra Liberal Allianse. Er det ikke nye toner?


Hvis du havde læst hele tråden, så tror jeg, at du havde fået svar på dit spørgsmål.
Husk blot, at en slankekur ikke nødvendigvis er ensbetydende med et vægttab.
Når overskydende fedt ( velfærdsflommesektoren ) erstattes med sund muskelmasse ( VE-producerende enheder og økologisk drift ) , så er det ligefrem sandsynligt, at totalvægten forøges.




.
18-01-2012 12:37
Jakob
★★★★★
(9213)
.





Samfundets regning for misrøgtede børn..?


Som vi tidligere har diskuteret kunne vi nok slippe for meget misrøgt af børn, hvis man indfører et krav om en kompetencegivende avlstilladelse, før de voksne får ret til at sætte børn i verden.
http://www.klimadebat.dk/forum/overbefolkning-er-det-stoerste-problem-d7-e443-s120.php#post_16894
Men jeg tænker også, at det er alt for dyrt for samfundet, når børn skal sættes i familiepleje, fordi forældrene ikke magter opgaven.
Jeg vil nok i stedet gå ind for, at de sendes på børnehjem uden ret til eller mulighed for at se deres biologiske forældre igen, før børnene er fyldt 18 år og har fået tilladelse af en dommer. Fra børnehjemmet kan de så videre bortadopteres til familer, som er egnede, og som vil tage sig af dem.
Hvor meget kan samfundet mon spare på at sløjfe familiepleje til fordel for rationelle institutioner og bortadoptioner..?










Kabler i jorden..?


http://ing.dk/artikel/125872-regeringen-vil-bruge-kabel-milliarder-paa-vedvarende-energi
Citat:
---------------------------------
Ingeniøren erfarer, at energiordførerne i morgen, torsdag, vil blive præsenteret for en plan, der sparer milliarder på nedgravning af højspændingsledninger. Pengene skal i stedet bruges til vedvarende energi. Flere partier er positive, men Venstre vil se beregningerne først.
---------------------------------

Det er da en mulighed, som det også er værd at overveje.
Og til ære for Venstre, som åbenbart ikke har fulgt med i udgiftsberegningerne ( der var nok bare råd til det hele, da de havde magten ) , så vil jeg gerne henvise til en debat, som vi førte her for ca. 3½ år siden... :


http://www.klimadebat.dk/forum/ansvar-for-fremtiden-d7-e546-s40.php#post_6455

------------------------
Model A
Alle elkabler nedgraves. Pris: 48,1 mia. kr.
Model B
Alle nye kabler nedgraves. Eksisterende luftledninger monteres på nye og "kønnere" master. Pris. 19,6 mia. kr.
Model C
Alle nye kabler nedgraves. Primært master i Jylland udskiftes med "kønnere" master. Pris: 17,1 mia. kr.
Model D
Nødvendige udbygninger sker, og hele transmissionsnettet monteres på nye master. Pris: 4,0 mia. kr.
Model E
Nødvendige højspændingsforbindelser monteres på nye master.
Pris: 2,7 mia. kr.
------------------------





.
18-01-2012 15:49
Jakob
★★★★★
(9213)
.




Skattelettelser igen..??

Nu er den nye regering begyndt at tale om at lette skatten for almindelige hårdt arbejdende danskere, så det bedre kan betale sig for dem at arbejde.
Det er en politik, som jeg mener vil svække statens økonomiske råderum og skade både miljø og klima, og derfor kan jeg kun være imod den.
Hellere skal de øge skatterne for alle, især for de rigeste, og evt. ekstra meget for den gruppe, som i dag har for lidt ud af at gå på job.





Boligydelser..

Læg et loft over boligydelser.
Det vil nok tvinge en del arbejdsløse enlige mødre til Jylland, men det passer jo fint, for der er mangel på kvinder i Jylland. Og vælger de fornuftigt, så vil der nok også være mindre risiko for, at deres børn bliver rodet ind i kriminalitet.





Reklameudgifter..

Man kan høre højrefløjen tale om dynamiske effekter, og at man svækker vækst og de svages købekraft, når man f.eks. indfører en afgift på fedt.
Men mon disse politikere egentlig har overvejet, hvilke ekstra udgifter virksomhederne selv pålægger disse grupper, når reklamemarkedet er frit..??
Det mener jeg, at der er langt større grund til at bekymre sig om.




.
Tilknyttet billede:

18-01-2012 17:29
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Skattelettelser igen..??

Nu er den nye regering begyndt at tale om at lette skatten for almindelige hårdt arbejdende danskere, så det bedre kan betale sig for dem at arbejde.
Det er en politik, som jeg mener vil svække statens økonomiske råderum og skade både miljø og klima, og derfor kan jeg kun være imod den.
Hellere skal de øge skatterne for alle, især for de rigeste, og evt. ekstra meget for den gruppe, som i dag har for lidt ud af at gå på job.


@Jakob

Er det så helt igennem utænkelig at se det store budget igennem og se om der måske var et sted, hvor der måske kunne spares, det kan man vel ikke udelukke ud af et budget på 800 mia om ikke andet så militæret da.. Så måske de rige kunne betale lidt mindre i skat eller de fattige som der så ikke er nogen af, men de som ikke har så mange penge som de rige.
Redigeret d. 18-01-2012 17:31
18-01-2012 17:44
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Jakob

Når du skriver følgende:

"Nu er den nye regering begyndt at tale om at lette skatten for almindelige hårdt arbejdende danskere, så det bedre kan betale sig for dem at arbejde. Det er en politik, som jeg mener vil svække statens økonomiske råderum og skade både miljø og klima".

Så skriver du imod bedre vidende.

Det er rent faktisk lige modsat, som det hænger sammen. Der findes således ikke nogen bedre måde at forbedre statsfinanser på, end at forrykke balancen imellem den der arbejder, og dem der er på overførselsindkomst. Det er enormt effektivt. Men det vender den tunge ende nedad, som det så fint hedder. Det er også derfor, det ikke er gjort forlængst. Det mest overraskende er således at det er en såkaldt rød regering, som vil gøre det.
18-01-2012 18:37
Jakob
★★★★★
(9213)
.





delphi skrev:Er det så helt igennem utænkelig at se det store budget igennem og se om der måske var et sted, hvor der måske kunne spares, det kan man vel ikke udelukke ud af et budget på 800 mia om ikke andet så militæret da.. Så måske de rige kunne betale lidt mindre i skat eller de fattige som der så ikke er nogen af, men de som ikke har så mange penge som de rige.


Du kan godt glemme alt om at få mig til at gå ind for skattelettelser i nogetsomhelst nævneværdigt omfang.
Jeg er enig i verdens smukkeste Statsministers nytårstale, da hun sagde, at ALLE skal bidrage til at løse krisen, og det kan jeg ikke forene med skattelettelser. Hvis det endelig skulle være, at man finder det nødvendigt, fordi enkelte konkrete arbejdspladser desperat mangler arbejdskraft, så må man for mig hellere i en kortere periode give et statstilskud til overarbejde netop der, hvor samfundet i øjeblikket har allerstørst behov.

Men det lyder som en udmærket idé at se nærmere på hele statens budget for at finde steder, hvor vi kan spare, så der kan blive flere penge til at afbetale gælden og gennemføre den klimaøkologiske omstilling.
Færre ansatte i den offentlige sektor kan også bidrage til at øge udbuddet af arbejdskraft i den private sektor.
Så for min skyld skal du bare slå dig løs.





.
18-01-2012 19:09
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Du kan godt glemme alt om at få mig til at gå ind for skattelettelser i nogetsomhelst nævneværdigt omfang.


@Jakob

Ku' vi ikke få et eller andet bud på hvor grænsen går, for hvor meget de rige og de bedre lønnede, de i det hele taget kan holde til at betale i skat, for at det ikke går ud over den samlede økonomi for hele landet, og herunder statens økonomi! Eller der er måske ikke nogen grænse!
Redigeret d. 18-01-2012 19:13
19-01-2012 09:48
Jakob
★★★★★
(9213)
.





delphi skrev:Ku' vi ikke få et eller andet bud på hvor grænsen går, for hvor meget de rige og de bedre lønnede, de i det hele taget kan holde til at betale i skat, for at det ikke går ud over den samlede økonomi for hele landet, og herunder statens økonomi! Eller der er måske ikke nogen grænse!


Astrid Lindgren skulle engang betale mere end 100% i skat, og kommer vi derop, så vil jeg mene, at grænsen er overskredet. Eller hvis forskellige direktører begynder at søge job i Københavns kloakker, fordi de hellere vil det og tjener bedre ved det, så vil det også gøre et stort indtryk på mig.

Men jeg mærker godt, hvor det her bærer hen.
Du vil have, at jeg skal ryste i buksen, fordi nogle af de rigeste danskere ikke vil bidrage til at løse deres fædrelands kriser, og der derfor er risiko for, at de vil rejse ud af landet og tage en masse arbejdspladser med sig.
Men jeg kan love dig for, at hvis det kommer dertil, så kan jeg blive aldeles kold som is. Det vil for mig kun vidne om, at samfundet allerede har givet dem alt for meget magt, og jeg vil betragte det som en blanding af landsforræderi og en krigserklæring.

Det er i øvrigt sikkert fløjtende ligegyldigt, hvad jeg mener. Så vidt jeg ved, er Mærsk storsponsor for De Radikale, så de har nok allerede dikteret, hvad det parti skal mene. Det passer godt med, at der nu stilles skattelettelser i udsigt.

Men jeg kan ikke tro, at du ved dine fulde fem seriøst mener, at der er overhængende risiko for, at de største indtægter bliver for små på grund af skat.
F.eks. burde det nok være muligt at leve for en månedsløn på 750.000 kr, selvom der skal betales skat.




.
Tilknyttet billede:

19-01-2012 10:00
Jakob
★★★★★
(9213)
.




Og før man falder for de riges og højrefløjens evindelige sang om, at Danmarks skattetryk er er alt for højt, så bør man nok lige vende skråen engang.



.
Tilknyttet billede:

19-01-2012 10:15
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Jakob

Hvad så når bankdirektøren eller virksomhedslederen/ejer af en virksomhed siger jammen nu gider jeg ikke arbejde 60 timer eller mere om ugen og herunder ta' den risiko der er forbundet med at være selvstændig eller lede en virksomhed hvor man jo af gode grunde kan miste alt i konkurrance med andre virksomheder herunder miste sit job som leder af en virksomhed..

Det mener du selvsagt at det kan samfundet godt undvære, herunder de kompetancer som dygtige bankdirektører de tilfører samfundet, det er uden betydning, eller bankdirektører vil også virke i deres bank hvis de brandbeskattes.

Ps! Efter skatteministerens udspil skal en bistandsmodtager som lever i et parforhold hvor samleveren også modtager bistandshjælp, her skal vedkommenden nu ikke tjene 29000 kr for at det kan betale sig at arbejde men måske 28.900 kr efter skatteministerens opstramning...
Redigeret d. 19-01-2012 10:18
19-01-2012 12:26
Jakob
★★★★★
(9213)
.





delphi skrev:Hvad så når bankdirektøren eller virksomhedslederen/ejer af en virksomhed siger jammen nu gider jeg ikke arbejde 60 timer eller mere om ugen og herunder ta' den risiko der er forbundet med at være selvstændig eller lede en virksomhed hvor man jo af gode grunde kan miste alt i konkurrance med andre virksomheder herunder miste sit job som leder af en virksomhed..

Det mener du selvsagt at det kan samfundet godt undvære, herunder de kompetancer som dygtige bankdirektører de tilfører samfundet, det er uden betydning, eller bankdirektører vil også virke i deres bank hvis de brandbeskattes.


Hvis du tænker på Roskilde Bank, så forstod jeg det sådan, at direktøren ved fallitten havde tjent godt på sine aktier og tilmed fik et gyldent håndtryk, så han kan leve fedt resten af sine dage.
Hvis han tidligere ikke havde gidet mere, så havde det nok kun været en fordel for både Danmark og de hårdt arbejdende danskere, der i god tro havde sat deres penge i banken, men som åbenbart var dem, der løb den reelle risiko.





Efter skatteministerens udspil skal en bistandsmodtager som lever i et parforhold hvor samleveren også modtager bistandshjælp, her skal vedkommenden nu ikke tjene 29000 kr for at det kan betale sig at arbejde men måske 28.900 kr efter skatteministerens opstramning...


Hvis du har ret i det, så synes jeg, at det er dybt godnat.





.
19-01-2012 18:06
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hvis du tænker på Roskilde Bank, så forstod jeg det sådan, at direktøren ved fallitten havde tjent godt på sine aktier og tilmed fik et gyldent håndtryk, så han kan leve fedt resten af sine dage.
Hvis han tidligere ikke havde gidet mere, så havde det nok kun været en fordel for både Danmark og de hårdt arbejdende danskere, der i god tro havde sat deres penge i banken, men som åbenbart var dem, der løb den reelle risiko.


@Jakob

NU er der i alle dele af samfundslivet kriminelle elementer herunder også blandet bankdirektører, hvorfor man ikke kan generaliserer på denne baggrund..

Hvad Peter Strårup som nu afgår som direktør for den Danske Bank skal have i Løn og pensionsordning kan være svært at fastslå for ude-fra-kommende, men hvis de som ejer banken mener han er det værd som han nu opnår i pension så må det være i orden netop fordi han via hans virke i banken har virket til at skabe værdier for banken ejere og dermed for samfundet.

Og jo! Jeg ved godt at Den Danske Bank med flere har fået enorme beløb eller sikkerhedsstillelse for lån, af den danske stat fordi finanskrisen har forringet bankernes værdi, pga store tab på udlån og herunder dispositioner foretaget af bankens ledelse.

Men mig bekendt har bankerne netop tilbagebetalt de lånte penge eller ikke gjort brug af lånegarantier når bankerne har lån i udlandets banker, fordi de danske banker netop har evnet at tilbagebetale de lån de har optaget..

Herunder skylder staterne også at udstikke nogle bedre retningslinjer for bankdrift som sammen med de enorme gældsoptagelser (statslån) stater optager er en farlig cocktail.. Man kunne feks forlange at bankernes egenkapital i forhold til de lån de yder skal være betydelig større.

Hvis du har ret i det, så synes jeg, at det er dybt godnat.


Jammen det har jeg! Bortset fra at jeg ikke kender det fradrag Skatteministeren vil give til dem som er i arbejde.. Men det er givet i småtingsafdelingen med en 100-kronersseddel eller 2.
Redigeret d. 19-01-2012 18:08
19-01-2012 19:12
Kosmos
★★★★★
(5370)
Men mig bekendt har bankerne netop tilbagebetalt de lånte penge eller ikke gjort brug af lånegarantier når bankerne har lån i udlandets banker, fordi de danske banker netop har evnet at tilbagebetale de lån de har optaget..

- såvidt jeg husker skulle lån under Bankpakke II ('hybrid kernekapital'!) forrentes med 10% p.a., hvilket var ~10 gange den internationale rentesats på tidspunktet! Derfor skulle bankerne være ganske hårdt presset for at 'gå til truget', og hvis jeg husker ret, takkede Nordea såvel som Jyske Bank nej(?), så det var især Danske Bank, der udnyttede tilbudet - som altså var en ganske god forre(n)tning for Mor DK!
19-01-2012 21:13
Jakob
★★★★★
(9213)
.





Kosmos skrev:- såvidt jeg husker skulle lån under Bankpakke II ('hybrid kernekapital'!) forrentes med 10% p.a., hvilket var ~10 gange den internationale rentesats på tidspunktet! Derfor skulle bankerne være ganske hårdt presset for at 'gå til truget', og hvis jeg husker ret, takkede Nordea såvel som Jyske Bank nej(?), så det var især Danske Bank, der udnyttede tilbudet - som altså var en ganske god forre(n)tning for Mor DK!


Hvis man låner penge ud til Grækenland, så kan man få endnu mere i rente.
Er det slet ikke gået op for dig, at når renten bliver højere, så er det fordi der er en højere risiko for at tabe det udlånte beløb..?
Og er det slet ikke gået op for dig, at der kun er bankens kunder og skatteydere til at betale for bankernes pyramidespil, som gik galt..?
Når jævne borgere i dag sætter penge i banken, så får de nærmest ingenting i rente, men de kom til at betale for bankens sikkerhed via skatten, så disse penge ikke kunne investeres i andre samfundsnyttige ting som f.eks. den klimaøkologiske omstilling.




delphi skrev:Jammen det har jeg! Bortset fra at jeg ikke kender det fradrag Skatteministeren vil give til dem som er i arbejde.. Men det er givet i småtingsafdelingen med en 100-kronersseddel eller 2.


Du ved jo ikke noget, når du ikke kender forslaget til bunds.
Du ved sikkert også, at en sten falder opad, det eneste du ikke er sikker på, er tyngdekraftens størrelse og fortegn.



.
19-01-2012 23:12
Kosmos
★★★★★
(5370)
Hvis man låner penge ud til Grækenland, så kan man få endnu mere i rente.
Er det slet ikke gået op for dig, at når renten bliver højere, så er det fordi der er en højere risiko for at tabe det udlånte beløb..?

- sludder og vrøvl!: For det første giver det ad ingen mening at sammenligne (kortfristede) rentesatser for to år siden med tilsvarende satser i dag; dernæst mener jeg, at græske/italienske statsobigationer p.t. forrentes med ~7%(?)
19-01-2012 23:53
Jakob
★★★★★
(9213)
.




@Kosmos


Lidt pinligt, synes jeg, at du udtaler dig så skråsikkert, når du åbenbart ikke engang kender den for økonomer helt banale sammenhæng mellem risiko og rente.

http://www.business.dk/oekonomi/graeske-renter-gaar-amok
3. november 2011, 10:33
Citat:
------------------------------
Investerer man lige nu i en 10-årig græsk statsobligation får man således hele 25,56 procent.
------------------------------




.
21-01-2012 13:31
Jakob
★★★★★
(9213)
.





Når Dronningen i krisetider køber endnu en benzinslugende bil til sin samling, så skal vi ikke forvente, at nogensomhelst politiker tør så meget som at vippe med et øre.
Det er hun alt for populær til.


Der er altså kun folket til at ytre sig.
Jeg synes efterhånden, at dronningens indstilling til klima og miljø er så foragtelig og spottende i både ord og handling, at jeg finder det stærkt provokerende overfor demokratiet.
Derfor mener jeg, at en økonomisk slankekur af kongehuset administreret af Miljøministeriet og Klimaministeriet nu må være på sin plads.
Vi skal ikke forvente økonomiske mirakler af den grund, men det vil uden tvivl pynte på profilen og reducere frådseriet, så endnu flere vil synes, at det går an, at vi har et skatteyderbetalt kongehus.





http://starlounge.dk.msn.com/photoviewer.aspx?cp-documentid=160340780
Citat:
-----------------------------
I forbindelse med sit 40-års Regeringsjubilæum har Dronnning Margrethe fået en ny bil - en Bentley Mulsanne, der på hvide plader koster 6,4 millioner kroner.

Den over 5,5 meter lange og 2,6 tons tunge limousine er Bentleys nye topmodel og opkaldt efter en langside på Le Mans.

Den tilbydes i hele 114 forskellige eksteriørfarver, 21 tæppefarver, ni forskellige træsorter og 24 læderfarver. Det tager i alt ni uger at fremstille en Bentley Mulsanne, der integreret i den luksuriøse kabine byder på iPod-tilslutning, Bluetooth og et 3G MMI system.

Som ekstraudstyr kan vælges et audiosystem fra NAIM på imponerende 2.200 watt.

Og så kan den køre hele 296 km/t.
-----------------------------



http://www.business.dk/dronningen-skifter-til-bentley
Citat:
-----------------------------
Bilen er 5,6 meter lang, og pladsen på bagsædet beskrives som »unlimited«, så Hendes Majestæt kan strække benene uden begrænsning. Og ønsker hun at tale i telefon, kan hun bare sige til. Den er nemlig stemmestyret.

Chaufføren har også en del moderne indretninger til sin hjælp. En bakkesensor, for eksempel, som bipper op, hvis det er optræk til skrammer.

Ude i motorrummet har han en 6,75-liters V8-motor med 400 hestekræfter at trække på. Den rykker det 2,6 tons automobil op på 100 km/t på sølle 6,3 sekunder og fortsætter med at accelerere, til en elektronisk indretning afbryder fartfesten ved 250 km/t.
-----------------------------



http://kongehuset.dk/historiske-samlinger/biler/de-kongelige-biler
Citat:
------------------------------
KRONE 1, 2 & 5
De tre næsten identiske Daimler Limousine "eight seaters" med karrosserier fra Van den Plas, Kingsbury, London, er en model, der officielt blev bygget i perioden 1968 til 1992. Enkelte modeller blev dog specialbygget af reservedele helt op til 1996.

Krone 1 blev anskaffet af Frederik 9. og indregistreret første gang den 3. marts 1970. Krone 1 var oprindelig Dronning Ingrids og blev dengang og i dag brugt ved større officielle arrangementer.

Krone 2 er den nyeste Daimler i det fornemme trekløver. Den blev anskaffet i 1994 i forbindelse med Prinsgemalens 60-års-fødselsdag. Da modellen imidlertid var officielt udfaset allerede i 1992, indkøbte man hos Daimler-importøren i Sverige en brugt demonstrationsmodel årgang 1989 med kun 1500 km på kilometertælleren.

Krone 5 er indregistreret første gang 21. november 1986 og kørte som ny med Krone 2 indtil 1994, hvor den måtte rykke ned i hierarkiet efter anskaffelsen af den nyeste Daimler. Krone 5 bruges også som officiel tjenestebil, eksempelvis til kørsel med udenlandske statsoverhoveder på besøg i Danmark og ambassadører, som skal i audiens hos Dronningen.

Herudover råder Kongehuset over et mindre antal limousiner, personbiler, minibusser, varevogne samt en hestetransporter og en mindre lastvogn.
------------------------------





.
21-01-2012 20:55
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Jo, men vi kunne da nedlægge kongehuset, men hvorfor så ikke forbyde elitesport i stedet for? Det ville for alvor spare nogle kalorier frem for et par sølle kilometer i en Bentley
Side 6 af 9<<<45678>>>





Deltag aktivt i debatten Hit med pengene..!:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Få mere klima for pengene631-03-2023 19:15
CO2 fri energi NU - vi HAR pengene4731-12-2016 16:57
Vandenergi for alle pengene!213-06-2010 12:02
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik