Husk mig
▼ Indhold

Hjælp til høringssvar til klimaloven


Hjælp til høringssvar til klimaloven09-02-2014 23:25
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jeg er i den heldige situation, at jeg som formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere er indbudt til at afgive høringssvar til klimaloven.

For at få så mange forbruger meninger med som muligt, er i velkomne til at komme med input til høringssvaret i denne tråd.

Tråden er ikke oprettet til debat af om en klimalov er nødvendig eller ej, hvilket jeg beder om bliver respekteret.

Lovforslag nr. L xx
Folketinget 2013 - 14
Fremsat den 26. marts 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren
Udkast til Forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af na-tionale klimamålsætninger
(Klimaloven)
Formål
§ 1. Med loven etableres en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, det vil sige et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig understøtter vækst og udvikling. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.
Klimarådet
§ 2. For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik, nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren Klimarådet, som et uafhængigt rådgivende ek-spertorgan. Klimarådet bidrager med kvalificeret faglig rådgivning m.v. om den fremadrettede klimaindsats.
Stk. 2. Klimarådet har blandt andet følgende opgaver:
1) Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.
2) Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemid-ler for at opnå drivhusgasreduktioner.
3) Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje.
4) Bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige
2
arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarke-dets parter og civil samfundet.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med anbefa-linger om og vurderinger af særlige højt prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens for-mål.
Stk. 4. Klimarådet udarbejder en årlig rapport til klima-, energi- og bygningsministeren, som inde-holder rådets væsentligste evalueringer, analyser og anbefalinger m.v.
Stk. 5. Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for rådets opgaver.
Stk. 6. Klimarådet udarbejder en forretningsorden, som godkendes af klima-, energi- og byg-ningsministeren.
§ 3. Klimarådet består af en formand og 5 medlemmer.
Stk. 2. Formanden skal have en bred faglig baggrund inden for blandt andet samfundsøkonomi, samt med fokus på de områder Klimarådet arbejder med. Formanden udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 3. Medlemmerne af Klimarådet skal have bred ekspertise og et højt fagligt niveau inden for energi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter høring af relevante ministerier.
Stk. 4. Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem udtræder af rådet før periodens udløb, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.
§ 4. Til bistand for Klimarådet oprettes et sekretariat, hvis opgave er at udarbejde evalueringer, analyser og anbefalinger m.v.
Stk. 2. Den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en sekretariatschef.
Stk. 3. Klimarådet kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde, når rådet ikke selv besidder den nødvendige sagkundskab, ligesom rådet vil kunne få udarbejdet eksterne analyser m.v.
Klimapolitisk redegørelse
§ 5. Klima- energi- og bygningsministeren udarbejder en årlig klimapolitisk redegørelse, der blandt andet indeholder følgende:
1) Historisk drivhusgasudledning fordelt på sektorer.
2) Fremskrivninger for drivhusgasudledninger.
3) Planlagte klimatiltag og virkemidler samt forventet fremtidig effekt heraf.
4) Beskrivelse af og status for opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.
5) Resumé af Klimarådets evalueringer, analyser og anbefalinger m.v. til klima-, energi- og
3
bygningsministeren, jf. § 2, stk. 4.
6) Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse for og stillingtagen til Klimarådets evalueringer, analyser og anbefalinger m.v., jf. § 2, stk. 4.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren afgiver den klimapolitiske redegørelse til Folke-tinget.
Ikrafttræden m.v.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.2. Den internationale ramme for klimapolitikken i Danmark
1.3. Lovforslagets hovedindhold
1.3.1. Proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger
1.3.2. Klimarådet
1.3.3. Den klimapolitiske redegørelse
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, kommuner og regioner
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
4. Administrative konsekvenser for borgerne
5. Miljømæssige konsekvenser
6. Forholdet til EU-retten
7. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
8. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Forslaget til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamål-sætninger, i det følgende benævnt forslag til klimalov, fremsættes som led i gennemførelsen af den politiske aftale af 6. februar 2014 om Danmarks Klimalov, Klimaråd og nationale klimamålsæt-ninger. Af aftalen fremgår blandt andet, at lovforslaget skal etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, dvs. et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og mar-kant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig understøtter vækst og udvikling. Den nye strategiske ramme skal sikre gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for klimapolitikken, herunder sikre løbende fastsættelse af nationale klima-målsætninger.
Forud for fremsættelse af lovforslaget er tillige indgået en politisk aftale af 6. februar 2014 om det
5
nationale klimamål i 2020.
Omstillingen til et lavemissionssamfund frem mod 2050 er en betydelig udfordring, og det er så-ledes afgørende, at omstillingen tilrettelægges både miljø- og ressourcemæssigt effektivt og inden for rammerne af de overordnede mål for den økonomiske politik, herunder hensynet til vækst og konkurrenceevne og sunde offentlige finanser.
Forslaget til klimalov etablerer på denne baggrund en overordnet strategisk ramme for klimapoli-tikken. Forslaget sigter mod, at Danmark kan bidrage aktivt til at reducere de globale udledninger af drivhusgasser og realisere en overgang til et lavemissionssamfund i 2050 på en måde, der med-virker til at understøtte den økonomiske udvikling, herunder vækst og konkurrenceevne og sunde offentlige finanser. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik, herunder fremdrift i form af fastsættelse af natio-nale klimamålsætninger.
Med loven lægges der op til, at klima-, energi- og bygningsministeren mindst hvert 5. år skal ud-arbejde nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygningsminister forpligtes således til løbende overfor Folketinget at fremsætte natio-nale klimamålsætninger. De nationale klimamålsætninger vil på denne baggrund kunne medvirke til at skabe en klar retning for klimaindsatsen, herunder erhvervslivets investeringer.
For at fremme tilvejebringelse af et fagligt, velfunderet og sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren Klimarådet som et uafhængigt ekspertorgan, der skal bidrage med kvalificeret faglig rådgivning til regeringen om udformning af klimapolitikken.
Klimarådet skal tillige bidrage til den offentlige debat og skal i forbindelse med udarbejdelsen af analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinte-resser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det kan ske gennem konferencer, medier og lignende, som kan øge gennemsigtigheden i klimapolitikken.
For at fremme gennemsigtighed og offentlighed om status for Danmarks klimapolitik følger det desuden af forslaget til klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren hvert år skal udar-bejde en klimapolitisk redegørelse til Folketinget med henblik på en klimapolitisk debat.
Det er ikke kun i Danmark, at de menneskeskabte klimaforandringer tages alvorligt. EU's stats- og regeringsledere har tilsluttet sig en målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres
6
samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990, som et led i en samlet halvering af de globale udledninger. I lyset af denne målsætning og eventuelle fremtidige målsæt-ninger eller klimaforpligtelser som Danmark måtte tilslutte sig internationalt, skal Danmark over-gå til et lavemissionssamfund frem mod 2050. Danmarks bidrag til menneskeskabte klimaforan-dringer som følge af udledning af drivhusgasser til atmosfæren bliver herved begrænset. Samtidig bidrager Danmark til efterlevelse af formålet med FN's Klimakonvention, som er rettet mod at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der kan forhindre farlig menneskelig indgriben i klimasystemet.
1.2. Den internationale ramme for klimapolitikken i Danmark
Danmark har i forskellige sammenhænge påtaget sig forpligtelser i forhold til at adressere udfor-dringen om at begrænse Danmarks bidrag til menneskeskabte klimaforandringer som følge af ud-ledning af drivhusgasser til atmosfæren.
Danmark har således ratificeret FN's klimakonvention, der er rettet mod at stabilisere koncentrati-onen af drivhusgasser i atmosfæren til et niveau, der kan forhindre farlig menneskelig indgriben i klimasystemet. Klimakonventionen blev vedtaget på FN's konference om miljø og udvikling i Brasilien i 1992.
Efterfølgende har Danmark sammen med de øvrige EU-15 lande tiltrådt Kyotoprotokollen ved Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002. Danmark har i forlængelse heraf, jf. Kommissi-onens beslutning 2010/778/EU af 15. december 2010, påtaget sig et loft i form af emissionstilla-delser (såkaldte landekvoter) for Danmarks drivhusgasudledning på ca. 273,8 mio. tons CO2-ækvivalent i årene 2008-12. Kyotoprotokollens fleksible mekanismer åbner mulighed for, at Danmark kan købe landekvoter eller JI/CDM kreditter til målopfyldelsen. Optag og udledning af CO2 fra jorder og skove indgår i klimaregnskabet og der kan, i tilfælde af at optaget øges eller udledningen reduceres, genereres kreditter herfra, som kan anvendes til målopfyldelse. Kyotopro-tokollen stiller endvidere krav til parternes årlige rapportering af drivhusgasudledning og -optag. Ligeledes har EU vedtaget regler for medlemsstaternes rapportering.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2009 EU's klima- og energipakke, som indeholder en ræk-ke tæt forbundne retsakter. Klima- og energipakken har til formål at sikre, at EU-landene reduce-rer udledningen af drivhusgasser med 20 pct. inden 2020 i forhold til 1990, samtidig med at ande-len af vedvarende energi i EU's samlede endelige energiforbrug øges til 20 pct., mens andelen af vedvarende energiformer i transportsektoren øges til 10 pct. Klima- og energipakken indeholder følgende fælles EU-lovgivning: Direktiv om fremme af vedvarende energikilder, beslutning om målsætninger for medlemsstaternes reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke kvotebelagte
7
sektorer, ændring af EU's kvotedirektiv og direktiv om CO2-opsamling og -lagring i undergrunden (CCS). I sammenhæng hertil er der i EU vedtaget en række retsakter om rapportering af drivhus-gasudledningen m.m. Hertil kommer, at der i EU er vedtaget en række retsakter på klima- og energiområdet, som bidrager til at reducere drivhusgasudledningen. Dette omfatter bl.a. EU's for-ordninger om præstationsnormer for CO2-udledningen fra biler, energieffektiviseringsdirektivet, eco-designdirektivet, energibeskatningsdirektivet, direktiv om bygningers energimæssige ydeev-ne, energimærkningsdirektivet, F-gas forordningen, lossepladsdirektivet og nitratdirektivet m.v.
Danmark er i medfør af EU's klima- og energipakke forpligtet til at reducere emissionerne af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005. Forpligtelsen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 406/2009/EF af 23. april 2009 og Kommissionens beslutning 2013/162/EU af 26. marts 2013 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde EU's forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020. EU-forpligtigelsen i perioden 2013-2020 er årlig, idet der kan overføres over- eller underskydende udledningsrettigheder mellem årene. Der er tillige mulig-hed for at købe andre medlemslandes drivhusgasudledningsrettigheder eller kreditter fra internati-onale klimaprojekter og anvende disse til målopfyldelse i Danmark. Denne målsætning vil blive meldt ind til FN i forbindelse med Danmarks ratifikationsinstrument til ændringen til Kyotoproto-kollen, som blev vedtaget i Doha i 2012.
Der er i EU fra 2005 gennemført et system for handel med CO2-kvoter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhus-gasemissioner i Fællesskabet. Med etableringen af EU's kvotehandelssystem er der fastlagt et loft for udledningen af CO2 og visse andre drivhusgasser fra de stationære anlæg og luftfartsoperatø-rer, der er omfattet af kvotesystemet. De nærmere regler for kvotesystemets funktion er fastlagt i EU's kvotehandelsdirektiv og en række tilhørende EU-forordninger. Kvotehandelsdirektivet er desuden gennemført i dansk lovgivning via lov om CO2-kvoter. På grund af de kvoteomfattede virksomheders mulighed for at handle med kvoter på tværs af EU og for at anvende eksterne JI/CDM kreditter, er der ikke med EU-reglerne fastsat nationale grænser for kvoteomfattede an-lægs og operatørers udledning i Danmark.
EU's stats- og regeringsledere har i konklusioner fra Det Europæiske Råd fra oktober 2009 tilslut-tet sig en målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhusgasudled-ninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering af de globale ud-ledninger. Ifølge rådskonklusioner fra maj 2013 har Det Europæiske Råd på dagsordenen i marts 2014 til hensigt at debattere en mulig ramme for EU's klima- og energipolitikker frem til 2030.
8
1.3 Lovforslagets hovedindhold
1.3.1. Proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger
Klima-, energi- og bygningsministeren skal fremover mindst hvert 5. år udarbejde nationale kli-mamålsætninger med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og byg-ningsminister forpligtes således til løbende overfor Folketinget at fremsætte nationale klimamål-sætninger.
De politiske klimamålsætninger angående reduktion af de fremtidige danske drivhusgasudlednin-ger skal udarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger og skal som minimum være i overens-stemmelse med de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i.
De nationale klimamålsætninger vil på denne måde medvirke til at etablere en ramme for klimapo-litikken og kan således medvirke til at skabe en klar retning for klimaindsatsen, herunder erhvervs-livets investeringer.
For så vidt angår det nuværende nationale klimamål for reduktion af Danmarks drivhusgasudled-ning henvises til den politiske aftale af 6. februar 2014 om det nationale klimamål i 2020, som nævnt i afsnit 1.1. i lovforslagets generelle bemærkninger.
1.3.2. Klimarådet
For at fremme gennemsigtighed og et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Dan-marks klimapolitik nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren det uafhængige, rådgivende ekspertorgan, Klimarådet, som skal bidrage med kvalificeret faglig rådgivning om den fremadret-tede klimaindsats. Klimarådet skal mindst én gang årligt komme med anbefalinger til klima-, energi- og bygningsministeren om klimaindsatsen, så denne kan indrettes under hensyn til vækst, konkurrenceevne og sunde offentlige finanser. Klimarådet vil med lovforslaget blive pålagt en række opgaver og skal således f.eks. evaluere status for Danmarks opfyldelse af nationale klima-målsætninger og internationale klimaforpligtelser. Desuden pålægges Klimarådet en række analy-seopgaver. Klimarådet skal således analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler. Klimarådet skal derudover udarbejde anbefalinger til klima-, ener-gi- og bygningsministeren om udformning af klimapolitikken, herunder anbefalinger om valg af klimapolitiske virkemidler og mulige omstillingsveje og øvrige klimapolitiske relevante problem-stillinger. Klimarådet skal desuden bidrage til at øge gennemsigtigheden i klimapolitikken. Klima-rådet skal således gennem sit virke skabe debat om klimapolitiske spørgsmål og skal gennem sit arbejde inddrage og høre relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmar-kedets parter og civilsamfundet.
9
Klimarådet kommer til at bestå af en formand og 5 medlemmer, som udpeges for en 4-årig perio-de. Der etableres ligeledes et selvstændigt sekretariat til at betjene Klimarådets formand og med-lemmer.
1.3.3. Den klimapolitiske redegørelse
For at fremme en bred politisk og samfundsmæssig debat er det vigtigt med gennemsigtighed og offentlighed om status for Danmarks klimapolitik. Klima-, energi- og bygningsministeren udar-bejder derfor en årlig klimapolitisk redegørelse, der blandt andet skal indeholde status for en ræk-ke forhold, som giver et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen og indholdet af klimarådets anbefalinger. Klima-, energi- og bygningsministeren vil ligeledes i den klimapolitiske redegørelse redegøre for regeringens holdning til indholdet af Klimarådets anbefalinger og redegø-re for indhold af og status for de nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.
Den klimapolitiske redegørelse vil blive oversendt til Folketinget og således indgå i den løbende klimapolitiske debat. Redegørelsen vil på denne baggrund medvirke til at skabe klarhed over ret-ningen i klimaindsatsen og klimapolitikken.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Udgifterne til Klimarådet, herunder til sekretariatet og øvrige klimalovsaktiviteter, samt opnorme-ring af Energistyrelsens arbejde med nationalt klima fastlægges til 12 mio. kr. årligt, hvoraf 3 mio. kr. årligt tilføres til Energistyrelsen. Udgifterne forventes finansieret som led i udarbejdelsen af forslag til finanslov 2015.
Forslaget til klimaloven afstedkommer nye og udvidede opgaver på klimaområdet. Der vil således f.eks. blive behov for at udarbejde opgørelser af og fremskrivninger for drivhusgasudledningen med øget frekvens og detaljeringsgrad. Der vil ligeledes være behov for vurdering, forberedelse og koordinering af regeringens løbende stillingtagen til Klimarådets anbefalinger og udarbejdelse af årlige klimapolitiske redegørelser. Desuden forventes Klimarådet at øge opmærksomheden om klimapolitikken, hvilket vil øge behovet for ministerbetjening og interministeriel koordinering. Der forventes derfor afsat 3 mio. kr. over finansloven som et permanent årligt bidrag fra og med 2015 til opnormering af Energistyrelsens arbejde med klimaområdet.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet nye økonomiske eller administrative byrder eller lettel-ser, da lovforslaget alene etablerer en overordnet strategisk ramme for klimapolitikken med hen-blik på at overgå til et lavemissionssamfund frem mod 2050.
10
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at forslaget ikke indeholder admi-nistrative konsekvenser for erhvervslivet, og har dermed ikke yderligere kommentarer.
4. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen direkte retsvirkning over for borgerne og pålægger derfor ikke borgerne nye administrative byrder eller lettelser. Lovforslaget har således ikke nogen administrative kon-sekvenser for borgerne.
5. Miljømæssige konsekvenser
Loven medvirker til, at der på et gennemsigtigt og fagligt velfunderet grundlag kan træffes de nødvendige beslutninger med henblik på at begrænse det nationale bidrag til menneskeskabte kli-maforandringer, således at Danmark kan overgå til et samfund med lave drivhusgasemissioner. Lovforslaget vil således ikke i sig selv medføre igangsættelse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks drivhusgasudledning, men kan medvirke til at skabe et grundlag herfor. Lovforslaget har derfor indirekte positive miljømæssige konsekvenser i form af reduktion af Danmarks driv-husgasudledning.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget påvirker ikke Danmarks EU-retlige forpligtelser. Loven henholder sig til de til en-hver tid gældende internationale klimaforpligtelser for Danmark.
7. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7.- 27. februar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arki-tektforening, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforenin-gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektro-nik, Bureau Veritas, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefon-den, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche For-ening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Cen-ter (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildvandsforening), Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervsli-
11
vet, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU – Afdelingen for vindenergi, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-ske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbru-gere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske Revisorer, Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt teknologisk Service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind A/S/HOFOR, KL (Kommunernes Landsforening), KommuneKredit, Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisati-on i Danmark (Kooperationen), KTO – Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefon-den, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Det Nor-ske Veritas, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Varmepumpefabrikantforeningen, Vat-tenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-dens Skove, Vestas Wind Systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnatur-fonden, Østkraft og Aalborg Universitet.
8. Sammenfattende skema
Positive konsekven-ser/mindre udgifter
Negative konsekven-ser/merudgifter
Økonomiske og administra-tive konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget har en række administrative omkostnin-ger for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, for-bundet med etablering af et klimaråd m.v. Der forventes afsat 9 mio. kr. som et per-manent årligt bidrag over finansloven fra og med 2015 til finansiering af Klimarådets aktiviteter m.m.
12
Der forventes desuden 3 mio. kr. som et permanent årligt bidrag over finanslo-ven fra og med 2015 og årene frem til opnormering af Energistyrelsens arbejde med klimaområdet m.m. Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekven-ser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Økonomiske og administra-tive konsekvenser for bor-gerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Loven vil medvirke til, at der på et gennemsigtigt og fagligt velfunderet grundlag kan træffes de nødvendige beslutninger, således at Danmark kan overgå til et samfund med lave drivhus-gasemissioner med henblik på at begrænse det nationale bidrag til klimaforandringer som følge af udledning af drivhusgasser til atmosfæ-ren.
Forholdet til EU-retten
Ingen
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at lovens mål er at etablere en overordnet strategisk ram-me for klimapolitikken med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050. Med lavemis-sionssamfund forstås et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig under-støtter vækst og udvikling. EU's stats- og regeringsledere har tilsluttet sig en målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering af de globale udledninger. Danmark skal bidrage til at nå denne målsætning og andre klimamål i overensstemmelse med de til enhver tid gældende nationale klimamål og internationale klimaforpligtelser for Danmark.
Målsætningen om at overgå til et lavemissionssamfund skal derfor forstås inden for ovennævnte kontekst. Det vil i den forbindelse være afgørende, at omstillingen tilrettelægges på en måde, der sikrer, at der er gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik herunder at sikre løbende fastsættelse af nationale klimamålsætninger. Dette fordrer en løbende overvågning af udviklingen, og at klima-, energi- og bygningsministeren kan få en uafhængig og faglig sammenhængende rådgivning om den fremadrettede klimaindsats, så denne kan indrettes omkostningseffektivt under hensyn til vækst, konkurrenceevne og sunde offentlige finanser.
Loven skal medvirke til at skabe fremdrift for Danmarks klimapolitik. Dette sker blandt andet i form af en forpligtelse til at fastsætte nationale klimamålsætninger. Forpligtelsen indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klima-målsætninger med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygnings-minister forpligtes således til løbende overfor Folketinget at fremsætte nationale klimamålsætnin-ger inden for disse rammer. De politiske klimamålsætninger angående reduktion af de danske drivhusgasudledninger skal udarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger og skal som minimum være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i, se i øvrigt afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger om den internationale ramme for klimapolitikken i Danmark. For så vidt angår det nuværende nationale klimamål for reduktion af Danmarks drivhusgasudledning henvises til den politiske aftale af 6. februar 2014 om det nationale klimamål i 2020, som nævnt i afsnit 1.1. i lovforslagets generelle bemærkninger.
14
Der fastsættes således mindst hvert 5. år klimamålsætninger, der rækker 10 år frem. De nationale klimamålsætninger vil på denne måde medvirke til at etablere en ramme for klimapolitikken.
Til § 2
For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik fore-slås i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter det uafhængige, rådgivende ek-spertorgan, Klimarådet, som skal bidrage med uafhængig og kvalificeret faglig rådgivning m.v. til klima-, energi- og bygningsministeren om klimaindsatsen, så denne kan indrettes under hensyn til vækst, konkurrenceevne og sunde offentlige finanser. Klimarådet er en offentlig uafhængig insti-tution og er i den forbindelse underlagt de samme regler, som andre offentlige institutioner.
I det foreslåede stk. 2 beskrives Klimarådets hovedopgaver. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 3, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med anbefalinger om udvalgte problemstillinger inden for lovens formål.
I stk. 2, nr. 1 foreslås, at Klimarådet skal vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale kli-mamålsætninger og internationale klimaforpligtelser. Klimarådets evaluering af status for Dan-marks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser, vil således medvirke til at skabe et overblik over Danmarks klimaindsats, herunder om Danmark er på rette vej mod et lavemissionssamfund i 2050.
I stk. 2, nr. 2 foreslås, at Klimarådet skal analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissions-samfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner. Rådet skal identificere og beskrive de væsentligste scenarier for omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050, som skal ses i relation til såvel nationale klimamålsætninger som internationale klimaforpligtelser for Dan-mark, og som samtidig kan skabe grundlag for beslutninger om mere kortsigtede nationale klima-målsætninger. Scenarierne for omstilling skal tage hensyn til sektorpolitikker og sektormål på f.eks. miljø-, transport-, energi- og landbrugsområdet med henblik på at anvise de mest omkost-ningseffektive veje til at overgå til et lavemissionssamfund i 2050 under hensyn til vækst, konkur-renceevne og sunde offentlige finanser. Omstillingsscenarierne skal blandt andet baseres på gæl-dende klimavidenskabelige anbefalinger om den påkrævede indsats på baggrund af anerkendte modeller/studier og internationale erfaringer.
I stk. 2, nr. 3 foreslås, at Klimarådet skal udarbejde anbefalinger til klima-, energi- og bygnings-ministeren om udformning af klimapolitikken, herunder anbefalinger om valg af virkemidler og omstillingsveje. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de i stk. 2, nr. 2 nævnte analyser.
15
Klimarådets anbefalinger skal ligge indenfor rammerne af de overordnede mål for den økonomi-ske politik, herunder hensynet til vækst og konkurrenceevne samt sunde offentlige finanser.
I stk. 2, nr. 4 foreslås, at Klimarådet skal bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i udar-bejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. er-hvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civil samfundet. Det kan ske gennem konferencer, medier og lignende, som kan øge gennemsigtigheden. Klimarådet kan tillige rådgive borgere, virksomheder, stat, regioner og kommuner om muligheder for at reducere drivhusgasudledningen og lign.
I stk. 3 foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med anbefalinger vedrørende særlige, højt prioriterede problemstillinger m.v. indenfor lovens formål. Herved forstås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at løfte særlig højt prioriterede opgaver. På denne måde sikres det, at Klimarådet kan bidrage med viden, råd og lignende i forhold til det klimapolitiske behov for anbefalinger
Det foreslås i stk. 4, at Klimarådet udarbejder en årlig rapport til klima-, energi- og bygningsmini-steren, som indeholder rådets væsentligste analyseresultater, konklusioner og anbefalinger m.v. i det pågældende år. Dette udelukker dog ikke, at Klimarådet løbende fremsender de anbefalinger, analyser og konklusioner m.v., der udarbejdes. Forpligtelsen indebærer alene, at disse som mini-mum samles og fremsendes i en årlig rapport.
I stk. 5 foreslås, at Klimarådet offentliggør en årlig handleplan for rådets opgaver. Klimarådet kan tilrettelægge arbejdet inden for bestemte indsatsområder, komme med anbefalinger til og vurde-ringer af særlige problemstillinger, afholde konferencer, bidrage til debat og lignende om bestemte emner m.v., som ligger inden for lovens formål. Af hensyn til prioritering og tilrettelæggelse af Klimarådets arbejde kan det i den forbindelse være hensigtsmæssigt at have faste eller forskudte tidsintervaller på mellem 2 og 4 år mellem nogle af de skitserede større opgaver, inden for de til enhver tid gældende økonomiske rammer for Klimarådets aktiviteter.
I stk. 6 foreslås tillige, at Klimarådet udarbejder en forretningsorden. Forretningsordenen skal blandt andet indeholde regler for beslutningsdygtighed, inhabilitet, mødefrekvens, afstemnings-regler, forholdet mellem sekretariatet og Klimarådet og formandens kompetencer i forhold til de øvrige medlemmer. Forretningsordenen skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at Klimarådet består af en formand og 5 medlemmer. Antallet er baseret på en
16
afvejning af rådets funktionsdygtighed og hensynet til, at de fornødne kompetencer er repræsente-ret.
I stk. 2 foreslås, at formanden udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren. Formanden skal have en bred faglig baggrund inden for blandt andet samfundsøkonomi og med fokus på de områ-der Klimarådet arbejder med.
I stk. 3 foreslås, at medlemmerne af Klimarådet skal have bred klimarelevant ekspertise og højt fagligt niveau inden for blandt andet energi, transport, landbrug, miljø/ natur og økonomi. Ved økonomi forstås bred samfundsøkonomisk- og erhvervsøkonomisk ekspertise. Medlemmerne ud-peges af klima-, energi- og bygningsministeriet efter høring af relevante ministerier, hvilket f.eks. vil sige efter høring af Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Transportministe-riet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kli-marådets formand og medlemmer udpeges ud fra deres faglige kvalifikationer og skal være uaf-hængige af myndigheds-, organisations-, erhvervs- og politiske interesser. Formanden for Klima-rådet og de øvrige medlemmer er således ikke i udøvelsen af deres hverv underlagt instruktionsbe-føjelser fra evt. arbejdsgivere. Klimarådet udpeges i overensstemmelse med lov om ligestilling.
I stk. 4 foreslås, at Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. For at muliggøre en vis kontinuitet blandt medlemmerne foreslås det, at genudpegning kan ske én gang. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af Klimarådets funktionalitet foreslås, at hvis formanden eller et medlem udtræder af rådet før periodens udløb, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.
Til § 4
Til bistand for Klimarådet foreslås det i stk. 1, at der oprettes et sekretariat, hvis opgave det er at udarbejde de evalueringer og analyser m.v., som Klimarådet finder hensigtsmæssige. Ud over at betjene Klimarådet i dets arbejde omkring rådgivning af klima-, energi- og bygningsministeren, sørger sekretariatet for den praktiske tilrettelæggelse af Klimarådets møder, rejser, konferencer og lign. Sekretariatet betjener således Klimarådet i alle sager vedrørende rådets virksomhed. Sekreta-riatet bemandes af medarbejdere med ekspertise inden for rådets arbejdsfelt. Sekretariatet er un-derlagt Klimarådets instruktionsbeføjelser.
Af den foreslåede stk. 2 følger, at den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en sekretariats-chef. Sekretariatschefen udnævnes af klima-, energi- og bygningsministeren efter indstilling fra Klimarådets formand.
Det foreslås i stk. 3, at Klimarådet kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde, når rådet ikke selv
17
besidder den nødvendige sagkundskab, ligesom rådet vil kunne få udarbejdet eksterne analyser m.v. Dette sikrer, at Klimarådet til enhver tid kan få dækket sit behov for at få faglige input eller udført faglige analyser m.v., i det omfang Klimarådet og dets sekretariat ikke selv måtte besidde disse kompetencer.
Til § 5
For at fremme en bred politisk og samfundsmæssig debat, er det nødvendigt med gennemsigtighed og offentlighed om status for Danmarks klimapolitik. Det foreslås derfor i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren udarbejder en årlig klimapolitisk redegørelse.
Redegørelsen skal blandt andet beskrive status for en række forhold, som har til formål at give et samlet overblik over klimapolitikken, herunder indhold og status for de nationale klimamålsæt-ninger og internationale klimaforpligtelser, et resumé af indholdet af Klimarådets evalueringer, analyser og anbefalinger m.v., og klima-, energi- og bygningsministerens stillingtagen til Klima-rådets anbefalinger m.v.
Formålet med den klimapolitiske redegørelse er således at levere et opdateret og gennemsigtigt overblik over de klimapolitiske rammer og over klimaindsatsen til gavn for erhvervslivet og civil-samfundet, når den klimapolitiske redegørelse bliver afgivet til Folketinget.
I stk. 1, nr. 1 foreslås, at den klimapolitiske redegørelse beskriver Danmarks historiske årlige driv-husgasudledning til atmosfæren, således at der etableres en samlet opgørelse over de drivhusgas-ser, der antages at bidrage til den menneskeskabte globale opvarmning. Hermed gives offentlighe-den et samlet overblik over status for Danmarks bidrag til den menneskeskabte globale opvarm-ning.
I stk. 1, nr. 2 foreslås, at redegørelsen skal præsentere fremskrivninger for Danmarks drivhusgas-udledninger. Ved fremskrivninger forstås estimater og beregninger for, hvordan drivhusgasudled-ningen forventeligt kan udvikle sig i fremtiden i et forventet basisforløb, hvori er indregnet allere-de vedtagne politikker, der er udmøntet i konkrete virkemidler, såkaldte "basisfremskrivninger".
I stk. 1, nr. 3 foreslås det, at der redegøres for planlagte klimatiltag og virkemidler og forventet fremtidig effekt heraf. Med en sådan redegørelse tilvejebringes en samlet oversigt over planlagte klimatiltag og virkemidler og forventet fremtidig effekt heraf.
I stk. 1, nr. 4 foreslås, at redegørelsen skal beskrive indhold og status for indfrielse af Danmarks nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser. Herved skabes der klarhed over den overordnede politiske ramme for klimapolitikken, herunder fremdrift for de nationale klima-
18
målsætninger.
Hvad angår indhold og status for de nationale klimamålsætninger, pålægges klima-, energi- og bygningsministeren fremover en forpligtelse til mindst hvert 5. år at udarbejde nationale klima-målsætninger med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygnings-minister forpligtes således til løbende overfor Folketinget at fremsætte nationale klimamålsætnin-ger. De politiske klimamålsætninger angående reduktion af de danske drivhusgasudledninger skal udarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger og skal som minimum være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i, se i øvrigt afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger om den internationale ramme for klimapolitikken i Danmark.
I stk. 1 nr. 5 foreslås, at redegørelsen skal indeholde et resumé af de evalueringer, analyser og an-befalinger m.v., som Klimarådet har fremsendt eller udarbejdet i løbet af året til klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 2, stk. 4. Formålet med denne bestemmelse er at sikre offentlig-hed om Klimarådets anbefalinger m.v.
I stk. 1, nr. 6 foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren kommer med en redegørelse for og stillingtagen til Klimarådets evalueringer, analyser og anbefalinger m.v., jf. § 2, stk. 4. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at klima-, energi og bygningsministeren på regeringens vegne, og efter høring af relevante fagministerier, offentliggør sin stillingtagen til Klimarådets anbefalin-ger m.v.
I stk. 2 foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren afgiver den i stk. 1 nævnte redegørelse til Folketinget.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Til § 7
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.



Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
10-02-2014 14:19
Jakob
★★★★★
(5459)
.




@Boe Carslund-Sørensen



Tillykke med det, og tak fordi du her tager alle med på råd.


Hvilken dato skal du senest afgive høringssvar til klimaloven, og bliver det skriftligt eller en rundbordsdiskussion..?


Jeg ved ikke særlig meget om jura, så jeg spørger måske lidt dumt, men bemærkningerne til loven hører vel ikke med til loven og kan derfor regnes for uvæsentlige, hvis noget en dag skulle komme for en domstol..?




Ellers skal jeg måske tænke mere over det, men her er mine første kommentarer:


Angående §1
Jeg finder det absurd, at en klimalov ikke som det første under en eller anden form indeholder et forbud imod udvinding af fossilt brændsel.
Jeg finder det ligeledes absurd, at en klimalov skal understøtte vækst.

Der står også: "med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050"
Men hvor er delmålene blevet af..?
Og 2050 er for længe at vente.


Angående §2 Stk 2. 4) Der står: "Bidrage til den offentlige debat."
Jeg synes, at medierne bør præciseres, så folk kan se, hvor de skal søge.
Der kunne i stedet stå: "Bidrage til den offentlige debat med store overskrifter gennem alle landsækkende dagblade og på klimadebat.dk."


Angående §2 Stk. 5. "Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for rådets opgaver."
Der bør i stedet stå: "Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for rådets opgaver med store overskrifter gennem alle landsdækkende dagblade og på klimadebat.dk."


Angående §3 Stk 3.
Der mangler økologer..!!


Angående §3 Stk 4.
Jeg synes måske, at fire år er for længe at begynde med. Jeg vil nærmere foreslå 2 år til de første to perioder, og formanden skal skiftes hver 2. år, mens genudpegning af medlemmer med god offentlig begrundelse må ske ubegrænset.


Angående §5 Stk 7. mangler
Der bør stå: Beskrivelse af miljøomkostningerne ved den valgte klimapolitik i forhold til andre mulige valg.


Angående §5 Stk 8. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad den danske omstilling til vedvarende energi indebærer selvforsyning med energi, og hvilke af de danske VE teknologier, der også kan anvendes til at gøre Grønland og Færørene selvforsynende.


Angående §5 Stk 9. mangler
Der bør stå: Handel med offentlige aktiver, som i væsentlig grad kan påvirke omstillingen til bæredygtig vedvarende energi, skal offentliggøres og lægges ud til grundig offentlig debat mindst et år før en eventuel handelsaftale får bindende karakter.


Angående §5 Stk 10. mangler
Der bør stå: Det vurderes, i forhold til den aktuelle vækst, hvor meget 0,1% afvækst anvendt optimalt vil kunne reducere udslip af drivhusgas og gavne miljøet.


Angående §7
Måske kan det ikke lade sig gøre, at loven også skal gælde på Grønland og Færøerne. Men kan det, hvorfor pokker så ikke..?



.
10-02-2014 17:57
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Høringssvaret skal være indsendt senest den 27. februar 2014 kl. 12:00
10-02-2014 20:14
Jakob
★★★★★
(5459)
.



Boe Carslund-Sørensen skrev:
Høringssvaret skal være indsendt senest den 27. februar 2014 kl. 12:00


Ok, men du lukker vel for indputs herfra tråden nogle dage forinden ( dato? ), så du har tid til at bearbejde stoffet og fremsende det i god tid før deadline både som mail og som anbefalet brev..?

Får vi også lov til at se, hvad du sender..?




.
10-02-2014 21:02
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
@Jakob

Jeg skal nok bruge 5 eller 6 dage til at udarbejde det endelige høringssvar - som naturligvis også vil blive lagt ind her i tråden. Hvis jeg når det kan det være, at jeg først kommer med et udkast til høringssvaret.

Jeg takker på forhånd for hjælpen.
10-02-2014 21:15
Jakob
★★★★★
(5459)
.



@Boe Carslund-Sørensen


Ja, det vil da være super, hvis du lægger et udkast herind først. Evt. kan du gøre det snart og så bygge det op langs ad i nye tilrettede versioner.




En idé mere til loven:

Angående §5 Stk 11. mangler
Der bør stå: Det vurderes og afvejes grundigt, om eventuelle tilskuds- og fradragsordninger, som har forbindelse med klimapolitikken, er sat sammen på den bedst mulige måde.



( Det kan f.eks. være, at en tilskudsordning til varmepumper gælder for alle varmepumper, hvor det ville være bedre, hvis der var opstillet mindstekrav til COP'en eller andet. Eller det kan være, at der gives tilskud til solceller uanset, om de er ubæredygtigt produceret, benytter sjældne råstoffer eller ej, og sådanne forhold skal da kritiseres. Eller det kan være, at der gives samme tilskud til husstandsvindmøller i flæng uanset, hvor meget de støjer, om de er nabovenlige, om de slår fra i storm, har lang levetid, eller om de har et dårligt renoverings- og genbrugsprogram osv. osv. Alle sådanne forhold skal vurderes og afvejes, så det ender med en saglig og konstruktiv kritik. )




.
11-02-2014 12:44
Jakob
★★★★★
(5459)
.




@Boe Carslund-Sørensen


Du får lige en tak mere for denne tråd, som nok er den mest interessante og handlingsorienterede, jeg har oplevet i hele klimadebattens historie.


Jeg mindes ikke tidligere, at SDE har været taget med på råd i en klimapolitisk høring. Er det delvist den nye klimaminister, der er længere fremme i de folkelige sko, eller er det nærmere dit stabile benarbejde, som omsider har vundet gehør..?




Her er nogle flere idéer, som alle handler om konkretisering af opgaver til Klimarådet:


Angående §5 Stk 12. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad udlændingetilstrømning og befolkningstilvækst i Danmark har betydning for den klimamæssige bæredygtighed, sikkerhed og omstillingshastighed.


Angående §5 Stk 13. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad 0,1% afvækst i den offentlige sektor kan bidrage til omstillingen til vedvarende energi.


Angående §5 Stk 14. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad lønudviklingen og mere eller mindre ulighed i befolkningen er til fordel eller ulempe for omstillingshastigheden til vedvarende energi.


Angående §5 Stk 15. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad befolkningen og græsrodsbevægelser af egen drift arbejder aktivt for omstillingen, og om f.eks. "transition towns" og lign. er i vækst, og om det vil være fornuftigt med mere eller mindre kulturministeriel støtte og/eller kampagne.


Angående §5 Stk 16. mangler
Der bør stå: Det vurderes hvilken virkning den aktuelle urbanisering eller kontraurbanisering har på omstillingen, og om det vil være fornuftigt med politiske tiltag, som styrker det ene eller det andet andet, og der gives bud på, hvilke der sandsynligt kan virke bedst muligt.


Angående §5 Stk 17. mangler
Der bør stå: Der stilles konkrete forslag til emner og fremlægninger, som DR kan bruge med henblik på at motivere befolkningen til en hurtigere omstilling til bæredygtig energi.


Angående §5 Stk 18. mangler
Der bør stå: Med udgangspunkt i mindst 10 eksempler på relevante og konkrete importerede produkter, som har udledt drivhusgas under produktionen i udlandet, vurderes det, hvor meget mere eller mindre udslip, der vil blive konsekvensen, hvis produktionen i stedet flyttes til Danmark.


Angående §5 Stk 19. mangler
Der bør stå: Med udgangspunkt i mindst 10 eksempler på relevante og konkrete produkter på det danske marked vurderes det i hvor høj grad kvalitet, levetid og reservedelssupport er optimeret i forhold til en målsætning om at minimere udslip af drivhusgasser.


Angående §5 Stk 20. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad beredskabet og omstillingen til vedvarende energi er bæredygtige i tilfælde af et stort udbrud fra en supervulkan, og i det tilfælde hvor en komet rammer kloden. Ligeledes vurderes energisystemets og samfundets aktuelle modstandsdygtighed i forhold til solstorme og EMP stråling. Og der stilles forslag til mulige veje for bedre sikring.


Angående §5 Stk 20. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad den danske udviklingsbistand er til gavn eller skade for den globale omstilling til bæredygtig vedvarende energi, og hvilke forandringer der eventuelt kan føre til forbedringer på området.






Der kommer nok endnu mere, når jeg får tænkt i længere tid. Foreløbig skal jeg passe lidt på, at jeg ikke falder over mine egne ben, så hurtigt går det.
Men jeg håber, at vi får tid til at diskutere dit udkast, så vi om nødvendigt kan nå at rette lidt til sidst.

Du har vel også noget angående fjernvarme. Eventuelt i hvor høj grad der kan findes fordele ved at ophæve tilslutningspligten og indfører varmepumper og varmeproducerende vindmøller i specifikke områder..?
Jeg giver dig gerne sparring og supplerer, så godt jeg kan, men du er jo betydeligt bedre inde i sagerne omkring fjernvarme.

Jeg må også sige, at jeg er fristet til at stemme for, at vi indskriver et krav til tidsrammen for VE omstillingen på 10 år, som er i overensstemmelse med SDE's energivision.


Det kan ende med at blive en meget lang lov, før vi er færdige, men så længe vi er relevante og fornuftige, så kan jeg ikke se, at det gør noget.



.
11-02-2014 23:28
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Jeg fandt lige dette, som jeg også synes hører med her:


http://politiken.dk/indland/politik/ECE2201193/fakta-her-er-danmarks-nye-klimalov/
6. feb. 2014
Regeringen, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har givet hinanden håndslag på en politisk aftale om klimaloven.
Her er aftalens hovedpunkter:

Reduktion af drivhusgasser

Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 procent i forhold til niveauet i 1990.

Aftaleparterne lægger vægt på, at klimaindsatsen skal skabe job og ikke koste job. Det skal ske ved at gøre brug af moderne teknologier, sikre synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre, at det danske erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt.



Er det ikke en farlig kurs, at der lægges stor vægt på, at loven skal skabe arbejdspladser..?
Hvis man f.eks. skal vælge imellem at give støtte til etablering af en VE-virksomhed, som kører meget manuelt og en højt automatiseret, og man for at skabe arbejdspladser vælger den manuelle, så kan det gå ud over de andre ting, som de også ønsker: Moderne teknologi, synergi og ikke mindst konkurrenceevne.

Jeg forstår dog ikke, hvis de virkelig vægter disse ting, hvorfor det så ikke fremgår tydeligt i lovforslaget.
Måske andre kan se det eller forklare hvorfor..?




.
Redigeret d. 11-02-2014 23:34
12-02-2014 03:14
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jeg mindes ikke tidligere, at SDE har været taget med på råd i en klimapolitisk høring. Er det delvist den nye klimaminister, der er længere fremme i de folkelige sko, eller er det nærmere dit stabile benarbejde, som omsider har vundet gehør..?


SDE bliver jævnlig anmodet om at afgive høringssvar, de fleste høringer er dog mere omkring specifik ændringer til eksisterende love, og de er derfor af mere juridisk eller teknisk karakter.

Den nuværende høring om en klimalov er et nyt tiltag, hvorfor jeg gerne vil brede høringen ud, så andre også har mulighed for at blive hørt.

Ud over denne høring har jeg/SDE pt. yderligere 2 høringer - den ene om energiafgifter på bla. biogas med svarfrist den 7. marts 2014, den anden om ændringer i el-, naturgas og varmeforsyningsloven md svarfrist den 10. marts 2014.

Høringsmaterialet til høringen om ændring af energiafgifter kan findes på SDEs hjemmeside - www.energiforbrugeren.dk, materialet til den seneste høring vil også blive lagt ud på hjemmesiden.

Høringssvarene vil også blive lagt ud på hjemmesidn.
12-02-2014 10:06
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2086)
Det store problem med loven er at vi kan være på vej ind i en ny istid, samtidig at der kun er politisk fokus på en mulig global opvarmning.

Og at der forske meget på området så hvis der kommer et ny brud inden for klimaforskningen og en troværdig klimamodel, så falder hele grundlaget for loven.

Det vil også være interessant at få et videnskabelig bud på den globale effekt af loven over tid.
12-02-2014 13:24
Jakob
★★★★★
(5459)
.




@Boe Carslund-Sørensen


Er det ikke alt for kort tid til alt for meget, eller er det bare mig, der er alt for langsom..?




@kulden-varmen

Jeg har altså stadig uendelig svært ved at forstå, hvad der kan være galt med, at vi f.eks. har en masse landvindmøller til at give os varme, hvis der kommer en ny istid.

Men jeg har seriøst forsøgt at tage højde for din anke med dette ændringsforslag til lovudkastet:
Angående §5 Stk 20. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad beredskabet og omstillingen til vedvarende energi er bæredygtige i tilfælde af et stort udbrud fra en supervulkan




.
13-02-2014 16:09
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Jakob skrev:
Angående §5 Stk 19. mangler
Der bør stå: Med udgangspunkt i mindst 10 eksempler på relevante og konkrete produkter på det danske marked vurderes det i hvor høj grad kvalitet, levetid og reservedelssupport er optimeret i forhold til en målsætning om at minimere udslip af drivhusgasser.



Det forslag vil jeg gerne udbygge til:


Angående §5 Stk 19. mangler
Der bør stå: Med udgangspunkt i mindst 10 eksempler på relevante og konkrete produkter på det danske marked vurderes det i hvor høj grad kvalitet, levetid og reservedelssupport er optimeret i forhold til en målsætning om at minimere udslip af drivhusgasser. Tilsvarende med udgangspunkt i de på markedet lovende og de vindende VE produkter vurderes det i hvor høj grad kvalitet, levetid og reservedelssupport er optimeret, og i hvilken grad de efterlever vugge til vugge paradigmets ypperligste forskrifter.




.
13-02-2014 18:14
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2086)
Jakob skrev:
Jeg har altså stadig uendelig svært ved at forstå, hvad der kan være galt med, at vi f.eks. har en masse landvindmøller til at give os varme, hvis der kommer en ny istid.


Sikker ikke, vinden lægger sig nok ikke møllernes levetid. Men loven rummer nok andet end vindmøller.


14-02-2014 16:13
Jakob
★★★★★
(5459)
.



@kulden-varmen


Godt så.


Du har sikkert ret i, at der kommer mere og andet end kun landvindmøller.
Men du kan jo selv være med til at påvirke loven med dine egne ændringsforslag.
Måske synes du f.eks., at det bør være et lovkrav, at vi deponerer en vis mængde kul..?
http://www.klimadebat.dk/forum/dansk-kuldeponering-giver-det-mening--d20-e941.php



.
15-02-2014 14:09
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Jakob skrev:
Angående §5 Stk 20. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad den danske udviklingsbistand er til gavn eller skade for den globale omstilling til bæredygtig vedvarende energi, og hvilke forandringer der eventuelt kan føre til forbedringer på området.


Jeg fik skrevet stk tallet forkert og ønsker at rette det til:


Angående §5 Stk 21. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad den danske udviklingsbistand er til gavn eller skade for den globale omstilling til bæredygtig vedvarende energi, og hvilke forandringer der eventuelt kan føre til forbedringer på området.






og tilføje dette forslag ( det er ikke et citat, det er blot rammet ind i håb om, at det gør det nemmer for Boe at finde ) :



Angående §5 Stk 22. mangler
Der bør stå: Der gøres hvert fjerde år status over udviklingen i international klimaforskning og Danmarks andel heri angående trusler om klimaforandringer og beredskabet imod dem. Herunder også på andre truende områder end drivhusgasser, som f.eks. kometovervågning, supervulkanovervågning, tipping points osv.




.
18-02-2014 00:01
Jakob
★★★★★
(5459)
.





@Boe Carslund-Sørensen



Angående mine første kommentarer:
http://www.klimadebat.dk/forum/hjaelp-til-hoeringssvar-til-klimaloven-d7-e2535.php#post_40690
Har jeg i det nedenstående forsøgt at præcisere, hvad jeg ønsker ændret, så det måske er blevet nemmer for dig at bruge:




§ 1. Med loven etableres en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, det vil sige et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig understøtter vækst og udvikling. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.



Ønsker jeg ændret til:



§ 1. Med loven etableres en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, det vil sige et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig også gerne må understøtte vækst og udvikling. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.










Klimarådet
§ 2. For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik, nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren Klimarådet, som et uafhængigt rådgivende ek-spertorgan. Klimarådet bidrager med kvalificeret faglig rådgivning m.v. om den fremadrettede klimaindsats.
Stk. 2. Klimarådet har blandt andet følgende opgaver:
1) Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.
2) Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemid-ler for at opnå drivhusgasreduktioner.
3) Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje.
4) Bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige
2
arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarke-dets parter og civil samfundet.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med anbefa-linger om og vurderinger af særlige højt prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens for-mål.
Stk. 4. Klimarådet udarbejder en årlig rapport til klima-, energi- og bygningsministeren, som inde-holder rådets væsentligste evalueringer, analyser og anbefalinger m.v.
Stk. 5. Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for rådets opgaver.
Stk. 6. Klimarådet udarbejder en forretningsorden, som godkendes af klima-, energi- og byg-ningsministeren.




Ønsker jeg ændret til:



Klimarådet
§ 2. For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik, nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren Klimarådet, som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan. To af medlemmerne udpeges af miljømisteren efter høring af klimaministeren. Klimarådet bidrager med kvalificeret faglig rådgivning m.v. om den fremadrettede klimaindsats.
Stk. 2. Klimarådet har blandt andet følgende opgaver:
1) Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.
2) Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemid-ler for at opnå drivhusgasreduktioner. Herunder også afsøge mulige økonomiske genveje for omstilling til vedvarende energi, så målet kan nåes 90-100% på 10 år med anvendelse af max. 5% biobrændsel.
3) Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje.
4) Bidrage til den offentlige debat med store overskrifter gennem alle landsækkende dagblade og på klimadebat.dk. Klimarådet skal i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige
2
arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarke-dets parter og civil samfundet.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med anbefa-linger om og vurderinger af særlige højt prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens for-mål.
Stk. 4. Klimarådet udarbejder en årlig rapport til klima-, energi- og bygningsministeren, som inde-holder rådets væsentligste evalueringer, analyser og anbefalinger m.v.
Stk. 5. Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for rådets opgaver med store overskrifter gennem alle landsdækkende dagblade og på klimadebat.dk.
Stk. 6. Klimarådet udarbejder en forretningsorden, som godkendes af klima-, energi- og byg-ningsministeren.







§ 3. Klimarådet består af en formand og 5 medlemmer.
Stk. 2. Formanden skal have en bred faglig baggrund inden for blandt andet samfundsøkonomi, samt med fokus på de områder Klimarådet arbejder med. Formanden udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 3. Medlemmerne af Klimarådet skal have bred ekspertise og et højt fagligt niveau inden for energi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter høring af relevante ministerier.
Stk. 4. Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem udtræder af rådet før periodens udløb, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.



Ønsker jeg ændret til:



§ 3. Klimarådet består af en formand og 5 medlemmer.
Stk. 2. Formanden skal have en bred faglig baggrund inden for blandt andet samfundsøkonomi, samt med fokus på de områder Klimarådet arbejder med. Formanden udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 3. Medlemmerne af Klimarådet skal have bred ekspertise og et højt fagligt niveau inden for energi, transport, landbrug, miljø/natur, økologi og økonomi. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter høring af relevante ministerier.
Stk. 4. Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. De første to perioder dog kun for to år. Formanden udskiftes hvert andet år. Genudpegning af formanden kan ske to gange. Genudpegning af menige medlemmer kan med god offentlig begrundelse ske ubegrænset. Hvis formanden eller et medlem udtræder af rådet før periodens udløb, kan afløseren udpeges for en kortere periode. Begrundelse for eventuel udtrædning offentliggøres.




Angående §5 Stk 7. mangler
Der bør stå: Beskrivelse af miljøomkostningerne ved den valgte klimapolitik i forhold til andre mulige valg.



Angående §5 Stk 8. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad den danske omstilling til vedvarende energi indebærer selvforsyning med energi, og hvilke af de danske VE teknologier, der også kan anvendes til at gøre Grønland og Færørene selvforsynende.



Angående §5 Stk 9. mangler
Der bør stå: Handel med offentlige aktiver, som i væsentlig grad kan påvirke omstillingen til bæredygtig vedvarende energi, skal offentliggøres og lægges ud til grundig offentlig debat mindst et år før en eventuel handelsaftale får bindende karakter.



Angående §5 Stk 10. mangler
Der bør stå: Det vurderes, i forhold til den aktuelle vækst, hvor meget 0,1% afvækst anvendt optimalt vil kunne reducere udslip af drivhusgas og gavne miljøet.






§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.



Ønsker jeg ændret til:


§ 7. Loven gælder også for Færøerne og Grønland.











De andre forslag til tilføjelser har jeg samlet her:


Angående §5 Stk 11. mangler
Der bør stå: Det vurderes og afvejes grundigt, om eventuelle tilskuds- og fradragsordninger, som har forbindelse med klimapolitikken, er sat sammen på den bedst mulige måde.


Angående §5 Stk 12. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad udlændingetilstrømning og befolkningstilvækst i Danmark har betydning for den klimamæssige bæredygtighed, sikkerhed og omstillingshastighed.


Angående §5 Stk 13. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad 0,1% afvækst i den offentlige sektor kan bidrage til omstillingen til vedvarende energi.


Angående §5 Stk 14. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad lønudviklingen og mere eller mindre ulighed i befolkningen er til fordel eller ulempe for omstillingshastigheden til vedvarende energi.


Angående §5 Stk 15. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad befolkningen og græsrodsbevægelser af egen drift arbejder aktivt for omstillingen, og om f.eks. "transition towns" og lign. er i vækst, og om det vil være fornuftigt med mere eller mindre kulturministeriel støtte og/eller kampagne.


Angående §5 Stk 16. mangler
Der bør stå: Det vurderes hvilken virkning den aktuelle urbanisering eller kontraurbanisering har på omstillingen, og om det vil være fornuftigt med politiske tiltag, som styrker det ene eller det andet andet, og der gives bud på, hvilke der sandsynligt kan virke bedst muligt.


Angående §5 Stk 17. mangler
Der bør stå: Der stilles konkrete forslag til emner og fremlægninger, som DR kan bruge med henblik på at motivere befolkningen til en hurtigere omstilling til bæredygtig energi.


Angående §5 Stk 18. mangler
Der bør stå: Med udgangspunkt i mindst 10 eksempler på relevante og konkrete importerede produkter, som har udledt drivhusgas under produktionen i udlandet, vurderes det, hvor meget mere eller mindre udslip, der vil blive konsekvensen, hvis produktionen i stedet flyttes til Danmark.


Angående §5 Stk 19. mangler
Der bør stå: Med udgangspunkt i mindst 10 eksempler på relevante og konkrete produkter på det danske marked vurderes det i hvor høj grad kvalitet, levetid og reservedelssupport er optimeret i forhold til en målsætning om at minimere udslip af drivhusgasser. Tilsvarende med udgangspunkt i de på markedet lovende og de vindende VE produkter vurderes det i hvor høj grad kvalitet, levetid og reservedelssupport er optimeret, og i hvilken grad de efterlever vugge til vugge paradigmets ypperligste forskrifter.


Angående §5 Stk 20. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad beredskabet og omstillingen til vedvarende energi er bæredygtige i tilfælde af et stort udbrud fra en supervulkan, og i det tilfælde hvor en komet rammer kloden. Ligeledes vurderes energisystemets og samfundets aktuelle modstandsdygtighed i forhold til solstorme og EMP stråling. Og der stilles forslag til mulige veje for bedre sikring.


Angående §5 Stk 21. mangler
Der bør stå: Det vurderes i hvor høj grad den danske udviklingsbistand er til gavn eller skade for den globale omstilling til bæredygtig vedvarende energi, og hvilke forandringer der eventuelt kan føre til forbedringer på området.


Angående §5 Stk 22. mangler
Der bør stå: Der gøres hvert fjerde år status over udviklingen i international klimaforskning og Danmarks andel heri angående trusler om klimaforandringer og beredskabet imod dem. Herunder også på andre truende områder end drivhusgasser, som f.eks. kometovervågning, supervulkanovervågning, tipping points osv.




.
18-02-2014 00:38
Jakob
★★★★★
(5459)
.



@Boe Carslund-Sørensen


Jeg vil i øvrigt gerne meget opfordre til, at du evt. blandt andre tilføjer dette link til sidst i dit høringssvar :

Inspirationskilder til høringssvar:
http://www.klimadebat.dk/forum/hjaelp-til-hoeringssvar-til-klimaloven-d7-e2535.php




.
18-02-2014 13:41
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Så mange tanker om det, og så var jeg tæt på at glemme noget af det allervigtigste.


Mit ovenstående ændringsforslag:

§ 7. Loven gælder også for Færøerne og Grønland.


Ønsker jeg ændret til:

§ 7. Loven gælder også for Færøerne og Grønland.
Intet land i rigsfællesskabet må indgå nye aftaler eller forlænge gældende aftaler om udvinding af fossilt brændsel, end de, der ved lovens ikrafttræden allerede er indgået og beseglet.
Dog må staten forhandle allerede indgåede aftaler alene med det formål at standse udvindingen eller øge statens indtægter ved udvindingen.
Ændring af denne paragraf fordrer en folkeafstemning med mindst 2/3 flertal for ændringen.





.
19-02-2014 10:55
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Jeg hørte for længe siden Lykke Friis sige i folketinget, at der ville gå cirka to år, før hun kunne få besked om, hvorvidt det var muligt at ændre på afgifterne.
Jeg kan også se på det andet, som er sat til høring, at det er kompliceret stof.
Men når regeringen er så optaget af økonomi, at alle i klimarådet skal have økonomi som spidskompetence, så må det nok være fornuftigt, at de får aben med.



Derfor ønsker jeg dette stykke:


Angående §5 Stk 11. mangler
Der bør stå: Det vurderes og afvejes grundigt, om eventuelle tilskuds- og fradragsordninger, som har forbindelse med klimapolitikken, er sat sammen på den bedst mulige måde.



udbygget således:


Angående §5 Stk 11. mangler
Der bør stå: Det vurderes og afvejes grundigt, om eventuelle tilskuds- og fradragsordninger, som har forbindelse med klimapolitikken, er sat sammen på den bedst mulige måde. Endvidere i denne sammenhæng skal også skatte- og afgiftspolitikken kritiseres med relevante eksempler med henblik på at afdække, om den økonomisk incitamentstruktur er motiverende for alle borgere i retning af omstilling til og forbrug af vedfarende energi frem for fossilt brændsel. Samt om alle har adgang til trygge og rentable lånemuligheder, hvis de ønsker at omstille til vedvarende energi.




.
Redigeret d. 19-02-2014 11:11
26-02-2014 18:38
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Energistyrelsen
dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk





Herrestrup, den 27. februar 2014.





Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fast-sættelse af nationale klimamålsætninger.

Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE) takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående.

AD: Formål - § 1:

§ 1. Med loven etableres en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, det vil sige et ressourceeffektivt samfund med en energifor-syning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sekto-rer, og som samtidig understøtter vækst og udvikling. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.


SDE mener, at § 1 formålet med loven med fordel kan udvides, så det fremgår af § 1, at klimapolitikken skal indarbejdes og tænkes ind i alle grene af det danske samfund.

F.eks.:

Klimapolitikken indarbejdes i skatte- og afgiftslovene, så de loven støtter op om kli-mapolitikken i stedet for at modarbejde den.

Klimapolitikken indarbejdes i flygtningen og indvandrepolitikken, så der kan tages højde for, at flygtninge og indvandrere øger deres klimapåvirkning, når de kommer til Danmark fra lavemissionssamfund.

Klimapolitikken indarbejdes i planloven således, at det kan undgås at bebygge områ-der, der er beliggende lavere eller på niveau med de forventede havstigninger.




AD: Klimarådet - § 2:

§ 2. For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik, ned-sætter klima-, energi- og bygningsministeren Klimarådet, som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan. Klimarådet bidrager med kvalificeret faglig rådgivning m.v. om den fremadrettede klimaindsats.

Stk. 2. Klimarådet har blandt andet følgende opgaver:
1) Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimafor-pligtelser.
2) Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner.
3) Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstil-lingsveje.
4) Bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civil samfundet.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med anbefalinger om og vurderinger af særlige højt prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens formål.

Stk. 4. Klimarådet udarbejder en årlig rapport til klima-, energi- og bygningsministeren, som indeholder rådets væsentligste evalueringer, analyser og anbefalinger m.v.

Stk. 5. Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for rådets opgaver.

Stk. 6. Klimarådet udarbejder en forretningsorden, som godkendes af klima-, energi- og bygningsmini-steren.


SDE mener, at Klimarådet må have egen hjemmeside, hvor vurderinger, analyser, an-befalinger, bidrag til den offentlige debat mv. offentliggøres.

Ad: 2): Tilføjes - Herunder også afsøge mulige økonomiske genveje for omstilling til vedvarende energi, så 90 – 100 % af målet kan nås på 10 år.

Ad: 4): Ændres til - Bidrage til den offentlige debat og gøre brug af flest mulige medie-platforme. Klimarådet skal i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter, NGO'er og civil samfundet.

Ad: Stk. 3: SDE mener, at klima-, energi- og bygningsudvalget må have de samme muligheder som ministeriet.
Ad: Stk. 4: SDE mener, at den årlige rapport også skal tilgå klima-, energi- og byg-ningsudvalget.
Ad: Stk. 6: SDE mener, at det er folketinget eller klima-, energi- og bygningsudvalget, der godkender Klimarådets forretningsorden.



AD: Klimarådet - § 3:
§ 3. Klimarådet består af en formand og 5 medlemmer.
Stk. 2. Formanden skal have en bred faglig baggrund inden for blandt andet samfundsøkonomi, samt med fokus på de områder Klimarådet arbejder med. Formanden udpeges af klima-, energi- og byg-ningsministeren.
Stk. 3. Medlemmerne af Klimarådet skal have bred ekspertise og et højt fagligt niveau inden for energi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og bygningsmi-nisteren efter høring af relevante ministerier.
Stk. 4. Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem udtræder af rådet før periodens udløb, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.


SDE mener, at formanden for Klimarådet udpeges af folketinget eller klima-, energi- og bygningsudvalget.

SDE mener, at medlemmerne af Klimarådet skal have bred ekspertise og et højt fag-ligt niveau inden for energi, transport, landbrug, miljø/natur, økologi og økonomi. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter høring af rele-vante ministerier.

SDE mener, at der mangler et stk. 5 – der gør det muligt for klima-, energi- og byg-ningsministeren eller -udvalget, at udskifte medlemmerne af Klimarådet i perioden, hvis det skulle blive nødvendig.

AD: Klimapolitisk redegørelse - § 5

§ 5. Klima- energi- og bygningsministeren udarbejder en årlig klimapolitisk redegørelse, der blandt an-det indeholder følgende:
1) Historisk drivhusgasudledning fordelt på sektorer.
2) Fremskrivninger for drivhusgasudledninger.
3) Planlagte klimatiltag og virkemidler samt forventet fremtidig effekt heraf.
4) Beskrivelse af og status for opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimafor-pligtelser.
5) Resumé af Klimarådets evalueringer, analyser og anbefalinger m.v. til klima-, energi- og bygnings-ministeren, jf. § 2, stk. 4.
6) Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse for og stillingtagen til Klimarådets evalueringer, analyser og anbefalinger m.v., jf. § 2, stk. 4.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren afgiver den klimapolitiske redegørelse til Folketinget.


SDE mener, at § 5 med fordel kan udvides med:

7) Beskrivelse af omkostninger / besparelser ved den valgte klimapolitik i forhold til andre mulige valg.

8) Det vurderes i hvor høj grad den danske omstilling til vedvarende energi indebærer selvforsyning med energi, og hvilke af de danske VE teknologier, der også kan anvendes til at gøre Grønland og Færøerne selvforsynende.

9) Ønske om salg af offentlige virksomheder, der ejer infrastruktur, der i væsentlig grad kan påvirke omstillingen til bæredygtig vedvarende energi i negativ retning, skal offentliggøres og lægges ud til grundig offentlig debat, før en eventuel aftale får bindende karakter.

10) Det vurderes, i forhold til den aktuelle vækst, hvor meget 0,1 % afvækst anvendt optimalt vil kunne reducere udslip af drivhusgas og gavne miljøet.

11) Det vurderes og afvejes grundigt, om eventuelle tilskuds- og fradragsordninger, som har forbindelse med klimapolitikken, er sat sammen på den bedst mulige måde. Endvidere
i denne sammenhæng skal også skatte- og afgiftspolitikken kritiseres med relevante eksempler med henblik på at afdække, om den økonomisk incitamentsstruktur er motiverende for alle borgere i retning af omstilling til og forbrug af vedfarende energi frem for fossilt brændsel. Samt om alle har adgang til trygge og rentable lånemuligheder, hvis de ønsker at omstille til vedvarende energi.

12) Det vurderes i hvor høj grad udlændingetilstrømning og befolkningstilvækst i Danmark har betydning for den klimamæssige bæredygtighed, sikkerhed og omstillingshastighed.

13) Det vurderes i hvor høj grad 0,1 % afvækst i den offentlige sektor kan bidrage til omstillingen til vedvarende energi.

14) Det vurderes i hvor høj grad lønudviklingen og mere eller mindre ulighed i befolkningen er til fordel eller ulempe for omstillingshastigheden til vedvarende energi.

15) Det vurderes i hvor høj grad befolkningen og græsrodsbevægelser af egen drift arbejder aktivt for omstillingen, og om f.eks. "transition towns" og lign. er i vækst, og om det vil være fornuftigt med mere eller mindre ministeriel støtte og/eller kampagne.

16) Det vurderes hvilken virkning den aktuelle urbanisering eller kontraurbanisering har på omstillingen, og om det vil være fornuftigt med politiske tiltag, som styrker det ene eller det andet, og der gives bud på, hvilke der sandsynligt kan virke bedst muligt.

17) Der stilles konkrete forslag til emner og fremlægninger, som medierne kan bruge med henblik på, at motivere befolkningen til en hurtigere omstilling til bæredygtig energi.

18) Med udgangspunkt i mindst 10 eksempler på relevante og konkrete importerede produkter, som har udledt drivhusgas under produktionen i udlandet, vurderes det, hvor meget mere eller mindre udslip, der vil blive konsekvensen, hvis produktionen i stedet flyttes til Danmark.

19) Med udgangspunkt i mindst 10 eksempler på relevante og konkrete produkter på det danske marked vurderes det i hvor høj grad kvalitet, levetid og reservedelssupport er optimeret i forhold til en målsætning om at minimere udslip af drivhusgasser. Til-svarende med udgangspunkt i de på markedet lovende og de vindende VE produkter vurderes det i hvor høj grad kvalitet, levetid og reservedelssupport er optimeret, og i hvilken grad de efterlever

vugge til vugge paradigmets ypperligste forskrifter.

20) Det vurderes i hvor høj grad beredskabet og omstillingen til vedvarende energi er bæredygtige i tilfælde af et stort udbrud fra en supervulkan, og i det tilfælde hvor en komet rammer kloden. Ligeledes vurderes energisystemets og samfundets aktuelle modstandsdygtighed i forhold til solstorme og EMP stråling. Og der stilles forslag til mulige veje for bedre sikring.

21) Det vurderes i hvor høj grad den danske udviklingsbistand er til gavn eller skade for den globale omstilling til bæredygtig vedvarende energi, og hvilke forandringer der eventuelt kan føre til forbedringer på området.

22) Der gøres hvert eller hvert andet år status over udviklingen i international klimaforskning og Danmarks andel heri angående trusler om klimaforandringer og beredskabet imod dem. Herunder også på andre truende områder end drivhusgasser, som f.eks. kometovervågning, supervulkanovervågning, tipping points osv.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SDE mener, at det må undersøges, om klimaloven også kan vedtages af selvstyret på Færøerne og Grønland.

SDE takker debattørerne på www.klimadebat.dk for hjælp med at udforme ovenstående høringssvar. De forskellige bidrag kan ses på http://www.klimadebat.dk/forum/hjaelp-til-hoeringssvar-til-klimaloven-d7-e2535.php


På SDEs vegne



Boe Carslund-Sørensen
Formand.


Jeg blev desværre først færdig med udkastet nu.

Hvis der er nogle bemærkninger haster det, da høringssvaret sendes inden jeg går i seng.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
26-02-2014 22:07
Jakob
★★★★★
(5459)
.



@Boe Carslund-Sørensen



SDE takker debattørerne på www.klimadebat.dk for hjælp med at udforme ovenstående høringssvar. De forskellige bidrag kan ses på http://www.klimadebat.dk/forum/hjaelp-til-hoeringssvar-til-klimaloven-d7-e2535.php


Takker for takken.


Men jeg finder den unødvendig.

I et forsøg på i lidt højere grad at friste de kloge læsere af høringssvaret herind, vil jeg måske foreslå, at der i stedet står:

Der henvises endvidere til denne kildetråd på klimadebat.dk:
http://www.klimadebat.dk/forum/hjaelp-til-hoeringssvar-til-klimaloven-d7-e2535.php
Tråden menes fortsat at være åben for svar og kommentarer fra alle.




.
Redigeret d. 26-02-2014 22:08
27-02-2014 00:57
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob skrev:
.

I et forsøg på i lidt højere grad at friste de kloge læsere af høringssvaret herind, vil jeg måske foreslå, at der i stedet står:

Der henvises endvidere til denne kildetråd på klimadebat.dk:
http://www.klimadebat.dk/forum/hjaelp-til-hoeringssvar-til-klimaloven-d7-e2535.php
Tråden menes fortsat at være åben for svar og kommentarer fra alle.


.


Er flettet ind i høringssvaret


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
01-04-2014 18:10
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L161/bilag/1/index.htm

L 161, bilag 1Udkast til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger (Klimaloven), fra klima-, energi- og bygningsministeren



Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.




Deltag aktivt i debatten Hjælp til høringssvar til klimaloven:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Ellen Margrethe Basse: Klimaloven uden betydning for de danske klimamål
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik