Husk mig
▼ Indhold

Hvorfor ikke gøre det rigtige!


Hvorfor ikke gøre det rigtige!24-12-2008 00:21
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
De udviklingsmidler som uddeles af www.elforsk.dk eller pso-midlerne og herunder midler som energiministeriet uddeler til optimering af den danske fjernvarmesektor og navnlig kraftvarmesektoren, er betydelige. Alene PSO-midlerne andrager omkring 300 mill kr årligt hvor dog en betydelig del af midler går til at optimere selve el-nettet.

Beløb som er tilført fjernvarmeværket i Marstal til 18.000 Kwm solfanger og en dam på 10.000 kbm: 40 – 50 mio kr. Solfangeropstillingen levere byen 8.400 Mwh af et årsforbrug på 28.000 Mwh.

De planer man arbejder med i Dronninglund hvor sol, varmepumper, el-patroner og meget store akkumuleringssystemer skal forsyne byen med 90 % af varmebehovet og den resterende del af forsyningen kommer herefter ved alm. kraftvarmeproduktion ved gasmotorer.

Her forslag fra Dronninglund som folketingets energipolitiske udvalg behandler se. Link

Projektet kommer antagelig til at koste op til 150 mio for en opstilling som kan levere Dronningslunds 1400 husstande 90 % af deres forbrug.

Hvis det gennemsnitlige varmeforbrug ligger på 20 Mwh/år pr husstand er nettoprisen for at fremstille denne varmemængde omkring 12- 16.000.- kr. altså før afgifter til staten navnlig pga det meget store etableringsbeløb. For at opstillingen skal kunne hænge sammen økonomisk skal staten overvejende se bort fra alle afgifter omkring møllestrøm som omsættes i varmepumper og el-patroner, og jo altså via tilskud skal staten betale opstillingen.

Altså de samfundsmæssige værdiforøgelser omkring et sådant projekt er enten udeblivende eller meget minimale.

At staten via støttepuljer betaler en opstilling som den der nu er på tale i Dronninglund, kan der være meget fornuft i hvis det er nye og uafprøvet teknologier som ønskes implementeret i kraftvarmesektoren. Men! Det som afprøves i tilfældet Dronninglund er i vid udstrækning ene og alene en større udgave af Marstals solfangeropstilling, hvorfor præstationer og herunder vedligeholdelsesomkostninger er kendte. Hvis der ses på opstillingens produktionsomkostninger: hvis det antages opstillingen kan virke i 25 år og med udgangspunkt i Marstals præstationer, så vil produktionsprisen ende mellem en fordobling og en tredobling af prisen fra gasmotor som forbruges i dag. At teknologien helt sikkert byder på muligheder for rationalisering og optimering er sikkert omkring udførsel og drift, så varmeproduktionsprisen kan reduceres.

Men det er overvejende til at se de muligheder som forligger omkring rationalisering ved opstilling og herunder ved produktion hvor navnlig varmepumper forbruger el-energi som altså købes og som er en væsentlig udgiftspost som ikke kan reduceres. Så den forventelige reduktion af produktionsprisen fra et sådant anlæg som planlægges i Dronninglund er givet minimal set i det perspektiv at teknologien eller solfangeropstillinger med damme og varmepumper skulle blive en brugbar opbygning til at udtage krafvarmeproduktion så mere møllestrøm kan tilflyde el-nettet, at det overvejende på forhånd er meget lidt sandsynlig.

Biogas og varmepumper som iser

Omkring bysamfund med forbrug under eller omkring 75.000 Mwh (feks Billund) er en biogasløsning det rigtige, hvor oplandet til byen via landbrugsbedrifter kan levere den fornødne gylle til opstillingen hvor biogas anlæg placeres i oplandet til byen nær landbrugsbedrifter og gassen overføres til byerne.

En dyreenhed (moderdyr med afkom) levere 10 Kwh/dag gas som omsat i gasmotor producere 4 Kwh/dag el.

Omkring Hjallerup og Dronninglund kunne et biogasanlæg placeres mellem byerne se.



Et rørsystem er forbundet til de landbrug som levere gylle til biogasanlægget hvor gylle og slosh ice kan cirkuleres mellem biogasværk og landbrugsbedrifter og mellem varmeværker og biogasanlæg. Nu renses den tilbageblivende" gyllevæske" 100 % på biogasanlægget og returneres til landbrug som sloshice og kan herefter opbevares i gylletanke som slosh ice. Et større landbrug har typisk lagerkapaciteter på over 10.000 Kbm, tilstrækkelig til forsyning af 3 – 400 boliger med varme, hertil har større landbrug meget betydelig varmeeffekter i udluftningsluften fra stalde som kan optø isen i gyllebeholder som herefter kan recirkuleres til biogasanlægget og herfra til varmeværkerne. I oplandet til Hjallerup og Dronninglund er der rigelig med akkumuleringskapaciteter til isen i gyllebeholdere.

Større landbrug 2 Km fra dronninglund med betydelig beholderkapaciteter hvor sloch ice kan cirkuleres frem til opbevaring fra varmeværker se.



En akkumuleringsdam på måske 5000 Kbm ved varmeværker, hvor en varmepumpe løbende via afgiftsbelagt møllestrøm som købes fra nærliggende møller til de priser som gælder på Nordpool (lav pris er overskud af møllestrøm), hvor en varmepumpe iser og slosh Ice cirkulres til beholdere ved landbrug og energien akkumuleres i den 5000 Kbm store dam ved 20 – 40 c'. Altså lavtemperaturenergi akkumuleres ved værker ved at fryse is.

Gasmotoropstilling køler nu løbende den lavtemperatur dam og producere herved fjernvarme ved 70 – 80 c' til byen.

Hvis Dronninglund modtager 1 Mw gas som omsættes i en gasmotor med varmepumper hvor absorptionsvarmepumper drives af udstødningsgassen og effekt fra motoraksel driver alm kølehuskompressorer så kan opstillingen omsætte de 400 Kw som gasmotor afgiver som akseleffekt så vil opstillingen kunne afgive 4 Mw ved at køle dam ved 70 – 75 c' som herefter forsyner byen.

Biogasanlæg producere i dag typisk el til net og spildvarmen spildes ofte. El-produktion fra biogas afregnes i dag med 750 kr/mwh se http://www.klimadebat.dk/forum/hvorfor-betale-mere-for-ve-el-d24-e540.php#post_9651 og det kan biogasanlæggene herefter få økonomi i, hvor altså varmen spildes.

Synergier med møllestrøm.

Når mølleproduktion er massiv opvarmes lavtemperaturdam maksimalt ved møllestrøm og med effekt fra gasmotor hvis varmeforbrug til by er vigende. Herunder bruges de bestående akkumuleringskapaciteter på varmeværket så opstillingen kan tilfører el-nettet maksimal effekt ved produktionsbehov ved vigende produktion fra møller.

Netop ved effektbehov til el-net kan mere el nu altså produceres til net når dam med energi til varmepumper har en høj temperatur hvorfor effektbehovet til varmepumper nu mindskes for samme varmeeffekt til by. Dette har nu den betydning at selv om byernes varmebehov er maksimalt kan opstilling i lange perioder producere varme med maks effekt men samtidig kan opstillingen producere el-effekt til net når dette behov er udtalt.

Økonomi

Hvis man ser bort fra at 3 – 6000 Kwm solfanger som kunne monteres på dammens låg forsyner byen i sommerhalvåret og levere gratis energi til varmepumperne.

Hvis der hertil ses bort fra at i sommerhalvåret for en by som Dronninglund, her yder en 400 kw motor som producere el til net 600 Kw varme som via den absorptionsvarmepumpen som drives af udstødningsgassen kan øges til 900 Kw hvis lavtemperaturenergikilder forekommer, altså rigelig med energi til at forsyne byen i sommerhalvåret.

Hvis varmeproduktionen i Hjallerup og Dronninglund på omkring 50.000 Mwh herefter 100 % skulle produceres via isning ved møllestrøm og varmepumpedrift ved biogasmotor hvor el-effekten på to motorer andrager 800 Kw så ville produktionen koste byerne 9 mio. kr. hvor møllestrøm er afgiftbelagt med 4 mill kr.og betales herefter med 200 kr/mwh til producent. Når altså biogassen skal afregnes med den betaling som anlægget modtager på normale vilkår når biogasstrøm sælges, altså 750 kr/mwh.

Under disse forudsætninger kan produktionsprisen for værket reduceres fra omkring 500 kr/mwh inkl afgift til 175 kr/mwh inkl afgift. Hvor altså produktionen er 100 % co2-fri og herunder virker 100 % i synergi med mølleudbygningen, hvor opstillingen dels forbruger møllestrøm når denne er massiv og herunder tilfører el-produktion til net når mølleproduktionen er vigende. I sommer halvåret hvor mølleproduktion er minimal afsættes el-produktionen til net da varmebehovet til by er vigende.

Staten modtager omkring 12,5 mio. kr fra den nuværende produktion ved de to byer hvor biogasopstillingen under ovenstående betaler 4 mio. kr, men kan i øvrigt betale 12,5 mio herunder kan opstillingen betale staten afgift af den energi som optages fra stalde til at tø is ved landbrug.

Nettoproduktionsomkostningen for de to byer er i dag 12,5 mio. kr hvor nettoproduktionsprisen for biogasopstillingen er 5 mio. kr. Altså store samfundsmæssige værdier som kan skabes.

Hertil har landbrugerne nogle markante fordele omkring håndtering af restprodukterne fra biogassen omkring gødningsværdier og en stærk reduceret forureningsproblematik omkring drikkevand, åer og vandløb.

En by som Dronninglund har i dag 4 Mw gasmotorer. Hvis byen står for at skulle udskifte de nuværende gasmotorer vil en varmepumpeopstilling med isning kunne opstilles for omkring det samme beløb.

De løbende vedligeholdelsesomkostninger vil herunder være betydelig lavere end gasmotoropstillingen. Herunder tilbyder opbygningen en form for køling af landbrugets produktionsbygninger for øget dyrevelfærd i stalde i sommerhalvåret.
Redigeret d. 24-12-2008 11:17
27-12-2008 22:01
miljoegrisenProfilbillede★★☆☆☆
(253)
delphi har du prøvet at forelæg dine mange tanker og ideer for nogen politikere?

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvorfor de ikk følger dine råd og gør 'det rigtige'.

Og ja, lige om lidt kommer Boe og skriver noget med signalværdi og realværdi

Men jeg nægter at tro at der ikk ligger en mere saglig forklaring bag.

Jeg er ikke energi ekspert. men det lyder jo på dine indlæg som om du ved hvad der skal til. Er de 100vis af mennesker inde i klimaministeriet og energi styrelsen og hvad det ellers hedder helt bagud??


The time for doubt is over!
27-12-2008 23:23
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hej MiljøGris.

Jeg kan næsten ikke sige hvor mange borgmestre politikere, bestyrelses formænd udviklingschefer i store virksomheder som Dong, Danfoss osv Universitet teknologisk institut osv hvor de indledende sagsbehandlinger har udvist en særdeles stor begejstring. Ja Jeg kan næsten ikke sige hvor mange over de sidste 5 år jeg har henvendt mig til. Men i takt med at projekterne når udviklingschefens bord eller bestyrelsesformandes/direktøren (og vi taler altså lige om 1 – 2 års sagsbehandling) ja! så er det ikke lige inden for deres forretningsområde.

Ellers må jeg jo! kunne forstå at det her er så stort, at det kan man altså ikke og hvordan vil det politiske system reagere vil det som så ofte afgiftsbelægge så projektet er urentabelt. Varmepumpeprojektet eller isningsprojektet ved augustenborg fjernvarme som var en total succes lukkes ned efter værket taber en sag mod www.skat.dk og må indbetale 4 mio. i afgift for den strøm som er produceret fra gasmotor. Dette er ikke gået upåvirket gemmen branchen.

Det her brev/mail jeg her fra klimadebat.dk sendte til direktørene for Vestas, Danfoss og Dong se Link der er jo ingen tvivl om at Søren Eldrup Dong kan indse at man kan etablere 3 Gw varmepumper som producere fjernvarme via møllestrøm og isning af øresund og 100 % forsyner store dele af sjælland med varme og gøre det så opstillingerne, hvis man udnytter afgiftsystemet maksimalt hvor co2fri produceret varme kan sælges uden afgift til private i forsyningsnettet ja så kan en opstilling afskrives på 1 år. Hvis man antager storkøbenhavn forbruger 15 Twh/år og afgiften er 200 kr/mwh og produktionsprisen ab kraftværk er 100 kr/mwh så er den værdi en sådan varmepumpeopstilling kunne lave 4,5 milliard. Det vil givet være svært at lave varmepumpeopstillinger så dyre at de ikke kan afskrives på et år eller inden der er gået et år, når de omsætter møllestrøm til 600 kr/mwh Som dong jo også kunne tænke i ved at udnytte støtteregler maksimalt så strømmen koster markedsprisen på strøm 200 - 300 kr/mwh. Altså massive indtægtsmuligheder.

Men hvis møllestrøm til markedsprisen omsættes i opstillinger som producere varme ved en effektfaktor på 4 så skal der forbruges strøm for 2,25 milliard og herefter en mulig merværdi på 2,25 milliard som jeg vil antage det meget svært at få en varmepumpeopstilling på 3 gw til at koste.

Hvis jeg skal give et objektivt bud på hvorfor det er så umulig så er det en kombination af faglig stolthed i firmaerne eller nogle ude fra skal ikke komme og fortælle osv. Herunder er det jo meget stort hvis det antages at værdien til kul og gas og navnlig de store udgifter til decentral kraftvarmeproduktion så taler vi givet om værdier som kunne tilfalde det danske samfund på op til 50 milliarder årligt. Ja altså store værdier og hvordan skal det nu lige takles, og så er det jo altså lettere lige at lobbye nogle milliarder til nogle mølleprojekter ved miljø conni.

Men: Hvis Dong, Vestas Danfoss osv ikke kan indse at en 10 dobling af møllekapaciteten kan forsyne danmark med 90 % af el-forbruget og 100 % levere varmen til fjernvarme og varme i øvrigt og udfase olie for varmeproduktion og reducere produktionspriserne på varme og strøm ja så kan de ikke lægge 2 og 2 sammen. Det er der da ingen tvivl om at de har indset.

Forklare en politiker som Connie Hedegaard, Svend Auken det er simpelhed spild af tid, de forstår simpelhed ikke hvorfor dette ikke implementeres. De mener noget med at det sættes i gang vupti man søger da bare lige nogle støttemidler.

Men forklare en sagsbehandler www.elforsk.dk det er en ørkenvandring uden ende. Nogle af de firmaer jeg har arbejdet sammen med har forsøgt. Det projekt her søgte et firma 1 mill til hvor gartnerier 100 % kunne forsynes ved isning og møllestrøm se Link Ja! nu 1,5 år efter er der hvis stadig mulighed for at opnå støtte. Men i et og alt: hat og briller.

Se ansøgning til elforsk se. link

Nu bevilges antagelig 150 mill i dronninglund se link hvor de samfundsværdier et sådant projekt skaber de er så håbløst negative som man i øvrigt ikke lægger skjul på netop derfor behøves støtten. Hvorimod et projekt til 1 mio ved gartnerier kunne have vist branchen at teknologien virker og den kunne fremadrettet have tilført gartnerierne massive værdistigninger og altså 100 % co2 fri varmeproduktion og jo netop forbruge den møllestrøm som volder så store kvaler.
Redigeret d. 28-12-2008 10:30
28-12-2008 12:54
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Miljøgrisen & Delphi

Så længe fjernvarme er en risikofri forretning, så længe er der ingen grund til at driftsoptimere produktionen. Det hele skyldes en 30 år gammel varmeforsyningslov, der er lavet og tænkt til andelsejede eller kommunal ejede fjernvarmeselskaber.
Loven er ikke fulgt med tiden, bl.a. tager den ikke hånd om, at fjernvarme er en samproduktion mellem el på et "frit" marked og monopolet fjernvarme, resultatet er at nogle steder betaler fjernvarmekunderne for en urentabel elproduktion, andre steder giver elproduktionen tilskud så fjernvarmeprisen kan holdes på et kunstigt lavt niveau.
Den tager heller ikke hånd om, at fjernvarme/kraftvarme i dag er en forretning hvilket kan ses at bl.a. E-ONs konstruktion. Hverken E-ON varme eller E-on produktion har ansatte, de "lejes" fra E-on Danmark, således kan E-ON tjene penge på fjernvarme, selv om lovgivningen er baseret på et hvile-i-sig-selv princip.
Redigeret d. 28-12-2008 12:56
28-12-2008 14:24
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@boe

Her det radikale bud på en 100 % omlægning til VE inden 2050 se. link

Der nævnes bla.

Vedvarende energi
Resten af CO2-reduktionen på 50% i 2020 og 80% i 2030 skal ske ved overgang til vedvarende
energi. Det handler især om vindkraft og biomasse. Vindkraften skal erstatte kondensdriften i
kulkraftværkerne og på Nordsøens platforme, levere strøm til de nye hybridbiler, til
varmepumperne m.m. Radikal Klimaplan indebærer en årlig udbygning af vindkraften med 330
MW. Det svarer til 1½ havmøllepark hvert år. Med den udbygningstakt vil vindkraften være
tredoblet i 2020 og femdoblet i 2030, jf. figur 2.

Og

Energibesparelser
Vi foreslår 2% energibesparelser om året. Her er nogle vigtige bud på, hvilke redskaber der
kan bruges til at opnå målene. De detaljerede beregninger overlades til Klimakommissionen:
* Kraft- og kraftvarmeværkerne kan og skal blive langt mere effektive. Af den energi, de
bruger, går næsten 30% tabt undervejs til forbrugerne, bl.a. på grund af den såkaldte
kondensdrift på kulkraftværkerne og på platformene i Nordsøen. Når kondensdrift
erstattes med vindkraft spares ikke kun CO2 på den energi, der faktisk forbruges, men
også på al den energi, der i dag går til spilde. Det kan spare kul på kraftværkerne og
naturgas på platformene i Nordsøen.

Det er simpelhed noget plader. Kondenserede drift på et kraftværk er at man udnytter den vanddamp som er bundet i røggassen fra forbrændingen ved at hæve denne energi i temperatur og herved lade den tilflyde fjernvarmenettet. At det skulle have nogen som helst virkning på en boreplatform i nordsøen Ja! Måske vil de radikale opvarme havvand. Og som de skriver senere skal denne kondenserende drift omlægges til vind energi. Mon så havvand skal opvarmes med vindenergi Ja! Et typisk useriøst radikalt forslag.

De radikale vil forøge den nuværende vindkapacitet 5 gang og halvere energiforbruget se.



Herved mener partiet at danmark inden for en årrække kan omlægges 100 % til ve.
I en energipolitisk hjerne er og bliver 1 Mw tilført energi som er produceret ved VE til vort forpinte energiproduktionssystem en sparet megawatt som er produceret ved fossil energi. Når der spares energi ved feks el-sparrepærer er denne energi sparret basta. Uanset om andre tiltag som forurener massivt skal iværksættes, så kan og vil en politikker ikke forstå disse sammenhænge.

Det radikale forslag vil ende i et fatalt energifråseri hvor kul forbruget øges simpelhed fordi man har ikke styr på noget så simpel at vind og øvrige produktioner skal supplere hinanden.

De radikales forhenværende energipolitiske ordfører Martin Lidegaard man har fundet ud af at energi kan øges fra kraftværker ved at udnytte kondensatenergien. Uden man i øvrigt tænker over det koger man op til tiltag som der ikke er nogen faglig sammenhæng i når man ser på at implementer mere vind energi og omlægge produktion til VE. Dybt useriøst.

Jeg forstår simpelhed ikke hvordan en populist som martin Lidegaard og andre navnlig SF's orakler og jo ikke mindst Conni Hedegård kan og skal udstikke pejlemærker for den nødvendige omstilling vor energisystem står over for når de så åbenbar ikke har styr på de mest almindelige energitekniske forhold.

Der er da ingen tvivl om at Anders Eldrup Dong og Clausen Danfoss har langt større fokus på de signaler som kommer fra en som martin lidegard end de konkrete projekter jeg forligger.
28-12-2008 17:18
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
@delphi

For meget lang tid siden prøvede jeg, at få Energitilsynet til at regne på hvor meget CO2-udslip, der kunne spares ved at ændre varmekilden i olie- og naturgasfyrede huse til varmepumper, desværre mente Energitilsynet ikke det var deres opgave.

Vort kære lille barma(r)ksværk i Grevinge bruger 3 gange så meget naturgas (1.800.000 m3) for at få den samme varme (5.200 MWh), som individuelle naturgasfyr ville bruge - ja den producere også lidt el (8.000 MWh).
Ved at ændre fremløbstemperaturen til f.eks. 14 grader C, vil værket kunne levere 50 % el (4.000 MWh) og 100 % varme (5.200 MWh) med det halve gasforbrug.
Jeg forstår ikke, at vi stadig tillader, at der på landsplan spildes over 30 % af den producerede varme fra fjernvarme/kraftvarme produktionen, ledningstabet i Grevinge/Herrestrup er ca. 42 % på årsbasis, men lur mig om det ikke er næsten 100 % i sommerperioden, hvor der kun er behov for varmt brugsvand.
Redigeret d. 28-12-2008 17:20
28-12-2008 19:34
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Boe

Øhe! dvs at 1.800.000 Kbm gas som indeholder 19.800 Mwh se Link hvor forbruget faktuelt er 5200 Mwh og så en el-produktion på 8.000 Mwh altså et tab på 6.800 Mwh. Opstillingen virker nu til at mere og mere møllestrøm er ubrugelig netop fordi tabet i nettet er så stor som igen bevirker at gasmotor skal arbejde mange timer.

Det sætter jo sådan lige som mulighederne i perspektiv for hvor helt igennem idiotisk man kan gebærde sig når man vil reducere co2-udledning.

Hvad nu hvis man monterede 3 Mw alm varmepumper på gasmotoren som er en Jarnbacker som henter energi i vands overgang til is.

Den sø her kunne anvendes hvor et ø 125 mm plastrør når varmepumperne iser, kunne overfører slosh ice til søen og når varmepumper ligger standby returneres vand til varmeværket. Der er ikke noget faktuelt i vejen for at fryse søen omkring miljøbelastning, selv om det givet er svært at opnå tilladelse.

Sø ved grevinge se.



På den gasmotor som virker i Grevinge hvis der er den fornødne plads ved siden af gasmotor kan man monter en stor remskive på krumtappen og indkoble de 3 Mw varmepumper som herefter arbejder sammen med motor. Varmepumper står herefter parallelt med motor og remskiver overfører effekt. Herefter monteres en el-motor så el energi kunne omsættes. Motorens varmekapacitet er sandsynligvis 3 Mw altså yder den nu 6 Mw hvor 3 Mw hentes i vand ved at ise.

Hvad nu hvis man gjorde sådan her se.



Alt gulvvarme i byen forsynes ved at udtage vand fra retur og cirkulere dette gennem gulvvarme. Ventil i hver ende af fjernvarmeledning måler til stadighed temperatur på fremløb. Hvis temperatur er under feks 55 c' åbnes ventil og retur opvarmes som så igen køles af gulvvarme installationer.

Hvis 50 % af boligerne har gulvvarme i byen vil effekten være markant og fremløbstemperaturen fra gasmotor med varmepumper kan reduceres til 60 c' hvor temp i hele nettet herefter er 55 c' som ventil styrer i "yderpunkter" i nettet.

Nu reduceres returtemperatur fra by til 30 c', altså retur til varmeværk. Hvis nu varmepumper yder energi ved 45 c' og gasmotor producere den resterende del ved at opvarme vand til 60 c'. Varmepumperne forbruger nu 400 Kw og el-produktion til net er herefter 2600 Kw.

Hvis 50 % af varmeproduktionen til byen som nu falder pga den lave fremløbstemperatur produceres netop når el-priserne er meget betydelig så falder varmeprisen i mange tilfælde til noget nær 0 kr.

Hvis der laves en aftale med en møllejer hvor mølle er overgået til produktion som afsættes til markedspris (Nordpool) herefter monteres værket med selvstændig el-måler og møllestrømmen omsættes nu i varmepumper når prisen på el er under 200 kr/mwh og 800 kr/mwh afholdes omkring afgift mm. Altså 1000 kr/mwh ex moms. Ved at omsætte denne energi ved en effektfaktor på 5 produceres varme til 200 kr/mwh ved afgiftsbelagt møllestrøm.

En 3 Mw varmepumpe koster 3 – 4 Mill hertil isradiator, rør til sø og installation.

Hvis de 5200 Mwh/år koster 5 - 6 mill ville jeg ikke blive overrasket hvis denne energi nu kunne tillfyde huse i Grevinge til 1,5 mill.
Redigeret d. 29-12-2008 00:20
29-12-2008 00:21
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Fra Energinet.dk nyhedsmagasin 6/2008

Kabelvarme luner fynske lodsejere
VARME: 12 af de fynske lodsejere, som lægger jord til landkablerne til Den elektriske Storebæltsforbindelse, har taget imod et tilbud fra Energinet.dk
om at nyttiggøre den varme, som kablet afgiver, når der transporteres el igennem det.
Varmen ledes til lodsejernes jordvarmeanlæg via vandfyldte slanger, som er bundet tæt til kablet. Da temperaturen omkring kablet er 10-15 grader højere
end ellers i jorden, har Energinet.dk også interesse i at får overskudsvarmen ledt væk.
Foto: Solar NetTV

http://www.e-pages.dk/energinet/118/




Deltag aktivt i debatten Hvorfor ikke gøre det rigtige!:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
De rigtige afgrøder kan nedkøle planeten20-01-2009 05:23
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik