Husk mig
▼ Indhold

Jorden bliver grønnere



Side 3 af 3<123
26-12-2015 20:28
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Nåletræer er mere modstands dygtige overfor tørke end løvtræer er, fordi de nåleformede blade og harpiks hindrer fordampningen. Det var af denne årsag, at man plantede nåletræer på den magre sandjord, da man opdyrkede heden. I øvrigt så findes der også nåletræer med pælerod, f.eks. fyrretræer.

I dag er det ingen problemer af få løvtræer til at vokse på den magre sandjord. Det gælder også træarter og buske, som ikke har pælerod. Årsagen er den forøgede nedbørsmængde.
26-12-2015 20:33
crankProfilbillede★★★★★
(2452)
.

Årsagen er den forøgede nedbørsmængde.

Det må være fra en graf med nedbør kombineret med gætværk?

.
26-12-2015 20:40
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Det er et faktum at nåletræer er mere modstands dygtige overfor tørke end løvtræer er, fordi de nåleformede blade og harpiks hindrer fordampningen. Det er også et faktum at nedbøren her i landet er steget kraftigt i de sidste 120 - 130 år. Det er også et faktum at løvtræer i dag kan vokse på den lette sandjord.
26-12-2015 20:49
crankProfilbillede★★★★★
(2452)
.

Det er et faktum at nåletræer er mere modstands dygtige overfor tørke end løvtræer er, fordi de nåleformede blade og harpiks hindrer fordampningen. Det er også et faktum at nedbøren her i landet er steget kraftigt i de sidste 120 - 130 år. Det er også et faktum at løvtræer i dag kan vokse på den lette sandjord.

Mange løvtræer er mere modstandsdygtige end nåletræer, fordi de kan nå ned til grundvandet med deres pælerod.

.
26-12-2015 20:53
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Hvorfor var det så lige, at man plantede nåletræer da man opdyrkede heden?
26-12-2015 21:02
crankProfilbillede★★★★★
(2452)
.

Det var nok lige, hvad pengene rakte til. Selvom der nok var subsidier med visse påbud, kunne man, på kortere sigt, opnå en lille indtjening, da nåletræer vokser hurtigt.

.
26-12-2015 21:08
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ crank

Det er jo rent kværulanteri, som du her kommer med.
26-12-2015 21:14
crankProfilbillede★★★★★
(2452)
.

Jørgen >
Det er jo rent kværulanteri, som du her kommer med.

Er det din standard respons, når du ingen argumenter har?
Jeg bryder mig heller ikke om pedanteri; men du VIL jo bare have det sidste ord.

.
26-12-2015 21:20
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Nåletræer er mere modstands dygtige overfor tørke end løvtræer er, fordi de nåleformede blade og harpiks hindrer fordampningen. Det var af denne årsag, at man plantede nåletræer på den magre sandjord, da man opdyrkede heden.
26-12-2015 21:30
crankProfilbillede★★★★★
(2452)
.

Jørgen >
Det var af denne årsag, at man plantede nåletræer på den magre sandjord, da man opdyrkede heden.

Problemet er, at du fremsætter det som en påstand. Jeg så gerne et argument, et link eller noget. (En graf om nedbør kan nok ikke gøre det).

.
26-12-2015 21:40
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Jeg tilslutter MIG Jørgen,nåletræer ,som rødgran og sitkagran gror godt på magre jorde,sitkagran har et større rodnet end rødgran og tåler saltholdig luft bedre,sitkagran blev allerede indført i Danmark,vest Jylland ,i 1850.
26-12-2015 21:51
crankProfilbillede★★★★★
(2452)
.

Det er ikke for at forklejne sitkagran. De er mere sejlivede end rødgran. De klarer sig bare ikke bedre på heden end f.eks. eg og avnbøg.

Det var en fejl at plante al den gran, som næsten blev foræret væk til den svenske papirindustri. Heri er vi nok ikke uenige.

.
26-12-2015 22:25
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Crank-
Det ligner nu ikke en jyde,at forære noget væk
27-12-2015 01:15
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Kjeld Jul skrev:
Jeg tilslutter MIG Jørgen,nåletræer ,som rødgran og sitkagran gror godt på magre jorde,sitkagran har et større rodnet end rødgran og tåler saltholdig luft bedre,sitkagran blev allerede indført i Danmark,vest Jylland ,i 1850.


Den forklaring tilslutter jeg mig også, Nåletræer er mere hårdfør end løvtræer er, fks et godt eksempel er Sitkagran er nok en af bedste nåletræer, når det drejer som om hårdførhed og jordbundkrav, den kan vokse i alt fra sandjord til en fed lerjord og har en høj salttolerance som ganske rigtigt nævnes her, og kan også bedre klare det forholdsvist barske vestjyske klima, som fks blæsten grundet det kraftige rodnet der forankre den i jorden, dog kan jordbundsforholdene godt hindre den effekt en smule alligevel, specielt hvis grundvandet står højt eller jorden er knastør.

Ulempen er så mht. til klimaændringer er den tåler dårligt streng frost, men milde vintre som er normen her i Danmark med visse undtagelser, og kølige somre, har ikke kendskab til om den tåler meget varme somre eller ej?

Mvh.
Redigeret d. 27-12-2015 01:19
27-12-2015 09:59
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Kjeld Jul og christian-roskilde

Tak for opbagningen. Jeg har nu aldrig været i tvivl om at årsagen til at man plantede grantræer på den magre sandjord var, at at den kunne vokse der i modsætning til løvtræerne. Men hvor var det nu lige, at man har den vide fra?

I øvrigt så har løvtræer med pælerod det problem, at de skal vokse i mange år inden at pæleroden når ned til grundvandet, som ofte ligger et stykke nede f. eks. 5 eller 10 meter nede. Med andre ord, så risikerer løvtræerne at visne væk inden at de når så vidt, hvis det er tørt.
11-03-2017 21:26
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
I et debatindlæag i Jyllands-Posten skriver Anton Jespersen, Stengade 28, Helsingør den 21.02.2017 bl. a. således:


"I modsætning til den herskende forventning om en klimakatastrofe forårsaget af det syndige, skyldige menneske er den observerbare kendsgerning den, at planeten Jorden selv foranstalter en herlig grøn revolution."


"Medens klimahysteriet år for år når nye højder, så foretager planeten Jorden sin egen grønne revolution – helt uafhængigt af skrækscenarierne.

År for år bliver Jorden nemlig grønnere og grønnere. Det skyldes hovedsagelig det stigende indhold af kuldioxid (CO2) i atmosfæren. Det vidunderlige CO2 – livets stof."


"Det er en yderst gavnlig udvikling set i lyset af den kendsgerning, at Jordens plantevækst længe har levet i noget, der bedst kan betegnes som en tilstand af CO2-hunger."


"Nasa har foretaget observationer, der viser, at særligt områder tæt på ørkenerne bliver grønnere. Det hænger sammen med, at planter, der lever ved højere niveauer af CO2, forbruger markant mindre vand pr. optaget CO2-molekyle. Det er således naturligt, at de gavnlige virkninger først viser sig i områder, der ligger lige på grænsen af, hvad planterne kunne klare under hungerforholdene for få årtier siden.

Men alt i alt boomer planeten i grønt. Det er en kendsgerning. Stigende mængder CO2 bliver, blandt andet, bundet i biomasse ved plantevækst."


Hele indlæget kan læses på denne adresse:
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9379982/jorden-bliver-groennere-og-groennere-aar-for-aar/
11-03-2017 22:02
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Jørgen Petersen skrev:
I et debatindlæag i Jyllands-Posten skriver Anton Jespersen, Stengade 28, Helsingør den 21.02.2017 bl. a. således:

"Nasa har foretaget observationer, der viser, at særligt områder tæt på ørkenerne bliver grønnere. Det hænger sammen med, at planter, der lever ved højere niveauer af CO2, forbruger markant mindre vand pr. optaget CO2-molekyle. Det er således naturligt, at de gavnlige virkninger først viser sig i områder, der ligger lige på grænsen af, hvad planterne kunne klare under hungerforholdene for få årtier siden.


Det netop det jeg og dig selv ville frem til i tidligere debatter omkring grønnere jord, NASA har selv skrevet en artikel om dette på deres egen hjemmeside.

https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/carbon-dioxide-fertilization-greening-earth

https://climate.nasa.gov/news/2436/co2-is-making-earth-greenerfor-now/

Der såmænd ikke noget hokus pokus i det.

Mvh.
11-03-2017 22:29
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Det er grundlæggende således kun et spørgsmål om at få det gode budskab frem i lyset.
12-03-2017 00:02
Kosmos
★★★★★
(5366)
Hele indlæget kan læses på denne adresse:

- fint indlæg! JP er klimamæssigt en lidt 'sjov' avis, som tilsyneladende redaktionelt veksler mellem skepsis og alarmisme!?
12-03-2017 10:01
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Det mest interessante ved debatindlægget fra Anton Jespersen er, at det er muligt at komme til orde i de store medie, selvom at man er skeptiker. Det kræver blot, at man kan fremsætte nogle argumenter, som man ikke kan afvise, og at man i øvrigt er god til at formulere sig.
12-03-2017 10:15
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Kosmos skrev bl.a.:

"JP er klimamæssigt en lidt 'sjov' avis, som tilsyneladende redaktionelt veksler mellem skepsis og alarmisme!?"

Jeg opfatter de store medievirksomheder (herunder JP/Politikens Hus) som en simpel en forretning. Det vil sige, at de har meget vide rammer for hvad de vil bringe, blot de kan tiltrække seere og læsere. At have mange seere og læsere er det alt afgørende, for uden dem kan de ikke skaffe de nødvendige indtægter.
12-03-2017 13:08
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Jørgen Petersen skrev:
Kosmos skrev bl.a.:

"JP er klimamæssigt en lidt 'sjov' avis, som tilsyneladende redaktionelt veksler mellem skepsis og alarmisme!?"

Jeg opfatter de store medievirksomheder (herunder JP/Politikens Hus) som en simpel en forretning. Det vil sige, at de har meget vide rammer for hvad de vil bringe, blot de kan tiltrække seere og læsere. At have mange seere og læsere er det alt afgørende, for uden dem kan de ikke skaffe de nødvendige indtægter.


Jo, men man skulle da tro at graverende fejl i nyheder og dokumentarudsendelser skulle tiltrække læsere,, og den slags er der jo gode eksempler på næsten hele tiden. Hvorfor bringer de så ikke det??


Tiden går - mens vi stadig fejlinformeres
12-03-2017 22:27
Kosmos
★★★★★
(5366)
Jeg opfatter de store medievirksomheder (herunder JP/Politikens Hus) som en simpel en forretning. Det vil sige, at de har meget vide rammer for hvad de vil bringe, blot de kan tiltrække seere og læsere. At have mange seere og læsere er det alt afgørende, for uden dem kan de ikke skaffe de nødvendige indtægter

- jeg brugte sidste sommer en del energi på at få diverse aviser og DR til blot at omtale Johannes Krügers bog, stor set uden resultat!:
Såvidt jeg husker blev den kun omtalt/anmeldt i Weekendavisen, Jyllandsposten og 'Ingeniøren', sidstnævnte sted stærkt negativt.
Ved lidt yderligere søgning d.d. fandt jeg denne anmeldelse i 'Den korte avis' samt et indlæg af Mikael Jalving i Jyllandsposten.
13-03-2017 10:02
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Sammenhængen er vel den at de spiller på flere heste. Skeptismen får ikke lov til at trække de store overskrifter, men godt kan få lov til at leve lidt på de mere intellektuelle plan. Der hvor masserne ikke læser med. Men det er da bedre end tidligere, set med skeptikkerøjne
Side 3 af 3<123





Deltag aktivt i debatten Jorden bliver grønnere:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Jorden bliver brunere, ikke grønnere ?121-11-2019 10:04
Bliver SF grønnere eller rødere..?311-12-2012 07:20
Artikler
Sådan får du en grønnere hverdag
Bliv en grønnere virksomhed med ventilationssystemer fra NTEK
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik