Husk mig
▼ Indhold

Kan technologi redde os fra naturkatastrofer?


Kan technologi redde os fra naturkatastrofer?18-10-2018 09:53
Henrik Thomsen
☆☆☆☆☆
(1)
Jeg læste for nyligt en artikel, her blev det hævdet og beskrevet hvordan både kunstig intelligens og "BIG"data kan hjælpe os med at forebygge klimakatastrofer og hjælpe os med at planlægge logistik under redningen.

I artiklen bliver der nævnt hvordan computere og supercomputere kan hjælpe os med beredskabs forberedelse og forebyggelse ved disse begivenheder.
I teksten snakker Michael Ginnerskov Jensen om hvordan de første timer før og under katastrofen er de vigtigste, samt hvordan analyseringen af data kan hjælpe os med at analysere potentielle katastrofe ramte områder, og hvordan dataen fra tidligere katastrofer kan hjælpe os når der kommer en ny.

Vi er jo alle enige om at naturkatastrofer ikke ser ud til at have et stop af forekomster i den nærmeste fremtid, men kan vi virkelig analysere frem til redning af menneskeliv ved at kigge på data? Jeg syntes det var et super interessant emne, og hvis i gerne ville læse omkring emnet kan i læse artiklen med Michael Ginnerskov Jensen her.
20-10-2018 18:50
crankProfilbillede★★★★★
(2097)
Man kan jo godt håbe på, at der vil være liv tilbage.
Men der findes altså ingen fortilfælde til den situation, vi er i. Altså ingen 'data'.



.


20-10-2018 20:23
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1774)
Hej Henrik

Det er et både interessant og vigtigt spørgsmål, som du stiller: Kan teknologi redde os fra naturkatastrofer?

Helt overordnet kan man sige, at teknologi, viden og ekspertise i kombination med en stærk samfundsøkonomi kan rede os fra rigtige mange naturkatastrofer.

At jeg bruger formuleringen "en stærk samfundsøkonomi" skyldes, at mange af disse teknologier og beskyttelsesforanstaltninger er bekostelige i anvendelse. En god samfundsøkonomi er således nødvendig for afholdelsen af udgiften ved disse teknologier/beskyttelsesforanstaltninger. Af denne årsag sker de store tab af menneskeliv p. g. a. naturkatastrofer altid i de fattige lande. De har ganske enkelt ikke råd til at iværksætte de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Teknologierne findes, men de har bare ikke råd til at bruge dem.

I de seneste 100 år er der som bekendt sket meget store fremskridt i mulighederne for at lave beskyttelse imod naturkatastrofer. Det drejer sin både om forudsigelser om mulige naturkatastrofer (f.eks. pålidelige vejrudsigter), viden om hvilke naturkatastrofer, som kan ramme en given lokalitet, teknisk udstyr til forebyggelse og bekæmpelse af naturkatastrofer, samt en samfundsøkonomi, som muliggør afholdelse af udgiften ved disse tiltag. Det er også af denne årsag, at antallet af mennesker, som mister livet ved naturkatastrofer/ekstrem vejrshændelser, er faldet drastig i de sidste 100 år. Dette er en udvikling som vil fortsætte, for der vil hele tiden blive udviklet nye og bedre teknologier til beskyttelse imod katastrofer af den ene eller anden slags. Tilsvarende vokser samfundsøkonomien i gennemsnit med 1 – 1½ % pr. år i vores del af verden. Det bliver således muligt at afholde større og større udgifter til forskellige beskyttelsesforanstaltninger. Alene af de her nævnte årsager, er der ingen grund til at frygte naturkatastrofer i vores del af verden.

For at illustrere udviklingen kan der eksempelvis henvises til den første og anden store mandedrukning. Den første var i 1362 hvor flere tusinde mennesker mistede livet her i landet. Den anden var i 1634 hvor et sted imellem 8.000 og 15.000 mennesker her i landet mistede livet. I dag har vi som bekendt beskyttet os godt imod sådanne katastrofer ved bygning af dæmninger og diger med mere.

Tilsvarende mistede 1.836 personer livet i Holland i 1953 p. g. a. en stormflod. Som følge af denne katastrofe besluttede man i Holland, at iværksætte en meget omfattende byggeri af diger, dæmninger og sluser med mere, således at man ikke efterfølgende har (eller vil komme til) at opleve en sådan katastrofe igen. Den relativt stærke samfundsøkonomi, som man har i Holland, muliggjorde afholdelsen af udgiften ved dette byggeri. Som bekendt ligger store dele af Holland under havets overflade.

For at illustrere udviklingen vedlægges et diagram, som viser hvor stort et fald der er sket i tabet af menneskeliv p. g. a. ekstremvejrs hændelser.
Tilknyttet billede:

23-10-2018 16:34
Magnus Hansen
☆☆☆☆☆
(38)
Jørgen Petersen skrev:
For at illustrere udviklingen vedlægges et diagram, som viser hvor stort et fald der er sket i tabet af menneskeliv p. g. a. ekstremvejrs hændelser.

Findes der mon en kilde til dit "diagram"?
Hvad skete der i 1920?
23-10-2018 17:59
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1774)
Her kan du læse om den bagvedliggende artikkel:

http://goklany.org/library/deaths%20death%20rates%20from%20extreme%20events%202007.pdf

Et lille uddrag af artiklen:

"Nevertheless, the decline in deaths and death rates from
extreme events indicates that if the frequencies,
intensities and durations of extreme events have
increased, then adaptive capacity has evolved even
faster. Thus far wealth, technology, and human and
social capital have for the most part (despite notable
exceptions) apparently trumped natural climatic
variability and human-induced climatic change."
24-10-2018 09:58
Magnus Hansen
☆☆☆☆☆
(38)
Det ligner da ellers, at tallene er trukket i en automat. 1910'erne var fuldstændig fredelige, og så skete der pludselig et eller andet med vejret omkring 1920 eller hvad...

Adskillige nyere orkaner og cykloner har alene kostet over 100.000 menneskeliv. Læg dertil hedebølger, tørker og andet af det rigtig tunge skyts.

Men kan se det er en politisk artikel af et politisk skeptikerorgan, der beskriver sig selv således:
"It was established as a response to the many biased and alarmist claims about human-induced climate change, which are being used to justify calls for intervention and regulation."

Så det hele giver fin mening.
24-10-2018 13:16
Kosmos
★★★★★
(4701)
Så det hele giver fin mening

- absolut!:

...This is based upon National Hurricane Center data. The trend line in intensity is flat, and the trend line in number of storms (not shown) is insignificantly downward.

Nevertheless, the usual fearmongers are claiming Hurricane Michael is somehow tied to climate change.

After all, the Gulf of Mexico is unusually warm, right?

Yes, but if you look at the history of Jul-Aug-Sept average sea surface temperature (SST) anomalies over the eastern Gulf (available here, 25N-30N, 80W-90W), you will see that since 1860, this summer is only the 9th warmest in the eastern Gulf of Mexico...
24-10-2018 17:17
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1774)
@ Magnus Hansen

Det du skriver ændrer intet. Tværtimod så er du godt i gang med at afsløre din egen uvidenhed.

For det første er det en kendt sag, at jo længere man går tilbage i tiden, jo dårligere et talmateriale har man tilrådighed. Det gælder også når man snakker antal omkomne mennesker af specifikke årsager. Sagt på en anden måde, så er det urealistisk at tro, at man før 1920 lavede systematiske registreringer på antallet af omkomne mennesker p. g. a. naturkatastoffer i Afrika, Asien eller i Sydamerika. Så vidt jeg har forstået, så har man fra 1920 og fremefter været i stand at beregne/anslå antallet af omkomne ud fra det tilgængeligt materiale omkring naturkatastrofer med mere. Med andre så er der god grund til at se bort fra tallene fra før 1920. Og selvom man siger at tallene fra 1920'erne og 1930'erne heller ikke er troværdige, så ændrer det ikke noget. Selvom man kun bruger tallene fra 1940'erne eller 1950'erne og fremefter, så er billedet det samme.

For det andet, så er der mange som mener, at der i mange år er blevet fremsat vilde overdrivelse omkring CO2- og klimaproblemet. På den baggrund er det helt naturligt, at nogle folk/organisation fremlægger oplysninger, argumenter og talmateriale, som viser noget helt andet (såfremt dette findes) blot for at få balance i tingene. Eller for at få tingene belyst fra alle sider. Specielt hvis der er gået selvsving i en ting, så er det godt at få tingene belyst fra så mange sider som muligt.

Med andre ord, så kan du ikke afvise det omtalt diagram og den bagvedliggende artikel med så primitiv og simpel en argumentation, som den du her har brugt. Det meget kraftige fald, der er sket i antallet af omkomne p. g. a. ekstrem vejrs hændelser, taler for sig selv. Så er det liggegyldigt om man bruger 1920'erne, 1930'erne, 1940'erne, 1950'erne, eller 1960'erne som den første periode. Resultatet bliver det samme.
25-10-2018 22:07
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2428)
Henrik Thomsen skrev:
I artiklen bliver der nævnt hvordan computere og supercomputere kan hjælpe os med beredskabs forberedelse og forebyggelse ved disse begivenheder.


Så kan vi bygge billiger af pap og blik længere ud på stranden. Og alligevel overleve.
28-10-2018 00:32
Morten Riber
★★★★★
(2262)
kulden-varmen skrev:
Henrik Thomsen skrev:
I artiklen bliver der nævnt hvordan computere og supercomputere kan hjælpe os med beredskabs forberedelse og forebyggelse ved disse begivenheder.


Så kan vi bygge billiger af pap og blik længere ud på stranden. Og alligevel overleve.


Hvad med at opfinde helikopterhuset?


Tiden går - mens vi stadig fejlinformeres




Deltag aktivt i debatten Kan technologi redde os fra naturkatastrofer?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvilken indflydelse har klimaet på naturkatastrofer?618-04-2012 23:23
NyhederDato
Havets plankton kan ikke redde klimaet18-01-2010 07:00
CO2-kreditter kan redde regnskovene24-09-2009 07:32
Ambitiøs klimaplan skal redde Bangladesh17-09-2008 10:18
Bjørn Lomborg udnævnt til at kunne redde verden09-01-2008 01:54
▲ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens førende økonomier er længst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik