Husk mig
▼ Indhold

Klima Kampen



Side 12 af 12<<<101112
30-04-2017 15:36
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Som man kan se af kortet over hvor, der har været klima-marcher, så er det et vestligt fænomen.

Der har i går, lørdag d. 29 april 2017, været 302 marcher i USA incl. Hawaii og Alaska. Der har i alt været 320 marcher i Nordamerika, når man tager Canada (15), Mexico (1), Costa Rica (1), og øen Montserrat (1) med.

(På kortet angiver de fejlagtigt, at øen Montserrat ligger i Frankrig. Montserrat ligger i Caribien, og der har ikke været nogen marcher i Frankrig.)

Der lever i alt godt 565 mio. mennesker i Nordamerika, og dette område har dermed rekorden for koncentrationen af marcher med en march for hver godt 1,7 mio. indbyggere.

På 2. pladsen kommer Australien og New Zealand med en march for hver knap 10 mio. indbyggere. (I alt 3 marcher.)

Vesteuropa har 3. pladsen med en march for hver godt 16,5 mio. indbyggere. (I alt 24 marcher.)

På 4. pladsen kommer Sydamerika med en march for hver gode 200 mio. indbyggere. (Der har kun været 2 marcher i Brasilien i Sydamerika.)

På 5. pladsen kommer Afrika med en march for hver godt 300 mio. indbyggere. (Der har været 4 marcher i Afrika.)

Og til sidst på 6. pladsen kommer Asien med en march for hver godt 1,1 mia. indbyggere. (1 i Japan, 1 i Thailand, og 2 i Philippinerne)



Dette passer godt med forestillingen om, at alt dette halløj omkring klima og disse marcher er et politisk fænomen, som er sammenligneligt med den kommunistiske bevægelse, der ændrede især Rusland og Kina for årtier tilbage.
30-04-2017 15:55
John Niclasen
★★★★★
(2603)
De 24 klima-marcher i Vesteuropa d. 29 april 2017 fordeler sig på flg. måde:

6 i Sverige
3 i Portugal
2 i Irland
2 i Spanien
2 i Schweiz
1 i Østrig
1 i Cypern
1 i Denmark
1 i England
1 i Finland
1 i Tyskland
1 i Grækenland
1 i Holland
1 i Norge

Hvad sker der efterhånden for Sverige? De lærer børnene, at der ikke er forskel på kønnene, så man skal sige 'hen' i stedet for 'han' og 'hun', de åbner helt op for indvandring af fremmede kulturer og har dermed enorme problemer i den henseende, og nu marcherer de også for pseudovidenskabelig politisk propaganda i stor stil.
30-04-2017 17:06
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1300)
I Sverige har de altid været ufatteligt politisk korrekte. Det er der ikke noget nyt i.

I Danmark har vi trods alt været en lille smugle mere realistiske i vores virkelighedsopfattelse. Det ses f.eks. i vores håndtering af indvandringsproblemet.
RE: Temperaturen i Arktis01-05-2017 10:28
John Niclasen
★★★★★
(2603)
I DR Vores Vejr 7-Feb-2017, som jeg skrev om her, blev det påstået, at det var hele 20 grader varmere i Svalbard end normalt. Jeg henviste til en kurve over de daglige middeltemperaturer i Arktis i 1976, som det vises hos DMI.

I dag, d. 1-Maj-2017, her knap 3 måneder senere viser kurven over middeltemperaturen i Arktis, at det nu er koldere end gennemsnittet af målinger i årene 1958-2002.

Kilde: Daglige middeltemperaturer i Arktis 1958 - 2017

Man kan med fordel fjerne al offentlig støtte til klimaforskning hos DMI, ligesom man med fordel kan skære kraftigt i budgettet for DR. Det er pseudovidenskabeligt bras, de producerer.
Tilknyttet billede:

RE: DMI, Bolin og Strong01-05-2017 11:01
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Meteorologisk Institut blev oprettet under Marineministeriet i 1872. Flyvevejrtjenesten er fra 1926 og hørte tidligere under Statens Luftfartsvæsen, mens Forsvarets Vejrtjeneste er fra 1953.

Kilde: DMI's historie

Danmarks Klimacenter blev etableret i 1998. Centret har som hovedformål at kortlægge det sandsynlige klima i det 21. århundrede. Opgaverne udføres som en integreret del af DMI's øvrige aktiviteter og omfatter klimamodeller, beregninger af sæsonprognoser og globale og regionale klimascenarier til effektstudier, samt undersøgelser vedrørende klimapåvirkninger af stratosfærens ozonlag.

Kilde: DMI i korte træk @ Internet Archive

Det er altså kun de seneste mindre end 20 år, at DMI for alvor har bevæget sig ind på området for klimaforskning. Det var en følge af fremkomsten af FN's klimapanel, IPCC, som blev dannet i 1988 efter forarbejde af Maurice Strong og svenske Bert Bolin. Den del af FN, som Maurice Strong har haft indflydelse på, har bekriget den vestlige verden i mere end 40 år.

Billedet viser til venstre Bert Bolin og til højre Maurice Strong. Bolin døde i 2007, Strong døde i 2015. Deres handlinger har stadig omfattende konsekvenser.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 01-05-2017 11:11
01-05-2017 11:16
crankProfilbillede★★★★☆
(1173)
John Niclasen skrev:
Billedet viser til venstre Bert Bolin og til højre Maurice Strong. Bolin døde i 2007, Strong døde i 2015. Deres handlinger har stadig omfattende konsekvenser.



Du nævner 2 pionerer indenfor klimaforskningen. Ikke spåmænd. Selvfølgelig har de ikke kunnet forudse klimaet, men kun starte forskningen. Det står jo stadig soleklart, at vi er på usikker grund.

Man kan da også bruge pengene på noget andet, som du arbejder for. Bomber og skattelettelser? Vorherre bevares.



.
01-05-2017 11:17
Kosmos
★★★★★
(4237)
Meteorologisk Institut blev oprettet under Marineministeriet i 1872. Flyvevejrtjenesten er fra 1926 og hørte tidligere under Statens Luftfartsvæsen, mens Forsvarets Vejrtjeneste er fra 1953...

- 'interessant', at det åbenbart er lykkedes DMI at skrive Aksel Wiin-Nielsen helt ud af historien(?)!


Se også dette interessante udklip!
01-05-2017 11:21
crankProfilbillede★★★★☆
(1173)
Kosmos >
Folk på en lønningsliste kan vel altid betragtes som inkompetente?



.
01-05-2017 11:26
Lars Buhrkall
★☆☆☆☆
(101)
John Niclasen skrev: Man kan med fordel

Man kan med fordel give John Niclasen et geografikursus: Langt størstedelen af Svalbard ligger syd for de 80 grader nord som DMI's kurve gælder for. Kun ca. en trediedel af øen Nordaustlandet ligger nord for; både Edgeøya og Spitsbergen (herunder byerne Longyearbyen og Barentsburg) ligger syd for, undtaget et enkelt kap som lige når over. De to ting som ligger til grund for Johns anklage mod DMI har således ikke noget med hinanden at gøre.
01-05-2017 12:18
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Lars Buhrkall skrev:
Man kan med fordel give John Niclasen et geografikursus: Langt størstedelen af Svalbard ligger syd for de 80 grader nord som DMI's kurve gælder for.

Haha, tak for denne præcision!

Prøver Buhrkall her at sige, at temperaturen kan være under normal nord for 80 grader nord, mens al den Katastrofale Menneskeskabte Globale Opvarmning befinder sig lige syd for 80 grader nord?

Som jeg efterflg. påpegede i dette indlæg, så var den 'høje' temperatur målt i Svalbard en kortvarende begivenhed, da der var koldt lige før og efter den uge, hvor en varmefront passerede. Det har ikke noget med manglende havis at gøre, som Theilgaard forsøgte at bilde danskerne ind i DR Vores Vejr 7-Feb-2017.

01-05-2017 12:42
John Niclasen
★★★★★
(2603)
I dette indlæg om klima-marcher d. 29-Apr-2017 skrev jeg flg.:

Dette passer godt med forestillingen om, at alt dette halløj omkring klima og disse marcher er et politisk fænomen, som er sammenligneligt med den kommunistiske bevægelse, der ændrede især Rusland og Kina for årtier tilbage.

For at afprøve denne påstand, så har jeg kigget på nogle af de billeder, der er fra denne begivenhed, som var et vestligt fænomen, og især koncentreret i USA.

En udgivelse snakker om at drive de folkevalgte ud under en overskrift om revolution:
Tilknyttet billede:

RE: Dealey Plaza01-05-2017 12:43
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Den næste er virkelig bizar!

Banneret beder om "systemforandring, ikke klimaforandring", og det er fra en organisation, der beskriver sig som en økosocialistisk coalition.

Man ser deres symbol, som er en rød knyttet hånd på et grønt blad. Den knyttede hånd er et gammelt symbol for revolution.

Og her kommer det virkelig bizarre: kan du genkende stedet, hvor billedet er taget?

Det er "the grassy knoll" på Dealey Plaza i Dallas, få meter fra det sted, hvor præsident J. F. Kennedy blev skudt d. 22. november 1963.
Tilknyttet billede:

01-05-2017 12:44
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Og her er et billede af en klima-marcher, som åbenbart vil den nuværende præsident i USA til livs ved at sende ham i guillotinen, altså halshugge ham.

Jeg kommer til at tænke på Christy og Spencer, der oplevede syv skud mod den bygning, hvor de udfører videnskabeligt arbejde.

Situationen eskalerer med denne klima-bevægelse.
Tilknyttet billede:

01-05-2017 12:45
John Niclasen
★★★★★
(2603)
På det næste billede ses bl.a. de to kapitalister, Richard Branson og Al Gore, som også har været ude at marchere.
Tilknyttet billede:

01-05-2017 12:47
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Det ser ud til, masserne efterladte en masse skrald, efter de havde marcheret for at "redde planeten".

Flere billeder her:
Craziest protest signs from the People's #climatemarch
Tilknyttet billede:

RE: Langt fra Borgen på Samsø03-05-2017 15:42
John Niclasen
★★★★★
(2603)
I sidste uge havde Danmarks statsstøttede propaganda-apparat, DR, klimaet i fokus, og det kom der en del udsendelser ud af, hvor DR førsøger at fastholde det uvidenskabelige nonsens, at der er katastrofal menneskeskabt global opvarmning, og at vi er nødt til at tvinge en grøn omstilling igennem for at redde planeten.

En af udsendelserne:

Langt fra Borgen: Hvad gør vi ved klimaforandringerne?

Her havde DR's Ask Rostrup inviteret en nuværende og en tidligere klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V) og Martin Lidegaard (RV), til Samsø for at snakke udledning af CO2 fra landbruget og transportsektoren.

Rostrup spurgte de to politikere om, hvor mange el-biler de ville tro, der var blevet solgt i Danmark i de tre første måneder af 2017.

Martin Lidegaard gættede på 38, Lars Christian Lilleholt sagde under 50. Til deres forbløffelse (ikke mindst for Martin Lidegaard) fortalte Rostrup, at tallet er 58. Rostrup siger videre, at der i gennemsnit bliver solgt 18.500 biler om måneden.

Iflg. en opgørelse er tallet præcist 59.921 personbiler i de første tre måneder af 2017. Dertil kommer 8.854 varebiler.

Kilde: De Danske Bilimportører

Dermed udgør salget af elbiler mindre end 1 promille, altså mindre en én elbil for hver tusind nyregistreret bil i Danmark. Tallet har desuden været stærkt faldende det seneste år.

Den grønne omstilling fungerer altså ikke, når det kommer til biler. Måske fordi danskerne godt er klar over, at katastrofal menneskeskabt global opvarmning er noget nonsens, eller også har man bare ikke råd, fordi landet bliver kørt økonomisk i sænk af forfejlet politik på området i nu et par årtier.
Tilknyttet billede:

04-05-2017 18:25
Jesper-Midtfyn
★☆☆☆☆
(54)
Den grønne omstilling fungerer altså ikke, når det kommer til biler. Måske fordi danskerne godt er klar over, at katastrofal menneskeskabt global opvarmning er noget nonsens, eller også har man bare ikke råd, fordi landet bliver kørt økonomisk i sænk af forfejlet politik på området i nu et par årtier.


I Norge er salget af elbiler stort, og der har man prioriteret flere gunstige incitamenter, der gør, at nordmændene investerer i elbiler. Tror i højere grad det handler om at skabe gunstige incitamenter i en forbrugsstruktur og større indsigt i mulighederne i forhold til elbiler. Mange danskere er miljøbevidste, og det virker lidt søgt med din kobling til forbrugernes klima- og miljøsyn.

http://ekstrabladet.dk/biler/salget-af-elbiler-eksploderet-slaar-bunden-ud-af-braendstof-behov/6575892
04-05-2017 19:00
Jesper-Midtfyn
★☆☆☆☆
(54)
Som jeg efterflg. påpegede i dette indlæg, så var den 'høje' temperatur målt i Svalbard en kortvarende begivenhed, da der var koldt lige før og efter den uge, hvor en varmefront passerede. Det har ikke noget med manglende havis at gøre, som Theilgaard forsøgte at bilde danskerne ind i DR Vores Vejr 7-Feb-2017.


Der er to faktorer i forhold til det her, som en artikel fra Berlingske understreger. Dels de usædvanlige varme luftmasser, som lavtryk har ført mod Svalbard men også udbredelsen af havis, som var på et lavpunkt i december 2016.

https://www.b.dk/nationalt/klimaforskere-gnider-sig-i-oejnene-nordpolen-ramt-af-rekordvarme

Citeret fra artiklen:

Men der findes også mere tekniske forklaringer på rekordvarmen. Den ene er, at usædvanligt lune luftmasser næsten vedvarende er blæst ind fra syd forbi Svalbard og helt op mod den geografiske nordpol. Den anden er, at udbredelsen af den arktiske havis i disse uger er tæt på det laveste niveau, der nogensinde er observeret på denne tid af året.
Det virker som en dobbelt knock-out mod kulden. Som Martin Stendel forklarer:

»Det er en selvforstærkende mekanisme. Det kan ikke blive koldt, så længe der ikke er tilstrækkeligt store mængder havis, og hvis der ikke er koldt nok, kan vi heller ikke få havis.«

Så ud fra mit synspunkt er det en del af forklaringerne i forhold til nogle af de faktorer, der spiller ind i området i vinterhalvåret, hvor havisen var på et usædvanligt lavpunkt i december 2016, så det er en udtalelse baseret på udviklingen i området.

04-05-2017 19:12
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1300)
@ Jesper-Midtfyn

Det er let nok, at få folk til at køre i el-biler. Man kan bare friholde dem for afgifter. De små 40 mia. kr. som bil-beskatningen hvert år giver i indtægter til statskassen, kan vi sagtens undvære. Vi kan starte med at skære ned på kontanthjælpen, sygedagpengene, førtidspensionen og folkepensionen. Herefter kan vi skære ned på.......
04-05-2017 19:58
Jesper-Midtfyn
★☆☆☆☆
(54)
Jeg ved ikke, hvor du vil hen med den kalkyle.

Man kan fastsætte en miljøvenlig udgave af provenuet for afgifter og moms, hvor man tilrettelægger det således, at staten stadigvæk får de samme indtægter ved en miljøvenlig omlægning.

Indrømmet de 58 elbiler og dem, der kommer til, bliver ikke så markante i det regnskab, og jeg ærgrer mig egentlig over, at elbiler ikke er slået igennem.

Men flere kommuner bruger trods alt elbiler og ved ikke, hvad erfaringerne er.
04-05-2017 20:40
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1300)
En provenumæssig neutral omlægning af afgifterne på bilbeskatningen er ikke mulig. Havde dette været muligt, var dette blevet gjort forlængst.

Bilbeskatningen er som bekendt for mange årtier siden blevet skruet sammen ud fra hensynet om størst mulig provenu.
04-05-2017 21:38
Jesper-Midtfyn
★☆☆☆☆
(54)
Der skulle være indgået en aftale af flere partier for en mere lempelig indfasning af afgifter for elbiler indtil udløbet af 2018, eller til der er registreret 5000 nye elbiler opgjort fra 1. januar 2016 for at gøre det mere gunstigt at investere i elbiler. Som sagt man lemper for op til 5000 nye elbiler og måske kan det revitalisere markedet.

I øvrigt kan man ud over en ren værdimæssig bilbeskatning også se nærmere på parametre som vægt, sikkerhed og CO2-udslip inden for administrativt ansvarlige rammer på området.
04-05-2017 21:42
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1300)
Det koster bare kassen. Ellers var det blevet indført for længst.
05-05-2017 09:25
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Jesper-Midtfyn skriver:
...
udbredelsen af havis, som var på et lavpunkt i december 2016
...
Citeret fra artiklen:
...
udbredelsen af den arktiske havis i disse uger er tæt på det laveste niveau, der nogensinde er observeret på denne tid af året.
Det virker som en dobbelt knock-out mod kulden. Som Martin Stendel forklarer:

»Det er en selvforstærkende mekanisme. Det kan ikke blive koldt, så længe der ikke er tilstrækkeligt store mængder havis, og hvis der ikke er koldt nok, kan vi heller ikke få havis.«

De lave breddegrader nær Ækvator modtager mere energi fra Solen end de høje breddegrader nær polerne. De lave breddegrader udstråler mindre energi, end de modtager fra Solen. Det bevirker en transport af energi fra Ækvator mod polerne. Dette driver cirkulationerne i atmosfæren og oceanerne.

Når det er vinter på den nordlige halvkugle, så henligger det Arktiske Ocean i mørke. Havis lægger låg på havet, så varme i havet ikke så let slipper væk fra Jorden og ud i Universet. Hvis der er mindre havis, når det er vinter på den Nordlige Halvkugle, så slipper der varme væk, som ellers ikke ville være sluppet væk.

Vedhæftede grafer er fra en lærebog i Paleo-klimatologi. De viser til venstre, hvordan indkommende og udgående stråling er afhængig af breddegrad. Til højre ses netto-effekten.

Det er med andre ord noget vrøvl, du henviser til. Jeg har tidligere rettet skarp kritik mod Martin Stendel fra DMI her og her.

Lad være med at tro på det uvidenskabelige vrøvl, der kommer fra den kant.
Tilknyttet billede:

05-05-2017 13:51
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Jesper-Midtfyn skrev:
Så ud fra mit synspunkt er det en del af forklaringerne i forhold til nogle af de faktorer, der spiller ind i området i vinterhalvåret, hvor havisen var på et usædvanligt lavpunkt i december 2016, så det er en udtalelse baseret på udviklingen i området.

Jeg har foretaget beregning af, hvad Solens deklination var for de to datoer på kortet, der henvises til, altså 1-Dec-2016 og 1-Jan-2017.

D. 1-Dec-2016 stod Solen knap 22 grader syd for Ækvator. Dermed lå området i Arktis nord for ca. 68 grader nordlig bredde konstant uden for Solens rækkevidde, altså i permanent mørke eller tusmørke.
D. 1-Jan-2017 stod Solen godt 23 grader syd for Ækvator. Dermed lå området i Arktis nord for ca. 67 grader nordlig bredde konstant uden for Solens rækkevidde, altså i permanent mørke eller tusmørke.

På vedhæftede billede har jeg mørklagt området i Arktis nord for hhv. 68 og 67 grader nordlig bredde i forhåbning om, at mit argument er mere tydeligt.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 05-05-2017 13:59
06-05-2017 23:11
John Niclasen
★★★★★
(2603)
D. 1. maj henviste jeg i dette indlæg til DMI's Daglige middeltemperaturer i Arktis 1958 - 2017, som netop havde krydset normalen, så det iflg. DMI nu er koldere i Arktis end gennemsnittet for 1958-2002. Grafen hos DMI, jeg henviste til, var dannet 30. april 2017.

Dagen efter mit indlæg, altså d. 2. maj 2017, er datoen for den seneste version af denne graf hos DMI, som ikke er opdateret siden. Denne graf opdateres normalt dagligt, men nu er der altså gået fire dage uden opdatering. Måske DMI har en ændring af denne graf under 'udvikling', hvem ved...
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 06-05-2017 23:58
07-05-2017 09:44
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1300)
Antyder du, at DMI manipulerer med sandheden?
08-05-2017 21:27
Jesper-Midtfyn
★☆☆☆☆
(54)
Når det er vinter på den nordlige halvkugle, så henligger det Arktiske Ocean i mørke. Havis lægger låg på havet, så varme i havet ikke så let slipper væk fra Jorden og ud i Universet. Hvis der er mindre havis, når det er vinter på den Nordlige Halvkugle, så slipper der varme væk, som ellers ikke ville være sluppet væk.


Slipper væk?

Der er en varmetilførsel fra havet til atmosfæren, der har betydning for lufttemperaturerne.

Når havisen er borte i en del af vinteren, er der en større varmetilførsel fra havet til atmosfæren, end hvis der var meget havis, og vi får højere lufttemperaturer.

Tidligere var Svalbard i højere grad indkapslet af havisen i længere tid i vinterhalvåret, end det har været situationen i den forgangne vinter.
08-05-2017 21:51
Morten Riber
★★★★☆
(1959)
Når havisen er borte i en del af vinteren, er der en større varmetilførsel fra havet til atmosfæren, end hvis der var meget havis, og vi får højere lufttemperaturer.


Det er simpelthen bare noget rent sludder. Lufttemperaturerne daler med lynets hast hvis ikke solen skinner, med mindre det er stærkt overskyet. Hvis jorden er varm, ja så holdes luften også varm, men afkølingen går meget stærk. Er vi ude over hav, går det meget langsommere fordi den store mængde vand afkøles langsommere end landjorden, men varmen slipper stadig lydhurtigt væk med mindre luftfugtigheden er høj, hvad den typisk er over hav.
09-05-2017 09:50
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Jesper-Midtfyn skrev:
Når det er vinter på den nordlige halvkugle, så henligger det Arktiske Ocean i mørke. Havis lægger låg på havet, så varme i havet ikke så let slipper væk fra Jorden og ud i Universet. Hvis der er mindre havis, når det er vinter på den Nordlige Halvkugle, så slipper der varme væk, som ellers ikke ville være sluppet væk.

Slipper væk?

Ja, der stråler energi fra Jorden ud til verdensrummet. Det er sådan den overskydende energi slipper væk fra de polare områder.

Hav er mørkere end is. Dvs. hav er en bedre absorber end is, og hav er dermed også en bedre emitter end is. Når der ikke er is, slipper der mere energi væk fra Jorden, end når det Arktiske Hav er dækket af is.

Der er en varmetilførsel fra havet til atmosfæren, der har betydning for lufttemperaturerne.

Når havisen er borte i en del af vinteren, er der en større varmetilførsel fra havet til atmosfæren, end hvis der var meget havis, og vi får højere lufttemperaturer.

Sandsynligvis, og da der også stråler energi fra atmosfæren ud til verdensrummet, tæller det også i samme retning, som jeg argumenterer for.

Jorden mister mere energi, når Arktis har mindre is om vinteren, end hvis Arktis havde mere is om vinteren. Det er noget sludder, når Martin Stendel snakker om en "selvforstærkende mekanisme".

Der sker præcist det modsatte. Hvis du har hørt om "den harmoniske oscillator" (typisk i relation til Hookes lov), så findes den overalt i naturen, og den modvirker selvforstærkende effekter.
Redigeret d. 09-05-2017 09:51
10-05-2017 08:34
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Så kom der en opdaterig af DMI's graf for Daglige middeltemperaturer i Arktis 1958 - 2017, som har været frosset siden 2. maj og påpeget tidligere.
Tilknyttet billede:

RE: FN angreb09-06-2017 13:18
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Direktøren for UN Sustainable Development Solutions Network (SDSN), Jeffrey D. Sachs, går i et angreb på USA's præsident også efter dennes familie:

Trump's Climate-Change Sociopathy

Jeffrey D. Sachs skriver:
Instead, Trump's sociopathic behavior, and the corruption and viciousness of those surrounding him, has produced utter disdain for a world nearing the brink of human-made catastrophe. The next human-caused climate disasters should be named Typhoon Donald, Superstorm Ivanka, and Megaflood Jared.

Nogle vil nok mene, at der allerede er en Typhoon Donald løs.

UN Sustainable Development Solutions Network (SDSN) blev dannet af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, i 2012.

Vision and Organization

Den vestlige verden har været under angreb fra FN i årtier.
Tilknyttet billede:

RE: Uændret havniveau Frederikshavn08-07-2017 23:24
John Niclasen
★★★★★
(2603)
I Frederikshavn i Nordjylland har man målt havniveauet i det mindste siden 1894.

I vedhæftede graf har jeg plottet de beregnede månedlige gennemsnit af vandstanden ved Frederikshavn (på baggrund af direkte målinger) samt et løbende 5-års gennemsnit.

Som man kan se, er der ikke rigtig nogen trend i vandstanden på dette sted. Der er nogle variationer, men overordnet er der ikke rigtig sket noget i mere end 100 år.

Derfor kan Frederikshavn være et godt sted at vurdere evt. markante ændringer i havniveauet.

Data: Frederikshavn @ PSMSL
Tilknyttet billede:

09-07-2017 00:02
Kosmos
★★★★★
(4237)
Derfor kan Frederikshavn være et godt sted at vurdere evt. markante ændringer i havniveauet

- jeg ved ikke præcis, hvorledes målingen foregår, men landhævningen ved Frederikshavn ser ud til at andrage ca. 15 cm pr. 100 år.
RE: Svalbard 15-Jul-201715-07-2017 11:43
John Niclasen
★★★★★
(2603)
Som gengivet i dette indlæg udtalte DR's vejrprofet, Jesper Theilgaard, på nationalt TV i februar, at isen er væk omkring Svalbard.

Mikael Jarnvig
Jesper, hvordan kan det være, at det kan blive så varmt helt deroppe på Svalbard?
Jesper Theilgaard
Ja, det lyder rigtig voldsomt. Men sandheden er jo, at det er fordi isen er væk.

Nu er vi midt i juli, og havisen er stadig ikke væk omkring Svalbard, som kan ses af vedhæftede grafik.

Kilde: MASIE @ NSIDC

Ansatte hos DR og DMI har løjet for danskerne omkring klima i årtier. Det er fake news, når det er værst, for det har bundet en masse politikere og journalister løgne på ærmet, som de gentager og reagerer på.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 15-07-2017 11:48
15-07-2017 12:30
John Niclasen
★★★★★
(2603)
På vedhæftede billede fra satellit har forskerne kunstigt farvet isen for nemmere at kunne skelne den fra skyer. Svalbard er midt i billedet, nord er mod øverste højre hjørne, og Golfstrømmen kommer ind fra venstre.

Det er så koldt i Arktis, at de varmere havstrømme ikke kan holde havisen væk fra Svalbard, selv her midt om sommeren.

Kilde: Canadian Ice Service

Billedet viser data for 4. - 10. juli 2017.
Tilknyttet billede:

15-07-2017 12:58
Kjeld Jul
★★★★★
(2353)
Bank I- moon besøgte Svalbard i 2009 og 2015 igen sammen med bl. andre Norges udenrigsminister Brende.
Brende sagde til Moon: nu skal du se,hvormeget negativt klimaforandringerne har forandret siden 2009-isbræerne er allerede blevet betydelig mindre.
Hvordan ser det ud nu mht. Isbræerne?
Side 12 af 12<<<101112





Deltag aktivt i debatten Klima Kampen:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Danmark står alene i CO2-kampen228-11-2011 16:22
"Kampen om klimaet" på TV 2 News1707-01-2010 23:54
Artikler
Milepæle i kampen mod klimatruslen
Er Danmark et foregangsland i kampen mod klimatruslen?
NyhederDato
It-forbruget sinker kampen mod global opvarmning18-05-2009 10:52
Kina satser på elbiler i kampen mod CO204-05-2009 10:39
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Sverige forbyde alle benzin- og dieselbiler fra 2030 som foreslået af klimaministeren?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik