Husk mig
▼ Indhold

Klimabarometeret 2018


Klimabarometeret 201829-06-2018 20:57
klimanden
☆☆☆☆☆
(15)
Danskernes bekymring for klimaforandringerne, opbakning til en mere ambitiøs klimapolitik og vilje til at ændre livsstil af hensyn til klimaet er stadig stigende, viser Klimabarometeret 2018.

88 pct. af danskerne betragter i dag de globale klimaforandringer som et alvorligt problem, og andelen, der er bekymrede for, at klimaforandringerne vil være til skade for dem selv i deres levetid er steget fra 41 pct. i 2016 til 48 pct. i 2018. Samtidig bliver det folkelige ønske om en ambitiøs grøn omstilling stadig stærkere. Det ses eksempelvis af, at andelen, der erklærer sig enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, er steget fra 70 pct. i 2016 til 75 pct. i 2018.

CONCITOs Klimabarometer har siden 2010 målt og analyseret udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen. 2018-målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark blandt 1076 repræsentativt udvalgte danskere.

Tilknyttet billede:


Redigeret d. 29-06-2018 20:57
29-06-2018 20:59
klimanden
☆☆☆☆☆
(15)
Og mere:
Klimapolitik er danskernes foretrukne valgtema


Klimapolitik topper listen i Klimabarometerets måling af vigtige temaer i valgdebatten forud for det kommende folketingsvalg. 48% svarer, at klimapolitik er et af de vigtigste temaer at få prioriteret i valgdebatten forud for det kommende folketingsvalg. Derefter følger sundhedspolitik som prioritet for 44%, udlændingepolitik som prioritet for 39%, natur- og miljøpolitik som prioritet for 38% og uddannelsespolitik som prioritet for 33%.
29-06-2018 23:37
Kosmos
★★★★★
(4697)
48% svarer, at klimapolitik er et af de vigtigste temaer at få prioriteret i valgdebatten forud for det kommende folketingsvalg

- dén slags 'målinger' siger ikke en dyt, medmindre man ved mere om spørgsmålene: Fx. ville det være nyttigt at vide, hvor mange temaer respondenterne kunne udpege som værende 'vigtige'!?


Concito er en interesseorganisation, som vil søge at stille spørgmålene på en måde, der medfører det ønskede resultat.
Redigeret d. 29-06-2018 23:40
30-06-2018 01:49
pifpafpuf
★★★☆☆
(452)
dén slags 'målinger' siger ikke en dyt,

Synes nu grafen er spændende alligevel.
Dels ser man den klare forskel i virkelighedsopfattelsen mellem rød og blå bloks vælgere - og dermed også mellem kvinder og mænd.
Dels så ser man også at man fortsat kan bilde unge menneker hvad som helst ind. De har ingen personlig erfaring med udvikling i vejr og klima over tid. Og må tro på hvad massemedierne fortæller dem.

Det der overrasker mig mest dog - er så højt DF's vælgere scorer klimapolitik. Den er svær at forklare synes jeg.
02-07-2018 12:02
pifpafpuf
★★★☆☆
(452)
...og jo mere jeg tænker over det - des mere er jeg overbevist om at undersøgelsen ikke er statistisk repræsentativ.
HVis man fastholder et stigma om at EL og Alt vælgere er unge kvinder fra København - og DF vælgere er midaldrende mænd fra provinsen. Så burde DF bekymringen for klima ikke være så høj som undersøgelsen viser.
Mit bud er at man til indsamlingen af undersøgelsen alene har gjort den repræsentativ i forhold til andelen af vælgere for de enkelte partier. Men ikke har demografisk repræsentative vælgergrupper inden for partierne.
Altså at man f.eks. har fået langt flere unge kvindelige DF vælgere til at svare på undersøgelsen - end der er i vælgerkorpset generelt.
Men det er bare en teori.
02-07-2018 19:27
Jesper-Midtfyn
★☆☆☆☆
(115)
Dels så ser man også at man fortsat kan bilde unge menneker hvad som helst ind. De har ingen personlig erfaring med udvikling i vejr og klima over tid. Og må tro på hvad massemedierne fortæller dem.


Nu har jeg selv undervist på videregående uddannelser, og vi lærer dem en del om kildekritik eksempelvis at kunne sortere kvalitativt i den store mængde information, der er på et givent vidensområde.

Så jeg tror bestemt, at en del unge kan forholde sig til undersøgelser og lignende på et kvalitativt og mere nuanceret niveau.

Ved ikke om de unge er mest aktive i klimadebatten på Facebook og lignende og udtrykker deres holdninger der. For det er vist ikke de helt unge der er mest aktive herinde. (Har selv brugt meget tid på Facebook, men jeg overvejer, om det fortsat er en god idé at bruge så meget tid derinde).

Man kan kalde det en fordel at have oplevet de skift, der har været i vejret over de seneste 30 år som en del af ens egne narrativer. Men det essentielle for mig er, at man er i stand til at sortere i information, kvalitetsvurdere artikler og skabe overblik inden for et område som klima med en stor vidensmængde.
03-07-2018 10:09
pifpafpuf
★★★☆☆
(452)
Så jeg tror bestemt, at en del unge kan forholde sig til undersøgelser og lignende på et kvalitativt og mere nuanceret niveau.


Jeg er faktisk ikke uenig - de unge er superdygtige. Men problemet her er altså konsensus tilgangen til klimastoffet. Jeg tvivler på at de unge bliver præsenteret for andet end de absolutte sandheder - mainstream informationen. Alt andet bliver latterliggjort/demoniseret.

En måske sprængfarlig sammenligning. Men alligevel - Israel konflikterne. Fra min egen tid i folkeskole og gymnasie til idag hvor mine børn er igennem samme 'skoler' - ved jeg at Israel er blevet behandlet på uddannelsesinstitutionerne med samme vinkel - og med samme negative ihærdighed - og med et forsøg på en konsensusfremstilling af konfliktenes rod - i over 40 år.

I mine øjne ensidig propaganda - i andres øjne alene kritisk stillingtagen til regionens eneste velfungerende demokrati.


En - igen i mine øjne - bias , der stammer fra den overvældende bias i undervisernes egne politiske holdninger. En bias-virkelighed alle anerkender - men som mange også negligerer betydningen af.

Nu til pointen.

Jeg er sikker på at hvis man gennemførte en tilsvarende undersøgelse af befolkningens forhold til Israel - som man ser i forhold til klima. Så er jeg sikker på at man ville se prik præcis den samme demografiske fordeling.

Altså specielt unge , kvinder og venstreorienterede ville være særdeles kritiske i forhold til Israel. Men med alderen ville et mere nuanceret billede også træde frem i statistikken.

Forskellen på Israel og Klima altså at den ensidige fremstilling har pågået i 40 år på Israel på institutionerne - vel kun 10-15 år med Klima.

Også i forhold til Israel ville det springe i øjnene hvis DF'ere var de mest kritiske i blå blok overfor Israel? - man ville undre sig.

Fok bliver nu engang klogere/nuancerede med alderen - vores nuværende ungdom bliver super seje.

Men igen - jeg kender ikke til tilsvarende undersøgelser på Israelkonflikterne - så det er bare et gæt.
04-07-2018 19:28
Kosmos
★★★★★
(4697)
En - igen i mine øjne - bias , der stammer fra den overvældende bias i undervisernes egne politiske holdninger. En bias-virkelighed alle anerkender - men som mange også negligerer betydningen af

- lidt i samme boldgade har jeg dagen igennem undret mig over, at DR (tilsyneladende?) negligerer den kendsgerning, at d.d. er (242-) årsdagen for USAs uafhængighed!?

Nå, vi får se, om der måske i aften bringes reportage fra Rebild(?).
04-07-2018 21:59
pifpafpuf
★★★☆☆
(452)
Nå, vi får se, om der måske i aften bringes reportage fra Rebild(?).

Nej, det kom der ikke...
04-07-2018 23:11
Kosmos
★★★★★
(4697)
Nej, det kom der ikke...

- næh, jeg har også måttet opgive håbet!
05-07-2018 09:18
Kosmos
★★★★★
(4697)
Nej, det kom der ikke...

- såvidt jeg kan se, var TV2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, dansk hovedtaler, mens Sophie Løhde repræsenterede den danske regering.
Ikke des mindre havde åbenbart også TV2 besluttet sig til at ignorere begivenheden!(?)
23-07-2018 17:30
Kosmos
★★★★★
(4697)
Danskernes bekymring for klimaforandringerne, opbakning til en mere ambitiøs klimapolitik og vilje til at ændre livsstil af hensyn til klimaet er stadig stigende, viser Klimabarometeret 2018

- og diametralt modsat forholder det sig åbenbart over there:

Americans came up with 36 answers to a Gallup poll asking the biggest problem currently facing the country, and no one answered "climate change," with only two percent even mentioning the environment at all, Gallup revealed last week...

- ganske interessant modstykke til Concito!




Deltag aktivt i debatten Klimabarometeret 2018:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens førende økonomier er længst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik