Husk mig
▼ Indhold

Klimaforandringers hastighed..?


Klimaforandringers hastighed..?28-04-2018 08:55
Jakob
★★★★★
(9216)
­



Er det ikke normalt en periode på minimum 30 år, man skal inddrage og studere grundigt med forbehold, for overhovedet at kunne tale om globale klimaforandringer..?

Eller er det mere eller mindre..?


Jeg ser godt, at der klimahistorisk ikke er nogetsomhelst normalt omkring menneskehedens industri, der udleder CO2 som aldrig før i jordklodens historie.
Så det må være et tilfælde, hvor det sagtens kan gå meget hurtigere end "normalt", og hvor forbehold må være mindre påkrævede.


Men hvornår er det så påkrævet at tage forbehold, og hvordan justerer man..?

F.eks. ved Atomsprængninger, vulkanudbrud, kometnedfald, anden geoengineering end CO2 og hvad mere..?


Jeg håber på veldokumenterede svar.


­
­
Redigeret d. 28-04-2018 08:57
28-04-2018 12:18
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
Jakob skrev:
­Er det ikke normalt en periode på minimum 30 år, man skal inddrage og studere grundigt med forbehold, for overhovedet at kunne tale om globale klimaforandringer..?

En istid kan komme på 4 år og sutte på et enkel år. Så ja Klimaet kan godt skifte hurtigt. Verdens havene kredsløb er i denne mellemistid periode på 800 år. Så der en betydeligt træghed i systemet. Fordi klimaet var kold i 1600 tallet, så er jorden stadigt under opvarmning, og denne opvarmning slutter tidligt år 2500.


Jeg ser godt, at der klimahistorisk ikke er nogetsomhelst normalt omkring menneskehedens industri, der udleder CO2 som aldrig før i jordklodens historie.
Så det må være et tilfælde, hvor det sagtens kan gå meget hurtigere end "normalt", og hvor forbehold må være mindre påkrævede.

Der har været vilde begivenheder i jordens historie, har udledt ufattelige mængder CO2. Uden at jorden er gået under.


Men hvornår er det så påkrævet at tage forbehold, og hvordan justerer man..?

F.eks. ved Atomsprængninger, vulkanudbrud, kometnedfald, anden geoengineering end CO2 og hvad mere..?


Hvad er det du vil justere?
­
Geoengineering er en meget stor opgave, større en by på Mars. Hvad vil du opnå ved det?
28-04-2018 16:58
Jakob
★★★★★
(9216)
­



@kulden-varmen


Hvis der f.eks. eksploderer et par supervulkaner, så vil det kaste støv op i luftrummet, og det vil skygge så meget for solen, at det skaber så meget kulde så længe, at det måske ruller kloden ned over nogle tippingpoints, og det kan være rimeligt at tale om klimaforandringer og måske ligefrem en pludseligt opstået istid.
Det vil være en unormal situation, men til gengæld er årsag og virkning til at tage og føle på.

Er der tale om mindre vulkanudbrud, så vil de også afkøle kloden, men det vil nok være så lidt, at det ikke er rimeligt at tale om regulære klimaforandringer. Dertil er virkningens varighed ( under 30år? ) og omfanget ganske enkelt for lille.
Og hvis man på den samme temperaturkurve forsøger at holde øje med de mere normale og regulære klimaforandringer, så må det være rimeligt at kompensere kurven op eller i hvert fald være opmærksom på at tage forbehold overfor det temperaturfald, som de små vulkaner har forårsaget.
Eller hvad..?




­
28-04-2018 19:58
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Der er rigtigt, af store vulkanudbrud kan sænke den globale gennemsnitstemperatur. Der sker hvis store mængder vulkansk aske og støv kommer op i stratosfæren.

Eksempelvis gik den indonesiske vulkan Tambora i udbrud den 10. april 1815. Det var det største vulkanudbrud, som der har været i historisk tid. Udbruddet var så voldsomt, at den globale temperaturen blev sænket markant, og året 1816 kaldes således for året uden sommer. I følge beretningerne fra dengang faldt der sne i august måned år 1816 i London. Som følge heraf slog høsten fejl i både Nordeuropa og Nordamerika med stor hungersnød til følge. I følge det oplyste steg kornprisen til det tidobbelte i 1817.

Man kan læse om dette udbrud her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Tambora

I år 536 var der tilsvarende et stort vulkanudbrud, som sænkede den globale temperatur drastisk. I Norge og Sverige oplevede de herefter en såkaldt fimbulvinter, som angiveligt varede i 3 år. I følge det oplyste kostede dette temperaturfald livet for ca. halvdelen af befolkningen i både Norge og Sverige. Angiveligt så ramte temperaturfaldet i år 536 Nordeuropa lige så hårdt som den sorte død (dvs. pesten i midten af 1300-tallet).

Man kan læse om denne fimbulvinter her:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fimbulvinteren-er-ikke-en-myte

Dette viser lidt om hvor følsomme vi er overfor kraftige temperaturfald.
29-04-2018 00:07
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
Jakob skrev:
­@kulden-varmen

Hvis der f.eks. eksploderer et par supervulkaner, så vil det kaste støv op i luftrummet, og det vil skygge så meget for solen, at det skaber så meget kulde så længe, at det måske ruller kloden ned over nogle tippingpoints, og det kan være rimeligt at tale om klimaforandringer og måske ligefrem en pludseligt opstået istid.

Asken falder hurtigt ned igen. Det som bliver hængende er svovldampe og i løbet af tre år så så bliver svovlet omdannet til svovlsyre som er så tungt at det falder ned som sur regn. Hvis der sker en lang serie af høje vulkanudbrud med under tre års mellemrum, så vil svovldampene blive hængende i længere tid, fordi den øvre atmosfære bliver tømt for vand.
Svovlsyren skygger for sollyset og afkøler jorden, imens den langsomt falder ned.

Tippingpoints er et punkt hvor et stof er på grænsen til at være fast, væske og luft. Et sådan punkt findes ikke i klimaet. (såkaldt Klimaævl)

Jordens normale klimatilstand i de sidste 4 millioner år har været istid. Men det er måske slut nu. De sidste fire istider har været af aftagende størrelse. Og den forrige mellemistid var den varmeste mellemistid. Og den sidste istid var præget af korte varme perioder, noget som ikke kendes fra de tidligere istider.
Disse ændringer skyldes at Ishavet er ved at vokse sammen med Nordatlanten. Svalbard og den kontinent plade som ligger omkring øerne lå oprindeligt nord for Grønland og gradvist har de flyttet sig, og nu er der en 4km bred åbning, hvor kold saltvand fra Ishavet løber mod syd ud på bunden af Nordatlanten og videre i et kredsløb til det sydlige stillehav.
Under en istid er sneen sur af svovlsyre og det var den igen i 1600 tallet. Hvor klimaet var lidt koldere end i dag, men ikke så koldt som under en rigtigt istid. I 1600 tallet fangende man hvaler ved Svalbard, i små sejlskibe. Så Golfstrømmen stoppede ikke sådan som den gjorde under istiderne. Det skyldes at Golfstrømmen jo drives af det vand som løber ud af hullet ved bunden af Ishavet.




Deltag aktivt i debatten Klimaforandringers hastighed..?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Liste over klimaforandringers mulige drivmidler14515-08-2019 22:22
NyhederDato
Fri hastighed på tyske motorveje trues14-04-2011 07:05
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik