Husk mig
▼ Indhold

Klimaøkologisk køkkenhave



Side 4 af 4<<<234
24-08-2016 02:47
no100
☆☆☆☆☆
(46)
@ JAKOB

Jeg tror altså, at du undervurderer komposten, den kan være super stærk..!

Har du et bud på, hvordan man kan måle kompostens styrke..?


Kompost er et meget varieret materiale, at måle på indholdets gødnings værdier er ikke noget jeg har hørt private gør, men der er masser af målinger som vi kan bruge som standart værdier.

Kompost Organisk Jordforbedringsmiddel fremstillet af: Kildesorteret, organisk dagrenovation: 70 % (friskvægt) Grenaffald fra haver og parker: 30 % (friskvægt) Tilsat: intet
Næringsstoffer i foreliggende kompost kg/ton Kvælstof - total 14,3
Ammonium-kvælstof 1,3
Nitrat-kvælstof 0,0
Fosfor - total 4,6
Kalium - total 8,1
Magnesium – total 0,8
Svovl – total 2,0

Kile.
http://www.biovaekst.dk/fileadmin/user_upload/PDF/2016aug 2017jul_BioV_KOD_kompost_deklaration.pdf

Kompost deklaration Organisk jordforbedringsmiddel fremstillet af: Have- og parkoverskud: 100 % (grene og blade o. lign. fra haver og parker) Tilsat: Intet
Næringsstoffer i foreliggende kompost kg/ton Kvælstof – total 5,2
Ammonium-kvælstof 0,04
Nitrat-kvælstof 0,11
Fosfor-total 1,0
Kalium –total 2,7
Magnesium – total 1,3
Svovl – total 0,7

Kile.
http://www.karanoveren.dk/sites/karanoveren.dk/files/kompost_-_folder_-_vejledning_i_anvendelse_af.pdf


den stærkeste kompost får man ved at bruge køkken affald og den kan komme op på 17 kg Kvælstof/ ton.
Og til sammenlinning kan vi tage NPK kunstgødning 14 -3 -18 indeholder eksempelvis 140 gram ren kvælstof, 30 gram fosfor og 180 gram kalium pr. kg.

Omregnet til kg / ton.

Kvælstof 140kg.
Fosfor 30kg.
Kalium 180kg.
Total gødnings værdig = 350 kg / ton kunstgødning.

Der skal således 20,5 kg kraftig kompost til at erstatte 1 kg kunstgødning og hvis det er ren havekompost skal du bruge 58 kg.

Som det ses af oven stående er der stort set ikke nitrat i gødning, du kan lave din kompost forkert så der opstår nitrat og du kan stoppe al komposten ned i jorden på et meget lille areal og få nitrat.
Ved normal brug af kompost er det kun ¼ der er tilgængeligt som gødning det første år, de følgende år halveres mængden af kompost pr. år ind til det alt sammen er omsat, hvis det straks blev til nitrat når det kom på jorden ville der ikke være noget der hed humus.
Din ide med at nedpløje græsset er ikke fuldend, du bliver nød til at dægge til med sort plast lige efter og så vende 2 måneder ca. så skal du have heldags regn eller vande grundigt, så er den hjemme.
Har du overhovedet så meget materiale til kompost at du kan lave en bunke der er stor nok til at du vil få nitrat?

no100.
24-08-2016 13:12
Jakob
★★★★★
(5483)
­­




@no100


Tak for dit svar.

Jeg forstår godt, at der er sandsynlighed for langt mindre nitrat nedsivning fra kompost end fra kunstgødning og gylle.
Men efterhånden, som du graver dig ned i suppedasen, så ser du nok også, at man umuligt helt kan frikende komposten i praksis. For meget afhænger af håndteringen (ikke så meget mængden) til at kunne gøre dette.

Jeg er nået dertil, at jeg ikke rigtig tror på teoretiske garantier, når de bliver for avancerede, og jeg tilmed gennem årtier har hørt på så ufatteligt mange seriøse påstande, som ikke holdt vand.


En billig og pålidelig nitratmåler søges..!



Når jeg finder den, så vil det sætte nogle forsøgsplaner om et mere kontrolleret dyrkningsmiljø i køkkenhaven i et mere realistisk lys.

Men jeg forventer allerede, at nogle af de mere gødningskrævende afgrøder skal dyrkes i en form for højbed.
Så længe det er i lille skala kan det måske også gøres ganske overkommeligt at kontrollere/begrænse nedbøren i højbede.
Der må jo nok trods alt gælde den enkle naturlov, at hvis jorden ikke får vand, så kan der heller ikke sive noget ned.

Kompostdynger på jorden bør måske også delvist beskyttes imod regn efterår og vinter, og når de fjernes bør man medtage de øverste 10-20 cm jord fra kompostpladsen og erstatte den med mager jord.












Husråd imod Kattelopper søges..!

Lige pt er mit lokale økosystem så plaget af kattelopper, at jeg næsten ikke kan tænke på andet.
Jeg har prøvet loppegift (og ser mulige bivirkninger), og jeg gider ikke mere lusekam.
Jeg putter kattene i bad, men det fjerner heller ikke lopperne uden videre. Lopperne springer/svømmer som regel ikke af, og de er ca. 15 minutter om at drukne, og det er for længe at holde katten i vandet, synes jeg.
Måske hvis jeg putter lidt nysepulver eller citrus i badevandet, at lopperne vil komme til at nyse, så de får vand i lungerne og drukner hurtigere.?

Jeg er desperado og med på næsten den værste kvaksalver inspiration, man videre kan tænke sig.





­
25-08-2016 19:17
Jakob
★★★★★
(5483)
Det er utroligt for mig, at jeg ikke nemt kan bade, skylle og vaske lopper ud af kattepelsen.
Lopperne vil bare ikke slippe..!

Jeg havde den lille lyse hankat i bad igen i dag, og han stod meget artigt i baljen med forpoterne oppe på kanten og spredte bagben, så jeg kunne se hans lyse bug og inderlår, hvor der ikke er meget hår. Der kravlede ca. 10 lopper rundt under hele badet, som om intet var hændt.

Jeg trøster mig dog lidt med, at jeg måske vasker mange larver og æg og skæl væk, og vandet efter det første bad var noget rødbrunt, så det har nok fjernet noget larveføde. Loppens ekskrementer indeholder blod og kan derfor farve badevandet rødligt.


http://www.netdyredoktor.dk/kat/tema/jkl/lopper-hos-hund-og-kat/
Lopperne parrer sig, og æggene bliver lagt i pelsen. Æggene har dog en så glat overflade, at de ret hurtigt drysser ned til jorden/gulvet. Æggene ligger altså i omgivelserne, og ud af ægget klækkes en sulten larve. Larverne lever af skæl og ekskrementer fra de voksne lopper. Larverne spiser endvidere bændelormeæg, som senere kan overføres til hunde og katte.
Larven spinder en kokon, hvor larven omdannes til næste stadie nemlig puppen. Puppen bliver så til den voksne loppe



Jeg har nu forsøgt opvaskemiddel med citrus duft og en temmelig slimet (balsamagtig) shampoo uden imponerende resultat.




­
25-08-2016 22:29
Jakob
★★★★★
(5483)
­



@no100


Du skal ikke tage dig af, at jeg springer lidt i det med mit loppecirkus.
Populationer i det lokale økosystem venter ikke på tilladelse til at blive for store, og det kunne jo være, at nogen havde et tip til inspiration.



Måske kan det næsten gå op i en højere enhed, hvis jeg spørger, hvordan man kan anvende kattegødning forsvarligt i den klimaøkologiske køkkenhave..?






­
27-08-2016 23:26
Jakob
★★★★★
(5483)
­









Nej, undskyld Trolderolle, mens du producerer gødning, vil jeg igen forsøge at udtænke en bedre plan.
Måske jeg skal prøve, hvordan det er at vaske flødeskum, pisket æggehvide og løgfri leversovs ud af pelsen..?
Eller måske kan lopperne gasses til at springe af, men med hvad..?








Nitratmåling

Det er nogle år siden, jeg sidst kiggede på markedet for måleudstyr til nitrat, og det ser ud til, at der er sket nogle fremskridt, som jeg må undersøge nærmere.

20-5000 mg/kg (30% usikkerhed)
Vandanalyseudstyr SOEKS NITRATESTER
https://www.conradelektronik.dk/?websale7=conrad-dk&shopid=conrad-dk&pi=1326695

https://nordjyskkoicenter.dk/vandbehandling/nitrat-testsaet.html

10-500 mg/l
https://www.buch-holm.dk/quantofix-nitrat-10-500-mg-l-1571903


­

­
29-08-2016 21:16
Jakob
★★★★★
(5483)
­



http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514-s80.php#post_53485




Ved du så også, hvad det betyder, hvis man har mange dagpåfugleøjer, men færre nældens takvinge




Man har kigget for tidligt..!


Billede fra sommerfuglebusken i dag:



Nældens takvinge
https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6ldens_takvinge



­
­
17-09-2016 16:53
Jakob
★★★★★
(5483)
­



En Admiral i mit blommetræ:





Den angriber ikke hele frugter, men kun dem, der allerede er skadet, så den er meget velkommen.

Den er i øvrigt også glad for brændenælder og tidsler, så min have må nok være et paradisisk utopia for den.

Det bør være nemt at forestille sig, at danskerne uden penge stadig kan være verdens lykkeligste folk, hvis man kan opleve sådan en overdådig skønhed i sin økologiske have.



https://da.wikipedia.org/wiki/Admiral_(sommerfugl)




­
18-09-2016 15:35
Jakob
★★★★★
(5483)
­




Kattegrus af almindelig molertype vasket og tørret klar til genbrug:






Nej, det var ikke så meget nærigskab, der fik mig til det. Men jeg kunne ikke beslutte mig for, hvor det hører hjemme i en økologisk have, og nu har jeg så vundet lidt tid til at tænke.

Jeg tror måske, at der slet ikke er plads til det, og jeg bør skamme mig, fordi jeg i det hele taget har købt det. Moler er et værdifuldt råstof, og der skal bruges energi til at fremstille det.

Jeg skal selvfølgelig bare finde noget sandet jord og bruge det i stedet for.




Men når jeg nu har det, hvad gør jeg så med det for at få mest mulig gavn af det..?

Måske vil den bedste udnyttelse være til urtepotter, fordi det kan hjælpe med at holde på fugten..?





­
19-09-2016 18:42
Jakob
★★★★★
(5483)
­



Advarsel om pileurt


Som sagt gik jeg for nogle år siden i krig imod en pileurt i et prydbed, og efter en lang hård kamp lykkedes det mig at udrydde den.

Men se så, hvad jeg har fundet i år:





Jeg tror desværre, at det er pileurt, der er kommet igen.


Det er mystisk, fordi det er ca. 80 meter væk fra det sted, hvor jeg oprindeligt bekæmpede den, og der er ikke flyttet jord eller kompost til det nye sted.
Det er i en skovbund, hvor næsten intet kan gro, og det er ca. 20 meter fra en hovedvej.

Jeg kan næsten ikke finde andre forklaringer, end at det enten må være hærværk, forsøg på terror, eller fordi den har spredt sig ved frødannelse.
Er det sidste tilfældet, er det faktisk det værste, selvom det er ganske naturligt.





Prøv at læse denne dokumentation:

https://da.wikipedia.org/wiki/Japan-Pileurt
Planten breder sig (endnu) kun vegetativt, da dens frø ikke er spiredygtige i Danmark, men det frygtes, at den vil tilpasse sig vores klima og udvikle spiredygtige frø. Den vegetative spredningsevne er til gengæld meget stor, da den både kan formere sig vegetativt ved rodskud og via stumper af rod- og bladstængler.











Er der evt, nogen, som er uenige i, at det er pileurt, jeg har fundet..?

Hvad skal jeg gøre ved det..?



Jeg kunne selvfølgelig skrive til Naturstyrelsen, men jeg har erfaret, at styrelser i dag mest er syltekrukker, der arbejder for, at problemer bliver langt større end nødvendigt ( eks. MRSA ).



Der vil sikkert bare gå 10 år med at søge ny viden om pileurt, hvorefter der vil gå 10 mere med at diskutere problemets størrelse, og om det er pengene værd at gøre noget ved. Og før det er overstået, vil der igen være behov for at søge ny viden for at undersøge, om det nu efterhånden er blevet for sent at løse problemet.
Måske, hvis vi er heldige, kan det tidligst om 25 år vende tilbage med et råb til folket om, at de selv må se at få løst problemet.


Det er hyben måske et godt eksempel på:

https://www.bolius.dk/naturstyrelsen-hjaelp-os-med-at-udrydde-denne-plante-35255/
Den vilde hybenrose – eller rynket rose, som den også kaldes – er en velduftende plante, som ser uskyldig ud med sine rynkede blade, de hvide eller violette roser og bærrene, der gør sig godt til både marmelader og desserter.

Men planten vokser hurtigt og danner tætte krat, hvor intet kan gro, og derfor blæser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse til kamp mod den genstridige plante.




Det er ikke sjovt at grave hyben op, men jeg kan godt hilse og sige, at det ikke er bedre med pileurt.
Og hvis de angriber den danske skovbund, hvor de skal fjernes imellem 1000 andre rødder, så bliver det virkelig vanskeligt.

Jeg har opgravet det nye fund hos mig, men området skal nu overvåges i mindst i nogle år, hvor der med stor sikkerhed vil komme flere, fordi det er umuligt at få det hele med første gang.


Men hvordan advarer jeg bedst muligt andre..?

Er dette indlæg tilstrækkeligt..?




­
­
Redigeret d. 19-09-2016 19:17
19-09-2016 19:27
Jakob
★★★★★
(5483)
­­



Ovenstående indlæg må selvfølgelig for min skyld gerne kopieres frit, og her er linket til det:


Advarsel om pileurt:
http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514-s120.php#post_54784




­
23-09-2016 21:46
Jakob
★★★★★
(5483)
­






Jeg kæmper stadig og nærmer mig måske nu et økologisk gennembrud i loppekrigen.

Jeg har fundet en god loppekam, og så kæmmer jeg kattene og dypper kammen i varmt vand, hvor lopperne drukner.

Det er i sig selv ikke et stort gennembrud, men gennem arbejdet har jeg opdaget, at tre af de syv katte har betydeligt færre lopper end de andre.
Den ene er en meget aktiv og hurtig hunkat. Hvis en loppe bider hende, så bider hun straks igen, og i kraft af hendes tempo, vil færre lopper også kunne nå at springe på hende.
Det er alt sammen godt for hende, men jeg kan måske ikke bruge det til særlig meget.
Hun er neutraliseret, så jeg kan ikke engang avle på hendes fortrin.

Men anderledes er det med to hankatte, som næsten heller ikke har lopper.
De er ikke så hurtige og vimse, men de triller sig i løs jord, så deres pelse bliver møg beskidte og støvede, og jeg tror efterhånden, at det er tricket, der fjerner lopper, æg og larver.
Og det trick kan jeg lære de andre, eller jeg kan selv udføre det på dem.

Jeg har prøvet det et par dage på en ung hankat, som har mange lopper, og det ser allerede ud til at virke forbløffende godt. I aften kunne jeg ikke finde en eneste loppe med kammen, og der plejer ellers at være ca. 8-15 stk. pr. dag.

Jeg råber ikke "heureka", men det kan måske vise sig at være en vigtig opdagelse.
Havde jeg ikke brugt så meget tid på at tænke i gift, havde jeg nok opdaget det for længst.


Jeg søger også stadig med lys og lygte efter loppernes naturlige fjender i mit lokale økosystem. Det er mig en gåde, hvis der ikke er andre end mig og kattens tunge, de skal frygte.
Det plejer at være store dyr sidst i fødekæden, der mangler naturlige fjender, og de ligner ikke rigtig lopper.
Men jeg har et par gange set en svale, som var død kort forinden, og jeg blev meget overrasket, da jeg opdagede nogle store insekter forlade pelsen på den døde krop. Disse insekter er næppe et tegn på sygdom, men lever nærmere i en god symbiose med svalerne, og de spiser måske oven i købet svalernes lopper i forskellige stadier..?





­
25-09-2016 18:59
Jakob
★★★★★
(5483)
­­



Jakob skrev:
­
Nitratmåling

Det er nogle år siden, jeg sidst kiggede på markedet for måleudstyr til nitrat, og det ser ud til, at der er sket nogle fremskridt, som jeg må undersøge nærmere.

20-5000 mg/kg (30% usikkerhed)
Vandanalyseudstyr SOEKS NITRATESTER
https://www.conradelektronik.dk/?websale7=conrad-dk&shopid=conrad-dk&pi=1326695

­



Hvis andre skulle overveje det samme, så kan jeg nu melde tilbage om denne "smarte" model, at mit eksemplar viser for lidt.





Hvis der er 100 mg/kg viser den kun 23 mg/kg

Til gengæld har firmaet, som solgte, formentlig givet mine trafikdata videre til et reklamefirma, så jeg nu møder den alle mulige steder.


Jeg vil håbe på bedre held næste gang.





­­
28-09-2016 21:12
Jakob
★★★★★
(5483)
­



Det mest interessante er måske brugsanvisningen med en tabel over normer for nitrat i forskellige fødevarer, så man har en slags guide til at sammensætte sin kost, uden at få for meget nitrat:







Hvor godt den passer, ved jeg ikke.


Dette er nok også værd at lægge mærke til:

http://samvirke.dk/mad/brevkasse/mindre-nitrat-oekogroent.html

Økologiske grøntsager indeholder normalt mindre nitrat, da de dyrkes uden anvendelse af kunstgødning






­
03-10-2016 01:43
no100
☆☆☆☆☆
(46)
Så er det blevet efterår og jorden bliver nu brun igen, sådan er det når det ikke er stedsegrønt man dyrker. Køkkenhaven er næsten tom og brun, træer og buske smider bladene.

i min lille park har jeg besluttet at der er for mange blade der skal rives sammen, så træet i rundkørslen får ikke lov til at smide bladene, jeg devaluere kronen, det er jo nemmere at tage en hel gren med blade på end at samle bladene bag efter.

vil det så ikke skade nit CO2 regnskab, næ træets krone var de sidste par år begyndt at skygge på min solfanger, det kan vi ikke have.

her på matriklen bliver alt der kan genbruges genbrugt, så det ryger i flishuggeren og bliver til grøntgødning / flis til mit nye stykke hæg.
det er 15 år siden jeg sidst beskar kronen og det bliver til 2 rummeter brænde og 4 m3 flis.
Det er nu skønt at være CO2 neutral.


no1oo
04-10-2016 13:14
Jakob
★★★★★
(5483)
­



no100 skrev:
Så er det blevet efterår og jorden bliver nu brun igen, sådan er det når det ikke er stedsegrønt man dyrker.



Naaa, deeet vil jeg nu ikke sige.....





Jeg synes selv, at jordskokkerne ser imponerende ud, men når jeg graver dem op, er jeg ikke så imponeret.
De har desværre det meste over jorden i år.
Og hvordan kan det så være..?

Har du et bud på det..?

Godt du er tilbage, så jeg igen har en skribent at pine og plage med økologiske spørgsmål.


Men ellers, når jorden i køkkenhaven er sort på denne tid, er det så ikke et tegn på, at noget bør kunne gøres bedre..?



­­
05-10-2016 00:28
Jakob
★★★★★
(5483)
­



no100 skrev:

Det er nu skønt at være CO2 neutral.




Ja, det må det være, men det mål mener du vel ikke seriøst, at du har nået endnu..?




­
08-10-2016 12:14
no100
☆☆☆☆☆
(46)
Hej Jakob

Du har ret jeg har ikke brun / sort jord i køkkenhaven, det var et modspil til al den snak om at jorden er blevet grønnere. Det er ikke alt man kan afgøre ved at kikke ned fra en satellit.
Det eneste sted man kan se jorde her, er den stribe hvor fruen lige har lagt hvidløg, resten er dægget af grøntgødning og bladselleri / bladbeder der er blevet for grove til spise brug og så er der valmuer og andre blomster.
Når frosten kommer og det hele fryser ned bliver havens blade hæld ind over, så køkken bedet holdes varmt nok til at regnorme – bænkebider – svampe og andet kryb kan holde gang i omsætningen længst muligt. På den måde bliver der bundet mest mulig CO2 i jorden.

Det der er med CO2 neutral vender jeg tilbage til.

no100
08-10-2016 18:37
Jakob
★★★★★
(5483)
­


no100 skrev:
Når frosten kommer og det hele fryser ned bliver havens blade hæld ind over, så køkken bedet holdes varmt nok til at regnorme – bænkebider – svampe og andet kryb kan holde gang i omsætningen længst muligt. På den måde bliver der bundet mest mulig CO2 i jorden.


Er du sikker på, at det ikke hjælper mere med til at frigøre og udlede f.eks. CO2 og metan..?





­­
09-10-2016 01:51
no100
☆☆☆☆☆
(46)
Hej Jakob

I min verden har man en pligt til ikke at forurene, jeg har valt at mit energi forbrug i dagligdagen er baseret på El. da dette er den reneste energiform i Danmark, det skyldes alle de dejlige vindmøller.
Ved at bruge El. kan jeg med pumper - solfanger og varmepumper øge energiens værdi og derved nedsætte min udledning af forurening

Brændselssammentsætningen af én kWh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2015 af
19 pct. kul og brunkul, 6 pct. naturgas, 58 pct. vind, vand og sol, 13 pct. affald, biomasse og biogas, 0 pct. olie og 4 pct. atomkraft.

Emissioner til luft g/kWh
Drivhusgasser i alt (CO2 -ækvivalenter) 195

Tallene er hentet på.
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx

Ved at bruge deres tal kommer jeg frem til 2340 kg CO2 for mit el/ varme pr. år i huset
for at neutralisere disse 2340 kg/CO2. skal jeg bruge kuldstof, det får jeg fra haven eller skal jeg være ærlig min park.
Jeg fliser ca. 8 m3. om året, 1 m3. hård træs flis vejer ca. 500 kg. Hvis vi tørre det bliver vægten 250 kg. Og hvis vi så tager de stoffer ud der bliver til gas så har vi til rest 125 kg. tørstof = kul, jeg har så omregnet 8 m3. flis til 1000 kg kuld.
Nu bliver 1000 kg. Kul til co2 Ved forbrænding = 3333 kg/co2. så må jeg også have sparet den samme mængde.
Jeg kan også regne ud for det brænde fra min park og for parken som helhed, hvad det opsamles af co2 men jeg gider ikke, jeg ved at jeg er co2 neutral, det vilde være mere interessant at høre om du er co2 neutral og hvorfor du ikke er det. Og om du kun vil være teoretisk som mange her inde eller du arbejder på sagen.

med venlig hilsen
no100.
13-10-2016 08:19
Jakob
★★★★★
(5483)
­



no100 skrev:
I min verden har man en pligt til ikke at forurene


Sådan er det ikke i min, for så ville den gå i stå.
Jeg mener, at det er en samfundsopgave, så pligten må nærmere være at stemme på nogle politikere, som i højere tempo vil omstille Danmark til bæredygtig VE.
Jeg er heller ikke med på et regnestykke, som viser "CO2-neutral drift", hvis der samtidigt indgår et forbrug af fossilt brændsel.
I min verden er "CO2-neutral" mest et fantasibegreb, som næsten altid optræder med manglende forbindelse til virkeligheden.
Ofte benytter man fossilt brændsel til f.eks. fældning, forarbejdning, distribution og genplantning, og man glemmer at tage i betragtning, hvad der ville ske med træet, hvis det ikke skulle brændes. Eller helt galt, når man dyrker afgrøder med kunstgødning og sprøjtning for at få "CO2-neutralt" brændstof.
Så selvom jeg har planer om at producere CO2-fri energi til erstatning for fossilt brændsel, så har det nok alligevel lange udsigter, før driften bliver CO2-neutral.




­
14-10-2016 00:05
no100
☆☆☆☆☆
(46)
Hej Jakob

Dit sidste indlæg, det kan du ikke mene!


Hvis du benægter at kulstof kan gå fra fast form til gas og fra gas til fast stof, er der ikke nogen klimakrise. Slut

Hvis vi ikke kan diskutere det med videnskaben som baggrund er jeg stået af.

No100.
14-10-2016 11:44
Jakob
★★★★★
(5483)
­



no100 skrev:
Hvis du benægter at kulstof kan gå fra fast form til gas og fra gas til fast stof


Det gør jeg ikke.
Men problemet opstår, hvis jeg f.eks. lader et stykke mark falde i skov og udregner, at det gør mit oliefyr og bilen CO2-neutrale, fordi træerne absorberer ligeså meget CO2, som fyr og bil lukker ud.
Sådan et regnestykke er efter min mening ikke seriøst, fordi det bygger på nogle usikre og kortsigtede forudsætninger.
Man skal heller være blind for, at CO2-fri energi er et langt stærkere våben i klimakampen. Har vi nok af det, så behøver vi slet ikke at afbrænde biomasse, som udleder CO2.




­
17-10-2016 01:59
no100
☆☆☆☆☆
(46)
Hej Jakob

Det er da surt at opdage at enkelte personer kan gøre en forskel, så op på hesten igen du kan nå at gøre en forskel, en god start vil være ud af alkoven der er CO2 indholdet for højt.


Ofte benytter man fossilt brændsel til f.eks. fældning, forarbejdning, distribution og genplantning, og man glemmer at tage i betragtning, hvad der ville ske med træet, hvis det ikke skulle brændes.


I min park bliver det ikke brænd og der er taget højde for den energi jeg bruger.

Jeg ville kunde forstå hvis du ikke vilde acceptere at brænde er CO2 neutralt, fordi kuldstof fra træ der bliver brænd bliver til CO2, til gengæld er tørstof fra træ der føres tilbage til jorden og bliver til kulstof bliver igen bundet, derfor er det CO2 neutralt.

I denne tråd er det hvad vi selv kan gøre i vores have

Hvad kan den enkelte selv gøre i sin hverdag? Gode tips og råd til at mindske dit CO2-udslip.

Så her kommer et tip som er økologisk og klima venligt, bekæmpelse af gnaver i privaten.
Jeg bruger de store klapfælder af metal og i dem sætter jeg så et stykke lufttørret Serrano-skinke, det resulteret sidste år i en fangst på 18 rotter og i år er der til dato fanget 3 rotter og en mus, da de er aflivet uden brug af gift kan jeg bruge den til at foder rovfugle, der til kommer at rottemanden ikke skal køre ud og der ved brænde energi af, for at sprede gift.
Det må da være så positivt at selv du Jakob kan se det.


No100.
01-11-2016 12:06
Euro
☆☆☆☆☆
(44)
Jakob, angående lopper så har man tyggepiller til hunde som jeg antager, også kan bruges af katte. Hundene har ikke de samme problemer med allergisk reaktion som ved at få det på huden. Det er dog ikke helt billigt, men en flok små katte kan vel dele en mængde svarende til en stor hund(?)

Ellers kan du kigge på denne video, der lover du kan fjerne lopper i dit hjem for 25$.

https://www.youtube.com/watch?v=3w4oR8LJVC8
28-11-2016 12:27
Jakob
★★★★★
(5483)
­




Hvis man udtrykker bekymring over vandkvaliteten i forbindelse med sin egen private vandboring, så er reaktionen ofte uforstående.
Du kan da bare få indlagt byvand eller købe vand på flaske.
Jaja, og hønen, der kan lægge guldæg, kan jeg da også bare slagte og i stedet købe nogle almindelige buræg i Netto... Altså hvis jeg er med i en konkurrence om at være dum...

Jamen der er jo også sundheden at tænke på..!
Ja selvfølgelig, og det er da virkelig skræmmende, at man selv skal tage mere ansvar og ikke bare kan overlade det hele til andre.
Men hvis man undersøger, hvad der er sket af uheldige hændelser på byvands anlæg, så hjælper det måske lidt.
Der kan ske uheld alle vegne, men jeg er af den overbevisning, at vandkvaliteten ofte bliver dårligere af flere kilometer lang transportvej i rør, og man af sikkerhedsgrunde så vidt muligt skal opretholde den decentrale vandforsyning.


Prøv at se nedenstående billede af to vandprøver for kimtal ( 22'C i 5døgn ).
Petriskålen til venstre er købevand på flaske, og skålen til højre er fra en privat boring.
Så vidt, jeg ved, er begge vandprøver godkendt. Men selvom købe flaskevandet her er bemærkelsesværdigt fint, så er det stadig tydeligt, at det indeholder flere kim pr. ml end vandet fra den private boring.





Vandet til venstre serverer jeg gerne for gæster, mens jeg selv foretrækker vandet til højre.



Men man kan ikke se på kimtalsprøven, at brønden til højre er truet af lukning, fordi den er forurenet med nitrat.
Den mark, den ligger på, har ikke været gødsket i over 15 år, og dengang sagde landmændene, at det var gammel forurening, og det var slut med den form for overgødskning, så jeg behøvede ikke frygte nabomarkerne, som fortsat er i uøkologisk drift.
Men nu er der som sagt gået 15 år mere, og nitratindholdet stiger fortsat, og landbruget har netop fået tilladelse til at gødske endnu mere.
En ny brønd koster nok 2-300.000 kr, hvis man er heldig og finder rent vand første gang, ellers kan det blive langt dyrere. Det er sgu store penge i et almindeligt husholdningsbudget..!

For mig er det helt klart, at det er landbruget, der har skadet brønden, men jeg kan ikke bevise præcist, hvem der har skadet hvor meget, og derfor kan jeg heller ikke formulere et retfærdigt erstatningskrav.

Det kan minde om at få tæv af 5 ud af 10 rockere i et s-tog, hvor lyse er slukket, og når lyset bliver tændt igen, så vil ingen vedgå volden, og politiet kan ikke finde den skyldige, og det ender derfor med, at alle går fri.
Er det ikke sådan det danske retssystem fungerer, eller hvad..?

Men jeg tænker, at det er utrolig groft tyveri, at man på den måde har legitimeret ufrivillig nabo sponsorering til landbruget på miljøets bekostning.
Det er ikke engang sikkert, at landbruget har handlet ulovligt. De har måske bare gødet, som deres lobbyister har skaffet dem tilladelser til.

Jeg tænker også på, hvad det egentlig skal nytte, at vi prøver på at redde og sikre klimaet flere 1000 år frem, når vi ikke engang kan passe på vores drikkevandsforsyning over ganske få årtier.


I mine øjne er det faktisk både sindssygt og ufatteligt, at det får lov til at gå sådan i Danmark, men hvad kan man gøre ved det, når demokratiet svigter..?

Flertallet må bare være nogle infame svin.
Kan det siges pænere..?








@no100

Hmm.. måske man burde bygge en alkove i køkkenhaven..?


Dine fælder imod mus og rotter er nok mere bæredygtige end mine katte, og det kan du da godt drille mig lidt med. Men jeg tænker på dig, der tømmer fælder, hvergang jeg dagligt bliver træt af at kæmme lopper af kattene. Det gør det lidt nemmere at holde ud.




@Euro

Er det ikke mest en iklædt reklame for endnu et loppemiddel til salg..?
http://chipptips.com/fleas/

Det er heldigvis blevet koldere vejr, så lopperne yngler langsommere.



­­
28-11-2016 17:49
Jakob
★★★★★
(5483)
­



Jeg har selvfølgelig også testet kimtal ( 22'C i 5 døgn ) på et andet mærke flaskevand købt i en anden butik.


Resultatet kan ses her:





Det er nok heller ikke særlig usundt, selvom der måske er så mange kim, at det faktisk er temmelig ulovligt...?


Men hvis andre også hjemmekontrollerer deres drikkevand, så læser jeg gerne om det.
Mine nylige oplevelser med måling af kimtal har vist mig, at det ikke kun er et spørgsmål om brøndens kvalitet. Rørsystemet, og hvordan det behandles kan være altafgørende for resultatet. Og selvom man har indlagt byvand, som bliver kontrolleret ved kilden, så er der stadig ofte en del rør og stikledninger, hvor kim kan gemme sig og hvirvles op og pludselig blive skyllet ud i større koncentrationer. Fejl på blandingsbatteri eller kontraventiler kan også give lokalt forhøjet kimtal, som man aldrig opdager, hvis man ikke måler.




­­
Side 4 af 4<<<234





Deltag aktivt i debatten Klimaøkologisk køkkenhave:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Klimaøkologisk mad025-07-2016 19:54
Er "Økologisk = sundt" ..?124-04-2013 22:06
Indikatorer på klimaøkologisk bæredygtighed129-05-2011 09:31
Økologi er nøgleordet.404-10-2009 17:03
Klimavidenskab er ekstenderet økologi006-09-2008 11:59
Artikler
Per Kølster: Økologi og klima
Inge Røpke: Klimaudfordringen i et økologisk økonomisk perspektiv
Bæredygtighed og økologisk fodaftryk (Bionyt: 500 svar om klima)
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik