Husk mig
▼ Indhold

Klimaøkologisk køkkenhave



Side 4 af 4<<<234
24-08-2016 02:47
no100
☆☆☆☆☆
(38)
@ JAKOB

Jeg tror altså, at du undervurderer komposten, den kan være super stærk..!

Har du et bud på, hvordan man kan måle kompostens styrke..?


Kompost er et meget varieret materiale, at måle på indholdets gødnings værdier er ikke noget jeg har hørt private gør, men der er masser af målinger som vi kan bruge som standart værdier.

Kompost Organisk Jordforbedringsmiddel fremstillet af: Kildesorteret, organisk dagrenovation: 70 % (friskvægt) Grenaffald fra haver og parker: 30 % (friskvægt) Tilsat: intet
Næringsstoffer i foreliggende kompost kg/ton Kvælstof - total 14,3
Ammonium-kvælstof 1,3
Nitrat-kvælstof 0,0
Fosfor - total 4,6
Kalium - total 8,1
Magnesium – total 0,8
Svovl – total 2,0

Kile.
http://www.biovaekst.dk/fileadmin/user_upload/PDF/2016aug 2017jul_BioV_KOD_kompost_deklaration.pdf

Kompost deklaration Organisk jordforbedringsmiddel fremstillet af: Have- og parkoverskud: 100 % (grene og blade o. lign. fra haver og parker) Tilsat: Intet
Næringsstoffer i foreliggende kompost kg/ton Kvælstof – total 5,2
Ammonium-kvælstof 0,04
Nitrat-kvælstof 0,11
Fosfor-total 1,0
Kalium –total 2,7
Magnesium – total 1,3
Svovl – total 0,7

Kile.
http://www.karanoveren.dk/sites/karanoveren.dk/files/kompost_-_folder_-_vejledning_i_anvendelse_af.pdf


den stærkeste kompost får man ved at bruge køkken affald og den kan komme op på 17 kg Kvælstof/ ton.
Og til sammenlinning kan vi tage NPK kunstgødning 14 -3 -18 indeholder eksempelvis 140 gram ren kvælstof, 30 gram fosfor og 180 gram kalium pr. kg.

Omregnet til kg / ton.

Kvælstof 140kg.
Fosfor 30kg.
Kalium 180kg.
Total gødnings værdig = 350 kg / ton kunstgødning.

Der skal således 20,5 kg kraftig kompost til at erstatte 1 kg kunstgødning og hvis det er ren havekompost skal du bruge 58 kg.

Som det ses af oven stående er der stort set ikke nitrat i gødning, du kan lave din kompost forkert så der opstår nitrat og du kan stoppe al komposten ned i jorden på et meget lille areal og få nitrat.
Ved normal brug af kompost er det kun ¼ der er tilgængeligt som gødning det første år, de følgende år halveres mængden af kompost pr. år ind til det alt sammen er omsat, hvis det straks blev til nitrat når det kom på jorden ville der ikke være noget der hed humus.
Din ide med at nedpløje græsset er ikke fuldend, du bliver nød til at dægge til med sort plast lige efter og så vende 2 måneder ca. så skal du have heldags regn eller vande grundigt, så er den hjemme.
Har du overhovedet så meget materiale til kompost at du kan lave en bunke der er stor nok til at du vil få nitrat?

no100.
24-08-2016 13:12
Jakob
★★★★★
(5353)
­­




@no100


Tak for dit svar.

Jeg forstår godt, at der er sandsynlighed for langt mindre nitrat nedsivning fra kompost end fra kunstgødning og gylle.
Men efterhånden, som du graver dig ned i suppedasen, så ser du nok også, at man umuligt helt kan frikende komposten i praksis. For meget afhænger af håndteringen (ikke så meget mængden) til at kunne gøre dette.

Jeg er nået dertil, at jeg ikke rigtig tror på teoretiske garantier, når de bliver for avancerede, og jeg tilmed gennem årtier har hørt på så ufatteligt mange seriøse påstande, som ikke holdt vand.


En billig og pålidelig nitratmåler søges..!



Når jeg finder den, så vil det sætte nogle forsøgsplaner om et mere kontrolleret dyrkningsmiljø i køkkenhaven i et mere realistisk lys.

Men jeg forventer allerede, at nogle af de mere gødningskrævende afgrøder skal dyrkes i en form for højbed.
Så længe det er i lille skala kan det måske også gøres ganske overkommeligt at kontrollere/begrænse nedbøren i højbede.
Der må jo nok trods alt gælde den enkle naturlov, at hvis jorden ikke får vand, så kan der heller ikke sive noget ned.

Kompostdynger på jorden bør måske også delvist beskyttes imod regn efterår og vinter, og når de fjernes bør man medtage de øverste 10-20 cm jord fra kompostpladsen og erstatte den med mager jord.












Husråd imod Kattelopper søges..!

Lige pt er mit lokale økosystem så plaget af kattelopper, at jeg næsten ikke kan tænke på andet.
Jeg har prøvet loppegift (og ser mulige bivirkninger), og jeg gider ikke mere lusekam.
Jeg putter kattene i bad, men det fjerner heller ikke lopperne uden videre. Lopperne springer/svømmer som regel ikke af, og de er ca. 15 minutter om at drukne, og det er for længe at holde katten i vandet, synes jeg.
Måske hvis jeg putter lidt nysepulver eller citrus i badevandet, at lopperne vil komme til at nyse, så de får vand i lungerne og drukner hurtigere.?

Jeg er desperado og med på næsten den værste kvaksalver inspiration, man videre kan tænke sig.





­
25-08-2016 19:17
Jakob
★★★★★
(5353)
Det er utroligt for mig, at jeg ikke nemt kan bade, skylle og vaske lopper ud af kattepelsen.
Lopperne vil bare ikke slippe..!

Jeg havde den lille lyse hankat i bad igen i dag, og han stod meget artigt i baljen med forpoterne oppe på kanten og spredte bagben, så jeg kunne se hans lyse bug og inderlår, hvor der ikke er meget hår. Der kravlede ca. 10 lopper rundt under hele badet, som om intet var hændt.

Jeg trøster mig dog lidt med, at jeg måske vasker mange larver og æg og skæl væk, og vandet efter det første bad var noget rødbrunt, så det har nok fjernet noget larveføde. Loppens ekskrementer indeholder blod og kan derfor farve badevandet rødligt.


http://www.netdyredoktor.dk/kat/tema/jkl/lopper-hos-hund-og-kat/
Lopperne parrer sig, og æggene bliver lagt i pelsen. Æggene har dog en så glat overflade, at de ret hurtigt drysser ned til jorden/gulvet. Æggene ligger altså i omgivelserne, og ud af ægget klækkes en sulten larve. Larverne lever af skæl og ekskrementer fra de voksne lopper. Larverne spiser endvidere bændelormeæg, som senere kan overføres til hunde og katte.
Larven spinder en kokon, hvor larven omdannes til næste stadie nemlig puppen. Puppen bliver så til den voksne loppe



Jeg har nu forsøgt opvaskemiddel med citrus duft og en temmelig slimet (balsamagtig) shampoo uden imponerende resultat.




­
25-08-2016 22:29
Jakob
★★★★★
(5353)
­



@no100


Du skal ikke tage dig af, at jeg springer lidt i det med mit loppecirkus.
Populationer i det lokale økosystem venter ikke på tilladelse til at blive for store, og det kunne jo være, at nogen havde et tip til inspiration.



Måske kan det næsten gå op i en højere enhed, hvis jeg spørger, hvordan man kan anvende kattegødning forsvarligt i den klimaøkologiske køkkenhave..?






­
27-08-2016 23:26
Jakob
★★★★★
(5353)
­









Nej, undskyld Trolderolle, mens du producerer gødning, vil jeg igen forsøge at udtænke en bedre plan.
Måske jeg skal prøve, hvordan det er at vaske flødeskum, pisket æggehvide og løgfri leversovs ud af pelsen..?
Eller måske kan lopperne gasses til at springe af, men med hvad..?








Nitratmåling

Det er nogle år siden, jeg sidst kiggede på markedet for måleudstyr til nitrat, og det ser ud til, at der er sket nogle fremskridt, som jeg må undersøge nærmere.

20-5000 mg/kg (30% usikkerhed)
Vandanalyseudstyr SOEKS NITRATESTER
https://www.conradelektronik.dk/?websale7=conrad-dk&shopid=conrad-dk&pi=1326695

https://nordjyskkoicenter.dk/vandbehandling/nitrat-testsaet.html

10-500 mg/l
https://www.buch-holm.dk/quantofix-nitrat-10-500-mg-l-1571903


­

­
29-08-2016 21:16
Jakob
★★★★★
(5353)
­



http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514-s80.php#post_53485




Ved du så også, hvad det betyder, hvis man har mange dagpåfugleøjer, men færre nældens takvinge




Man har kigget for tidligt..!


Billede fra sommerfuglebusken i dag:



Nældens takvinge
https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6ldens_takvinge



­
­
17-09-2016 16:53
Jakob
★★★★★
(5353)
­



En Admiral i mit blommetræ:





Den angriber ikke hele frugter, men kun dem, der allerede er skadet, så den er meget velkommen.

Den er i øvrigt også glad for brændenælder og tidsler, så min have må nok være et paradisisk utopia for den.

Det bør være nemt at forestille sig, at danskerne uden penge stadig kan være verdens lykkeligste folk, hvis man kan opleve sådan en overdådig skønhed i sin økologiske have.



https://da.wikipedia.org/wiki/Admiral_(sommerfugl)




­
18-09-2016 15:35
Jakob
★★★★★
(5353)
­




Kattegrus af almindelig molertype vasket og tørret klar til genbrug:






Nej, det var ikke så meget nærigskab, der fik mig til det. Men jeg kunne ikke beslutte mig for, hvor det hører hjemme i en økologisk have, og nu har jeg så vundet lidt tid til at tænke.

Jeg tror måske, at der slet ikke er plads til det, og jeg bør skamme mig, fordi jeg i det hele taget har købt det. Moler er et værdifuldt råstof, og der skal bruges energi til at fremstille det.

Jeg skal selvfølgelig bare finde noget sandet jord og bruge det i stedet for.




Men når jeg nu har det, hvad gør jeg så med det for at få mest mulig gavn af det..?

Måske vil den bedste udnyttelse være til urtepotter, fordi det kan hjælpe med at holde på fugten..?





­
19-09-2016 18:42
Jakob
★★★★★
(5353)
­



Advarsel om pileurt


Som sagt gik jeg for nogle år siden i krig imod en pileurt i et prydbed, og efter en lang hård kamp lykkedes det mig at udrydde den.

Men se så, hvad jeg har fundet i år:





Jeg tror desværre, at det er pileurt, der er kommet igen.


Det er mystisk, fordi det er ca. 80 meter væk fra det sted, hvor jeg oprindeligt bekæmpede den, og der er ikke flyttet jord eller kompost til det nye sted.
Det er i en skovbund, hvor næsten intet kan gro, og det er ca. 20 meter fra en hovedvej.

Jeg kan næsten ikke finde andre forklaringer, end at det enten må være hærværk, forsøg på terror, eller fordi den har spredt sig ved frødannelse.
Er det sidste tilfældet, er det faktisk det værste, selvom det er ganske naturligt.





Prøv at læse denne dokumentation:

https://da.wikipedia.org/wiki/Japan-Pileurt
Planten breder sig (endnu) kun vegetativt, da dens frø ikke er spiredygtige i Danmark, men det frygtes, at den vil tilpasse sig vores klima og udvikle spiredygtige frø. Den vegetative spredningsevne er til gengæld meget stor, da den både kan formere sig vegetativt ved rodskud og via stumper af rod- og bladstængler.











Er der evt, nogen, som er uenige i, at det er pileurt, jeg har fundet..?

Hvad skal jeg gøre ved det..?



Jeg kunne selvfølgelig skrive til Naturstyrelsen, men jeg har erfaret, at styrelser i dag mest er syltekrukker, der arbejder for, at problemer bliver langt større end nødvendigt ( eks. MRSA ).



Der vil sikkert bare gå 10 år med at søge ny viden om pileurt, hvorefter der vil gå 10 mere med at diskutere problemets størrelse, og om det er pengene værd at gøre noget ved. Og før det er overstået, vil der igen være behov for at søge ny viden for at undersøge, om det nu efterhånden er blevet for sent at løse problemet.
Måske, hvis vi er heldige, kan det tidligst om 25 år vende tilbage med et råb til folket om, at de selv må se at få løst problemet.


Det er hyben måske et godt eksempel på:

https://www.bolius.dk/naturstyrelsen-hjaelp-os-med-at-udrydde-denne-plante-35255/
Den vilde hybenrose – eller rynket rose, som den også kaldes – er en velduftende plante, som ser uskyldig ud med sine rynkede blade, de hvide eller violette roser og bærrene, der gør sig godt til både marmelader og desserter.

Men planten vokser hurtigt og danner tætte krat, hvor intet kan gro, og derfor blæser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse til kamp mod den genstridige plante.




Det er ikke sjovt at grave hyben op, men jeg kan godt hilse og sige, at det ikke er bedre med pileurt.
Og hvis de angriber den danske skovbund, hvor de skal fjernes imellem 1000 andre rødder, så bliver det virkelig vanskeligt.

Jeg har opgravet det nye fund hos mig, men området skal nu overvåges i mindst i nogle år, hvor der med stor sikkerhed vil komme flere, fordi det er umuligt at få det hele med første gang.


Men hvordan advarer jeg bedst muligt andre..?

Er dette indlæg tilstrækkeligt..?




­
­
Redigeret d. 19-09-2016 19:17
19-09-2016 19:27
Jakob
★★★★★
(5353)
­­



Ovenstående indlæg må selvfølgelig for min skyld gerne kopieres frit, og her er linket til det:


Advarsel om pileurt:
http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514-s120.php#post_54784




­
23-09-2016 21:46
Jakob
★★★★★
(5353)
­






Jeg kæmper stadig og nærmer mig måske nu et økologisk gennembrud i loppekrigen.

Jeg har fundet en god loppekam, og så kæmmer jeg kattene og dypper kammen i varmt vand, hvor lopperne drukner.

Det er i sig selv ikke et stort gennembrud, men gennem arbejdet har jeg opdaget, at tre af de syv katte har betydeligt færre lopper end de andre.
Den ene er en meget aktiv og hurtig hunkat. Hvis en loppe bider hende, så bider hun straks igen, og i kraft af hendes tempo, vil færre lopper også kunne nå at springe på hende.
Det er alt sammen godt for hende, men jeg kan måske ikke bruge det til særlig meget.
Hun er neutraliseret, så jeg kan ikke engang avle på hendes fortrin.

Men anderledes er det med to hankatte, som næsten heller ikke har lopper.
De er ikke så hurtige og vimse, men de triller sig i løs jord, så deres pelse bliver møg beskidte og støvede, og jeg tror efterhånden, at det er tricket, der fjerner lopper, æg og larver.
Og det trick kan jeg lære de andre, eller jeg kan selv udføre det på dem.

Jeg har prøvet det et par dage på en ung hankat, som har mange lopper, og det ser allerede ud til at virke forbløffende godt. I aften kunne jeg ikke finde en eneste loppe med kammen, og der plejer ellers at være ca. 8-15 stk. pr. dag.

Jeg råber ikke "heureka", men det kan måske vise sig at være en vigtig opdagelse.
Havde jeg ikke brugt så meget tid på at tænke i gift, havde jeg nok opdaget det for længst.


Jeg søger også stadig med lys og lygte efter loppernes naturlige fjender i mit lokale økosystem. Det er mig en gåde, hvis der ikke er andre end mig og kattens tunge, de skal frygte.
Det plejer at være store dyr sidst i fødekæden, der mangler naturlige fjender, og de ligner ikke rigtig lopper.
Men jeg har et par gange set en svale, som var død kort forinden, og jeg blev meget overrasket, da jeg opdagede nogle store insekter forlade pelsen på den døde krop. Disse insekter er næppe et tegn på sygdom, men lever nærmere i en god symbiose med svalerne, og de spiser måske oven i købet svalernes lopper i forskellige stadier..?





­
Side 4 af 4<<<234





Deltag aktivt i debatten Klimaøkologisk køkkenhave:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Klimaøkologisk mad025-07-2016 19:54
Er "Økologisk = sundt" ..?124-04-2013 22:06
Indikatorer på klimaøkologisk bæredygtighed129-05-2011 09:31
Økologi er nøgleordet.404-10-2009 17:03
Klimavidenskab er ekstenderet økologi006-09-2008 11:59
Artikler
Per Kølster: Økologi og klima
Inge Røpke: Klimaudfordringen i et økologisk økonomisk perspektiv
Bæredygtighed og økologisk fodaftryk (Bionyt: 500 svar om klima)
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik