Husk mig
▼ Indhold

Liste over kuldeperioder



Side 1 af 3123>
Liste over kuldeperioder28-06-2015 19:15
Ask-
☆☆☆☆☆
(31)
Jeg har denne gamle bog hvori, der figurerer en liste over tidligere kolde perioder eller år. Det kunne være, at der var nogen, der fandt det interesserent. Endvidere må folk gerne byde ind med andre eller nyere begivenheder, så listen evt. kunne opdateres.

(tallene indikere selvfølgelig året)
Det burde være til at forstå selvom fransk måske ikke lige er ens modersmål.

nogle få gloser
glace = is
geler = fryse til is
gelé = frossen, frosset til
congelation = cirka det samme som gelé, glace, geler
fleuve = flod
traverser, passe = krydse, bevæge sig over, passerer

kan jeg være jeg oversætter det hele hvis der er interesse, medmindre der er en der er meget stærk i fransk der kan gøre det lynhurtigt?

Kilde: Annuaire pour l'an 1834 Le Bureau des Longitudes.
Notices scientifiques par M. Arago

page. 212 -216
"... voici une table qui nous montrera, à des époques bien postériures, d'une part, ces mêmes fleuves; de l'autre, le Pô, l'Adriatique et la Méditerranée, elle-même, fréquemment gelés.

860.
L'Adriatique et le Rhône se gèlent. (La congelation complète du Rhone, près d'Arles ou dans tout autre point de la Provence, semble exiger, d'apres les observations de 1776, un froid de 18º centigrades au moins, En 1709, quand le golfe de Venise se gela, le thermométre dans la ville était descendu à - 20º centigrades. (Ac. des sc. 1749.)

1133.
Le Pô etait pris depuis crémone jusqu'à la mer. On traversait le Rhône sur la glace. Le vin se gela dans les caves (-18º au moins).

1216.
Le Pô et le Rhône se gelèrent jusqu'à une grande profondeur (-18º au moins).

1234.
Le Pô et le Rhône se gèlent de nouveau. Des voitures chargées traversent l'Adriatique sur la glace, en face de Venise (-20º).

1236.
Le Danube reste gelé dans toute sa largeur pendant un temps considérable.

1290.
Des voitures chargées traversent le Rhin sur la glace devant breysach. Le Catégat était aussi totalement pris.

1302.
Le Rhône se gèle (-18º).

1305.
Le Rhône et toutes les rivieres de france se gèlent. (Papon, Hist. de Prov. III, 102.)

1323.
Le Rhône se gèle. Les voyaguers à pied et à cheval allaient sur la glae du Danemarck à Lubeck et à Dantzick.

1334.
Tous les fleuves d'Italie et de Provence se gèlent (-18º).

1364.
Le Rhône se gèle à Arles, jusqu'à une profondeur considérable; les chariots chargès passaient sur la glace (-18º centig.). (Villani, cité par Papon, III, 210.)

1408.
Le Danube se gèle dans tout son cours. La glace s'étend sans interruption de la Norwége jusqu'en Danemarck. Les voitures traversaient la Seine sur la glace. (Fèlibien, Description de Paris)

1434.
La gelée commenca à Paris le dernier de décembre 1433, et continua pendant trois mois neuf jour. Elle recommenca vers la fin de mars et dura jusqu'au 17 april. (Fèlibien, Description de Paris.) Cette même année il neigea en Hollande pendant quanrante jours de suite. (Van-Swinden, d'après des recueils hollandais.)

1460.
Le Danube reste gelé pendant deux mois. Le Rhône se gèle aussi. (-18º.)

1468
En flandre, on coupe avec la hache la ration de vin des soldats. (Phillippe de Comines.)

1493.
Le port de Gênes était gelé les 25 et 26 décembre. (Papon, IV, 18.)

1507.
Le port de Marseille se gela dans toute son étendue (c'est l'indice d'un froid de -18º centig. au moins). Le jour de l'Épiphanie il tomba trois poieds de neige dans la même ville. (Papon, IV, 26.)

1544.
En France on coupe le vin dans les tonneaux avec des instrumens tranchans. (Mézeray.)

1565.
Le Rhône est pris dans toute sa largeur á Arles (-18º centig.).

1568.
Le 11 Décembre les charrettes traversent le Rhône sur la glace. La débâcle n'arrive que le 21 (- 18º centig. au moins ).

1570-1571.
De la fin de novembre 1570 à la fin de février de 1571, hiver si rude que toutes les rivères, même celles du Languedoc et de la Procence, étaient gelées de manière à porter les charrettes chargées. (Mézeray.)

1594.
La mer se gèle à Marseille et à Venise. (-20º centig. au moins).

1603.
Les charrettes Passent le Rhône sur la glace (-18º centig.).

1621-1622.
La flotte vénitienne se trouve prise par les glaces dans les lagunes (-20º).

1638.
L'eau du port de Marseille se gèle autour des galères (-20º centig.). (Papon, IV, 490.)

1655-1656.
La seine fut prise du 8 au 18 décembre. Il gela ensuite, sans interruption, du 29 décembre jusqu'au 18 janvier 1656. Une nouvelle gelée reprit peu de jours après et dura justqu'en mars. (Boulliaud.)

1657-1658.
Gelée non interrompue à Paris depuis le 24 décembre 1657, jusqu'au 8 février 1658. Entre le 24 décembre et le 20 janvier, la gelée fut modérée; ensuite le froid acquit une intensité extrême. La Seine était entièrement prise. Le degel du 8 février ne dura pas; le froid reprit le 11 et dura just'au 18. (Boulliaud) C'est en 1658 que Charles X, roi de Suède, traversa le petit Belt sur la glace, avec toute son armée, son artillerie, ses caissons, ses bagages, etc., etc.

1662-1663.
La gelée dura à Paris, depuis le 5 décembre 1662, jusqu'au 8 mars 1663. (boulliaud.)

1676-1677
Gelée continuelle font intense, depuis le 2 décembre 1676, jusqu'au 13 janvier 1677. La seine fut prise pendant 35 jours consécutifs. (Boulliaud)

1684.
La tamise gela à Londres justqu'à 11 pouces d'épaisseur; les voitures chargées la traversaient.

1709.
L'Adriatique et la Méditerranée à Gênes, à Marseille, à Cette, etc., sont gelées (-18º centig.)

1716.
La Tamise se gèla à Londres. On établit sur la glace un grand nombre de boutiques.

1726.
On passe en traîneau de Copenhague en Suède.

1740.
La Seine est gelée dans toute sa largeur. (- 14º)

1742.
Id. (- 10º)

1744.
Id. (- 9º)

1762.
Id. (- 9º)

1766.
Id. (- 9º)

1767.
Id. (- 16º)

Je doute que personne, aprés avoir pris connaissance de cette longue table, puisse trouver dans les phénoménes de la congélation de rivières cités par les anciens, la preuve que le climat de l'Europe se soit détérioré."
28-06-2015 21:13
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
1408.
Donau fryser hele sit løb. Isen strækker uden afbrydelse Norge indtil Danmark. Bilerne krydsede Seinen på is. (Felibien, beskrivelse Paris)

Det lyder slemt.
28-06-2015 21:58
Kosmos
★★★★★
(5371)
Det lyder slemt

- ja, men nu har 'Google oversæt' jo også sine begrænsninger, i dette tilfælde vel først og fremmest, at sprogbrugen er 'kalibreret' ift. det 21. århundrede.
Så mht. 1408 ville det nok være relevant at erstatte 'bilerne' med '(heste)vognene'!

Redigeret d. 28-06-2015 21:59
28-06-2015 22:08
Kosmos
★★★★★
(5371)
Endvidere må folk gerne byde ind med andre eller nyere begivenheder, så listen evt. kunne opdateres

- det undrer mig, at der opgives præcise(?) temperaturdata helt tilbage til 12. - 13. årh.!(?).
Mht. Seinen (ved Paris) kan jeg oplyse, at én af mine bekendte så sent som i vinteren 1993/94 sad fastfrosset dér i adskillige dage.
29-06-2015 19:35
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
Kosmos skrev:
Endvidere må folk gerne byde ind med andre eller nyere begivenheder, så listen evt. kunne opdateres

- det undrer mig, at der opgives præcise(?) temperaturdata helt tilbage til 12. - 13. årh.!(?).


Jeg gætter på at det er skaderne på vinstokkene, som angiver temperaturen. Da de gamle sorter er meget følsomme.


29-06-2015 19:56
Ask-
☆☆☆☆☆
(31)
Jeg tror at Arago baserer de temperaturer på senere observationer og bruger kuldebegivenhederne som en slags proxy for hvad temperaturen nok har været. Han skriver f.eks. i 860:
" ... semble exiger, d'apres les observations de 1776, un froid de 18º centigrades au moins, En 1709, quand le golfe de Venise se gela, le thermométre dans la ville était descendu à - 20º centigrades. (Ac. des sc. 1749.)
=
(dette) synes at kræve, efter observationer fra 1776, en kulde på mindst -18º. I 1709, da le golfe de Venise var frosset, var termometeret i byen faldet ned på -20º grader.

og senere i 1507 "c'est l'indice d'un froid de -18º centig. au moins"
=
dette indikerer en kulde på mindst -18º grader.
29-06-2015 23:16
Kosmos
★★★★★
(5371)
Jeg tror at Arago baserer de temperaturer på senere observationer og bruger kuldebegivenhederne som en slags proxy for hvad temperaturen nok har været

- ja, utvivlsomt; men det kan undre, at en del af de meget 'kolde begivenheder' angiveligt har fundet sted i 'den middelalderlige varmeperiode', AD 950 - 1250 iflg. Wikipedia.
30-06-2015 18:41
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
Kosmos skrev:
Jeg tror at Arago baserer de temperaturer på senere observationer og bruger kuldebegivenhederne som en slags proxy for hvad temperaturen nok har været

- ja, utvivlsomt; men det kan undre, at en del af de meget 'kolde begivenheder' angiveligt har fundet sted i 'den middelalderlige varmeperiode', AD 950 - 1250 iflg. Wikipedia.


Ja, et er klima, noget andet er vejret. Der må findes mere komplette lister.


01-07-2015 14:28
Ask-
☆☆☆☆☆
(31)
Hej Kulde-varmen, Ja overskriften på indlægget er selvfølgelig ikke helt passende, medmindre man da opfatter "perioderne" som kortere perioder af maksimum nogle måneder

Det skulle nok snarere havde heddet "kuldebegivenheder".

Til Kosmos. Man kunne måske også se på den sådan, at der faktisk ikke er nogle kuldebegivenheder i år 900, 1000 og kun én begivenhed i år 1100, før de så begynder at optræde igen. Fra år 860 til 1260 er der kun opgjort 5 begivenheder på 400 år, mens der f.eks. kun i løbet af 40-50 år i 1700 tallet er opgjort 4. Om dette skyldes manglende kilder eller om der ikke forekom nogle kuldebegivenheder vides ikke.
01-07-2015 17:50
Kosmos
★★★★★
(5371)
Man kunne måske også se på den sådan, at der faktisk ikke er nogle kuldebegivenheder i år 900, 1000 og kun én begivenhed i år 1100, før de så begynder at optræde igen

- jeg er enig med jer begge: Vejroplysningerne er for spredte (og upræcise?) til, at man kan udlede klimavariationer på denne baggrund.

Men alligevel ganske interessante.
RE: uafhængige02-07-2015 20:50
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
Kosmos skrev:
- jeg er enig med jer begge: Vejroplysningerne er for spredte (og upræcise?) til, at man kan udlede klimavariationer på denne baggrund.


Muligvis er årbøgernes oplysninger ikke uafhængige, så sygdomme og dårligt vejr kunne skyldes guds vrede over at herskeren havde forgrebet sig på klostrets egendomme.


02-07-2015 23:10
Kosmos
★★★★★
(5371)
kunne skyldes guds vrede over at herskeren havde forgrebet sig på klostrets egendomme

- muligvis? Men trods alt nok en lettere 'egendommelig' hypotese!
07-07-2015 06:10
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
Kosmos skrev:
kunne skyldes guds vrede over at herskeren havde forgrebet sig på klostrets egendomme

- muligvis? Men trods alt nok en lettere 'egendommelig' hypotese!


Nå ja det levede i en anden virkelighed. Hvor god tog hånd alt.


09-08-2015 21:14
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Tak for det bidrag, arbejder selv for tiden på og indsamle data om vejr og klima tilbage i tiden.


1708/09 har jeg ikke middeltal fra desværre, men det er den vinter jeg syntes er mest bemærkelsesværdig, hersker vidst stadig usikkerhed bland forskere hvad der forårsagede det,
denne vinter var blandt de koldeste Europa har oplevet muligvis den koldeste i 500 år,

December havde været halvkold, men først omkring den 5 januar oplevede man i Europa et voldsomt temperaturfald
i Portugals hovedstad Lissabon hvor man ikke har haft frost af betydning i 100 år og kun målt -0,9 som laveste 3 gange, men i 1709 frøs tango floden til is til dens udmunding, Isen på Øresund nåede en tykkelse på omkring eller måske over 1 meter på holmen målte man 90cm hvilket er er en rekord der stadig står den dag i dag, det muliggjorde færdsel helt ind i april måned og det var muligt og køre på slæde fra Sjælland til Bornholm.
Det berettes også at jorden frøs i mandshøjde, ca knap 1 meter, som ødelage en række træer og frugtrær, man mener bla. træerne blev frostsprængt?? hvis nogle ved noget om det kan passe?
Høsten slog fejl en stor del kornet gik til?
Det skabte en hungersnød uden lige, og mange mennesker omkom i kulden

[url]http://www.climate4you.com/ClimateAndHistory%201700-1799.htm#1709: The year that Europe froze solid[/url]

derefter har vi 1739/40 og 1788-89 som også var blandt de koldeste i historien, men har desværre ikke nok oplysninger om dem, udover 1740 optrådte efter en periode med et varmt og stabilt klima uden nævneværdige hårde vintre, nogenlunde som i 00´erne, men så faldt temperaturen drastisk allerede i Oktober og varede ved til april med driv is ind i maj måned.

.
Men det blandt andet derfor jeg personligt mener en opvarmning er bedre end en afkøling, det kan få enorme konsekvenser for menneskeligheden og vores natur, det nok den ting jeg ville frygte mest hvis det var det der var i vendte.

Desværre er jeg ikke så stærk i fransk men kunne være interessant og læse, Hvis du eller andre har noget om de år håber jeg i vil dele det


god aften til jer mvh

Redigeret d. 09-08-2015 21:18
10-08-2015 14:27
Ask-
☆☆☆☆☆
(31)
Hej Christian. Jo selv tak. Jeg er da glad for at du kan bruge det.

1709.
L'Adriatique et la Méditerranée à Gênes, à Marseille, à Cette, etc., sont gelées (-18º centig.)

Adriaterhavet og Middelhavet ved Genova, Marseille, Séte (byen skiftede navn fra Cette til Séte i 1920'erne) etc er frosset.

I forhold til din personlige mening om opvarmning er bedre end afkøling, så var Arago nok enig med dig:

"Je doute que personne, aprés avoir pris connaissance de cette longue table, puisse trouver dans les phénoménes de la congélation de rivières cités par les anciens, la preuve que le climat de l'Europe se soit détérioré."

Jeg tvivler på at der er nogen, der efter at have fået bekendtskab med denne lange liste, kan finde i disse kuldefænomener med frysende floder, citeret fra de ældre, beviser (eller beviset) for at klimaet i Europa er blevet forværret.

Dermed må man vel gå ud fra at Arago mener, at klimaet var værre dengang hvor sådanne kraftige kuldefænomener indtraf end nu (1834), hvor temperaturen nok har været steget og sådanne kuldefænomener forekom mindre ofte eller af mindre kraftig styrke?

Jeg kan godt lige prøve at se om der står andet om 1708/9, 1739/40 og 1788-89
10-08-2015 22:26
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Ask- skrev:
Hej Christian. Jo selv tak. Jeg er da glad for at du kan bruge det.

1709.
L'Adriatique et la Méditerranée à Gênes, à Marseille, à Cette, etc., sont gelées (-18º centig.)

Adriaterhavet og Middelhavet ved Genova, Marseille, Séte (byen skiftede navn fra Cette til Séte i 1920'erne) etc er frosset.

I forhold til din personlige mening om opvarmning er bedre end afkøling, så var Arago nok enig med dig:

"Je doute que personne, aprés avoir pris connaissance de cette longue table, puisse trouver dans les phénoménes de la congélation de rivières cités par les anciens, la preuve que le climat de l'Europe se soit détérioré."

Jeg tvivler på at der er nogen, der efter at have fået bekendtskab med denne lange liste, kan finde i disse kuldefænomener med frysende floder, citeret fra de ældre, beviser (eller beviset) for at klimaet i Europa er blevet forværret.

Dermed må man vel gå ud fra at Arago mener, at klimaet var værre dengang hvor sådanne kraftige kuldefænomener indtraf end nu (1834), hvor temperaturen nok har været steget og sådanne kuldefænomener forekom mindre ofte eller af mindre kraftig styrke?

Jeg kan godt lige prøve at se om der står andet om 1708/9, 1739/40 og 1788-89



Hej, tusind tak for dit svar og citater, specielt dengang har hårde vintre haft ekstra stor betydning end i dag, grundet man ikke kunne forudsige det, dårligere isoleret huse, knap så varmt tøj, og risikoen for høsten kunne slå fejl kunne give enorme konsekvenser,

problemet dengang var ikke kun kolde vintre og somre men store variationer i vejret fra år til år eller inde for et år, der kunne både forekomme meget varme somre, lange perioder med tørke tørke, år med milde vintre kraftige storme, fks som superstormen i oktober 1634 der forandrede vadehavskysten og satte Ribe under vand, hvilket kan sige når det koldere er vejret også langt mere ustabilt og mere ekstremt? se bare antallet af storme i Danmark de som sådan faldet de sidste 30 år?

http://ing.dk/artikel/glem-vaeltede-traeer-og-tage-superstorm-i-1634-forandrede-danmarks-kyst-163816

men arago har sikkert ret i at det generelt er blevet varmere de sidste 200 år perioden passer meget godt med den såkaldte Lille istid der varede fra ca 1250 til 1850 sådan ca.
Jeg lidt uenig i slut datoen, for temperaturen gik allerede i vejret fra midten af 1700 tallet dog stadig ikke tale om en massiv opvarmning, for så og falde kortvarigt i starten af 1800, begge dele falder godt sammen med solens aktivitet, der fra 15 tallet til begyndelsen af 1700 tallet nåede et minimum uden solpletter, kaldet munder minimum, det samme med 1800 tallet kaldet Dalton minimum,

Før det havde vi middelaldervarmen som jeg dog ikke ved så meget om, og før det har der være samme svingninger mellem varme og kolde perioder, som måske kan skyldtes solens variation, det jeg ikke helt så kyndig på.

Anders moeberg har rekonstrueret temperaturen fra år 0 til år 2005



Ved ikke om du kender den her serie, men man har målt i København siden 1768 hvor man har nogenlunde pålidelige data og sat dem ind i et skema.

http://www.wetterzentrale.de/klima/tkopenha.html

har haft kontakt til Rigsarkivet hvor man kan komme ind og se nogle af de originale observationer fra København fra ole Rømers tid på Rundetårn, hvor man senere gik over til og måle i botanisk have og til sidst Landbohøjskolen der stadig er i brug, så tager derind en dag når helbredet kan klare det.

Men personlige dagbøger og observationer fortaget af søofficerer, fæstebønder og andre godtfolk er guld værd


Mvh. Christian.
Redigeret d. 10-08-2015 23:03
11-08-2015 12:46
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
Svaret på problemet (med hvordan klimaet var i gamle dage) er at det alt overvejende er Nordatlanten som kan ændre temperatur. Og dette styre klimaet på hele jorden.
Når det er istid så er Nordatlanten en del af ishavet og når klimaet er meget varmt på jorden så er Nordatlanten en del af troperne. Og det er fysik muligt med et tempereret klima på kyster omkring ishavet (så som for 16 milioner år siden).
Da nedbørens temperatur på Grønland styres af Nordatlanten så er iskærner fra grønland et generelt udtryk for jordens klima.

Alle forfattere har deres ide om længden af den lille istid. Dette er selvfølgeligt et problem.
11-08-2015 20:01
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
kulden-varmen skrev:
Svaret på problemet (med hvordan klimaet var i gamle dage) er at det alt overvejende er Nordatlanten som kan ændre temperatur. Og dette styre klimaet på hele jorden.
Når det er istid så er Nordatlanten en del af ishavet og når klimaet er meget varmt på jorden så er Nordatlanten en del af troperne. Og det er fysik muligt med et tempereret klima på kyster omkring ishavet (så som for 16 milioner år siden).
Da nedbørens temperatur på Grønland styres af Nordatlanten så er iskærner fra grønland et generelt udtryk for jordens klima.

Alle forfattere har deres ide om længden af den lille istid. Dette er selvfølgeligt et problem.


Hej Kulden og varmen.

Når du siger Nordatlanten er det så Golfstrømmen du tænker på? eller er det oscillationer som AMO der veksler mellem varme og kolde faser? ved godt jeg nok spørg dumt.

AMO menes og have været årsagen til 60% af de sidste 30 års opvarmning på den nordlige halvkugle især Nordatlanten.

http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2011/december2011/amo8000.aspx

Men hvis Golfstrømmen går helt stå så burde vi vel set et stort temperaturfald som i yngre dryas?

ang den lille istid mener jeg man fandt frem til det skyldtes dels meget lav solaktivitet, vulkanudbrud, så også solens uv stråler der påvirker stratosfæren og dermed jetstrømmen?
mvh.
Redigeret d. 11-08-2015 20:03
12-08-2015 13:29
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
christian-roskilde skrev:

Hej Kulden og varmen.

Når du siger Nordatlanten er det så Golfstrømmen du tænker på? eller er det oscillationer som AMO der veksler mellem varme og kolde faser? ved godt jeg nok spørg dumt.

AMO menes og have været årsagen til 60% af de sidste 30 års opvarmning på den nordlige halvkugle især Nordatlanten.

http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2011/december2011/amo8000.aspx

Svaret er nej, AMO er ikke stærk nok en effekt.


Men hvis Golfstrømmen går helt stå så burde vi vel set et stort temperaturfald som i yngre dryas?

Golfstrømmen drives af jordens rotation og af Nordamerikas bjerge. Dette lader sig ikke ændre. Men for at der gror dryas i Danmark så skal det være ekstreme forhold. Så jeg tror at der skal være isbjerge i Skagerrak hele sommeren for at der kan gro dryas i Danmark. At golfstrømmen har været fyldt med is, som tog ture rundt i Nordatlanten, ned langs Grønlands østkyst og mod Nordøst op langs Norges kyst.

ang den lille istid mener jeg man fandt frem til det skyldtes dels meget lav solaktivitet, vulkanudbrud, så også solens uv stråler der påvirker stratosfæren og dermed jetstrømmen?
mvh.

der var i hvert fald meget Kulstof14 i perioden. jeg tror at svag solaktivitet og hyppige vulkanudbrud kan forstærke hinanden.


13-08-2015 10:42
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Mon ikke dryas(Rypelyng) kunne gro i både ældre og yngre dryas.

Redigeret d. 13-08-2015 10:45
13-08-2015 18:51
Ask-
☆☆☆☆☆
(31)
AMO indekset, som i det detrendede indeks, kan selvfølgelig ikke forklare hvorfor temperaturen over en længere periode, f.eks. >100 år, har været stigende, da man detrender, eller fjerner, den underliggende, mere lineære, opvarmning.

Selvfølgelig kan man sige, at hvis man betragter en periode, der starter i en bølgedal og stopper på toppen, så har det en indflydelse...

Derudover er der også det trendede AMO indeks, som jeg så vidt jeg ved blot er overflade temperaturerne (SST) i (det nordlige?) Atlanterhavet? Altså med den underliggende opvarmning.


Men sjovt nok er AMO indekset faktisk i en bølgedal i 1709, så AMO indekset har nok haft en indflyldelse på den "kuldebegivenhed", da temperaturerne i Middelhavet højst sandsynligt er stærk korreleret med temperaturne i Atlanterhavet.

Jeg vedlægger to grafer fra Chylek, P et al 2011, "Ice-core data evidence for a prominent near 20 year time-scale of the Atlantic Multidecadal Oscillation"
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 13-08-2015 19:13
14-08-2015 21:23
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)
Kjeld Jul skrev:
Mon ikke dryas(Rypelyng) kunne gro i både ældre og yngre dryas.


Den ændre dryas var istid, over hele jorden. Yngre dryas var særlig tydelig i Danmark.


16-08-2015 00:23
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Tak for de fine svar og kurven der viser AMO´s udvikling igennem tiden, skal sige jeg ikke har helt forstand på hvordan det helt hænger sammen, jeg prøver og passe på med ikke og skrive for meget hvis der ikke er noget videnskabelig sammenhæng i det, eller gøre opmærksom på det som det jeg vil skrive nu.

Men det jeg har bemærket som både kan være en tilfældighed oftest har været i sin varme fase sammentidlig med den globale temperatur blev øget især på den Nordlige halvkugle

Jeg ved snakken går på solen og den globale temperatur ikke følger hinanden, den afkobling er sket i 1985 men jeg mener nu når jeg ser denne her graf det først er sket i midten af 1990´erne.



Kilde: Climate4you


Sammentidlig ser det ud til AMO gik i sin varme fase



Kilde: https://xmetman.wordpress.com/

Og ser på Forskellen på temperaturen mellem den Nordlige og sydlige halvkugle.



Kilde: http://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs_v3/

Der er også fks PDO i Stillehavet der kan fremkalde El Niño og La Nina år med temperaturstigning eller temperaturfald, samt lave ravage i vejr mønstret så og sige.
http://ds.data.jma.go.jp/tcc/tcc/products/elnino/decadal/pdo.html

Det for mig til og tænke på om temperaturstigningen siden den lille istids afslutning og siden 1850 hvor industrialiseringen begynde, kan en stor del af den opvarmning tilskrives solens aktivitet og havets oscillationers varme og kolde faser?

Siden 1990 erne sket via øget drivhuseffekt dels co2 fra menneskelig aktivitet men også fra Vanddamp da vandamp jo er den stærkeste drivhusgas der dog ganske vidst har en meget kortere levetid end co2, men tænker det kan være årsagen til solen og temperaturen de sidste 20-25 år ikke har fulgt hinanden?


For undre mig nemlig man først ser et realt sammenhæng mellem co2 og temperaturen fra slut 1980 og 1990´erne, imens væksten og industrialiseringen tog fat i 50-60´erne hvor der blev udledt ekstra meget co2 men temperaturen faldt fra 1942 til 1976

Det for mig til og spørge hvor stor eller lille Klimafølsomhed der er når co2 indholdet øges?.


God aften eller nat til jer.

Mvh. Christian. :-)
Redigeret d. 16-08-2015 00:48
16-08-2015 09:27
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
christian-roskilde skrev:
For undre mig nemlig man først ser et realt sammenhæng mellem co2 og temperaturen fra slut 1980 og 1990´erne, imens væksten og industrialiseringen tog fat i 50-60´erne hvor der blev udledt ekstra meget co2 men temperaturen faldt fra 1942 til 1976

Det for mig til og spørge hvor stor eller lille Klimafølsomhed der er når co2 indholdet øges?.


Det kan du jo så undersøge ... - og undervejs erindre at der er andre faktorer, der kan påvirke temperatur-udviklingen end blot CO2 - f.eks. sod og SO2 udledning fra industri. ... og at der er en del inerti i systemet.

Du kunne også blot spørge den naturvidenskab, der har arbejdet med det i langt over 100 år nu.
16-08-2015 10:48
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Peter Mogensen skrev:
christian-roskilde skrev:
For undre mig nemlig man først ser et realt sammenhæng mellem co2 og temperaturen fra slut 1980 og 1990´erne, imens væksten og industrialiseringen tog fat i 50-60´erne hvor der blev udledt ekstra meget co2 men temperaturen faldt fra 1942 til 1976

Det for mig til og spørge hvor stor eller lille Klimafølsomhed der er når co2 indholdet øges?.


Det kan du jo så undersøge ... - og undervejs erindre at der er andre faktorer, der kan påvirke temperatur-udviklingen end blot CO2 - f.eks. sod og SO2 udledning fra industri. ... og at der er en del inerti i systemet.

Du kunne også blot spørge den naturvidenskab, der har arbejdet med det i langt over 100 år nu.




Hej Peter.

Jeg undersøger spørg omkring emnet så meget som muligt, men må indrømme jeg kun er stødt på halve sandheder, forståeligt nok vi ved ikke alt om hvordan klimaet fungere og hvordan det reagere på en øget drivhuseffekt, men er en fin gennemgang på det du linker til, men ved blot ikke om WIKI. er en pålidelig kilde?

er ikke så bekymret for om dens betydning som drivhusgas, der for mig og se ikke har en så stor betydning som man tillægger den, derimod er jeg langt mere bekymret for menneskets rovdrift på naturen, der lægger præs på økosystemer og biodiversiteten, bla også pga co2 der forsurer verdens oceaner.

Mvh.
Redigeret d. 16-08-2015 10:49
16-08-2015 11:05
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
christian-roskilde skrev:
men ved blot ikke om WIKI. er en pålidelig kilde?


Wikipedia i sig selv er aldrig en "pålidelig kilde" ... faktisk er den sjældent "kilde" til noget som helst.
Det er derfor de flittigt giver referencer til de faktiske kilder som man kan følge, hvis man faktisk ønkser at lave kilde-kritik.
At diskvalificere information blot fordi det er opsummeret på Wikipedia med kilder er en "fallacy".

er ikke så bekymret for om dens betydning som drivhusgas, der for mig og se ikke har en så stor betydning som man tillægger den,


Nå ... ok... men så har du jo besluttet dig for hvad du ønsker at mene.

derimod er jeg langt mere bekymret for menneskets rovdrift på naturen, der lægger præs på økosystemer og biodiversiteten, bla også pga co2 der forsurer verdens oceaner.


... som helt sikkert også er alvorlige problemer.
Men man løser bare ikke rigtig nogen af dem uden først at løse opvarmningsproblemet. Om så Greenpeace havde regeringsmagten til samtlige nationer verden over, så ville de ikke kunne gøre ret meget ved det, hvis vi først stod med klimatiske forhold som i slutningen af Perm-tiden.
16-08-2015 13:20
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Peter Mogensen skrev:
christian-roskilde skrev:
men ved blot ikke om WIKI. er en pålidelig kilde?


Wikipedia i sig selv er aldrig en "pålidelig kilde" ... faktisk er den sjældent "kilde" til noget som helst.
Det er derfor de flittigt giver referencer til de faktiske kilder som man kan følge, hvis man faktisk ønkser at lave kilde-kritik.
At diskvalificere information blot fordi det er opsummeret på Wikipedia med kilder er en "fallacy".


Jeg enig i man kan bruge siden til noget i den retning, men problemet er alle og enhver kan gå ind og skrive der, dermed kan man ikke være sikker på at det der står er korrekt.

er ikke så bekymret for om dens betydning som drivhusgas, der for mig og se ikke har en så stor betydning som man tillægger den,


Nå ... ok... men så har du jo besluttet dig for hvad du ønsker at mene.


Har ikke besluttet at 'mene noget' men når klimamodellerne skyder forkert må der værre noget der ikke stemmer, mine synspunkter er ikke noget der ligger fast.

derimod er jeg langt mere bekymret for menneskets rovdrift på naturen, der lægger præs på økosystemer og biodiversiteten, bla også pga co2 der forsurer verdens oceaner.


... som helt sikkert også er alvorlige problemer.
Men man løser bare ikke rigtig nogen af dem uden først at løse opvarmningsproblemet. Om så Greenpeace havde regeringsmagten til samtlige nationer verden over, så ville de ikke kunne gøre ret meget ved det, hvis vi først stod med klimatiske forhold som i slutningen af Perm-tiden.



Jeg mener ikke selve opvarmningen er den værste katastrofe, det har jorden oplevet før mange gange endda, men problemet er vi mennesker sammentidlig har lagt et kæmpe præs på naturen, som forurening, skovrydning, overfiskning, olieboringer som desværre ser ud til og fortsætte, co2 som forsurer havet plus overbefolkning, det klart vi skal skærer ned på co2 udslippet, men personligt tror det kommer helt af sig selv, da både olie kul og gas ikke er noget der er uendelige mængder af, så når væksten og økonomien stiger så stiger behovet for brændsel også, dermed vil dvs lande nok også få øjnene op for andre alternativer, alge olie fks er en genial ide.

mvh.
Redigeret d. 16-08-2015 13:24
16-08-2015 13:29
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
christian-roskilde skrev:
Jeg mener ikke selve opvarmningen er den værste katastrofe, det har jorden oplevet før mange gange endda,


Ja. Det har Jorden.
Har den moderne menneskelige civilisation også?
Har du kigget på hastigheden af hvordan de ændringer du tænker på foregik relativt til hvor hurtigt de foregår i dag?
Hvordan tror du vores civlisation ville have håndteret, hvis den havde været til stede under begivenheder du siger Jorden har oplevet før?

Der er ingen her, der er nervøse for om "Jorden" eller "livet" som sådan nok skal overleve. Spørgsmålet er hvad det betyder for den hverdag vi kender.

Og når du nu bekymrer dig for det pres vil lægger på naturen, så kan jeg ikke forstå at det ikke også falder dig ind at kigge på det pres de tidliger begivenheder du snakker om har lagt på biodiversiteten og spekulere over hvordan det så forholder sig hvis ændringerne foregår i et markant højere tempo.
16-08-2015 13:34
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Tyskerne har det med at ramme præcis - når de udtrykker sig således :
CO2 Angst: Eine Angst für Dummies?

Her en interessant gennemgang af de klimatiske epoker og konsekvenser.

http://www.science-skeptical.de/klimawandel/co2-angst-eine-angst-fuer-dummies/
Redigeret d. 16-08-2015 13:51
16-08-2015 13:36
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
christian-roskilde skrev:
Anders moeberg har rekonstrueret temperaturen fra år 0 til år 2005





Man skal altså være af et særligt kynisk gemyt for at lægge en flad trend-linie ind i den graf og påstå at den siger noget som helst om hvor temperaturen er i fremtiden.
16-08-2015 13:51
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Kjeld Jul skrev:
Tyskerne har det med at ramme præcis - når det udtrykker sig således :
CO2 Angst: Eine Angst für Dummies?

Her en interessant gennemgang af de klimatiske epoker og konsekvenser.

http://www.science-skeptical.de/klimawandel/co2-angst-eine-angst-fuer-dummies/


Man kan nok diskutere hvem, der er "The dummie" her.
At sammenligne temperaturene med under den krambriske eksplosion for over 500 millioner år siden og erklære at det så automatisk kun kan være godt for livet er ... well... lettere enfoldigt.

For det første mindes jeg ikke har have hørt om at der dengang var mennesker, der forsøgte at få en moderne civilisation til at fungere inkl. infrastuktur og økonomi og brødføde 8 milliarder.
For det andet, så burde man vide at de tidspunkter i Jordens historie, hvor der har været størts artsdannelse (og flest udryddelser) NETOP er de steder, hvor der skete store klimatiske omvæltninger.
Livet udvikler sig ikke hurtigt under trygge stabile forhold. Evolution går stærkt, når forholdene ændrer sig drastisk. - hvis den kan følge med.
Vi skal NETOP undgå at få forhold som under de begivendheder, hvor livet udviklede sig mest.
16-08-2015 13:59
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Peter Mogensen -
Aller Achtung - denne lange historiske gennemgang på tysk var du sandelig ikke længe om at læse og konkludere på - mon du nu også har læst den grundigt nok - jeg tvivler?
16-08-2015 14:06
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Kjeld Jul skrev:
Aller Achtung - denne lange historiske gennemgang på tysk var du sandelig ikke længe om at læse og konkludere på - mon du nu også har læst den grundigt nok - jeg tvivler?


Korrekt ... jeg læste udvalgte afsnit... blev træt af tosserierne og sprang til konklussionen.
Alene det at konklussionen nævner den krambriske eksplossion som argument burde få alarmklokkene til at ringe.

Skal jeg forstå det sådan at du ikke mener det i en diskussion af hvad vi kan lære af klimaændringer gennem geologisk tid er relevant at kigge på hvad de KONKRET ville betyde for vores nuværende civilisation hvis de blev gentaget?
Kan vi f.eks. håndtere de tilhørende hav-niveau-stigninger?
Betyder vores tilstedeværelse noget for andre arters overlevelsesmuligheder?
Betyder hastigheden af ændringer noget?
Betyder det noget at vi baserer store dele af vores fødevare-sikkerhed på eksisterende landbrugs-arealer noget?
16-08-2015 14:45
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Peter Mogensen-

Jeg tænkte nok,at du igen skød fra hoften,uden først at have undersøgt et tema grundigt.

På et tidspunkt vil der igen forekomme så store naturskabte geologiske og klimatiske ændringer på Jorden,at en stor del af menneskeheden og livet vil blive stærkt decimeret;men at bilde folk ind,at en AG-CO2 emission kan føre til lignende ukontrolable og ødelæggende begivenheder,er efter min mening helt ude af proportioner.
Jeg tror så meget på vores teknologiske formåen,at vi ville være istand til af tackle f.eks. større havvandsstigninger såfremt sådanne skulle opstå.
16-08-2015 14:56
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Peter Mogensen skrev:
christian-roskilde skrev:
Jeg mener ikke selve opvarmningen er den værste katastrofe, det har jorden oplevet før mange gange endda,


Ja. Det har Jorden.
Har den moderne menneskelige civilisation også?
Har du kigget på hastigheden af hvordan de ændringer du tænker på foregik relativt til hvor hurtigt de foregår i dag?
Hvordan tror du vores civlisation ville have håndteret, hvis den havde været til stede under begivenheder du siger Jorden har oplevet før?

Der er ingen her, der er nervøse for om "Jorden" eller "livet" som sådan nok skal overleve. Spørgsmålet er hvad det betyder for den hverdag vi kender.

Og når du nu bekymrer dig for det pres vil lægger på naturen, så kan jeg ikke forstå at det ikke også falder dig ind at kigge på det pres de tidliger begivenheder du snakker om har lagt på biodiversiteten og spekulere over hvordan det så forholder sig hvis ændringerne foregår i et markant højere tempo.


Uanset menneskeskabt opvarmning grundet øget drivhuseffekt eller naturlig opvarmning eller afkøling, det vil ske, klimaet er ikke en fastlagt størrelse det skifter og variere, det rigtig nok det ikke er sket med 7 milliarder mennesker på jorden, men vi bliver nød til og lære at tilpasse os, det kommer vi aldrig udenom, det en kendsgerning vi må se i øjnene hvis vi vil fortsætte vores moderne livsstandard.

http://www.seges.dk/Nyheder/PlanteproduktionIEtAendretKlima.htm



Og jeg vil som udgangspunkt mere taknemmelig for vi har et lunt klima i dag (dog uden ønske om menneskabt opvarmning) da kulde er langt være end varme, selv den lille istid betød store variationer både til den kolde og varme side, fks den store tørke i sommeren 1540 over Europa, men jeg enig i skal finde co2 neutrale brændsler og de skal være mere bæredygtige og det kan vi sagtens hvis vi virkelig ville, men som om vi ikke rigtig gør det?



Ang fortidens klimaændringer på jorden så har naturen jo selv tilpasset sig det klima det nu var på daværende tidspunkt, og jeg mener også det ville kunne ske igen hvis ikke vi mennesker havde drevet rovdrift på vores natur og dermed truet så mange dyrearter, fjernet skove, regnskove, udpining af jorden i forbindelse med agerbrug, det undre mig at ingen tager disse problemer ligeså alvorligt, vi mennesker er dybt afhængig af dyr og planter, alt indgår i et økosystem, som vi måske kan smadre hvis vi ikke passer på.

At ændringerne i dag går hurtigere end i dag må vel være lidt usandt? har været en lang række bratte klimaændringer men naturen består stadig i dag, dermed er det realt kun mennesket der har et problem hvis vi ikke tilpasser os.

Dansgaard Oeschger perioden opkaldt efter nu desværre afdøde gletsjerlog Willy Dansgaard kunne temperaturen fks på Grønland stige og falde med 10-15 grader inden for et årti, henover Europa fks nok en 8-10 grader, hvilket er meget.
Hvad med fks Den romerske og middelaldereske varmeperiode, ganske vidst var middelalderen lidt koldere end i dag, svarende til ca 1990 erne.


http://www.kvant.dk/upload/kv-2009-3/kv-2009-3-DDJ-istiden.pdf

Da Istiden omsider var forbi og isen trak sig tilbage begynde planter og buske samt dyr og brede sig mod nord, i starten var det stadig relativt koldt om sommeren og om vinteren, sommertemperaturen kunne være ca 8-9 grader.

iløbet af den periode som vi også kalder for Jægerstenalderen begynde Planterne at bredte sig nordpå som er det vi kalder for pionerplanterne,
kun de træer og buske der var mest hårdføre, bla som Birk, pil og lyng begynde og vokse her i Danmark blandt andet,
Senere i jægerstenalderen steg temperaturen 10-20 grader og dermed kunne dyr og planter trives på nordlige breddegrader, i forbindelse med isens tilbagetrækning fra den skandinaviske halvø steg havet og dermed udgjorde de i dag store svenske søer nogle store fjorde ud mod Østersøen, til gængæld hang Danmark sammen med Storbritannien og det europæiske kontinent kaldet doggerland, folk dyr og natur tilpassede sig det skiftende klima.

ca. 4.000-3500 år før Kristus, kaldet Holocæn optimum, og tidsmæssigt kaldet bondestenalderen
klimaet i den periode var meget varmt, varmere end i dag så trægrænsen i det Nordlige England og Skotland rykkede op til 300 meter hørere end i dag, fks kunne man dyrke jorden i 450 meters højde end man kan i dag, også aktiviteten af storme fra Atlanten faldt, og gletsjere trak sig tilbage, vandstanden steg mellem 30-45cm i denne periode og befolkningstallet i Europa

også dyrelivet var anderlede bla her i Danmark levede der blandt andet sumpskilpadder, sværdfisk, ingen af dem laver her på vores breddegrader i dag.

Det fik også skovene der normalt ikke kan gro på vore breddegrader til at søge længere nordpå og højere op i bjergene,

Man kan også tage vulkanudbrud som Laki i 1783 og tamboa i 1815 der begge medførte en merkant afkøling og hungersnød til følge, selv er vi heller ikke forbedrede på i dag.

det vil altid variere med eller uden menneskelig aktivitet, så som jeg mener skal vi tilpasse os, der vil komme klimaændringer uanset hvad, men det vil også klæde menneskeligheden at tage mere hensyn til vore natur som dyr og planter.
Så klimadebatten med AGW klimakatastrofe holder ikke helt vand, man for folk til og bekymre sig unødvendigt, bla Al gores film en ubekvemt sandhed, der lavet fejl i det fandt man senere ud af, det forkert når storme som Sandy og vores december orkanen i 1999 bliver tillagt menneskeskabt global opvarmning, eller når Greenpeace laver film med julemanden der aflyser julen før juleaften 2013 med julemanden stående i smeltene is og truer med aflysning af julen hvis man ikke gør noget her og nu
Det også useriøst når vi op til cop15 nærmest kørte en dommedags retorik med kirkeklokkerne ringede ind til og rede klimaet for sidste gang,
eller WMO der opfordrede til og lave en vejrudsigt for år 2050, bagefter mødte det også kritik af klimaforskerne der selv kaldte det en skræmmekampagne, hvor er vi så henne?

glemmer aldrig artiklen med global opvarmning smelter den vide jul - 3-4 uger senere fik minsandten en landsdækkene hvid jul og en til året efter, hvad tænker man ikke ude i befolkningen? de mister respekten og bliver kritiske eller tvivler på troværdigheden og det kan jeg godt forstå, der er alt for meget politik og skræmmekampagnie i klimadebatten det sørgeligt syntes jeg, ma


mvh.
Redigeret d. 16-08-2015 15:04
16-08-2015 15:06
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Kjeld Jul skrev:
Jeg tænkte nok,at du igen skød fra hoften,uden først at have undersøgt et tema grundigt.


Haha... Er du rar at være meget konkret med hvad der er mere ang "undersøge" i forbindelse med din tekst i forhold til de pointer jeg lige gav, som du elefant ignorerede?

På et tidspunkt vil der igen forekomme så store naturskabte geologiske og klimatiske ændringer på Jorden,at en stor del af menneskeheden og livet vil blive stærkt decimeret;


Ja - og?
Siden hvornår har risikoen for at ulykker vil ske været grund til at forårsage dem selv?


...men at bilde folk ind,at en AG-CO2 emission kan føre til lignende ukontrolable og ødelæggende begivenheder,er efter min mening helt ude af proportioner.


Og det er sådan et udokumenteret "skud fra hoften" som du kalder at "undersøge temaet grundigt" ????

Jeg tror så meget på vores teknologiske formåen,at vi ville være istand til af tackle f.eks. større havvandsstigninger såfremt sådanne skulle opstå.


Selvfølgelig gør du det... Det er du jo ligesom nød til at for at forsvare dit standpunkt.
Konkrete bud på hvad den magiske teknologi, der skulle kunne håndtere de her meter-høje stigninger skulle være? ... næ nej... det er sandelig ikke relevant.
16-08-2015 15:11
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
christian-roskilde skrev:
Uanset menneskeskabt opvarmning grundet øget drivhuseffekt eller naturlig opvarmning eller afkøling, det vil ske, klimaet er ikke en fastlagt størrelse det skifter og variere, det rigtig nok det ikke er sket med 7 milliarder mennesker på jorden, men vi bliver nød til og lære at tilpasse os, det kommer vi aldrig udenom, det en kendsgerning vi må se i øjnene hvis vi vil fortsætte vores moderne livsstandard


Er vi enige i at det faktum at ulykker kan ske af sig selv, ikke er grund til at forårsage dem bevidst?

Er vi også enige i at der uden menneskets udledning af CO2 ikke var nogen udsigt til at der ville ske klimaændringer af forudsigelig art naturligt de første mange tusind år?
Den næste istid ville have ligget mindst 16.000 år ude i fremtiden.
16-08-2015 15:25
christian-roskilde
★★★★☆
(1018)
Peter Mogensen skrev:
christian-roskilde skrev:
Uanset menneskeskabt opvarmning grundet øget drivhuseffekt eller naturlig opvarmning eller afkøling, det vil ske, klimaet er ikke en fastlagt størrelse det skifter og variere, det rigtig nok det ikke er sket med 7 milliarder mennesker på jorden, men vi bliver nød til og lære at tilpasse os, det kommer vi aldrig udenom, det en kendsgerning vi må se i øjnene hvis vi vil fortsætte vores moderne livsstandard


Er vi enige i at det faktum at ulykker kan ske af sig selv, ikke er grund til at forårsage dem bevidst?

Er vi også enige i at der uden menneskets udledning af CO2 ikke var nogen udsigt til at der ville ske klimaændringer af forudsigelig art naturligt de første mange tusind år?
Den næste istid ville have ligget mindst 16.000 år ude i fremtiden.



nr.1 har jeg aldrig været uenig i på noget tidspunkt så det er vi, men har ikke tilid til menneskeligheden gør noget ved de problemer der er, før der kommer en anden grund til det fks olien slipper op eller der ikke er mere Kul og gas tilbage.

nr. 2 vil jeg ikke være enig med dig i, for det ved vi ganske enkelt ikke, der mange muligheder, fk hvis en af vores supervulkaner går af fks eller Yellowstone som kan give en global afkøling og måske ny istid, og vi har sådanset også været inde i en geologisk forholdsvis rolig og stabil periode

eller hvis Golfstrømmen går i stå kan det forsage et temperaturfald specielt på den nordlige halvkugle, Yngre dryas var fks en istid på globalt plan men værst på den nordlige halvkugle.

Eller hvis solar aktiviteten når et totalt solminimum som fra 1500 tallet til starten af 1700 tallet,

vi har ikke set det i en lang nok periode til og konkludere om vores co2 udslip kan modstå de faktorer, men vil være glad hvis vi kunne undgå de to første ihvert fald, bla. Golfstrømmen er der forskere der mener den i en nær fremtid vil bremse op og afkøle den nordlige halvkugle.

mvh.
16-08-2015 15:28
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Kære Peter Mogensen-
husk : Die antropogene Klimaangst ist nur fuer Dummies.
16-08-2015 15:45
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
christian-roskilde skrev:
nr.1 har jeg aldrig været uenig i på noget tidspunkt så det er vi, men har ikke tilid til menneskeligheden gør noget ved de problemer der er, før der kommer en anden grund til det fks olien slipper op eller der ikke er mere Kul og gas tilbage.


Det kan man selvfølgelig godt være pesimistisk ang. men jeg føler ikke jeg har nemt ved at tro på at det er din eneste motivation.
For den motivation i sig selv retfærdiggøre ikke flere af de argumenter du har anvendt. - bl.a. når du har stillet spørgsmålstegn ved korrektheden af de rent naturvidenskabelige resultater.
Hvorvidt vi kan tage os sammen til at handle har ikke så stor indflydelse på om naturvidenskaben er korrekt.

nr. 2 vil jeg ikke være enig med dig i, for det ved vi ganske enkelt ikke, der mange muligheder, fk hvis en af vores supervulkaner går af fks eller Yellowstone som kan give en global afkøling og måske ny istid, og vi har sådanset også været inde i en geologisk forholdsvis rolig og stabil periode


Nu var jeg faktisk meget forsigtig med at skrive "forudsigelige" klimaændringer - såsom istider.
At Yellowstone springer i lufte kan vi ganske rigtigt ikke forudsige hvornår vil ske, men ... tilbage til punkt 1.
DET ER ALTSÅ IKKE EN UNDSKYLDNING FOR SELV AT SPOLERE KLIMAET PÅ FORHÅND.

Du ville have langt lettere ved at overbevise mig om dine saglige motiver bag din argumentation, hvis du holdt dig til - i øvrigt fornuftige - pointer som at vi nok blot generelt burde burde bedre til at håndtere naturkatastrofer og andre ting naturen kaster efter os.
.... men at du krydrer det med påstande om at klimatologien tager fejl ang. CO2 og opvarmningen... well... hvad skal det til for?
Side 1 af 3123>





Deltag aktivt i debatten Liste over kuldeperioder:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik