Husk mig
▼ Indhold

Mangel på overblik


Mangel på overblik05-08-2011 20:55
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1147)
Læser man de indlæg der er her i dette debatforum, kan man konstatere, at der er mange der slynger om sig med flotte fagudtryk samt går i detaljer med diverse tekniske spidsfindigheder. Overblikket mangler man derimod, og så går man galt i byen. At mangle overblikket er som skulle finde vej i København ved at bruge et bykort over Odense. Det er dømt til at gå galt.

Skal man forholde sig til C02-problematikken og den globale opvarmning, er man nødsaget til at sammenligne dette problem med de andre store globale problemer. Først når man gør det, har man mulighed for at få overblik over problemet med den globale opvarmning. Det er der desværre ikke mange det gør. Måske tør man ikke.

Tilsvarende snakker man ofte om mangel på råstoffer med mere. Her glemmer man, at vi har markedsøkonomi over næsten hele kloden nu. Markedsøkonomi betyder bl.a., at hvis der er mangel på en konkret vare, så stiger prisen på denne vare. Det bevirker, at forbrugerne af denne vare, hurtigt begynder at reducere brugen af denne vare. Herunder at overveje alternativer til denne vare. Eksempelvis siger man ofte, at der et knaphed på olie, og at olien en blevet meget dyr. Må jeg lige påpege, at benzin og dieselolie med mere fortsat er meget billigt, når man ser bort fra moms og afgifter.

Tilsvarende er der mange der anser befolkningstilvæksten som et stort problem. Befolkningstilvæksten er på lige godt og vel 1 % pr. år globalt set. Det skal sammenlignes, med at den økonomiske vækst globalt set er på 3 til 4 % pr. år.

Det er også det forhold, at den økonomiske vækst igennem rigtigt mange år har været større en befolkningstilvæksten, at vi i vesten er så velstående som vi er. Og hvorfor skulle den økonomiske vækst ikke fortsætte. Det økonomiske vækst hænge meget nøje sammen med den teknologiske udvikling, og den ser efter alt at dømme ud til at fortsætte.

Må jeg bede om, at man skaffer sig et overblik over der man skriver om inden man går ned i detaljerne. Uden overblik går man galt i byen.

Med venlig hilsen
Jørgen Petersen
13-01-2012 18:02
garde
☆☆☆☆☆
(34)
Tak for et godt indlæg. Det burde foregå en ordentlig diskusion om disse ting - i stedet går tingene op i klimaskeptisk pladder og hackede emails.

Det må stoppe: Klimaforandringer er potentielt meget farlige, og borgerne burde kræve langsigtet handling så hurtigt vi kan.
13-01-2012 18:31
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Klimaforandringer er potentielt meget farlige, og borgerne burde kræve langsigtet handling så hurtigt vi kan.


@Garde

Og hvad skulle det gå ud på? Når jeg ser 25 år tilbage i tiden og ser hvad de 300 mia der er brugt til energitiltag som kraftvarmeværker og møller mm. og så må konstaterer at kraftværkerne og fjernvarmeværkerne i 2010 har brugt 97,3 Twh brændsler hvor over 70 Twh har været fossil og navnlig kul for at afsætte 27 Twh strøm og 32 Twh fjernvarme i boligmassen, så kan det kun konstateres at man har forværret problemet ved at bruge de mange penge.

Er det sådant et nyt eventyr du efterlyse.
Redigeret d. 13-01-2012 18:31
17-01-2012 20:16
Jakob
★★★★★
(5483)
.





Jørgen Petersen skrev:Tilsvarende snakker man ofte om mangel på råstoffer med mere. Her glemmer man, at vi har markedsøkonomi over næsten hele kloden nu. Markedsøkonomi betyder bl.a., at hvis der er mangel på en konkret vare, så stiger prisen på denne vare. Det bevirker, at forbrugerne af denne vare, hurtigt begynder at reducere brugen af denne vare. Herunder at overveje alternativer til denne vare.


Liberalismens frie marked er en fantastisk maskine, som på ingen tid kan støvsuge kloden for alle værdier og omdanne dem til affald.
Men når det er sket, så stiger affald i værdi.
Det er genialt, og så er alle problemer løst...

Det må nok være kernen i den liberale religion.

Døm selv, om det er en klog politik, der sikrer en god og værdig tilværelse for de kommende 1.000 generationer.

Hvis jeg skal pege på et større problem for menneskeheden end klimaforandringer, så kan jeg ikke komme i tanke om andet end liberalismen. Den er hovedårsagen, og som en djævel på skulderen sidder den og taler til stærke menneskers laveste egoistiske instinkter på fremtidens bekostning. Fy for den ledeste hankat.




.
17-01-2012 21:59
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1147)
@ Jakob

Du har ret så langt, at liberalisme og markedsøkonomi er en fantastisk mekanisme til at skabe vækst og fremgang. Tænk bare på den teknologiske og økonomiske fremgang, som vi har haft i den vestlige verden igennem de sidste 50 år. Eller 100 år for den sags skyld.

Samtidigt har miljø det langt bedre i dag end det har haft det i rigtigt mange hundrede år. Tænk blot på miljøet i storbyerne inden de blev kloakeret. Eller på luften i byerne dengang alle fyrede med kul og brunkul i hver deres små private kakelovne. Dengang var der miljøproblemer til, kan jeg hilse at sige. Er du i tvivl, kan du blot tage på besøg i nogle af de fattige områder i storbyerne i nogle af den fattige udviklingslande.

Jeg forstår ærlig talt ikke hvad du taler om, når du f.eks skriver. "Liberalismens frie marked er en fantastisk maskine, som på ingen tid kan støvsuge kloden for alle værdier og omdanne dem til affald".

Markedsøkonomi skaber langt større værdi end den bruger. Se blot på Østeuropa efter kommunismens sammebrud, eller hvad der er sket i vores del af verden siden afslutningen af anden verdens krig.

Hvis det er et råstof, som olie du henviser til, så kan jeg sige, at i 1973 da den første oliekrise brød ud, sagde man, at der kun er olie til 20 - 30 års forbrug. Nu næsten 40 år senere, siger vi det samme. Hvorfor være så bekymret over problem som ikke er reelle problemer?
Jeg spørger bare.
17-01-2012 22:00
miljoegrisenProfilbillede★★☆☆☆
(253)
Jakob skrev:
Liberalismens frie marked er en fantastisk maskine, som på ingen tid kan støvsuge kloden for alle værdier og omdanne dem til affald.
Men når det er sket, så stiger affald i værdi.
Det er genialt, og så er alle problemer løst...

Det må nok være kernen i den liberale religion.

Døm selv, om det er en klog politik, der sikrer en god og værdig tilværelse for de kommende 1.000 generationer.

Hvis jeg skal pege på et større problem for menneskeheden end klimaforandringer, så kan jeg ikke komme i tanke om andet end liberalismen. Den er hovedårsagen, og som en djævel på skulderen sidder den og taler til stærke menneskers laveste egoistiske instinkter på fremtidens bekostning. Fy for den ledeste hankat.


Har gemt dine ord Jakob. Er meget enig og kunne ikk selv have formuleret det så godt



The time for doubt is over!




Deltag aktivt i debatten Mangel på overblik:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik