|
Meget lange tråde/emner  |  |
| 14-09-2009 16:04 | Meget lange tråde/emner |
branner Administrator

 (640)
|
Noget af det, der er med til at gøre et forum livligt, er hvis der ofte oprettes nye tråde, hvor de besøgende føler sig ansporede til at deltage. Hvis folk kigger ind på oversigten eller forsiden, og der er nye emner med tillokkkende titler, bliver de ved med at komme tilbage og forhåbentligt også selv deltage. Efter min mening er mange mindre tråde langt bedre end få lange, i hvert fald hvis man vil tiltrække nye debattører og have mange sider indekseret på Google. Det kan selvfølgelig også være fint med de lange tråde med flere hundrede indlæg, hvis det bruges til at komme i dybden med et emne. Men hvis der bliver diskuteret så mange forskellige ting i tråden, at der i virkeligheden er tale om en hel debatkategori, så er det altså bedre at oprette nye tråde. De fleste besøgende bliver forpustede over en debat, der spreder sig over 20 sider.
Blot to eksempler fra de sidste par dage:
@Jakob: Efter at Vindmøllehavn-tråden ikke havde været aktiv i over to uger, opretter du i går dette indlæg, der mest handler om solceller. Her tror jeg, det havde givet langt mere gang i forummet, og langt flere læsere til dine interessante iagttagelser, at oprette en ny tråd om solceller.
@Boe Carslund-Sørensen: Ingen grund til at holde sig tilbage med at give en hel tråd til diskussion af Svensmarks kronik i JP i stedet for at presse det ind i Franks tråd med Sol/Is/Hav/temp-grafer.
Dette er ikke et krav om, at I skal lave om på jeres debatvaner. Blot et forslag til fremtidige debatter, så vi kan tiltrække flere debattører til siden.
Derfor: Vær ikke bange for at starte nye tråde!
Redigeret d. 14-09-2009 16:05
| | 16-09-2009 12:52 |  |
Jakob

 (3686)
|
.
branner skrev:@Jakob: Efter at Vindmøllehavn-tråden ikke havde været aktiv i over to uger, opretter du i går dette indlæg, der mest handler om solceller. Her tror jeg, det havde givet langt mere gang i forummet, og langt flere læsere til dine interessante iagttagelser, at oprette en ny tråd om solceller.
Det kan godt være, men det ændrer ikke på, at min indlæg var skrevet med henblik på Vindmøllehavn, og hvilke VE-former som Danmark bør satse på.
Jeg kan jo også håbe på, at læserne finder mit indlæg så interessant, at de læser hele tråden. 
For jeg skal vel ikke opfatte det sådan, at et emne bør betragtes som forældet, når det er over to uger gammelt..?
Er der tekniske problemer med at håndtere meget lange tråde..? For så kan der evt. etableres en ny tråd til fortsættelse af den gamle.
.
|
Har du en holdning til dét, du lige har læst? Vi er altid på udkig efter flere aktive debattører og ser frem til, at du også bliver en del af debatten! Selv små indspark bidrager til en levende diskussion ... |
|
| |  | |
|