MEKANISTISK FORKLARING

Niels Olsen skrev:
Hvordan lyder den mekanistiske forklaring på at så lidt kultveilte med så lille varmefylde kan have så stor effekt?

Hvordan lyder den mekanistiske forklaring på at så lidt kultveilte med så lille varmefylde kan have så stor effekt?

I et drivhus trænger Solens kortbølgede stråler gennem glasset og opvarmer luften og jorden. Solens stråler omdannes til langbølgede varmestråler, som ikke kan komme ud gennem glasset. Det samme sker i atmosfæren. Solens kortbølgede stråler trænger ind i atmosfæren og gennem drivhusgasserne. Disse stråler absorberes af jord og vand på kloden, hvorved der sker en opvarmning. Varmen afgives igen til atmosfæren i form af langbølget varmestråling. Denne stråling absorberes og reflekteres af drivhusgasser og dermed varmes atmosfæren op

Kosmos skrev:
en (meget kortfattet) fysisk forklaring lyder:

I et drivhus trænger Solens kortbølgede stråler gennem glasset og opvarmer luften og jorden. Solens stråler omdannes til langbølgede varmestråler, som ikke kan komme ud gennem glasset. Det samme sker i atmosfæren. Solens kortbølgede stråler trænger ind i atmosfæren og gennem drivhusgasserne. Disse stråler absorberes af jord og vand på kloden, hvorved der sker en opvarmning. Varmen afgives igen til atmosfæren i form af langbølget varmestråling. Denne stråling absorberes og reflekteres af drivhusgasser og dermed varmes atmosfæren op

Glasset i et drivhus forhindrer konvektion, altså at luften kan stige til vejrs og cirkulere...

The key point is that the temperature of the atmosphere and surface is most sensitive to changes in the concentrations of greenhouse gases near the level at which T = 255 kelvins. Changing the concentration of greenhouse gases or clouds at and above this level will change the altitude where T = 255 kelvins. (Changing the amount of greenhouse gases lower in the atmosphere will have less effect.) For example, increasing the concentration of carbon dioxide or methane will move upward the altitude at which T = 255 kelvins. Following a moist adiabat down to the surface shows that the surface temperature will increase, but because of the divergence of moist adiabates with altitude, the surface temperature increase will be only about half the temperature increase in the upper troposphere (less in the tropics and more in polar regions).

Kjeld Jul skrev:
John-
Kan man ikke sige,at jo mere mængden af drivhusgasser stiger,forhøjes også grænsefladen,hvor atmosfæren bliver gennemsigtig for IR strålingen.?
Temperaturen i grænsefladen er altid minus 18C.(Jordens strålingstemperatur)
Ligger grænsefladen nu 100 m højere stiger temperaturen ved jordoverfladen i gennemsnit med 0,65 C, der ligger nu ikke mere 5 km mellem grænsefladen og jordoverfladen,men 5,1 km.

John Niclasen skrev:
[quote]Kjeld Jul skrev:


Det andet argument er, at den øvre atmosfære vil afkøles med mere CO2 deroppe, fordi atmosfæren ikke er så tæt deroppe og derfor gennemsigtig også for langbølget stråling. CO2 vil teoretisk så forårsage afkøling oppe i atmosfæren.



Så hvad er netto-effekten?
Ingen ved det, så vidt jeg er informeret.

Kjeld Jul skrev:
Jeg er enig med Kosmos:
Masse og varmefylde er uden betydning.
Drivhusgasser absorberer infrarød stråling og omsætter disse enten i kinetisk energi eller reimitterer dem.
Denne egenskab udviser næsten alle gasser med 3 eller flere atomer,herunder vanddamp,kuldioxid og metan.
Sammen sørger de for at troposfæren er temmelig ugennemsigtig for IR stråler.
Jo højere man kommer,jo mere gennemsigtig bliver gasserne,og fra ca.5 km højde når de imitterede IR stråler det frie verdensrum.

Niels Olsen skrev:
har absorption af IR noget at gøre med atomenes absorptionsspektre, hvor C i CO2 optager det samme som C i CH4???

Niels Olsen skrev:
At masse er ligegyldig fatter jeg nok, men varmefylden må vel være udtryk for den kinetiske energi (lig varmemængde) som et givet stof kan absorbere???

John Niclasen skrev:
Et kæmpe problem med klimavidenskab er, at man ikke bare kan putte Jorden ind i et laboratorie og foretage kontrollerede forsøg. Der bliver generelt foretaget for få forsøg i videnskaben, og for meget modellering på computer.

Kjeld Jul skrev:
Det siger sig selv,at man i et laboratorium ikke kan slukke for tyngdekraften og derved ikke kan skabe den nødvenduge densitygradient.

John Niclasen skrev:
Klima-hysteriet er den største videnskabelige skandale i historien.

Hvorfor er luften ved jordoverfladen varmere end i højden?
Fordi atmosfæren befinder sig i et gravitationsfelt...

Kosmos skrev:

Hvorfor er luften ved jordoverfladen varmere end i højden?
Fordi atmosfæren befinder sig i et gravitationsfelt...

- den mere jordbundne [undskyld!

] forklaring er vel, at sollyset opvarmer jord-/havoverfladen, hvorfra (en del af) varmen ved konduktion ('varmeledning') overføres til de nedre luftlag, hvorfra den ved (især) konvektion ('opstigning af varm luft') (delvis) flyttes til de højere luftlag.

Men atmosfærens nedre lag er tættest på kilden (overfladen) og (for)bliver således varmest (om dagen, når solen skinner, förstås!).

Der kommer stort set intet sollys ned til den faste overflade på Venus. Atmosfæren på Venus er ligesom for de ydre gasgiganter (Jupiter og Saturn) og isgiganter (Uranus og Neptun) opvarmet oppefra, og alligevel ser man samme temperaturstigning ned gennem deres atmosfærer

Temperaturgradienten i tætte atmosfærer følger en adiabat, tøradiabat hvis der ikke er vanddamp, og en fugtadiabat, når der er vand

Adiabatisk afkøling er jo netop forklaringen på en opstigende lufts temperaturfald. Men dette må ikke blandes sammen med temperaturforløbet i omgivelserne

Det giver vist ikke mening, hvis vi er i atmosfæren, men...

Niels Olsen skrev:
Det giver vist ikke mening, hvis vi er i atmosfæren, men nok hvis vi taler om en indespærret luftmængde og tilstandsligningen????

Temperaturen falder i luft, der bevæger sig op i atmosfæren, fordi trykket falder.
Temperaturen stiger i luft, der bevæger sig ned i atmosfæren, fordi trykket stiger.

Det er måske mere korrekt ikke at skrive "fordi", men blot skrive:

Temperaturen falder i luft, der bevæger sig op i atmosfæren, og trykket falder...

Kosmos skrev:
Trykket i boblen falder jo, fordi boblen ekspanderer, indtil trykforskellen mellem boble og omgivende luft er udlignet. Når boblen ekspanderer, udfører den et arbejde på den omgivende luft, hvilket iflg. 1. hovedsætning medfører et tab af indre energi (temperatur) i boblen.

Kosmos skrev:

Det er måske mere korrekt ikke at skrive "fordi", men blot skrive:

Temperaturen falder i luft, der bevæger sig op i atmosfæren, og trykket falder...

- strengt taget synes jeg, at 'fordi' er OK:

Kjeld Jul skrev:
Hvorfor er luften ved jordoverfladen varmere end i højden?

Et gasmolekyles temperatur er et mål for den kinetiske energi,jo hurtigere molekylet bevæger sig jo højere tempersturen,derfor er temperaturen højere ved jordoverfladen end i højde.
.

John Niclasen skrev:

Niels Olsen skrev:
har absorption af IR noget at gøre med atomenes absorptionsspektre, hvor C i CO2 optager det samme som C i CH4???

Det er molekylers absorption, man snakker om i forb. med IR og atmosfæren.
varmekapaciteten af molekyler også med temperaturen. Varmekapaciteten er ikke konstant for et givet molekyle, den er afhængig af temperaturen.

Niels Olsen skrev:
ja det er vel tilstandsligningen PV=NRT som I jonglerer med.

Hvis jeg halverer volumen i en cykelpumpe og trykket p fordobles, så er T konstant. DVS hvis pumpen bliver varm, må det skyldes friktion, men denne tilførte varme vil øge trykket, ikke sandt?

Niels Olsen skrev:
Men når man analyserer lyset fra en stjerne er det vel ellers absorptionslinjer, der ligger til grund for en mening om stjernens indhold af diverse grundstoffer.
Såvidt jeg har fattet det vil eks Na udsende og optage lys på de samme frekvenser ved kvantespring.

Niels Olsen skrev:
Det gør vel også en forskel, at antallet af molekyler pr rumfangsenhed er mindre i højden end ved jordoverflader. Selvom den kinetiske energi i molekylerne skulle være den samme vil den temperatur, der måles vel være lavere i den tynde luft.

John Niclasen skrev:

Niels Olsen skrev:
ja det er vel tilstandsligningen PV=NRT som I jonglerer med.

Hvis jeg halverer volumen i en cykelpumpe og trykket p fordobles, så er T konstant. DVS hvis pumpen bliver varm, må det skyldes friktion, men denne tilførte varme vil øge trykket, ikke sandt?

Nej, sådan regner man det ikke ud.

Der er flg. sammenhæng mellem tryk, volumen og varmekapacitet for en adiabatisk proces:

p * V^gamma = konstant,

hvor gamma = c_p / c_V.

Ved T = 300 K:
c_P for luft er ca. 1.005 kJ / (kg K)
c_V for luft er ca. 0.718 kJ / (kg K)

Hvis vi halverer volumen fra f.eks. 1 m3 til 0.5 m3, så får jeg trykket til at stige fra 101 325 Pa (= 1 bar) til 267 346 Pa for en adiabatisk proces. Trykket bliver altså mere end fordoblet.
En hurtig beregning viser, at temperaturen så stiger fra 300 K til 396 K, altså næsten 100 grader varmere.

Selvom du havde en perfekt pumpe helt uden friktion, så vil temperaturen stige, når du trykker stemplet ind. Du udfører jo et arbejde, og denne energi må jo gå til noget.

Der er mere om adiabatiske processer i tråden med dette indlæg.
Yderligere info: Adiabatic Process @ hyperphysics

Niels Olsen skrev:
ja det er vel tilstandsligningen PV=NRT som I jonglerer med.

Hvis jeg halverer volumen i en cykelpumpe og trykket p fordobles, så er T konstant. DVS hvis pumpen bliver varm, må det skyldes friktion, men denne tilførte varme vil øge trykket, ikke sandt?.

Iøvrigt er TØR luft nok en dårligere varmeleder end vanddamp, ikke sandt?

Kjeld Jul skrev:
p* V= konstant