Husk mig
▼ Indhold

'Naturfølelse'


'Naturfølelse'25-10-2015 10:17
Kosmos
★★★★★
(3995)
Weekendavisen bragte for et par uger siden et sjovt interview med den svenske biolog og essayist Fredrik Sjöberg - han er vist tidligere set på dansk tv i en udsendelse med Søren Ryge (hvor det handlede om indfangning af fluer). I interviewet udtaler han sig bla. om klimaengagement:

At være engageret i kampen mod klimaforandringer er noget helt andet, og det er en af Fredrik Sjöbergs pointer: Klimaengagement bygger på rædsel.
»Det er frygten for, at alt går ad helvede til,« siger han og læner sig frem i Hotel Admirals kønsløse lædersofa.
»Naturfølelsen bygger på det modsatte, den bygger på glæde.«
Man kan ikke bygge et samfund på frygt og rædsel, for ingen orker at være bange i så lang tid, siger han. Et engagement, der trækker på naturfølelse, holder meget længere.
»Det var derfor, jeg blev natursveriges mest forhadte mand,« siger han med henvisning til essays med samme titel.
»Jeg syntes, man overdrev for meget, og man skabte for meget rædsel.«
Rædslen er effektiv i det korte tidsperspektiv, og hvis man skal skaffe sig tilhørere eller vælgere, men man kan ikke bygge et samfund på den.
Selv er Fredrik Sjöberg rundet af den svenske miljøbevægelse. Fra han var ti år i 1968 til 1983 var han aktiv hos Feltbiologerne.
»Det var mit universitet. Jeg lærte meget mere dér om politik, samfund og natur, end jeg nogensinde gjorde på Lund Universitet.«
En tid der var meget social også.
»I begyndelsen var vi alle sammen drenge, der kiggede på fugle. Så kom pigerne, der gik op i dyrerettigheder til, og vi er alle sammen gift med hinanden.«
Fredrik Sjöbergs kone er også feltbiolog, og det mere end antydes, når han fortæller, at han ikke mener, man kan forandre samfundet uden at have en fest.
»Går du kun op i klimagrafer, dør du af kedsomhed, selvom der findes noget tillokkende ved at bo i apokalypsens indbyggede mørke. Der er noget trygt i at vide, at det hele alligevel går ad helvede til.«
Ungdommens engagement i miljøbevægelsen gav ham også en særligt sensitiv radar over for overdrivelser.
»Jeg genkender en kampagneoverdrivelse, når jeg ser den.«
Hvad enten kampagnen kommer fra det kommercielle skovbrugs side eller fra miljøvennerne, hvorfor han i perioder har stået alene med sine standpunkter...

- at han virkeligt går op i sagen, viser dette citat:

Netop det akademiske ligger ham på sinde i sin definition af essayet. Men som hos essayisten Jonathan Franzen er han faktisk bedst, når han er bevæget og ikke kun belæst. Som når han pønser på at få sin hævn over en klimajournalist ved at hælde lunken glögg ned over hende
25-10-2015 13:12
Jakob
★★★★★
(5493)
­




Er det nødvendigt at pønse på fysiske overgreb på dem man er uenig med for at vise, at man går op i en sag..?
Jeg synes nærmere, at det tyder på en karakterbrist.


Men med hensyn til naturfølelse uden en bred indsigt, så er det min erfaring, at man næsten er dømt til at gøre mere skade end gavn.
Man vader ud i lyngen med hele familien, fordi det er så dejligt at være et med naturen, og så går lyngen ud.
Man får så ondt af de stakkels dyr, der lever i "junglen", og så laver man måske alverdens tiltag, som koster miljø, klima og kassen, og som kan ende med at skade ikke bare et enkelt, men mange individer alvorligt og skabe endnu flere lidelser.

Et simpelt eksempel kan være, hvis naturfølelsen siger nej til vindmøller i naturreservater, fordi en havørn blev ramt af en vinge.
Men konsekvensen af denne smittende klimaignorance bliver, at vadehavet bliver for dybt til vadefugle.

Et andet eksempel kan være, når naturfølelsen siger nej til, at der fældes en 70 år gammel skov for at give plads til vindmøller, selvom forliget indebærer, at naturen bliver mere oprindelig, og der tilmed kommer mere skov ud af det.


Jeg må dog tilføje, at jeg ikke ved, om den pågældende gør sig skyldig noget af dette.
Det var mere det principielle med at vælge klimapolitik for naturen med sine umiddelbare følelser frem for med viden, som jeg ikke kunne stå for fristelsen til at tage lidt fat i.





­
25-10-2015 13:41
Kosmos
★★★★★
(3995)
Jeg synes nærmere, at det tyder på en karakterbrist

- ahh...husk nu, han er essayist! Nok også en god idé at have 'Kumbels' berømte gruk i erindring:

Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt


Men med hensyn til naturfølelse uden en bred indsigt, så er det min erfaring, at man næsten er dømt til at gøre mere skade end gavn

- med en længere karrière som feltbiolog bag sig, kan hans indsigt vel næppe være meget 'bredere'?
27-10-2015 18:58
Jakob
★★★★★
(5493)
­




Ja, han er sikkert en fin fyr, og jeg er måske for tør. Men jeg forstår nok stadig ikke, at nogen kan pønse på at spilde vin, hvis man i stedet kan udfordre til pudekamp.





Med lov skal land bygges.
De fleste samfundslove er skrevet for at modvirke rædsler.

Hvad er det så for noget med, at man ikke skulle kunne bygge et samfund på rædsler, når det netop er, hvad man har gjort..?



Men med hensyn til klima, der mangler vi stadig både den lovgivning og den stærke kampvilje, som er nødvendig for at skabe den naturlige glæde og det håb, som man kan opleve som menneske, når det på bedste måde lykkes de folkevalgte og højtuddannede ledere at løse et meget stort samfundsproblem.


Bæredygtige glæder næres af bæredygtige resultater.



­
28-10-2015 11:01
Jakob
★★★★★
(5493)
­



Igen uden den pågældende i sigte, må jeg nok indrømme, at jeg generelt har et lidt ambivalent forhold til ornitologer.
Deres videnskabelige uddannelse kunne godt være til nytte i et forum, hvor viden om arvelighed og selektion er en mangelvare.
I mit biodynamiske hobbylandbrug kunne jeg også godt bruge en dygtig ornitolog til at bidrage.
Men det er desværre endnu ikke rigtig lykkedes mig at finde nogen, som har noget væsentligt at bidrage med.
F.eks. hvordan fodrer man landsvaler..?
En pincet med melorme på reden, er det bedste forslag jeg har set fra den kant.
Og så har de ofte nogle meget markante meninger om, hvordan andre skal opføre sig i "deres" natur.

Med den passende overdrivelse, som fremmer forslåelsen skulle det da heller ikke forbavse mig, om de omtalte ægteskaber imellem ornitologer og dyrevelfærdskvinder til eksempel har været til stor skade for den danske huskat, så den i dag har alvorligt svækkede evner for at bekæmpe skadedyr.



Teori om ægteskabspagten imellem ornitologen og kattedamen:

Ornitologen har set en kat tømme en fuglerede.
Han brokker sig til kattedamen, og de bliver enige om, at katten ikke hører hjemme i naturen.

Med lobbyisme får de sammen twistet lovgivningen og et etiksæt, så det bliver vanskeligere og mere bekosteligt at avle huskatte, så det nærmest kun er kæledyrsfanatikere i byen, der har råd til kat. Og disse mennesker har ikke skadedyrsjagt, men nærmere en unaturlig kat med smuk upraktisk pels som avlsmål.
Og deres indavlede krapyl holdes ikke inde, men slippes ud og forurener huskattens genmateriale til ukendelighed.

Landmanden, som ikke er med i pagten, han forstår ikke, hvad der sker. Han må avle flere og flere katte for at bekæmpe det samme antal mus, og flere og flere katte dør for ham af kulde og sygdomme, fordi de mangler medfødt modstandskraft.

Og sådan gik det til, at "dyreeksperter" i den bedste mening giftede sig, men med for smal indsigt fik påført huskatten og naturen langt flere lidelser og meget mere nød i et stort arbejde, hvor i hvert fald den ene part ellers netop stærkt ønskede at opnå præcist det modsatte.




Ja, det er en noget tyndt underbygget teori inspireret af trådens første indlæg.
Men jeg tror desværre, at der kan være noget om den, og jeg håber selvfølgelig, at landbruget omsider vil vågne op og tage det ansvar for huskatten/landkatten, som alle de "kloge" højtuddannede har svigtet.

Også for klima og nød i verden må det være i alles interesse, at der avles effektive katte. Det er seriøst meget kødfoder, der kan spildes på at opdrætte katte med dårligt arvemateriale.




­
RE: KULTURFØLELSE: Det er tid til at panikke!30-10-2015 16:49
crankProfilbillede★★★☆☆
(912)
.

Klimaspørgsmålet har hidtil været det første, vi har grebet i, når naturen viser flere og mere voldsomme reaktioner på menneskets fremfærd. Men, bortset fra klimaets funktion som indikator, hvad er de bagvedliggende årsager?
Årsager, der ikke kan filtreres fra klimadebatten. Måske, vi bør dreje fokus lidt mere hen imod årsager?

.
Redigeret d. 30-10-2015 16:54




Deltag aktivt i debatten 'Naturfølelse':

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik