Ned med vindmøllestøj.
| 12-10-2009 19:20 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Jakob For min skyld må du mene, hvad du vil. |
| 12-10-2009 21:02 | |
| Hopff☆☆☆☆☆ (9) |
Spændene debat i her har gang i, støjen eller den ukendte støj, er en af mine betænkeligheder, ved at anskaffe en minimølle. Jeg har haft den tvivlsomme ære glæde og fornøjelse, at opholde mig i et hjem, hvor "naboen" var 3 møller. Det er nogle år siden, og jeg kender ikke møllernes størrelse, men ved hvilken støj de gav. Værst var det, når vinden havde en bestemt retning, da det sus det gav, når en vinge passerede tårnet, at uvisse grunde forplantede sig ind i husets svalegang. Det gav nogle gevaldige svingninger i vinduerne. Noget andet var når solen stod lavt, så gav det svingninger i lyset i stuen, og andre rum. rotasionen gav i øvrigt også striber på Tv skærmen, da signalet fra den nærliggende Tv2 mast kortvarigt blev afbrudt. Omkring støj, så går lavfrekvens støj typisk i jorden, og fordeles langt væk, ikke som lyd, men som svingninger. Svingningerne forplanter sig i hårde jordlag, og kan således måles langt fra kilden. Min bekymring kunne være, hvad betyder det for specielt ældre huse, når man stille store møller op. Man kender eksempler på såkaldte sætteskader, der er opstået grundet trafik på f.eks. jernbaner. Men kender man effekten af de svingninger, som en kæmpe mølle giver til omgivelserne ? Personligt ville jeg nødig bo i nærheden af en kæmpe mølle, hvilket jeg også tvivler på at ingenørene på vindmøllefarbrikkerne ville. For ikke at snakke om politikere, der bestemmer hvor de skal så. |
| 23-10-2009 10:54 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. TV-avis med et indslag om minivindmøller: http://www.dr.dk/TV/20080111094821.htm Direkte videolink: TV AVISEN 18:30 22.10.09 http://geo.dr.dk/findLocation/?id=345426&ListType=nyheder&location=None&uri=http://www.dr.dk/extention/playWindowsMediaODP.aframe Indslaget fortæller, at man kan købe minivindmøller, som støjer for meget, når de monteres på bygninger. Men det fortæller intet om, hvor stille en minivindmølle kan være, når den er optimeret med hensyn til støj. Hvis man tager stilling på baggrund af videoer med uheldige eksempler, så vil det være ligeså unfair, som at fordømme alle biler, fordi vi har oplevet nogle biler med hul i udstødningen. Jeg synes, at de skal få fjernet sådan en mølle igen i en fart. Den yder alt for lidt i forhold den skade, som den gør på minimøllernes image og markedsmuligheder. . |
| 28-10-2009 14:47 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Men det lyder som om det også kunne hjælpe meget at give den viste minimølle nogle nye lejer, en afbalancering og måske en pude under tårnet. Den ligner lidt en mølle, som blev vist tidligere, og som det ses er den også blevet brugt på et mindre skib, og det må da have været uudholdeligt, hvis den støjer så meget. Det tyder de 54 db ved 7m/s da heller ikke på..? Hvis nogen har erfaringer med støj fra nedenstående mølle og andre minimøller, så skriv gerne om det. Man må vel altid kunne gøre en minivindmølle næsten stille ved at kortslutte den, eller er der ingen bremse, så man må leve med, at den skal snurre fuld fart for vinden hele døgnet..? http://www.klimadebat.dk/forum/private-husstandsvindmoeller-d24-e977.php#post_12769 [Kopi af ovenstående indlæg fjernet for at undgå dubletter. Åbn linket for at læse.] . Redigeret af branner d. 21-03-2013 20:23 |
| 28-10-2009 22:07 | |
| Hopff☆☆☆☆☆ (9) |
Omkring støj og minimøller, så venter jeg med at undersøge markedet, til de såkaldte tromlemøller bliver godkendt. Muligt de første er kommet på markedet, læste blot en artikel om dem i foråret, der var de endnu ikke godkendt. Man arbejdede på at lave møller på 3 til 5 Kw. Der er flere fordele ved den konstruktion, dels kan en sådan ikke dreje ud af vinden, da den fungerer som et liggende hamsterhjul og dels formoder jeg at den nødvendige diameter bliver mindre, hvilket gør møllen lidt mindre synlig og forhåbentlig lidt mindre støjende. |
| 29-10-2009 12:09 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde, lægge mig deprimeret på sofaen eller flippe råddent skrot. Nu har vi gennem årtier postet milliarder af skattekroner i vindmølleindustrien til forskning og udvikling, og så har vi ikke engang en offentlig og let tilgængelig tabel over, hvor meget de forskellige minivindmøller støjer. Vi har vel nærmest ikke mere end en enkelt typegodkendt minimølle på markedet. Og vi betegner os selv som verdens førende nation indenfor vindkraft.... Vorherre bevares en flok useriøse amatørpolitikere, der holder os for nar. De burde fyres og landsforvises hele bundtet..!!! . |
| 29-10-2009 21:39 | |
| Hopff☆☆☆☆☆ (9) |
Du har ret Jakob, det er ikke ligefrem let tilgængelig materiale, omkring hverken godkendelser krav støj osv, os som overvejer minimølle sådan vader rundt i. Det kræver lidt benarbejde overhovedet at finde forstålig materiale omkring godkendelse, for os der måske ikke ligefrem arbejder med vindenergi til daglig. I det meste af det jeg har fundet, slynges der rundt med et utal af begreber, fagudtryk osv. osv. Ting jeg og sikkert også en del andre ikke har en kinamands chance for at gennemskue. Jeg tror der er mange, som efter nogen tids søgen siger "Hvis det skal være så svært, så kan det sq også være ligemeget" Man behøver vel ikke være ingenør eller andet, for at måtte kunne gennemskue div. oplysninger. Eller er det en måde at jage potientelle mimimølle ejere væk på ? |
| 31-10-2009 13:06 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. @Hopff Jeg har før været inde på, at det nok var Bent Bentsen, der spillede lidt for meget golf med Vestas, og det førte til loven om typegodkendelse af minivindmøller for at gøre dem for dyre til det danske marked, så de ikke tager pladser fra Vestas. Men ud over, at jeg ellers finder loven absurd og har set Erhvervsminister Bent Bentsens navn under den, så har jeg ikke meget bevis på konspirationen. Det må være op til journalisterne at afdække. Men uanset hvor god grund vi har til at flippe råddent skrot på politikerne, så ændrer det ikke på, at vi står med et problem, som skal løses. Spørgsmålet er bare hvordan. I stedet for at diagnosticere politikere og erklære dem sindssyge, så må vi i stedet vende kritikken indad, selvom det gør ondt. Vi har helt misforstået det. De indviklede regler er slet til brug for os, de er beregnet til tjenestemænd, som vil hjælpe os. Vi skal bare opstille minivindmøller, som vi har lyst til og kan blive enige med naboerne om, og vi skal have en tro på, at de kan holde til orkan. Derefter vil en tjenestemand komme på besøg og foretage alt papirarbejdet for os, fordi det offentlige er her for at hjælpe os og ikke for at standse verdens nødvendige fremskridt. Hjælpen til denne synsvinkel, som takler alle de fordummende paragraffer, har jeg fundet her: http://www.klimadebat.dk/forum/klimapolitisk-manifest-d7-e411-s40.php#post_14480 . |
| 31-10-2009 15:01 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Man opstiller en minivindmølle, og den støjer f.eks. 10 db i 7 m/s sidevind på 30 meters afstand. Hvis man så opstiller en ekstra minivindmølle tæt ved siden af, så der er to ens, hvor meget vil de så støje tilsammen under de samme forhold..? Er det stadig 10 db , men med et mere mættet lydbillede, eller er det nærmere 20 db eller hvad..? @Hopff Er det noget i denne stil, som du overvejer..? : http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-til-lavere-pris-d20-e516.php#post_5616   . |
| 01-11-2009 19:50 | |
| Hopff☆☆☆☆☆ (9) |
Hej igen Jeg er nok så gammeldags, at jeg gerne vil vide hvad jeg må, før jeg begynder at opstille noget. Det er så ærgeligt at have brugt x antal kr. på noget, som de kære embedsmænd så syntes man bør pille ned igen. Muligt der er gået golf i det med vindenergi her hjemme, lige som der måske er gået operahus i en anden energisektor. Jeg har ikke lige set de modeller du har fundet billeder af her Jakob, men jo opbygningen er nogenlunde sådan, de eksempler jeg har set var dog lodret monteret, og med langt flere lameller, eller hvad vi nu skal kalde dem. De minder mest af alt om blæseren i en lille lav varmeblæser, de er blot omkring 50 - 60 cm høje, og nogenlunde det samme i diameter vil jeg tro. Foreløbig har jeg sat en vindmåler op i omkring 6 meters højde, skal jo lige finde ud af hvormeget vind jeg har at få energi af. En anden mulighed er jo også, at sætte mønterne i solceller, som passende kunne lave strøm til pumpen på min planlagte solfanger. De laver jo energi begge 2, på samme tid skulle jeg mene. Oven i det så laver de ingen støj, så lige nu går jeg og finder fordele og ulemper ved begge muligheder. Redigeret d. 01-11-2009 20:01 |
| 27-01-2010 11:02 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Indtil vi får gjort de store vindmøller næsten støjfri, så kan det måske være en idé at få vindmøllen til at udsende et signal, før den krøjer. Hvis den f.eks. giver tre trut i et horn, så ved alle naboer, hvad der på færde, og de kan roligt sove videre. For mit vedkommende bor jeg tæt på en hovedvej, og jeg er temmelig følsom overfor lyde, som jeg ikke kan genkende. Kommer der en lyd fra en bil, og lyder det som om den vil køre ind på min gårdsplads, så kan det vække mig og genere min søvn. Men jeg kan godt sove i støj i en bil eller på en færge osv. Så det er altså ikke kun et spørgsmål om støjens styrke, det er langt mere et spørgsmål om det mønster, som den kommer i. Om det skal være tre trut i et horn eller en overliggende langsomt stigende lyd i modfase eller noget tredje, det ved jeg ikke, men jeg skønner, at der kan være meget vundet ved at eksperimentere med det. Det kan måske også være en mulighed, at de lokale naboer får et radiosignal 3-4 sekunder før krøjning, og så må den enkelte selv med en båndoptager eller noget andet skabe en lyd, som advarer og evt. dækker over støjen udefra. For mit vedkommende ville jeg nok afspille et vækkeur, der ringer, for jeg sover aldrig bedre, end når et vækkeur ringer. Men det kan også være et lille stykke musik af Vivaldi eller en monolog med Dirch Passer. Er det fra en individuel båndoptager, så er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Det kan også udvides, så vindmøllen sender et andet signal, når vindstyrken kommer over et vist niveau fra en bestemt retning, og det starter så Vivaldi, eller hvad man nu foretrækker. Jeg synes selv, at det er en genial idé. Hvad mener du..? Men som tonen er slået an mellem naboer og vindindustrien, så er der nok ikke meget håb om et konstruktivt samarbejde i den sag..? Det kan være endnu et argument for at ønske statsejede vindmøller, for staten vil altid have en interesse i at forbedre borgernes forhold. Et privat selskab vil nærmere kun se det som en unødig udgift for vindmøllen, som juridisk i forvejen har sit på det tørre. . Redigeret d. 27-01-2010 11:15 |
| 27-01-2010 11:37 | |
| Gubisoul★☆☆☆☆ (116) |
Jeg gad personligt godt se en pris kontra indtægt på disse hjemme møller. Det nytter jo ikke noget at sætte en mølle op til 17.000 kr, hvis den kun når at producere for 15.000 kr strøm i dens levetid. Så ville pengene være bedre brugt på anden form for VE. Personligt er jeg meget interesseret i tromlemøllerne, jeg så dem først i et program fra australien, de virkede effektive nok. Spørgsmålet er så om det er muligt midt i københavn at sætte dem op på toppen af eksempelvis min andelsforening, og på den måde bidrage til strømproduktionen til vores gang/loftsbelysning samt vores fællesvaskeri.' Jeg forsøger mig lige selv Vindmøllen til 1100 watt Står til at producere 3240 Watt pr dag ved en vindhastighed på 5,5 m/s Gennemsnittet i DK er 5,8 de sidste 0,3 beholder vi væk fra regnestykket som usikkerheds faktor. 3.2 kW pr dag det bliver 1168 kW pr år. Hvis dette skulle købes igennem det konventionelle elnet ville det koste 3.000 kr (ca). Møllen koster 16750 kr, det vil altså tage ca 5 ½ år før den er tjent hjem. Dette er givet at den ikke går i stykker, eller på anden måde skal modtage reperationer. For at gøre denne udregning rigtig interessant, ville det være rart at vide hvad den forventede levetid på møllen er. Det ville også være rigtig fedt hvis producenten ville give en 6 årig garanti, da man så ved at man som minimum har tjent møllen hjem inden den skal udskiftes. |
| 27-01-2010 13:03 | |
delphi ★★★★★(7581) |
@Gobisoul Ja! 5 1/2 år for at afskrive møllen, når den erstatter strøm produceret til en enorm kostpris! Nu koster strøm 30 - 40 øre/kwh at producere! så møllen producere energi for omkring 1 Kr pr dag. Eller noget med over 25 år at at betale møllen. Og ved bare en mindre forrentning så kan værdien af produktionen ikke holde trit med rentetilskrivningen! Det var nokm mere oplagt at lave nogle varmepumpetiltag i boliger i København hvis man virkelig vil udfase fossil energi og det fossil energi fra disse fjernvarme producenter se  HVor naturgas omsættes til fjernvarme for København! Redigeret d. 27-01-2010 13:21 |
| 27-01-2010 15:32 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
3.2 kW pr dag det bliver 1168 kW pr år - nej!: 3.2 kWh pr dag det bliver 1168 kWh pr år. Watt er enhed for effekt (=energi (omsat) pr. tidsenhed), Watttimer (Wh) er enhed for energi. Ellers enig i dine betragtninger! |
| 27-01-2010 16:20 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
3.2 kW pr dagEr dog en måleenhed for energi lige såvel som 3.2 pr time(3.2 Kwh) er det! Om end det ikke er det som er ment! |
| 27-01-2010 17:53 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Om end det ikke er det som er ment! - netop! |
| RE: Branding af vindmøller..!28-01-2010 06:57 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Med et fint ord kan det vist nok betegnes som "BRANDING"..! http://www.klimadebat.dk/forum/ned-med-vindmoellestoej--d20-e814-s40.php#post_19106 Ved nærmere eftertanke tror jeg måske, at jeg om natten ville prøve at brande den lokale store vindmølle med sekvenser fra "Nattog" med Anne Linnet: http://www.youtube.com/watch?v=AJA9raCwYTs . |
| 24-04-2010 08:52 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. 1 MW vindmølle som er 100 meter høj, og 1 MW vindmølle som er 200 meter høj. Hvilken af de to kan vi gøre mest støjsvag..? Et fly støjer f.eks. langt mindre hos jordboerne, når det flyver højt. Måske burde tråden nærmere have været døbt "OP med vindmøllestøj" for at få den ned..? - Og så har jeg et spørgsmål angående små vindmøller i park. Vil 10 stk små vindmøller tætstående i park støje præcist 10 gange så meget som 1 stk, eller vil de nærmere danne inteferens, så nogle af lydbølgerne dæmpes frem for at blive forstærket..? . |
| 06-08-2010 09:35 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. http://ing.dk/artikel/110679-traet-af-vindmoellestoej-her-snup-en-fed-check Citat: -------------------- Vindmøller på land har det med at skabe røre hos naboerne. Ikke mindst i USA, hvor indbyggerne i den lille by Ione i staten Oregon nu får tilbudt 5.000 dollars, hvis de afstår fra at klage over støj fra en kommende vindmøllepark. --- Kritikerne klager over, at støjen fra møllevingerne gør dem nervøse og at vibrationer holder dem vågne om natten. De vil ikke købes af Caithness Energy, mens andre af beboerne er glade for adgangen til lette penge og ikke føler sig generet over møllerne. -------------------- Vil det gå godt at gøre sådan i Danmark..? Medejerskab er en god ting, og det bør de nærmeste naboer måske have krav på. Men generelt tror jeg nok mere på, at vindmøller opstilles med henblik på integration frem for bestikkelse. Man kan uden tvivl opstille mange flere landvindmøller uden problemer, hvis blot de nærmeste naboer får indflydelse på, hvornår de må være i drift. Når vi kan bygge landvindmøller for den halve pris, og de har langt mere end dobbelt levetid i forhold til havvindmøller, så er der økonomisk basis for, at landvindmøller kan standses en del af tiden og stadig være rentable i et driftsregnskab. For industrien, som ønsker at producere mange vindmøller, må det også være af stor interesse at få feedback i form af præcise klager. Man bør uddele skemaer og diktafoner til naboerne og måske ligefrem betale dem for at notere tidspunkt og støjens karakter, og hvor slemt det er på en skala fra 1 til 10. Derved kan industrien sammenholde klager med vindmøllens tilstand og vejrforhold på det pågældende tidspunkt og vurdere, om de kan forbedre noget, så gener bliver mindre, og det samtidigt går mindst muligt ud over produktionen. Der må med andre ord være brug for, at der bliver klaget over støjen, så den bliver kortlagt, og dansk vindindustri får et solidt informationsgrundlag og bevarer et stærkt incitament til at gøre sine vindmøller til de allermest integrerbare og støjfri på verdensmarkedet. . |
| Massestøddæmpere mod lavfrekvent vindmøllestøj13-02-2011 00:53 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Er der nogen, der har set, at vindmølleindustrien anvender eller har forsøgt at anvende massestøddæmpere til at dæmpe lavfrekvent vindmøllestøj..? Evt. lidt i denne retning, men monteret på vindmølletårnet, hvor det er dæmperyderkappens afstemte masse og placering, der skaber stabilitet i vindmølletårnet: http://ing.dk/artikel/97669-svingningsdaempere-har-stoppet-resundsbroens-svingninger  Den kan evt. også tænkes monteret med en meget tung kerne, som hænger fast i støddæmpere på vindmølletårnets inderside. . Redigeret d. 13-02-2011 00:55 |
| 11-03-2011 19:42 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Man må kunne forvente, at massestøddæmpere især kan afhjælpe svingninger ved lav frekvens, og det kan jo være heldigt, når det især er det spektrum, der giver støjproblemer. http://www.videnskab.dk/content/dk/sporg_videnskaben/generer_vindmoller_mennesker_og_dyr Citater: ---------------------------- Når vi taler store vindmøller, er det tit støj fra lave frekvensområder, der generer mest, fordi den lavfrekvente støj breder sig længere væk og nemmere trænger ind i huse. Lavfrekvent støj fra vindmøller opleves som en dyb rumlen. Den er blevet sammenlignet med den følelse, man får i kroppen fra en lastbil, som står i tomgang, og lyden skulle være en brummen, som man kan forestille sig fra et fly, der hele tiden letter uden for transithallen eller fra en mejetærsker, der hele tiden høster på marken ved siden af. Støjen bliver værre, jo større møllen er, og det siger sig selv, at sådan en rumlen kan gøre det irriterende at bo ved siden af kæmpestore vindmøller. Henrik Møller anslår, at hvis man vil være helt sikker på at undgå støj fra store vindmøller, skal man bo mindst 1.400 meter eller helt op til 3.500 meter væk, hvis der er tale om rigtig store vindmøller. --- Professoren tilføjer, at når der er problemer med de dybe lyde, så skyldes det næsten altid lavfrekvent støj - i frekvensområdet fra 20-200 Hertz (et udtryk for antallet af en lydbølges svingninger i sekundet). Kun meget sjældent stammer støjen fra infralyd, der er de allerdybeste lyde i området under 20 Hertz, og som ellers har været under anklage for at skabe et væld af dårligdomme. --- Hvor meget støj man bliver udsat for i sit hjem, afhænger af, hvor stor møllen er, hvordan huset er isoleret og hvor 'opholdsrummet' ligger i forhold til vindmøllen. »Ovenstående konklusioner er baseret på data for møller i området 2,3-3,6 MW nominel elektrisk effekt. ---------------------------- http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-von-hitler-d7-e1416.php#post_24394 Boe Carslund-Sørensen skrev: Hvorfor foretager universiteterne ikke selv de målinger, som de har brug for..? Hvor meget har regeringen bevilget til forskning mod vindmøllestøj..? . |
| 13-03-2011 11:30 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jakob Aalborg Universitet var kun analyseenhed for Delta's støjmålinger, og det var først da de selv foretog nogle kontrolmålinger, at filtreringen blev opdaget og så afbrød de samarbejdet. Lidt drilsk kunne dit sidste spørgsmål besvares med - "Ikke nok" - for hvorfor give penge til forskning i et problem, der er politisk enighed om ikke eksistere? |
| 13-03-2011 12:23 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
.Boe Carslund-Sørensen skrev: Ironi on. Det er godt, at du har sat dig så grundigt ind i det. Ironi off. Når det er en mærkesag for SDE at skaffe forbrugerne billig bæredygtig VE, og vindmøllestøj er den væsentligste hindring for dette, så må emnet selvfølgelig have SDE's allerstørste opmærksomhed. Ironi on. Jeg havde jo nok heller aldrig på egen hånd gættet, at der forskes for lidt imod vindmøllestøj, så mange tak for, at du nu har opdateret mig til emnets allerhøjeste niveau... Ironi off. . |
| 13-03-2011 14:22 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jakob SDE har faktisk et ganske godt samarbejde med Landsforeningen Naboer Til Kæmpe Vindmøller, hvor der faktisk via bla. arbejdsmedicinere arbejdes på at få konsekvenserne af støjbelastningen undersøgt. Det kan jo godt undre mig, at når der nu findes undersøgelser om skadevirkningerne fra lavfrekvens støj på arbejdspladserne, at disse skadevirkninger ikke også skulle kunne forekomme når personer bliver udsat for samme type støj i deres private hjem, og at det politisk er bestemt, at sådan hænger det ikke sammen. Og måske kan den lavfrekvente støj minimeres blot ved at sætte nogle gummiklodser mellem vindmølletårnet og betonfundamentet. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 13-03-2011 16:45 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
.Boe Carslund-Sørensen skrev: Ja måske, og synes du så ærligt talt ikke, at det er på tide, at der bliver sat fuld skrue på den slags projekter i stedet for at måle og undersøge os ihjel på noget, som ikke mere er relevant, hvis støjdæmpningen kommer til at virke..?! Det kan måske sammenlignes lidt med en cykel uden hjulskærme. Nogle vil i årevis undersøge på hvor mange måder og i hvor høj grad, det kan skade mennesker og omgivelser, at et cykelhjul kører rundt og hvirvler skidt op. Andre vil hellere bare bygge en hjulskærm, så de værste problemer bliver løst. Hvad vil SDE, når det gælder forskning i dæmpning af landvindmøllestøj..? . |
| RE: Støjsvage vindmøllevinger14-03-2011 14:06 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Ønsker man mindre støj fra selve vindmøllevingen, så vil det måske være en idé at nedsætte rotationshastigheden og montere flere buede vingeblade. Altså samme princip, som man har anvendt for at gøre skruer på ubåde lydløse: http://www.defence.pk/forums/naval-forces/9818-pakistans-submarine-procurement-10.html  http://www.rpmtech1blog.com/172-russian-kilo-class-submarine-model/  http://www.dezignstuff.com/blog/?p=2023     Indtil videre har jeg kun fundet denne vindmølle, som ikke er meget langt fra at ramme designet: http://technozoic.blogspot.com/2009_06_01_archive.html  Hvis vingebladene buer bagud både i forhold til rotationen og vindretningen, og hastigheden tilmed er nedsat, så må der nok også være en god chance for en gratis sidegevinst i form af større sikkerhed for fugle. . |
| 16-03-2011 17:30 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Har jordskorpen en egenfrekvens..? Når en stor lastbil trækker forbi et hus 50 meter væk, så kan beboerne i huset ud over motorstøj også opleve, at gulvet og ruderne ryster. Jeg har ikke gehør, men min oplevelse er, at det ofte er cirka den den samme frekvens de fleste steder, og den ændrer sig ikke særlig meget, uanset lastbilens motoromdrejningstal og hastighed. Af nedenstående fremgår det, at der af forskellige årsager gøres noget for at undgå, at tårnet påvirkes med svingninger, der rammer tårnets egenfrekvens. Noget af den samme teknik, hvor man ændrer længde og godsmasse på tårnet, må sammen med justerbare massestøddæmpere kunne anvendes til at styre vindmøllens rystelser udenom jordskorpens egenfrekvens..? http://www.fys.dtu.dk/upload/institutter/fys/nanoteket/projekter/vindm%C3%B8llerivindtunnel.pdf Citat: --------------------------------- Side 5: Et højt tårn vil have en lavere egenfrekvens end et lavt tårn. Hvis egenfrekvensen er så lav at denne kan være sammenfaldende med frekvensen af de påvirkninger tårnet kan blive udsat for, har man et problem. Anslås tårnets egensvingninger til resonans udsættes dette for en enorm belastning, som hurtigt kan knække tårnet, eller få vingerne til at ramme tårnet. Der er to primære periodiske påvirkninger på et tårn. Den første skyldes, at man aldrig kan få alle tre vinger til at veje præcis det samme. En uligevægt på vingerne svarer til, at man svinger en masse rundt i en snor med rotorfrekvensen. Dette betyder at hvis rotorfrekvensen bliver sammenfaldende med tårnets egenfrekvens anslås der til resonans. Denne påvirkning kaldes 1P. Den anden skyldes, at der foran tårnet vil være et højere tryk, idet vinden bremses af tårnet. Hver gang en vinge passerer tårnet påvirkes denne af en kraft. På en trebladet vinge betyder det at hvis rotorfrekvensen er en tredjedel af tårnets egenfrekvens anslås der til resonans. Denne påvirkning kaldes 3P. Anslås der til resonans er vindmøllen i fare for at blive ødelagt. Et højt tårn vil som sagt have en lav egenfrekvens, og rotorfrekvensen, typisk 18 omgange pr minut ved høj vindhastighed, vil da på et tidspunkt være sammenfaldende med egenfrekvensen. Et sådan tårn kaldes et underkritisk tårn. For at undgå at tårnet knækkes kan man gøre flere ting. Bl.a. kan vindmøllens styresystem sørge for at rotorfrekvensen kun er lig tårnets egenfrekvens i et meget kort tidsrum. Dette gøres ved at bremse møllen når rotorfrekvensen nærmer sig egenfrekvensen, og først lade den accelerere når der er tilstrækkelig meget vind til at den kører hurtigt igennem den kritiske frekvens. Desuden kan man hæve tårnets egenfrekvens ved at gøre tårnvæggen tykkere. På denne måde kan man opnå et højt tårn der ikke er underkritisk. Med et lavt tårn med en høj egenfrekvens, vil man ikke se 1P-ustabilitet. Til gengæld opnår man da ikke en så stor vindhastighed ved rotoren. Dermed leverer møllen en lavere effekt. --------------------------------- De buede "ubådsvindmøllevinger" må også have den store fordel, at bladene kører mere blødt forbi tårnet, så presset på tårnet bliver mere konstant med svagere vibrationer til følge. . |
| 24-03-2011 09:52 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Har vi nogle tal for, hvor meget Siemens nye gerløse vindmøller støjer i forhold til andre tilsvarende vindmøller med gear..? Støjen fra gear må jo i hvert fald være væk. Samtidigt må disse vindmøller være meget mere slidstærke og nok også enklere at renovere. Måske vil det være en god idé, at Danmark køber en stor serie af disse vindmøller og stille dem op på land, før råstofferne til supermagneterne bliver en kostbar mangelvare. http://ing.dk/artikel/112793-gearloes-vindmoelle-goer-siemens-saarbar-over-for-hoej-pris-paa-sjaeldent-metal Citat: --------------------------- Mangel på metallet neodymium kan hindre udviklingen mod større vindmøller, især de nye uden gear, som eksempelvis Siemens satser på. 97 procent af verdens neodymium kommer fra kineserne, og de er selv begyndt at få heftigt brug for metallet. --------------------------- . |
| 03-04-2011 23:19 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Interessant artikel om vindmøller uden gear, og det er godt at vide, at Siemens nu har en plan B, når der bliver mangel på de sjældne råstroffer: http://ing.dk/artikel/117962-moellefabrikanter-nu-er-det-slut-med-gearkasserne Citat: ---------------------------- Henrik Stiesdal fra Siemens anfører, at Siemens har reserveteknologier parat, hvis leverancerne svigter. For eksempel kan magnetpolerne fremstilles af andre materialer, som ganske vist vil gøre møllen lidt tungere, men som ikke indeholder sjældne jordarter ---------------------------- Men jeg må undre mig over, at Ingeniøren ikke skriver et ord om vindmøllestøj i forhold til møller med gear. Måske er det fordi de to typer støjer nøjagtigt lige meget..? Eller måske er vindmøllestøj stadig et emne, der ikke regnes for vigtigt nok til at komme på dagsordenen..? . |
| 10-04-2011 12:19 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Der er slet ingen tvivl om, at støj er et meget alvorligt problem i det moderne overbefolkede samfund. http://ing.dk/artikel/110129-vejstoej-draeber-fortsat-hundredvis-om-aaret Citat: ------------------------------ 29. jun 2010 kl. 16:35 Støjen fra danske veje er dødsensfarlig. Mellem 200-500 danskere omkommer hvert år på grund af vejstøj, og 800 - 2200 personer bliver indlagt af samme årsag. Hver fjerde bolig, svarende til otte procent af befolkningen, siger, at de er generet af vejstøj. Det koster samfundet ni milliarder kroner, og det tal er uændret i de sidste syv år. Disse tal kommer fra en undersøgelse, som firmaet Rambøll netop har afsluttet på vegne af Miljøstyrelsen. Og resultaterne understøttes af tidligere undersøgelser. ------------------------------ Link 30. mar. 2011 Citat: ------------------------------ Én ud af tre europæere er generet af støj i dagtimerne, og én ud af fem får forstyrret sin nattesøvn på grund af larm fra veje, jernbaner og lufthavne. Det konstante støjhelvede øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Det fører hvert år til, at en million sunde leveår går tabt. Det konkluderer WHOs europæiske afdeling i en ny undersøgelse, som er støttet af European Commission's Joint Research Centre (JRC). Indlæringsproblemer og tinnitus Ifølge undersøgelsen er problemer, som er forbundet med støj, så voldsomme, at kun luftforureningen tegner sig for flere miljøbetingede sygdomme i hele Europa. Forruden irritation, søvnproblemer og hjertesygdomme bidrager støj også til indlæringsproblemer og tinnitus. "Støjforurening er ikke kun et spørgsmål om miljø, men er også en trussel mod den offentlige sundhed," siger Zsuzsanna Jakab, direktør for WHO i Europa. Ifølge undersøgelsen kan ca. 1,8 procent af alle hjerteanfald tilskrives trafikstøj på over 60dB. ------------------------------ http://albertslund.lokalavisen.dk/stoej-lukker-storagergaards-boldbane/20091102/artikler/711029965 Citat: ------------------------------ Støj lukker Storagergårds boldbane Naboerne til banen er plaget af støj fra boldspillet og har klaget til kommunen. Forvaltningen har midlertidigt lukket banen ------------------------------ http://www.smo-speedway.dk/Historie.html Citat: ------------------------------ Fyns Motor Sport købte allerede i 1952 det store område ved Korup, efter at klubben i 1949 var blevet opsagt fra sit tidligere tilholdssted ved Langesø. Dengang lå banen isoleret, men efterhånden kom flere boliger til området, og samtidig tog protesterne over støj og støv til i styrke. En lind strøm af klager fulgte, og banen overlevede kun, fordi den kørte i laveste gear. ------------------------------ http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/10/02/230034.htm Citater: ------------------------------ Børn oplever for meget støj i børnehaven 02. okt. 2009 23.22 Indland Opdat.: 02. okt. 2009 23.30 Hverdagen i landets børnehaver er ikke bare kammerater, madpakker og leg i puderummet. Det er ofte også børn, der råber, telefoner, der ringer og legetøj, der larmer. Og de små ører hører i høj grad støjen, viser en ny undersøgelse, der for første gang nogensinde tager udgangspunkt i børnene selv. I undersøgelsen svarer to ud af tre børn således, at der tit er for meget larm eller støj i deres børnehave. Det skriver Dagbladenes Bureau. --- Stress og tinnitus Tidligere undersøgelser af især de ansattes arbejdsvilkår peger på, at støj blandt andet stresser, giver hørenedsættelser, tinnitus, forhøjet blodtryk og nogle steder tvinger de ansatte til at bruge høreværn. Men trods øget fokus og flere forsøg på at lægge en dæmper på støjen, så bekræfter eksperter børnenes oplevelser. Der er stadigvæk alt for meget støj i landets børnehaver. Og det bekymrer forældrene. - Når selv børnene begynder at lægge mærke til, at der er for meget støj, så er det dybt problematisk og det er selvfølgelig slet ikke acceptabelt, siger Lars Klingenberg, der er formand for Forældrenes Landsforening. ------------------------------ Men at støj fra vindmøller skulle være et særligt stort problem kan være svært at se. Især, når man tager den langsigtede nytteværdi i betragtning. Som det tidligere blev påpeget er vindmøller trods alt helt stille i helt stille vejr. I modsætning til så meget andet støj er støjen fra vindmøller også til en vis grad genkendelig og følger et mønster, så man bedre kan vænne sig til den, og som nævnt kan dette gøres meget tydeligt med branding. Jeg savner dog nogle mere nuancerede undersøgelser, som forhåbentlig kan bekræfte min formodning om, at støj ikke er nær så skadelig, hvis den er let genkendelig og følger et vist mønster. Hovedindsatsen imod vindmøllestøj bør nok især fokusere på den lavfrekvente støj, som er vanskeligst at genkende, fordi den ligeså godt kan komme fra tunge køretøjer. Som nogle måske har set, klages der over, at store vindmøller kan lyde som om, der holder en stor lastbil med snurrende motor lige udenfor huset. Det er oplagt noget, som vil genere de fleste. Især vil traumatiserede mennesker, som måske har oplevet utryghed i eget hjem, uden tvivl kunne blive voldsomt generet og belastet af sådanne lyde. Derfor mener jeg også, at det at kunne genkende lyden i et mønster er et meget vigtigt skridt på vejen. Men de lavfrekvente lyde rækker som beskrevet meget langt, og det bedste vil selvfølgelig være at få dem væk eller transformeret om til andre og mindre mærkbare frekvenser. Deri kan vi måske også finde den innovation og de patenter, som igen kan gøre Danmark til verdens førende vindmølleproducent. Ingen skal påstå, at det ikke kan lade sig gøre at dæmpe den lavfrekvente støj. Om ikke andet kan vi gå tilbage til at anvende mindre vindmøllevinger i langt større antal. Dette kan gøres helt uden, at politikerne behøver at bevilge en rød reje til forskning. Men det er selvfølgelig ikke på den måde, at vi vinder en verdenspris for vindmølleudvikling og sikrer økonomisk vækst i Danmark. Derfor må det bedste råd nok engang være forskning og forsøg, forskning og forsøg og atter forskning og forsøg. Og nok engang er det derfor visionær politisk vilje, der er brug for, og det haster mere end nogensinde. . |
| 10-04-2011 14:25 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
100 mikrofoner finder ud af, hvor på vindmøllen støjen kommer fra http://ing.dk/artikel/118181-100-mikrofoner-finder-ud-af-hvor-paa-vindmoellen-stoejen-kommer-fra Jakob Det ser ud til, at der enedelig kommer nogle støjmålinger, der reelt kan fastslå hvor vindmølleproducenterne skal sætte ind for at kunne begrænse støjen i fremtiden. Desværre er støj kun en del af generne ved at være nabo til en vindmølle. Skyggekast og lysglimt er et andet problem. Prøv at se her:http://alleroed.lokalavisen.dk/section/xweb-tv/1002&id=5656 |
| 11-04-2011 14:40 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. @Boe Carslund-Sørensen Det er da flot, og må kunne røre enhver til tårer, at der allerede efter 30 år med vindmøllestøj, endelig er nogen, der begynder at interessere sig for, hvor støjen egentlig kommer fra. De skal bare give den hele armen..! Men det er ikke nok at måle på vingen, og der skal mere til end at måle. Der er mange andre forsøg, som staten udmærket kan bevilge penge til at sætte i værk med det samme. Og for hvert forsøg skal der måles igen, så målingerne må i sig selv ikke være noget, der tager lang tid. 200 millioner kroner klar til klog fordeling til formålet kan ikke være for meget. Pengene behøver kun sjældent at blive spildt, når der opstilles forsøgsvindmøller. Skulle f.eks. en vindmøllevinge ikke leve op til forventningerne, så kan den udskiftes til en anden, og så er der under alle omstændigheder kommet en produktionsdygtig vindmølle ud af investeringen. Men vi må forlange en langt bedre offentlig indsigt i og debat om, hvad der bevilges penge til. Det går f.eks. ikke, at vi har en minister, som på egen hånd bevilger hovedparten af midlerne til forskere med hydrocephalussyndrom, fordi han tror, at et stort kranium betyder store frontallapper, og det derfor må være det rette sted at lægge penge. Det går heller ikke bare at hyre et panel fra vindmølleindustrien, da de selv forsker, og derfor ikke er uvildige. Så der bliver brug for åben og offentlig debat om, hvordan de offentlige forskningsmidler skal fordeles. De nærmeste til at tale med særlig vægt er måske de naboer, som døjer med støj ( SDE? ) og evt. Greenpeace. Angående flimmer, så er der jo lovkrav om, at der kun må kastes skygger på folks beboelse i ganske få timer om året. Men det kan evt. helt fjernes, hvis vi vælger at standse vindmøllen i de få timer, det handler om. Det vil måske fordre lidt forskning i bedre bremsesystemer og styring til vindmøller, men det må være i småtingsafdelingen. I det store hele kan den slags være et spørgsmål om, at der vælges den rigtige politik for vindmøllens drift. Det er også et argument for statsejede vindmøller, for så kan det nemt styres fra politisk hold ved syn og skøn. På den måde ville den vindmølle, som omtales i dit brokkevideolink, også kunne tøjles. Det er straks mere kompliceret, hvis vindmøllen ejes af et privat selskab, som typisk vil kræve erstatning for tabt driftstid, hvis staten blander sig, efter møllen har fået tilladelse. Men jeg kan heller ikke udelukke, at andre vingetyper kan hjælpe mod flimmer. En vindrose med overlappende vinger kan lyset ikke trænge igennem, og derfor må flimmer ikke være mulig. Man kan måske også bygge spiralvinger, som kan gøre det samme. Det er måske også muligt at sætte vingerne tæt og øge omdrejningerne så meget, at flimmer ikke mere opfattes, fordi det går for hurtigt, som f.eks. med neonlys. Refleksproblemer kan måske i nogle tilfælde minimeres ved at male vindmøllevingerne matte. Men reflekser kan også være mere komplicerede, og ofte fjernes de måske bedst med lokal konduite. Kastes der f.eks. skygger på en jagthytte, og disse skygger forstyrrer en solspejling i ruden, som sender spejlingen ind i en anden mands stue, så vil det nemmeste nok være at fjerne rudens evne til at spejle evt. ved at dreje vinduet lidt eller ved at sætte skodder eller persienner for, når hytten ikke benyttes. forskning og forsøg, forskning og forsøg og atter forskning og forsøg. Ja..! . |
| 29-04-2011 10:24 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. http://ing.dk/artikel/118561-ny-rapport-problemer-med-vindmoellestoej-er-psykologisk-betinget Citat: ------------------------------ Folk bliver syge, fordi de regner med det Den nye rapport er et såkaldt begrænset litteraturstudium, som opsummerer en del af den meget righoldige, internationale forskning i vindmøllestøj. Rapporten afgør meget klart, at der ikke forekommer hørbar infralyd fra vindmøller. Det vil sige: hørbar lyd i det lavfrekvente område mellem 0-20 svingninger pr. sekund. Der er dog ingen tvivl om, at mennesker kan opfatte disse lyde. Men infralyd skal være uhyre kraftig, før den kan opfattes med de menneskelige sanser. Rapporten siger også, at vindmøllestøjens karakter er ligesom al anden slags støj, for eksempel trafikstøj. Men der er dog ikke tvivl om, at vindmøllestøj generer mere end trafikstøj ved samme lydniveau. Og det er generne, der giver sygdomme. Årsagen til det kendes ikke, men en række psykologiske faktorer nævnes som muligheder. For eksempel er det let at genkende vingesuset fra en vindmølle i forhold til baggrundsstøjen. Og det kan være årsag til irritation. En anden grund kan være skuffede forventninger i forhold til den rekreative oplevelse af naturens egne lyde, når de blandes med vindmøllestøj. Og endelig lægges der vægt på den såkaldte nocebo-effekt, som er et velkendt medicinsk begreb, der beskrives som det modsatte af placebo-effekten. Placebo-effekt er, når syge mennesker bliver raske, fordi de forventer en positiv virkning af en behandling, som er uvirksom i fysisk forstand. Den omvendte virkning, nocebo-effekten, kan ifølge rapporten opstå, når mennesker læser avis-artikler om de ubehagelige virkninger af at være nabo til vindmøller. Så bliver de syge, fordi de forventer at blive syge af naboskabet. ------------------------------ Der er nok ingen tvivl om, at mange mennesker bliver provokeret af sådan en undersøgelse, der konkluderer, at folk bare er hysteriske, hvis de føler sig plaget af vindmøllestøj. Det bliver jeg, selvom jeg kun i meget ringe grad er generet. Med hensyn til infralyden, så er det sikkert rigtigt, at den ikke kan høres eller mærkes. Men når der klages, så skyldes det nok, at klageren ikke ved, hvad infralyd er og forveksler den med lavfrekvent støj. Og problemer med lavfrekvent støj bliver jo ikke fjernet bare ved at afvise klageren, fordi han betegner støjen med et forkert ord. Den slags undersøgelser er i mine øjne et afsindigt spild af tid og penge. Det kan være ok, at nogle psykologer hjælper til, men det, der for alvor er brug for, er, at vi anvender en stor sum penge på at få nogle rigtige lydeksperter og vindmølleeksperter og brandingeksperter til at finde ud af, hvordan vi kan gøre støjgenerne mindre. Det vil give reelt håb og trøst til de mennesker, der er plaget, og det vil åbne nye markeder for vindindustrien, når det lykkes. Det er den vej, vi skal. Der skal tænkes nyt og arbejdes målrettet for at opnå forbedringer. Vi har hverken tid eller råd til mere uproduktivt tidsspilde og papirnusseri, der kun går ud på at spille sorteper..! . |
| 29-04-2011 10:50 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Den slags undersøgelser er i mine øjne et afsindigt spild af tid og penge. Jakob Der bruges da ellers mange penge på at bevise at landbrugets sprøjtemidler skulle udgøre end sundhedsrisiko via drikkevandet. Så mener du også det er spild af penge ik', når de faktuelle indholdsværdier er så mikroskopiske at en kop kaffe er langt mere giftig end sprøjtemidlerne i drikkevandet.. |
| 30-04-2011 08:58 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. @delphi Jeg har ikke lyst til at diskutere drikkevandsforurening i en tråd om vindmøllestøj. Det er langt farligere at forurene drikkevandet i undergrunden end at støje, fordi en drikkevandsforurening ikke kan fjernes igen. Støjer en vindmølle for meget, så kan den standses og alt støj derfra forsvinder på få sekunder. Der er i dette tilfælde også tale om en undersøgelse, der skal vise, at vindmøllestøj ikke er farlig. Som jeg læser det, er det konklusionen, at støjen kun er et problem for overhysteriske mennesker, så de kan jo bare lære at slappe af. Og i det stykke er min holdning næsten den samme angående sprøjtemidler. Jeg er da også træt af alle de eksperter, der bruger en masse tid, penge og kræfter på at vise, at nye kemiske sprøjtemidler ikke siver ned og ikke er farlige og folk bare er hysteriske, selvom historien gang på gang har bevist det modsatte. Vi har langt mere brug for mange eksperter, der forsker i økologi og undersøger, hvordan vi kan undvære alle disse sprøjtegifte. Det er dér, de store kræfter og penge skal sættes ind. . |
| 30-04-2011 09:06 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. I dag er det stille vejr her, og den lokale vindmølle står stille og siger ikke en lyd. Men jeg har lagt mærke til, at når det begynder at blæse op med svag vind og møllen begynder at køre rundt, så kører vingen hurtigere rundt, og møllen støjer langt mere dominerende i lydbilledet, end det er tilfældet i stærk vind. Er det normalt for alle vindmøller..? . |
| 30-04-2011 16:18 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jakob skrev: Jakob Det "lyder" til at være helt normalt, der er jo netop ikke ret meget anden støj (vindstøj), der blander sig i støjbilledet fra vindmøllen. Møllevingerne kører hurtigere, da gearingen til generatoren er på minimum belastning, da vindens kraft ikke er stærk nok. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 03-05-2011 08:59 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. @Boe Carslund-Sørensen Det tyder altså på, at der faktisk kan være meget vundet ved at anvende gearløse vindmøller på land i støjfølsomme områder. Det tyder også på, at man skal være meget varsom, hvis man fastsætter nye støjgrænser. Den maksimalt tilladte støj må altid skulle sættes nøje i forhold til den lokale baggrundsstøj, som de enkelte vindmøllenaboer i forvejen er udsat for ved den aktuelle vindstyrke og vindretning. Der bør nok også tages hensyn til, om støjen er værst i vindretninger, som forekommer meget hyppigt eller mere sjældent. I hvert fald må det være tåbeligt, hvis loven fastsætter generelle afstandskrav ud fra, hvor meget en "normal" landvindmølle støjer. Det vil være dræbende for det vigtige incitament, der skal være for at bygge mere støjsvage vindmøller. Det bør være sådan, at de vindmølleproducenter, som faktisk gør en indsats for at bygge støjsvage landvindmøller, de får et mærkbart større marked, fordi deres møller må opstilles mange flere steder. Men så længe de store vindmølleproducenter kan sælge masser af havvindmøller til de rige, så må det nok være meget naivt at tro, at udviklingen vil komme fra dem. Det er da også længe siden, at DONG opgav at opstille flere vindmøller på land. Så vi mangler altså stadig desperat den politiske vilje til at styrke den nødvendige forskning og udvikling. For ringe vilje, for lidt konduite, og især alt for få forsøg. . |
| 01-07-2013 18:09 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Alle, der bor et sted, hvor vejstøj generer, må glæde sig over den stilhedsfanatisme, som den borgerlige opposition lægger for dagen som middel til at fordrive vindmøller fra det danske land. Når de har undersøgt alt til bunds og finder ud af, at vindmøllestøj faktisk godt kan gøre hysteriske mennesker endnu mere psykisk syge, og de derfor skal fjernes, så må vi se frem til, at samtlige hovedveje, motorveje og landeveje af samme årsag også skal lukkes, eller alle boliger indenfor ca. 800 meters afstand skal eksproprieres for ca. 500 milliarder kroner. Men det havde måske været mere gavnligt for et bæredygtigt dansk samfund, hvis de i stedet brugte kræfterne på at hjælpe industrien med at bygge vindmøller, som støjer mindre..? . |
| 22-02-2014 22:42 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
. Forskning Man må nok kunne tillade sig at mene, at det er ærgerligt så lidt nyt, der kommer frem om gennembrud i forskning, som kan reducere vindmøllestøj. Jeg ved ikke, hvor mange penge staten bruger på at finde løsninger. Måske andre ved det..? Samhørighedsudvikling Jeg tror, at det er meget vigtigt for at kunne acceptere en vis mængde vindmøllestøj, at man betragter vindmøllen som en ven og ikke som en fjende. Vi har før diskuteret, at det derfor kan være vigtigt, at naboerne også kan få en aktie, og der er en bevidsthed om, at den kommer almenvællet tilgode f.eks. fordi staten ejer det meste og strømmen blandt andet går til et hospital i nærheden. Det må også være rimeligt at forlange ved lov, at der på de større møller tændes en lampe i en bestemt farve over nacellen, hvis der en mand oppe i tårnet, så alle omkring tydeligt kan se det. Og måske vil det være en fordel, hvis alle naboer får lov til at komme op og se møllen indvendigt og får fortalt, hvad det præcist er, de kan høre i forskellige situationer. Men derudover ser jeg også en chance for, at en lokal vindmølle kan bruges som en uovertruffen vejrstation for alle indenfor nogle få kilometers afstand. Man kan udvikle et system til møllen, så den måler vindstyrke, vindretning, luftfugtighed, tryk, nedbør og hvad man ellers kan finde på. Videre kan man sende de opsamlede data trådløst ud til alle i området. De nærmeste naboer kan så få en modtagerstation foræret, mens naboer længere væk skal betale for den. Denne vejrmodtager skal så også kunne benyttes til den omtalte branding med valgfri lyd til diverse hændelser. Når man så sidder om aftenen i mørket og evt. hører, at vindmøllen krøjer, så ved man, at vindretningen skifter, og man kan nemt aflæse til hvad. På den måde mener jeg, at vindmøllens lyde kan gøres mere vedkommende og interessante for naboerne. Og tilmed tror jeg, at det kan blive en rigtig god forretningsidé for et firma, som passer til opgaven. Måske bør det også i løbet af få år med i typegodkendelsen, at vindmøllen skal være forberedt til montage af en vejrstation med radiosender. Hvad mener du, er det gode idéer, eller er de lige til skrotbunken..? . |
Deltag aktivt i debatten Ned med vindmøllestøj.:
Lignende indhold
| Artikler |
| Vindenergi |
| Vindmøller |