Husk mig
▼ Indhold

Oksekød og mælk


Oksekød og mælk10-05-2018 15:28
sten knudsen
☆☆☆☆☆
(4)
En kalv vokser op, dvs. lægger kød på kroppen, mens den producerer metan (og altså kød).
Når den er fuldvoksen ko, holder den op med at producere kød, men producerer herefter metan og mælk.
Er der nogen tal for, hvor meget metan, der produceres for hvert kilo oksekød i køledisken?
Er der nogen tal for, hvor meget metan, der produceres for hver liter mælk i køledisken?
11-05-2018 09:09
Jakob
★★★★★
(9213)
­


Målt i CO2 pr kg:

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-din-mad-klimaet






­
11-05-2018 09:27
sten knudsen
☆☆☆☆☆
(4)
Tak for det!
19,4 per kg oksekød. Er det kg per kg?
11-05-2018 11:30
Jakob
★★★★★
(9213)
­



Ja, det må være alle drivhusgasser lagt sammen og omregnet til kg CO2 pr kg vare.



Forklaring til tabel:

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-din-mad-klimaet
I tabellen herover kan du se en række almindelige fødevarers klimaaftryk fra produktionen af 1 kg af den pågældende fødevare. Tallene stammer fra Fødevareministeriets klimakogebog.

Den enkelte fødevares klimabelastning er angivet i kg CO2-ækvivalenter, samt hvor langt en almindelig personbil skal køre for at påvirke klimaet lige så meget.

Enheden CO2-ækvivalenter er man kommet frem til ved at lægge fødevarens udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas' (N2O) sammen og regne ud, hvor stort et udslip af CO2, der vil give den samme effekt på den globale opvarmning.

1 kg metan svarer til drivhuseffekten af 25 kg CO2 og 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO2.





­
12-05-2018 17:22
Jakob
★★★★★
(9213)
­


Men noget kan tyde på, at man har glemt en vigtig gruppe i befolkningen, når pølser og is ikke er på listen.

https://www.youtube.com/watch?v=Z2xalEwhBHc


­
12-05-2018 18:34
Jakob
★★★★★
(9213)
­


@sten knudsen

Jeg vurderer nok også, at der må være en del forskel på oksekød, måske især om det er hængt eller ikke.
Hvis 19,4 er et gennemsnit, så må tallet for hængt oksekød være betydeligt højere. Mens tallet for uhængt kød fra en gammel malkeko stegt ved vindstrøm må være lavere.



­
12-05-2018 20:25
sten knudsen
☆☆☆☆☆
(4)
@Jakob
Koens store bidrag til CO2-ækvivalenter sker vel hovedsageligt, mens den lever og bøvser. Når den først er slagtet, bidrager den derudover ikke mere, end en kylling eller et svin, per kilo.
Tilberedningsmetoden betyder nok lidt, men ikke meget i forhold til alt det metan, koen bøvser under opvæksten.
Koen bøvser også, mens den producerer mælk, men det kommer jo ikke kødet ved.
Synes jeg.
13-05-2018 09:51
Jakob
★★★★★
(9213)
­


@sten knudsen

Jeg ved ikke præcist, hvordan de har beregnet det. Men det må være meget afgørende, hvilke betragtninger man lægger til grund, og det er nok sundt nok at tænke lidt nærmere over i blame gamet.


Når en ko er avlet og fodret, fordi den skal producere mælk hele livet, så er jeg tilbøjelig til at betragte kødet som et spildprodukt. Men du skal bare se, hvis jeg møder nogle stride mælkedrikkende veganere, så vil jeg nok blive sat på plads, så jeg kan huske det. De vil selvfølgelig ikke have CO2 fra kød tørret af i deres mælk, og de vil med rette kunne hævde, at jeg bliver ligeså mæt af kød fra en malkeko, som fra kødkvæg.

Til gengæld kigger jeg derefter med større undren på muslinger, som er sat til kun 0,1 kg CO2 pr kg muslinger.
Jeg ved godt, at muslinger normalt betragtes som skraldemænd, der rydder op på forurening, men hvis man medtager det, der i virkeligheden ligger til grund for produktionen, så må det nok give et betydeligt højere tal.
Det er jo gylle og kunstgødning fra landbruget, der forurener fjorden og skaber den abnorme algeproduktion, som fodrer de store mængder muslinger, som industrien høster og sælger. Og hvis denne gødning og alle dens bivirkninger på vejen fra gård til fjord bliver medregnet, så må det blive et helt andet tal.

Den store forskel på ferske rejer sammenlignet med de pillede og frosne, kan jeg ikke umiddelbart forklare.
Men jeg har fundet tallet for is, og det er lavt, så det er næppe frysningen af rejer, der gør forskellen. Det kan dog godt virke lidt underligt, at tallet for is er lavere end for mælk.
Det glædelige kan måske være, at kylling og is ikke ser ud til at være den allerværste klima menu.




­
13-05-2018 11:13
sten knudsen
☆☆☆☆☆
(4)
@Jakob

En kalv vokser op til fuldvoksen, mens den producerer kød og CO2-ækvivalenter.
Hvis det er en tyrekalv, bliver den så slagtet og producerer ikke mere, bortset fra nogle drivhusgasser ved forarbejdning, transport osv. Hvor meget har den bøvset, og hvor mange kilo kød er det blevet til? Åbenbart til ca. 19,4 kg CO2-ækvivalenter per kilo kød.
Der må være en vis usikkerhed ved et så tilsyneladende nøjagtigt tal (3 betydende cifre).
Forskellen på klimaaftryk for oksekød og andet kød må være et omtrentligt mål for, hvor meget kvæget bøvser.
En kviekalv bliver også slagtet, ligesom tyrekalven, bare en årrække senere.
I mellemtiden producerer den mælk (hvor mange kilo?) og CO2-ækvivalenter (hvor mange kilo?).
13-05-2018 12:39
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
Jakob og Sten >

Der er flere aspekter.

Har i f.eks. medregnet den regnskov, der ryddes for at producere billigt kød til McDonalds? Græsning plus soja. Kan i se, om kødet i Lidl kommer fra Brasilien? Den slags påvirker også CO² regnskabet.

Og m.h.t. is er der forskel på vandis og softice! Det koster ca. det samme i strøm at producere; men softice er lavet af svinefedt.



.


13-05-2018 15:44
Jakob
★★★★★
(9213)
­



@crank


Nu skulle jeg lige til at hygge mig med de tre betydende cifre, og så kommer du tromlende med hele regnskoven.
Det er et hårdt slag, og meget må man tåle. Men du har ret i, at der er stor forskel alt efter, hvor man køber bøffen, og som regel jo mere lokalt produceret jo mindre skade.


Men svinefedt i softice, det er dog det mest ødelæggende for min favorit menu, jeg kunne forestille mig.
Jeg turde næste ikke google det, men pyha, det var godt, at jeg gjorde det:


https://videnskab.dk/teknologi/videnskaben-bag-softice%20
»Adr såfdais, det kan man da ikke spise, det er lavet på svinefedt.«

Den bemærkning hører man tit, når talen falder på softice - den bløde is, der sprøjtes direkte ned i isvaflen. Men Ditte Frederiksen, pr-ansvarlig for Frisko, bliver helt træt i stemmen, når hun bliver spurgt, om det er rigtigt: »Det er et rygte, som ikke vil dø, men det har ikke noget på sig. Der er altså ikke svinefedt i softice.«



Jeg kan godt se, at der i tabellen kan være tale om f.eks. isterninger, som kun er vand. Jeg tolkede det nok forkert, fordi jeg havde for meget softice på hjernen.



­

­
13-05-2018 15:59
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
Tak! Jeg kan begynde at æde softice igen.




.


13-05-2018 17:18
Jakob
★★★★★
(9213)
­



@crank

Det var en stor fejl af mig at komme ind på softice.
Det er mange år siden, jeg sidst har spist en softice, og det er varmt i dag.
Hvis snakken bliver ved, så får jeg det nok med softice, som Alfred Måge havde det med spejlæg.
(Fortællingen om Alfred Måge fortalt af Sten Bramsen
https://www.youtube.com/watch?v=XTn8OfB-mZU )

Men du kan bestemt ikke tåle softice. Du får forhøjet kolesteroltal og alt muligt andet. CO2 tallet for softice er jo heller ikke oplyst, så du sætter en joker i spil imod klimaet, hvis du bare æder løs. Det går slet ikke.




­
13-05-2018 21:09
Jakob
★★★★★
(9213)
­



sten knudsen skrev:
En kviekalv bliver også slagtet, ligesom tyrekalven, bare en årrække senere.
I mellemtiden producerer den mælk (hvor mange kilo?)



Når jeg tolker og regner på nedenstående, så får jeg det til mindst ca. 22.500 liter, og det er næsten det samme i kg.


http://altomoksekød.dk/paa-gaarden/koen-kalven-og-tyren-hvad-er-forskellen/hvad-er-en-malkeko
En malkeko skal kælve én kalv om året for at producere mælk. To måneder inden koen kælver, stoppes malkningen for at give koens krop og yver en pause. Når koen har kælvet, kan den igen malkes.
--
Efter kælvning
I Danmark skal kalven og koen gå sammen de første 12 timer efter kælvning ved konventionel produktion og 24 timer ved økologisk produktion.
Lovkravene er foretaget ud fra en afvejning af fordele og ulemper ved at have koen og kalven til at gå sammen efter kælvning. Det sociale bånd, der dannes mellem ko og kalv efter kælvningen forstærkes med tiden. Det vil derfor være mere stressende for ko og kalv med en adskillelse senere end 12-24 timer. De første timers kontakt mellem ko og kalv er dog vigtige, da denne kontakt virker stimulerende på kalven. Omvendt reducerer adskillesen også risikoen for at koen, som en rask smittebærer, overfører smitsomme sygdomme til kalven, der er meget modtagelig.
--
Mange malkekøer bliver til kød
I gennemsnit bliver en malkeko i Danmark slagtet, når den har givet mælk i tre år, dette er ofte et resultat af et fald i mælkeproduktionsydelsen hos koen.
--
En almindelig malkeko lever ca. 5 år. Malkekøer bliver oftest fodret på et højt niveau, så der kommer kød på kroppen samtidig med, at koen producerer mælk. Derved er koen, når de stopper med at malke, velegnet som kød.


https://www.seges.dk/fagomraader/kvaeg/~/media/D47B090EEF9C46D4AA860A4C0C4D37C9.ashx
En ko producerer i gennemsnit 25
liter mælk om dagen.




Her kan man se, hvad en mere naturlig fravænning koster:

https://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/video-hos-%C3%B8kologisk-m%C3%A6lkeproducent-veganerne-har-en-god-pointe
Video hos økologisk mælkeproducent: Veganerne har en god pointe
Mælkeproducent Henrik Pedersen fra Brønderslev har siden 1990 fravænnet sine kalve 3-5 måneder efter fødslen. Han mener, at økologireglerne bør strammes, da det ikke er rimeligt at skille ko og kalv ad allerede efter et døgn.
Sen fravænning af kalve giver sunde kalve, tilfredse og rolige køer, og sparer landmanden arbejdstimer.
Sådan lyder det fra økologisk mælkeproducent Henrik Pedersen fra Brønderslev, som siden 1990 har praktiseret sen fravænning af sine kalve.
På bedriften får kviekalvene lov til at gå med deres mor eller en ammetante i 3-5 måneder efter fødslen.
Det koster i omegnen af 6-7 liter i mælketanken pr. kalv pr. dag, men det er prisen værd, mener han.





­




Deltag aktivt i debatten Oksekød og mælk:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvilken slags mælk skal jeg vælge?407-04-2013 12:38
NyhederDato
Nu klimamærkes britisk mælk19-08-2009 07:07
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik