Husk mig
▼ Indhold

Omstilling af Kraftvarmeværker



Side 2 af 8<1234>>>
12-06-2008 13:02
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Og hvor skal den strøm komme fra, hvis ikke det skal være fra vindmøller..?


Billigere el kan kommer fra bl.a. kernekraft, vandkraft, biogas, biomasse, affaldsforbrænding, men vindmøller giver ikke forbrugerne billigere el uanset hvor mange gange du eller andre påstår det modsatte. Reelt billigere el hos forbrugerne kommer først, når afgiftssystemet er lagt om og el ikke belastes med 2 eller 3 gange CO2-afgifter.
12-06-2008 13:33
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Men det er rigtigt, at der er meget spildvarme i landbruget.
Det er sikkert heller ikke helt få landmænd, der bor nær ved en fjernvarmeledning, så det kan udnyttes.

Et varmeværk producerer fjernvarme ved at trække energi ud af vands overgang til is. Hvis Grevinge 100 % skulle være sikker på at have den fornødne energi i en dam hvis vindmøllestrøm skulle anvendes sammen med kompressorer, ville det kræve en dam på 20.000 Kbm. Hvis en gasmotor som laver varme anvendes sammen med varmepumper kræves måske 12 – 15.000 Kbm dam til at ise. Hvis en gård ligger inden for 10 Km en dam på 500 Kbm kan nu anvendes fordi slosh ice kan cirkuleres til et landbrug inden for 10 km og optøs se.



Men varmepumper kan ikke konkurrere med landmandens halmfyr.

Varmepumper kan producere varme langt billigere end halm og flis under 50 % af flis og halms produktionspriser. Ved el-pris 1400 kr/Mwh ex moms og en effektforøgelse på 5 ved isning kan varmepumpen levere varme til under 300 kr/mwh langt under halvdelen af halm og flis.

Hvis varmepumper virkelig skal ud på markedet, så kræver det billigere strøm, især når det er koldt og blæsende. Og hvor skal den strøm komme fra, hvis ikke det skal være fra vindmøller..?


Det kan jeg da ikke se hvorfor strømmen skal være billigere
Varmepumperne kan levere varme til under 300.- kr/Mwh ingen vedligehold osv.Olie og gas koster snart 1000 kr/MwH plus vedligehold og skorstensfejning mm.
Redigeret d. 12-06-2008 13:44
12-06-2008 13:45
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@BOE
Jeg kan altså stadig ikke forstå hvorfor man skal stille flere vindmøller op når man ved, man ikke kan bruge strømmen herfra. Hvorfor skal dette energiorgie ikke bruges?



Er det fordi det faktuelt giver overskud fra dag et. 100 % kan betale sig selv modsat møller.
Hvorfor: Når man mener jordens snarlige undergang er nært forestående, hvorfor skal der så sættes initiativer igang, som faktuet ikke virker (møller) men tiltag som 100 % sparrer afbrænding af olie, kul og gas de skal ikke iværksættes.
Redigeret d. 12-06-2008 14:19
12-06-2008 15:02
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Jeg har gentagne gange forsøgt, at få oplyst hvad vi skal med flere vindmøller uden held, det eneste svar embedsmænd og politikerne kender er for at nedbringe CO2-udslippet. Når jeg så forsøger at forklare dem, at det ikke hænger sammen med at vi samtidig skal spare på elforbruget, have kraftvarmeværker til at levere varme osv., tja så står de af - deres politikerhjerner kan åbenbar ikke rum andet en simplificerede problemstillinger, overfor kompleksitet giver den op.

Energi og energieffektiv energihåndtering er ikke simpel, det er meget komplekst.
12-06-2008 15:32
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@boe
Energi og energieffektiv energihåndtering er ikke simpel, det er meget komplekst.


Jo men man behøver da ikke at koble hjernen helt og aldeles fra!


Jeg havde en artikel eller et debat indlæg af Margrete Vestager og den energipolitiske ordfører før valgt Martin Lindegård i Politiken lige op til valget. De tanker og den indsigt: det burde stå som et skræmmebillede for hvordan man i hvert fald ikke skal gribe energi and i DK. Selv om man har rådført sig med eksperter kan man fuld og fast foreslå flere møller og hertil mindre kraftvarmeværker på ned til 10 husstande for at udnytte spildvarmen. Jammen !!!!

Her har jeg lagt decentral og centralkraftværksproduktion sammen, hertil forbrug og Vind. for Jan i år se.



Når man ved at kraftværkerne skal producere varme (ellers var nogle lukket ned når der forekommer så meget vind), så kan man da med alt tydelighed se at man ikke kan bruge vind.
Når man nu så har besluttet man vil vind, så er den eneste løsning på at bruge denne overskudsstrøm som forekommer til overflod, er nu el-patroner, som er lige så forkert med alle de muligheder der ellers er.
Hvorfor skal vi ikke bruge den strøm som forekommer til overflod?
12-06-2008 16:11
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Jeg kan kun finde en eneste forklaring, man kan se en vindmølle, men man kan ikke se at spildvarme bliver udnyttet. Politikere tænker kun på næste valg, de skal ses, så de gå efter SIGNALVÆRDI og glemmer, at borgerne vil have REALVÆRDI.
12-06-2008 20:34
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Ja! og så bliver det jo kun mere grotesk, når så der ikke indfinder sig en reduktion i Co2, selv efter massive investeringer i mølle! JA så er konklusionen jo at der ikke er investeret nok!

Hele forløbet omkring møller, minder påfaldende om den kortslutning af alle demokratiske spilleregler landbruget, Hedeselskaber og embedsmænd i Landbrugsministeriet satte i værk omkring dræning af fjorde og marskområder og ikke mindst Skjern Å, i begyndelsen af det sidste århundrede. Alt kunne næsten gå; Landbruget skulle selv betale 1/3 af udgifterne og staten gav 2/3 og vel at mærke en underskudsgaranti hvis nu! Lige så med møller man kan intet få oplyst omkring nøgletal osv. Og lige meget hvor idiotiske projekter der kan udtænkes så sættes de i værk.
16-06-2008 07:14
Jakob
★★★★★
(9213)
 



Hvis det går, som jeg håber, så vil der om få år være meget mere vindstrøm til rådighed, og det vil dermed blive helt tydeligt for alle, at den også skal bruges til varmeproduktion, når det blæser.
Men i kraft af den lille forsyningsusikkerhed, der altid vil være, når vejret styrer energiproduktionen, så mener jeg foreløbig ikke, at vi kan tillade os at skrotte gamle værker. Hvis de skal ombygges, så bør det nærmere foregå ved tilbygning af flere moduler, som ikke ødelægger det eksisterende.
Jeg tror heller ikke på, at det er særlig dyrt at have f.eks. en kulkedel eller en turbine stående, som ikke bliver brugt. Det må udelukkende være et spørgsmål om at indføre en simpel og god konserveringsprocedure, så vil det kunne forlænge deres holdbarhed næsten til det uendelige, så vi altid har forsyningssikkerheden i orden.  




 
16-06-2008 13:08
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Jeg tror heller ikke på, at det er særlig dyrt at have f.eks. en kulkedel eller en turbine stående, som ikke bliver brugt.


Nej vedligeholdelsesomkostningerne er nok minimale, men omkostningerne til det personale, der skal være på standby 24/7/365 er store, men kan også minimeres med mere automatik.

Den bedste og billigste løsning vil efter min overbevisning være dualistiske opvarmningssystemer med lager ude på hvert enkelt forbrugssted. Så udgår vi ledningstab i fjernvarmerørene, kostbare ombygninger af de eksisterende værker, samt statens evindelige indgreb i den grundlovsikkerede ret til selv at bestemme over egen ejendom. For olie- og naturgas opvarmede bygninger vil olie og naturgas blive udskiftet med el i forholdet 1 kwh til 1 kwh bare med en elpatron, og i forholdet 1 kwh til >4 kwh med varmepumper.

Desværre kræver alle ændringer en regring og et folketing, der kan se fidusen - det har vi pt. ikke, vi har en regring og især et folketing, der laver energi- og klimapolitik om til ensidig erhvervspolitik til fordel for vindmøllefakrikanterne og ejerne af vindmøllerne. Forbrugerstøttede arbejdspladser er mere værd end en reel CO2-reduktion.
16-06-2008 21:57
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Desværre kræver alle ændringer en regring og et folketing, der kan se fidusen - det har vi pt. ikke, vi har en regring og især et folketing, der laver energi- og klimapolitik om til ensidig erhvervspolitik til fordel for vindmøllefakrikanterne og ejerne af vindmøllerne. Forbrugerstøttede arbejdspladser er mere værd end en reel CO2-reduktion.
Ja og et konkurrence dygtigt erhvervsliv og herunder de mange mange muligheder som vindmølleindustrien kunne tag fat på som fuldt og helt kunne give industrien mange mange flere eksportindtægter. Innovation er i dag for vindindustrien: er hvor meget man kan vride ud af velvillige politikere til et Konisk stålrør med tre vinger på basta!
24-06-2008 21:57
Jakob
★★★★★
(9213)
 



Der er jo heller ingen, der siger, at alle kraftværkets varmepumper skal være på samme adresse, som kraftværket.
Især ikke, hvis fjernvarmetemperaturen kan sættes ned.

Alle de varmekilder, der kan findes nær fjernvarmeledningens rute, må kunne bruges, hvis der bare er strøm og lidt plads til en varmepumpe.

Det kan være en landmands staldvarme eller gylletank, en sø, et vandløb, eller jordvarme fra en mark eller fra rabatten, eller måske isning i en skøjtehal.   



 
24-06-2008 22:25
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Fremtiden kloakering: her vil man have to strenge en til alm kloakvand og en til overfladevand. Man kunne jo bruge den streng til regnvand til at fremfører lav temperatur energi til varmepumperne da strengen jo af gode grunde kommer rundt i hele byen.

Men det væsentlige er ved hvor lav en temperatur fremtidens varmepumpe samfund kan modtage varmen ved. Når en turbokompressor kan lave varme ved 30 c' til gulvvarme ved en effektfaktor på 8 ved at hente energi i vands overgang til is så er der store muligheder.
24-06-2008 22:26
Jakob
★★★★★
(9213)
 



Man skulle nok også tro, at der går en fjernvarmeledning forbi f.eks. gipsfabrikken, så det vil være i fjernvarmeværkets interesse at bede om lov til at fortætte dampen og sørge for en genbrugs eller spildevandsordning uden, at det koster fabrikken noget.


Hvis temperaturen i fjernvarmefremløbet sænkes til 40-50 'C, så er det måske også værd, hvis det ikke allerede findes, at udvikle en "2-delt" varmtvandsbeholder på f.eks. 200 liter med en nedre spiral, så de nederste 100 liter brugsvand opvarmes til 40 'C med fjernvarmevand, og de øverste 100 liter får et ekstra lille pift med en EL-patron.
Eller endnu mere enkelt kan man måske montere en varmeveksler (til ca. 1000 kr), som forvarmer brugsvandet, før det løber ind i EL-vandvarmeren.



 
Redigeret d. 24-06-2008 22:56
24-06-2008 22:30
Jakob
★★★★★
(9213)
 

@delphi

30 'C er ikke nok til Fru Jensens radiatorer.

 
24-06-2008 22:50
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Men til hindes gulvvarme der er det
24-06-2008 22:57
Jakob
★★★★★
(9213)
 

Men hun bor på 3. sal og har ikke gulvvarme.  
25-06-2008 09:00
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
30 'C er ikke nok til Fru Jensens radiatorer.


@Jakob

Hvis 30 'C ikke er nok er arealet på radiatoren for lille, hun skal have radiatorer med en stor varmeflade, så er der intet problem i at holde 21 eller 22 'C.
25-06-2008 09:27
Jakob
★★★★★
(9213)
 


Boe Carslund-Sørensen skrev:
Hvis 30 'C ikke er nok er arealet på radiatoren for lille, hun skal have radiatorer med en stor varmeflade, så er der intet problem i at holde 21 eller 22 'C.


Det er rigtigt, men det kan jo hurtigt blive temmelig dyrt, hvis mange af fjernvarmeværkets forbrugere skal have nye radiatorer, som er dobbelt så store som de gamle.
Men bortset fra det varme brugsvand, så kan det sikkert sagtens fungere med de nuværende installationer en stor del af året, så man kan nøjes med at hæve temperaturen på meget kolde dage.
Eller kan der også blive noget med rust og tæring, hvis man går under 55 'C ..?



 
14-07-2008 08:25
Jakob
★★★★★
(9213)
 


Jeg har set er sted, at det kan forekomme, at et lands kraftværker forbruger mindst ligeså meget vand, som hele resten af befolkningen og industrien tilsammen.  


Men sådan er det vel ikke i Danmark..?

Vi kondenserer og genbruger vel dampen fra turbinerne..?


 
14-07-2008 10:55
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Jeg har set er sted, at det kan forekomme, at et lands kraftværker forbruger mindst ligeså meget vand, som hele resten af befolkningen og industrien tilsammen.

Er det ikke som kølevand til at afsætte kondensatenergien fra turbine i. Et kraftværk bruger da ingen vand (nævneværdig) når det er igang.
14-07-2008 11:34
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
kraftværker forbruger mindst ligeså meget vand, som hele resten af befolkningen og industrien tilsammen


Det må være kernekraftværker - her udnyttes spildvarmen ikke til fjernvarme pga. af misforståelser om radioaktivitet.
04-10-2008 20:31
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe.

Jeg har lige fået detaljerne nede fra Augustenborg af det kølefirma som lavede varmepumpen dernede. Efter regeringen, som følge af kraftige opfordringer fra vindmølleindustrien og vindmøllerejernes forening, vedtog en afgiftsnedsættelse, når der var overløb i el-nettet grundet overproduktion fra møllerne. Augustenborg fjernvarme som havde en varmepumpe som kan udnytte spildenergien på kraftværket når dette arbejder (med strøm fra gasmotor). Når fjernvarmeværket ikke arbejder og strømprisen er lav omsætter varmepumpen strøm som i realiteten er møllestrøm som herved er meget gavnlig for møllerne, og altså betaler fuld afgift. Energien hertil kommer netop fra havet eller den fjord hvorved værket ligger ved at fryse vand til is.

Efter lange retshandlinger skatteret osv har værket måttet betale 4 mill i el-afgift og >>>CO2-AFGIFT<<< af den strøm de har forbrugt fra gasmotor, altså af den strøm de forbrugte ind til toldvæsen gør værket opmærksom op forholdet: altså efter loven er igangsat. Herefter skal alt strøm afgiftsbelægges massivt alt inkl Co2-elafgift osv. Efterfølgende skulle værket betale både el-afgift, Co2-afgift osv som gøre opstilling ubrugelig.

Havde disse opstillinger fundet indpas på de danske kraftværker havde vi set et massiv forbrug af den møllestrøm som ikke kan anvendes. Vi havde set et betydeligt fald i den produktionstid som værkerne havde brug for, som igen ville betyde at mere møllestrøm kunne gøre nytte. Vi ville have set at de centrale værker som har den største el-virkningsgrad overvejende kunne have produceret den el- som der var behov for når møllerne ikke producerede netop fordi de decentrale værkers behov for produktionstid var vigende.

Jeg har fundet et firma (meget stort kølefirma) som kan lave en opstilling som kan cirkulere sloch ice feks fra Grevinge til en storby. 20 Km ikke noget problem. Herefter kan Grevinge forsynes af en varmepumpe som henter energi ved at fryse vand (kloakvand). Et stort rensningsanlæg: der er massivt med energi til at tø den is som ikke optøs i jordledning "på vej" til rensningsanlægget.

Jeg er ved at lægge sidste hånd på en vakuumsolfanger antagelig til 600 Kr/kwm (afskrivningstid: 1 år sammen med varmepumpe på et kraftværk), som kan opstilles på kraftværkerne.
Redigeret d. 04-10-2008 20:49
04-10-2008 23:29
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Hej Delphi

Jeg kender godt til problemerne i Augustenborg, havde de bare forbundet varmepumpen med en trækaksel til gasmotoren, havde de ikke skulle betale afgifter - spøjst ikke.

Er pt. ved at "lukke" Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.
05-10-2008 08:32
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe
skal det så erstattes at olie/gas fyr i boligen?
05-10-2008 11:12
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
skal det så erstattes at olie/gas fyr i boligen?


Nej.
Alternativ 1:
det skal sandsynligvis erstattes af luft/vand varmepumper eller pillefyr, værket skal stå som "standby" værk, og skal have mulighed for at komme af med overskudsvarmen når og hvis det skal producere el. Dvs. når værket producere el og varmen i rørerne når 60 C vil pillefyr og luft/vand varmepumperne slukke og husene vil få varmen som fjernvarme.

Alternativ 2:
Der installeres vand/vand varmepumper og fremløbstemperaturen sænkes til ca. 14 C, men så kan værket ikke stå som "standby" og vil stadig bruge naturgas til el- og varmeproduktionen.

Jeg er mest til alternativ 1, da værket kun kan "tjene" penge ved ikke at producere hverken el eller varme.
05-10-2008 19:36
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Så skal andelhaverne vel hæfte for en betydelig gæld, eller de skal betale for at nedlægge værket.
05-10-2008 19:47
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Så skal andelhaverne vel hæfte for en betydelig gæld, eller de skal betale for at nedlægge værket.


Delphi

Hvis værker står som "standby" kan det faktisk selv betale gælden, men andelshaverne kommer selv til at betale for de individuelle opvarmningssystemer.
Det skal sættes i forhold til at de pt. betaler 34.739 for standardhuset eller 1,92 kr. pr. kWh varme.
Det sjove er at iflg. varmeforsyningsloven er der værket der skal betale/finansiere installation af individuelle opvarmningssystemer, så der skal laves en kontrakt med forbrugerne vedr. tlbagebetaling til værket. Værket kan så låne pengene med kommunegaranti til nedsat rente.
05-10-2008 21:21
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe

1,92 kr. pr. kWh

Bob BOB

Svend Burde for en rigsret!
05-10-2008 23:32
Søren_Søndergaard
★★☆☆☆
(204)
Hej Boe

Lyder interessant med Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.
Og bekymrende!

Som jeg forstår det er deres priser for nuværende vel kraftigt styret af hængepartier fra sidste år.

Og jeg synes også jeg hørte at de (den tidligere bestyrelse) havde udskiftet gasmotorer.
Er dette korrekt?

Når de nu går på markedet kan de bestemt producere en hel del varm til ganske konkurrencedygtige priser, men jeg kender ikke til om der er problemer med deres fjernvarnenet.

Mht. Augustenborg problematikken, så mener jeg nok de kan bruge varmepumpen i fjernvarmekredsen til lav elafgift, men de skal vende løsningen rigtigt.
Og dette med at bruge mekanisktransmission i stedet for elektrisk transmission ville ikke have reddet dem for at skulle betale extra afgift af den manglende elproduktion. Den ville dog måske have været billigere.
06-10-2008 00:26
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Søren

long time no see

Og dette med at bruge mekanisktransmission i stedet for elektrisk transmission ville ikke have reddet dem for at skulle betale extra afgift af den manglende elproduktion. Den ville dog måske have været billigere.


Det er ikke korrekt. Hvis ikke der forbruges el. til en gasmotor/varmepumpe, men hvor gasmotor driver en varmepumpe direkte via aksel, så afgiftsbelægges gassen på normal vis ved samproduktion el/varme.

Men det er korrekt at gasafgiften til gasmotoren stiger fordi el-virkningsgraden den falder som har betydning for den samlede gasafgift omkring den forbrugte gas.

Men hvis man monter en mindre gasmotor med en varmepumpe og denne ikke producere strøm og herefter anmelder den som "kedelproduktion" ved told/skat så afgiftsbelægges den som "kedel" hvilket giver en meget minimal produktionspris omkring varmen.
06-10-2008 11:18
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Som jeg forstår det er deres priser for nuværende vel kraftigt styret af hængepartier fra sidste år.


Nej, de havde et underskud i 2007/2008 på ca. 300.000 kr., dette er ikke nok til at begrunde den kraftige stigning, den er mest begrundet med stigende gaspriser.

Og jeg synes også jeg hørte at de (den tidligere bestyrelse) havde udskiftet gasmotorer.
Er dette korrekt?


Ja de har udskiftet gasmotoren til en med højere el-virkningsgrad.

Uggelhuse-Langkastrup har ca. 42 % ledningstab, dvs. at forbrugerne betaler for 1,7 kWh hver gang de bruger 1 kWh.

Uggelhuse-Langkastrup vil nedlægge fjernvameproduktionen og lade værket stå "standby". Det vil give dem beløb for ikke at producere og høje afregningspriser når de producere.
06-10-2008 11:54
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe
kan man sælge disse gasmotorer? Jeg mener man kan men er ikke sikker.
06-10-2008 12:15
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
@delphi

Ja, gasmotoren kan sælges med tab, den er kun ca. 1 år gammel.
Hvorfor ikke få samtlige elforbrugere til via reguleringsomkostningerne at betale hele værkets gæld over en årrække?
Med flere MW-installeret vindmølle-el får vi brug for mere reguleringskraft - værket i Uggelhuse-Langkastrup er bygget, så hvorfor rive det ned?
06-10-2008 13:27
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@BOE
Fordi man kan købe nye russiske militær(diesel)generatorer som kan starte inden for 30 sec, til 800.000 kr pr mw kapacitet. Automatiskopregulering betales meget bedre end alm opregulering. Hurtig start er automatisk opregulering!
Redigeret d. 06-10-2008 13:28
06-10-2008 14:24
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Fordi man kan købe nye russiske militær(diesel)generatorer som kan starte inden for 30 sec, til 800.000 kr pr mw kapacitet. Automatiskopregulering betales meget bedre end alm opregulering. Hurtig start er automatisk opregulering!


Hvad hjælper det når man ikke må skifte brændsel?
06-10-2008 15:24
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hvad hjælper det når man ikke må skifte brændsel?


Ka! det nu passe

man må godt overgå til at bruge el til varmeproduktion.
06-10-2008 17:07
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Ja når nogle specifikke krav er opfyldt - ikke 100 % i stedet for naturgas.
06-10-2008 21:25
Jakob
★★★★★
(9213)
 



@Boe Carslund-Sørensen


Uggelhuse-Langkastrup vil nedlægge fjernvameproduktionen og lade værket stå "standby". Det vil give dem beløb for ikke at producere og høje afregningspriser når de producere.


Jeg kan godt se, at de skal have en god pris for den strøm, som skal produceres i vindmøllelandet, når det ikke blæser.

Men hvorfor pokker skal de have penge for ikke at producere...??  




Uggelhuse-Langkastrup har ca. 42 % ledningstab, dvs. at forbrugerne betaler for 1,7 kWh hver gang de bruger 1 kWh.


Det afhænger vel af forbruget og fremløbstemperaturen, men hvor meget vil du da sige, at varmetabet normalt er på et fjernvarmeværk..?

Er deres ledningsnet ellers iorden, eller er det smask utæt og ved at bryde sammen..?



 
06-10-2008 21:42
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Det afhænger vel af forbruget og fremløbstemperaturen, men hvor meget vil du da sige, at varmetabet normalt er på et fjernvarmeværk..?

Er deres ledningsnet ellers iorden, eller er det smask utæt og ved at bryde sammen..?


Det gennemsnitlige ledningstab fra fjernvarmerør i DK er ca. 30 % jf. Energistyrelsen.

Ledningsnettet er ok, men flowet er for lille, varmen bliver for længe i rørene.

Men hvorfor pokker skal de have penge for ikke at producere...?


De skal have betaling for at stå "standby" så værket kan opstartes ved mangel på strøm - det kræver at værket skal serviceres og vedligeholdes i samme omfang, som hvis det producerer konstant.
Redigeret d. 06-10-2008 21:43
06-10-2008 22:44
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Men hvorfor pokker skal de have penge for ikke at producere...??


Kostprisen for hurtig balancekraft er 2 mill ved udbygning og løbende 800.000 kr pr Mw kapacitet. Så hvis du skal stå klar med 4 Gw for jylland hvis møllerne stopper prompte, så koster ved etablering 8 milliarder og 3,2 milliard for at stå standby herefter pr år.

Ved så store anlæg er det billigere. Men det er jo ikke hensigtsmæssigt at kun bruge dieselgeneratorer, man må nødvendigvis have alm gas/kul fyrede værker man også skal vedligeholde.
Side 2 af 8<1234>>>





Deltag aktivt i debatten Omstilling af Kraftvarmeværker:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Grøn omstilling i fremgang.?123-03-2024 20:29
Den såkaldte "grønne" omstilling er helt og andeles urealistisk508-11-2022 08:58
Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling7418-06-2021 13:25
Har Danmark fart nok på den klimaøkologiske omstilling..?2924-09-2018 22:10
Incitamenter til boligens omstilling429-10-2012 21:45
Artikler
Kraft- og kraftvarmeværker
Thomas Meinert Larsen: Divestment som redskab til at fremme grøn omstilling
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik