Husk mig
▼ Indhold

Politik og tilpasningsstrategier


Politik og tilpasningsstrategier16-03-2008 11:30
Frank Sejersen
☆☆☆☆☆
(1)
De nuværende radikale klimaændringer, som vi blandt andet oplever i Arktis, tvinger arktiske folk og ikke mindst verdenssamfundet til at søsætte tilpasningsstrategier allerede nu. Når man diskuterer tilpasningsstrategier er der ihvertfald to vigtige spørgsmål som bør rejses - det første er mere indlysende end det andet, men jeg vil mene at spørgsmål nummer to er det mest prekære. Jeg har Arktis som udgangspunkt, men spørgsmålene gælder over hele verden.

Det første spørgsmål er derfor "hvordan kan de arktiske folk tilpasse sig klimaændringerne?" Det lyder besnærende at arbejde sig ud af den tangent og undersøge, hvordan Grønland fx kan omstille sig fra fiskeri af rejer til fiskeri af torsk, eller hvordan de får introduceret tungindustri og øget råstofudvindingen (se fx www.aluminium.gl). Disse tilpasningsstrategier er ligeledes vigtige elementer i Grønlands bestræbelser på at etablere en økonomisk basis for et øget selvstyre. Det virker imidlertid som om at mange af disse strategier bliver vurderet i et for lille perspektiv. Hvad vil et ressourceskift betyde for urbaniseringen, for demografien, for uddannelsesbehovet, for regionale udviklingspolitikker, for landskabsudnyttelsen osv osv? Kort sagt - tilpasningsstrategier skal samtænkes med samfundsstrategier, for enhver tilpasningsstrategi vil ændre samfundet.

Det andet spørgsmål er en tvistning af spørgsmål nummer et. Nu lyder spørgsmålet ikke "hvordan kan arktiske folk tilpasse sig klimaændringerne?" men "hvad hindrer arktiske folk i at tilpasse sig klimaændringerne?". Og når man spørger således, så får det en politisk drejning. Hvilke administrative, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold hindrer folk i faktisk at forholde sig aktivt til de ændrede forhold? Lad mig give et simpelt og meget sigende eksempel. Pga klimaændringerne er gæssene begyndt at komme tidligere end normalt i Arktis. Fangerne kunne tilpasse sig klimaændringerne ved at gå tidligere på jagt. Men lovgivningen (jagttiderne) hindrer dem i nogle regioner at gøre dette. Kort sagt: Arktiske folk kunne forfølge egne tilpasningsstrategier, men der bliver spændt ben pga lovgivningen, som er tung at ændre.

I 2005 skrev jeg en kommentar i tidsskriftet Polarfronten nr. 3 (se www.dpc.dk for online version) om koblingen mellem klimaændringer og menneskerettigheder lige efter at den store rapport Arctic Climate Impact Assessment (ACIA) blev udgivet. Jeg vil tillade mig at bringe kommentaren i sin helhed herunder, da den netop sætter spørgsmål ved vi integrerer de politiske godt nok i klimadebatten.

Nu er den flere hundrede sider lange videnskabelige ACIA-rapport om klimaændringerne i Arktis endelig blevet tilgængelig på nettet. Overraskende nok er den ikke helt i overensstemmelse med sidste års udgivelse af den populærvidenskabelige præsentation af de selv samme videnskabelige analyser, 'Impact of a Warming Arctic'. Det er ikke, fordi den populærvidenskabelige udgave får os til at se på fremtiden med mindre alvor med sine scenarier om forsvindende havis, smeltende indlandsis, forsvindende rejer, udryddelsestruede isbjørne, regn om vinteren og tøende permafrost. Midt i de apokalyptiske forudsigelser er der dog enkelte, som optimistisk forsøger at vende klimaændringerne til noget positivt: torsken vil komme tilbage, og der vil blive mere landbrugsland i Grønland, siger de.

Jeg mener, at det er farligt, hvis diskussionen udelukkende kommer til at handle om de gode og dårlige sider af klimaændringerne. I stedet er det vigtigt at få klarhed over, hvordan man i Arktis bliver i stand til at forholde sig konstruktivt, kreativt og hurtigt til ændringerne. Det handler om uddannelse og kompetenceopbygning, etablering af stærke og dynamiske politiske institutioner - regionalt som nationalt - og langsigtet planlægning.

I alle arktiske stater må man omformulere beslutninger om strategierne og forudsætninger for bæredygtighed. Man bliver nødt til at stille sig det prekære spørgsmål, om f. eks. Hjemmestyret rent faktisk er rustet til at takle forandringsprocesserne, og hvis ikke, hvad der i så fald skal forbedres og forandres. Og i denne sammenhæng står Grønland nok bedre end mange andre arktiske samfund, hvor inuit og indfødte folk i øvrigt mangler de rettigheder, der skal sikre deres land, kultur og selvbestemmelse. Uden disse rettigheder vil de ikke kunne forholde sig til konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer og selv få indflydelse på, hvordan tilpasningen skal se ud. I stedet for at være aktører, vil de i værste fald ende som klienter og ofre.

Det er her, vi bliver ført bag lyset af den populære udgave af det videnskabelige arbejde. Hvor den videnskabelige rapport i flere kapitler argumenterer for, at arktiske folk mangler de grundlæggende rettigheder, der skal danne fundamentet for den fleksibilitet og tilpasningsdygtighed, der er nødvendig ved klimaændringer, undlader den populærvidenskabelige rapport helt at omtale denne problemstilling. Uden landrettigheder vil inuit f.eks. kunne opleve at se deres land udnyttet af olieindustrien uden skyggen af fordele.

Og uden udvidet selvbestemmelse vil velfærdsdiskussionen ligge i hænderne på velmenende konsulenter og bistandsorganisationer. Hvis arktiske stater ikke hurtigt får løst de mange bagvedliggende politiske problemer, vil de ikke have den fleksibilitet og de redskaber, der er nødvendig for at kunne håndtere de store samfundsændringer. Klimarelateret forskning bør derfor i langt højere grad fokusere på, hvordan de politiske rettigheder er fordelt i staterne. Der er meget fokus på Kyoto-aftalen, men det er et behageligt globalt fokus som fjerner opmærksomheden fra nationale politiske problemer og ansvar. Måske opmærksomheden snarere skulle rettes mod alle de aftaler, som mangler at komme på plads i Arktis, førend arktiske folk kan være med til at forme deres egen fremtid. Klimaændringerne vil true arktiske folks kulturer og samfund, men den største trussel kan vise sig at være, at de ikke ligger inde med de politiske muligheder for reelt at forholde sig til ændringerne.

Læs ACIA-rapporterne på www.acia.uaf.edu/
Læs aftalen mellem Canada og inuit på www.itk.ca/media/index.php

Redigeret d. 16-03-2008 11:38
Deltag aktivt i debatten Politik og tilpasningsstrategier:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik