Husk mig
▼ Indhold

Sådan narrer du en skeptiker.......



Side 2 af 2<12
23-11-2008 04:22
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1550)
Så længe GISS ikke offentliggør alle procedurer kan deres resultater ikke reelt valideres, be- eller afkræftes, testes, efterprøves, vurderes osv. Af den og mange andre grunde vil vi "skeptikere" ikke bruge GISS til noget som helst.


Så først beder du om at få at vide, hvilken temperaturserie, der har 2005 som varmeste år - og når den så kommer, affejer du den alligevel som ubrugelig? Så er diskussionen jo meningsløs - uanset, hvad der kommer på bordet, kan du jo sige, at du ikke vil bruge det til noget. Når satellitmålingerne engang når op over 1998-niveau igen, vil du så også påstå, at der er fejl i dem?

Og hvad er det, som GISS ikke offentliggør, som du gerne ville have fat i? Mig bekendt ligger alle data, procedurer og justeringer frit tilgængeligt på GISS´egen hjemmeside?

Jeg siger blot at jeg TROR vi vil se yderligere fald i temperatur, og det skyldes ikke grafen men som jeg har sagt flere gange før, naturvidenskabelige synsvinkler og faktuelle forhold.

Du gør det samme som jeg, hverken mere eller mindre: Du siger du TROR at temperaturer vil gøre sådan og sådan og ligeledes mener du at have "faktulle forhold" der styrker din vision.

Uanset om denne stagnationsperiode havde været 8, 10 eller 20 år for den sags skyld, kan INGEN – heller ikke alarmister – sige sikkert hvad der vil ske efter efter denne stagnation.


Nej, selvfølgelig kan ingen sige det sikkert - men der er rigtig gode muligheder for at komme med kvalificerede bud på baggrund af, at co2-signalet vil blive synligt over længere tid - eller kosmisk stråling/solaktivitet. Og jeg tror - desværre - ikke meget på kosmisk stråling (men ville bestemt være meget glad for at tage fejl). Men jeg er da frisk på et væddemål om, at vi vil se en ny temperaturrekord i årene 2009-14?

du efterlyser "bunden" i temperaturkurven 1977-8 forstår ikke helt, troede du var dus med din giss graf (tehe..) – men her er den, se på øverste billede nedenfor. Så altså omkring 1977-8 vender grafen opad igen, og allerede 1988 Har Hansen været i gang så længe, at han kan lave sin testimony.
Jeg synes jo bare det er muntert, at vi så nu med en stagnation på et sted mellem ca 7 år og 12 år (alt efter hvilken graf man finder bedst) nødvendigvis skal tiltales grimt og hånende fordi man efterhånden noterer sig at temperaturerne er stagnerende.


Du viser jo et billede af en graf, der tydeligvis ikke har bund i 1977/78, som du påstår, men derimod omkring 1965? Øhhhh......??? Og at du har brugt tid på at sætte en angivelse på kurven, der helt tydeligt ikke peger på lavpunktet, øger kun det mærkværdige indslag.

Og du har helt som forventet hverken læst eller fattet Hansens argumenter for hans vidnesbyrd i 1988, som jeg ellers serverer for dig. Sæt dig ned og læs på modargumenterne, inden du bare kører videre - det er anstrengende at skulle blive ved med at gentage tingene for dig.

Hvordan kan det være at vi trods GISS, Hansen og din påstand om at vi har MEGET VARMERE temperaturer end i 1940´erne, hvordan kan det så være at vi HELT FAKTUELT ikke har én eneste temperatur rekord for et kontinent sat de netop de seneste 30 år?


Tja, det ved jeg ikke. Og hvad ville du også konkludere om global opvarmning, selvom vi havde det? Det er jo 1-dags eller 1-times variationer, du taler om?

Jeg kan spørge modsat: Rent faktuelt har vi en lang række temperaturrekorder sat for masser af lande i de seneste 30 år - f.eks for Portugal, Slovakiet, England, Japan, Frankrig, Malaysia, Pakistan, Kroatien, Estland osv. osv.

Hvad skal vi konkludere af det? Umiddelbart ikke rigtigt noget for mig at se. Men du mener åbenbart med din logik, at der er tegn på en voldsom global opvarmning i Pakistan (rekordår 2004), men ikke i Indien (rekordår 1956)? Eller hvad?

Og så kommer du igen med Beck gaaaaaab!! Hold da op.

Christoffer, du ved udmærket at du igen og igen er blevet rykket for svar mht til ovenstående. Endda også af andre! Så længe du tilsyneladende ikke svarer for dig mht Beck osv. så er det hult blot at kritisere mig for at jeg har mine synspunkter. Tag dog og argumentér din sag færdig først!!! Diskussionen går først videre når du får svaret og lad os så se hvor det lander. Man skal ikke sælge skindet før...


Jeg har svaret dig og andre 117 gange, bla. i denne tråd:

Du har stadig ikke forholdt dig til de tidligere fremførte meget enkle indvendinger, at

- det ganske enkelt ikke er fysisk muligt for co2-niveauet at svinge så meget, som det er nødvendigt for at få Jaworowski eller Becks penge til at passe (hverken halvt, kvart eller 10%)

- det slet, slet ikke passer med de isotopiske data jvfr. Schlörer

- at der ingen forklaring er på, hvor stigninger på 100 ppm (eller blot 20) skulle være kommet fra

- at der heller ingen forklaring er på, hvorfor disse ukendte, men åbenbart gigantiske kræfter pludselig holdt op med at virke præcis samtidig med, at Charles Keeling opdagede, at der kun var ganske få punkter på Jorden, hvor man kunne lave præcise co2-målinger......?

Medmindre du også vil forsøge at bortforklare Keelings målinger, undrer det dig så ikke bare en lille smule, at vi ser en meget glat kurve med udsving på højst 2-3 ppm om året fra 1955 og frem, men udsving på 20-30 og 100 ppm før den tid? Når nu den tidslige forsinkelse mellem den nordlige og sydlige halvkugle i moderne tid er målt til 2-4 ppm over et par år, finder du det så ikke en smule mærkværdigt, at der skulle have været en forskel på henved 80 ppm mellem Schweiz og Indien over ca. fem år i 1940erne? Og hvis man, som Jaworowski og Beck antyder, vil tilskrive vulkaner en betydelig del af de store stigninger på deres kurver, hvorfor ser man så ingen store, pludselige stigninger på kurven efter 1956, f.eks ved El Chichons eller Pinatubos udbrud i hhv. 1983 og 1991?

Er alt dette Keeling-effekten, der på magisk vis satte alt, der ifølge Beck og Jaworowski drev de gigantiske årlige co2-udvekslinger på millioner af gigaton indtil 1950erne, i stå? Eller var Keelings forståelse og målemetoder måske bare langt bedre gennemtænkte og raffinerede end dem, man havde haft hidtil?


- og du har skrevet forskellige svar, men ingen af dem har forholdt sig til et eneste af de ovennævnte argumenter. Det har bare været noget med, at sandheden nok lå midt i mellem, at man ikke sådan kunne afvise hele baduljen og at Becks data da så meget pæne ud i 1930erne.

Hvor er al den co2 i Becks angivelige stigninger kommet fra? Hvor er den forsvundet hen igen? Hvordan har det kunnet lade sig gøre på få år, når det nu her i 2008 er målet til at skulle tage årtier eller århundreder? Hvorfor har disse kilder ikke efterladt sig noget som helst målbart isotop-spor (forskellen mellem c12, c13 og c14? Hvorfor giver vulkanudbrud åbenbart gigantiske effekter før Mauna Loa-målingernes begyndelse i 1958, mens de overhovedet ikke kan anes efter det?

Når du har svaret mig på det, skal jeg nok tage stilling til kvaliteten af dine "synspunkter".

Så siger du at jeg ikke ved hvad UHI er.
Christoffer, jeg har den samme opfattelse af UHI som alle andre, muligvis med undtagelse af dig!?


Forkert. Du skrev i din egen tråd:

Den eneste måde jeg kan få dette til at give mening (Det er svært) er, hvis du mener at UHI effekten var der til at starte med? Altså du mener at når byen starter 2,5 grad varmere end dit landeksempel, så betyder det er UHI er 2,5 grader?

Men det er forkert. [...]

Tror du virkeligt at der i 1880 allerede var en byeffekt på 2,5 grader? [...]
Det må være de heste hømhømmer!! De varmer som bare fanden!!!!

Come on, det mener du simpelthen ikke!


Ja, UHI-effekten har været kendt i omkring 200 år, ja, den var også tilstede ved de fleste storbyer allerede i 1880, og ja, den blev allerede i 1820 målt til op imod 3,7 grader i London.

Du afslører ikke andet end, at du troede, at UHI var noget, der var opstået i moderne tid - og jeg har set mange mærkelige misforståelser i klimadebatten, men du er vist den eneste, der har fremført en så grotesk misforståelse og ovenikøbet er tåbelig nok til at påstå, at den deles af alle andre.

Fortæl mig da kort og præcist (Det er jeg spændt på!)
1a: Hvad mener du UHI er?
1b: Hvori adskiller sig mit syn på dette??


1a: Fra wikipedias definition af en "Urban Heat island":

An urban heat island (UHI) is a metropolitan area which is significantly warmer than its surrounding rural areas. The temperature difference usually is larger at night than during the day and larger in winter than in summer, and is most apparent when winds are weak.


UHI udtrykker kort sagt bare det forhold, at byer er varmere end landområder. Og det handler ikke om, hvad jeg mener, men om, hvad der er den korrekte og gængse definition.

UHI-ændringen - eller det, der ofte betegnes som UHI-effekten i forbindelse med global opvarmning - er der, hvor urbanisering har betydet en stor ændring i de relative forskelle mellem land og by. Altså hvis Tokyo/omgivelser f.eks var hhv 22,5 /20 grader i 1880 - og 25/20,5C i 2008, har vi en total UHI-forskel på hhv. 2,5/4,5C - og en UHI-effekt på 2C.

1b) Du tror tydeligvis, at det er noget, der er opstået for nylig, og at forskellen på by og land for 100 år siden var tæt på 0 - og det er muligvis sandt for Phoenix vedkommende, men ikke for ret mange andre steder.

Du kan f.eks se på den nedenstående graf for London og fire omgivende områder for de sidste 50 år. Her har vi en absolut UHI på omkring 2C mellem London (mest urbaniseret) og Rothamsted (mest landlig) - men en UHI-ændring (UHI-effekt) over de 50 år på 0C (samme trend for alle målestationer).
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 23-11-2008 04:23
Side 2 af 2<12





Deltag aktivt i debatten Sådan narrer du en skeptiker.......:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Niels Bohr som CO2-skeptiker?!3803-02-2016 09:30
Skeptiker eller benægter?226-06-2012 14:18
E-mail fra en skeptiker !227-06-2008 09:14
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik