3. september 2010, 12:34

Sandhed om sundhed

Forum om klima og global opvarmning | Løst og fast | Politik og nyheder

30-12-2009 18:01	Sandhed om sundhed
Jakob (2817)	. Helle Thorning ønsker mere ærlighed omkring vores sundhedsvæsen, og det synes jeg er positivt. Især hvis det betyder, at hun efter flere års overdreven interesse omsider kan kan blive færdig med det emne, så der endelig kan komme kraft på den klimaøkologiske omstilling..! http://www.dr.dk/TV/20080111094821.htm DEADLINE 22:3026.12.09 Jævnligt får man det indtryk via pressen, at vores sundhedsvæsen har pligt til at gøre alt, hvad der er muligt, for at forlænge et menneskeliv. Om så medicinen koster fem gange Danmarks bruttonationalprodukt om dagen til en enkelt patient, så skal den købes, for i Danmark gør vi alt, hvad vi kan for enhver patient..! Men sådan er virkeligheden altså ikke. OBS: Et sundhedsvæsen SKAL prioritere og forstå at begrænse sig. Ellers bliver det til et bundløst hul, som sluger alle midler fra de raske, og det vil gøre hele samfundet usundt. Med andre ord kan det godt være, at en avanceret hjerteafdeling til et lokalt sygehus kan redde nogle få mennesker fra at dø ti år for tidligt. Men det kan en bedre cykelsti måske også, og vi vil jo også gerne have flere EL-tog og EL-biler, så vi får mindre støj og forurening fra veje. Dette vil også føre til færre for tidlige dødsfald, og det er derfor også vigtige værktøjer til at forbedre folkesundheden. Alene vejstøj medfører, at ca. 500 danskere dør for tidligt hvert år. Hvad mener du, at vi skal forvente af det danske sundhedsvæsen..? På et tidspunkt så det ud til for mig, at Sundhedsministeren mistede tilliden til chefen for Sundhedsstyrelsen, fordi der blev brugt for mange penge på forebyggelse frem for til helbredelse af f.eks. kræft. Så vidt jeg ved, har regeringen også sparet og undladt at holde arkivet over dødsårsager opdateret, hvilket gør forebyggelsesarbejdet vanskeligere. Hvordan ser du på fordelingen af midler mellem forebyggelse og helbredelse, hvad er vigtigst..? Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen blander sig for lidt i forebyggelsen. Det må være en grundsætning for enhver læge, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Sundhedsstyrelsen kan f.eks. passende slå i bordet og forlange alle danske køretøjer plomberet, så de ikke kan køre hurtigere end 120 km/t Og de kan forlange mere undervisning i skolen om hygiejne, kost, motion, prævention, børnepasning, sikkerhed osv. Kan man sætte et beløb på et menneskeliv og vedtage, at hvis det bliver dyrere at holde liv i vedkommende, så skal behandlingen opgives, og man skal i stedet nøjes med alternativ og lindrende medicin..? Hvis ja, hvor stort er det beløb så..? Jeg beklager overfor Helle Thorning, hvis spørgsmålet giver anledning til kyniske overvejelser, men det må være relevant. Til en ærlig solidaritet må høre, at vi åbent kan afsøge og erkende grænserne for den offentlige service. Skal vi sige 500.000 kr til et spædbarn eller en gammel med gode udsigter, 1 million til en voksen, 2 millioner til forsørgere og tjenestemænd og 5 millioner til folkevalgte politikere..? Det skal vi nok ikke præcist, men forsikringsbranchen kan sikkert hjælpe lidt med at guide til en demokratisk fornuftig beslutning. Der kan givet også findes syge, som vil foretrække en lidt ekstra god pleje den sidste tid frem for en dyr behandling, som måske ikke virker særlig godt. Jeg må indrømme, at jeg ind imellem godt kan få øje på nogle ting, som jeg ønsker reformeret. De store supersygehuse, de er for mig at se noget af den samme blår i øjnene, som skal bilde os ind, at nu kan vi helbrede alt. Men det kan vi jo ikke, og i stedet for tre supersygehuse, vil jeg nok egentlig hellere have et sygehus, som kan udføre 10% færre avancerede operationer, men som til gengæld ligger i nærheden, og hvor personalet føler en lokal tilknytning. Når f.eks. Farsø Sygehus er Danmarks mest populære i følge patienterne, så tror jeg, at det har meget at gøre med den lokale tilknytning. Men det sygehus ønsker man lukket til fordel for et større, som ligger længere væk. Kunne man ikke nøjes med at overføre de vanskeligste tilfælde til Rigshospitalet..? Det kan godt klinge lidt hult at tale om et frit sygehusvalg, når man samtidigt lukker adskellige og dermed skaber færre valgmuligheder. Ud fra en lægelig synsvinkel kan jeg godt forstå, at det må være fristende at koncentrere kræfterne om store enheder, hvor man kan finde specialister til alt og operere patienter effektivt på samlebånd. Men måske er det ikke primært den type sygehuse, som patienterne ønsker, og det er jo dem, der skal betale, så de må også have lidt at sige. Personligt havde jeg forventet, at en bedre kommunikation over internettet kunne bane vejen for mere decentralisering, fordi man hurtigt kan sende billeder og andre data til diagnosticering, og man kan evt. fjernbetjene robotter. Det kan også godt undre mig, hvis det altid er billigere at transportere en masse patienter og pårørende fra hele landet til f.eks. Odense, hvor de kan møde en dygtig specialist, end det er at transportere specialisten rundt til nogle forskellige lokale sygehuse. Selvom der skal bruges lastbil eller måske endda skib til at fragte specialudstyr med rundt, så mener jeg, at det i nogle tilfælde kan spare energi og være mere klimavenligt. Et skib kan f.eks. sejle rundt fra havn til havn med et lægeteam, som er højt specialiseret i hoftetransplantationer. Eller måske en flydende tandlægehøjskole. Til slut vil jeg også godt spørge, om du finder det rimeligt og fornuftigt, at du kan få alt betalt hos lægen, men ikke hos tandlægen. Eller om du hellere ser en mere jævn fordeling af selvbetalingen mellem de to..? . Redigeret d. 30-12-2009 18:03
30-12-2009 18:23
Mikkel R (531)	Hej Jakob Det glæder mig du sådan har fået tankerne ind på cost-benefit betragtninger. Samt at du mener valgmuligheder og egen-betaling (bare delvist) kan være positive tiltag. Selvom de jo er lidt "liberalistiske" i deres grundvold. Mht. dine tanker om rejsende specialister fremfor patienter mener jeg dog du er helt gal på den. Den knappe ressource i den problemstilling er specialisten (deraf hans status som "specialist"). Effektiviteten afgøres så af hvor mange patienter han kan tilse og des mindre tid han bruger på transport des bedre er den. Miljø-belastningen kan så være noget andet men det afhænger vel primært af det brændsel der benyttes til patient-transport? Dvs. el-biler til sådan transport vil hjælpe? Jeg har det ganske trygt ved at specialister inden for sundhedsvæsenet planlægger og debatterer emnet om brugen af specialister. Mht. din flydende tandlægeskole... har du en fetich for flydende "miljøtiltag"? Mvh Mikkel
31-12-2009 06:29
Jakob (2817)	. @Mikkel R Har du en fetich for hjernelamme bemærkninger..? Nu er der jo ingen, der siger, at en specialist kun skal være een dag på samme hospital. Det bør være muligt at finde et sted at sove. Er det en familiefar, der arbejder på den måde, så vil det nok øge effektiviteten, fordi han hellere vil arbejde flere timer, når han alligevel ikke kan komme hjem. Det vil også forbavse mig, hvis det bliver svært at finde kompetent personel til en flydende dansk hospitalsafdeling eller en tandlægehøjskole. Jeg tror, at mange vil synes, at det kan være en interessant måde at arbejde på. Men det skal nok være et skib med støtteben, så det kan ligge helt stille i havnen. Du skriver, at tankerne om cost-benefit glæder dig. Så kan du måske hjælpe med at præcisere beløbene, for det synes jeg ikke er en glædelig opgave. .
02-01-2010 14:40
Jakob (2817)	. Det kan være fristende at forlange, at folk selv skal betale, hvis de selv er skyld i et problem. Spiser man for meget og bliver for fed, så det fører til en fedmeoperation, så skal man selv betale 20.000 kr til operationen. Kører man uden sikkerhedssele og derfor slår næsen skæv på rattet, så skal man selv betale 10.000 kr for at få næsen gjort lige igen. Følger man ikke tandlægens vejledning, så må man selv betale for konsekvenserne. Har man været ryger indenfor de sidste 10 år og får kræft, så skal man selv betale 50.000 kr til behandlingsforløbet. Kører man råddent og gør en fodgænger handicappet, så skal man resten af sit liv afdrage beløb til vedkommendes hospitalsophold og pension. Er vedkommende død og ikke forsørger går beløbet til staten. Er man skyldig i vold med legemsbeskadigelse til følge, så skal man betale hele skaden plus renter, og man skal arbejde som slave for sit traumatiserede offer i op til 30 år. Den nærmere erstatningsudmåling må foretages af en dommer under behørigt hensyn til omstændighederne. Det bliver måske så svært, at det næsten må opgives igen, men det ændrer intet ved den samfundsmæssige moralske hjemmel. Nu har det netop været nytår, og det førte til 13 alvorlige øjenskader. Er det virkelig så tjekket med alt det fyværkeri..?? Var det prisen værd..?? http://jp.dk/indland/article1934267.ece I dette tilfælde synes jeg også, at politikerne må skulle betale erstatning, fordi de har tilladt så farligt legetøj. Det er jo langt fra noget nyt fænomen, at fyrværkeri skader både miljø og befolkning..! http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fyrvaerkeriskader.htm Citat fra siden: --------------------- På årsbasis er der cirka 550 tilskadekomne. Hver femte skade er så alvorlig, at behandling må foregå under indlæggelse på hospitalet. Disse skader medfører oftest varigt mén. --------------------- . Intern ref. http://www.klimadebat.dk/forum/fyrvaerkeri-amok-d32-e1344.php Redigeret d. 02-01-2010 14:43
03-01-2010 22:13
Jakob (2817)	. En god metode til at skabe mere eftertænksomhed kan måske være i højere grad at forlange, at folk selv skal tegne syge- og ansvarsforsikring til en lang række specielle aktiviteter. Hvis man vil ryge, så skal man selv tegne en speciel rygeforsikring, som dækker behandling af alle følgesygdomme. Hvis man vil køre bil, så skal man selv tegne en speciel forsikring, hvis man vil være sikker på gratis optimal rekonstruktion efter en selvforskyldt bilulykke. Hvis man vil gå til fodbold, så skal man tegne en speciel benforsikring, hvis man vil have repareret et ødelagt knæ frem for bare at få udleveret en krykke. Hvis man vil håndtere fyrværkeri eller være ude og se på det nytårsaften, så skal man tegne en speciel forsikring. Ellers må man selv betale for sit nye glasøje. Osv..? Men derfor kan det stadig være rimeligt med større lovbegrænsninger på blandt andet person- og miljøfarligt legetøj. Det virker så meningsløst, når mennesker kommer til skade for resten af livet på den måde, og det gør det bestemt ikke bedre, når det samtidigt stjæler resurser og lægger gift ud for andre mennesker incl. de ufødte. Vi skal stadig kunne have det sjovt, men vi skriver 2010, så måske er det snart på tide, at vi finder mindre skadelige måder at gøre det på. .
04-01-2010 11:17
Gubisoul (111)	Jeg vil tillade mig at provokere lidt, for for mig er sundhedsvæsnet noget af det vi burde fokusere mest på, både fordi det er for ineffektivt, og fordi der er potentiale til så meget mere. I øvrigt er det ikke ligefrem effektivt at fjerner skadestuer og sygehuset rundt omkring i landet, når folk kommer til skade, er de første 10-15 minutter af behandingen den vigtigste. Nå men provokationen kommer som følgende: Hvis tankerne om betaling ved selvforskyldte handlinger skulle udføres på resten af samfundet. Skolevæsnet Statsbetalt skolegang reduceres til maks 7 år, man fjerner børnehaven, da denne undervisning sagtens kunne finde sted for forældrenes egne penge. Man skal i højere grad proritere elever der i de første 7 skoleår viser potentiale Alle vidergående uddannelser skal betales af den studerende selv. SU og andre tilskudsordninger gøres 100% tilbagebetalingspligtige. Kultur Alt kultur bliver for 100% egenbetaling Alle tilskud omkring sportsklubber, teatrer etc skal fjernes. Der skal betales reel leje for udnyttelse af kommunalt ejede grunde. Offentligttransport Alt tilskud til offentligttransport igennem trafikkontrakter fjernes. Offentligttransport erstates af private selskaber der betaler staten for leje af stationer, skinner, busstoppesteder etc. Ældreplejen Staten tager sig kun af de ældre der ikke har fået børn, resten må betragtes som børnenes ansvar, derfor forfalder alt til børnene. Børnepassning Alt børnepasning gøres tilskudsfrit, og forældrene betaler selv Det skal siges at der i provokationen ikke ligger nogle af mine egne holdninger, men blot for at sætte det hele i perspektiv. Enten er vi et samfund hvor vi fælles skal tage os af problemer og lave løsninger. Eller også er vi et samfund hvor vi er os selv nærmest, jeg håber på det første, men frygter det sidste.
06-01-2010 14:09
Jakob (2817)	. Gubisoul skrev: Jeg vil tillade mig at provokere lidt Det er skrapt nok, at du kan få dig til det. Men der er måske mere bid i det, hvis du også mener det, bare en lille smule. Nedenstående kan være mit bud på en relevant provokation. Bryster blev populære julegaver http://nyheder.dk.msn.com/nyheder.aspx?cp-documentid=151621825 Citat: ---------------- Udover nye bryster, der koster minimum 16.000 kroner, tilbyder privathospitalet kun gavekort til hudbehandlinger og laserbehandlinger til fjernelse af rynker. ---------------- Jeg kunne godt tænke mig en etisk vurdering, som ender med, at læger i Danmark i følge lægeløftet ikke mere må foretage skønhedsoperationer til andet end rekonstruktion efter ulykker eller efter særlig individuel godkendelse af Sundhedsstyrelsen. Unge piger, som synes, at de har for små bryster, og som får opereret fremmedlegemer ind, som de skal døje med hele livet og betale for at få skiftet, og som de måske bliver syge af. Kan vi ikke godt kalde en skovl for en skovl og blive enige om, at sådan en pige må have alvorlige psykiske komplekser, som har gjort hende alvorligt syg, eller også må hun ligefrem have en skrue løs, som hun hurtigt skal på værksted og have skruet fast igen..!? Og hvis fyren giver et brystgavekort til sin kæreste, så er han enten meget småt begavet, eller også ønsker han ikke det bedste for sin kæreste. Er det uartigt at sige sin mening så klart..? I hvert fald er der også her et område, hvor jeg synes, at samfundet skal forlange en dyr forsikring af dem, der eksperimenterer med sig selv. De kender risikoen ved fornøjelsen, og så må de også selv på forhånd betale for alle følgeproblemer via en speciel forsikring. Det kan kun være rimeligt. Det samme gælder tatoveringer og piercinger. Og de udføres ikke engang af læger. Det er endnu mere det rene kvaksalveri, hvor folk ligeledes skades for livet. Har du råd til at omstille til vedvarende energi..? Nej desværre, jeg skal først købe nye bryster, og jeg mangler også at få boret hul i min tunge og få malet min krop med tungmetaller, og der skal suges en masse fedt. Vi må jo også huske på, at det er krisetider... http://avisen.dk/verdens-stoerste-bryster-forbydes_11638.aspx http://www.qmag.dk/Brevkasser/Q%20Kirurgen/1990.aspx Kvinder rejser til udlandet for at få billige brystoperationer, men hvem hænger på regningen, når der opstår følgeproblemer..? http://nyhederne.tv2.dk/article/11193123/ Mandag d. 14. apr. 2008 Citat: ------------- Hundredevis af danske kvinder får opereret større bryster i Polen og Thailand, hvor de kan spare 14.000-23.500 kroner i forhold til danske kirurgipriser, skriver Nyhedsavisen. Sidste år fløj 146 danske kvinder til Polen for at spare penge på brystimplantater. 120 tog turen til Thailand. ------------- Der må være situationer, hvor ansvaret overfor fællesskabet betyder, at man bør passe på sig selv og selv betale for sine egne handlinger. Jeg er også overbevist om, at mange rygere og overvægtige mennesker føler sig flove, når de kommer til lægen og belaster systemet med deres livsstilssygdomme. Havde de på forhånd betalt ekstra for deres selvforskyldte problemer, så kunne de med bedre samvittighed tillade sig at søge hjælp. Dermed åbner jeg for den synsvinkel, at flere private forsikringer faktisk kan forbedre den lige adgang for alle, hvis det gøres rigtigt. .
06-01-2010 14:47
Mikkel R (531)	Hej Gubisoul Enten er vi et samfund hvor vi fælles skal tage os af problemer og lave løsninger. Eller også er vi et samfund hvor vi er os selv nærmest, jeg håber på det første, men frygter det sidste. Hvad med den mere realistiske kombination? At vi gerne vil hjælpe andre men vel ganske naturligt også tænker på os selv? Bemærker derudover at dine eksempler er ganske svære at finde i den virkelige verdens udviklede demokratiske lande hvorved man måske kan konkludere at din frygt er ganske urealistisk - og din "provokation" således er ligegyldig. Mere interessant end blot at slynge ud "hjælpe hinanden eller ej" er diskussionen om hvordan. Primært via staten som central omfordelingsmekanisme eller via individuel indsats? I dag har vi førstnævnte afladsmekanisme og kalder det velfærd omend vi tilsyneladende ikke laver andet end at klage over selv samme velfærd. Hej Jakob Du skriver, at tankerne om cost-benefit glæder dig. Så kan du måske hjælpe med at præcisere beløbene, for det synes jeg ikke er en glædelig opgave. Næh Jakob. Jeg bemærkede blot at du er gået fra at sige vi har råd til det hele, at økonomer ikke ved en skid, ikke kan regne på noget som helst eller at cost-benefit overhovedet kan benyttes til nu tilsyneladende, at være åben overfor tankegangen. Beløbene, beregninger og beslutninger overlader jeg trygt til de decentralt involverede personer i hvert enkelt spørgsmål. Bemærker også din nyfundne glæde for det personlige ansvar og brug af individuel forsikrings tegning. Det er jo efterhånden rendyrket liberalisme du er ude i. Skriver du så til S og SF at de er nogle fjolser og melder dig ind i Liberal Alliance Mvh Mikkel
06-01-2010 19:11
Jakob (2817)	. Mikkel R Jeg har aldrig påstået, at vi har råd til det hele, så nu våser du igen. Du har faktisk så dårligt fat i, hvad jeg mener, at jeg synes, du skal prøve at læse igen. Beklager, hvis det er billedet, som gør dig ukoncentreret. Som jeg ser den liberale tanke udspille sig på private sundhedsforsikringer, så er det de rige og dem i job, som køber ekstra for at få en bedre behandling end de fattige. Det synes jeg er et usolidarisk system. Derfor vil jeg hellere, at man i højere grad forlanger forsikringer bundet op på de individuelle aktiviteter, som folk giver sig i kast med. Jeg kan f.eks. godt acceptere, at en hobbyfaldskærmsudspringer og en bjergbestiger skal købe en forsikring, som kan dække både ambulance, hospitalsophold og invalidepension. Det vil nok afholde nogle flere fattige fra at bestige bjerge og springe faldskærm, når de skal betale, hvad det faktisk koster. Men med det system bevarer vi nemmere den lige adgang til god hospitalsbehandling, og det synes jeg er meget vigtigt. Dog vil jeg ikke helt afvise, at det bør være muligt at købe sig til ekstra forkælelse på et offentligt hospital, hvis det ikke er imod lægens råd. Det er allerede muligt i dag, når slikvognen kører rundt, men det kan måske udvides til, at man også kan leje enestue og TV mv., altså hvis der er plads og mulighed osv. Måske må vi også forlange en speciel forsikring, hvis folk vil have ret til et beløb til eksperiementiel behandling eller til meget dyr behandling, som mest af økonomiske grunde er fravalgt af Sundhedsstyrelsen. Det kan være, at det bedste bliver at indføre en del af det sammen med forskudsregistreringen til selvangivelsen. Så kan den enkelte gøre rede for sin egen adfærd og angive eventuelle særlige forventninger, hvorefter kildeskatten automatisk justeres derefter. .
06-01-2010 19:17
Gubisoul (111)	Mikkel, er det fordi din verden kun opfatter Danmark? Alle mine eksempler kan findes i den virkelige verden. Man behøver ikke lede længe for at finde et system hvor det rent faktisk minder om de ting jeg skriver. Usa har et skolesystem der minder utroligt meget om det jeg nævner, i nogle lande findes der slet ikke offentligtransport. Det samme gælder for børnepassning, kulturen har jeg ikke nogle åbenlyse eksempler på, men jeg gætter på at der findes en del lande, hvor man i høj grad betaler en større del af kulturen hvis man forbruger den end i Danmark. Måske er min provokation i dine øjne ligegyldige, men ikke desto mindre er den rent faktisk realistisk.
06-01-2010 20:21
Mikkel R (531)	Hej Gubisoul Mikkel, er det fordi din verden kun opfatter Danmark? Hvis du nu læser min lille kommentar omtaler jeg lande i flertal hvorved dit spørgsmål er grundløst. Der er masser af lande hvor man har mindre andel af statsbetalt kultur-aktivitet i DK. De er også ofte kendetegnet ved at have et mere rigt, alsidigt og dynamisk kulturliv end det leverpostej univers vi kalder kultur herhjemme. Der vil altid være mainstream, til forskel fra os har de så også bare masser af kant og plads til subkulturer. Jeg syntes der er langt mere interessant at have et rigt kultur-liv end det er, at konkurrere på hvor meget af det der er centralt-betalt. Derfor finder jeg hele din tankegang om kultur og støtte helt ligegyldig. Bemærker dog også at du nok ikke får let ved at finde eksempler på udviklede demokratiske lande der slet ikke støtter kulturen fra centralt hold. Og det var jo trods alt det du frygtede.... Hvad er det for nogle udviklede demokratiske lande der slet ikke har offentlig transport? Utopia måske? Skolesystemet i USA minder på ingen måde om det du beskriver. Vel har USA sine udfordringer, dårlige historier og skræmmehistorier. Men de har sandeligt også det modsatte. Ingen stater i USA har ikke en form for offentlig skolegang, dvs. alle steder er alle med til at betale for andre i en eller anden grad. Børnepasning må stå helt og aldeles for din egen regning. Kender ingen steder, igen i den udviklede demokratiske verden, der ikke har former for børnehaver/vuggestuer/fritidshjem der enten er helt eller delvist offentligt støttet. Men igen, fremfor fokus på hvor meget der betales igennem staten kunne du overveje andre parametre. Såfremt emnet overhovedet interesserede dig og ikke blot danner baggrund for en hurtig generalisering og opdeling i "gode" og "dårlige" mennesker og hvad vi dog skal frygte. Du påstår dine kommentarer er realistiske. Jeg mener de er så dybt karikerede og overdrevne de ikke tjener som noget anvendeligt. Men omvendt såfremt de er realistiske kan du jo komme med de faktuelle forekomster på dem. Eller dog bare indrømme du overdrev for forståelsens skyld. Det jeg siger er, at du har overdrevet helt derud at der intet rationelt indhold er tilbage at forholde sig til. Samfundsforhold er ikke lineære. Du kan ikke konkludere at des mere statsstøtte der er til kultur des mere tænker folk på hinanden. Ej heller at det nødvendigvis er bedre for "kulturen" at der er høj grad af statsstøtte. Accepter dog at der er forskel på folk samt, at de måske skal have lov til at prioritere anderledes som samfund end lige præcist som du mener det bør være. Accepterer du det vil du også blive nødt til at acceptere at der er forskel på hvordan de enkelte samfund forholder sig til udgifter vi herhjemme har besluttet skal være centraliserede. Dermed er der en helt fin forklaring på hvorfor der er forskelle på de emner du finder frem til og således intet at frygte. Dels fordi dit billede er urealistisk og derved er et rent skræmmebillede og dels fordi der kan være valide, samt måske endda dybt fornuftige, årsager til at alverden ikke er som lille DK. Bemærk jeg giver ikke udtryk for at emnerne er ligegyldige. Kun din forsimpling der indrammer spørgsmålet så intet konstruktivt svar kan gives. Mvh Mikkel
06-01-2010 20:56
Mikkel R (531)	I starten af indlæg Som jeg ser den liberale tanke udspille sig på private sundhedsforsikringer, så er det de rige og dem i job, som køber ekstra for at få en bedre behandling end de fattige. Det synes jeg er et usolidarisk system. Mod slutning af indlæg Dog vil jeg ikke helt afvise, at det bør være muligt at købe sig til ekstra forkælelse på et offentligt hospital, hvis det ikke er imod lægens råd. Det er allerede muligt i dag, når slikvognen kører rundt, men det kan måske udvides til, at man også kan leje enestue og TV mv., altså hvis der er plads og mulighed osv. Måske må vi også forlange en speciel forsikring, hvis folk vil have ret til et beløb til eksperiementiel behandling eller til meget dyr behandling, som mest af økonomiske grunde er fravalgt af Sundhedsstyrelsen. Jakob det tager dig 8 linier fra at angribe noget som usolidarisk og uønsket til selv at foreslå det. Du vil give ret til/mulighed for at tilkøbe sig komfort og ekstra behandling. Dvs. afhængigt af velstand tillader du nogen en bedre behandling end andre. Eller for at skære det ud i pap med dine egne ord: "...så er det de rige og dem i job, som køber ekstra for at få en bedre behandling end de fattige." Uanset hvad du vil kaldet det ud fra din personlige opfattelse har det altid været liberalt at ville sammenkoble den enkelte person med dennes udgifter. Fordi mennesker er forskellige og nogle mere dygtige, hurtige, stærke eller bare heldige vil der være forskel på hvor mange midler enkelte folk har til rådighed. Her kommer der så normalt nogen vadende og skråler "solidaritet" og kræver at f.eks. al behandling på hospitaler skal være centralt dækkede så også de relativt fattige kan få præcist samme behandling som de relativt rige. Nu går det så op for nogen af dem, at det er omkostningtungt og volder problemer når man også gerne vil bruger midler til noget andet. Først påstår man vi har masser af råd til både det ene og andet men efterhånden er der kun tilbage at skære i den behandling man ellers tidligere har omtalt positivt og som essentiel. Nedskæringen det ene sted og forbruget det andet sted sker selvsagt stadigt under devisen om at det sker i kollektivets interesse - nu har kollektivet bare bredt sig til fremtidige generationer. Hvad betyder lidt umiddelbare afsavn når man vil et 1000-års rige eller redde fattige børn om 100 år... Du ved udmærket godt jeg er enig i en del af principperene. Morer mig bare lidt over at du tidligere har kaldt mig (og andre) diverse smædeord for at være "liberal" og kræve øget egenbetaling og personligt ansvar via økonomisk konsekvens når du selv nu er nået til samme konklusion. Mvh. Mikkel Redigeret d. 06-01-2010 20:57
07-01-2010 00:32
Jakob (2817)	. @Mikkel R Det glæder mig, at du finder det liberalt, selvom alle de frigivne midler selvfølgelig skal investeres i økologisk omstilling og statsejet forskning, udvikling og udbygning af bæredygtig VE. http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellehavn-d7-e581-s320.php#post_13356 Men så undrer jeg mig bare over, hvorfor den slags initiativer er gået mere eller mindre i stå, efter regeringen blev blå, og vi i stedet har set skattelettelser og en privat sygehussektor blive blæst op for offentlige midler. .
07-01-2010 10:18
Mikkel R (531)	Hej Jakob Du har jo selv fortalt hvordan regeringen har hugget deres politik fra S så måske der ligger en mulig forklaring der Derudover som jeg har fortalt dig før har jeg aldrig stemt på regeringen eller støtteparti og har ikke til sinds af forsvare dem. Lidt ironisk er det at Nyrup tiden er et eksempel på hvordan en såkaldt rød regering kan føre en relativt mere liberal økonomisk politik end en såkaldt blå regering. Havde Nyrup slået Fogh i sin tid var reformerne såmænd nok fortsat med opgør med efterløn, pensionsalder, fortsat reduktion i marginalskatten, fortsat privatisering af offentlige "virksomheder" og andre økonomiske reformer. Fremfor den reformangst der om noget har præget tiden siden 2001. Personligt er jeg fuldstændigt ligeglad med hvad farve partierne har i den simple forstand. Jeg går udelukkende op i hvilke specifikke tiltag de går ind for eller ej. Dvs. jeg som udgangspunkt er åben for at stemme på stort set alle partier - at vedkende sig et enkelt uden at gå op i den specifikke politik er ren ideologi. Mvh. Mikkel
08-01-2010 02:08
Michael (190)	Offentligttransport Alt tilskud til offentligttransport igennem trafikkontrakter fjernes. Offentligttransport erstates af private selskaber der betaler staten for leje af stationer, skinner, busstoppesteder etc. Private selskaber skal også betale for vedligeholdelse af veje og broer der en omkostning der naturligvis må internaliseres i varens pris. Det offentlige skal ikke subsidiere det private erhvervsliv.
08-01-2010 19:41
Jakob (2817)	. Det er velkendt, at syersker får hyppigere slidgigt end mange andre erhverv. Men betaler erhvervet til staten, hvad det koster, at folk bliver langtidssygemeldte og ender på invalidepension..? Hvis ikke dette menneskeforbrug betales af erhvervet selv, så må det nok også betegnes som offentlig støtte til det private. Det samme gælder en lang række andre erhvervssygdomme, og jeg synes ikke, at det er en særlig smuk forretning, som staten dermed understøtter. Derforuden koster det f.eks. ca. 2.000 liter rent vand blot at producere en ny T-shirt, og når man ser på danskernes tøjforbrug, så må man nok have lov til at mene, at der er vigtigere ting at støtte. Vi tænker generelt for meget på produktion og alt for lidt på resursebevarelse. --- Links vedr. forbrug og bevarelse af resurser: http://www.klimadebat.dk/forum/industriens-ressourceforbrug-d35-e971.php http://www.klimadebat.dk/william-mcdonough-cradle-to-cradle-b63.php#911
08-01-2010 22:27
Michael (190)	Jakob skrev: . Det er velkendt, at syersker får hyppigere slidgigt end mange andre erhverv. Men betaler erhvervet til staten, hvad det koster, at folk bliver langtidssygemeldte og ender på invalidepension..? Hvis ikke dette menneskeforbrug betales af erhvervet selv, så må det nok også betegnes som offentlig støtte til det private. Det samme gælder en lang række andre erhvervssygdomme, og jeg synes ikke, at det er en særlig smuk forretning, som staten dermed understøtter. Arbejdsdelingen spiller især ind her forstået som monotont arbejde giver nedslidning. Det kan ligesågodt være syersken som den moderne IT arbejder med lang uddannelse der erhverver sig tendinit i albuen. Jeg har selv arbejdskade fra arbejde i en trykkerivirksomhed i en edb afdeling hvor ledelsen hysterisk ikke ville have vi krydsede faggrænserne (men jeg garanterer for jobrotation ville have øget motivationen/produktiviteten/arbejdsglæden i virksomheden). Arbejdsdelingen og devaluering af arbejdskraften er af mange blevet fremført som uundgåelig. Men meget af arbejdsdelingen er langt henadvejen historisk betinget for selve gevinsten målt i effektivitet for mange erhver er stærkt overbetonet. Kigger man historisk tilbage vil man forstå den utilslørede kynisme datidens direktører/ledelse lagde for dagen med deres bagtanker ved at indføre arbejdsdelingen. Her vil man opdage det i vid udstrækning handler om direktøren/ledelsen i organisationen søgte at bryder opgaver op i processer ledelsen selv kan håndtere, forstå og kontrollere, hvilket har den bivirking at fratage arbejdstageren alsidigheden, helheden og indflydelsen på arbejdet. Desuden kan alverdens maskiner slet ikke reproducere de håndværk og den viden der er gået tabt - moderne maskiner kan ikke genskabe Stradivarius. Man får ikke slidgigt af at sy men syersker fik slidgigt med fremkomsten af kapitalismens manufakturvirksomheder i 1600-1700 tallet. Her blev produktionen gjort uoverskuelig hvor den enkelte ikke længere havde indblik i arbejdsprocessen fra start til slut bortset fra ledelsen naturligvis med vidensmonopolet. Derfor er kooperativ som virksomhedsform sundere (foruden at folk der ikke lægger sig så ofte syge som i de offentlige og kapitaliske virksomheder). Men du er inde på det rigtige, Jakob, virksomhederne slipper for let om det, med de skavanker de påfører mennesker. Redigeret d. 08-01-2010 22:34
09-01-2010 03:57
Jakob (2817)	. Michael skrev: Jeg har selv arbejdskade fra arbejde i en trykkerivirksomhed i en edb afdeling hvor ledelsen hysterisk ikke ville have vi krydsede faggrænserne (men jeg garanterer for jobrotation ville have øget motivationen/produktiviteten/arbejdsglæden i virksomheden). Ja, det har der været flere eksempler på. Jeg tror nok, at B&O for længe siden beviste det i en samleafdeling for TV-apparater, som endda er en temmelig avanceret opgave. Faggrænser og nagelfaste pladser i produktionen kan ødelægge meget. Med godt samarbejde på hospitalerne må der også kunne hentes noget på den konto. Jeg har efterhånden læst en del af dine indlæg, men jeg er stadig ikke helt sikker på, hvor du vil hen. Det tyder på, at du vil mere end Oticons "spaghettistruktur". Måske mere i retning af, at arbejderne skal eje virksomheden..? Det er en tanke, som jeg egentlig sympatiserer meget med. Men jeg frygter, at det for nemt bliver noget med, at alle er på nakken af alle. Jeg arbejde engang på en virksomhed med en makker, som havde en aktiepost i firmaet, og det kunne godt mærkes. Hvis nogen havde helbredsproblemer på arbejde, så var han f.eks. ikke længe om seriøst at foreslå en pension frem for revalidering og nedsat tid. Han mente åbenbart kun, at firmaet havde plads 100% effektive mennesker. Jeg tror nok heller ikke, at ejerskabet i sig selv er særlig vigtigt for sund motivation. Med den samme person som eksempel var der både dygtigere og flittigere mennesker, som ikke ejede en aktie. Man kan også finde ufaglærte, som nok skal fyres i næste runde, men som, når man taler med dem giver indtryk af, at de ejer hele fabrikken. Min oplevelse er, at hvis man er glad for sin arbejdsplads, så føler man, at man har noget at sige, og man pukler og bliver loyal uanset ejerskabet. Du skriver, at folk bliver sjældnere syge i et kooperativ. Det kan måske også være et tegn på, at nogle kører sig selv for hårdt, når enhver kollega er boss. .
10-01-2010 17:48
Michael (190)	Jakob skrev: . Michael skrev: Jeg har selv arbejdskade fra arbejde i en trykkerivirksomhed i en edb afdeling hvor ledelsen hysterisk ikke ville have vi krydsede faggrænserne (men jeg garanterer for jobrotation ville have øget motivationen/produktiviteten/arbejdsglæden i virksomheden). Ja, det har der været flere eksempler på. Jeg tror nok, at B&O for længe siden beviste det i en samleafdeling for TV-apparater, som endda er en temmelig avanceret opgave. Faggrænser og nagelfaste pladser i produktionen kan ødelægge meget. Med godt samarbejde på hospitalerne må der også kunne hentes noget på den konto. Jeg har efterhånden læst en del af dine indlæg, men jeg er stadig ikke helt sikker på, hvor du vil hen. Det tyder på, at du vil mere end Oticons "spaghettistruktur". Måske mere i retning af, at arbejderne skal eje virksomheden..? Det er en tanke, som jeg egentlig sympatiserer meget med. Men jeg frygter, at det for nemt bliver noget med, at alle er på nakken af alle. Jeg arbejde engang på en virksomhed med en makker, som havde en aktiepost i firmaet, og det kunne godt mærkes. Hvis nogen havde helbredsproblemer på arbejde, så var han f.eks. ikke længe om seriøst at foreslå en pension frem for revalidering og nedsat tid. Han mente åbenbart kun, at firmaet havde plads 100% effektive mennesker. Jeg tror nok heller ikke, at ejerskabet i sig selv er særlig vigtigt for sund motivation. Med den samme person som eksempel var der både dygtigere og flittigere mennesker, som ikke ejede en aktie. Man kan også finde ufaglærte, som nok skal fyres i næste runde, men som, når man taler med dem giver indtryk af, at de ejer hele fabrikken. Min oplevelse er, at hvis man er glad for sin arbejdsplads, så føler man, at man har noget at sige, og man pukler og bliver loyal uanset ejerskabet. Du skriver, at folk bliver sjældnere syge i et kooperativ. Det kan måske også være et tegn på, at nogle kører sig selv for hårdt, når enhver kollega er boss. . Du kan slet ikke sammenligne et kooperativ med den virksomhed du arbejdede i som ham fyren have aktier i. Det du skal forestille dig: To an observer from Mars the dominant feature of the economic landscape would not be the market, but large organizations. The capitalist system of coordination by trade seems to be largely populated by indigestible lumps of socialism called corporations. Med andre ord er traditionelle virksomheder hierarki med direktører administerende ledere der ansætter - herved forstår vi ikke marked. Kooperativet har en struktur der langt mere ligner "markedet" hvor arbejdere er atomiserede og har friere bevægelighed til at søge hinanden (og dermed ligesindede). Ved ikke om det gav mening.... Kooperativ = 1 stemmer pr. arbejder typisk uanset størrelse på indskud. Havde i en stemme hver på jeres arbejdsplads - hvis ja hvorfor så ikke afskedige idioten? Kooperativer skærer mange omkostninger væk der kan omsættes til løn og/eller ekstra tid (hvilket kommer an på de arbejdskammerater du selv har valgt). Der er tværtom evidens for kooperativer i langt højere grad påtager sig sociale opgaver. I Spanien har kooperativerne kæmpe samarbejde med ONCE der er landets blindeforening. Andre steder f.eks. i Italien kører kooperativerne verdens største narkoafvænningsklinik. Den største arbejderstyrede fabrik uddanner (påtager sig omkostning) og ansatter store puljer af langtidsledige men med fuld løn (for meget løndifferentiering skaber splittelse). Kender konkret til kooperativ der udbetaler god løn, der er tid til de kan løse opgaverne med stor indføling, ekspertise og anvise de miljørigtige løsninger som de brænder for (arbejdet/produktet betyder noget for dem) men som de ikke kunne komme til som alm. lønmodtagere i en virksomhed i samme branche. De administerer tilmed en fond de ansatte har stor fornøjelse af at lege med i forhold til at støtte lokale projekter. Hvis ikke der er det store at lave prioriterer de svømmehal og ture på stranden midt i arbejdstiden hvis der er stemning for det. Omvendt kan jeg fortælle fra de fleste virksomheder jeg arbejdede hvor pisse stressende det var især henover sommeren og sidde at skulle foregive bossen, cheferne og lederne man konstant lavede noget selvom der intet var at lave. Samme prøvede jeg i detailhandlen som yngre (man måtte bare ikke stå fem minutter stille så derfor måtte man gå på lokum eller i kølerum for overhovedet at gøre sted af sig selv og lave forsvindingsnummer en 20 minutters tid og det blev dagen temmelig lang af. På mit forrige arbejde havde min afdelingschef skrivebord lige bag min ryg og kunne glo ind i min skærm det var kontrol Faggrænser og nagelfaste pladser i produktionen kan ødelægge meget. Med godt samarbejde på hospitalerne må der også kunne hentes noget på den konto. I teorien ja - i realiten nej. Det siger jeg til trods for enkelt successhistorie omkring portørerne. Som skrevet tidligere er nagelfaste pladser især produkt af snævert ejerskab. Redigeret d. 10-01-2010 18:17
11-01-2010 07:50
Jakob (2817)	. @Michael Det var nu heller ikke min mening, at portører skulle bytte plads med overlæger. Jeg tænker mere på specialister, hvor jeg mener, at de nogle gange kan uddannes hurtigere til et snævert område. Når man skal vurdere og tage ansvaret for hele patienten, så kræver det meget. Men har overlægen tjekket alle faldgruber forinden, så er der måske en god håndværker, som nogenlunde hurtigt kan lære at gøre det praktiske. Jeg ved ikke, om det er de bedste eksempler, men sådan noget som hofte- og knæoperationer mener jeg nok mest er håndværk, så det ligefrem må betegnes som fysisk krævende præcisionsarbejde. Det er i øvrigt heller ikke altid ledelsen, der er imod jobrotation og færre faggrænser. Det kan også være faglærte, som ikke vil have, at ufaglærte tager deres arbejde, eller der kan være en specialarbejder, som er så forelsket i sin maskine, at han klamrer sig til den og meget nødigt vil prøve noget nyt. Med hensyn til fyren, som helst kun ville have 100% effektive folk på fabrikken, så var han nok ufin, men han var ikke direkte dum. Det er jo korrekt, at skrantende medarbejdere er en byrde i forhold til de raske. De koster fabrikken penge, og dermed bliver der mindre til løn. Hvis hans forslag var kommet til hemmelig afstemning, så er jeg ikke engang sikker på, at han var kommet i mindretal. Arbejdere kan være meget hårde ved hinanden, og det kan måske blive endnu værre i et kooperativ. Det må nok under alle omstændigheder afhænge af de bærende menneskelige kræfter på fabrikken. Er Svanholm et eksempel på et dansk kooperativ..? Jeg synes, at det er et super projekt. Men de er også meget varsomme med, hvem de lukker ind. Når du skriver om, at kooperativer hjælper mange blinde og narkomaner, så får de nok tilskud til det, hvis de handicappede ikke kan yde dagens gerning..? Men jeg er også ved at tro, at både Lego og Grundfoss har en handicapafdeling, som kører uden tilskud, fordi de handicappede er så engagerede, at det opvejer deres handicap. Det med, at et kooperativ går tur ved stranden, når der for lidt at lave, det imponerer mig ikke så meget. Jeg tænker lidt, at når de ikke i stedet går hjem og laver noget fornuftigt, så er det nok fordi de er fanget i fællesskabet og ikke tør at skille sig ud. Men ok, det kan selvfølgelig også være fordi, de allesammen elsker hinanden meget højt. I Danmark, hvis vi får 200% vindkraft, vil jeg nok hellere sende de fleste folk hjem i stille vejr, indtil vi får lært at lagre store mængder vindenergi. Så kan vi ligge i solen i stille vejr og nyde livet, mens de hoster i Ruhr. Det er selvfølgelig lidt usolidarisk overfor arbejderne i Ruhr, men de kan jo bare gøre det samme og nyde det sundhedsmæssige fremskridt, som gavner hele verden. .
04-02-2010 06:11
Jakob (2817)	. Human Diagnosticering. Diagnosticering er måske det allervigtigste område indenfor sundhedssektoren. For mange sygdomme er der meget stor forskel på, hvor alvorligt forløbet bliver alt efter, hvor tidligt den rigtige diagnose bliver stillet. Mange ventelister til kræftoperationer kunne forsvinde, hvis lægerne havde fundet sygdommen på et tidligere stadie. Det er man godt opmærksom på, og derfor arbejdes der f.eks. også på at indføre generel brystscreening af kvinder, og det tror jeg er udmærket. Det er jo en harmløs undersøgelse. Det kan også undre, når man hører, at der mangler uddannet personale til opgaven. Hvor indviklet kan det dog være at bede patienten om at tage et blyforklæde på og stikke et bryst ind mellem to plader, indtil der bliver trykket på knappen..?? Når man har set lidt om, hvad en brystkræftpatient koster i tragedier og penge, så er det ubegribeligt, hvis ikke det vil være både økonomisk rentabelt og mere humant at undersøge alle noget tidligere. Men der findes andre undersøgelser, som ikke er så harmløse, og jeg ser en risiko for, at de kan føre til læge- og hospitalsskræk, så patienten i fremtiden vil gå med sine lidelser så længe, at det helt sikkert bliver alt for sent at komme tidligt i behandling. F.eks. kender jeg en ældre dame, som for ganske nyligt skulle til undersøgelse af tyktarmen. Det forgår ved, at man først får en masse at drikke og salte og piller, som skal tømme tarmen fuldstændigt ud. Derefter stikker de en kikkert på ca. en meters længde op gennem numsen og puster tarmen op for kunne studere den indvendigt. Der kan gives bedøvelse til de svage, mens de mere seje kan få hele oplevelsen uden bedøvelse. Det er meget individuelt, hvor slemt det opleves, men den pågældende dame er nu så traumatiseret af det, at hun har bestemt, at hun ikke vil tilbage til sygehuset igen uanset, hvad biopsien viser. Det kan måske være rimeligt at spørge, om det så er godt nok, at man ved den mindste tvivl bare sender folk til undersøgelse på samlebånd, når det kan få sådanne konsekvenser. Det er selvsagt ingen kunst at skræmme folk væk, men det er forhåbentlig ikke formålet. Derfor mener jeg nok, at diagnosticeringen bør reformeres, og man i langt højere grad bør benytte samtaler og mere lette undersøgelser, før man griber til det mere brutale. Og hvad angår tarmundersøgelser, så er der jo bedre muligheder i dag: http://ing.dk/artikel/90890-nyt-pille-kamera-fjernstyres-rundt-i-maven-som-en-ubaad Citater: ------------------------- fredag 05. sep 2008 kl. 07:48 100.000 danske patienter, der skal undersøges for mave-tarm-sygdomme, kan i fremtiden slippe for den ubehagelige undersøgelse med en kikkert, der føres ned gennem spiserøret eller op i endetarmen. Tyske forskere har opfundet et pille-kamera, som ved hjælp af magnetisme kan styres rundt i vores indre, mens det sender billeder ud. -- Frank Volke oplyser, at pillen vil koste 1.500 til 2.000 kroner, og at en normal kikkertundersøgelse inklusiv bedøvelse og sterilisering af kikkertudstyret til sammenligning koster i omegnen af 3.500 kroner. ------------------------- Kræftsvulst i tarmen fundet med pillekamera. Jeg ved godt, at det tager tid at indføre nye metoder i sundhedssektoren. Men prøv at se på artiklens dato og prisen på undersøgelsen. Jeg synes, at det ser forkert ud, når bedre, billigere og mere humane diagnosticeringsværktøjer syltes i systemet. Og hvorfor kan et kamera ikke vaskes og genbruges, hvis det får et nyt batteri..?? Kræft, der opdages i tide, kan helbredes. Man bør belønne læger og hospitaler for at stille de korrekte diagnoser til patientens tilfredshed. .
05-02-2010 11:27
GLAR (783)	Nu koster en flaske vand mere end en tønde olie http://knr.gl/index.php?id=183&tx_ttnews[tt_news]=52957&tx_ttnews[backPid]=143&cHash=9ed880722e
08-02-2010 13:59
Jakob (2817)	. Jeg så i TV-avisen i går, at nogle læger sender tiggerbreve til de firmaer, som sælger udstyr til hospitalerne. Det kan f.eks. være, når lægerne gerne vil have penge til en personalefest eller en julefrokost osv. Der var eksempler på, at firmaer, som havde leveret strålekanoner, betalte 30-70.000 kr til lægernes fest. Er det for meget at betegne det som korruption..? Hvordan skal vi som patienter have tillid til et sundhedsvæsen, hvor valg af livsvigtigt udstyr rodes sammen med penge til lægernes drukfest..?? Har de firmaer, som sælger kikkerter, villet betale mere til fester, end dem der sælger pillekameraer, og derfor er pillekameraet endnu ikke indført..? Osv.. Når det er så galt med lægernes moral, at de ikke kan tage sådan noget af sig selv, så må vi nok lovgive om det. Men det kan være svært at se, hvor det stopper, hvis vi skal lovgive om alt, fordi enhver anstændighed er gået fløjten. Du må nok hellere huske den store tegnebog næste gang, du skal på hospitalet. Hvis du giver 10-20.000 kr til personalets kaffekasse, så får du nok en bedre behandling.... Jeg vil anbefale lægerne, at de meget hurtigt får ryddet op, så der ikke er en finger at sætte på dem i den retning. Og jeg synes, at dette er så alvorligt, at man må gå hele systemet efter i sømmene. Hvad får lægerne i reklamegaver, hvad får de til halsen, når medicinalindustrien inviterer til kursus, vælger de økonomiske produkter osv. osv.. Pokkers, at sådan noget er nødvendigt, og vi ikke bare kan have optimal tillid til de mennesker, som skal hjælpe vore alvorligt syge medborgere. Er moralen i sundhedsvæsenet ved at gå i forrådnelse..? Engang var det også en prisværdig og stor medmenneskelig gerning at være sygeplejerske, og der var stor respekt om faget. I dag taler man ikke om den slags. De gør bare deres job og ikke mere, og de kræver selv, hvad de vil have for det, så der er ikke noget at takke for. De syge patienter giver dem selvfølgelig altid ret i, at de fortjener mere i løn. Jeg ville heller ikke turde andet, hvis jeg var indlagt. Men jeg synes måske, at det tyder lidt på, at noget er løbet af sporet på bekostning af den alment medmenneskelige omsorg. Eller sagt på en anden måde: Det er mentalt, det er galt. TV AVISEN 21:0007.02.10 .
27-05-2010 12:24
Jakob (2817)	. Det er måske alligevel ikke så smart med brystscreeninger til alle. Jeg har hørt, at de med metoden også finder mange raske, som de tror er syge og derfor operer uden grund. Det mener jeg nok ikke, at vi skal acceptere. Det må være lægernes arbejde at gøre syge mennesker raske og ikke at skabe flere syge. Vi har et tilsvarende problem med fertilitetsbehandling, hvor lægerne risikere at avle på gener, som har dårlige anlæg for artens videreførelse, og dermed skaber lægerne flere kunder i butikken til sig selv i fremtiden. Men derudover og ligeså slemt kan den gratis behandling mod barnløshed medvirke til, at de fejl og miljøgifte, som fører til sterilitet, dem får vi gjort op med alt for sent. Hvis f.eks. en ung kvinde drikker for meget i weekenderne og boller til alle 17 sider, så hun får klamydia og bliver steril, så må det nok af flere grunde betegnes som en personlig tragedie for hende. Hvis hun ikke kan behandles, så er det meget sandsynligt, at hun ved enhver senere lejlighed vil benytte chancen til at advare andre, så vi i fremtiden får færre tilfælde af klamydia. Får hun behandling mod barnløshed på det offentliges regning, så er der i stedet tale om offentlig støtte til et løssluppent ungdomsliv, hvor ingen behøver at være ansvarlige for deres egne handlinger. Vi skal være forsigtige med at fjerne "tømmermænd", for det fører nemt til mere druk og endnu flere tragedier. Der findes også mange kemikalier og miljøgifte, som kan give dårlig forplantningsevne. Den barnløse, som mener at være blevet steril af pesticider vil nok være en god forkæmper for den klimaøkologiske omstilling. Hvis vedkommende behandles, så mister vi måske en forkæmper, og vi får i stedet et barn mere, som har en større risiko for som voksen heller ikke at kunne få børn ved egen hjælp, fordi den genetiske modstandskraft mod miljøgiften er ringere end hos resten af befolkningen. Når regeringen ophører med at give gratis fertilitetsbehandling, så finder jeg det forstemmende at se en fertilitetsoverlæge stå frem på skærmen og påstå, at det er en økonomisk ulempe for samfundet. Han skulle hellere være mere opmærksom på, at hans eget arbejde kan undergave folkesundheden alvorligt på sigt. Prevention is better than cure. Vi må heller ikke glemme, at vi trods alt skal dø engang. Uanset hvor mange milliarder mere vi giver til sygdomssektoren, så er der ingen, der kan undgå at dø. I det store billede kan der højest blive tale om en mindre udsættelse, som endda ofte indebærer en betydeligt ringere livskvalitet og et sørgeligt slutforløb, som trækkes i langdrag. Lad os ikke håbe, at sundhedssektoren bliver så stor og får så meget magt, at så mange gøres syge, at det bliver så sjældent at være rask, at det må betegnes som dybt unormalt og i virkeligheden en sjælden sygdom, som kræver en ganske særlig og dyr behandling. .
01-08-2010 10:32
Jakob (2817)	. Jvf. vedhæftet billede ses, at systemet lægger op til, at hver indlagt patient skal have en kontaktperson. Men jeg ved ikke... Hvad hjælper det, hvis vedkommende ikke kender patienten i forvejen..?? Jeg husker engang, hvor min morfar blev indlagt med en brækket hofte, og der gik nogle dage, før min mormor kunne komme og besøge ham. Det havde nærmest slået klik for ham, da han vågnede af narkosen, og hun ikke var der. Han troede, at han var opgivet og på vej på plejehjem. Det gjorde ham så fjern og opgivende, at personalet på sygehuset troede, at han var dybt senil. Selvom det kun stod på i nogle dage, fordi familien sløv efterhånden dukkede op, så fortæller historien alligevel mig, at det er meget afgørende for hospitalsbehandlingen, at patienten har nogle bekendte, som kan informere hospitalet om patientes status før indlæggelsen. Det samme kan evt. også gøre sig gældende ved kontakt med andre offentlige myndigheder og institutioner. Og når man først erkender vigtigheden af dette, hvorfor så ikke forsøge at sætte det i system, så enhver har kontaktpersoner hele livet..? Flere og flere danskere betaler for at gå til psykolog, mens traumatiserede soldater lever i skoven og ikke vil henvende sig. Forsvaret vil ikke gøre opsøgende arbejde, men vil gerne tilbyde et møde for at undersøge, om personen virkelig har problemer eller ej, hvis han selv mener det. Vi har et sundhedsvæsen, som opgiver kræftpatienter, og vi har en forening, som foreslår dødeligt syge at rejse til Kina for at få hjælp. Det er altså ikke kun de indlagte, der kan have brug for en kontaktperson. Derfor vil jeg gerne foreslå, at vi arbejder på at etablere en ordning, hvor det bliver obligatorisk i folkeskolen, at hver elev vælger/tildeles ca. 2 stk. livsstudievejledere/kontaktpersoner, som har pligt til at følge eleven resten af livet og holde jævnlig kontakt eller sikre, at andre gør det. Kontaktinformationerne kan skrives på sygesikringsbeviset. Hvis personen senere i livet får problemer med alvorlig sygdom, sociale kriser eller kriminalitet, så kan vedkommende hurtigt få støtte fra sine kontaktperson, og myndighederne ved, hvor de skal henvende sig for at få mere information. Vil det kunne fungere og forbedre vores samfund..? http://nyheder.dk.msn.com/artikel.aspx?cp-documentid=153940109 Citat: ---------------------- Danskerne går til psykolog som aldrig før, og det beslaster i høj grad sundhedsvæsnets udgifter til psykologhjælp, skriver Jyllands-Posten. Forsikringsselskaberne og sundhedsvæsenet har aldrig før betalt så mange regninger til psykologer som i dag. Udgifterne i sundhedsvæsnet er næsten tredoblet fra 2003 til 2009 og ligger nu på 178 millioner kroner om året. Hos forsikringsselskaberne er udgifter gået fra to millioner til 121 millioner kroner. Og den udvikling bør undersøges, mener overlæge i arbejdsmedicin på Odense Universitetshospital Svend Lings. Han siger, at de mange konsultationer hos psykologerne er et modefænomen, som psykologerne tjener alt for godt på. "De burde skaffe noget dokumentation i stedet for at tømme de offentlige kasser," siger han til Jyllands-Posten. ---------------------- . Tilknyttet billede:
10-08-2010 08:09	RE: Privathospitaler og lægeløftet.
Jakob (2817)	. Det danske lægeløfte: http://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A6gel%C3%B8ftet http://da.wikipedia.org/wiki/Lægeløftet Citat: ----------------------- Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser. ----------------------- Bemærk: jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige Hermed ønsker jeg at erklære lægers virke på privathospitaler for værende i strid med lægeløftet. Privathospitaler er sikkert udmærkede, og de velstillede patienter med private forsikringer skal selvfølgelig have lov til at bruge dem. Men danske læger må de nok indstille sig på at undvære. Eller er det bare mig, der ikke forstår dansk..? .

Har du en holdning til dét, du lige har læst? Vi er altid på udkig efter flere aktive debattører og ser frem til, at du også bliver en del af debatten! Selv små indspark bidrager til en levende diskussion ...

Seneste debat

Gæsteafstemning

Information

Klummen

Videnskab.dk

Nyt fra Ing.dk

Klimanyheder