Husk mig
▼ Indhold

Sandhed om sundhed



Side 1 af 212>
Sandhed om sundhed30-12-2009 18:01
Jakob
★★★★★
(5481)
.



Helle Thorning ønsker mere ærlighed omkring vores sundhedsvæsen, og det synes jeg er positivt.
Især hvis det betyder, at hun efter flere års overdreven interesse omsider kan kan blive færdig med det emne, så der endelig kan komme kraft på den klimaøkologiske omstilling..!

http://www.dr.dk/TV/20080111094821.htm

DEADLINE 22:3026.12.09



Jævnligt får man det indtryk via pressen, at vores sundhedsvæsen har pligt til at gøre alt, hvad der er muligt, for at forlænge et menneskeliv.
Om så medicinen koster fem gange Danmarks bruttonationalprodukt om dagen til en enkelt patient, så skal den købes, for i Danmark gør vi alt, hvad vi kan for enhver patient..!
Men sådan er virkeligheden altså ikke.

OBS:
Et sundhedsvæsen SKAL prioritere og forstå at begrænse sig. Ellers bliver det til et bundløst hul, som sluger alle midler fra de raske, og det vil gøre hele samfundet usundt.
Med andre ord kan det godt være, at en avanceret hjerteafdeling til et lokalt sygehus kan redde nogle få mennesker fra at dø ti år for tidligt. Men det kan en bedre cykelsti måske også, og vi vil jo også gerne have flere EL-tog og EL-biler, så vi får mindre støj og forurening fra veje. Dette vil også føre til færre for tidlige dødsfald, og det er derfor også vigtige værktøjer til at forbedre folkesundheden.
Alene vejstøj medfører, at ca. 500 danskere dør for tidligt hvert år.


Hvad mener du, at vi skal forvente af det danske sundhedsvæsen..?


På et tidspunkt så det ud til for mig, at Sundhedsministeren mistede tilliden til chefen for Sundhedsstyrelsen, fordi der blev brugt for mange penge på forebyggelse frem for til helbredelse af f.eks. kræft.
Så vidt jeg ved, har regeringen også sparet og undladt at holde arkivet over dødsårsager opdateret, hvilket gør forebyggelsesarbejdet vanskeligere.


Hvordan ser du på fordelingen af midler mellem forebyggelse og helbredelse, hvad er vigtigst..?


Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen blander sig for lidt i forebyggelsen.
Det må være en grundsætning for enhver læge, at det er bedre at forebygge end at helbrede.
Sundhedsstyrelsen kan f.eks. passende slå i bordet og forlange alle danske køretøjer plomberet, så de ikke kan køre hurtigere end 120 km/t
Og de kan forlange mere undervisning i skolen om hygiejne, kost, motion, prævention, børnepasning, sikkerhed osv.



Kan man sætte et beløb på et menneskeliv og vedtage, at hvis det bliver dyrere at holde liv i vedkommende, så skal behandlingen opgives, og man skal i stedet nøjes med alternativ og lindrende medicin..?

Hvis ja, hvor stort er det beløb så..?


Jeg beklager overfor Helle Thorning, hvis spørgsmålet giver anledning til kyniske overvejelser, men det må være relevant.
Til en ærlig solidaritet må høre, at vi åbent kan afsøge og erkende grænserne for den offentlige service.
Skal vi sige 500.000 kr til et spædbarn eller en gammel med gode udsigter, 1 million til en voksen, 2 millioner til forsørgere og tjenestemænd og 5 millioner til folkevalgte politikere..?
Det skal vi nok ikke præcist, men forsikringsbranchen kan sikkert hjælpe lidt med at guide til en demokratisk fornuftig beslutning.
Der kan givet også findes syge, som vil foretrække en lidt ekstra god pleje den sidste tid frem for en dyr behandling, som måske ikke virker særlig godt.



Jeg må indrømme, at jeg ind imellem godt kan få øje på nogle ting, som jeg ønsker reformeret.

De store supersygehuse, de er for mig at se noget af den samme blår i øjnene, som skal bilde os ind, at nu kan vi helbrede alt.
Men det kan vi jo ikke, og i stedet for tre supersygehuse, vil jeg nok egentlig hellere have et sygehus, som kan udføre 10% færre avancerede operationer, men som til gengæld ligger i nærheden, og hvor personalet føler en lokal tilknytning.
Når f.eks. Farsø Sygehus er Danmarks mest populære i følge patienterne, så tror jeg, at det har meget at gøre med den lokale tilknytning.
Men det sygehus ønsker man lukket til fordel for et større, som ligger længere væk.
Kunne man ikke nøjes med at overføre de vanskeligste tilfælde til Rigshospitalet..?
Det kan godt klinge lidt hult at tale om et frit sygehusvalg, når man samtidigt lukker adskellige og dermed skaber færre valgmuligheder.

Ud fra en lægelig synsvinkel kan jeg godt forstå, at det må være fristende at koncentrere kræfterne om store enheder, hvor man kan finde specialister til alt og operere patienter effektivt på samlebånd.
Men måske er det ikke primært den type sygehuse, som patienterne ønsker, og det er jo dem, der skal betale, så de må også have lidt at sige.
Personligt havde jeg forventet, at en bedre kommunikation over internettet kunne bane vejen for mere decentralisering, fordi man hurtigt kan sende billeder og andre data til diagnosticering, og man kan evt. fjernbetjene robotter.

Det kan også godt undre mig, hvis det altid er billigere at transportere en masse patienter og pårørende fra hele landet til f.eks. Odense, hvor de kan møde en dygtig specialist, end det er at transportere specialisten rundt til nogle forskellige lokale sygehuse.
Selvom der skal bruges lastbil eller måske endda skib til at fragte specialudstyr med rundt, så mener jeg, at det i nogle tilfælde kan spare energi og være mere klimavenligt.
Et skib kan f.eks. sejle rundt fra havn til havn med et lægeteam, som er højt specialiseret i hoftetransplantationer. Eller måske en flydende tandlægehøjskole.

Til slut vil jeg også godt spørge, om du finder det rimeligt og fornuftigt, at du kan få alt betalt hos lægen, men ikke hos tandlægen. Eller om du hellere ser en mere jævn fordeling af selvbetalingen mellem de to..?




.
Redigeret d. 30-12-2009 18:03
30-12-2009 18:23
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Jakob
Det glæder mig du sådan har fået tankerne ind på cost-benefit betragtninger. Samt at du mener valgmuligheder og egen-betaling (bare delvist) kan være positive tiltag. Selvom de jo er lidt "liberalistiske" i deres grundvold.


Mht. dine tanker om rejsende specialister fremfor patienter mener jeg dog du er helt gal på den. Den knappe ressource i den problemstilling er specialisten (deraf hans status som "specialist"). Effektiviteten afgøres så af hvor mange patienter han kan tilse og des mindre tid han bruger på transport des bedre er den. Miljø-belastningen kan så være noget andet men det afhænger vel primært af det brændsel der benyttes til patient-transport? Dvs. el-biler til sådan transport vil hjælpe?
Jeg har det ganske trygt ved at specialister inden for sundhedsvæsenet planlægger og debatterer emnet om brugen af specialister.

Mht. din flydende tandlægeskole... har du en fetich for flydende "miljøtiltag"?


Mvh
Mikkel
31-12-2009 06:29
Jakob
★★★★★
(5481)
.



@Mikkel R


Har du en fetich for hjernelamme bemærkninger..?


Nu er der jo ingen, der siger, at en specialist kun skal være een dag på samme hospital. Det bør være muligt at finde et sted at sove.
Er det en familiefar, der arbejder på den måde, så vil det nok øge effektiviteten, fordi han hellere vil arbejde flere timer, når han alligevel ikke kan komme hjem.

Det vil også forbavse mig, hvis det bliver svært at finde kompetent personel til en flydende dansk hospitalsafdeling eller en tandlægehøjskole.
Jeg tror, at mange vil synes, at det kan være en interessant måde at arbejde på.
Men det skal nok være et skib med støtteben, så det kan ligge helt stille i havnen.


Du skriver, at tankerne om cost-benefit glæder dig.
Så kan du måske hjælpe med at præcisere beløbene, for det synes jeg ikke er en glædelig opgave.



.
02-01-2010 14:40
Jakob
★★★★★
(5481)
.




Det kan være fristende at forlange, at folk selv skal betale, hvis de selv er skyld i et problem.

Spiser man for meget og bliver for fed, så det fører til en fedmeoperation, så skal man selv betale 20.000 kr til operationen.

Kører man uden sikkerhedssele og derfor slår næsen skæv på rattet, så skal man selv betale 10.000 kr for at få næsen gjort lige igen.

Følger man ikke tandlægens vejledning, så må man selv betale for konsekvenserne.

Har man været ryger indenfor de sidste 10 år og får kræft, så skal man selv betale 50.000 kr til behandlingsforløbet.

Kører man råddent og gør en fodgænger handicappet, så skal man resten af sit liv afdrage beløb til vedkommendes hospitalsophold og pension. Er vedkommende død og ikke forsørger går beløbet til staten.

Er man skyldig i vold med legemsbeskadigelse til følge, så skal man betale hele skaden plus renter, og man skal arbejde som slave for sit traumatiserede offer i op til 30 år.

Den nærmere erstatningsudmåling må foretages af en dommer under behørigt hensyn til omstændighederne.
Det bliver måske så svært, at det næsten må opgives igen, men det ændrer intet ved den samfundsmæssige moralske hjemmel.



Nu har det netop været nytår, og det førte til 13 alvorlige øjenskader.
Er det virkelig så tjekket med alt det fyværkeri..??
Var det prisen værd..??
http://jp.dk/indland/article1934267.ece

I dette tilfælde synes jeg også, at politikerne må skulle betale erstatning, fordi de har tilladt så farligt legetøj.
Det er jo langt fra noget nyt fænomen, at fyrværkeri skader både miljø og befolkning..!


http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fyrvaerkeriskader.htm
Citat fra siden:
---------------------
På årsbasis er der cirka 550 tilskadekomne. Hver femte skade er så alvorlig, at behandling må foregå under indlæggelse på hospitalet. Disse skader medfører oftest varigt mén.
---------------------






.
Intern ref.
http://www.klimadebat.dk/forum/fyrvaerkeri-d9-e783.php#post_18227
Redigeret d. 02-01-2010 14:43
03-01-2010 22:13
Jakob
★★★★★
(5481)
.




En god metode til at skabe mere eftertænksomhed kan måske være i højere grad at forlange, at folk selv skal tegne syge- og ansvarsforsikring til en lang række specielle aktiviteter.

Hvis man vil ryge, så skal man selv tegne en speciel rygeforsikring, som dækker behandling af alle følgesygdomme.

Hvis man vil køre bil, så skal man selv tegne en speciel forsikring, hvis man vil være sikker på gratis optimal rekonstruktion efter en selvforskyldt bilulykke.

Hvis man vil gå til fodbold, så skal man tegne en speciel benforsikring, hvis man vil have repareret et ødelagt knæ frem for bare at få udleveret en krykke.

Hvis man vil håndtere fyrværkeri eller være ude og se på det nytårsaften, så skal man tegne en speciel forsikring. Ellers må man selv betale for sit nye glasøje.

Osv..?


Men derfor kan det stadig være rimeligt med større lovbegrænsninger på blandt andet person- og miljøfarligt legetøj.
Det virker så meningsløst, når mennesker kommer til skade for resten af livet på den måde, og det gør det bestemt ikke bedre, når det samtidigt stjæler resurser og lægger gift ud for andre mennesker incl. de ufødte.
Vi skal stadig kunne have det sjovt, men vi skriver 2010, så måske er det snart på tide, at vi finder mindre skadelige måder at gøre det på.


.
04-01-2010 11:17
Gubisoul
★☆☆☆☆
(116)
Jeg vil tillade mig at provokere lidt, for for mig er sundhedsvæsnet noget af det vi burde fokusere mest på, både fordi det er for ineffektivt, og fordi der er potentiale til så meget mere.

I øvrigt er det ikke ligefrem effektivt at fjerner skadestuer og sygehuset rundt omkring i landet, når folk kommer til skade, er de første 10-15 minutter af behandingen den vigtigste.

Nå men provokationen kommer som følgende:

Hvis tankerne om betaling ved selvforskyldte handlinger skulle udføres på resten af samfundet.

Skolevæsnet

Statsbetalt skolegang reduceres til maks 7 år, man fjerner børnehaven, da denne undervisning sagtens kunne finde sted for forældrenes egne penge.

Man skal i højere grad proritere elever der i de første 7 skoleår viser potentiale

Alle vidergående uddannelser skal betales af den studerende selv.
SU og andre tilskudsordninger gøres 100% tilbagebetalingspligtige.

Kultur

Alt kultur bliver for 100% egenbetaling
Alle tilskud omkring sportsklubber, teatrer etc skal fjernes.
Der skal betales reel leje for udnyttelse af kommunalt ejede grunde.

Offentligttransport

Alt tilskud til offentligttransport igennem trafikkontrakter fjernes.
Offentligttransport erstates af private selskaber der betaler staten for leje af stationer, skinner, busstoppesteder etc.

Ældreplejen

Staten tager sig kun af de ældre der ikke har fået børn, resten må betragtes som børnenes ansvar, derfor forfalder alt til børnene.

Børnepassning

Alt børnepasning gøres tilskudsfrit, og forældrene betaler selv


Det skal siges at der i provokationen ikke ligger nogle af mine egne holdninger, men blot for at sætte det hele i perspektiv.

Enten er vi et samfund hvor vi fælles skal tage os af problemer og lave løsninger.
Eller også er vi et samfund hvor vi er os selv nærmest, jeg håber på det første, men frygter det sidste.
06-01-2010 14:09
Jakob
★★★★★
(5481)
.



Gubisoul skrev:
Jeg vil tillade mig at provokere lidt


Det er skrapt nok, at du kan få dig til det.


Men der er måske mere bid i det, hvis du også mener det, bare en lille smule.
Nedenstående kan være mit bud på en relevant provokation.



Bryster blev populære julegaver
http://nyheder.dk.msn.com/nyheder.aspx?cp-documentid=151621825
Citat:
----------------
Udover nye bryster, der koster minimum 16.000 kroner, tilbyder privathospitalet kun gavekort til hudbehandlinger og laserbehandlinger til fjernelse af rynker.
----------------


Jeg kunne godt tænke mig en etisk vurdering, som ender med, at læger i Danmark i følge lægeløftet ikke mere må foretage skønhedsoperationer til andet end rekonstruktion efter ulykker eller efter særlig individuel godkendelse af Sundhedsstyrelsen.
Unge piger, som synes, at de har for små bryster, og som får opereret fremmedlegemer ind, som de skal døje med hele livet og betale for at få skiftet, og som de måske bliver syge af.
Kan vi ikke godt kalde en skovl for en skovl og blive enige om, at sådan en pige må have alvorlige psykiske komplekser, som har gjort hende alvorligt syg, eller også må hun ligefrem have en skrue løs, som hun hurtigt skal på værksted og have skruet fast igen..!?

Og hvis fyren giver et brystgavekort til sin kæreste, så er han enten meget småt begavet, eller også ønsker han ikke det bedste for sin kæreste.


Er det uartigt at sige sin mening så klart..?


I hvert fald er der også her et område, hvor jeg synes, at samfundet skal forlange en dyr forsikring af dem, der eksperimenterer med sig selv. De kender risikoen ved fornøjelsen, og så må de også selv på forhånd betale for alle følgeproblemer via en speciel forsikring. Det kan kun være rimeligt.


Det samme gælder tatoveringer og piercinger.
Og de udføres ikke engang af læger.
Det er endnu mere det rene kvaksalveri, hvor folk ligeledes skades for livet.


Har du råd til at omstille til vedvarende energi..?
Nej desværre, jeg skal først købe nye bryster, og jeg mangler også at få boret hul i min tunge og få malet min krop med tungmetaller, og der skal suges en masse fedt.
Vi må jo også huske på, at det er krisetider...




http://avisen.dk/verdens-stoerste-bryster-forbydes_11638.aspx


http://www.qmag.dk/Brevkasser/Q%20Kirurgen/1990.aspx






Kvinder rejser til udlandet for at få billige brystoperationer, men hvem hænger på regningen, når der opstår følgeproblemer..?


http://nyhederne.tv2.dk/article/11193123/
Mandag d. 14. apr. 2008
Citat:
-------------
Hundredevis af danske kvinder får opereret større bryster i Polen og Thailand, hvor de kan spare 14.000-23.500 kroner i forhold til danske kirurgipriser, skriver Nyhedsavisen.

Sidste år fløj 146 danske kvinder til Polen for at spare penge på bryst­implantater. 120 tog turen til Thai­land.
-------------


Der må være situationer, hvor ansvaret overfor fællesskabet betyder, at man bør passe på sig selv og selv betale for sine egne handlinger.

Jeg er også overbevist om, at mange rygere og overvægtige mennesker føler sig flove, når de kommer til lægen og belaster systemet med deres livsstilssygdomme.
Havde de på forhånd betalt ekstra for deres selvforskyldte problemer, så kunne de med bedre samvittighed tillade sig at søge hjælp.
Dermed åbner jeg for den synsvinkel, at flere private forsikringer faktisk kan forbedre den lige adgang for alle, hvis det gøres rigtigt.




.
06-01-2010 14:47
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Gubisoul
Enten er vi et samfund hvor vi fælles skal tage os af problemer og lave løsninger.
Eller også er vi et samfund hvor vi er os selv nærmest, jeg håber på det første, men frygter det sidste.

Hvad med den mere realistiske kombination? At vi gerne vil hjælpe andre men vel ganske naturligt også tænker på os selv?

Bemærker derudover at dine eksempler er ganske svære at finde i den virkelige verdens udviklede demokratiske lande hvorved man måske kan konkludere at din frygt er ganske urealistisk - og din "provokation" således er ligegyldig.

Mere interessant end blot at slynge ud "hjælpe hinanden eller ej" er diskussionen om hvordan. Primært via staten som central omfordelingsmekanisme eller via individuel indsats? I dag har vi førstnævnte afladsmekanisme og kalder det velfærd omend vi tilsyneladende ikke laver andet end at klage over selv samme velfærd.


Hej Jakob
Du skriver, at tankerne om cost-benefit glæder dig.
Så kan du måske hjælpe med at præcisere beløbene, for det synes jeg ikke er en glædelig opgave.

Næh Jakob. Jeg bemærkede blot at du er gået fra at sige vi har råd til det hele, at økonomer ikke ved en skid, ikke kan regne på noget som helst eller at cost-benefit overhovedet kan benyttes til nu tilsyneladende, at være åben overfor tankegangen.
Beløbene, beregninger og beslutninger overlader jeg trygt til de decentralt involverede personer i hvert enkelt spørgsmål.


Bemærker også din nyfundne glæde for det personlige ansvar og brug af individuel forsikrings tegning. Det er jo efterhånden rendyrket liberalisme du er ude i. Skriver du så til S og SF at de er nogle fjolser og melder dig ind i Liberal Alliance


Mvh
Mikkel
06-01-2010 19:11
Jakob
★★★★★
(5481)
.


Mikkel R


Jeg har aldrig påstået, at vi har råd til det hele, så nu våser du igen.
Du har faktisk så dårligt fat i, hvad jeg mener, at jeg synes, du skal prøve at læse igen.
Beklager, hvis det er billedet, som gør dig ukoncentreret.

Som jeg ser den liberale tanke udspille sig på private sundhedsforsikringer, så er det de rige og dem i job, som køber ekstra for at få en bedre behandling end de fattige.
Det synes jeg er et usolidarisk system.

Derfor vil jeg hellere, at man i højere grad forlanger forsikringer bundet op på de individuelle aktiviteter, som folk giver sig i kast med.
Jeg kan f.eks. godt acceptere, at en hobbyfaldskærmsudspringer og en bjergbestiger skal købe en forsikring, som kan dække både ambulance, hospitalsophold og invalidepension.

Det vil nok afholde nogle flere fattige fra at bestige bjerge og springe faldskærm, når de skal betale, hvad det faktisk koster.
Men med det system bevarer vi nemmere den lige adgang til god hospitalsbehandling, og det synes jeg er meget vigtigt.

Dog vil jeg ikke helt afvise, at det bør være muligt at købe sig til ekstra forkælelse på et offentligt hospital, hvis det ikke er imod lægens råd.
Det er allerede muligt i dag, når slikvognen kører rundt, men det kan måske udvides til, at man også kan leje enestue og TV mv., altså hvis der er plads og mulighed osv.
Måske må vi også forlange en speciel forsikring, hvis folk vil have ret til et beløb til eksperiementiel behandling eller til meget dyr behandling, som mest af økonomiske grunde er fravalgt af Sundhedsstyrelsen.

Det kan være, at det bedste bliver at indføre en del af det sammen med forskudsregistreringen til selvangivelsen.
Så kan den enkelte gøre rede for sin egen adfærd og angive eventuelle særlige forventninger, hvorefter kildeskatten automatisk justeres derefter.


.
06-01-2010 19:17
Gubisoul
★☆☆☆☆
(116)
Mikkel, er det fordi din verden kun opfatter Danmark?

Alle mine eksempler kan findes i den virkelige verden.
Man behøver ikke lede længe for at finde et system hvor det rent faktisk minder om de ting jeg skriver.
Usa har et skolesystem der minder utroligt meget om det jeg nævner, i nogle lande findes der slet ikke offentligtransport.
Det samme gælder for børnepassning, kulturen har jeg ikke nogle åbenlyse eksempler på, men jeg gætter på at der findes en del lande, hvor man i høj grad betaler en større del af kulturen hvis man forbruger den end i Danmark.

Måske er min provokation i dine øjne ligegyldige, men ikke desto mindre er den rent faktisk realistisk.
06-01-2010 20:21
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Gubisoul

Mikkel, er det fordi din verden kun opfatter Danmark?

Hvis du nu læser min lille kommentar omtaler jeg lande i flertal hvorved dit spørgsmål er grundløst.

Der er masser af lande hvor man har mindre andel af statsbetalt kultur-aktivitet i DK. De er også ofte kendetegnet ved at have et mere rigt, alsidigt og dynamisk kulturliv end det leverpostej univers vi kalder kultur herhjemme. Der vil altid være mainstream, til forskel fra os har de så også bare masser af kant og plads til subkulturer. Jeg syntes der er langt mere interessant at have et rigt kultur-liv end det er, at konkurrere på hvor meget af det der er centralt-betalt. Derfor finder jeg hele din tankegang om kultur og støtte helt ligegyldig. Bemærker dog også at du nok ikke får let ved at finde eksempler på udviklede demokratiske lande der slet ikke støtter kulturen fra centralt hold. Og det var jo trods alt det du frygtede....


Hvad er det for nogle udviklede demokratiske lande der slet ikke har offentlig transport? Utopia måske?

Skolesystemet i USA minder på ingen måde om det du beskriver. Vel har USA sine udfordringer, dårlige historier og skræmmehistorier. Men de har sandeligt også det modsatte. Ingen stater i USA har ikke en form for offentlig skolegang, dvs. alle steder er alle med til at betale for andre i en eller anden grad.

Børnepasning må stå helt og aldeles for din egen regning. Kender ingen steder, igen i den udviklede demokratiske verden, der ikke har former for børnehaver/vuggestuer/fritidshjem der enten er helt eller delvist offentligt støttet.

Men igen, fremfor fokus på hvor meget der betales igennem staten kunne du overveje andre parametre. Såfremt emnet overhovedet interesserede dig og ikke blot danner baggrund for en hurtig generalisering og opdeling i "gode" og "dårlige" mennesker og hvad vi dog skal frygte.

Du påstår dine kommentarer er realistiske. Jeg mener de er så dybt karikerede og overdrevne de ikke tjener som noget anvendeligt. Men omvendt såfremt de er realistiske kan du jo komme med de faktuelle forekomster på dem. Eller dog bare indrømme du overdrev for forståelsens skyld. Det jeg siger er, at du har overdrevet helt derud at der intet rationelt indhold er tilbage at forholde sig til.

Samfundsforhold er ikke lineære. Du kan ikke konkludere at des mere statsstøtte der er til kultur des mere tænker folk på hinanden. Ej heller at det nødvendigvis er bedre for "kulturen" at der er høj grad af statsstøtte.
Accepter dog at der er forskel på folk samt, at de måske skal have lov til at prioritere anderledes som samfund end lige præcist som du mener det bør være. Accepterer du det vil du også blive nødt til at acceptere at der er forskel på hvordan de enkelte samfund forholder sig til udgifter vi herhjemme har besluttet skal være centraliserede. Dermed er der en helt fin forklaring på hvorfor der er forskelle på de emner du finder frem til og således intet at frygte. Dels fordi dit billede er urealistisk og derved er et rent skræmmebillede og dels fordi der kan være valide, samt måske endda dybt fornuftige, årsager til at alverden ikke er som lille DK.

Bemærk jeg giver ikke udtryk for at emnerne er ligegyldige. Kun din forsimpling der indrammer spørgsmålet så intet konstruktivt svar kan gives.

Mvh
Mikkel
06-01-2010 20:56
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
I starten af indlæg
Som jeg ser den liberale tanke udspille sig på private sundhedsforsikringer, så er det de rige og dem i job, som køber ekstra for at få en bedre behandling end de fattige.
Det synes jeg er et usolidarisk system.


Mod slutning af indlæg
Dog vil jeg ikke helt afvise, at det bør være muligt at købe sig til ekstra forkælelse på et offentligt hospital, hvis det ikke er imod lægens råd.
Det er allerede muligt i dag, når slikvognen kører rundt, men det kan måske udvides til, at man også kan leje enestue og TV mv., altså hvis der er plads og mulighed osv.
Måske må vi også forlange en speciel forsikring, hvis folk vil have ret til et beløb til eksperiementiel behandling eller til meget dyr behandling, som mest af økonomiske grunde er fravalgt af Sundhedsstyrelsen.


Jakob det tager dig 8 linier fra at angribe noget som usolidarisk og uønsket til selv at foreslå det. Du vil give ret til/mulighed for at tilkøbe sig komfort og ekstra behandling. Dvs. afhængigt af velstand tillader du nogen en bedre behandling end andre. Eller for at skære det ud i pap med dine egne ord: "...så er det de rige og dem i job, som køber ekstra for at få en bedre behandling end de fattige."


Uanset hvad du vil kaldet det ud fra din personlige opfattelse har det altid været liberalt at ville sammenkoble den enkelte person med dennes udgifter. Fordi mennesker er forskellige og nogle mere dygtige, hurtige, stærke eller bare heldige vil der være forskel på hvor mange midler enkelte folk har til rådighed. Her kommer der så normalt nogen vadende og skråler "solidaritet" og kræver at f.eks. al behandling på hospitaler skal være centralt dækkede så også de relativt fattige kan få præcist samme behandling som de relativt rige. Nu går det så op for nogen af dem, at det er omkostningtungt og volder problemer når man også gerne vil bruger midler til noget andet. Først påstår man vi har masser af råd til både det ene og andet men efterhånden er der kun tilbage at skære i den behandling man ellers tidligere har omtalt positivt og som essentiel. Nedskæringen det ene sted og forbruget det andet sted sker selvsagt stadigt under devisen om at det sker i kollektivets interesse - nu har kollektivet bare bredt sig til fremtidige generationer. Hvad betyder lidt umiddelbare afsavn når man vil et 1000-års rige eller redde fattige børn om 100 år...


Du ved udmærket godt jeg er enig i en del af principperene. Morer mig bare lidt over at du tidligere har kaldt mig (og andre) diverse smædeord for at være "liberal" og kræve øget egenbetaling og personligt ansvar via økonomisk konsekvens når du selv nu er nået til samme konklusion.

Mvh.
Mikkel
Redigeret d. 06-01-2010 20:57
07-01-2010 00:32
Jakob
★★★★★
(5481)
.



@Mikkel R


Det glæder mig, at du finder det liberalt, selvom alle de frigivne midler selvfølgelig skal investeres i økologisk omstilling og statsejet forskning, udvikling og udbygning af bæredygtig VE.

http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellehavn-d7-e581-s320.php#post_13356
Men så undrer jeg mig bare over, hvorfor den slags initiativer er gået mere eller mindre i stå, efter regeringen blev blå, og vi i stedet har set skattelettelser og en privat sygehussektor blive blæst op for offentlige midler.



.
07-01-2010 10:18
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Jakob
Du har jo selv fortalt hvordan regeringen har hugget deres politik fra S så måske der ligger en mulig forklaring der

Derudover som jeg har fortalt dig før har jeg aldrig stemt på regeringen eller støtteparti og har ikke til sinds af forsvare dem.
Lidt ironisk er det at Nyrup tiden er et eksempel på hvordan en såkaldt rød regering kan føre en relativt mere liberal økonomisk politik end en såkaldt blå regering. Havde Nyrup slået Fogh i sin tid var reformerne såmænd nok fortsat med opgør med efterløn, pensionsalder, fortsat reduktion i marginalskatten, fortsat privatisering af offentlige "virksomheder" og andre økonomiske reformer. Fremfor den reformangst der om noget har præget tiden siden 2001. Personligt er jeg fuldstændigt ligeglad med hvad farve partierne har i den simple forstand. Jeg går udelukkende op i hvilke specifikke tiltag de går ind for eller ej. Dvs. jeg som udgangspunkt er åben for at stemme på stort set alle partier - at vedkende sig et enkelt uden at gå op i den specifikke politik er ren ideologi.

Mvh.
Mikkel
08-01-2010 02:08
Michael
★★☆☆☆
(196)
Offentligttransport
Alt tilskud til offentligttransport igennem trafikkontrakter fjernes.
Offentligttransport erstates af private selskaber der betaler staten for leje af stationer, skinner, busstoppesteder etc.
Private selskaber skal også betale for vedligeholdelse af veje og broer der en omkostning der naturligvis må internaliseres i varens pris. Det offentlige skal ikke subsidiere det private erhvervsliv.
08-01-2010 19:41
Jakob
★★★★★
(5481)
.



Det er velkendt, at syersker får hyppigere slidgigt end mange andre erhverv.

Men betaler erhvervet til staten, hvad det koster, at folk bliver langtidssygemeldte og ender på invalidepension..?
Hvis ikke dette menneskeforbrug betales af erhvervet selv, så må det nok også betegnes som offentlig støtte til det private.
Det samme gælder en lang række andre erhvervssygdomme, og jeg synes ikke, at det er en særlig smuk forretning, som staten dermed understøtter.

Derforuden koster det f.eks. ca. 2.000 liter rent vand blot at producere en ny T-shirt, og når man ser på danskernes tøjforbrug, så må man nok have lov til at mene, at der er vigtigere ting at støtte.
Vi tænker generelt for meget på produktion og alt for lidt på resursebevarelse.



---
Links vedr. forbrug og bevarelse af resurser:
http://www.klimadebat.dk/forum/industriens-ressourceforbrug-d35-e971.php
http://www.klimadebat.dk/braungart-og-mcdonough-cradle-to-cradle-b137.php#911
08-01-2010 22:27
Michael
★★☆☆☆
(196)
Jakob skrev:
Det er velkendt, at syersker får hyppigere slidgigt end mange andre erhverv.

Men betaler erhvervet til staten, hvad det koster, at folk bliver langtidssygemeldte og ender på invalidepension..?
Hvis ikke dette menneskeforbrug betales af erhvervet selv, så må det nok også betegnes som offentlig støtte til det private.
Det samme gælder en lang række andre erhvervssygdomme, og jeg synes ikke, at det er en særlig smuk forretning, som staten dermed understøtter.


Arbejdsdelingen spiller især ind her forstået som monotont arbejde giver nedslidning. Det kan ligesågodt være syersken som den moderne IT arbejder med lang uddannelse der erhverver sig tendinit i albuen. Jeg har selv arbejdskade fra arbejde i en trykkerivirksomhed i en edb afdeling hvor ledelsen hysterisk ikke ville have vi krydsede faggrænserne (men jeg garanterer for jobrotation ville have øget motivationen/produktiviteten/arbejdsglæden i virksomheden).

Arbejdsdelingen og devaluering af arbejdskraften er af mange blevet fremført som uundgåelig. Men meget af arbejdsdelingen er langt henadvejen historisk betinget for selve gevinsten målt i effektivitet for mange erhver er stærkt overbetonet. Kigger man historisk tilbage vil man forstå den utilslørede kynisme datidens direktører/ledelse lagde for dagen med deres bagtanker ved at indføre arbejdsdelingen. Her vil man opdage det i vid udstrækning handler om direktøren/ledelsen i organisationen søgte at bryder opgaver op i processer ledelsen selv kan håndtere, forstå og kontrollere, hvilket har den bivirking at fratage arbejdstageren alsidigheden, helheden og indflydelsen på arbejdet. Desuden kan alverdens maskiner slet ikke reproducere de håndværk og den viden der er gået tabt - moderne maskiner kan ikke genskabe Stradivarius.

Man får ikke slidgigt af at sy men syersker fik slidgigt med fremkomsten af kapitalismens manufakturvirksomheder i 1600-1700 tallet. Her blev produktionen gjort uoverskuelig hvor den enkelte ikke længere havde indblik i arbejdsprocessen fra start til slut bortset fra ledelsen naturligvis med vidensmonopolet.

Derfor er kooperativ som virksomhedsform sundere (foruden at folk der ikke lægger sig så ofte syge som i de offentlige og kapitaliske virksomheder).

Men du er inde på det rigtige, Jakob, virksomhederne slipper for let om det, med de skavanker de påfører mennesker.
Redigeret d. 08-01-2010 22:34
09-01-2010 03:57
Jakob
★★★★★
(5481)
.



Michael skrev:
Jeg har selv arbejdskade fra arbejde i en trykkerivirksomhed i en edb afdeling hvor ledelsen hysterisk ikke ville have vi krydsede faggrænserne (men jeg garanterer for jobrotation ville have øget motivationen/produktiviteten/arbejdsglæden i virksomheden).



Ja, det har der været flere eksempler på. Jeg tror nok, at B&O for længe siden beviste det i en samleafdeling for TV-apparater, som endda er en temmelig avanceret opgave.
Faggrænser og nagelfaste pladser i produktionen kan ødelægge meget.

Med godt samarbejde på hospitalerne må der også kunne hentes noget på den konto.


Jeg har efterhånden læst en del af dine indlæg, men jeg er stadig ikke helt sikker på, hvor du vil hen.
Det tyder på, at du vil mere end Oticons "spaghettistruktur".
Måske mere i retning af, at arbejderne skal eje virksomheden..?
Det er en tanke, som jeg egentlig sympatiserer meget med. Men jeg frygter, at det for nemt bliver noget med, at alle er på nakken af alle.
Jeg arbejde engang på en virksomhed med en makker, som havde en aktiepost i firmaet, og det kunne godt mærkes.
Hvis nogen havde helbredsproblemer på arbejde, så var han f.eks. ikke længe om seriøst at foreslå en pension frem for revalidering og nedsat tid.
Han mente åbenbart kun, at firmaet havde plads 100% effektive mennesker.

Jeg tror nok heller ikke, at ejerskabet i sig selv er særlig vigtigt for sund motivation.
Med den samme person som eksempel var der både dygtigere og flittigere mennesker, som ikke ejede en aktie.
Man kan også finde ufaglærte, som nok skal fyres i næste runde, men som, når man taler med dem giver indtryk af, at de ejer hele fabrikken.
Min oplevelse er, at hvis man er glad for sin arbejdsplads, så føler man, at man har noget at sige, og man pukler og bliver loyal uanset ejerskabet.
Du skriver, at folk bliver sjældnere syge i et kooperativ. Det kan måske også være et tegn på, at nogle kører sig selv for hårdt, når enhver kollega er boss.



.
10-01-2010 17:48
Michael
★★☆☆☆
(196)
Du kan slet ikke sammenligne et kooperativ med den virksomhed du arbejdede i som ham fyren have aktier i. Det du skal forestille dig:

To an observer from Mars the dominant feature of the economic landscape would not be the market, but large organizations. The capitalist system of coordination by trade seems to be largely populated by indigestible lumps of socialism called corporations.

Med andre ord er traditionelle virksomheder hierarki med direktører administerende ledere der ansætter - herved forstår vi ikke marked. Kooperativet har en struktur der langt mere ligner "markedet" hvor arbejdere er atomiserede og har friere bevægelighed til at søge hinanden (og dermed ligesindede). Ved ikke om det gav mening....

Kooperativ = 1 stemmer pr. arbejder typisk uanset størrelse på indskud. Havde i en stemme hver på jeres arbejdsplads - hvis ja hvorfor så ikke afskedige idioten?

Kooperativer skærer mange omkostninger væk der kan omsættes til løn og/eller ekstra tid (hvilket kommer an på de arbejdskammerater du selv har valgt). Der er tværtom evidens for kooperativer i langt højere grad påtager sig sociale opgaver. I Spanien har kooperativerne kæmpe samarbejde med ONCE der er landets blindeforening. Andre steder f.eks. i Italien kører kooperativerne verdens største narkoafvænningsklinik. Den største arbejderstyrede fabrik uddanner (påtager sig omkostning) og ansatter store puljer af langtidsledige men med fuld løn (for meget løndifferentiering skaber splittelse).

Kender konkret til kooperativ der udbetaler god løn, der er tid til de kan løse opgaverne med stor indføling, ekspertise og anvise de miljørigtige løsninger som de brænder for (arbejdet/produktet betyder noget for dem) men som de ikke kunne komme til som alm. lønmodtagere i en virksomhed i samme branche. De administerer tilmed en fond de ansatte har stor fornøjelse af at lege med i forhold til at støtte lokale projekter.

Hvis ikke der er det store at lave prioriterer de svømmehal og ture på stranden midt i arbejdstiden hvis der er stemning for det.

Omvendt kan jeg fortælle fra de fleste virksomheder jeg arbejdede hvor pisse stressende det var især henover sommeren og sidde at skulle foregive bossen, cheferne og lederne man konstant lavede noget selvom der intet var at lave. Samme prøvede jeg i detailhandlen som yngre (man måtte bare ikke stå fem minutter stille så derfor måtte man gå på lokum eller i kølerum for overhovedet at gøre sted af sig selv og lave forsvindingsnummer en 20 minutters tid og det blev dagen temmelig lang af.

På mit forrige arbejde havde min afdelingschef skrivebord lige bag min ryg og kunne glo ind i min skærm det var kontrol




Faggrænser og nagelfaste pladser i produktionen kan ødelægge meget.

Med godt samarbejde på hospitalerne må der også kunne hentes noget på den konto.
I teorien ja - i realiten nej. Det siger jeg til trods for enkelt successhistorie omkring portørerne.
Som skrevet tidligere er nagelfaste pladser især produkt af snævert ejerskab.
11-01-2010 07:50
Jakob
★★★★★
(5481)
.



@Michael


Det var nu heller ikke min mening, at portører skulle bytte plads med overlæger.
Jeg tænker mere på specialister, hvor jeg mener, at de nogle gange kan uddannes hurtigere til et snævert område.
Når man skal vurdere og tage ansvaret for hele patienten, så kræver det meget.
Men har overlægen tjekket alle faldgruber forinden, så er der måske en god håndværker, som nogenlunde hurtigt kan lære at gøre det praktiske.
Jeg ved ikke, om det er de bedste eksempler, men sådan noget som hofte- og knæoperationer mener jeg nok mest er håndværk, så det ligefrem må betegnes som fysisk krævende præcisionsarbejde.

Det er i øvrigt heller ikke altid ledelsen, der er imod jobrotation og færre faggrænser.
Det kan også være faglærte, som ikke vil have, at ufaglærte tager deres arbejde, eller der kan være en specialarbejder, som er så forelsket i sin maskine, at han klamrer sig til den og meget nødigt vil prøve noget nyt.

Med hensyn til fyren, som helst kun ville have 100% effektive folk på fabrikken, så var han nok ufin, men han var ikke direkte dum.
Det er jo korrekt, at skrantende medarbejdere er en byrde i forhold til de raske. De koster fabrikken penge, og dermed bliver der mindre til løn.
Hvis hans forslag var kommet til hemmelig afstemning, så er jeg ikke engang sikker på, at han var kommet i mindretal.
Arbejdere kan være meget hårde ved hinanden, og det kan måske blive endnu værre i et kooperativ.
Det må nok under alle omstændigheder afhænge af de bærende menneskelige kræfter på fabrikken.

Er Svanholm et eksempel på et dansk kooperativ..?
Jeg synes, at det er et super projekt. Men de er også meget varsomme med, hvem de lukker ind.

Når du skriver om, at kooperativer hjælper mange blinde og narkomaner, så får de nok tilskud til det, hvis de handicappede ikke kan yde dagens gerning..?
Men jeg er også ved at tro, at både Lego og Grundfoss har en handicapafdeling, som kører uden tilskud, fordi de handicappede er så engagerede, at det opvejer deres handicap.

Det med, at et kooperativ går tur ved stranden, når der for lidt at lave, det imponerer mig ikke så meget.
Jeg tænker lidt, at når de ikke i stedet går hjem og laver noget fornuftigt, så er det nok fordi de er fanget i fællesskabet og ikke tør at skille sig ud.
Men ok, det kan selvfølgelig også være fordi, de allesammen elsker hinanden meget højt.

I Danmark, hvis vi får 200% vindkraft, vil jeg nok hellere sende de fleste folk hjem i stille vejr, indtil vi får lært at lagre store mængder vindenergi.
Så kan vi ligge i solen i stille vejr og nyde livet, mens de hoster i Ruhr.
Det er selvfølgelig lidt usolidarisk overfor arbejderne i Ruhr, men de kan jo bare gøre det samme og nyde det sundhedsmæssige fremskridt, som gavner hele verden.




.
04-02-2010 06:11
Jakob
★★★★★
(5481)
.



Human Diagnosticering.


Diagnosticering er måske det allervigtigste område indenfor sundhedssektoren.
For mange sygdomme er der meget stor forskel på, hvor alvorligt forløbet bliver alt efter, hvor tidligt den rigtige diagnose bliver stillet.

Mange ventelister til kræftoperationer kunne forsvinde, hvis lægerne havde fundet sygdommen på et tidligere stadie.
Det er man godt opmærksom på, og derfor arbejdes der f.eks. også på at indføre generel brystscreening af kvinder, og det tror jeg er udmærket.
Det er jo en harmløs undersøgelse.
Det kan også undre, når man hører, at der mangler uddannet personale til opgaven. Hvor indviklet kan det dog være at bede patienten om at tage et blyforklæde på og stikke et bryst ind mellem to plader, indtil der bliver trykket på knappen..??
Når man har set lidt om, hvad en brystkræftpatient koster i tragedier og penge, så er det ubegribeligt, hvis ikke det vil være både økonomisk rentabelt og mere humant at undersøge alle noget tidligere.


Men der findes andre undersøgelser, som ikke er så harmløse, og jeg ser en risiko for, at de kan føre til læge- og hospitalsskræk, så patienten i fremtiden vil gå med sine lidelser så længe, at det helt sikkert bliver alt for sent at komme tidligt i behandling.

F.eks. kender jeg en ældre dame, som for ganske nyligt skulle til undersøgelse af tyktarmen.
Det forgår ved, at man først får en masse at drikke og salte og piller, som skal tømme tarmen fuldstændigt ud.
Derefter stikker de en kikkert på ca. en meters længde op gennem numsen og puster tarmen op for kunne studere den indvendigt.
Der kan gives bedøvelse til de svage, mens de mere seje kan få hele oplevelsen uden bedøvelse.

Det er meget individuelt, hvor slemt det opleves, men den pågældende dame er nu så traumatiseret af det, at hun har bestemt, at hun ikke vil tilbage til sygehuset igen uanset, hvad biopsien viser.

Det kan måske være rimeligt at spørge, om det så er godt nok, at man ved den mindste tvivl bare sender folk til undersøgelse på samlebånd, når det kan få sådanne konsekvenser.
Det er selvsagt ingen kunst at skræmme folk væk, men det er forhåbentlig ikke formålet.
Derfor mener jeg nok, at diagnosticeringen bør reformeres, og man i langt højere grad bør benytte samtaler og mere lette undersøgelser, før man griber til det mere brutale.

Og hvad angår tarmundersøgelser, så er der jo bedre muligheder i dag:
http://ing.dk/artikel/90890-nyt-pille-kamera-fjernstyres-rundt-i-maven-som-en-ubaad
Citater:
-------------------------
fredag 05. sep 2008 kl. 07:48
100.000 danske patienter, der skal undersøges for mave-tarm-sygdomme, kan i fremtiden slippe for den ubehagelige undersøgelse med en kikkert, der føres ned gennem spiserøret eller op i endetarmen.

Tyske forskere har opfundet et pille-kamera, som ved hjælp af magnetisme kan styres rundt i vores indre, mens det sender billeder ud.
--
Frank Volke oplyser, at pillen vil koste 1.500 til 2.000 kroner, og at en normal kikkertundersøgelse inklusiv bedøvelse og sterilisering af kikkertudstyret til sammenligning koster i omegnen af 3.500 kroner.
-------------------------



Kræftsvulst i tarmen fundet med pillekamera.



Jeg ved godt, at det tager tid at indføre nye metoder i sundhedssektoren.
Men prøv at se på artiklens dato og prisen på undersøgelsen.
Jeg synes, at det ser forkert ud, når bedre, billigere og mere humane diagnosticeringsværktøjer syltes i systemet.
Og hvorfor kan et kamera ikke vaskes og genbruges, hvis det får et nyt batteri..??


Kræft, der opdages i tide, kan helbredes.
Man bør belønne læger og hospitaler for at stille de korrekte diagnoser til patientens tilfredshed.



.
05-02-2010 11:27
GLARProfilbillede★★★★☆
(1023)
Nu koster en flaske vand mere end en tønde olie

http://knr.gl/index.php?id=183&tx_ttnews[tt_news]=52957&tx_ttnews[backPid]=143&cHash=9ed880722e
08-02-2010 13:59
Jakob
★★★★★
(5481)
.



Jeg så i TV-avisen i går, at nogle læger sender tiggerbreve til de firmaer, som sælger udstyr til hospitalerne. Det kan f.eks. være, når lægerne gerne vil have penge til en personalefest eller en julefrokost osv.
Der var eksempler på, at firmaer, som havde leveret strålekanoner, betalte 30-70.000 kr til lægernes fest.

Er det for meget at betegne det som korruption..?
Hvordan skal vi som patienter have tillid til et sundhedsvæsen, hvor valg af livsvigtigt udstyr rodes sammen med penge til lægernes drukfest..??
Har de firmaer, som sælger kikkerter, villet betale mere til fester, end dem der sælger pillekameraer, og derfor er pillekameraet endnu ikke indført..? Osv..

Når det er så galt med lægernes moral, at de ikke kan tage sådan noget af sig selv, så må vi nok lovgive om det.
Men det kan være svært at se, hvor det stopper, hvis vi skal lovgive om alt, fordi enhver anstændighed er gået fløjten.

Du må nok hellere huske den store tegnebog næste gang, du skal på hospitalet. Hvis du giver 10-20.000 kr til personalets kaffekasse, så får du nok en bedre behandling....

Jeg vil anbefale lægerne, at de meget hurtigt får ryddet op, så der ikke er en finger at sætte på dem i den retning.
Og jeg synes, at dette er så alvorligt, at man må gå hele systemet efter i sømmene.
Hvad får lægerne i reklamegaver, hvad får de til halsen, når medicinalindustrien inviterer til kursus, vælger de økonomiske produkter osv. osv..
Pokkers, at sådan noget er nødvendigt, og vi ikke bare kan have optimal tillid til de mennesker, som skal hjælpe vore alvorligt syge medborgere.

Er moralen i sundhedsvæsenet ved at gå i forrådnelse..?
Engang var det også en prisværdig og stor medmenneskelig gerning at være sygeplejerske, og der var stor respekt om faget.
I dag taler man ikke om den slags. De gør bare deres job og ikke mere, og de kræver selv, hvad de vil have for det, så der er ikke noget at takke for. De syge patienter giver dem selvfølgelig altid ret i, at de fortjener mere i løn. Jeg ville heller ikke turde andet, hvis jeg var indlagt.
Men jeg synes måske, at det tyder lidt på, at noget er løbet af sporet på bekostning af den alment medmenneskelige omsorg. Eller sagt på en anden måde: Det er mentalt, det er galt.



TV AVISEN 21:0007.02.10


.
27-05-2010 12:24
Jakob
★★★★★
(5481)
.



Det er måske alligevel ikke så smart med brystscreeninger til alle.
Jeg har hørt, at de med metoden også finder mange raske, som de tror er syge og derfor operer uden grund.
Det mener jeg nok ikke, at vi skal acceptere. Det må være lægernes arbejde at gøre syge mennesker raske og ikke at skabe flere syge.

Vi har et tilsvarende problem med fertilitetsbehandling, hvor lægerne risikere at avle på gener, som har dårlige anlæg for artens videreførelse, og dermed skaber lægerne flere kunder i butikken til sig selv i fremtiden.

Men derudover og ligeså slemt kan den gratis behandling mod barnløshed medvirke til, at de fejl og miljøgifte, som fører til sterilitet, dem får vi gjort op med alt for sent.
Hvis f.eks. en ung kvinde drikker for meget i weekenderne og boller til alle 17 sider, så hun får klamydia og bliver steril, så må det nok af flere grunde betegnes som en personlig tragedie for hende.
Hvis hun ikke kan behandles, så er det meget sandsynligt, at hun ved enhver senere lejlighed vil benytte chancen til at advare andre, så vi i fremtiden får færre tilfælde af klamydia.
Får hun behandling mod barnløshed på det offentliges regning, så er der i stedet tale om offentlig støtte til et løssluppent ungdomsliv, hvor ingen behøver at være ansvarlige for deres egne handlinger.
Vi skal være forsigtige med at fjerne "tømmermænd", for det fører nemt til mere druk og endnu flere tragedier.

Der findes også mange kemikalier og miljøgifte, som kan give dårlig forplantningsevne.
Den barnløse, som mener at være blevet steril af pesticider vil nok være en god forkæmper for den klimaøkologiske omstilling.
Hvis vedkommende behandles, så mister vi måske en forkæmper, og vi får i stedet et barn mere, som har en større risiko for som voksen heller ikke at kunne få børn ved egen hjælp, fordi den genetiske modstandskraft mod miljøgiften er ringere end hos resten af befolkningen.


Når regeringen ophører med at give gratis fertilitetsbehandling, så finder jeg det forstemmende at se en fertilitetsoverlæge stå frem på skærmen og påstå, at det er en økonomisk ulempe for samfundet. Han skulle hellere være mere opmærksom på, at hans eget arbejde kan undergave folkesundheden alvorligt på sigt.


Prevention is better than cure.


Vi må heller ikke glemme, at vi trods alt skal dø engang.
Uanset hvor mange milliarder mere vi giver til sygdomssektoren, så er der ingen, der kan undgå at dø.
I det store billede kan der højest blive tale om en mindre udsættelse, som endda ofte indebærer en betydeligt ringere livskvalitet og et sørgeligt slutforløb, som trækkes i langdrag.


Lad os ikke håbe, at sundhedssektoren bliver så stor og får så meget magt, at så mange gøres syge, at det bliver så sjældent at være rask, at det må betegnes som dybt unormalt og i virkeligheden en sjælden sygdom, som kræver en ganske særlig og dyr behandling.




.
01-08-2010 10:32
Jakob
★★★★★
(5481)
.





Jvf. vedhæftet billede ses, at systemet lægger op til, at hver indlagt patient skal have en kontaktperson.

Men jeg ved ikke... Hvad hjælper det, hvis vedkommende ikke kender patienten i forvejen..??

Jeg husker engang, hvor min morfar blev indlagt med en brækket hofte, og der gik nogle dage, før min mormor kunne komme og besøge ham.
Det havde nærmest slået klik for ham, da han vågnede af narkosen, og hun ikke var der. Han troede, at han var opgivet og på vej på plejehjem.
Det gjorde ham så fjern og opgivende, at personalet på sygehuset troede, at han var dybt senil.

Selvom det kun stod på i nogle dage, fordi familien sløv efterhånden dukkede op, så fortæller historien alligevel mig, at det er meget afgørende for hospitalsbehandlingen, at patienten har nogle bekendte, som kan informere hospitalet om patientes status før indlæggelsen.
Det samme kan evt. også gøre sig gældende ved kontakt med andre offentlige myndigheder og institutioner.

Og når man først erkender vigtigheden af dette, hvorfor så ikke forsøge at sætte det i system, så enhver har kontaktpersoner hele livet..?


Flere og flere danskere betaler for at gå til psykolog, mens traumatiserede soldater lever i skoven og ikke vil henvende sig.
Forsvaret vil ikke gøre opsøgende arbejde, men vil gerne tilbyde et møde for at undersøge, om personen virkelig har problemer eller ej, hvis han selv mener det.
Vi har et sundhedsvæsen, som opgiver kræftpatienter, og vi har en forening, som foreslår dødeligt syge at rejse til Kina for at få hjælp.

Det er altså ikke kun de indlagte, der kan have brug for en kontaktperson.


Derfor vil jeg gerne foreslå, at vi arbejder på at etablere en ordning, hvor det bliver obligatorisk i folkeskolen, at hver elev vælger/tildeles ca. 2 stk. livsstudievejledere/kontaktpersoner, som har pligt til at følge eleven resten af livet og holde jævnlig kontakt eller sikre, at andre gør det. Kontaktinformationerne kan skrives på sygesikringsbeviset.
Hvis personen senere i livet får problemer med alvorlig sygdom, sociale kriser eller kriminalitet, så kan vedkommende hurtigt få støtte fra sine kontaktperson, og myndighederne ved, hvor de skal henvende sig for at få mere information.


Vil det kunne fungere og forbedre vores samfund..?







http://nyheder.dk.msn.com/artikel.aspx?cp-documentid=153940109
Citat:
----------------------
Danskerne går til psykolog som aldrig før, og det beslaster i høj grad sundhedsvæsnets udgifter til psykologhjælp, skriver Jyllands-Posten.

Forsikringsselskaberne og sundhedsvæsenet har aldrig før betalt så mange regninger til psykologer som i dag.

Udgifterne i sundhedsvæsnet er næsten tredoblet fra 2003 til 2009 og ligger nu på 178 millioner kroner om året.

Hos forsikringsselskaberne er udgifter gået fra to millioner til 121 millioner kroner.

Og den udvikling bør undersøges, mener overlæge i arbejdsmedicin på Odense Universitetshospital Svend Lings.

Han siger, at de mange konsultationer hos psykologerne er et modefænomen, som psykologerne tjener alt for godt på.

"De burde skaffe noget dokumentation i stedet for at tømme de offentlige kasser," siger han til Jyllands-Posten.
----------------------


.
Tilknyttet billede:

RE: Privathospitaler og lægeløftet.10-08-2010 08:09
Jakob
★★★★★
(5481)
.



Det danske lægeløfte:

http://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A6gel%C3%B8ftet
http://da.wikipedia.org/wiki/Lægeløftet
Citat:
-----------------------
Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.
-----------------------

Bemærk:
jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige



Hermed ønsker jeg at erklære lægers virke på privathospitaler for værende i strid med lægeløftet.
Privathospitaler er sikkert udmærkede, og de velstillede patienter med private forsikringer skal selvfølgelig have lov til at bruge dem.
Men danske læger må de nok indstille sig på at undvære.

Eller er det bare mig, der ikke forstår dansk..?



.
23-11-2010 15:19
Jakob
★★★★★
(5481)
.





Jeg skal ellers love for, at skeletterne rasler ud af skabene i sundhedssektoren i denne tid.



De glemsomme læger:
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/11/05/forening-prednisolon-sag-e/
Citat:
------------------------
05-11-2010
Det er helt ubegribeligt, at læger har overset retningslinjerne om at udskrive kalk og D-vitamin sammen med lægemidlerne prednisolon og prednison, mener Gigtforeningens formand, Lene Witte.
Op mod 50.000 danske patienter har over de seneste ti år udviklet eller risikerer at udvikle knogleskørhed og få knoglebrud efter at have været i langvarig behandling med binyrebarkhormonet prednisolon eller prednison.

Dermed kan Danmark være på vej mod endnu en sag i stil med Boneloc- og Blødersagen.
------------------------




Og de sjuskede læger:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/11/12/153732.htm
Citat:
------------------------
I flere tilfælde har klinikkerne udelukkende undersøgt kvinders bryster med ultralyd. Lægernes retningslinjer siger ellers klart, at en diagnose kun kan stilles med sikkerhed, hvis kvinderne samtidig undersøges med mammografi og en vævsprøve.
------------------------


Den falske tryghed, som disse patienter har gået med, er behandlerens ansvar.
Det er her en læge, og så kan vi gøre noget ved det.
Men den alternative behandling er efter min mening ofte skyld det samme, fordi folk er for længe om at gå til en rigtig læge.





Og den farlige Kodimagnyl:
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1445354.ece
Citat:
-----------------------
En række eksperter er enige om, at kombinationen af acetylsalicylsyre og kodein kan være dødsensfarlig, og de mener, at mærker som kodimagnyl skal være receptpligtige.

- Vi ved, at der hvert år sker et antal dødsfald som følge af smertestillende håndkøbsmedicin, der indeholder kodein og acetylsalicylsyre, siger overlæge Kim Dalhoff, klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
-----------------------





Men den største skandale er måske, at man har fundet ud af, at Paracetamol ( panodil og pinex ) virker stærkt hormonforstyrrende, så hvis de anvendes af gravide kan det føre til sterile drengebørn med misdannede kønsorganer:
http://ekstrabladet.dk/kup/dinepenge/article1447001.ece
Citat:
-------------------------
De mødre, der havde taget smertestillende midler med paracetamol, havde 30 procent højere risiko for at få børn med misdannelser. Især hvis kvinden tager hovedpinepillerne i graviditetens første seks måneder, stiger risikoen - formentlig fordi dannelsen af testiklerne i den periode er ekstra følsom.

- Drengene vil sandsynligvis have nedsat sædkvalitet resten af deres liv. Dertil kommer de drenge, som ikke har medfødte misdannelser, men som vi har en mistanke om alligevel vil få nedsat sædkvalitet på grund af paracetamol
-------------------------


Når vi ikke kan have tillid til et præparat som Panodil, der har været brugt så længe og i så store mængder og ligefrem er lagt i håndkøb, så må vi nok erkende, at alting kan gå galt indenfor medicinalindustrien og i sundhedssektoren.

Derfor er det nok også på tide at indse, at uanset hvor mange penge vi bruger på sundhedssystemet, så er det tvivlsomt, at det i det hele taget vil gavne folkesundheden og levealderen og måske især livskvaliteten.
Vi må nok også takke sundhedsstyrelsen for, at den ofte sætter hælene i, når patienter efterspørger eksperimentiiel behandling, som vi ikke ved nok om.
Og vi må skamme os over de journalister, som elsker den slags sager, hvor døende ikke kan få den medicin eller den behandling, som de selv tror er bedst, fordi den er dyrest.
Og vi må vænne os til tanken om, at der også er andre vigtige ting i menneskelivet end at behandle sygdomme.
Ellers kommer hele bruttonationalproduktet nemt til at gå til kvaksalvere og dårligdomme.

Når behandlingsmanien dæmpes og kommer ned på et mere anstændigt niveau, så må det også blive nemmere at bevare de mindre sygehuse til gavn for yderområderne.





.
26-11-2010 04:52
kblood
★★★☆☆
(429)
Godt emne at tage op. Jeg vil også mene at hvis det er selvforskyldt, burde man selv betale. Men når det gælder tandlæge, betaler vi så ikke næsten altid selv? Jeg må indrømme jeg har fået lavet tænder for 100.000 kr. da jeg er født med en bygningsfejl og erklæret tand indvalid. Oveni i det var der en skole tandlæge der så lige fik det hele gjort være ved at fjerne tænder fordi der ikke var nye tænder til at erstatte dem... det gjorde så bygnings fejlen det værre og det førte til bøjle i 1½ år eller hvad det nu blev til.

Men er det selvforskyldt må man vel selv eller ens forsikring betale? Det kunne vi næsten lade gælde for alt. På den anden side kan vi se vores høje skat som at man betaler for en helbreds forsikring oven i alt det andet det nu betaler for.

.

Angående specialister, så nej, de kan ikke rejse rundt. Så skulle de i hvert fald have 2-5 kontore forskellige steder i landet, hvor der forinden de ankommer er lavet tider til nogle dage. Administrativt og for lægens bedste, tror jeg stadig det ville være bedre at have det som det er nu. Specialiserede læge som så er placeret 2-5 steder i landet, alt efter hvor specialiserede de er. Min bror er født med 5 hjertefejl, så derfor har jeg været lidt obs på hvor vigtige sådanne læger er, og hvor få af dem der kan være.

.

Forebygge i stedet for at kurerer? Ja da. At være proaktiv kan altid betale sig. Når det gælder kræft, hvad har man så gjort i Danmark for at forebygge imod det? En del sygdomme lyder det for mig til at blive grebet helt forkert an her i Danmark, hvor man går efter dyre medicin løsninger når der er langt billigere alternativer. F.eks. kemo er noget af det dyreste medicin man kan komme omkring, og procentdelen af os alle som får kræft stiger årligt. Så jeg vil mene der burde forskes en del i at forebygge frem for at brandslukning. Sådan ser jeg på det. Jeg vil så også mene at den rigtige forebygning nogle gange ville kunne være en kur mod kræft samtidigt, men det kommer an på typen af kræft, og hvor udbredt den er. Selv derefter er kræft jo en meget speciel sygdom der egentlig er ret individuel i de fleste tilfælde. Men det er bestemt ikke nogen success vil jeg mene, at de bedst ansete kræft "kure" går ud på at forgifte kroppen, med fokus på kræft området, indtil kræften dør. Det håber jeg da vi kan finde en bedre løsning på.

Den anden mulighed er at skære det væk? Ja, idag ser det sort ud hvis man har fået kræft. I hvert fald hvis man derefter også tager til lægen med det.

Men hvis vi ser efter hvor skidt det står til:

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1448519.ece

Medicin industrien er gået en del på afveje. Problemet er at alt der har med medicin at gøre er blevet opkøbt og industrialiseret. Det går nu ud på at tjene penge, og skaffe patenter. Det er ført til at læger idag for provision for deres "salg af medicin"... provisionen svinger alt efter hvilken medicin, og så er det jo så ellers om lægers moral får dem til at give det bedst mulige til deres patienter? Eller vil de foreslå den medicin de tjener flest penge på at sælge?

Hvad der kan tjenes endnu mere på er at meget af dette medicin har bivirkninger. Det er da uheldigt... men ikke for medicin virksomhederne, for løsningen er medicin imod bivirkningerne. Alt sammen giver provision til lægerne og profitmarginen på medicin er underligt nok det højeste man kan finde indenfor alle produkter kategorier. Selv bleer og menstruations bind må se sig i hård konkurrence om bedste profit margin, hvis selv den slags produkter har nogen chance for at kunne overgå medicin.

Det er bestemt ikke heldigt den retning det er gået i de sidste, næsten 100 år, for medicin industrien. Jeg tror det er ved at gå i en bedre retning, men nu får vi at se.
30-11-2010 01:19
kblood
★★★☆☆
(429)
Jeg må hellere komme med noget mere konkret:

http://www.tpuc.org/content/cancer-forbidden-cures

Dette er en ret omfattende video, der går i dybden med historien bag hvordan medicial industrien blev til, og hvordan der ofte er blevet, og stadig bliver dækket over at sygdomme som kræft, eller ihvertfald flere typer af det, kan kureres, uden at skulle igennem kemo og have skåret lemmer og organer væk. Eller i det mindste give en meget større chance for at overleve det.

Det sker også her i Danmark. Der er skrevet flere bøger om det efterhånden, men der er stadig mange som slet ikke kan se hvorfor læger skulle lyve. Problemet er jo bare at de ikke lyver, de er bare slet ikke uddannet i at fortælle andet end det som de gør. Vores læger tror da på det de fortæller deres patienter. Vi er jo ikke onde af natur.

Her er lidt om dem videon kommer omkring dybere indsigt i historien bag personer som prøvede at bekæmpe kræft, men istedet skulle kæmpe imod systemet.

http://en.wikipedia.org/wiki/Max_Gerson

http://en.wikipedia.org/wiki/Hoxsey_Therapy

På trods af at mange andre idag er kommet frem til de samme kure som disse to er, så er disse kure ikke anderkendte. Der burde nok også stilles spørgsmåls tegn ved hvorfor vores læger idag ikke bliver uddannet i at give rådgivning omkring vores diet? Ja, de må da gerne forslå vi spiser lidt multivitaminer, men det tvivler jeg på de gør. Har de fulgt deres uddannelse, så er de sikkert blevet fortalt mere end få gange, at vitaminer er noget vi egentlig i gennemsnit får alt for meget af, og så kan de jo desuden være farlige for os i for store mængder...
Redigeret d. 30-11-2010 01:33
30-11-2010 02:35
kblood
★★★☆☆
(429)
Og så lidt forskellige kure mod kræft:

Vitamin B17, Mistleten, ilt, rå kost, C vitamin for at nævne nogen få.

Naturen bag kræft er blevet fundet til at være blandt andet som en svamp:
http://en.wikipedia.org/wiki/Candida_albicans

Som førte til at Sodium Bicarbonate er brugt, som kur imod nogen former for kræft.

http://www.tulliosimoncini.it/

Hjemmesiden for lægen der er opfandt denne kur.
30-11-2010 12:49
Jakob
★★★★★
(5481)
.




kblood skrev:
Godt emne at tage op. Jeg vil også mene at hvis det er selvforskyldt, burde man selv betale. Men når det gælder tandlæge, betaler vi så ikke næsten altid selv? Jeg må indrømme jeg har fået lavet tænder for 100.000 kr. da jeg er født med en bygningsfejl og erklæret tand indvalid. Oveni i det var der en skole tandlæge der så lige fik det hele gjort være ved at fjerne tænder fordi der ikke var nye tænder til at erstatte dem... det gjorde så bygnings fejlen det værre og det førte til bøjle i 1½ år eller hvad det nu blev til.

Men er det selvforskyldt må man vel selv eller ens forsikring betale? Det kunne vi næsten lade gælde for alt.




I det omfang det kan lade sig gøre, når fejlen bliver begået, så er vi enige et langt stykke af vejen.
Cigaretter skal pålægges en afgift, som er så stor, at man kan ryge med god samvittighed, fordi man derved selv betaler for eventuelle følgevirkninger.
Fodboldspilleren skal betale for benskader gennem sit kontingent osv.
http://www.klimadebat.dk/forum/sandhed-om-sundhed-d32-e1349.php#post_18375

Vi kan også passende forlange, at kommende forældrepar skal gennemgå et eftersyn, så man kan vurdere, om det bliver en særlig dyr affære.
Viser det sig så f.eks., at man kan forudsige med stor sikkerhed, at barnet vil blive tandinvalid, og det vil koste ca. 100.000 kr, så må man kunne forlange, at forældrene deponerer 100.000 kr hos staten, før de får tilladelse til at blive gravide.
Smart ik'..?


I praksis tror jeg dog, at det bliver meget svært at vurdere.
Hvis tænder er ubrugelige, og det er arveligt, så må fejlen formentlig have eksisteret i mange generationer, og når arvematerialet alligevel har overlevet, så tyder det måske på, at vedkommende bortset fra tænderne i øvrigt har et fordøjelsessystem, som ligger langt over middel. Hvorimod personen med gode tænder måske har en mavetarmkanal, som giver en masse problemer, når han bliver ældre.
Men jeg mener alligevel, at det bør være en selvfølge, at lægen hjælper med den slags overvejelser, før par får lov til at få børn.

Strengt taget løser det heller ikke problemet, at folk selv betaler. Det bliver tydeligt, hvis man går til ekstremer og forestiller sig et samfund, hvor alle ligger syge.
Det vil ikke gå godt for samfundet, uanset hvor meget de betaler. Man må også gå ud fra, at de fleste mennesker vil foretrække at blive født uden arvelige sygdomme, og derfor bør hensyn til barnets tarv efter min mening overskygge forældrenes ønske om at føre egne gener videre.
Angående retten til at ukritisk at føde børn, så er den taget under grundigere behandling i denne tråd:
http://www.klimadebat.dk/forum/overbefolkning-er-det-stoerste-problem-d7-e443.php




.
30-11-2010 19:34
kblood
★★★☆☆
(429)
Jeg vil så også mene at det burde kunne føre til en lavere skat, eller at vores skat går til noget mere nyttigt. Som det er nu får vi godt nok tilskud til medicin, men i sidste ende betaler vi jo for vores behandlinger igennem skat, og samtidigt tjener medicinal virksomhederne styrtende på os og regeringen.

Specielt når det kommer til at donere til andre. De tager deres produkt som koster den måske en krone at producere per pakke, men 400 kr. i slags værdi og giver det som støtte til fattige lande eller hvad de nu har af fine formål. Så betaler staten en fin procentdel af dette for dem, men regnestykket bliver bare i sidste ende at staten så rent faktisk betaler for dette gilde af velgørenhed og virksomheden står med et overskud.

Det er en af mange huller i vores system. Da vi har statskontrollerede apoteker og så videre, så undrer jeg mig lidt over hvorfor staten så ikke også tjener pengene på salget af denne medicin. Det gør den så måske også, de får da en fin moms ud af det i det mindste.

Og det kan jo i sidste ende betyde at selvom vi betaler kassen i skat for det sundheds system vi har, så vil vi stadig skulle have en sygesikring som de har i USA oven i hatten? Altså en form for ansvars forsikring kan det jo nøjes med. Og så burde de fleste vide hvor mange i USA der bliver voldsomt røvrendt af de forsikrings selskaber på trods af det kan gælde liv og død, eller ruinere en person for at brække et ben eller skade dem for livet, fordi forsikrings selskabet ikke sagde OK for behandlingen af det før de lige havde udfyldt blanketten omkring hvad der var sket korrekt først.

Og sådan som medicinal virksomheden fungere idag, så tjener man kassen på vores kroniske sygdomme og de fleste andre sygdomme også. For der er medicin til det meste. Jeg har højest brugt halvdelen af alt det medicin jeg har fået udskrevet, for de udskriver altid for meget. Sikkert fint at være på den sikre side, men virker bare som ligegyldigt spild for mig.

I det omfang det kan lade sig gøre, når fejlen bliver begået, så er vi enige et langt stykke af vejen.
Cigaretter skal pålægges en afgift, som er så stor, at man kan ryge med god samvittighed, fordi man derved selv betaler for eventuelle følgevirkninger.
Fodboldspilleren skal betale for benskader gennem sit kontingent osv.


Det kunne allerede være den måde det fungere på. Problemet er jo bare at afgifter som de er nu, bare er en indtægt der på ingen måde bliver holdt op imod hvad de har tjent på at have udgiften, kontra hvad der er brugt på at behandle de problemer som produkter "måske" medføre.

http://www.klimadebat.dk/forum/sandhed-om-sundhed-d32-e1349.php#post_18375
Vi kan også passende forlange, at kommende forældrepar skal gennemgå et eftersyn, så man kan vurdere, om det bliver en særlig dyr affære.
Viser det sig så f.eks., at man kan forudsige med stor sikkerhed, at barnet vil blive tandinvalid, og det vil koste ca. 100.000 kr, så må man kunne forlange, at forældrene deponerer 100.000 kr hos staten, før de får tilladelse til at blive gravide.
Smart ik'..?


Ja, den har vi også været inde omkring i den tråd, men det er også relevant for denne tråd. Men det kunne da bliver relevant hvis man kunne gå hen og sige at det er sådan verden ligger med sikkerhed, og det er vi så stadig mindst 50 år fra at kunne sige. Problemet er specielt at de jo allerede tager fejl når det gælder de fleste ting der kaldes arvelige.

Hvis man først skulle deponere 100.000 kr. for at få et barn som måske koster staten 100.000 kr. om 18 år at behandle, så har staten igen tjent penge på folks skavanker da penge jo falder i værdi, se inflation. Men du mener jo heller ikke det skal kunne betale sig at få børn, så det er jo et skridt i den rigtige retning i den henseende. Det ville også igen gøre det til et kæmpe spild at betale den skat vi betaler, for det forsvinder jo blot i et kæmpe hul, og fordelene vil forsvinde i et endeløst bureaukrati for at finde ud af hvem der skal betale i sidste ende. Den slags = ligegyldig administration og vil blot ende med at blive til ligegyldige udgifter. Men det er så med at løse arbejdsløsheds problemet, da vi så kan ansætte flere i kommunerne for blot at være ineffektive.
Redigeret d. 30-11-2010 19:44
RE: Når børn gøres sindssyge30-11-2010 22:19
Jakob
★★★★★
(5481)
.





Jeg synes selv, at jeg har holdt mig pænt på måtten længe, men nu må jeg hellere advare om, at der kommer et surt opstød af de lidt større.

Ikke så meget over læger, som ofte er for skråsikker og altid begår for mange menneskelige fejl i enkelttilfælde.

Men derimod igen over de miljøgifte, som vi selv skaber, og som kan true menneskehedens velfærd mere end noget andet.
Og jeg skal prøve at forklare en af grundene til, hvorfor det er så dybt forfærdeligt, selvom der ikke nødvendigvis er lig på bordet eller folk ligger i sengen med feber og bylder.


Det er ikke længe siden, at der var en Deadline 2. sektion med titlen "ADHD, alle drenge har det".

Der er sket en eksplosiv stigning i antallet af drenge, der påklistres diagnosen ADHD
Det viser sig blandt andet ved, at de skal have medicin for at kunne være rolige i skolen.

Hvad tænker du om sådan noget..?

Jeg må indrømme, at jeg bliver gal i hovedet.
Det kan for f.... da ikke være rigtigt, at de fleste drengebørn er psykisk syge..!???
Det må da være forældrene, skolen, samfundsindretningen, lægerne, psykologerne ... alle andre end børnene, der er noget galt med..!?
Hvis vi har indrettet et samfund, som gør børn syge, så må det sgu da være samfundets indretning, der er sygt..!?

Jeg mindes det gamle sovjet, hvor man pr. definition var psykisk syg, hvis man ikke kunne lide systemet.
Fy for pokker.

Derfor var min første reaktion, at vi må se at få fyret en lang række psykiatere og psykologer, fordi de tydeligt ikke er voksne nok til opgaven.
Jeg mener, at vi får for mange syge børn, fordi psykiatriens selvopholdelsesdrift fordrer, at flere mennesker sygeliggøres, og selve undersøgelsen og terapi kan medvirke ligeså meget til sygeligheden som modvirke den. Og det kan da virkelig bare ikke være rigtigt, at vi skal have dyrt betalte offentlige medarbejdere til at sidde uden sikker grund og mærke uskyldige børn for livet.

Næste skridt er et opgør med "den nye skole", hvor respekten er nedbrudt, og sanktioner stort set er henvist til at foregå elever imellem.
Jeg er ikke meget for det. Jeg synes måske, at der burde være dødsstraf for grov vold mod børn. Men jeg overvejer alligevel, om det var en fejl eller for tidligt, at revselsesretten blev ophævet i Danmark.

Det kan bare ikke passe, synes jeg ikke. Der var engang, hvor drengebørn ikke var psykisk syge.
Vi må da kunne ændre forholdene tilbage omkring børn, så vi får samme situation igen, og de igen bliver raske..!?



Men se så her:

http://ing.dk/artikel/112538-danske-landmaend-kan-frit-sprede-farligt-slam-paa-markerne
Citater:
-------------------
Næsten en tredjedel af det slam, der bliver kørt fra danske rensningsanlæg til Tyskland, indeholder så store mængder af det giftige stof PCB, at det er forbudt at sprede på de tyske marker.
--
PCB er blandt andet mistænkt for at kunne forårsage forskellige former for kræft og for at kunne give adfærdsforstyrrelser som ADHD.
-------------------



Med sådan en joker i spil, så aner vi nærmest ikke, hvor vi er henne..!
Og hvem tør eller nænner at revse sin uvorne unge, hvis hans opførsel skyldes, at han har spist rester fra giftigt slam..??


Jeg finder det aldeles uacceptabelt, at vi skal leve med sådanne stærke usikkerhedsmomenter, fordi industrien skal have gode vilkår, fordi vi skal tjene penge for at sikre velfærden.
Det er for mig at se en nedgående spiral, der netop ender med at sende velfærden helt ad helvede til.



Man kan høre en konkursramt mand sige: "Ja, men det er jo kun penge. Heldigvis har jeg da mit gode helbred endnu."

Men hvad kan fremtidens samfundsborger sige, når vores "velfærdssamfund" har forurenet hver en brønd og hver en mark, fordi vi skulle have råd til "velfærd", som mest gik ud på at behandle os selv mod f.eks. velfærdsskabt kræft og ADHD..??

Helt nede på jorden, så må enhver, som kan skue ud over navlen, da kunne se, at den slags forurening er dybt samfundsselvdestruktivt..!?


Forureningen skal ganske enkelt bringes til ophør.
Og hvis du nu overvejer, om det virkelig er nødvendigt at blive vred for at forbedre forholdene, så vil jeg minde om Lone Dybkjær, der som Miljøminister for mange år siden blev temmelig vred over dioxin i modermælken. Men den er der endnu.

Så selvom vi har haft et par stærke miljøministre, så har de alligevel været alt for svage.


Men jeg må indrømme, at jeg også her savner en sundhedssektor, som tænker forebyggelse og råber meget mere vagt i gevær.


Der er i sandhed nok at tage fat på.
http://www.klimadebat.dk/forum/industriens-ressourceforbrug-d35-e971.php
http://www.klimadebat.dk/forum/elektronisk-hastighedsbegraensning-d7-e1587.php#post_22080
http://www.klimadebat.dk/forum/fyrvaerkeri-d9-e783.php



.
01-12-2010 09:37
kblood
★★★☆☆
(429)
Ja, og Danmark er ikke det første land der har den trend, at der er en markant stigning i ADHD, men også mange andre sygdomme som kræver behandling med medicin:

State-Funded Health Plan Finds Jump in Antipsychotic Use in Youth

Health Insurance - Impulse Control Disorders - When the State Pays the Tab

The interface between publicly funded and industry-funded research in pediatric psychopharmacology: opportunities for integration and collaboration

Forskellige links omkring stats finansieret medicinering af børn og unge. I 2004 som den sidste artikel skriver blev der skrevet om at man vil slå regeringens udviklen sammen med private virksomheders udvikling af medicin til børn, men hvis dette er løsningen på problemet, hvorfor er problemet så stigende i stedet for aftagende?

Jeg har en uddannelse som markedsførings økonom, og der kommer vi ind omkring statistik, og hvordan det kan laves misvisende. Et godt eksempel er kræft. De prøver ikke engang at lave statistik over hvem der er blevet kureret og raske, hvor mange der er døde af det og hvor mange der er syge af kræft igennem længere tid. Nej, de laver statistikken til om man overlever kræft i 5 år eller ej. Overlever man i 5 år, så siger statistikken at vi er blevet bedre til at bekæmpe kræft. Da dette antal er steget. Det er bare ikke voldsomt heldigt at samtidigt stiger procentdelen af alle mennesker som får kræft.

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ
LANDSPATIENTREGISTERET 2000 – 2007* (PDF)

Dette er en PDF fil med kræft data. Hvor mange som rent faktisk dør af kræft kan jeg ikke finde noget om, men fra 2003 til 2007 er antallet af behandlinger for kræft steget med cirka 30% efter hvad jeg lige kunne se. Jeg troede lige jeg havde fundet en statistik omkring dødeligheden, men problemet er at en sådan statistik måske vil føre frem til at på trods af såkaldte bedre behandlinger er der stadig flere der dør, så man lader være med at få det undersøgt. Jeg kan ihvertfald ikke finde officiel statistik over det. Men jeg har læst at antallet der dør af kræft er faldende. Ihvertfald antallet der dør af kræft inden for de første 5 år efter diagnosen, så de er da blevet bedre til at holde kræft patienter i live.
08-12-2010 21:25
Jakob
★★★★★
(5481)
.




Jakob skrev:
Jeg er ikke meget for det. Jeg synes måske, at der burde være dødsstraf for grov vold mod børn. Men jeg overvejer alligevel, om det var en fejl eller for tidligt, at revselsesretten blev ophævet i Danmark.


Det er i hvert fald noget, som man hurtigt kan miste lysten til igen, når man ser på TV, at 22.000 børn i Danmark lever med vold fra deres nærmeste, og 1400 børn om året kommer til lægen med skader efter vold.

Men spørgsmålet er måske stadig, om det er klogt.
Når forældre alligevel ikke respekterer, at revselsesretten er ophævet, så har det måske slet ikke hjulpet..?

Måske er loven mod at slå børn i virkeligheden primært virksom til at hjælpe børnene med at forstå, at det er farligt at tale om, at man bliver slået, for det kan jo splitte hele familien ad..?

Og derforuden virker loven måske som en hjælp til de frække møgunger, som ved, at deres lovlydige forældre er bange for at blive meldt til politiet..?

Jeg mener, at det forholder sig med afstraffelse af børn, som med fængsel til voksne. Vi har måske nogle gange desværre brug for en vis trussel til at hjælpe med at holde dydens smalle vej. Men truslen skal helst aldrig blive til virkelighed, for det er primært frygten for den, der virker.




.
Tilknyttet billede:

11-12-2010 07:21
kblood
★★★☆☆
(429)
http://www.naturalnews.com/023689_chemotherapy_cancer_disease.html

The research covered data from the Cancer Registry in Australia and the Surveillance Epidemiology and End Results in the USA for the year 1998. The current 5-year relative adult survival rate for cancer in Australia is over 60%, and no less than that in the USA. By comparison, a mere 2.3% contribution of chemotherapy to cancer survival does not justify the massive expense involved and the tremendous suffering patients experience because of severe, toxic side effects resulting from this treatment. With a meager success rate of 2.3%, selling chemotherapy as a medical treatment (instead of a scam), is one of the greatest fraudulent acts ever committed. The average chemotherapy earns the medical establishment a whopping $300,000 to $1,000,000 each year, and has so far earned those who promote this pseudo-medication (poison) over 1 trillion dollars. It's no surprise that the medical establishment tries to keep this scam alive for as long as possible.


Kemoterapi er en af de dyreste behandlinger man kan få idag, og samtidigt en af de farligste. Og alligevel tror jeg det er svært at finde læger som rent faktisk vil råde deres nærmeste til at bruge denne behandling selv.

For at skjule deres meget dårlige tal, har de lavet statestikkerne om til at måle hvor mange patienter der overlever i 5 år, da det giver en kunstig høj overlevelses rate. Det er samtidigt et tomt tal der ikke viser om personerne er blevet kureret eller hvor hårdt det har været. F.eks. om det er ført til at man måtte fjerne organer eller lemmer.

http://www.prostate-cancer.com/chemotherapy/survival-rates/prostate-chemotherapy-survival.html

Her er en side der skriver om hvordan overlevelses raten forbedres med... flere måneder, når man skifter imellem forskellige typer kemo terapi. Lyder for mig som om at de har opgivet på forhånd, og jeg ville egentlig gerne have set sådan en statistik sammenlignet med mennesker der ingen form for kemo behandlig fik.

Det kan så sammenlignes med:

http://www.cancerhelp.org.uk/type/prostate-cancer/treatment/statistics-and-outlook-for-prostate-cancer#trials

Som er statistik der omhandler den samme type kraft, og de fleste overlever i mere end 5 år med den, men dør de af andet end denne kræft tages de ud af statistikken...

http://www.healingdaily.com/conditions/conventional-cancer-treatments.htm

There is simply no evidence for the vast majority of cancers that treatment with these drugs exerts any positive influence on survival or quality of life in patients with advanced disease. The almost dogmatic belief in the efficacy of chemotherapy is usually based on false conclusions from inappropriate data.

The medical establishment ascribes the alleged historical increase in 5-year survival rates over the last few decades to the beneficial effects of chemotherapy. But this is erroneous thinking. Equating cure with 5-year-survival is misleading.

Some of the reasons 5-year survival rates might be better today than years ago include:
improvements in early detection
stage migration (better diagnosis leads to improved prognosis)
better supportive care

It is quite interesting to note that studies have shown that many oncologists would not take chemotherapy themselves if they had cancer.
19-12-2010 09:57
Jakob
★★★★★
(5481)
.




Sundhedssektoren skærer ned på fedmeoperationer, fordi der er for mange bivirkninger.
Respekt herfra for det.

Men måske er der brug for noget andet.
Vi ved jo, at vægten kan styres med den rette kost og motion, så i den sidste ende er det "kun" et spørgsmål om den rette diæt.
Måske bør man oprette nogle lukkede virksomheder specielt for fede på diæt, så de kan få støtte hele døgnet i flere måneder eller i flere år om nødvendigt..?





@kblood

Ønsker du at skære ned på kræftbehandlingen..?

Jeg har svært ved at vurdere det, men jeg kan godt krumme lidt tæer over Kræftens Bekæmpelse, som giver mig indtryk af, at de mange penge, som de samler ind, mere skal gå til at skælde ud på sundhedssektoren, fordi den ikke kan helbrede kræft, mens vi ikke hører dem særlig meget i forbindelse med forebyggelsesarbejdet, når forskellige kræftfremkaldende miljøgifte burde forbydes.
Det er måske igen en uheldig konstellation, at en forening, som skal bekæmpe en bestemt sygdom, samtidigt skal leve af sygdommen og derfor har økonomisk interesse i, at den udbredes..?




.
19-12-2010 16:06
kblood
★★★☆☆
(429)
Problemet er nemlig at der er alt for stor økonomisk interesse i ikke at få kræft kureret. Det er noget af verdens dyreste medicin, altså kemo og hvad som ellers bruges imod kræft, på trods af at det stort set aldrig har virket efter hensigten, og ofte kan direkte være årsagen til at kræften får mere frit spil, eller at kroppen på andre måder bliver mere syg. Fordi kemo jo rent faktisk ødelægger immun forsvaret.

Og på trods af at specielle dieter ofte har en meget effektiv virkning imod kræft og som forebyggende imod kræft, så er det ikke noget man vil lade komme frem i medierne alt for meget, uden at der i hvert fald kører en del spin dokteri på det med modsigende artikler, og på andre måder at få det gjort utroværdigt. F.eks. ved at finde nogen få eksempler hvor patienten dør selvom de prøver en diet til at bekæmpe kræft. Finder man en naturlig måde at bekæmpe kræft på, så er medicin virksomhederne selvfølgelig imod den, fordi den kan man ikke tjene penge på.

Jeg ville aldrig støtte kræftens bekæmpelse, for hvis de virkelig gik ind for det som de siger de gør, så kunne de have fået mange gennembrud inden for det.
23-12-2010 14:32
Jakob
★★★★★
(5481)
.





Jeg har allerede skrevet om Sundhedsministeren, der blev sur, så det vil jeg ikke gøre igen.
http://www.klimadebat.dk/forum/tv-kritik-d33-e1388.php#post_23343

Men jeg kom til at tænke på ordene om, at nedskæringer på fedmeoperationer og rygoperationer især vil ramme privathospitalerne hårdt.
Og nedskæringerne kun er for patienternes skyld, fordi operationerne er for risikable og har for mange bivirkninger.

Hvis det er korrekt, så må der da være endnu mere ris til bagen på dem, der har støttet, at vi fik privathospitaler i Danmark.


Sagen om overbetaling på måske ca. 1 milliard kroner.
Hele den dyre vikarordning med konkurrence på lønnen, hvor personale flakser rodløse rundt mellem privat og offentligt efter højestbydende.
Og nu tyder det oven i købet på, at privathospitalerne også har spildt penge på overbehandling til skade for patienterne.

Af disse tre er det sidste måske det allerværste, som først dukker op nu.



Jeg savner en sundhedssektor, hvor læger og sygeplejersker ikke er mest kendt for at ville tjene penge, og jeg ser ikke, hvordan vi nogensinde kan få de tider tilbage uden at lukke samtlige privathospitaler.
Og så vil jeg egentlig blæse på, at nogle af de allerdygtigste læger måske rejser til USA efter Mammon. Jeg vil ønske dem god rejse og håbe, at de bliver væk.
De private sygeforsikringer kan derefter evt. indskrænkes til kun at dække behandlinger i udlandet.

Jamen der vil jo være nogle, som dør tidligere, fordi de ikke får verdens bedste og dyreste behandling.
Ja måske eller måske ikke, men i det stykke må vi have tillid til Sundhedsstyrelsens prioriteringer.
For der er også mange raske, som dør hvert år, fordi der er vejkryds, som vi ikke har råd til at gøre mere sikre.
Der er også mange raske, som bliver syge, fordi vi ikke har råd til at udfase forskellige miljøgifte.
Osv. osv. osv...
Det handler om samfundets prioriteringer, og selvom vi har ondt af de syge og gerne vil hjælpe dem, så er der stadig også andre vigtige hensyn at tage.




.
04-01-2011 06:38
Jakob
★★★★★
(5481)
.




Hvad kan lægen ordinere mod ensomhed i et egoistsamfund..?

Prostitution, en kammertjener eller anden form for betalt selskab..?
Måske en statsbetalt psykolog til 800 kr i timen..?

Nej, det må nok være en pille, som de har glemt at udvikle. Eller måske kan lykkepillen bruges i mangel af bedre..?

For der må jo selvfølgelig være tale om en sygdom, som skal behandles..?


Det kan godt virke noget besynderligt, at vi mangler mennesker til at underholde børn i børnehaven, og vi mangler mennesker til at hjælpe folkeskoleelever, og vi mangler besøgsvenner til de gamle, og alligevel findes der alvorligt ensomme mennesker.
Det burde kunne organiseres bedre til gavn for både velfærd og økonomi.



.
Tilknyttet billede:

Side 1 af 212>





Deltag aktivt i debatten Sandhed om sundhed:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Sandhed i denne bombe?321-11-2009 22:18
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik