Husk mig
‚Ėľ Indhold

St√łv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.


St√łv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.22-04-2018 11:24
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6678)
­




Hvor meget st√łv og masse modtager/afgiver Danmark fra/til luften, og hvordan fordeles og omfordeles det hele geografisk og over tid..?

Hvor meget landhævning/sænkning giver dette tilskud/aftræk og omfordelingen anledning til..?
Hvad er fremtidsudsigterne på dette felt, når vi får mere kaotisk vejr..?

Hvad best√•r st√łvmaterialet af..?


Jeg vil gerne nå frem til, at kunne se, hvor meget materiale, der importeres eller eksporteres totalt i danske lokalområder, og hvad det består af.
Faktisk vil jeg gerne kunne sætte fingeren på enhver have og enhver mark i Danmark og fortælle ejeren, hvor meget stof, og hvor mange næringssalte han cirka modtager fra luften pr. år.



Jeg beklager, hvis det ligner et emne og sp√łrgsm√•l i jurasprog. Men man skal √•benbart v√¶re meget pr√¶cis og st√¶rkt afgr√¶nsende helt fra begyndelsen ( h√•ber, det lykkes ), hvis der skal v√¶re en chance for at f√• tr√•den til at handle om andet end kosmisk st√łv, som det skete her:
www.klimadebat.dk/forum/stoevet-fra-rummet-d12-e3409.php




­
22-04-2018 21:06
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6678)
­




Sand- og jordfygning


Jeg kan se i historien, at hvis man skal kunne udtale sig om fremtidens omfordeling af materiale, s√• er det helt afg√łrende at kende fremtidens beplantning og dermed ogs√• landbrugets driftsform.
Man m√• nok ogs√• g√• ud fra, at der i fremtiden skal en del mere beplantning til, hvis vi √łnsker at holde status quo.

T√łrke og vindforhold spiller selvf√łlgelig ogs√• en stor rolle. Men er der beplantning til at skabe l√¶, s√• g√•r det n√¶ppe helt galt.

Nedenstående links viser, at det er ganske enorme mængder, der kan flyttes rundt i luftrummet over Danmark, men også, at vi for nuværende har situationen nogenlunde under kontrol.

Der sker dog stadig noget, som kan se ud til at have betydning, men mængde og fordeling er endnu ukendt.






Sandflugt (dokumentation):


https://da.wikipedia.org/wiki/Sandflugt_i_Danmark
Sandflugt volder i dag kun f√• problemer, da klitlandskaberne er blevet tilplantet, men den p√•f√łrer dog stadig skader f.eks. i form af spiringsproblemer p√• visse nytils√•ede landbrugsarealer. Men tidligere har sandflugten p√• det n√¶rmeste resulteret i regul√¶re naturkatastrofer.
--
Sandflugten n√•ede at forvolde stor skade: 62.000 ha blev √łdelagt af sand, og der blev plantet omkring 30.000 ha klitplantage[11]. Talrige huse og g√•rde samt hele landsbyer m√•tte forlades, skatteindt√¶gterne faldt, og udgifterne til bek√¶mpelsen var store.



https://da.wikipedia.org/wiki/Sandflugt_i_Danmark
I en del egne blev der n√¶rmest trukket et t√¶ppe af bjergfyr ud over landskabet, og klitterne begyndte at blive omdannet til krat. Men i slutningen af 1800-tallet begynde der at fremkomme kritiske r√łster, blandet andet fra Jeppe Aakj√¶r, som beklagede at de storsl√•edede klitlandskaber blev omformet til kummerlige plantager.[12] Resultatet blev, at R√•bjerg Mile blev friholdt, og staten opk√łbte et st√łrre omr√•de, hvor klitten kan forts√¶tte sin vandring.






Jordfygning (dokumentation):


https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/46533/57518
Den potentielle jordfygning p√• danske marker. Teoretiske beregninger vedr√łrende jordmaterialets vindbev√¶gelighed.
--
Fragmenter mindre end 1/i0 mm vil meget hurtigt flyve bort for stedse, ind i skove og byer, ud over havet. Materiale, som i gennemsnit svarer til */4 mm kvartskorn, vil hurtigt og let danse hen over marker og veje, det vil ophobes i gr√łfter og hegn. Gruset kravler langsomt hen over marken. Stenene, hvis de findes, forbliver tilbage som et lokalt d√¶kke, der dog kan tillade passage af fygesand. Vinden ud√łver en overordentlig effektiv materialsortering, som ved at gentages bliver en trusel mod landbruget. P√• gode, lette jorde er sorteringen en snigende, maskeret fare.

Beskyttelse af marker skal foreg√•, set fra et geodynamisk synspunkt, ved at reducere vindstyrken i den kritiske h√łjdezone: O—10O—10 cm, og ved at skabe stabile, grove jordfragmenter. Vinden kan reduceres ved at bruge stribe-kultivering, anl√¶gge hegn og ikke mindst ved at skabe en ru og meget uj√¶vn markflade. Sammenkitningen af jorden i grovfragmenter fremkaldes ved behandlingsm√•der, som vi er inkompetente til at angive. Desv√¶rre kommer √łnsket om et godt s√•bed tit i kamp med behovet for en vindstabil jordstruktur; m√•ske vil det i det lange l√łb v√¶re bedre med et lidt ringere s√•bed i visse dele af landet.








Kosmisk st√łv:


Fordeling og indhold ukendt.
Det kendte gennemsnitlige st√łvbidrag fra det ydre rum er ikke s√• stort:

https://ing.dk/artikel/sporg-scientariet-er-jordens-vaegt-konstant-eller-stigende-127270
Aksel Wall√łe Hansen, lektor i planet- og geofysik p√• Niels Bohr Institutet, svarer:
Jorden modtager masse fra verdensrummet i form af meteoritter/meteorer med en meget lille st√łrrelse. Man kan kalde det kosmisk st√łv.
M√¶ngden af dette st√łv varierer meget, men for regneeksemplets skyld er 500 millioner kilogram pr. √•r nok ikke meget galt sat. Omregnet betyder det i gennemsnit 1 milligram st√łv pr. kvadratmeter pr. √•r!





­­­­
24-04-2018 09:17
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6678)
­



St√łvhvirvler ( st√łv dj√¶vel ( dust devil )):



https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tarnhoj-stovhvirvel-pa-mars
Fra tid til anden fanger MRO flygtige f√¶nomener p√• Mars som p√• dette billede, der viser en st√łvhvirvel, som bev√¶ger sig hen over marsoverfladen. St√łvhvirvlen - ogs√• kaldet en st√łvdj√¶vel - er ca. 70 meter bred, og forskerne vurderer, at den er hele 20 kilometer h√łj.



Men det er ikke kun p√• Mars, der findes st√łv-dj√¶vle.


https://en.wikipedia.org/wiki/Dust_devil
A dust devil is a strong, well-formed, and relatively long-lived whirlwind, ranging from small (half a meter wide and a few meters tall) to large (more than 10 meters wide and more than 1000 meters tall). The primary vertical motion is upward.
--
A large dust devil measuring about 100 metres (330 ft) across at its base can lift about 15 metric tonnes (17 short tons) of dust into the air in 30 minutes.




Her Arizona:




Her Polen:




Her Iraq:




Video:
Dust Devil "mini Tornadoes" Footage of best Weather Phenomena
https://www.youtube.com/watch?v=5eb6gT6I1kA





Tornadoer:

https://da.wikipedia.org/wiki/Tornado
De skyer, der danner tornadoer, er typisk cumulonimbusskyer eller cumulusskyer, og det er ogs√• de mest imponerende. Cumulonimbusskyen kan nemlig blive op til 15.000 m h√łj og dermed n√• helt op til tropopausen.
En tornados diameter varierer typisk mellem 100 m og 600 m. Den kan blive op til flere kilometer h√łj.






Tornadoer og st√łvdj√¶vle er i nutiden bestemt ikke et udpr√¶get dansk f√¶nomen.
N√•r jeg har fundet dokumentation, s√• er det mest et fors√łg p√• at f√• en fornemmelse af, hvor store m√¶ngder st√łv fra udlandet der l√łftes s√• h√łjt op, at det sandsynligt ogs√• kan n√• til Danmark.
Jeg er desv√¶rre langt fra et resultat, og m√•ske andre vindforhold kan g√łre mere, men hvis det lykkes vinden at bl√¶se st√łv op til jetstr√łmmene, s√• m√• en st√łvsky hurtigt kunne flytte sig meget langt.



Jetstr√łmme:


http://fysikleksikon.nbi.ku.dk/j/jetstroemme/
Jetstr√łmme er smalle vindb√¶lter, som ligger i toppen af troposf√¶ren i 7-12 kilometers h√łjde med vindhastigheder p√• 30-100m/s (100-400km/t).
Der er to fremtr√¶dende jetstr√łmme p√• den nordlige halvkugle. Den Subtropiske Jetstr√łm, som er placeret omkring 30 grader nord i ca. 12-16 km's h√łjde og Polarjetstr√łmmen, som ligger omkring 60 grader nord ved ca. 7-10 km's h√łjde. Ligeledes ligger der 2 fremtr√¶dende jetstr√łmme p√• den sydlige halvkugle.



Der mangler en del endnu, men indtil videre kommer jeg ikke hovedsp√łrgsm√•lene meget n√¶rmere. Jeg har n√¶rmere f√•et bekr√¶ftet til overm√•l, hvor vanskelige de er at besvare pr√¶cist, og at det tilf√łrer endnu flere usikkerhedsmomenter til Danmarks fremtid.



­
­
28-04-2018 20:14
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6678)
­




Vulkaner bidrager med store m√¶ngder st√łv, som n√•r vidt omkring.













https://da.wikipedia.org/wiki/Vulkansk_aske
Vulkansk aske
Vulkansk aske eller tefra best√•r af stenpartikler og mineraler med en kornst√łrrelse mindre end 2 mm i diameter, der slynges ud af en vulkan√•bning. Asken bliver dannet under eksplosiv vulkansk aktivitet, hvor magma og sten i fast form, der findes omkring krateret, pulveriseres til ler- og sandkornst√łrrelse. R√łgs√łjlen, som ofte er synlig over en vulkan, best√•r prim√¶rt af aske og damp. De finkornede partikler kan danne skyer af sv√¶vest√łv, der kan drive over lange afstande. Samlebetegnelsen for al slags materiale, der slynges ud af en vulkan, er tefra.
--
asken indeholder radioaktive isotoper. Dybhavsaflejringer og indlandsisen er rytmiske lag, der kan korreleres med askelag. P√• Mors og Fur findes nummererede askelag der knytter sig til Nordatlantens √•bning, 55 mio. √•r siden. Noget af asken f√łrte til en opblomstring af brunalgerne diatom√©er, der aflejrede sig som moleret.




https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/atmosfaeren/stoffer-i-atmosfaeren/varsling/spredning-af-vulkansk-aske/
Den fineste del af asken kan l√łftes helt op i stratosf√¶ren med den s√łjle af varm, opstigende luft, som skabes over den glohede vulkan.
--
Fra d. 14. april til 23. maj 2010 fandt et udbrud sted fra vulkanen under den islandske gletsjer Eyjafjallajökull. I alt blev mellem 100 og 200 millioner tons aske sendt ud i atmosfæren.


http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-03-28-vulkan-gaaet-i-udbrud-sender-askesky-11-kilometer-op-i-luften
28. mar. 2016
Vulkan gået i udbrud: Sender askesky 11 kilometer op i luften


https://www.bt.dk/udland/se-videoen-mexicansk-vulkan-spyer-aske-flere-kilometer-op-i-luften
29. dec. 2014
Mexicansk vulkan spyer aske flere kilometer op i luften


https://ing.dk/andre-skriver/vulkanudbrud-indonesien-sender-aske-8-km-luften-210680
20. feb 2018



Vulkanen Mount Sinabung på Nordsumatra i Indonesien har været i udbrud gentagne gange de sidste fem år, men i går skete et eksplosivt udbrud, der sendte en askesky 8 kilometer op i luften.




Hvad fremtiden vil bringe Danmark bliver stadigt vanskeligere at spå om.

Men logisk m√• det v√¶re, at hvis man √łnsker, at Danmark skal vokse frem for at skrumpe, s√• m√• h√łje tr√¶er og mange l√¶b√¶lter, som kan fange st√łv og skabe l√¶ v√¶re en fordel.



­
10-05-2018 17:30
Jakob
‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ‚ėÖ
(6678)
­



Kvælstof nedfald



S√łg og du skal finde:


http://www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften. To trediedele heraf i form af ammoniak (eller ammonium) der stammer fra landbruget. Den sidste trediedel kommer i form af kvælstofilter, der stammer fra forbrænding, dvs. transport og energiproduktion.
Selv om Danmark er "nettoeksport√łr" af ammoniak (og kv√¶lstofilter) stammer en tredjedel af kv√¶lstof-nedfaldet i Danmark fra udlandet.


Dette svarer til ca. 10% af behovet i landbruget, hvor der g√łdes kraftigt med kv√¶lstof ( is√¶r gylle ), s√• det f√•r store negative milj√łkonsekvenser.

N√•r landmanden k√łrer 9 gange med gyllevognen, s√• kan han godt spare gang nummer 10, for den har han allerede spredt ud via vores allesammens luftrum.

Har man en k√łkkenhave et sted, som modtager vind fra landbrug indenfor f√• kilometers afstand, s√• bliver kv√¶lstof tilskuddet fra luften kun endnu st√łrre.

Jeg vil f.eks. sk√łnne, at hvis jeg etablerer 5 stk. k√łkkenhaver, som jeg dyrker p√• skift og l√¶gger brak, s√• hver have kun dyrkes hvert 5. √•r, s√• beh√łver jeg slet ikke selv at tilf√łre kv√¶lstofg√łdning for at opn√• fuld v√¶kst p√• afgr√łderne.
Hvor langt jeg kan komme helt uden tils√¶tning af kv√¶lstof udefra, har jeg ikke mulighed for at unders√łge, da gyllen fra luften desv√¶rre ikke er noget, jeg selv er herre over, men derimod noget som Folketinget har bestemt, at jeg skal modtage.

Hvad dette kv√¶lstof nedfald koster private husejere i form af milj√łskadelig behandling med algefjerner og ekstra maling og udskiftninger af tag, d√łre og vinduer og andet tr√¶v√¶rk, er det ikke lykkedes mig at finde noget om.
Ligesom omfanget af skader p√• drikkevand og √łkosystemet i hav og fjord og p√• land heller ikke er afd√¶kket. At kv√¶lstofn√łjsomme planter er i fare for udryddelse er dog velkendt, men √•benbart ikke noget, der giver anledning til politisk indgriben, som kan vende b√łtten.
Ser man på fremtidsudsigterne, så forventer landbruget heller ikke flere stramninger de næste 20 år.



http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/DCE_Notat_vedr_ammoniakfremskrivning_2016_2035.pdf
Tilknyttet billede:

13-06-2018 17:10
IstiderProfilbillede‚ėÜ‚ėÜ‚ėÜ‚ėÜ‚ėÜ
(4)
Jakob skrev:...
Hvad fremtiden vil bringe Danmark bliver stadigt vanskeligere at spå om.

Men logisk m√• det v√¶re, at hvis man √łnsker, at Danmark skal vokse frem for at skrumpe, s√• m√• h√łje tr√¶er og mange l√¶b√¶lter, som kan fange st√łv og skabe l√¶ v√¶re en fordel.¬≠


Det er storhedsvanvid.




Deltag aktivt i debatten St√łv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Danske forskningsmidlers fordeling2005-04-2018 13:03
Free energy fra luften der omgiver os120-02-2017 14:55
Partikelforurening af luften i byerne318-01-2017 07:33
Lokale klima kaffeklubber1323-11-2014 21:51
Lokale kaffeparty-m√łder305-12-2013 08:48
Artikler
COP15 ser ikke godt ud, men det rykker andre steder (Lidegaards Klumme, oktober 2009)
NyhederDato
For dyrt at suge CO2 ud af luften13-05-2011 06:48
Kan man suge CO2 direkte ud af luften?02-03-2011 05:33
Klimaet vil ændre lokale madkulturer24-11-2010 07:30
Schwarzenegger: De lokale m√• f√łre an18-11-2010 10:33
Så meget CO2 sparker fodbold-vm op i luften11-06-2010 07:45
‚Ė≤ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens f√łrende √łkonomier er l√¶ngst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for st√łtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik