Husk mig
▼ Indhold

Stormfloden 13.-14. november 1872


Stormfloden 13.-14. november 187215-01-2014 21:45
kfl
★★★★★
(2167)
Stormfloden den 13.-14. november 1872

Stormfloden den 13.-14. november 1872 er så ekstrem i forhold til andre kendte stormfloder, at det har igangsat spekulationer om årsagerne hertil.

Hvor ekstrem den har været fremgår af følgende histogram af vandstanden ved målestation Gedser for perioden 1891-2012, hvor jeg også har inkluderet vandstanden 206 cm og 312 cm, som er de maksimale vandstande i forbindelse med 2013 Hornbæk og 1872 Gedser stormfloderne henholdsvis:



De to stormfloder ligger på henholdsvis 99.3 %- og 99.96 %- fraktilerne i den estimerede Pareto-fordeling for tidevandsfordelingen over 100 cm for Gedser. Dette betyder, alt andet lige, at en vandstand på 312 cm eller mere kun indtræffer i 4 gange i løbet af 10000 år.



De to stormfloder ligger på henholdsvis 99.6 %- og 99.98%-fraktilerne i den estimerede Pareto-fordeling for tidevandsfordelingen over 100 cm for Hornbæk. Dette betyder, alt andet lige, at vandstanden på 312 cm eller mere indtræffer kun i 2 gange i løbet af 10000 år.

Som det fremgår af disse grafer er 1872 Gedser stormfloden helt ekstrem.

Dette kunne lede til ideen om, at stormfloderne ved Østersøen er styret af ikke lineær processer.

En lineær proces kan beskrives ved en kontinuert udvikling uden store spring, som f.eks. "mange bække små danner en stor å". I modsætning hertil kan en ikke lineær proces beskrives ved et pludselig spring, som f.eks. ved et gennembrud af et dige eller et lyn nedslag. For begge proces er tidsperspektivet væsentlig.

Ud fra at sandsynligheden for en mere ekstrem vandstand end 312 cm er meget lille, peger det efter min mening på, der er tale om en ikke-lineær proces bag dannelse af de ekstreme stormfloder i Østersøen.

Spørgsmålet er hvilke processer, der er tale om? Jeg ved det ikke !

Imidlertid kan 1872 Gedser stormfloden være udtryk for, at fordelingen af vandstanden ved stormfloder er en to-toppet fordeling, hvor de fleste stormfloder har en vandstand på under 200 cm og hvor de nogle få store stormfloder med en vandstand omkring 300 cm. Dette betyder, at der kan være vanskeligt at beregne returperioderne, idet man ikke har godt kendskab til den 2.top, men må gætte sig til den.

Det er efter min vurdering klart, at man ikke kan anvende en Weibull-fordeling til beskrivelse af store vandstande. Pareto-fordelingen kan også være forkert, men fejlen ved at anvende Pareto-fordeling måske er mindre. Mere om dette i en anden tråd senere.

Følgende kilde afviser, at processen skulle være ikke-lineær:

(1) I. Bork; (2) G. Rosenhagen; (3) S. Müller-Navarra The Baltic Sea Surge 1872-

The most devastating storm surge recorded in the western Baltic Sea in the period between 1826 and the present occurred on 13 November 1872. In order to better understand such extreme Baltic surge events, spatial and temporal high-resolution grid values of atmospheric pressure and wind vector data for the North and Baltic Seas have been calculated.

Historical records of water level have been approached in an iterative process of modelling water levels based on present-day topography and by adjusting atmospheric pressure. The model system used is the BSH's operational model, which covers not only the Baltic Sea but also the North Sea and the Northeast Atlantic.

Therefore, the reconstructed atmospheric pressure field extending to 66.50° N and 10.00° W was supplemented with the EMULATE data set (Ansell et al. 2006).

The oceanographic part was a computation of boundary conditions for the 1872 tides.

Supported Assumption

Within the framework of the MUSTOK project (Die Küste 75, 2009), sub-project MUSE-Ostsee, the available assemblage of extreme floods in the western Baltic Sea has been enlarged in order to determine probabilities of occurrence for extreme storm surge levels which have not yet occurred in the past.

An analysis of simulated storm surges and of the reconstructed 1872 storm surge supports the assumption that minor changes in the force, direction, spatial extent and temporal evolution of the strong wind field over the Baltic Sea are enough to cause a transition from high to extremely high surge levels in the western Baltic with its small-scale topography.

Rejected Assumptions

A commonly held assumption is that additional mechanisms are involved in turning a high storm surge into an extremely high storm surge, especially in the case of the observed high water levels of November 1872, which were not reached during the MUSTOK project. At least with respect to 1872, we rejected the idea of water piling up in the Baltic prior to the storm and raising the flood level as it flowed back. Firstly, there was no continuous water transport into the Baltic during the entire period preceding the storm. Rather, there were periods of return flow. Secondly, when starting with an artificially filled Baltic Sea, simulated water levels were nearly unchanged.

Even omission of the storm of 12 November did not change the water level that was finally reached on 13 November. At the end of the storm of 7 November 1872, a rapid increase of water level was observed in Kiel. The effect in Kiel was even more pronounced after switching off meteorological forcing over the Northeast Atlantic, North Sea and Baltic Sea at the time of maximum water level in St.Petersburg. However, numerical experiments made by other authors (Jönnson et al. 2008) and for other MUSTOK cases put into doubt their interpretation as basin-wide seiches of the Baltic.

(1) Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie, Hamburg, Germany (ingrid.bork@bsh.de)
(2) Deutscher Wetterdienst, Hamburg, Germany (gudrun.rosenhagen@dwd.de)
(3) Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie, Hamburg, Germany (sylvin.mueller-navarra@bsh.de)



I følgende link behandles de store stormfloder, der har ramt Nordtyskland.

Storm Surges in the Southern Baltic Sea (Western and Central Parts)

Det er hensigten med denne post, at samle link til 1872-stormflode her.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 15-01-2014 22:00
16-01-2014 02:23
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
KFL

Kendes vindretningen og vindstyrken før, under og efter stormfloden ?

F.eks. kan kraftig nordøstlig vind have presse en masse vand ind i Kattegat og videre ned i bælter og op i den Botniske Bugt. Hvis vinden slår om i det sydlige samtidig med, at der stadig presse vand ind i Kattegat fra nord, kan det så tæmkes, at bælterne og Øresund optræder som bremse på tilbageløbet fra den Botniske Bugt, hvilket kan medføre ekstrem højvande ved Falster, Lolland mv.
16-01-2014 17:24
kfl
★★★★★
(2167)
Morphological records of storm floods exemplified by the impact of the 1872 Baltic storm on a sandy spit system in south-eastern Denmark

ABSTRACT
Beach-ridge systems are important geo-archives providing evidence for past wave climate including catastrophic storm flood events. This study investigates the morphological impacts of the 1872 Baltic storm flood on a beach-ridge system (sandy spit) in south-eastern Denmark and evaluates the frequency of extreme storm flood events in the area over a longer time perspective. This paper combines field studies of morphology and sedimentary deposits, studies of historical maps, digital terrain model, ground-penetrating radar profiles, and luminescence dating. Sea water reached 2.8 m above mean sea level (amsl) during peak inundation and, based on studies of the morphological impacts of the 1872 storm flood, the event can be divided into four phases. Phase 1: increasing mean water levels and wave activity at the beach brought sediments from the beach (intertidal bars and normal berm) higher up in the profile and led to the formation of a storm-berm. Phase 2: water levels further increased and sediment in the upper part of the profile continued to build up the storm-berm. Phase 3: water levels now reached the top of the dune ridge and were well above the storm-berm level. Sea water was breaching the dune ridge at several sites and wash-over fans were generated until a level where the mean water level had dropped too much. Phase 4: the non-vegetated wash-over fans functioned as pathways for aeolian sand transport and relatively high dunes were formed in particular along the margins of the fan where aeolian sand was trapped by existing vegetation. The studied beach-ridge system records about 4500 years of accumulation; the storm flood sediments described are unique suggesting that the 1872 Baltic storm flood event was an extreme event. Thus studies of beach-ridge systems form a new source for understanding storm surge risk. Copyright © 2013 John Wiley & Sons, Ltd.


Som jeg læser dette resume, står der at 1872 stormfloden er den værste i ca. 4500 år.
RE: Stormflod 1872/Jordskælv08-04-2014 18:24
kfl
★★★★★
(2167)
Jeg har fundet en artikel af Per Anders Olsson og Martin Ekman:Crystal loading and Gravity Changes..., hvor der fremsættes en hypotse om, at 1872 stormfloden igangsatte et jordskælv, idet havbundet nogen steder i Østersøen satte sig med op til 2.3 cm på grund af vægten af vandet fra stormfloden. Der henvises til, at Bornholmerne mærkede et jordskælv i forbindelse med stormfloden 1872 ! Ganske interessant !

Colding A.(1881)

Den ualmindelige Hastighed, hvormed Vandfloden steg, og den Ødelæggelse, som den frembragte overall, gav imidlertid en heldig Anledning til, at en stor Mængde Mennesker paa alle, de hjemsøgte Punkter holdt nøje Udkig med , hvorledes Vandet steg og faldt. Fremdeles gav Vandflodens overordentlig hurtige Stigen, der ikke syntes at staa i Forhold til Stormens Magt, derhos Anledning til forskjellige Forestillinger om den sandsynlige Aarsag til dette skrækkelige Naturphænomen , hvis Lige Ingen havde kjendt; thi vel var Stormen
meget stærk, men den var dog i det Hele ingenlunde haardere eller mere orkanagtig, end man undertiden havde havt den, idet Stormen hverken afrev Tagsteen af Bygninger eller omblæste Træer i nogen betydeligere Grad, end tidligere ofte var skeet, uden at en saadan
Vandflod deraf havde været en Følge. Temmelig almindelig blev det derfor antaget, at Vandfloden til en væsentlig Deel i det Mindste havde sin Grund i en Jordrystelse, som sagdes at være følt paa Bornholm og som formentes at have sat Østersøens Vand i en saa pludselig og stærk Bevægelse, at Stormfloden deraf havde været Folgen.


Colding mener at årsagen til stormfloden var et jordskælv, medens Martin Ekman mener, at jordskælvet var en følge af stormfloden.
Redigeret d. 08-04-2014 18:32
08-04-2014 20:57
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2597)

Colding mener at årsagen til stormfloden var et jordskælv, medens Martin Ekman mener, at jordskælvet var en følge af stormfloden.


Svaret er at man må have haft en oversvømmelse i den botniske bugt og en bølge ved Stoksholm, inden vandet steg ved Lolland.

Det virker usandsynligt at en oversvømmelse ved Lolland kan skabe et jordskælv ved Bornholm. Og bølgen var ikke så høj ved Bornholm.

Så jeg vil ikke afvise den ene eller anden teori. Højvande er ikke unormalt som følge af vinden om vinteren. Men hvis et jordskælv skaber en bølge oven på højvandet, så har du en katastrofe.






Deltag aktivt i debatten Stormfloden 13.-14. november 1872:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Stormfloden BODIL og politisk usynlighed.1622-02-2014 16:07
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik