Husk mig
▼ Indhold

Strøtanker om husdyr


Strøtanker om husdyr09-07-2012 19:54
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Jeg har boet på landet i mange år, og jeg har prøvet at holde undulater, kaniner, høns, gæs, hunde, geder, heste og kat.
Jeg tror desværre, at ingen af dyrene har været økologisk bæredygtige, og nogle af dem har været en betydelig underskudsforretning. De har altså kostet penge, som kunne have været brugt bedre på den klimaøkologiske omstilling.

Dermed være ikke sagt, at dyrehold altid er en dårlig idé.
Men i dag har jeg altså valgt at afskaffet dem alle.

Det besynderlige er bare, at jeg aldrig tidligere har haft så meget fornøjelse af dyr, som jeg har nu.
Jeg har fået et helt andet blik for de dyr, som i forvejen lever vildt i mit lokale økosystem, og jeg finder et samspil med dem endnu mere interessant og givende.

Lad mig tage et simpelt eksempel.
Hvorfor skulle jeg dog starte bilen og køre til dyrehandleren for at købe en kanariefugl, bur og foder osv., når jeg kan få serveret en langt mere fantastisk fugl på et sølvfad i mit eget økosystem. Den er smuk og flyver som et eventyr, og den skal ikke engang fodres. Tilmed løser den flueproblemet og giver gødning til mine grøntsager.
Og når årets avl forsvinder til efteråret, så kan jeg glæde mig ved tanken om, at Økologisk Air Force er på mission i Afrika og fører en nådesløs krig imod malaria.

Ja, jeg må nok indrømme, at jeg har forelsket mig i landsvaler.
Selvom det kemiske landbrug nok desværre sætter rammerne for mit lokale økosystem, så har svalerne alligevel formået at give mig en lektion og en lille skøn duft af en mere naturnær økologi, end jeg tidligere har opnået.

Erfaringer og inspiration især omkring vilde husdyr deles med interesserede. Jeg har lang vej endnu.


Men måske nogen gerne vil se bevis på, at mine svaler også er autonome klimaaktivister..?




.
Tilknyttet billede:

14-07-2012 19:00
Jakob
★★★★★
(5363)
.



Til de 80 læsere, som i skrivende stund har åbnet denne tråd uden at finde anledning til at deltage i debatten, har jeg kun et at sige:

"I er nogle dødbiddere..!!"


Det kan måske også være, at de ikke har tid til at deltage i debatten, og det må jeg selvfølgelig bøje mig for. Det har jeg for en tid nemlig heller ikke mere.




.
10-08-2012 19:45
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Voliere net er ikke den bedste idé til svaler. De ser det ikke i tide, men flyver nærmere direkte ind i det som var det en rude.
Jeg går ud fra, at det skyldes, at trådene er for tynde, så jeg har nu monteret et mere tykttrådet væv udenpå det fine.



Landsvaleåret 2012 har indtil videre budt på følgende særlige oplevelser hos mig:
Svalerne ankom et par dage senere end de to foregående år.
De har avlet ca. 1 unge mindre pr. kuld.
Deres evne til at bygge rede ( danne mudderspyt ) har været tydeligt ringere end de to foregående år.
Men de kan godt overtage og genbruge gamle reder, som andre har bygget.
Et par har fået to kuld i træk så tæt på hinanden, at det ser ud til, at ungerne fra kuld et ligefrem har hjulpet med at udruge kuld to.


De søger sammen i par og hævder et territorium omkring redepladsen. Men derudover er de meget sociale flokdyr, der selvfølgelig står sammen om at bekrige katten og spurvehøgen.
De kan også godt fodre og adoptere hinandens unger. Måske foregår der ligefrem "kidnapning" af et andet pars unge, eller der sker på den måde opsamling af vildfarne sultne unger, eller måske har børnene bare en legekammerat på besøg en dag.
Interessen fra andre svaler er i hvert fald påfaldende stor, og alle vil gerne flyve forbi og hilse på, når der kommer nye unger fra reden.
Når der bliver mange landsvaler på gården, så kan deres flok efterhånden begynde at ligne en sværm, som opsuger alle andre landsvaler i nærheden. Vejret og tidspunktet er meget afgørende, men det er mit indtryk, at det kan være direkte livsfarligt for små svaleunger at blive opslugt af sådan en sværm, fordi de bliver væk fra far og mor, og de har ikke kræfter til at følge med flokken.
Derfor bør man nok heller ikke have alt for travlt med at lukke ungerne ud af stalddøren, hvis forældrene fodrer gennem et vindue. I år var ungerne fløjet fra reden og øvede sig imod min plan inde på mit værksted i hele tre dage, før de modvilligt lod forældrene overtale dem til at flyve ud i det fri gennem hullet.


Hvis man vil hjælpe landsvalerne, så handler det især om insekter og gode redepladser.

Man kan f.eks. købe frøblandinger eller andre ting, som tiltrækker insekter.

Med hensyn til redepladser, så gælder det måske de fleste fugle, at man absolut ikke må blande sig, fordi det helt sikkert ødelægger det hele, hvis de bliver forstyrret.
Men så sarte er landsvaler normalt ikke. Det mest følsomme tidspunkt er nok nogle få dage før og efter ungerne flyver fra reden.
Hvis man i et tidligt stadium opdager, at et svalepar forsøger at bygge rede over et stuevindue, hvor de ikke kan få reden til at hænge fast, så kan de godt acceptere, at man hurtigt hjælper dem med at monterer en træklods med armeringsvæv, som de kan bygge videre på.
Man kan også med omtanke montere jernplade til at beskytte redepladsen imod rovfugl, kat og mår. Sådan en plads byggede jeg sidste år, og i år gav den fem unger.
Jeg har også i flere tilfælde med held eftermonteret et skidebræt, så klatterne bliver ført lidt ud fra muren i stedet for ned ad den. Jeg ved godt, at klatter betyder lykke og er hurtigt fjernet med en spand vand og en børste, men det er nu alligevel rart nok at begrænse dem lidt. Det er som om, at den form for lykke virker bedst, når den lander i en guanospand og bruges til grøntsager, som ender på en tallerken.






.
04-09-2012 21:50
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Man kan også med omtanke montere jernplade til at beskytte redepladsen imod rovfugl, kat og mår. Sådan en plads byggede jeg sidste år, og i år gav den fem unger.


Det var måske lidt for tidligt at gøre status.
Der er et kuld mere på vej.
Det er både godt og ondt, for på denne tid af året med koldere vejr på vej, så kan det nemt ende i en tragedie.

Det kan være hjerteskærende, men vil man se, hvordan en svale flyver, når den yder sit højeste på job, så er det tid nu, når den om aftenen de sidste minutter før lukketid flakser som en vild raket rundt mellem træer og over tage på bygninger for at fange dagens sidste insekter til de skrig sultne unger.

Økosystemet er både smukt og grusomt, og jeg overvejer, om jeg kan/skal/bør hjælpe svalerne til at undgå, at deres unger sulter ihjel.

Hvad mener du..?

Havde svalerne ikke været en del af naturen, men en del af mit husdyrhold, så havde der nok været belæg for en dyreværnssag, hvis jeg lod stå til.



Det tilknyttede billede er taget i dag ved en anden tilsvarende rede også med kuld nr. to, men hvor ungerne er større.
Når jeg ser på sådan en redefuld charmerende skønheder og på det dårlige vejr, så får jeg den største lyst til at omskrive Darwins love, så de bliver mere civiliserede.

Er det en god og sund tankegang, eller er det nærmere blot et udtryk for en menneskelig svaghed for omsorg, som kun vil skade naturen og økosystemet..?

Det synes jeg er et godt tema at filosofere lidt over.
Omsorg skal jo generelt helst være til gavn også for helheden, og ikke noget som man kun yder for sin egen skyld, eller hvad..?





.
Tilknyttet billede:

08-09-2012 11:26
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Jeg lod stå til, og i går faldt der en unge ud af reden og døde.
Hvorfor Darwins domstol afsagde en dødsdom over netop den svaleunge i netop den svalefamilie, ved jeg ikke sikkert.
Men jeg vil mene, at familien straffes for at udruge for sent, for dårligt vejr og fordi redens sider ikke er høje nok.
Derudover har det formentlig været den svageste unge, som måske har haft en lille skavank af en slags.

Men det gode ved død i økosystemet er, at det næsten altid betyder en andens brød.
Nej, jeg lod ikke den døde unge ligge til katten.
Men jeg kan glæde mig over, at de tre sidste unger, som stadig lever, de ser godt ud og har nu fået en bedre chance for at overleve, fordi de kan se frem til 20-30% mere mad, end de kunne før.


Havde jeg været til stede, da ulykken skete, så havde jeg utvivlsomt sat ungen op på reden igen, og det kunne have betydet, at hele kuldet fik mindre at spise, så flere unger blev for svage til at klare de strabadser, som venter forude.
Selvom det er noget af det værste jeg ved, så må jeg nok alligevel indse, at når der engang imellem dør en svaleunge på reden, så er det faktisk måske det allerbedste, der kan ske for familien og for hele populationens sundhed og styrke.
Der går nok bare lige nogle årtier endnu, før jeg bliver helt voksen nok til at forlige mig med det.




.
14-09-2012 20:18
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Jeg har fundet en side, som er meget enig i det gode gamle princip om, at det som regel er en dårlig idé at blande sig, hvis der er problemer med fugleunger, og loven sætter visse grænser.
Men alligevel har de også medtaget en vejledning, så man kan se lidt om, hvor stor en opgave det er, hvis man har dummet sig:
http://www.netbiologen.dk/fugleunger.html
Citat:
---------------------------
Fugleungen skal holdes varm , en infrarød varmelampe er god til at give ungen de fornødne varme - ungen skal holdes i en lille og lun æske, den må ikke få alt for meget plads at røre sig på, men gerne lidt halm, uld eller andet isolerende i æsken/kassen . Ungen skal have mad hver anden time døgnet rundt og man skal huske at fjerne eskrement/urinstof posen som ungen producerer hver gang den får mad, ofte vil ungen ligesom løfte halen lidt når der kommer en ny pose -brug en pincet til at fjerne posen.

Som føde bør man forsøge med en mos af kogtvand og beostærblanding eventuelt med lidt æggeblomme iblandet - brug en engangsprøjte (uden nål) til at fodre ungen - når ungen bliver lidt ældre kan man, hvis det er en insektædende fugl, fodre med regnormestykker/bananfluer o.lign.

Når ungen er ca. 21 dage gammel,skal man lære den at finde sig mad selv - læg føden i en skål i burets bund og lad ungen sidde og se dig sugeføden op i sprøjten eller se dig tage regnormene op fra gulvet i buret - ungen vil efter nogle dage selv begynde at hente føden selv.

Har man en primært frøædende fugleunge, så lav noget groft grød til ungen, istedet for beostærmosen.

Husk altid at give ungen noget vand vha. af engangsprøjten.

Når ungen selv kan spise fra burets bund - så er det på tide at slippe fuglen ud - lav en kasse i stil med en rødhalsekasse og sæt den op nær foderbrædtet i haven, sæt ungen ind i kassen og læg foder på foderbrædtet - opserver om ungen kommer og spiser - herefter minsker du lidt efter lidt mængden af foder på foderbrædtet og undgå enhver kontakt med ungen
---------------------------





Men svaleunger får foder fra deres forældre, som spiser fluer.
Så hvis man vil hjælpe en svalefamilie, som sulter i dårligt vejr, så må det være vældig godt, hvis man kan fodre forældrene med insekter som f.eks. fluer.
Og gylp, det begynder med maddiker. Det har jeg aldrig hørt om før, så jeg ved ikke engang, om det er en god idé, eller om min svaledille nærmere er på vej til at gå lidt over gevind.


Nogle tips om, hvordan man dyrker maddiker til fiskeri:

http://www.fisketips.dk/Default.asp?Obj=spsm&funk=vis&spId=69054
Citat:
----------------------------
Det hele forgår i en 10 liters spand eller lignende, og som næringsmiddel anbefalede de oksehjerte (Det var næsten gratis dengang). Selv bruger jeg et par grisehjerter med gode resultater. Læg 4-5 cm. klid eller ren savssmuld i bunden af spanden.
Bind en stærk tråd over spanden dér hvor hanken er fæstet til den, og derefter bind tråd nummer 2 til midten af den først tråd. Skær så et par tre snit i toppen af hjerterne, så at de nyklækkede maddiker nemt kan finde frem til kødet, og så "sy" tråden igennem toppen af hjerterne med en grov stoppenål eller lignende, og bind den fast.
Juster tråden, så at hjerterne ligger lige over klidet/savsmulden. Når maddikerne er færdige med at spise det de behøver, falder de af kødet helt frivilligt, ned i klidet...der kan de rense sig selv og har også et sted de kan gemme sig.
Læg nu en plade over spanden, så at der er en åbning på ikke mere end 5-6 mm. Den mindske chance for at stuefluen og lignende lægger æg på "agnet" (Tilsynladende er de ikke så glade for at lægge æg inde i mørket).
Det er nemelig spyfluen vi helst vil lokke til maddingen...de giver maddiker store nok til at montere på krogen. De mindre larver kan selfølgelig bruges til at fodre med, hvis man er uheldig nok til at få mange af dem. Pladsér spanden et køligt sted bag skuret eller i skyggen på altanen. (Helt lugtfri er det altså ikke i varmt vejr, men det er til at leve med, synes jeg. Maddikerne er færdige med at spise kødet længe før det rådner,hvis der er nok af dem).
Det er en ide at pladsere en tung genstand på "låget" hvis der er fare for at firebenede kødædere findes lokalt!. Efter et par dage vil man kunne observere mange grupper af creme farvede æg...så er det bare at vente nogle få uger og så har man friske, livlige maddiker i den mængde man har brug for!
Opbevar dem i køleskabet, så at de forbliver som larver længst muligt.
----------------------------


http://www.medesiden.dk/comment/762#comment-762
Citat:
-------------------------
Det er faktisk ret let, men det lugter ikke særlig godt.

Alle former for kød går an, men hvis det skal være rigtigt, så er det f.eks et oksehjerte eller lignende.

Læg det i en spand og lad det stå nogle dage, gerne i skyggen så det ikke tørrer ind. Herefter skal du lægge et net over spanden, for at sørge for at der ikke kommer nye fluer til. Herefter er det bare at lade spanden stå og vente på at det bliver krible-krable, og man kan høste sine egne maddiker.
-------------------------


http://www.medesiden.dk/comment/771#comment-771
Citat:
---------------------------
Jeg kan normalt holde maddikerne i live i 3-4 uger i køleskab, så det var måske værd at købe f.eks. 1 liter om måneden, så har man til resten af den måned.

Maddikerne skal stå i køleskab på nederste hylde, og ikke helt inde ved køleelementet, som typisk er på bagvæggen.

Put maddikebøtten i en plasticpose og luk posen, så der ikke bliver maddikeinvasion i køleskabet. Maddikerne skal luftes en gang om ugen, hvorefter de kan sættes ind igen.

Jeg har maddiker fra DM for 2 uger siden i mit køleskab, og selvom de er lidt slatne, så er de stadig til at fiske med


Iøvrigt er frosne maddiker glimrende at fodre med.
---------------------------


http://www.medesiden.dk/comment/767#comment-767
Citat:
---------------------------
Vi har tidligere prøvet at lave lidt maddiker til eget forbrug således:
læg en fisk (Torsk skulle være godt at bruge, der skulle vist ikke være alt for mange ben i dem), der er sprættet op, ud i det fri i nogle timer, indtil du kan se at spyfluerne har lagt nogle gule æg rundt på kødet. Om sommeren hvor der er mange spyfluer, tager det måske ½ time. Der må ikke være for mange æg, for så bliver maddikerne små istedet. Kødet lægges i en beholder, gerne med tætsluttende låg, så maddikerne ikke kan kravle ud. I bunden lægges lidt savsmuld, ovenpå lægges sammenkrøllede aviser (begge dele til til at tage fugten), og kødet lægges øverst. Herefter er det bare at vente. Tag evt en si og spand, og læg kødrester og aviser på sien, og maddikerne løber selv igennem sien og ned i spanden.
---------------------------





Men så er der selve fodringen af svaleforældrene.
Er der evt. nogen som har hørt om en svalefoderautomat, som kan fodre med fluer..?
Indtil den er fundet ( opfundet ) må projektet nok strande på tegnestuen i forsøgsafdelingen.
Det er vældig godt, for så slipper jeg for at tage nærmere stilling til, om det i det hele taget er en god idé at hjælpe svaler med foder.
Men måske noget med en bøtte med en smal sprække i låget til en drejeskive, som er sovset ind i honning og stukket halvt ned gennem sprækken.
Fluerne vil så klistre fast til den halvdel af skiven, som er nede i beholderen, og når man drejer skiven en halv omgang, så kommer de op over låget, hvor de er nemme at snuppe.
Er sprækken for bred kan den gøres smallere ved at tape en stump fjer eller et stykke frynset papir på.
Hmm... det kunne måske være en mulighed.
Men også lidt sigende ( selvmodsigende ) i arbejdet, at den ene gård sprøjter gift og bruger rovfluer imod insekter, mens andre gårde opdyrker insekter for at få mere liv i økosystemet og gøre det muligt at opretholde en god bestand af insekternes mere naturlige fjender som f.eks. svaler.






---



Svaledramadagbog 2012 fortsættelse:

10/9
De to unger i garagen har forladt reden og sidder det meste af tiden på en pind få meter derfra.
Den tredje unge må nok være forlist, kidnappet eller bortadopteret.

11/9
Selvom det måske er en stakket frist, så glæder det mig alligevel, at jeg på denne skæbnedag fik mulighed for at hjælpe den ene svaleunge, som var i dyb nød.
Det så ud som om den havde ligget lidt for tungt på en klat på reden, og afføringen havde klistret den ene vingespids fast til kroppen, så vingen ikke kunne bruges.
Jeg samlede den op fra gulvet og filtede vingespidsen forsigtigt ud, og væk fløj fuglen.
Det bedste er næsten, at en halv time senere sad den igen på pinden med sin søster og blev fodret af forældrene. Så mere skræmt og ildelugtende var den heldigvis ikke blevet.

12/9
Jeg ville igen kigge til redepladsen med de to unger, men på vej derhen så jeg fire svaler oppe i luften, to voksne og to unger. Den ene unge tabte højde ned imod mig. Men den fik hurtigt travlt opad igen, da den så den anden unge blive fodret i luften af en af forældrene. Snøft, hvor blev jeg rørt.


13/9
Nyt svaledrama. En anden svalerede med fire unger, hvor den ene svaleunge for første gang fløj en lille tur fra reden i dag.
De er alle fire endnu i live, måske fordi deres rede har højere sider og ligger nærmere et godt spisekammer, og deres forældre er meget strenge.

14/9
Se tilknyttet billede.
Situationen er presset, men de har en god rede med høj kant. Reden indeholder noget kyllingevæv, som er vel fastgjort ovenpå træklodsen og virker som jernarmering støbt ind af svalerne selv.
Man kan måske se, at reden er bygget i to omgange, fordi den skiller i farve. Den øverste del er bygget senere, og jeg er lige ved at tro, at det er bysvaler der har gjort det. I foråret havde de en strid om pladsen, hvor landsvalen var begyndt på reden, men senere så ud til at have fortrudt. Derefter tog bysvalen over og byggede hurtigt videre, men så fortrød landsvalen, at den havde fortrudt og jog bysvalen væk.



.
Tilknyttet billede:

15-09-2012 09:55
Jakob
★★★★★
(5363)
.





En anden bestand af "husdyr" i mit lokale økosystem er skovspurve.

Mangler der en fugleklods under tagpladen, så får jeg skovspurve i huset.

På min økologiske flyvestation er det meningen, at de skal blive til "dragontropperne".
De er indkvarteret i barakker og trænet dem som rekrutter hele sommeren.

Jeg har en let genkendelig jernskål, som jeg kaster korn på, og jeg giver et bestemt fløjtesignal.
Dragonerne skal så straks, de hører fløjtet og korn der klinger på skålen, komme svævende og lande og spise kornet.
Meningen med træningen er, at jeg altid hurtigt skal kunne tilkalde dragonstyrken, hvis jeg opdager et sted på jorden, hvor der er på vej til at opstå en uønsket myretue, eller hvis der kommer et larveangreb i køkkenhaven osv.

Men jeg må indrømme, at det ikke går særlig godt med træningen.
Det lyder nok lidt fordomsfuldt, men jeg er tilbøjelig til at sige, at mine skovspurve er så dumme, at de må komme inde fra byen af...
For nogle dage siden så jeg tidligt om morgenen nogle skovspurve, og jeg fløjtede og kastede foder til dem. Men foderet fik lov til at ligge urørt hele dagen!
De er også stadig meget sky overfor mig, men kommer jeg i bil, så strømmer de nysgerrigt til.

Det virker altså umiddelbart ikke særlig klogt.
Men skovspurven er så udbredt og overlevelsesdygtig, at det måske alligevel er mig, der er for dum, fordi jeg ikke har gennemskuet den endnu.
Hvis der f.eks. bare et enkelt sted i nabolaget skulle være en uvoren unge, som fodrer spurve og skyder dem med luftgevær, så ville det gøre det mere forståeligt, at skovspurven er skeptisk overfor foderpladser. Jeg tror bare ikke rigtig, at det er sådan noget, for det virker tilfældigt og slet ikke konsekvent.

Hvis ikke det bliver bedre til vinter, så må jeg nok se mig om efter en bedre træningsmetode, ellers ved jeg ikke, hvad jeg gør.
Forslag..?
Jeg må vel ikke engang spise de ulydige, fordi det generelt er strengt forbudt at spise spurve i Danmark..?







.
19-09-2012 17:51
Jakob
★★★★★
(5363)
.





Det er måske for sent i år, men jeg har set, at svaler også godt kan fodres med melorme, så det vil jeg forsøge.
Der er flere fordele ved at opdrætte melorme frem for fluer, blandt andet er melorme mere klimavenlige, fordi de ikke forbruger kød, når de produceres.

Video med en svaleunge, der fodres:
http://www.youtube.com/watch?v=moy86bdEYeI
Der var også en video med en dame, der trænede svaleunger ved at holde en melorm højt op i luften, så de selv kunne flyve hen og snuppe den.
Gode melorme må nok også være udmærket kost, især når det kun er som supplement, til de hårdeste dage. Svaler tager jo ikke kun flyvende insekter.
Det er sjældent at se en landsvale sidde på jorden og samle noget op, men den kan sagtens flyve rundt langs tagudhæng og ind i alle kroge efter edderkobber og andre kravlende insekter.


Melorme:
http://www.ribezoocenter.dk/foder-og-snacks-levende-foder-c-62_159_545.html
http://www.avifauna.dk/melorme-1-kg-p-2211.html




Melorme opdræt:
http://www.fugleforum.dk/forum/index.php?autocom=ibwiki&cmd=article&id=37
http://www.frie.dk/fralarvetilbille





Men det spændende bliver så også at se, hvordan melorme virker på skovspurve.
De skulle jo gerne være så vilde med dem, at de tager dem, selvom jeg lægger dem på nabokattens hoved.




.
21-09-2012 22:17
Jakob
★★★★★
(5363)
.





I går talte jeg 43 skovspurve på mit tag.

Det er ca. dobbelt så mange som sidste år ved samme tid, så jeg må bygge flere barakker.
Hvis det fortsætter sådan, så er der mere end 1.000 skovspurve på mit tag, før der er gået fem år.

Må jeg så spise en skovspurv..?

Nej, det må jeg ikke, for det er forbudt i Danmark. Så vidt jeg ved af EU.
Hvis jeg betaler for et dyrt jagttegn, så kan jeg måske få lov til at sende en ansøgning om regulering af antallet. Men det bliver nok et nej, og det vil også være tåbeligt at skyde dem, når de er nemme at snuppe på anden vis helt ubeskadigede til hurtig aflivning. Men det er vist også forbudt. Jagtånden er i hvert fald, at dyret skal have en chance for at flygte, når det jages.
Nå, men jeg ved så heller ikke, om jeg vil spise en skovspurv. Men jeg synes, at det virker fordummende, at det bare er forbudt.
Vi mangler nogle økologiske landbrugsreformer, som kan bringe lidt mere klogskab og fornuft ind i den sammenhæng.
Hvis man plejer sit økosystem, så mener jeg også, at man skal have lov til at høste en del af overskuddet.
Bliver der ikke fodret kraftigt til vinter, så vil de fleste skovspurve alligevel dø af sult.
Selvom alle spurvene er sunde og raske, så vil Darwins domstol alligevel i selektionen dømme de svageste spurve ben hårdt på små marginaler.
Men jeg vil måske godt i et par år forsøge at sætte lidt andre kvaliteter højest på overlevelseslisten.
Det kan jeg gøre ved at fodre selektivt og lade resten dø af sult og kulde, eller jeg kan gøre det simpelt ved at aflive og spise dem med langt færre lidelser til følge end jæger eller spurvehøg kan præstere. Men det er forbudt.

Jeg tænker også, at det giver god mening for klimaet, når vi spiser mindre dyr, som findes naturligt i det lokale økosystem, frem for større dyr opdrættet i fangenskab.
Har jeg mon ret i det..?



Men enhver ved selvfølgelig forhåbentlig, at det er helligbrøde at slå en svale ihjel..!



Angående melorme til svaler, så fik jeg et halvt kg med posten i dag.
Men det er endnu ikke lykkedes mig at få svalerne til at spise dem.
Om det lykkes, ved jeg ikke, men det er måske blevet for sent i denne omgang. Det er nok bedst at træne i det tidlige forår.
Jeg overvejer også at opdrætte edderkopper i stedet. Dem ved jeg, at jeg kan få dem til at snuppe.
Men hvordan man opdrætter dem, det har jeg ikke fundet ud af endnu, og jeg mangler også en smart serveringsmetode. Hrmpf..





Jeg nævnte tidligere, at svaler er sociale dyr, og ungerne kan komme på besøg hos hinanden eller måske ligefrem blive kidnappet eller adopteret.
Sidst på dagen i dag var der pludselig fire unger igen i den rede, hvor der ellers kun var to tilbage.
Eller rettere den ene af de fire sad på en pind, fordi der ikke var plads til flere i reden.





.
22-09-2012 11:39
Jakob
★★★★★
(5363)
.




For mit vedkommende vil det uden tvivl være meget klimarigtigt, hvis jeg kan overbevises om, at det rigtige er at spise skovspurv og markmus.
Jeg tror også, at de kan tilberedes meget lækkert ( opskrifter..? ).
Men det mest klimarigtige vil nok vise sig, fordi jeg vil spise endnu mindre kød.

En anden strøtanke kunne være, at hvis skovspurvene kan lære at spise dødbidere, så vil de aldrig mangle føde.



Hvis jeg har fat i en pointe, at det som tommelfingerregel er mere bæredygtigt at spise små dyr end store, så må skovspurve og markmus også kun være det første skridt på nedtrapningen.

Hvor dygtige er melorme mon til at producere meget protein og næring på kun lidt planteføde i forhold til en mus eller en spurv eller en ko..?


Ja, opskrifter på melormeretter, det er da også interessant. Jeg har allerede fundet den første:


Sådan bliver insekter til en snack
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-44427665:s%C3%A5dan-bliver-insekter-til-en-snack.html
Citat:
----------------------------
Friturestegte græshopper og smørstegte melorme lyder ikke umiddelbart særlig appetiteligt for de fleste.

Men insekter kan ifølge flere forskere herhjemme og FN's Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO) bliver fremtidens mad, der kan redde klimaet og millioner af underernærede børn i den tredje verden.

"Jeg smørsteger melormene"
----------------------------


Og så fik jeg tilmed næsten bekræftet min pointe af FN.




Jeg startede tråden med at skrive, at jeg har afskaffet alle husdyr, men nu har jeg pludselig flere end nogensinde ( se evt. tilknyttet billede ).
Sådan kan det gå, og hvis det ikke lykkes mig at få svalerne til at spise melormene, så har jeg allerede rigeligt til flere måltider, og de skulle være nemme at opdrætte på mange forskellige slags planteføde.
Håber, din appetit kan følge med, for det her går lige lovlig hurtigt for min.



Men det må være et spørgsmål om tilvænning.
Hvis der er fagligt belæg for at påstå, at det er mere ulækkert at spise melorm end alle mulige andre opdrættede dyr, så ser jeg det meget gerne.
Og skulle jeg f.eks. vælge imellem hele østers eller melorme, så ville jeg til enhver tid vælge melorme, hvis de er ligeså sunde.
Velbekomme.

Tilknyttet billede:

23-09-2012 23:36
Jakob
★★★★★
(5363)
.





Kan man tænke sig, at det kan være en idé for klimaet og muligt uden større besvær at fremstille flydende biobrændsel af melorme i et hjemmelaboratorium ..?
Sådan lidt til husbehov på mælkebøtter, spilkorn, nedfaldsæbler og kartofler af mindre god kvalitet kan mange måske godt dyrke sig frem til 100 liter melorm om året.
Men spørgsmålet er måske, om melorme er alt for værdifulde at benytte til biobrændsel, fordi de er "kødføde".

Se f.eks. denne interessante graf, som Vincent har medtaget i en klumme:
http://www.klimadebat.dk/nye-vinkler-paa-vedvarende-energi-vincentz-klumme-maj-2012-r222.php

Udviklingen i de globale fødevare- og oliepriser. Kilde: Paul Chefurka



( Den graf må nok overbevise alle Svensmarks disciple.
)

Men når den sammenholdes med, at den globale befolkning menes at vokse til næsten det dobbelte år 2050, hvor vi samtidigt kan forvente, at olien for alvor er blevet en mangelvare, så må jeg nok se i øjnene, at føde og især kød også bliver en mangelvare.




.
26-09-2012 17:50
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Av min finger, man kan også blive bidt af en gal melorm.

Men det er lige det med at få sporet sig ind på fakta, når man vover sig ud i nyt og ukendt land.
Jeg læste et sted, at melorme indeholder meget fedt, men det er vist normalt ikke korrekt, og så er de nok mindre egnede til biobrændsel.
Derimod har jeg fået bekræftet, at de indeholder meget protein, som gør dem velegnede til føde.

Although many people don't like their mealworms crawling off their plate, mealworms are actually more nutritious live and fresh. The simplest way to eat a live mealworm is to simply grab up as many as you think you can handle and put them in your mouth chew and swallow...yum yum.


Jeg bemærker også, at den på engelsk hedder "meal worm", og det er på dansk altså blevet til "melorm". Faktum er, at melormen er en larve, selvom den hedder "orm".










Kilder og mere melormsinfo:
---

http://en.wikipedia.org/wiki/Mealworm
-------------------------------------------
Typical life history:
Time spent as surviving egg: 10 to 12 days (Hill 2002)
Time spent as surviving larva: 12 to 54 days
Time spent as surviving pupa: 20 days (not available, Hill 2002)
Time spent as surviving adult: 80 days (60 to 90 days, Hill 2002)
Number of eggs per surviving adult: 80 (0 to 500 days, 1937, Hill 2002, Greenberg and Ar 1996)
-------------------------------------------



http://mealwormstore.com/mealworm_info.php
-------------------------------------------
process begins with a female Darkling beetle burrowing into soft ground and laying anywhere from 270 to 500 small white bean shaped eggs at one time or in small batches in the spring. These eggs are tiny and one egg is barely visible to the naked eye. The eggs hatch in 4 to 20 days depending on temperature and the hatched larvae are mealworms. These mealworms are between ½ and ¾ inches in length with a full grown larva at about 1 ¼ inches long. Mealworms are light golden in color, darkening as they near their next stage in life. The larval stage can last from 90 up to 114 days. At their last molt they curl up and start the pupae stage.
The Darkling Beetle and the meal worm are arthropods. An anthropod wears its skeleton on the outside for protection, much like a suit of armor. The mealworm like any other youngster has two goals in mind... eating and growing. Mealworms have a healthy appetite and can grow rapidly in good conditions. Because mealworms have a somewhat hard outer shell, as they grow, they will molt their outer shell up to nine times or more. As they shed the old shell they are growing and continue to do so until their new shell hardens. Mealworms can go through this shed and grow process six to nine times or more during this stage of their life.
--
The Darkling Beetle and the mealworm eat decaying and decomposing leaf litter, dried grasses, grain and wood matter; even occasionally new plant growth. Although not common in the wild, when you do find mealworms, it will be in an area were their food sources are readily available. This can be animal dens under logs and rocks as well as grain silos and barn areas. Mealworms and the Darkling beetle has become very much dependant on humans, as we tend to provide a perfect environment with abundant food sources. Because of this, mealworms are most commonly found near human habitation.
Mealworms have many natural enemies including wild birds and small mammals. Lizards and some snakes will eat mealworms as well. Even birds of prey such as the kestrel or sparrow hawk, if hungry enough will eat mealworms. Though mealworms have many natural enemies they are very resistant to disease and parasites.
--
Mealworms are low in fat, high in protein and actually taste good. When buying mealworms to dine on, first let them feed on grain and fresh green matter for several days. To prepare your mealworms you should first rinse them in a colander under cool water and then pat dry. Next, place them in a plastic bag and put them in the freezer until they are dead; this can take about 15 minutes. Once they have died, you can rinse them again though this is not necessary. Chop them up if you prefer or eat them whole and enjoy.
Although many people don't like their mealworms crawling off their plate, mealworms are actually more nutritious live and fresh. The simplest way to eat a live mealworm is to simply grab up as many as you think you can handle and put them in your mouth chew and swallow...yum yum.
-------------------------------------------


Melorm avl:
http://mealwormstore.com/raising_mealworms.php
http://www.fugleforum.dk/forum/index.php?autocom=ibwiki&cmd=article&id=37
http://www.frie.dk/fralarvetilbille
Foderinsekter:
http://springhalen.dk/foderdyr_salg.htm




.
Redigeret d. 26-09-2012 17:59
27-09-2012 19:38
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Hvis man synes, at økosystemet er for simpelt, så har man hverken fået øje på klimaet eller insekterne.


I køkkenhaven har jeg hidtil mest været optaget af at fremelske de fugle, som kan hjælpe med at afværge og bekæmpe insektangreb.
Men ser jeg på niveauet lavere i biologisk våbenstørrelse, så kan der også findes mange insekter, som bekæmper andre insekter.

Det kan være mariehøns, der spiser bladlus, eller edderkopper, der spiser fluer osv.
Man kan også tænke sig insekter, som guidet eller uguidet spiser bestemte slags ukrudt.

Jeg synes, at det er meget spændende at tænke på, og mulighederne for at gøre sit lokale økosystem langt mere modstandsdygtigt overfor udsving og fremmede arter må absolut være til stede.
Engang troede jeg naivt, at alle muligheder i den retning for længst var udforsket, og det kun var af dybeste nød, at man overgav sig til giftsprøjten. Det tror jeg ikke mere.

Men kommer det meget på mode at opruste insektkamptropper til den klimaøkologiske køkkenhave, så må det nok også være på sin plads at overveje risikoen for faunaforurening.
Vil man eksperimentere med insekter, så er det nok mest sikkert at benytte dem, man kan finde i sit eget lokale økosystem. Hver en sten kan vendes.
Så vidt jeg ved, er der heller intet ulovligt i at lukke købte melorme eller melbiller ud i naturen i Danmark, fordi de er der i forvejen.
Men har man avlet intensivt på melormskulturer i fem år med det ene formål at fremme nogle bestemte egenskaber, så er det måske en anden historie.
Man skal efter min mening ikke være hysterisk, men handle med omtanke og forsigtighed i opdrættet.
Selvom risikoen for problemer er under 0,000 , så måtte der gerne være endnu flere decimaler, når man har med meget store populationer at gøre.
Jeg ved ikke så meget om melormes og andre insekters arvelighedslære, men mon det er helt forkert tænkt..?
Som tidligere hesteejer er jeg i hvert fald meget imponeret af det kæmpe avlsmateriale, som man kan fremstille med melorme for næsten ingen penge.
Tænker man så videre, og der bliver etableret flere landsdækkende insektavlsforeninger, så må der med tiden kunne skabes nogle meget spændende avlsresultater til økologisk brug.










Kilder og mere om insekternes kamp:
--
http://www.chilifan.dk/da/forum/?forumID=2&topicID=261
Citat:
-----------------------------
Jeg har selv haft enorme problemer med bladlus og begrænset held med insektsæbe (måske fordi jeg selv lavede det, og lavede det så kraftigt at planterne næsten døde af det), men heldigvis bliver store flokke af bladlus typisk efterfulgt af en invasion af mariehøns. Mariehøns er fremragende bladlusedræbere og vi har gjort det, at vi bare har samlet en lille hær af mariehøns som vi bruger til at udrydde bladlusene med.
Det kræver lidt tålmodig dirrigeren af mariehønsene, men når de ellers har lyst kan en fem stykker uddradere flere hundrede bladlus..
-----------------------------


http://www.dpil.dk/dpil2005/html/mariehoens.htm
Citat:
---------------------------
Mariehøns
Langt de fleste arter mariehøns er nyttedyr, som lever af bladlus i løbet af sommeren. Mariehøns overvintrer som voksne på beskyttede steder, f.eks under bark eller sten. Enkelte almindeligt forekommende arter, blandt andre den 2-plettede mariehøne (Adalia bipunctata) og sjældnere den 7-plettede mariehøne (Coccinella septempunctata), opsøger dog af og til huse og andre bygninger som vinteropholdssted, og her kan de være generende, hvis de er mange. Mariehønsene trænger ind i bygninger gennem revner og sprækker og vil oftest opholde sig i de kølige dele af bygningen, f.eks. loft, skunk og kælder. Ind imellem kan de dog også optræde i beboede rum, og de kan især i slutningen af vinteren trænge ind i beboelse fra uopvarmede dele af bygningen.

I USA og i store dele af Europa volder en ikke-hjemmehørende art (harlekin-mariehøne Harmonia axyridis) problemer. Denne art mariehøne er fundet udendørs i Danmark for første gang i 2006 og er for nyligt også fundet overvintrende inden døre.
---------------------------


http://www.plante-doktor.dk/bladlus.htm
Citat:
---------------------------
Bladlus har mange naturlige fjender:
Forskellige arter af snyltehvepse, guldøje, mariehøns, svirrefluer, tæger,galmyg fugle og en del forskellige insektpatogene svampe.
Mariehøns kender de fleste. Både voksne og larver har bladlus på menukortet. Her ses voksen, æg, larve og puppe af den syvprikkede mariehøne (Coccinella septempunctata).
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
---------------------------


Billeder af nyttedyr:
http://www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm




.
Redigeret d. 27-09-2012 19:39
29-10-2012 18:55
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Melorme er nok også en stærkt undervurderet råvare til diæter på hospitaler.

Den magre får tilbudt melorme eller bævreflæsk og vælger bævreflæsk.
Den overvægtige sparer kalorier ved at få serveret melorme i stedet for bøf.
Virkningen imod hypokondri og unødvendige indlæggelser må nok også være værd at undersøge nærmere.




.
24-12-2012 14:59
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Det er ikke dyrenes skyld, at samfundet ikke synes, at folk behøver at bestå en eksamen, før de anskaffer dyr. Men det er dem, det går ud over.


Husk at være god ved dyrene, selvom det er jul.
Giv ikke et dyr som gave, giv hellere en bog om dyret.

Køb hellere et par ekstra tyggeben til Fido end nytårsfyrværkeri til dig selv.



http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/12/11/083043.htm
Citat:
--------------------------------
Udsultede hundehvalpe, katte med store sår og voksne tæver, der er pisket til blods.Kæledyr vantrives som ikke set tidligere. Det skriver MetroXpress.
- Vi har oplevet en meget voldsom stigning i antal af henvendelser. Faktisk en stigning på 50 procent, og det er sgu mange.
Sådan siger Jens Svenningsen, der er dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse til avisen.
--------------------------------



.
19-10-2013 14:41
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Kattejammer



Når man bor på landet, så kan det være en god ting, at der er en kat eller to til at fange mus.
Har man en del udbygninger, så kan der måske spares mere end 2.000 kr om året til musegift.
Men vælger man i stedet at benytte musefælder, så kan det være vanskeligt ud fra en økologisk betragtning at få øje på fordele overhovedet.
Til gengæld er katte en plage for spurvene, og dermed bliver det vanskeligere at få spurvene til at bekæmpe insekter i haven.

Især det sidste får mig til at sige, at jeg ikke vil have kat, og det er mit udgangspunkt.

Men i praksis er det desværre slet ikke så nemt, som man måske skulle tro.

De fleste steder på landet er der nogle mere eller mindre vilde katte, som kommer og går, og det er der også hos mig.
De passer som udgangspunkt sig selv, men det kan ske, at de kommer i nød og beder om hjælp, og hvad gør man så..?
Hvis man ikke bryder sig om at se dyr lide, så hjælper man selvfølgelig, hvis man kan.

F.eks. er der en halvtam hunkat, som er kommet her gennem flere år, og hun har et par gange set meget elendig ud, hvor jeg er trådt til med en ormekur og lidt god mad, og allerede efter få dage er hun blevet god som ny igen.
Til gengæld overnatter hun engang imellem i min udbygning og rydder den for mus.
Hun er en dygtig mor og for nogle år siden kom hun med et kuld killinger, og de to af dem går stadig rundt i området.
Sidste år blev hun drægtig igen, men det gik galt for hende, fordi en stor led hankat kom forbi og dræbte hendes unger.
Den sidste unge lå død i en af mine udbygninger, og det opdagede jeg ved, at hun bad om at komme ind, og da hun fandt den, så lød der en tudekoncert, så det ikke kan genfortælles til folk som ikke har hørt det.
En kat kan tude, så det lyder som et dybt ulykkeligt barn, der græder sin sjæl ud, og jeg får øjeblikkeligt en klump i halsen og kan slet ikke snuppe det.

Men så i år blev hun drægtig igen, og denne gang opdagede jeg i tide, at hun havde invaderet den samme udbygning med sine killinger.
Jeg har derfor åbnet en dør til en anden udbygning, som er mere sikker, og så kan man se på det tilknyttede billede, hvordan det er gået hos ham, der ikke har kat og heller ikke ønsker at få det.
Det er ikke min kat, og det er ikke mine killinger. De er her kun af nød, indtil jeg forhåbentlig finder ejeren eller tager mig sammen og sparker dem ud igen.

Men for at det ikke skal være løgn, så skete der tilmed det, at der en ugen inde i skolesommerferien kom en fremmed hankat ind på reviret. Jeg pustede mig op og ville jage den væk, som jeg plejer at gøre med fremmede katte. Jeg gik hen imod den og hvæsede og klappede i hænderne, og det plejer altid at være effektivt. Men blot ikke denne gang.
Han løb ikke væk, men begyndte i stedet mjave og græde, så det slet ikke var til at holde ud, og jeg tænkte, at han måske kunne være syg, så jeg stoppede med at skræmme. Men så snart jeg stoppede løb han hen til mig og begyndte at spinde og mjave og sno sig om mine ben.
Det var en blitzkrig, som jeg tabte, og det kom totalt bag på mig.
Det viste sig, at han var sulten og elskovssyg og han kunne ikke finde hjem igen, og det var det eneste han fejlede, og han havde åbenbart udset mig til at være kuren, og jeg kunne ikke sige nej. Pokkers også.
Jeg har tjekket efterlysninger, og jeg har fremlyst ham lokalt, men ingen vil kendes ved ham. Pokkers også.
Siden har jeg købt en masse mad, ormekur og transportkasse, og jeg har passet på så godt jeg kan, at han ikke kommer ind til killingerne.
Han bor i et gammelt hundehus i forhaven, hvor han har jaget alle andre katte væk fra. Han viser ingen nåde overfor andre hankatte, og hunkattene er han så vild med, at de flygter af skræk.
Det hører måske med, at han er sort og har gule øjne, så han ligner en kat fra en gyserfilm. Men det kan han jo ikke gøre for. I virkeligheden er han bare en stor sød forkælet killing, som slet ikke ved, hvor stærk og farlig han er blevet.
Men der er altså nu gået uger og måneder, uden det er lykkedes mig at slippe af med ham.
Man skulle måske så tro, at jeg åndede lettet op, da han i lørdags pludselig var væk. Det gjorde jeg på en måde også, men allerede efter det første døgn begyndte lettelsen at blive afløst af bekymringer. Hvad kunne der dog være sket med ham. Efter et par dage vågnede jeg sogar midt om natten, fordi jeg drømte, at han var blevet kidnappet af kolde mennesker i bil, hvor han klistrede til bagruden og skreg, fordi han ikke ville væk fra mig. Pokkers også.
Efter endnu et par dage var jeg så småt begyndt at vænne mig til tanken om, at han var død, og jeg aldrig skulle se ham igen.
Men så i torsdags sent om aftenen var han pludselig kommet hjem igen, og stik imod mine katteprincipper, blev jeg utrolig glad. Glæden blev dog hurtigt afløst af forfærdelse, da jeg så, at han haltede på bagparten og slet ikke støttede på det ene bagben. Pokkers også.
Så nu ligger han på min seng med et trinbræt foran, og han kan selv vælge, om han vil ligge på lammeskind eller en dyne, som er lagt i to lag ovenpå madrassen. Pokkers også.
Og når han skal besørge, så mjaver han og stiller sig an, og så vil han gerne bæres ud til et sted med blød jord. Det er lige godt pokkers.
Jeg tør ikke engang nusse og trøste ham, fordi han bliver så glad og kælen og ruller sig rundt i mine arme, selvom det gør ondt, så jeg bliver bange for, at han skal gøre skaden endnu værre.
Det ser med andre ord ikke for godt ud, og det kan meget vel ende med en dyr dyrlæge eller et skud hagl. Pokkers.

http://politiken.dk/indland/ECE2037995/danskere-bruger-aarligt-milliarder-paa-kaeledyr/
Citat:
---------------------------
Vi tømmer gerne pengepungen, når det gælder de firbenede pelsdyr i hjemmet. Ifølge Danmarks Statistik er forbruget af kæledyr, foder og tilbehør steget 300 millioner kroner i perioden 2000-2010, skriver Kristeligt Dagblad.

Omregnet til aktuelle tal brugte vi 3,3 milliarder kroner i 2000, mens forbruget i 2010 var steget til 3,6 milliarder kroner.
---------------------------

Det tror jeg på, og jeg forstår det godt.
Men jeg finder det ligesom så mange andre ubæredygtige investeringer aldeles uacceptabelt.
Det er bare sådan et pokkers dilemma, når man har kigget ind i et par udtryksfulde katteøjne og fornemmet samhørighed og taknemmelighed, og man tilmed ved, at man er den eneste, som måske kan forhindre, at den går til grunde.




Økologisk set er det en lille formildende omstændighed, at hele kattejammerballaden har givet mig mulighed for at gøre nogle flere katteobservationer.
Har man f.eks. mange katte i sin have, så kan det måske være fristende selv at anskaffe en stærk, potent og kejtet hankat, som kan jage dem væk.
Jeg har set, hvordan det kan virke temmelig effektivt, men jeg kan ikke anbefale det. Det laver alt for meget ballade, det er synd for mange af de eksisterende katte, og der opstår for nemt et "ingenmandsland" rundt om hankattens hvileplads, hvor der næsten ikke bliver fanget mus. Og man kan heller ikke forvente, at det vil fungere på længere sigt.
Angående vilde killinger, så tager det tid at gøre dem tamme, men er moderkatten tillidsfuld, så vil hun kalde dem til, blandt andet når der serveres mad, og i disse stunder kan det med forsigtighed og tålmodighed godt lade sig gøre.
Jeg serverer jævnligt noget ekstra lækker mad på et højt bord, og så er det kun moderkatten og de killinger, som kommer hen og beder om at blive løftet op, der får noget. Efter en halv snes gange på den måde er vi ved at være så langt, at alle som regel kommer til fad. Jeg synes, at metoden er god, fordi det især er de stærkeste killinger, som ikke vil løftes, og det er også dem, som bedst kan undvære noget mad.
Hvis en kat skal have et godt liv blandt mennesker, så er det uden tvivl vigtigt, at den kan tåle, at man rører ved den. Men med udsigt til et liv som halvvild mener jeg samtidigt, at det er vigtigt, at en naturlig skyhed bevares. Ellers bliver den for nemt slået ihjel af et køretøj, en hund eller en jæger.





Og så faldt jeg over et par links, som jeg også skal med:



http://politiken.dk/indland/ECE460436/soeren-ryge-skyd-de-vilde-katte/
19. jan. 2008
Citat:
-------------------------------------
DR's have- og natur-vært Søren Ryge Petersen anbefaler at skyde vilde katte frem for at ringe til Kattens Værn.

For deres egen skyld, siger han til Politiken.

»Jeg vil til enhver tid fastholde, at den mulighed (at skyde, red.) bør foretrækkes frem for den anden«, siger Søren Ryge Petersen.

Den opdager ingenting
Det er ifølge loven om mark- og vejfred lovligt at skyde vilde katte på sin grund, hvis 'dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.'

Søren Ryge foretrækker denne aflivningsmetode frem for at få Kattens Værn til at rykke ud, fange katten og sende den til dyrelægen, hvor den bliver aflivet med en sprøjte.

»Den kat har det ikke godt i de sidste timer af sit liv. Den oplever utrolig frygt og udsættes for det værste, den ved, nemlig at mennesker rører ved den«, siger han.

På landet anbefaler han derfor, at man tager loven og riflen i hånden, når en herreløs kat udgør en trussel. I Søren Ryges eget tilfælde har vilde katte spist hans duer på loftet, ligesom de får mange killinger:

»Den er død, før den ved af det og opdager ingenting«, argumenterer han.

Ingen kattedrab i fjernsynet
Han er klar over, at udtalelsen er kontroversiel, og DR1's seere skal derfor ikke forvente scenariet i prime time.

»Hvis jeg fortalte det på tv og anbefalede den aflivningsmetode, var jeg færdig i Danmarks Radio. Uanset, hvor godt det var begrundet, ville jeg blive fyret, hvis seerne så Søren Ryge skyde en stribet kat«, siger Søren Ryge, som just har besluttet sig for at tage et jagttegn.

I et interview med Politiken påpeger han desuden, at mange danskere har et forskruet forhold til nogle dyr i sammenligning med andre. Udtalelsen kommer efter, at Søren Ryge har modtaget en række klager fra seere, efter hans søn skød en ræv i et af tv-programmerne.

»Det er hyklerisk, at folk kan hidse sig mere op over, at man skyder en kat eller en ræv, end over den daglige produktion af kød og mælk herhjemme. Dansk Landbrug er en supertanker, hvor dyrene nærmest er maskiner, der presses op i femte gear og køres, indtil de bryder sammen«, siger DR's studievært.

I 2000 var der ifølge Danmarks Statistik 646.000 katte. I dette tal indgår ikke herreløse katte, som ingen kender det præcise omfang af i Danmark.
-------------------------------------





http://politiken.dk/indland/ECE460454/dyrenes-beskyttelse-soeren-ryge-for-hurtig-paa-aftraekkeren/
Citater:
-----------------------------
Tv-værten Søren Ryge Petersens opfordring til at skyde vilde katte, bliver mødt med hovedrysten i Dyrenes Beskyttelse.

»Søren Ryge er for hurtig på aftrækkeren«, siger Ole Münster, direktøren for Dyrenes Beskyttelse, der har 71.000 medlemmer i Danmark.

»Hvis man gør som ham og bare skyder katten, finder man jo ikke ud af, hvor den hører til. Fra afstand kan man jo ikke vide, om den er øremærket, eller hvilken tilstand den er i«, siger han til politiken.dk.
--
Men Ole Münster mener ikke, at problemet med herreløse katte er så stort, som mange gerne vil gøre det til. Faktisk eksisterer der ikke vilde katte i Danmark, mener han.

I 2006 undersøgte Dyrenes Beskyttelse maveindholdet på 799 trafikdræbte katte fra danske landdistrikter. Her udgjorde kattemad to tredjedele af maveindholdet, og det viser, at de omstrejfende katte ikke er vilde, siger Ole Münster.

»Det betyder jo, at de har en relation til mennesker, når de har Whiskas i maven«, siger Ole Münster.

I den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse fra Dyrenes Beskyttelse konkluderes det, at »katte i Danmark altid har et tilknytningsforhold til mennesker, og betegnelsen 'herreløs' bør kun henvise til muligheden for konkret at finde frem til ejeren«.

Ole Münster hæfter sig også ved, at 61 procent af de undersøgte, trafikdræbte katte var normal- eller overvægtige, mens kun 4,4 procent var undervægtige.

Det viser, at de fleste ikke lider nød, påpeger han og anslår, at 2.000 katte i Danmark lider overlast som følge af deres hjemløshed.
-----------------------------



Jeg er nok tilbøjelig til at mene, at begge parter har lidt ret.
Jeg synes, at det under kontrollerede forhold er ok at skyde sin egen kat frem for at bringe den til dyrlæge.
Men skyder man en fremmed "vild" kat, så ved man reelt ikke, hvad det er for en kat, man slår ihjel. Det kan i teorien være Dronningens kat.
Der kan også være en risiko for, at man anskyder den, så den ikke dør på stedet, men løber hjem til Dronningen med skudsår i kroppen og drypper blod på hendes dyre persertæpper.
Eller det kan være naboens nye kat. osv.
Måske er det ganske lovligt, men man skal nok være temmelig kynisk, hvis man synes, at det er rart at skulle have på samvittigheden og tage ansvar for.
Men tal et taknemmelige, og jeg tror, at dyrenes beskyttelse er meget forkert på den, når de ud fra fund af kattemad i maven på en død kat konkluderer, at den ikke var vild.



Her endnu et tal:

http://dyrepoliti.dk/artikler/42-problemer-politikere/73-katteregler
07. Juli 2013
Citat:
-----------------------------
Katten har overhalet hunden, rent antalsmæssigt, som kæledyr.

Nyeste opgørelser viser, at der er ca. 550.000 Hunde og 650.000 katte, der holdes som kæledyr i danske familier.

Desuden findes der ca. 600.000 såkaldte vildkatte i Danmark.

Nu er det imidlertid sådan, at katte ikke lever vildt i Danmark, så tallet 600.000 dækker over tidligere tamkatte, og efterkommere.
-----------------------------



Hvad kan man gøre..?

Det er og bliver en jammer....
http://www.youtube.com/watch?v=h81BDRfFOEU






.
Tilknyttet billede:

22-10-2013 12:11
Jakob
★★★★★
(5363)
.





En mulighed for at komme de største katteproblemer til livs kan måske være at give alle katteejere tre måneders frist til at øretatovere deres katte, og når fristen er udløbet erklærer vi alle voksne katte uden øretatovering for ejerløse og fredløse som mårhunde.
Og opdrætter man katte, som får lov til at blive voksne uden øretatovering, og de færdes i naturen, så skal det koste en bøde på 5.000 kr.


Er det være vejen frem..?


De fleste har nok set de kampagner, som samler penge ind til at hjælpe hunde i udlandet. Hunde som lever af affald og uden røgt og pleje.
Sådan et hundeliv lever mange katte i Danmark.
Kan vi være det bekendt..?
Spørger vi ældre damer, som donerer hele deres arv til kattens værn, så må svaret være et klart nej.
Men desværre forslår deres arv som en skrædder i helvede, hvis der ikke bliver taget langt mere grundlæggende fat om problemet.



.
22-10-2013 14:24
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jacob

Naturen har sin egen metode til at regulere bestande af hver eneste dyreart, desværre har mennesket det med at gribe ind og forstyre denne orden. F.eks vil antallet af katte i et områder reguleres af mængden af mad, hvis mennsker kunne lade være med at fodre kattene - jeg ved godt dt lyder hårdt, men det samme forhold gør sig gældende for mennekser i områder, der gentagne gange oplever hungersnød.

NB: Jeg har kat gennem mange år, men det er 100 % indekatte med egen kattegård - og her har jeg påtaget min pligten til at drage omsorg for dem.
23-10-2013 19:04
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Ja Boe, det lyder hårdt, og jeg tror ikke, at det kan fungere i praksis.
Men tak for dit svar.
Grundet den totale mangel på svar havde jeg ellers lige forberedt nedenstående indlæg.








Lidt ironisk må jeg takke for den megen respons, jeg har modtaget i denne tråd på klimadebatten.
Det er dejligt at se, at så mange klimainteresserede også er interesserede i dyr og natur, fordi de kan se, at det hele hænger uløseligt sammen i økosystemet, og klimadebatten giver den største og bedste ramme til diskussionen.
Det forbavser mig heller ikke, at det mest er kvinder, som er aktive.
Enhver ved jo, at kvinder er langt mere omsorgsfulde og økologisk engagerede end mænd.
Eller hvad..?

Der er nok delte meninger om dette...



Billedet er af den sorte panter fra sygesengen.
Tilknyttet billede:

26-10-2013 11:07
Jakob
★★★★★
(5363)
.




http://www.kattens-vaern.dk/?side=22&highlight=bukseelastik
Citat:
----------------------------
For at fremme kattens genforening med dens ejer, kan du udstyre katten med et halsbånd lavet af bukseelastik. Samt et skilt med dit navn og telefonnummer på og en opfordring til kattens ejer om at ringe til dig. OBS! Det er meget vigtigt at halsbåndet er lavet af bukseelastik, da katten ellers kan risikere at hænge fast og blive kvalt.
----------------------------


Det kan lyde som en vældig god idé, men jeg vil alligevel gerne advare imod den.
Selvom katten måske ikke kan blive kvalt i en bukseelastik, så kan den stadig godt hænge fast, og hvis det forsinker den blot i et splitsekund under flugt, så kan det være afgørende for, om en stor glubsk hund får lejlighed til at tygge i dens bagpart eller ej.
Da den sorte panter vendte tilbage til mig på tre ben, var elastikhalsbåndet trukket ned over højre skulder, så han bar det som en skrårem, så jeg gætter på, at det netop er, hvad der kan være sket for ham.
Jeg ved ikke, om kattens værn er opmærksom på, at deres råd kan betyde en grusom skæbne for katten. Men jeg må nok hellere skrive til dem og gøre opmærksom på risikoen, for jeg synes, at der mangler en advarsel om det i deres vejledning.




.
02-12-2013 22:50
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Bare rolig, det er ikke fordi, jeg er gået i hundene, at jeg er længe om at svare mig selv igen i denne tråd.
Det er nærmere kattene...

Jeg må sige, at jo mere jeg fordyber mig i problematikker omkring katte, jo mere forrykt oplever jeg vilkårene for alle parter.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde, eller hvor jeg skal ende, men lad mig forsøge at fremlægge nogle eksempler.

Kattens Værn anbefalede, at man monterer et halsbånd af bukseelastik med telefonnummer, så ejeren opdager, at man ønsker at komme i kontakt med ham.
Men kommer katten alvorligt til skade, sandsynligt fordi den sad fast i halsbåndet, så fralægger Kattens Værn sig ethvert økonomisk ansvar for dårlig rådgivning, men belærer dig i stedet om det betimelige i, at katten kommer til dyrlæge hellere i går end i dag. Og skal der betales dyrlæge eller erstatning til kattens ejer, så er man nok meget heldig, hvis de vil betale 500 kr pr. kulance, fordi de er så flinke.
Eller hvad..??
Tja, 500 kr kan betale ca. halvdelen af en aflivning, og med den lave kurs, som katte står i, og når de ser sig selv som ansvarsfri, så må det måske siges at være meget rundhåndet.
Men skal en kat have repareret et brækket bagben, så koster det i følge dyrlægen formentlig 4-7.000 kr.
Så husk, at du er altså selv ansvarlig for, hvad du monterer på andres katte, uanset hvor kompetente råd du så ellers fejlagtigt tror, at du har fået.

Kattens værn anbefaler også, at man tager ansvar for vildfarne katte og får dem øretatoveret, og hvad der ellers hører til.
Men jeg anbefaler nærmere, at du tænker dig godt om, før du ændrer særlig meget på andres katte.
Hvis ejeren pludselig dukker op, så kan der måske foruden en vred mand også være risiko for en erstatningssag og anklager om tyveri. Nok noget, som de færreste har lyst til at udsætte sig selv for, blot fordi de ville hjælpe en kat i knibe.

Tænker du, at der vist mangler noget bedre jura på området, så forstår jeg dig godt, men vent bare, jeg er ikke færdig endnu.

For nogle dage siden forsvandt hunkatten med alle killingerne fra min stald, og jeg kunne ikke forstå, hvad der var galt.
Jeg havde sat god aftensmad frem til dem, men de kom ikke, og det er særdeles unormalt.
Til at begynde med troede jeg, at det nok var naboen, der havde serveret lune stegte rødspætter, fordi han var utålmodig efter at få besøg af killingerne.
Men efterhånden som aftenen skred frem, så blev jeg mere bekymret, og da jeg midt på aftenen igen tjekkede i stalden, da var de stadig ikke kommet tilbage, men til gengæld var alt foderet spist.
I samme sekund vidste jeg godt, hvad klokken var slået. Der måtte være et farligt rovdyr på spil, og jeg fik mega travlt med at opstille nogle fælder og afsøge bygningen med Panter og gå en runde udenfor for at kalde på killingerne.
Jeg fandt dem ikke, men langt over midnat var de pludselig ved fordøren, og de var heldigvis stadig alle hele og i live. Jeg fik dem ind i den afsøgte stald og forseglede den for natten. Pyha...
Men dagen efter klappede fælden omsider. Det var hverken en mår eller en ræv. Det var en kæmpe stor hankat..!
Jeg spurgte nogle folk i området, men ingen ville kendes ved den eller vidste, hvor den hører til.
Hvad gør man så..?
Man ringer måske til Kattens Værn for at høre, om de vil komme og hente den kat, som man har fanget i fælden.
Men bliver så mødt med en belærende forklaring om, at man bestemt ikke selv må fange katte i fælder.
( Lige her sker det, at jeg bliver så rasende, at jeg nok ikke bør skrive mere, fordi jeg har lyst til at spørge, om de har spist søm og glemt at spytte hovederne ud. ( snupper lige en pause. ))
Og de har ikke plads til flere katte på internatet nu, men man kan komme på venteliste, og så kan de engang, når de får plads, sende en mand ud med en fælde og fange katten.
( Nu får jeg samme lyst igen og snupper en pause mere. )

Når det er den virkelighed, som man har at arbejde med, så må jeg sige, at jeg begynder at forstå Søren Ryge.
Så vidt jeg ved, er der klar hjemmel i loven til, at jeg med god samvittighed kan skyde ( eller anskyde ) sådan en kat. Men fange den i en fælde, så jeg får mulighed for at give den tilbage til ejeren i live, det må jeg ikke.
Der er i det hele taget nok ikke andet at gøre end at skyde katten død, hvis det akutte problem skal løses indenfor lovens rammer indenfor en overskuelig tid.
Det må man gøre, og så vil jeg nok anbefale, at man skænker kattekadaveret i en pakke til kattens værn, så de kan tjekke ved selvsyn, at katten har det godt nok, før den skal begraves. Og finder de ejeren, så kan de glæde ham med, at de har sørget for, at hans kat ikke blev udsat for at blive fanget i en fælde, så han kunne få den tilbage i live. Og så har han vel ikke noget at klage over, eller hvad..??
( Ja undskyld, jeg er sur. )

Og så forstår jeg i øvrigt også bedre, at nogle folk, som er trætte af en bestemt kat i deres have, kan finde på at bortføre den til den anden ende af landet. De tager den bare med i bagagerummet, når de alligevel skal på langtur. Så slipper de for at skændes med naboen, de slipper for at bøvle med drab og kattens værn, og deres eget problem bliver løst på en studs.
Jeg forstår fristelsen. Men et forrykt system og de indlysende fordele til trods, så må jeg bare sige, at det efter min mening nok er tæt på det mest onde og skadelige, man kan gøre. Jeg tror ingen, som ved noget om katte, nogensinde vil kunne finde på det. Og lærer de siden om katte, så vil de skamme sig.
Det kan ikke kun give anledning til alvorlig sorg hos familien, der mister katten. Katten kan også nemt ende med mange lidelser og en grusom død. Det kan sprede sygdom, og især hvis det er en hankat, så vil jeg skrive under på, at den sandsynligt vil gøre meget skade der, hvor den bliver dumpet. Og hverken ejeren eller den sagesløse modtager forventer, at de skal efterlyse og fremlyse katten i den anden ende af landet.
Jeg har indenfor et år været ude for to hankatte, som muligt begge er blevet bortført og dumpet i nærheden af mig. Havde jeg vidst, hvor meget bøvl og besvær der var med at bringe dem videre og forsøge at give dem et liv, så var de nok begge for længst blevet skudt. 2 kr pr. patron, og så havde den potte været ude.
Det er blot så milevidt fra det system og den kattebehandling, som jeg synes burde være standard i civilisation Danmark 2013.

Men hvor mange ser det mon på samme måde..?




.
04-12-2013 20:01
Jakob
★★★★★
(5363)
.



Hvis der kommer mere fornuft i reglerne, så er der nok ingen tvivl om, at kattens værn kan tjene en formue på at sælge kattefælder vedlagt en god brugsanvisning.
Fælderne kan udvikles specielt til katte og indrettes, så de tager særligt hensyn til kattens adfærd.
Pengene kan evt. bruges til at gøre øretatovering billigere og indføre et lille tatoveringsmærke til chippede katte.
Hvor svært ka' det være..??




.
14-12-2013 12:07
Jakob
★★★★★
(5363)
.



Jeg har grublet en del over, hvordan man kan bygge en kattelem med "sluse", så man er sikker på, at der ikke kommer fremmede katte ind.
Men så fortalte dyrlægen mig, at man kan købe en kattelem, som aflæser kattens chip og kun åbner, hvis det er den rigtige chip.
http://www.zooplus.dk/shop/kat/kattenet_kattelemme/kattelem_kattedoer/mikrochip_kattelem/182813
Det lyder besnærende genialt.
Den kan ligefrem stilles, så den kun åbner et sekund af gangen.
Men hvad så den dag, hvor der står en stor lumsk hankat udenfor og mjaver som en lille killing for at komme ind, og en kat indenfor går hen til døren, fordi den er nysgerrig..?
Kattetrafik er ikke altid så nem at dirigere, og 100% sikkerhed har jeg stadig svært ved at se, hvordan man kan opnå..?



.
14-02-2014 00:54
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Fik du set giraffen..?


Det er nok de færreste, som ikke har hørt om giraffen Marius, som blev aflivet i København Zoo.
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-blev-giraffen-marius-aflivet

Direktøren modtog dødstrusler, og der snakkes om, at vi skal passe på, at det ikke udvikler sig til en ny muhammedkrise.
Engang imellem må man spørge sig selv, om folk er rigtig kloge...


Mine tanker går også til de piger, som får tilfredsstillet deres omsorgsbehov ved at gå og pleje heste, som nok dybest set må betegnes som dårlige liv, der burde aflives.
De lider, de koster dyrt i behandling, der kan være risiko for uheldig smittespredning, de medicineres så kødet bliver uegnet til menneskeføde, eller om ikke andet tager de pladsen op for andre raske heste og nye føl.

Men jeg kender det da også godt selv. Jeg burde nok have aflivet Panter for længe siden af flere gode grunde. Det er bare som om, at vi begge på trods af problemerne er lidt for glade for, at han er i live til at vi kan give slip, endnu i hvert fald.


Det må dog nok være rimeligt at sige, at der alligevel er en verden til forskel på det og at sende dødstrusler til en professionel direktør, som passer sit arbejde for at sikre en sund og genetisk rigtig girafbestand på dyrt betalte kvadratmeter i zoo.
Jamen kunne han så ikke bare have gjort det i stilhed, uden nogen opdagede det..?
Det synes jeg ikke. Det er da kun helt fint og så meget mere vigtigt med offentlighed, hvis de uoplyste facebookskribenter, kendiser og journalister bliver forargede, så de kan lære nogle lektier om virkeligheden, som det åbenbart er blevet forsømt at lære dem i biologi i folkeskolen.

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det kan være sørgeligt at tænke på, at Marius nu er død.
Lad os evt. tænde et lys og sige pænt farvel, mens vi snøfter lidt i kor, som de ynkelige mennesker vi er og efter min mening gerne må være, så længe det derudover ikke går for meget ud over vores kundskaber og fornuften i vores handlinger. Farvel Marius. *snøft hulk*




.
23-07-2014 16:34
Jakob
★★★★★
(5363)
.




Efterhånden, som jeg har fået mere erfaring med katte i mit lokalområde, er det gået op for mig, at katte lever livet meget farligt.

Først var der Panter, som fik skadet et bagben alvorligt på en udflugt ( måske bidt af en hund eller en ræv ), og for en måned siden skete det samme for den ene af de unge hankatte, og i går fandt jeg den anden unge hankat slået ihjel af en bil.

Jeg havde håbet, at jeg hurtigt kunne få en fast kattebestand, som kunne holde i mange år, og derfor ville det være en god idé at investere tid i dem og få dem steriliseret osv.
Det tror jeg ikke så meget på mere.

For kattene må det nok nærmere blive en overlevelseskrig, hvor der vil ske store tab især forårsaget af mennesker, før de mest egnede bliver tilbage.
Jeg må nok bare avle så mange katte, at alle ræve og hunde i området enten finder ud af, at katte smager for dårligt, eller de bliver så frække, at de kommer tæt nok på til, at de kan få en hilsen fra mig med hjem.
Og jeg må bare avle så mange katte, at katteligene hober sig så højt op på landevejen, at vejen spærres.
Ok, det sidste er vist urealistisk, selvom der avles efter den katolske metode, hvor prævention er strengt forbudt. Ikke mindst fordi det er for dyrt i kattefoder.
Fodringsregnskabet er heller ikke gået efter planen, fordi kattene er kræsne.
Det bliver nok nogle magre katte, når jeg skal bringe orden i det regnskab, så det ikke ville være billigere og langt mere bæredygtigt at bruge musefælder.
Kattene gør dog også en del andet i økosystemet end at fange mus. Hvor meget har jeg endnu ikke overblik over, og der er store individuelle forskelle på katte ( selektion er meget vanskelig ), men fugle, mosegrise, nogle krybdyr og en del insekter kan også være på kattens menukort.

En død kat og to lemlæstede. Fire nye på vej.
Jeg giver ikke op endnu, og kattene fører endnu med et par points, men heller ikke meget mere.
Når jeg ser på de små pussenusser, så får jeg den største lyst til at spærre dem alle inde i en voliere, hvor der ikke kan ske dem noget slemt.
Men selvom verden i mine øjne er urimelig farlig for katte, så går det bare ikke. De skal ud i økosystemet og virke på en god måde, ellers har jeg ikke plads til dem. Jeg vil ikke drive en stærkt ubæredygtig zoologisk have, siger jeg til mig selv og stamper i jorden..!

Men *suk*...




.
Tilknyttet billede:

01-08-2014 11:23
Jakob
★★★★★
(5363)
.



Jeg er lidt paf over, hvor meget 1 ud af 5 katte kan være savnet.
Det er nu 2 uger siden, at Mussen blev kørt ihjel af en bil, men jeg fornemmer stadig på katteholdet, at han mangler.
Han var også en særlig glad og frejdig kat, der virkede som social lim for de andre.
Panter kunne i begyndelsen ikke fordrage Bossen og var hård ved Mussen. Men Mussen var ligeglad, han kastede sig bare i favnen på Panter igen og igen, og det endte med, at han vandt Panters hjerte og socialiserede ham. De gik ofte sammen som et par gadedrenge, og når de skulle hvile, så lå de ofte tæt sammen i hundehuset.
Det kunne se ud som om, at Mussen som den lille var en smule kuet, men det var han egentlig ikke. Han var bare en dejlig legedreng og en charmetrold, der valgte sine kampe med omhu. Det så jeg f.eks. engang Panter kissemissede lidt for meget med Lille Bitten ( på ovenstående billede hende til højre med de to lyse killinger ) og snusede til hendes dievorter. Det så Mussen, og så kom han i et lydløst sprint og som en rambuk bankede han ind i Panters ene baglår, så Panter blev meget forskrækket og skyndte sig at løbe op i en stol. Panter er kastreret, så der stod selvfølgelig nok ikke så meget på spil for ham, men det var alligevel sjovt at se, og det så egentlig også ud til, at Panter i stolen sad og syntes, at det var lidt sjovt, at Mussen var så jalux, bare fordi han snusede lidt til Bitten.
Men efter Mussen døde, så var der af hankatte kun Panter og Bossen, og de gik og gnavede på hinanden, og ingen af dem er endnu blevet helt sig selv igen. Især Panter har virket trist og vist mange tomgangshandlinger og adfærdsændringer, der tyder på et savn efter Mussen. F.eks. vender han sig ofte hurtigt og ser sig tilbage, som om han tænker, at det kan da ikke passe, på et eller andet tidspunkt, så må den lille lømmel da komme tilbage og give mig et kærligt chok ligesom han plejer.
Hunkattene virker også forstyrrede, men der er killinger og flere andre ting, som spiller ind, så det vil nok være for useriøst at tolke ret meget på det med Mussens død som årsag.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle mine landmandsnaboer, at jeg i sidste uge brugte over 2000 kr på at få Lille Bitten steriliseret. Måske kan jeg forsøge at overbevise dem om, at det kan tjenes ind i sparet foder, fordi en steril kat nemmere bliver for fed.
Nej, jeg tror ikke, den går, de vil alligevel ryste slemt på hovedet og tænke "tåbelige bybo". Så jeg må nok i hvert fald hellere tie stille med, at jeg gerne havde betalt over det dobbelte, hvis det havde kunnet bringe Mussen tilbage.

Jamen hvad skal du dog med katte, og fire lyder helt overskruet.
Men nej, de har meget forskellige funktioner. Bitten spiser edderkopper, Tiger spiser mus, Panter spiser mosegrise, og Bossen spiser Lux fra Aldi.


Kan det nogensinde blive ordentligt bæredygtigt..?
Det ved jeg ikke endnu. Men muse- og rottegiften er jeg i hvert fald blevet kvit.
Svalerne skælder ud, men den rede, som blev revet ned sidste år, og som jeg derfor satte en ekstra skærm for, den er blevet taget i brug igen og på trods af flere katte, så er forældrene nu denne sommer i gang med deres andet kuld.





.
09-10-2014 20:41
Jakob
★★★★★
(5363)
.





Jakob skrev:
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle mine landmandsnaboer, at jeg i sidste uge brugte over 2000 kr på at få Lille Bitten steriliseret. Måske kan jeg forsøge at overbevise dem om, at det kan tjenes ind i sparet foder, fordi en steril kat nemmere bliver for fed.


Jeg troede egentlig, at jeg var morsom. Men når jeg nu sammenligner to søsterkatte, hvor kun den ene er steriliseret, så ser det egentlig ud til at være meget realistisk.
Den sterile må næsten ingenting få og er alligevel godt i stand, mens den avlsparate æder det dyreste og fineste foder og er alligevel tynd.




.
08-01-2016 07:17
Jakob
★★★★★
(5363)
­




Nu har jeg lidt flere katte og lidt længere tid at lave statistik på, og jeg må vist bare indse, at det med bæredygtigheden ikke går særlig godt.

Hvis katten er en dygtig jæger, og der i øvrigt ikke er en masse foder, som lokker mus og rotter til, så tror jeg, at de færreste steder på landet har behov for mere end en enkelt kat.
Jeg passer 6 stk, og de kræver alt for meget købt foder ved siden af det, de selv fanger, hvis de skal trives godt.
Og madrester er ikke særligt brugbare, fordi katte hverken kan tåle mælk eller løg (eller rosiner eller druer eller chokolade).
Det købte foder er måske ikke så meget menneskemad som hundemad er, men det er stadig godt kød i store mængder.
Især efter måren kom på besøg er det gået helt galt.

Man slipper for rottegift, men jeg har endnu ikke fundet en god vej til at undgå gift til kattelopper og katteorm og måske andet medicin.
Tips modtages gerne.

Vil man have et kattehold til at køre optimalt økologisk, så tror jeg måske, at det desværre er nødvendigt at være meget hård i filten, og det kan være svært at nænne.
Det er for det første ikke særlig sjovt at aflive overskydende killinger, og lovgivningen har tilmed nu gjort det vanskeligere og mere odiøst.

Og for det andet... lad mig komme med et eksempel.
Hende, der gemmer sig på billedet i Aldi Lux kassen, hun skulle helt bestemt skydes. Ingen tvivl om dét.
Især efter hun blev neutraliseret, blev hendes fordøjelse underlig, og hun kan spise ligeså meget som tre andre tilsammen uden at blive for tyk.
Og så er hun tilmed kræsen, hun vil kun have det dyreste foder.
Hun skulle skydes....
Hvis det altså ikke lige var fordi, at hun foruden at være skadedyrsjæger på een eller anden måde også har fået ansat sig selv som fars fine lille Trolderolle pusse nusse mis.... og det er desværre det samme med flere af de andre.... de er for søde... hrmpf...




­
Tilknyttet billede:





Deltag aktivt i debatten Strøtanker om husdyr:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Valg af kæledyr og husdyr1111-12-2009 23:51
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik