Svovlsyre

delphi skrev:
Men at co2 er stadig en drivhusgas med en betydelig effekt, og det rokker ikke ved klimateorierne. Hvilket jo givet også kunne være sandt..

Svovls opførsel i forbindelse med vulkansk aktivitet er meget kompleks, afhængig af temperatur, tryk og iltningstrin, dvs. mængden af ilt i svovlforbindelserne, i magmaet. Svovl kan således eksistere både i reduceret (sulfid) og i oxideret form (sulfat) og endda på fire forskellige måder, nemlig opløst i silikatsmelten, som en ublandbar sulfidsmelte, i en særlig gasfase eller i forskellige sulfid- og sulfatmineraler. Svovls opløselighed i et magma afhænger af dets indhold af jern. Indholdet af jern er almindeligvis omvendt proportinalt med svovl indholdet, dvs. jo mere jern desto mindre svovl.
Derfor knyttede de fleste undersøgelser af svovls opførsel i vulkanske systemer sig før 1982 særligt til de reducerende betingelser, hvorunder sulfider almindeligvis forekom, og som navnlig knytter sig til de store lavamængder, som trænger frem langs midt-oceanryggenes spredningszoner, fx på Island. Derimod havde man meget lidt kendskab til de oxiderende miljøer, som viste sig være fremherskende i den anden ende af lithosfærepladerne, hvor oceanbundspladen, glider ned under en modstående plade. Det indbyggede vand i den nedglidende oceanisk lithosfæreplade medvirker, i en dybde af 100-150 km, til en delvis op-smeltning af den overliggende lithosfæreplade med dannelsen af et magma, som eksplosivt trænger frem i underskydnings-zonevulkaner som fx Tambora, Krakatau, Mt. St. Helens og El Chichón. Det høje vandindhold er desuden ansvarlig for de oxiderende forhold i smelten som medfører dannelsen af sulfatmineraler som anhydrit og svovldioxid i gasform.

Eksperimentelle undesøgelser har vist at silikatsmelter under oxiderende betingelser kan opløse over 0,5 vægtprocent svovl hvilket er mere end dobbelt så meget svovl som kan opløses under reducerende betingelser.

Det er forklaringen på, at vulkaner knyttet til underskydningszonerne, fx langs Stillehavet i "The Ring of Fire", ved deres eksplosive udbrud, er i stand til at sende svovlgasser som SO2 og H2S helt op i stratosfæren, hvor de reagerer med (OH÷) ioner, dannet ved spaltning (photodissociation) af vanddamp i den øvre atmosfære. Ved en kemisk reaktion som ikke er helt klarlagt dannes fine dråber af svovlsyre, en dråbesky, aerosol, som er i stand til at tilbagekaste en del af solens varmestråling og dermed reducere temperaturen ved jorden med 0,5°-1°C.

delphi skrev:
Er det ikke fordi syren virker som aerosoler og øger skydannelsen...

Og hvis ikke, så hvorfor ikke?

Ved en kemisk reaktion som ikke er helt klarlagt dannes fine dråber af svovlsyre, en dråbesky, aerosol, som er i stand til at tilbagekaste en del af solens varmestråling og dermed reducere temperaturen ved jorden med 0,5°-1°C.

John Niclasen skrev:
Hvis de skyer af svovlsyre, GEUS snakker om, ligger højt i atmosfæren, så bør de have en opvarmende effekt på længere sigt.

kulden-varmen skrev:
Alle eksperter siger at svovl virker afkølende i flere år når det gradvist omdannes til svovlsyre.

Effekten er så stor at folk bemærker at solen har mistet sin varme.

John Niclasen skrev:

kulden-varmen skrev:
Alle eksperter siger at svovl virker afkølende i flere år når det gradvist omdannes til svovlsyre.

Effekten er så stor at folk bemærker at solen har mistet sin varme.

Ja, jeg er enig i denne effekt på kort sigt, og det er hvad man måler som direkte effekt fra vulkanudbrud, at det bliver koldere i nogle år.

Men der er et forståelsesmæssigt problem i den GEUS artikel. Normalt snakker man min. 30 år, når man snakker klima, men artiklen formulerer det, som om at klimaet ændrer sig i nogle år. Dette skaber forvirring og er dårligt formuleret.

Når noget skygger for solen, og det er ligemeget om det er svovlsyre eller noget andet, så mindskes den umiddelbare sol-indstråling, dvs. Jordens albedo sandsynligvis forøges. Dette betyder, at temperaturen umiddelbart falder.

Men

hvis dette, der skygger for solen, findes i stor højde over jordoverfladen, så vil højden for Jordens black-body temperatur øges til en højere højde. Når så lapse raten kommer på plads igen (ved konvektion og konduktion), så må temperaturen da stige ved jordoverfladen. Dvs. hvis sådanne skyer bliver liggende i så lang tid i stor højde, at Jordens klima påvirkes, så må effekten være, at det bliver varmere.

dem der blæses helt op til stratosfæren fra vulkaner, har KLART en nedkølende effekt. De kan have en global effekt i adskillige år.

"Det er kun på kort sigt (nogle år), at et dække højt i atmosfæren har en nedkølende effekt. Hvis dette dække bliver hængende, f.eks. ved at der konstant tilføres nyt materiale fra øget vulkanaktivitet, så vil effekten på længere sigt være en opvarmning nede ved jordoverfladen.
"

John Niclasen skrev:

dem der blæses helt op til stratosfæren fra vulkaner, har KLART en nedkølende effekt. De kan have en global effekt i adskillige år.

Det er kun på kort sigt (nogle år), at et dække højt i atmosfæren har en nedkølende effekt. Hvis dette dække bliver hængende, f.eks. ved at der konstant tilføres nyt materiale fra øget vulkanaktivitet, så vil effekten på længere sigt være en opvarmning nede ved jordoverfladen.

Dette ser vi på Venus, der har et skydække højt i atmosfæren og en temperatur nede ved planetoverfladen på henved 737 K. Det samme er gældende på Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, der alle har tætte skyer højt i atmosfæren og temperaturer på tusindvis af grader nede ved deres planetoverflader.

Det skyldes lapse raten, der vil søge mod at være adiabatisk givet ved g / Cp. Det er en ren mekanisk effekt grundet, at der er et tyngdefelt.

Tilføjelse: Det er en mekanisk effekt grundet, at der er et tyngdefelt med en tyngdeacceleration, g, og at gassen har en varmekapacitet, Cp. Dividerer man tyngdeaccelerationen med varmekapaciteten får man den adiabatiske lapse rate.

Frank Lansner skrev:
Umiddelbart kan man jo nemt se den afkølende effekt på globale temperaturer, men mener du at den senere opvarmende effekt er til at få øje på?

Frank Lansner skrev:

Og ups jeg tror jeg kom til at overdrive lidt, jeg er ikke sikker på at vulkaner kan blæse sulfater helt op i stratosfæren, men måske snarere i ca 10 km højde eller mere, altså nok nede i troposfæren.

Ved Tamboras udbrud registrerede man i en periode efter udbruddet for første gang en række spektakulære optiske fænomener. Blandt andet de meget smukke røde solnedgange, som kunne iagttages over det meste af datidens verden, uden at man dog dengang forbandt disse med Tambora. Først 67 år senere blev tilsvarende solnedgangsfænomener sat i forbindelse med et andet af århundredets store vulkanudbrud, nemlig udbruddet af vulkanen Krakatau i Sundastrædet mellem Sumatra og Java august 1883. Ved udbruddet, hvor talrige voldsomme eksplosioner sendte 18 km3 vulkansk aske og pimpsten op i en højde af 45 - 50 km, kunne trykbølgerne fra eksplosionerne registreres på deres vej flere gange rundt om Jorden. 36.400 mennesker omkom, først og fremmest på grund af de tsunamier, som opstod i forbindelse med udbruddet, og som strippede Sundastrædets kyster helt op til en højde af 20-30 m. 165 landsbyer blev skyllet i havet og 132 blev delvis ødelagt.

Hvordan dette masse tab så kan skabe en temperatur-stigning må du godt forklare nærmere.

John Niclasen skrev:

Hvordan dette masse tab så kan skabe en temperatur-stigning må du godt forklare nærmere.

Jep, hvis resultater er, at atmosfæren taber masse, så vil temperaturen sandsynligvis nok falde nær planetoverfladen på længere sigt. Men en tyndere atmosfære kan ikke holde på et dække i stor højde. Dette dække vil forsvinde efter nogle få år.

Der skal mere atmosfære til, mere masse, før at et dække i stor højde kan blive hængende. Som på Venus, der har 100 gange mere atmosfære (100 gange mere masse af atmosfæren) end Jorden.

Så mit argument om, at et forøget dække i stor højde vil forårsage en højere temperatur nær jordoverfladen på længere sigt, forudsætter, at dette dække kan blive der permanent, så det kan påvirke klimaet (som GEUS artiklen taler om). Og dette kan kun ske, hvis der konstant tilføres nyt materiale til atmosfæren fra vulkaner, dvs. massen af atmosfæren øges.