Klimadebat.dk | Dansk forum om klima og energi 
 
 Oprettelse | Kodeord?
24. maj 2012, 06:37 English

Tatoveringer, piercinger og kunstige bryster

Debat > Løst og fast > Fri debat > Tatoveringer, piercinger og kunstige bryster



01-06-2011 12:36Tatoveringer, piercinger og kunstige bryster
Jakob

Ingen avatar

Rank: 5/5
(3686)

.





Måske så du Kontant i aftes og blev overrasket over, at hver 5., som lader sig tatovere, efterfølgende får problemer.
Nogle udvikler allergi, nogle får infektioner, og nogle får benet sat af, og andre igen udvikler kræft.

Sundhedsministeren lader til at synes, at når folk er så dumme, at de lader sig pierce eller tatovere, så må de selv om det.
Men han er alligevel under protest klar til at lovgive mere omkring tatoveringer, så det bliver mere sundhedsmæssigt forsvarligt.

Jeg er nok mest enig i protesten.
Det er vanskeligt at lovgive imod dumhed, men laver man en legal procedure, så kan det minde om en blåstempling af dumhed, og det synes jeg er noget skidt.
Hvis det endelig skal være, så synes jeg nok nærmere, at det helt skal forbydes, og lovgivningen skal kunne ramme hårdt på alle, der udfører tatoveringer.
Når de tatoverede bliver syge, så kunne man f.eks. forlange, at behandlingen skal betales af tatovøren, og loven skal give nem adgang til at sagsøge ham. Kan han ikke betale, så må han i spjældet og arbejde regningen af.
Folkeskolen må desværre også bære et ansvar for, at de unge i dag ikke er bedre informeret om tatoveringers uheldige egenskaber på stort set alle områder.

Tilsvarende kan man gøre det nemmere at retsforfølge de, der piercer, og de læger, som udfører forskellige skønhedsoperationer.
Bliver der f.eks. komplikationer med de kunstige bryster, så skal lægen betale for, at andre læger retter op på misseren.
Som sagt er det vanskeligt at lovgive imod dumhed, men især når det gælder læger, så må det være på kanten af lægeløftet, når de uden reel sundhedsmæssig begrundelse påfører patienter en ekstra risiko for at få helbredsmæssige problemer. Derfor hælder jeg også til, at kunstige bryster helt skal forbydes.

Det er nok upopulært at sige det. Men hvis folk ikke kan acceptere, hvordan de ser ud, så må det i 99% af alle tilfælde være en psykolog, der er brug for.
De forskellige kropslige rettelser må efter min mening skulle dække over en indre usikkerhed og give personen mere selvtillid.
Men kender man mekanismen, så virker det jo stik modsat, og personen udstiller i stedet sig selv som falsk, psykisk svag og mindre tænksom.


Angående det med at finde en god partner, så mener jeg, at der gælder det samme, som på alle andre områder: En tatovering virker i næsten alle tilfælde kun stærkt begrænsende på mulighederne.



Håber, det provokerer og giver nogen noget at tænke over, selvom de måske er lidt tunge i optrækket. smiley




.


Send svar Nyt emne


Deltag i debatten som aktiv debattør og del din holdning til emnet Tatoveringer, piercinger og kunstige bryster med forummets mange læsere.
 
Seneste debat
 
Klummen
 
Nyt fra Ing.dk
 
Gæsteafstemning
 
Copyright © 2007-2012 Klimadebat.dk | Dansk forum om klima, energi og global opvarmning