Husk mig
▼ Indhold

Tidevandsmålinger ved Hornbæk og Gedser 1891-2005 version I



Side 2 af 3<123>
15-04-2012 16:33
Kosmos
★★★★★
(3946)
der er en række store problemer på Jorden i form af befolkningstilvækst, ressourcer, politisk ustabilitet,etc. Oven i dette kommer efter min mening også klimaproblemt

- ja, og de kunne alle løses i ét hug, bare man fjernede menneskerne!
16-04-2012 08:42
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
Hej kfl

Jeg benægter ikke klimaproblemet. Jeg siger kun, at det er et lille problem i forhold til de store globale problemer.

At sammenligne de store globale problemer med klimaproblemet er som at sammenligne en mus og en elefant. Det har jeg det helt fint med at man gør, sålænge man ikke siger, at musen er den største.

Må jeg blot nævne, at på denne jord lever der en mange hundrede millioner mennesker i den dybeste fattigdom med her af følgende problemer som sult, underenæring og diverse sygdomme.

Det er noget helt andet end klimaproblemet, som kun giver havvandsstigninger på nogle få millimenter pr.år.

Tilsvarende kan befolkningstilvæksten og den atomare trudsel let gå hen at koste livet for millioner af mennesker. Specielt befolkningstilvæksten kan virkeligt blive et stort problem.

Behøver jeg at skrive mere om disse problemer? Konklusionen er vel klar allerede?
16-04-2012 09:27
sg17a
★★☆☆☆
(375)
Dejlig brug a statistik på forskellige måder for at belyse forskellige problemstillinger!

I samme emne faldt jeg over disse to aktuelle artikler fra ingeniøren:


http://ing.dk/artikel/128365-ny-forskning-afdramatiserer-havstigning-omkring-danmark

og

http://ing.dk/artikel/128258


Artiklerne er baseret på Jens Morten Hansen arbejde med strandvoldene på Læsø, og diskussionen går tilbage til efteråret 2011:

http://ing.dk/artikel/123332-statsgeolog-i-qa-alle-har-lov-til-at-tage-fejl-ogsaa-ipcc


~thomas wernberg
16-04-2012 10:44
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5j52PVP3QbvNxWweExPkNGUNMHW3g?docId=CNG.b66e05227258b1d6dabaa6fe3a6ae4fc.21

* HAVNIVÅSTIGNING I STILLEHAVET FORBUNDET MED KLIMAENDRINGER (13.04.2012)
AFP: Havnivået har vært stabilt i 6000 år, frem til omtrent 1880. De siste to hundre årene har nivået steget med 20 centimeter, melder AFP.
16-04-2012 22:02
kfl
★★★★☆
(1659)
@sg17a

Tak for link til artikler . Jeg kommer tilbage på et tidspunkt med et svar.

Pt. ser det ikke ud til, at jeg kan finde 18.6 cylen hverken i tidevandet Gedser, Stockholm eller Hornbæk...


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
16-04-2012 22:32
kristofferszilas
★★★☆☆
(852)
Dagens citat:

"Det er relativt nyt, at noget lignende gør sig gældende indenfor naturvidenskaben, især klima- og miljøforskningen, hvor mange ikke kun er drevet af videnskabelig nysgerrighed men også af en - sikkert velment - trang til at 'redde verden'. Men hvis denne frelsertrang går ud over den videnskabelige opdragelse, skal man ikke kalde sig forsker".

-Jens Morten Hansen, Statsgeolog
16-04-2012 23:09
kfl
★★★★☆
(1659)
@kristofferszilas

Sæt navn på, så vi kan få det konkretiseret !


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
16-04-2012 23:43
Kosmos
★★★★★
(3946)
Sæt navn på, så vi kan få det konkretiseret !

- hvad mener du? Anser du ikke 'Jens Morten Hansen' for et navn??

Det er ikke engang specielt svært at finde citatet, kig godt og vel midt nede på siden (svar på spm. fra Per Dalgaard).
17-04-2012 01:17
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1550)
Jens Morten Hansen sagde:

...i afsnittet om udsagn fra gamle strandlinjer har man fuldstændig undladt at referere til en af de mest produktive og originale forskere på området, professor i Stokholm Nils-Axel Mörner. Mörner har i 10 år været formand for forskernes egen komité på området, INQUA-kommisionen, men er også kendt som en endog meget heftig kritiker af IPCCs politiske styring og meningsdannelse. Men det diskvalificerer jo ikke mandens forskning, der vel er den mest omfattende og detaljetrede på området. Alligevel kan man ikke finde en eneste henvisning til hans arbejde mellem ca. 400 referencer. Det vil jeg kalde selektiv og uvidenskabelig fremgangsmåde. Noget lignende ses i forhold til professor Ole Humlum på Oslo Universitet. Ham må man heller ikke citere, hvis man vil have noget optaget i bestemte tidsskrifter.


Nu har jeg personligt meget stor respekt for Jens Morten Hansen og hans forskning, og jeg ser bestemt frem til, hvordan hans og kollegernes resultater fra Boreas bliver vurderet i den næste IPCC-rapport, eller/og af f.eks kapaciteter som Stephan Rahmstorf eller John Church.

Men hvis man kender lidt til Nils-Axel Mörners fremfærd i de sidste 10-15 år, er der en meget god grund til, at folk er blevet skeptiske overfor hans arbejde: Han er ganske enkelt begyndt at blive sær på sine gamle dage. F.eks er han af offentligheden i Sverige formentlig mest kendt for, at han begyndte at udbyde universitetskurser i at finde vand med ønskekviste, eller for obskure amatørarkæologiske teorier om, hvordan de gamle grækere havde et "Hong Kong" i Skåne. Hans sidste "stunt" mht. havniveauet var at påstå, at havet på Maldiverne ikke var steget. Han nåede denne konklusion ved at ignorere alle de måleserier, der faktisk var foretaget, og i stedet komme med alle mulige mystiske anekdoter omkring et skelet, han havde fundet i vandet, et træ tæt på vandkanten, nogle historier fra fiskere osv. osv. Det er virkelig under enhver seriøs videnskabsmands værdighed.

Jeg havde en interessant samtale med flere folk på Stockholm Riksmuseum i forbindelse med en PhD-samtale, og de fortalte om, hvordan han somme tider gik rundt i universitetsparken med et par stakkels studenter og svirpede op og ned med Y-formede kviste, og fremhævede ham netop som et trist eksempel på den type forsker, der engang var brilliant og anerkendt, men var endt med at gøre sig selv til grin. Og der er jo en overordentlig god grund til at være skeptisk overfor at stole på (=citere) påstande fra denne kant.

Jeg arbejder selv med PCR til at opformere DNA, som er opfundet af biokemikeren Kary Mullis, der fik Nobelprisen for den. Mullis var helt sikkert en virkelig genial forsker engang, men i de sidste 15-20 år er han mest blevet bemærket for at have kastet sig ud i en række mere eller mindre vanvittige antividenskabs-eventyr, hvor han ihærdigt benægter sammenhængen mellem HIV og AIDS, hullet i ozonlaget og (selvfølgelig) menneskeskabt opvarmning, men til gengæld er blevet en glødende fortaler for astrologi........(!!!) Uanset, hvor stor pris jeg sætter på Mullis` geniale opfindelse, ville jeg i dag under ingen omstændigheder turde citere noget, han havde lavet, hvis jeg ikke kunne få det bekræftet fra mindst én anden (og helst flere) troværdige kilder.

Jeg ved ikke, om Jens Morten Hansen ikke kender Mörners deroute, men det kunne være interessant at høre hans kommentar en dag. Der kan sikkert være mange gode grunde til at kritisere IPCC, men at de ikke citerer Mörner så meget er i hvert fald ikke en af dem.

P.S. Om Ole Humlum kan man blot kort sige, at han stort set kun offentliggør sin klimaskepsis på sin egen "klima-for-dig"-hjemmeside eller i populære bøger, så der er faktisk meget lidt klimaskeptisk faglitteratur af ham at citere, selv hvis man gerne ville. Det skal nok overbevise mange lægfolk, der gerne vil tro på hans påstande, men det er ikke lige stedet at publicere, hvis man gerne vil citeres af fagfolk - og det ved en gammel rotte som Jens Morten Hansen jo også udmærket. En oplagt forklaring på Humlums publikationspraksis kunne måske være, at det kan være svært at få påstande som f.eks "kun 5% af CO2-stigningen stammer fra mennesker" forbi selv sløve reviewere.........


P.P.S: Mere om Mörner her, her eller her - den sidste historie er endda skrevet af Martin Rundkvist, formand for det svenske Skeptikerselskab, der giver Mörner denne salut med på vejen:

Nils-Axel Mörner´s very name is a solid guarantee for high-grade woo.

Redigeret d. 17-04-2012 01:33
17-04-2012 10:10
Kosmos
★★★★★
(3946)
Jeg havde en interessant samtale med flere folk på Stockholm Riksmuseum i forbindelse med en PhD-samtale, og de fortalte om, hvordan han somme tider gik rundt i universitetsparken med et par stakkels studenter og svirpede op og ned med Y-formede kviste...

- rationaliserinsgforslag, CBH: For at reducere dit (fremtidige) besvær med at sidde oppe den halve nat og skrive lange 'flaming'- indlæg mod diverse klimakættere, så fastslå i stedet - én gang for alle - at forskere, der udtaler sig kritisk vedr. CAGW er loonies, (senil)demente (eller begge dele)!
17-04-2012 12:39
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1550)
Kosmos/Hans Henrik Hansen: Hvis du i ramme alvor ikke rent mentalt kunne se forskel på disse to udsagn:

a) "Der er en meget god grund til, at de fleste mennesker tøver med at basere deres forskning på folk, der udbyder kurser i at finde vand med ønskekviste/tror, at de gamle grækere havde et hemmeligt Hong Kong nær Ystad",

og

b) "Alle, der udtaler sig kritisk omkring global opvarmning, er "loonies"/(senil)demente"

ville jeg oprigtigt have ondt af dig.


Men det kan du jo formentlig også udmærket. En af hovedgrundene til, at jeg ofte finder det lidt svært at diskutere med f.eks dig (og flere andre) er jo, at jeg egentlig har på fornemmelsen, at du/I ikke selv tror på alt det vrøvl, du citerer fra folk som ham eller fra f.eks Monckton, Gerlich eller Tseuschner (dem med "drivhuseffekten eksisterer slet ikke"). Og hvis folk kommer med henvisninger til noget, de udmærket kan se slet, slet ikke holder i byretten, er det svært at føre en seriøs eller ærlig diskussion. Så er det bare Rasmus Modsat på den ufrugtbare måde.

Så måske kunne du prøve at svare på, om du mener, at det er en god idé at basere sin holdning til havstigninger (eller noget som helst andet) på Nils-Axel Mörners meninger og "forskning" i de sidste 10-15 år? Altså sådan helt ærligt, oprigtigt, i ramme alvor og uden udenomssnak eller små afledningsmanøvrer? Jeg ville faktisk meget gerne høre dit svar.

P.S. Hvis du ikke har lagt mærke til det, skelner jeg netop meget skarpt mellem folk som Mörner på den ene side og Jens Morten Hansen på den anden ifht. kritik af konsensus mht. havstigninger. Hvis mainstream f.eks bare ignorerer Jens Morten Hansen & co.s resultater, er det helt sikkert et klart problem. Jeg tror bare, at det er meget vigtigt at tænke liidt mere over, hvad man baserer sin kritik på, end han lader til at have gjort, hvis man gerne vil have en bredere kreds indenfor videnskaben til at lytte. Der er jo en meget god og aldeles saglig grund til, at folk er blevet skeptiske overfor Mörner - og hans kritikere har jo også faktisk ulejliget sig med at tilbagevise alle hans påstande i indtil flere videnskabelige tidsskrifter, hvis du følger henvisningerne ovenfor.

På et overordnet plan synes jeg også, at det er ærgerligt, at klimadebatten ofte kører sådan, at den stort set ikke kan flytte sig, fordi det virker som om, at "skeptikerne" har låst sig fast i en position, hvor det hele bare er en sammensværgelse, og at enhver "skeptisk" påstand må forsvares til sidste blodsdråbe, uanset hvor indlysende tåbelig eller kontrafaktisk den er. På den måde kan man jo afvise ethvert nyt mainstreamresultat som automatisk suspekt.

Jeg er helt med på, at der eksisterer en mindre gruppe af seriøse forskere som f.eks Svensmark, Shaviv og måske Enric Pallé, der mener, at kosmisk stråling eller/og albedo spiller en større rolle, end der er alment accepteret, eller som Jens Morten Hansen, Aaagard og Binderup, der mener, at de naturlige havstigninger er undervurderede. Og jeg er oprigtigt meget interesseret i at høre på, hvad de har at komme med - for det er nemlig folk, der laver forskning og publicerer deres resultater efter den videnskabelige metode. Men så snart folk begynder at rode dette sammen med Mörner, Monckton & co., står jeg helt af. Hvis man er nødt til at inddrage folk, der benægter drivhuseffekten på både Jorden og Venus, opfinder hjemmelavede resultater ud af den blå luft, render rundt med ønskekviste og penduler samt publicerer hos Lyndon LaRouche og andre konspirationsteoretikere, så har man altså simpelthen ikke en sag, der fortjener at blive taget alvorligt.
Og jeg tror simpelthen ikke helt på, at du, Hans Henrik, ikke et eller andet sted udmærket kan følge mig, ligesom jeg heller ikke tror på, at f.eks Kristoffer (Szilas) selv kan tro på, at Nahle har modbevist eksistensen af drivhuseffekten på Venus.
Redigeret d. 17-04-2012 12:47
17-04-2012 14:17
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
@ Christoffer Bugge Harder

Du har en videnskabelig tilgang til tingene, og det er meget fint.

På den anden side set, må du også forholde dig til den verden, som vi lever i. Det indbefatter bl.a., at der efterhånden er en meget stor forskel på den måde, som AGW-problemet er blevet kørt op på af Al Gore med flere, og til det forhold, at havvandsstigningerne stadig kun er på ganske få milimeter pr. år. Inden for de seneste år har stigningstakten endda være aftagende.
17-04-2012 14:44
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1550)
Jørgen,

det er den venligste, jeg har hørt i lang tid på dette forum, så det må jeg vel hellere kvittere for. Og fair nok, jeg er med på, at Al Gore har en forkærlighed for det allermest katastrofiske. Men det er altså ikke ham, der har formuleret nogen af de videnskabelige teorier, og jeg bygger ikke min holdninger på noget, han har sagt eller gjort (og jeg har det med at tænde lidt af, når debatten drejer ind på noget med ham, for det lader til at kortslutte enhver fornuftig debat), så hvis vi skal vurdere noget mere videnskabeligt, er det efter min mening bedre at kigge på, hvad forskerne siger.

For lige netop mht. havstigninger er den relevante kritik af IPCC jo faktisk, at deres sidste rapports scenarier på 18-59 cm på 100 år allerede nu kan ses at være en temmelig klar undervurdering af, hvordan virkeligheden ser ud:



Jeg er med på, at det er klart alarmistisk at fremhæve, at Grønlands indlandsis totale afsmeltning vil give 7 meter uden at nævne, at tidshorisonten for dette er i omegnen af 1000 år - men omvendt er dette et meget tydeligt tegn på, at de ofte hørte beskyldninger mod IPCC for "køre problemet op" i hvert fald på dette punkt er helt i skoven.

Og jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men hovedgrunden til, at IPCC undervurderede stigningen, var, at de så nærmest helt bort fra isafsmeltningens bidrag. Eftersom dette nu tydeligt er begyndt at slå igennem hurtigere end forventet, synes jeg sådan set, at der er god grund til at være meget opmærksom på dette. Og selvom den faktiske stigning ikke endnu i sig selv er alarmerende, skal man også huske på, at det tager mange årtier at bremse op for - så hvis man bare fortsætter med at udlede CO2 og se opvarmning, vil det afgjort på et tidspunkt blive et stort problem, som det til den tid, hvor det står klart for alle, vil være for sent at dæmme op for. Næppe så meget i Danmark, og slet ikke i f.eks Schweiz eller Mexico, men jeg forstår godt, at folk i Bangladesh, på Maldiverne eller i Stillehavet er meget foruroligede over udviklingen. At bagatellisere dette på den måde, du gør, er efter min mening mindst lige så slemt som Al Gores dommedagsprofetier.
17-04-2012 16:22
John Niclasen
★★★★☆
(1718)
folk i Bangladesh, på Maldiverne eller i Stillehavet er meget foruroligede over udviklingen

Der mangler perspektiv!

Lad os tage Maldiverne og Stillehavet først. Maldiverne er atoller, og det er også på atoller i Stillehavet, de 'foruroligede' lever. En atol er en bunke sand, stumper af koral mv. Det er ikke en ø med fast klippegrund. Alle atoller i verden stikker max nogle få meter over havoverfladen, og det selvom havet er steget over 100 meter siden det var lavest i sidste istid.

Hvordan kan det være?

Når havet stiger, oversvømmes en atol oftere. Ved oversvømmelser skylles der nyt sand mv. op på toppen af atollen, så den vokser i højden, i takt med havstigninger. Når havet falder i niveau blæser vinden toppen af atollen, så den mindskes i højden. Derfor er atoller altid nogle få meter høje over havets overflade, uanset havniveau.

Forklaringen blev første gang givet af Charles Darwin.

Grunden til de mange problemer på atoller skal bl.a. findes i befolkningstilvæksten. Se: Maldiverne

Befolkningen er mere en 3-doblet på 50 år. Desuden er Maldiverne en islamisk stat med bl.a. Sharia lovgivning. Hvordan mon kvinders ret er? Er prævention mon udbredt? Det er ikke vores skyld, de har problemer!

Bangladesh ligger i et stort floddelta med regelmæssige oversvømmelser. Hvordan mon befolkningstilvæksten er der? Se: Bangladesh

Den er sør'me' også 3-doblet på 50 år. Det er ikke overraskende, de har problemer! Lad os da hjælpe dem så godt som muligt! Og det gør vi ikke ved at begrænse udledning af CO2. Bangladesh har hårdt brug for at udlede CO2, så deres levevis kan forbedres, hvilket er eneste humane vej til at begrænse befolkningstilvækst.

Undersøg tingene og tænk!
Redigeret d. 17-04-2012 16:26
17-04-2012 16:25
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
@ Christoffer

Det er interessant, at du nævner Bangladesh, for der bekymrer man sig ikke nævneværdigt for AGW og stigende vandstande. Det er jo først noget der evt. rammer mange mange år ude i fremtiden. Nej i Bangladesh har man problemer af en helt anden størelse, som rammer her og nu. Det er problemer som sult, underernæring, fattigdom, diverse sygdomme med mere, som koster livet for ufatteligt mange mennesker hvert enerste år.

Når man siger, at AGW er et problem, og at vi derfor skal bekæmpe CO2-udledningen, kommer man ikke uden om, at sætte udgifterne ved bekæmpelsen op imod fordelene. Gør man det, kommer man hurtig til det resultat, at tingene ikke hænger sammen. Det skyldes kort sagt, at vi ikke har teknologien, som kan erstatte de fossile brændstoffer.

Sol og vind er meget ustabile energikilder. A-kraft ønsker man ikke af sikkerhedsmæssige og politiske årsager. Biobrændsel er der langt fra nok af. Hvad har man ellers, som kan give tilstrækkeligt med energi inden for en overskuelig fremtid?

Hvis man på globalt plan begyndte at udfase de forssile brændstoffer som i Danmark, ville man for alvor få problemer. Dels er man nødssaget til at fælde rigtigt store skovområder for at skaffe brændsel, og dels er man nødsaget til udtage ufatteligt store landbrugsområder til produktion af biobrændsel. De her af afledte miljø- og sultproblemer tør jeg slet ikke tænke på. Gør du?

I et lille land som Danmark kan man gøre den slag ting på hvad man kan kalde forsøgsbassis. I den store sammenhæng betyder det ikke noget, hvad vi gøre i dette land. Hertil er landet for lille. Men på globalt plan, er det noget helt andet.

Jeg tillader mig, at gå ud fra, at du er enig i, at vi er nødsaget til at sætte udgifterne ved bekæmpelsen af CO2-udledningen op imod fordelene.
17-04-2012 17:35
kfl
★★★★☆
(1659)
@John Niclasen

Din fremhævning af problemet med befolkningstallet er yderst relevant. Men din forklaring mht. oversvømmelserne af atollerne holde ikke. Dette begrundes med bl.a. følgende indlæg her på Klimadebat, der igen bygger på forskningsartikler:


Vandstanden ved Tuvaku

Hvornår forventes at vandstandsstigningerne at gøre Tuvalu ubeboelige?

Atollerne hviler koralkalksten og når vandstanden overstiger kalkstenen, er der fri adgang til nedbrydning af mange atoller. Der er forskel fra atol til atol mht . hvor højt kalkstenen ligger.

Ud fra antagelsen om vandstandsstigninger på henholdsvis 0,5 eller 1,0 meter i 2100 skønnes, at oversvømmelserne tidlligst vil ske i 2050 og senest i 2150.

Der er altså ikke tale om et her og nu problem, men i løbet af 50 til 100 år vil der opstå problemer.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 17-04-2012 17:39
17-04-2012 18:02
N A Nielsen
★★★☆☆
(806)
Arthur P. Webb, Paul S. Kench: The dynamic response of reef islands to sea-level rise: Evidence from multi-decadal analysis of island change in the Central Pacific

[kopi erstattet af link]
Redigeret af branner d. 07-04-2013 18:10
17-04-2012 18:08
kfl
★★★★☆
(1659)
Jeg kender godt denne artikel og har refereret den i mit blogindlæg på klimadebat.
17-04-2012 18:27
John Niclasen
★★★★☆
(1718)
Men din forklaring mht. oversvømmelserne af atollerne holde ikke.

Jo, i det store hele holder min forklaring, når der ikke er mennesker på atollerne.

Når der er mennesker, og de graver dele af koral-kalk-fundamentet op og bruger det som byggemateriale, og når de fanger og spiser papegøjefisk, der skaber koralsand, så begynder det at gå galt.

En enkelt papegøjefisk skaber ca. 100 kg koralsand om året. Færre papegøjefisk -> mindre sand til at gøre atollerne højere, når de oversvømmes.

Det er ikke vores skyld, at de har problemer.
18-04-2012 06:54
Christoffer Bugge Harder
★★★★☆
(1550)
Jørgen,

Det er interessant, at du nævner Bangladesh, for der bekymrer man sig ikke nævneværdigt for AGW og stigende vandstande. Det er jo først noget der evt. rammer mange mange år ude i fremtiden. Nej i Bangladesh har man problemer af en helt anden størelse, som rammer her og nu. Det er problemer som sult, underernæring, fattigdom, diverse sygdomme med mere, som koster livet for ufatteligt mange mennesker hvert enerste år.

Når man siger, at AGW er et problem, og at vi derfor skal bekæmpe CO2-udledningen, kommer man ikke uden om, at sætte udgifterne ved bekæmpelsen op imod fordelene. Gør man det, kommer man hurtig til det resultat, at tingene ikke hænger sammen. Det skyldes kort sagt, at vi ikke har teknologien, som kan erstatte de fossile brændstoffer.

[...]

Jeg tillader mig, at gå ud fra, at du er enig i, at vi er nødsaget til at sætte udgifterne ved bekæmpelsen af CO2-udledningen op imod fordelene.


se, nu begynder det jo at blive interessant, for på et meget overordnet plan har du naturligvis ret i alt det, du skriver. Selvfølgelig bekymrer folk i lande som Bangladesh sig i første række om overhovedet at overleve og skaffe deres børn tøj på kroppen her og nu, og i det perspektiv bliver alle andre problemer ligegyldige. Men: Af samme årsag har de heller ikke overskud til at bekymre sig så meget om mange af de andre ting, du selv nævner som betydelige problemer - befolkningstilvæksten, infektionssygdomme, dårlige eller ligefrem livsfarlige arbejdsbetingelser, spare op til alderdom eller skaffe børn lidt uddannelse; heller ikke, selvom de fleste af dem selv ad åre får mange af disse problemer meget direkte og højst mærkbart ind på livet. Og hvis vandstanden stiger bare en halv eller en hel meter i dette århundrede, tør jeg på samme måde også godt garantere, at ret så mange folk i Bangladesh til den tid vil være alt andet end ligeglade.
Så hvis man skulle tage udgangspunkt i, hvad folk på eksistensminimum oplever som vigtigst her og nu, kommer man hurtigt til affeje eller bagatellisere næsten hvad som helst af problemer, der ikke handler om det allermest akutte - og det var jo ikke dit ærinde, vel?

Så må vi rigtignok til at se på fordele, ulemper og udgifter ved diverse problemer med mere makroøkonomiske briller. Men her bliver det meget svært, for det hele afhænger i meget høj grad af, hvordan man vægter nutidige problemer overfor fremtidige (altså diskonteringen). Lomborg kommer med en samlet diskontering på henimod 10% frem til, at det næsten ikke kan betale sig at gøre noget, mens Stern som den anden yderpol kommer frem til, at det kun kan gå for langsomt med at gøre nærmest hvad som helst med en rate på under 5%. Det er ikke kun et spørgsmål om benhårdt talknuseri, men inkluderer en høj grad af etiske overvejelser og subjektive præferencer: Hvordan vægtes ufødte generationers interesser, og er det rimeligt at overlade dem et stort problem skabt af os? Og omvendt: Hvis vores efterkommere bliver meget rigere end os, er det så rimeligt, at det er os fattigere nulevende, der skal lide afsavn? Hvordan med de øvrige miljø- og naturværdier? Hvordan forholder man sig til irreversible ændringer, og hvordan vægter man små risici for katastrofale udfald? Der er ingen nemme eller objektivt "korrekte" svar. Jeg har selv den personlige tilbøjelighed, at jeg er langt mere bekymret over problemer, der kommer snigende, end over synlige men hurtigt overståede øjebliksproblemer, fordi de første ofte er forræderiske, diffuse og umulige at rette op på, når først de er nået til det stadium, hvor de er åbenlyse for alle. Men jeg er helt klar over, at det også handler om, at jeg dels lever i et priviligeret land, at jeg prioriterer natur og miljø meget højt, selv ofte er i felten, studerer faglitteratur og dagligt omgås mennesker, der er indgående optagede af at kigge på de biologiske konsekvenser af klimaforandringer, hvor det ikke er et spørgsmål om små teoretiske eller svært påviselige ændringer - for der er ingen, der kan studere arktisk/boreal biologi eller koralrev i ret mange uger uden at lægge mærke til, at der er enorme klimainducerede forandringer igang.

Men hvis man udover alt dette subjektive lytter til i min optik mere saglige folk end både Lomborg og Stern, som f.eks William Nordhaus eller Nebojsa Nakicenovic, så er den almindelige økonomiske konsensus, så vidt jeg forstår (hvilket muligvis ikke er ret langt), at det faktisk godt kan betale sig at gøre noget. Nordhaus skrev for nylig:

My research shows that there are indeed substantial net benefits from acting now rather than waiting fifty years. A look at Table 5-1 in my study A Question of Balance (2008) shows that the cost of waiting fifty years to begin reducing CO2 emissions is $2.3 trillion in 2005 prices. If we bring that number to today's economy and prices, the loss from waiting is $4.1 trillion. Wars have been started over smaller sums.

My study is just one of many economic studies showing that economic efficiency would point to the need to reduce CO2 and other greenhouse gas emissions right now, and not to wait for a half-century. Waiting is not only economically costly, but will also make the transition much more costly when it eventually takes place. Current economic studies also suggest that the most efficient policy is to raise the cost of CO2 emissions substantially, either through cap-and-trade or carbon taxes, to provide appropriate incentives for businesses and households to move to low-carbon activities.


Det er rigtigt, at vi ikke har et færdigt alternativ til fossile brændstoffer, og at de nuværende danske tiltag mest er symbolske. Jeg kan også kun beklage meget, at A-kraften er blevet lagt sådan for had af desorienterede "grønne" - det er ikke en tilfældighed, at Frankrig, Tyskland og Sverige er de lande, der bedst har kunnet overholde dere CO2-reduktionsforpligtelser. Det er klart, at det er en hovedopgave at investere i forskning for at finde nye teknologier og udvikle de allerede eksisterende.

Men hvis man kigger på, hvad der kunne opnås i CO2-reduktioner bare ved at anvende og implementere allerede kendt teknologi i energiineffektive lande og sektorer, så er der en lang række billige gevinster at hente. Iifølge Carl-Johan Dalgaard, økonomiprofessor på KU, ville CO2-udslippet på verdensplan i 2007 ifht. 1990 have været under det halve af 1990-niveauet, hvis alle lande var lige så energieffektive i produktionen som Sverige. (!) Og videre skriver han i sit meget interessante blog-indlæg:

Lad os forestille os, at vi giver alle verdens lande Sveriges e_i og (PPP) BNP per indbygger (y_i). Verdens lande er herved blevet til "kloner" af Sverige, dog med forskelligt befolkningstal. Hvad er konsekvensen for det globale CO2 udslip? Samlet set bliver det nu til en stigning i de globale emissioner i forhold til 2007 niveauet. Men blot med ca. 20%. Givet udnyttelse af eksisterende best practise, er dette den ekstra "emission's bon" (i forhold til i dag) for at sikre en fuld konvergens i BNP per indbygger, hvilket indebærer at vi løfter BNP per indbygger i de fattigste lande på kloden med en faktor 30 eller mere!

Dette lille regne eksempel sandsynliggør, at en bedre anvendelse af eksisterende "klima teknologi" verden over vil kunne tillade betydelig konvergens i levestandarden såvel som vækst i den rigere del af verden. Hvis man kan sikre en bedre udnyttelse af eksisterende teknologi er "nulvækst" ikke nødvendigt, set over de kommende årtier, selv hvis man har klimahensyn på sinde.


Han skriver også:


En forudsætning er dog, foruden teknologi spredning, at befolkningsvæksten holdes i ro; jo hastigere befolkningsvæksten udvikler sig desto mindre "plads" er der til stigninger i levestandarden, givet klimahensynet.


hvilket du sikkert vil være helt enig i - og det illustrerer også, at de store problemer i verden ofte er forbundne kar.

Så opsummerende er spørgsmålet ikke, om vi skal løse klimaproblemer på grund af indtrængende appeller fra folk i lande som Bangladesh, om vi skal forbyde fossile brændstoffer her og nu, eller om vi skal prioritere udgifter overfor fordele. Det er ikke folk i fattige lande, der kommer til at have det afgørende ord at skulle have sagt i internationale beslutningsprocesser; selvfølgelig skal der prioriteres økonomisk, og det bliver under alle omstændigheder en glidende overgang, hvis fossile brændstoffer skal erstattes, eller brugen af dem effektiviseres.

Spørgsmålet er, hvordan der skal prioriteres økonomisk. Og når du åbenbart insisterer på at bagatellisere sagen og fokuserer på problemerne som isolerede enkeltfaktorer, så lægger du dig altså tilsyneladende på en linie, der faktisk er ganske langt fra mainstream-økonomi på feltet (som beskrevet ovenfor) - selvom du lader til at tro noget andet.

Mvh Christoffer
Redigeret d. 18-04-2012 07:07
18-04-2012 17:18
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Ja, ja, ja - men det koster "kassen", hvis "medicinen" er forkert eller symptomerne er fejlfortolket!

Klimaskurken

http://www.b.dk/kommentarer/klimaskurken
18-04-2012 20:48
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
Christoffer

Lad mig starte med at sige, at langt det meste af alt det, som du skriver, lyder meget fornuftigt. Jeg er derfor også enig i rigtigt meget af det, som du skriver. Jeg kommenterer derfor sort set kun på det, som vi er uenige om.

Som jeg læser dine udtalelser, så bygger din grundholdning på, at CO2-udledningen på sigt vil bliv er rigtigt stort problem. Det udgangspunkt tillader jeg mig at stille et stort spørgsmål ved. Ikke fordi at jeg vil påstå det modsatte. Skal det siges kort, vil jeg sige, at jeg tror ganske enkelt ikke på alle de skræmmekampagner, som der igennem tidens løb, er ført angående AGW med videre.

Det bygger jeg blandt andet på følgende:

For det første er afsmeltningen af indlandsisen m.m. blevet fremstillet som noget der ligner en flodbølge eller tsunami. Det hører ingen steder hjemme. Når vi snakker om havvandsstigninger, så snakker vi om ganske få millimeter pr. år. Problemer som kommer langsomt, kan man nå at tilpasse sig til, inden de bliver til store problemer.

For det andet har man en stor tilbøjelighed til at overse fordelene ved et varmere klima og et øget CO2-indhold i atmosfæren. Her tænker jeg primært på en længere vækstsæson i de køligere egne, øget nedbør og øget plantevækst på grund af et højre CO2-indhold i atmosfæren. Det vil alt i alt resultere i et betydeligt højere høstudbytte samlet set. Man fokuserer således i al væsentlighed på ulemperne af AGW og glemmer fordelene.

For det tredje er jeg ikke bange for at overlade visse problemer til vore efterkommere. Det kan vi alligevel ikke undgå, lige meget hvor meget vi anstrenger os. Her skal man samtidigt huske, at vi løbende udvikler en masse ny teknologi og ny viden, som vore efterkommere vil få stor gavn af. Nøjagtigt lige som vi lever højt på den teknologi, som vores forfædre udviklede. Det er også af denne årsag, at vi mennesker løbende bliver rigere og rigere. At vore efterkommere skal arve nogle problemer efter os, anser jeg således ikke som et problem. De arver jo samtidigt en masse viden og teknologi, som de frit kan bruge.

Når dette er sagt vil jeg gerne tilføje, at jeg er ikke så lidt skeptisk overfor det forhold, at man fra politisk side prioriterer AGW-problemet meget højt her i vores del af verden. Når man prioriterer noget højt, så nedprioriterer man samtidigt noget andet. Det ligger i ordet prioritering.

Regner vi i menneskeliv. Eller rettere sagt i tabte menneskeliv, så er der ikke tvivl om, hvor de store globale problemer ligger. Man kan selvfølgelig regne på mange måder, men hvad er vigtigere end menneskeliv?
18-04-2012 22:07
John Niclasen
★★★★☆
(1718)
Hvad er en stor havstigning, og hvad er en lille havstigning?

Af en graf, "Post-Glacial Sea Level Rise", tidligere i denne tråd siger mit øjemål mig, at havet ca. er steget 120 meter over de sidste ca. 20.000 år. Om året giver det så ... 120 m er 120.000 mm divideret med 20.000 år ... = 6 mm pr. år i gennemsnit over de sidste 20.000 år. Ligger vi over dette kan man nok sige, det er en stor havstigning, og ligger vi en del under, er det en lille havstigning.
Tidevandsmålinger ved Hornbæk og Gedser 1891-2005 version I – tilføjelser19-04-2012 11:36
kfl
★★★★☆
(1659)
Tidevandsmålinger ved Hornbæk og Gedser 1891-2005 version I – tilføjelser

Spørgsmålet er, om man kan identificere en periodisk bevægelse i vandstanden på 18,6 år ved Gedser efter man har fjernet den lineære trend i vandstandsstigningerne.

Dette er undersøgt ved at optegne periodogrammet, autokorrelationen og de partielle autokorrelation. Disse grafer er værktøjer i tidsrække analyser til at identificere periodiske bevægelser og til at undersøge, hvilke ARIMA-model, der bedst beskriver data.

Følgende figur viser disse grafer samt den årlige middelvandstand inkl. outliers.



Af periodogrammet fremgår, at der ikke er markant spidser. Der er indtegnet en lodret line svarende til en periodisk bevægelse på 18,6 år. Dette betyder, at der ikke er nogen periodisk bevægelse på 18,6 år i data. Vi ved fra teorien om tidevand, at der er en periodisk bevægelse på 18,6 år, men den er åbenbart ikke så markant, at den slår igennem i denne analyse.

Graferne ACF og Partielle ACT indikerer, at der kan anvendes en AR(1)-model til beskrivelse af restvariation, eller med andre ord: Vandstanden ved Gedser kan beskrives en lineær trend med en fejl, der har et års tømmermænd. I AR(1)-modellen fås årets værdi som en brøkdel af forrige års værdi plus et tilfældigt udsving - deraf betegnelsen "et års tømmermænd" .

Der er ikke konstateret en acceleration i den årlige middelvandstand.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 19-04-2012 11:44
Dansk version af SEA-FRAME projektet ønskes19-04-2012 17:05
kfl
★★★★☆
(1659)
Det jeg gerne ville kunne gøre for de danske tidvandsstationer svarer til det australske SEAFRAME-projekt, Cook Island, hvor man følger tidevandet sammen med en række baggrundsvariable så som landhævninger/sænkninger, lufttryk, temperatur, vindretninger/tsunamier , cyklone,etc. for et antal atoller i Stillehavet, som f.eks. Cook Island.

Det er tæt på at DMI har disse data for de seneste år, men ....

Med de priser DMI tager , kan det koste adskillige millioner kr. at få fat i data fra DMI. De er dyre at danse med...


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 19-04-2012 17:08
22-04-2012 13:31
helios
★★☆☆☆
(270)
Vedrørende Nils-Axel Mörner, så har han bidraget med mange fremragende forskningsarbejder. Klimaforskere skal imidlertid ikke referere til hans fremragende forskning, så bliver vedkommende artikel ikke optaget - den samme sortlistning gælder hvis man henviser til Humlum!
Denne særegne opførsel gælder vist kun indefor klimasektoren.

Hans sidste "stunt" mht. havniveauet var at påstå, at havet på Maldiverne ikke var steget. Han nåede denne konklusion ved at ignorere alle de måleserier, der faktisk var foretaget, og i stedet komme med alle mulige mystiske anekdoter omkring et skelet, han havde fundet i vandet, et træ tæt på vandkanten, nogle historier fra fiskere osv. osv. Det er virkelig under enhver seriøs videnskabsmands værdighed.

- ovenstående tyder på en lidt overfladisk kendskab til mandens arbejde.
Faktisk forholder det sig således, at han fandt et træ, hvis rodsystem lå over vandlinien, hvilket kun kunne forklares ved at vandstanden var faldende. Er der andre, der har anden forklaring, så kom frem med det.
Det entydige bevis skulle fjernes, så nogle klimaaktivister fra Australien tog til Maldiverne og fjernede Mörners træ. Det ses her:

[urlhttp://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/7/EA7B_4F93E83F.jpg
][/url]
Der er grund til at være skeptiske overfor alarmisters metoder.
DMI har forrestenvist hvorfor vandstanden ikke er steget ved maldiverne. Den nuværende præsident - som fjernede den folkevalgte præsident med magt - kæmper naturligvis for at verdenssamfundet stiller en masse penge til rådighed for samfundet, derfor ar har ikke interesseret i at Mörners forskning bliver kendt.
- Vedrørende skræmmekampagne fra IPCC kan man nævne deres fadæse med at fortælle at sneen var ved at forsvinde fra Himalayas bjerge - et bevis for dårlig forskning og anvendelse af videnskabelige principper.

Tværtimod bliver snelaget tykkere på Himalays bjergskråninger.
At Banglades ville forsvinde er også en anelse overdrevet - tværtimod bliver arealet forøget årligt med ca. 2000 ha.
Det varede længe inden IPCCS formand (med fortid indenfor togbranchen) måtte erkende, at der var fejl i IPCCs rapport - AR4.
RE: Manipuleret foto ?22-04-2012 15:51
kfl
★★★★☆
(1659)
Det viste foto er manipuleret:

Foto

Der er to halvdele i fotoet og skyggerne passer ikke.

Kan originalen fremskaffes ?

Findes der et foto af samme sted fra i dag ?


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 22-04-2012 15:51
23-04-2012 11:10
helios
★★☆☆☆
(270)
Hej KFl.

Der er to halvdele i fotoet og skyggerne passer ikke.

Kan originalen fremskaffes ?

Findes der et foto af samme sted fra i dag ?

- billedet er taget fra en bog - hvorfor det er todelt ved jeg ikke.
Det essentielle er imidlertid billedes nederste del der viser et rodsystem, der er udviklet under vand - nu ligger det ovenfor vandlinien, hvilket må være et bevis for at vandstanden er faldet indenfor de seneste ca. 50 år. Måske har dette vigtige afsnit manglet trætoppen - der så er tilføjet fra et andet forto? jeg ved det ikke, men der er tale om Mörners træ på maldiverne, som klimaaktivister rykke op.

Detaljer om træet kan findes i N-AMs artikel om hans forskning på Maldiverne.
At klimaaktivster har rejst langt for at ødelægge beviset synes jeg siger en del om de metoder, der anvendes. Her må man nok erkende, at skeptikerne ikke benytter sådanne metoder.

Jeg vender tilbage, hvis jeg finder lidt mere eksakt om dine spørgsmål til fotoet.

Selv om DMI flytter sine artikler rundt, så har jeg fundet en her, som viser lidt om problematikken:

http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-2004/stiger_verdenshavet.htm

Figuren viser at der er stor forskel på stigningen i vandstanden - visse steder falder den. Området omkring Maldiverne ser ikke ud til at udvise nogen stigning - heller ikke omkring Bangladesh. Andre steder på kloder er der store stigninger etc. etc.
Igen er fagfolkene rygende uenige - her er et indlæg om forholdene i Danmark:

http://ing.dk/artikel/123289-statsgeolog-beroliger-danmark-haever-sig-mere-end-havet
23-04-2012 12:21
helios
★★☆☆☆
(270)
Jeg har fundet stedet, hvor billedet stammer fra - et interview:

http://www.21stcenturysciencetech.com/Articles%202007/MornerInterview.pdf
Som det fremgår, så kommer det politiske aspekter ind i sagen - det drejer sig for styret på Maldiverne at få del i de pengemidler, som klimasagen bevilger i store mængder som en form for aflad.

N-A Mörner har forresten været expert-reviewer for IPCC (en funktion som Bugge Harder benægter eksisterer) , om denne oplevelse siger han:

-klip-
I have been the expert reviewer for the IPCC, both in 2000 and last year. The first time I read it, I was exceptionally surprised. First of all, it had 22 authors, but none of them—none—were sea-level specialists. They were given this mission, because they promised to answer the right thing....Three of them were from Austria, where there is not even a coast! The others were not specialists. So that's why, when I became president of the INQUA Commission on Sea-Level Change and Coastal Evolution, we made a research project, and we had this up for discussion at five international meetings. And all the true sea level specialists agreed on this figure, that in 100 years, we might have a rise of 10 cm (3.9 inches), with an uncertainty of plus or minus 10 cm—that's not very much.
-klip slut-
23-04-2012 13:48
kfl
★★★★☆
(1659)
Flok fundet, men det fremgår stadigvæk af originalen, at det er et sammesat foto.

Hvad sige Mörner om dette ?

This tree, near the coast in the Maldives, would have been swept away by high
tides if sea levels were rising. An Australian sea-level team pulled the tree down, so
it would not remain as proof that sea levels were not rising! But shortly thereafter,
when Mörner returned to the Maldives to make a film, he found the torn-down tree,
still green, and placed it in the ground to take this photo.


Som jeg forstår det, har han fundet det fældede træ og rent fotografisk sat stubben og det afsavede træ samme .

Tilbage står så hans påstand om, at det er "australsk sea level"-team , der har fældet træet.

For at styrke hans påstand må alle øvrige foto omkring træet stilles til offentlighedens gennemsyn.
23-04-2012 17:35
Kjeld Jul
★★★★☆
(1870)
Ang. havvandsstigninger.

Cliff Ollier fra School of Earth and Envirement,The University of Western Australia,har udgivet et kompendie med flg. titel:
Sea Level in Pacific is Stabile.

Her omtales målingen ved flg. øer fra 1977 til 2009.
Fiji,Vanuatu,Tonga,Cook Islands,Samoa,Marshall Islands,Kiribati,Tuvalu,Nauru,Salomon Islands,Papua New Guinea,Federated States of Micronesia.

Målingerne blev udført med de sofistikerede udstyr SEAFRAME.
P.gr. af stærk indflydelse af ENSO var dataerne i beg. af måleperioden stærk variable m. både faldende- og stigende vandstande;men fra 2001 til 2009 har vandstanden næsten været konstant.
Over 20 år steg det kun med 0,07mm,mellem 1995 0g 1999 faldt det med 3mm.
Målingerne fra 1991 blev udført af Australian Bureau of Meteorologys sammen med Flinders University og Adelaide.
Stationerne blev sat op for at vise og rapportere til IPCC,at vandstanden var stigende og at øerne var ved at synke i havet,da det viste sig ikke at være tilfældet,blev stationerne taget ud af drift i 2009.

En undersøglese foretaget af Mörner,Tooley og Posner viser,at vandstanden omkring Maldiverne de sidste 5000 år i perioder,har været meget højere end i dag,indtil 1970 var det 20 cm højere,men siden da er vandstanden forblevet næsten konstant.

Andre steder på jorden kan der noteres tilsvarende minimale havstigninger,f.eks. viser en undersøgelse af Serafim et al. fra 2009,at Ægæerhavet kun er steget med 0,9 mm i 5000år.

En hollandsk forsker,Wilco Hazeleger,tilknyttet det Kongelige Nederlandske Meteorologiske Institut (KNMI) siger,at vandstanden de sidste 100 år kun er steget 20 cm langs Hollands kyst,og at der ikke tegn på at vandstigningen accelererer.Han mener ikke at drastiske forantaltninger i form af ydeligere kystsikringer er nødvendige.

Udfra ovennævnte er min konklusion,at de ekstreme vandsstandstigninger som forudsagt af forskerne tilknyttet IPCC er stærkt overdrevne.
Hvem husker ikke filmene,som blev vist på COP15 i København,med skræmte og panikslagne øbeboere på Stillehavsøerne og Maldiverne som var ved at drukne.

se : http:/www.bom.gov.au/ntc/IDO60101.200909.pdf
23-04-2012 17:53
John Niclasen
★★★★☆
(1718)
se : http:/www.bom.gov.au/ntc/IDO60101.200909.pdf

Det ser ikke ud til, linket findes. Er det den her: www.auscsc.org.au/download/26
23-04-2012 18:07
Kosmos
★★★★★
(3946)
Det ser ikke ud til, linket findes

- linket er fejlbehæftet (mangler en '/' foran 'www'); men selvom dét rettes, eksisterer siden alligevel ikke! Dit link ser 'rigtigt' ud. Jeg fandt endvidere dette.
23-04-2012 19:24
kfl
★★★★☆
(1659)
Hej Kjeld

Jeg kender godt SEAFRAME-projektet og mener ikke det er blevet stoppet og har for et par år siden studeret det i detaljer.


Prøv at se på statusrapporten fra Juni 2011, hvor der er anført vandstanden ved de omtalte øer vokser med mellem 3 - 15 mm/år. Se side 12.

Jeg mener,at du har læst rapporten forkert.

Også din påstand om vandstanden ved Maldiverne er forkert:

Maldiverne




Selv om tidsperioden er kort, er der indikationer, der viser at vandstanden er voksende ved Madiverne.

Se endvidere

Why Mörner is wrong about sea level


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 23-04-2012 19:45
24-04-2012 13:21
Kjeld Jul
★★★★☆
(1870)
Hej kfl.

Jeg har ikke læst rapporten forkert,hvis du går ind på hjemmesiden,jeg henviser til,kan du se de udskrevne grafer omh. de omt. øer.
24-04-2012 13:50
Kjeld Jul
★★★★☆
(1870)
Den rigtige adr. er: http://www.bom.gov.au/ntc/IDO60101.200809.pdfse også: www.tidesandcurrents.noaa.gov/sltrends.html
24-04-2012 14:06
Kjeld Jul
★★★★☆
(1870)
Hej kfl

Cliff Ollier henviser til denne side og skriver at de viste udskrevne data aldrig er blevet publiceret in a "peer reviewed" journal.
Dataerne er kun tilgængelige på denne website i en serie af månedlige rapporter som er " Untitled".

www.tidesandcurrent kan jeg nu ikke finde,den viser vandstandsmålinger fra mange lande.

Mörner ,vedr. Maldiverne er det en artikel i Global and Planetary Change,v.40,p. 177-182.
24-04-2012 23:52
kfl
★★★★☆
(1659)
Kjeld Jul skrev:
Jeg har ikke læst rapporten forkert,hvis du går ind på hjemmesiden,jeg henviser til,kan du se de udskrevne grafer omh. de omt. øer.


Det du skriver er ikke korrekt. Vandstaden er voskende i det omtalt område.

Prøv igen at læse rapporterne SEAFRAME for Juni 2011 eller konsulter Colorado Universitetets hjemmeside:
Sea Level

Det er korrekt, at der på nettet er en del spin fra diverse skeptikere, men de kan ikke argumentere mod resultaterne af det omfattende SEAFRAM-projekt.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 24-04-2012 23:57
25-04-2012 11:00
helios
★★☆☆☆
(270)
KFL,
vedrørende fotoet, så er jeg overbevist om, at det skyldes en defekt i det memorystick, som der var i det digitale kamera. jeg har set noget lignede i feriebilleder fra Arizona som en bekendt kom hjem med. Jeg prøvede med vekslende held at reparere sde defekte billeder med noget software, jeg fandt på nettet. Det omtalte memorystick var forresten købt i Indien til en billig pris.
NA-M vil naturligvis ikke bruge manipulerede billeder.
25-04-2012 11:28
Kjeld Jul
★★★★☆
(1870)
Hej KFL
Rapporten er fra Australian Bureau of Meteorology og viser en graf udskrevet af SEAFRAME for hver enkelt af de nævnte øer.
Her er der ikke tale om spin.
Du kan jo selv kontakte Cliff Ollier og bede om yderligerer materiale og oplysninger,hans mail adr. er :cliffol@cyllene.uwa.edu.au
Iflg. RSS,NCDC og GISS er den globale atmosfæretemp. ikke steget i mere end 10 år,iflg. NCDC og CRU har havtemp. været faldende siden 2001,havvandsstigningen er nu faldet til mindre end 2mm pr. år.
Side 2 af 3<123>





Deltag aktivt i debatten Tidevandsmålinger ved Hornbæk og Gedser 1891-2005 version I:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Kystdirektoratet 2012, Hornbæk, Gedser, Bodil og returperioder513-02-2014 17:41
Beregning af returperioder for stormfloder ved Hornbæk125-01-2014 10:23
Tidevandsmålinger ved Hornbæk 1891-2005, version I1013-12-2013 12:48
Colorado Universitet og satellitmålinger vs. tidevandsmålinger029-05-2012 21:46
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik