Husk mig
▼ Indhold

Udviklingen i antal bekæmpelsesmidler i Danmark i perioden 1980-2016


Udviklingen i antal bekæmpelsesmidler i Danmark i perioden 1980-201616-01-2017 09:18
kfl
★★★★☆
(1778)
Udviklingen i antal bekæmpelsesmidler i Danmark i perioden 1980-2016
Det er flere gange blevet hævdet, at landbruget er ved at løbe tør for bekæmpelsesmidler på grund af myndighedernes restriktive holdning til godkendelse af nye midler. Se f.eks. Dansk landbrug har brug for flere plante-værnsmidler.

Men fakta er, at der siden 2007 er sket en tilvækst både i antal bekæmpelses-midler og i antal virkstoffer på henholdsvis 525 bekæmpelsesmidler og 41 virkstoffer. Påstande om, at myndighederne er meget restriktive med at godkende nye produkter og nye virkstoffer, holder ganske enkelte ikke.

I 1980 var der 902 godkendte midler. Dette tal var faldende til omkring 728 midler i 2007, hvorefter tallene voksede til omkring 1353 midler i 2016.

Antal virkstoffer voksede fra 270 virkstoffer 1980 til 282 i 1989. Derefter er der sket et fald til 188 virkstoffer i 1998. Derefter er der sket en tilvækst frem til 2016, hvor antal midler nu er på 229.

De anførte tal er renset for dubletter.

Dette fremgår af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelbase pr. den 6/1-2017, som jeg fået adgang til via en aktindsigt. Denne base indeholder alle bekæmpelsesmidler, der på et eller andet tidspunkt har været godkendt til anvendelse. For hver godkendelse inklusive parallelimporterede bekæmpelses-midler er der netop en linje.

Et middel kan være sammensat af flere virkstoffer.

Der skelnes ikke mellem biocider og pesticider i denne analyse, men der er 1806 biocider, 3186 pesticider og 8 ukendt. Der er kun 32 bekæmpelsesmidler med en mikrobiologisk virkningsmekanisme. Resten har en kemisk virknings-mekanisme. Ud af 5000 bekæmpelsesmidler er der givet 125 dispensationer, men alle er udløbet før 2016.

Midler
Miljøministeriets Bekæmpelsesmiddelbase pr den 6/1-2017 indeholder præcis 5000 bekæmpelsesmidler. Fordeling på typer af midlerne fremgår af følgende graf:


Brug zoom for at se detaljer

Ud af de 5000 midler er godkendelse udløbet for 3699 produkter og der er 1301 godkendte midler pr. ultimo 2016.

Et middel kan være sammensat af flere forskellige virkstoffer, som f.eks. Proxtat 30, der er sammensat af "mechlorprop (MCPP)" og "2,4-D" med henholdsvis 300 g/l og 100 g/l. Midlet er solgt gennem to firmaer og optræder derfor to gange i statistikken, men i forskellige perioder.


Brug zoom for at se detaljer

Det første produkt optræder i statistikken som godkendt i perioden 1994-1996.
Det andet produkt optræder i statistikken som godkendt i perioden 1980-1993.
Derfor sker der ingen dobbelttællinger.

Her er et eksempel på et produkt, hvor der sker en dobbelttælling:


Brug zoom for at se detaljer

Det første middel optræder i statistikken som godkendt i perioden 2009-2017.
Det andet middel optræder i statistikken som godkendt i perioden 2007-2017.
Uden korrektioner optræder der derfor dobbelttællinger.

For virkstoffet 2,4-D, der indgår i 78 produkter, er den mindste godkendelsesdato 1980-01-01 og den største udløbsdato er 2017-06-30. Derfor vil dette middel være talt med som godkendt selv om produktet var faset ud i perioden 1997-2007. Der kan være andre lignende tilfælde.

Ud af de 5000 produkter er der 42 tilfælde med parallelimporterede bekæmpelsesmidler, hvor der kan ske dobbeltællinger.

Der er 337 eksempler i databasen, hvor produktnavnet optræder to eller flere gange. Dette sker i forbindelse med ændringer i produktnavne, godkendelsesindehaver eller ved parallelimport. Der er mellem 20-100 dobbelttællinger pr. år.

Det er ikke den autoritative definition af typen af et bekæmpelsesmiddel, som jeg har anvendt, men i mangel af bedre, har jeg fundet den ved tekstsøgning efter nøgleord i basen. Det nævnte middel er fastlagt som Hrb ud fra teksten "Ukrudtsmidler (inkl. nedvisningsmidler)", der findes i databasen.

Fordeling af de 1301 godkendte midler, hvor der ikke er renset for dubletter, fremgår af følgende figur:


Brug zoom for at se detaljer

Ud af de 1301 midler er der 394 herbicider svarende til ca. 30 %. Der er 279 insekticider svarende til ca. 21 %.

Udviklingen i antal godkendte midler for perioden 1980-2016 fremgår af følgende graf:


Brug zoom for at se detaljer

I 1980 var der 902 godkendte midler. Dette tal var faldende til 728 midler til og med 2007, hvorefter tallene voksende med 525 til 1253 midler. Den sidste stigning svarer til en stignings % på 73 %.

Bag denne stigning gemmer sig nye bekæmpelsesmidler eller blot nye produktnavne, men ikke skift i godkendelsesindehaver eller ved parallelimport, idet der er renset for disse forhold. Det er langt fra sikkert, at alle midler bliver solgt i store mængder, men de er til rådighed for landbruget.

I perioden 1980-1997 er der tilsyneladende foretaget en sanering bekæmpelsesmidler. Efter 1997 har Miljøstyrelsen tilsyneladende godkendt flere midler og efter 2007 er "gækken sluppet helt løs". Jeg har ikke kendskab til, at det er en bevidst politisk beslutning.

Virkstoffer
Der er i alt 502 virkstoffer fordelt på 5000 midler. Disse virkstoffer fordeler sig på pesticidtyper på følgende måde:


Brug zoom for at se detaljer

Et virkstof kan indgå i flere produkter. Der er 125 virkstoffer af typen herbicider svarende til ca. 25 % .

Fordelingen af de godkendte virkstoffer på typer fremgår af følgende graf:


Brug zoom for at se detaljer

Udviklingen af antal virkstoffer for perioden 1980-2016 fremgår af følgende graf:


Brug zoom for at se detaljer

Antal virkstoffer voksede fra 270 virkstoffer i 1980 til 282 virkstoffer i 1989. Derefter er der ske et fald til 188 virkstoffer i 1998. Bag dette falder ligger der selvfølgelig en saneringspolitik. Derefter er der sket en tilvækst frem til 2016, hvor antal midler nu er på 229. Der er altså fra lavpunktet i 1989 skete en tilvækst i antal virkstoffer på 41 virkstoffer.

I perioden 1990-1997 har man tilsyneladende gennemført en sanering af virkstoffer. Derefter er man begyndt at godkende nye virkstoffer.

Bemærkning:
Fra Dansk Landbrug råbes der hele tiden om myndighedernes restriktive holdninger til, at godkende nye midler og nye virkstoffer. Det er muligt, at Danmark Naturfredningsforening og andre organisationer også har dette synspunkt. Der er ikke hold i virkeligheden for dette synspunkt. Der er ved at udvikle sig et slaraffenland af midler og virkstoffer.

Det er et paradoks på den ene side at læse om den vedtagne Sprøjtemiddelstrategi gældende fra 2013 og på den anden side, at se en systematisk vækst i antal midler og i antal virkstoffer.

Troels Lund Poulsen og Karen Elleman var miljøministre i perioden 2007-2011. Det er netop i den periode, der er sket en markant tilvækst i bekæmpelses-midler og i virkstoffer. Det kan altså være en bevidst politisk beslutning, der er forklaringen.

De analyser jeg har udført, burde udføres af Miljøstyrelsen simpelthen for at sikre både kvalitet og troværdighed af analysen. Der kan være fejl i den måde Miljøstyrelsen har registreret data og/eller den måde jeg angriber data på. Derfor har jeg et forbehold for senere ændringer.

Jeg så gerne, at nogle af de kvikke folk i Miljøstyrelsen eller i SEGES udførte kontrolberegninger for derigennem at få en kvalificeret diskussion.

Årsagen til væksten både i antal midler og i antal virkstoffer kendes ikke. Mere om dette på et senere tidspunkt.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 16-01-2017 09:38
17-01-2017 16:47
kfl
★★★★☆
(1778)
Hvad kan forklaringen være på tilvæksten i antal bekæmpelsesmidler?
Der kan være flere årsager til væksten i antal bekæmpelsesmidler. Et problem som jeg først har opdaget nu er, at der optræder stavefejl i produktnavnet- ikke mange, men de er der. Her skal man huske på Bekæmpelses-middeldatabasen er blevet til over en lang periode, nemlig siden 1980 og den er betjent af forskellige personer. Ingen have nok forstillet sig, at nogen kunne finde på at bruge Produktnavnet til, at tælle antal godkendte midler. Det er mugligt manuelt, at gennemgå databasen og rense Produktnavnene, men det er jeg indtil videre veget tilbage fra. Det drejser sig om måske 100 tilfælde.

Ved udløb af et patentrettigheder til et virkstof, kan konkurrerende producenter introducere nye produkter. Dette kan bidrage til nye produkter i databasen.

Der kan være sket en forskydning mellem biocider og pesticider. Dette forsøger jeg at belyse nu.

Følgende tabel viser fordelingen af biocider og pesticider på typen af bekæmpelsesmidler:



Af denne tabel fremgå, at biocider primært anvendes til træbeskyttelse, bekæmpelses af skadedyr, utøj og alger.

Pesticider anvendes primært til ukrudtsbekæmpelse, svampebekæmpelse, vækstregulering og insekter.

Udviklingen i antal biocider fremgår af følgende graf:



Det er svært at sige andet end det går op og ned.

Udviklingen i antal pesticider fremgår af følgende graf:



Her er der tale om en markant stigning fra 2007 og fremefter.

Bemærkning:
Tilvæksten i antal bekæmpelsesmidler stammer fra tilvæksten i antal pesticider. Antallet biocider bidrager ikke med en langsigtet trend.

Jeg har stadigvæk ikke nogen forklaring på den bratte stigning i antallet af bekæmpelsesmidler.

Fortsættes senere.
Redigeret d. 17-01-2017 16:57
RE: Grøn vækst17-01-2017 19:19
kfl
★★★★☆
(1778)
Det er muligt, at Grønvækst initiativet fra 2009 kan være en forklaring. Der blev igangsat en omlægning af Pesticid-afgifterne. Det kan have tricket nye produkter.

Derfor kan en tilvækst i antal pesticider over perioden 2007-2016 i virkeligheden være et miljøvenlig tiltag og ikke det modsatte.

Hvorledes man får afkræftet/bekræftet denne hypotese ?
Redigeret d. 17-01-2017 19:20
17-01-2017 21:53
Jakob
★★★★★
(6580)
­



@kfl


Tak, fordi du udstiller, at det konventionelle landbrug igen ønsker at sprøjte mere, og de tilmed har fået flere sprøjtemidler til rådighed.

Mere behøver jeg ikke vide for at se, at det fortsat går endnu mere ad helvede til.


Flere sprøjtemidler må alt andet lige kun forøge risikoen for de cocktaileffekter, som ingen har overblik over.

Og er man ikke født i går, men har fulgt lidt med gennem årene, så ved man godt, sprøjtemidler med hensyn til miljø er omgivet af løgne og jubelfantasier.

Bierne dør ikke, når der sprøjtes, de bliver bare lidt svimle i nogle minutter, og derefter flyver de fint igen. Det er nærmest bare som, hvis vi har fået et par snapse til halsen.
Sådan en observation er for mange landmænd bevis nok på, at det ikke er farligt for bier.
At bierne så ikke kan finde hjem til stadet igen, det må have helt andre årsager.
Og sådan kører den i nogle år, indtil han bliver klogere, men til den tid er der kommet et nyt middel, som efter hans mening slet ikke er farligt.

Og de midler, de bruger i dag, de siver ikke ned i grundvandet. Det er helt sikkert, for det er testet på alle mulige måder.
Men året efter har naboen pesticider i sit drikkevand.

Mit spørgsmål er, hvor mange gange historien skal gentage sig, før tilliden til sprøjtemidler er fordampet..?

Min tillid på den front er afgået ved døden.



Og mit råd til dig må blive, at du ikke skal lade den kemiske industri trække dig rundt i manegen og sovse dig ind i avanceret tankespin og propaganda. Det er præcist den fejl, som alt for mange politikere har begået.


Har du tillid til dem, så lad dem sprøjte med alt, hvad de vil, for ingen kan alligevel overskue kemien.

Har du ikke tillid, så glæd dig over, at vi har Statskontrolleret Økologisk landbrug, som er en driftsform, hvor sprøjtemidler er totalt bandlyst, og hjælp med at booste det.
Det gør du på den måde allerede, men jeg ved ikke, hvor bevidst det er.



Angående flere sprøjtemidler på markedet, så kan det næsten kun være et udtryk for politisk vilje til øge profitten i det konventionelle landbrug på miljøets bekostning.

Men jeg tænker også, at der måske på grund af EU ligger en form for automatik i det.

Ser vi på Brexit, så har de ca. 30.000 love, som de skal afvikle, og de handler alle om det indre marked.
Hvad mon der står i dem..?
Mon ikke, at nogle af de love skal medvirke til, at hvis et sprøjtemiddel er godkendt i EU, så skal det også helst være muligt at sælge det til alle lande i EU..?
Så vidt jeg husker, fortalte Karen Elleman engang om nogle mistænkelige stoffer i sutteflasker, at disse flasker kunne vi ikke forbyde, fordi vi så risikerede en traktatkrænkelses sag. Måske noget tilsvarende gør sig gældende med sprøjtemidler..?






Hvorfor hører vi ikke flere opråb og mere alarm fra det økologiske landbrug..?

Spørger du mig, så er de presset, fordi de er færrest og frygter det konventionelle landbrugs reaktion.


For nylig så jeg i et landbrugsblad, at formanden for vestjysk landboforening langede ud efter en 10-punktsplan, som økologisk landsforening har opstillet for at fremme økologi.
De ønsker f.eks. at øge afgifterne på sprøjtemidler, kunstgødning og CO2-udledning.
Det synes han er forkert, fordi det kan skabe splid i landbruget, og det er der ingen grund til, når økologisk landbrug i forvejen er i vækst.

Hvad tænker han dog på, og han er endda selv økologisk landmand.
Jeg synes, at det ligner et Stockholmsyndrom.

Vi har da også set, at nogle i det bædygtige landbrug ikke går af vejen for at anlægge sager for fodfejl og trække loven helt ud til yderste grænse.


Men hvis det ikke er nu, hvor økologisk landbrug har momentum, at vi skal omlægge landbruget til økologisk drift, hvornår så..??
I mere end 30 år har mange jublet over det økologiske landbrug, fordi det var et tegn på, at tingene gik den rette vej.
Men sandheden er, at det endnu aldrig er kommet i nærheden af at overstige 10% af den danske landbrugsjord, som er blevet økologisk.


Derfor mener jeg, at økologisk landbrug har brug for al den støtte udefra, som vi kan give dem, og mere til, så vi kan få vendt den bøtte een gang for alle..!





Mere om planen her:



http://okologi.dk/newsroom/2016/12/10-punktsplan-for-groennere-landbrugs-og-foedevarepolitik-og-meget-mere-oekologi


Økologisk Landsforenings 10-punktsplan for grønnere landbrugs- og fødevarepolitik

Danmark skal have ambitiøse mål for dansk økologi

EUs landbrugspolitik skal fremme grøn omstilling i landbruget

Styrket kapitalgrundlag og nye ejerformer, der hjælper grøn omstilling på vej

Skabe ligestilling i miljøreguleringen mellem konventionelt og økologisk landbrug

Skabe og udbrede viden om økologi gennem uddannelser, udvikling og forskning

Bedre næringsstofforsyning via forsvarlig ressourceanvendelse

En klimaindsats i landbruget med fokus på jorden og helheden

Stop forurening af økologiske fødevarer

Det skal være nemmere for landbruget at levere til naturen

En grøn omstilling i landbruget skal understøttes af en aktiv erhvervspolitik og markedsindsats




Link til hele planen:
http://okologi.dk/media/1344345/10_punktsplan.pdf





Så det må du gerne sætte i værk, og så håber jeg, at du derforuden får tid til at kritisere forbruget af gødning og de konsekvenser, som følger med. Og endnu engang tak for alle dine gode og oplysende indlæg.





­­
17-01-2017 22:57
kfl
★★★★☆
(1778)
Hej Jacob

Tak for vinket til bier og pesticider. Det er noget jeg vil tal op på et tidspunkt.

Mht. økologi og konventionel landbrug er jeg ikke helt afklaret. Der kan være eksempler på GMO-afgrøder, som man fordel kan anvende. Produktion af kartofler er plaget af kartoffelskimmel og det kan man måske løses med GMO-teknikker en gang i fremtiden.
17-01-2017 23:34
Jakob
★★★★★
(6580)
­



kfl skrev:
Mht. økologi og konventionel landbrug er jeg ikke helt afklaret. Der kan være eksempler på GMO-afgrøder, som man fordel kan anvende. Produktion af kartofler er plaget af kartoffelskimmel og det kan man måske løses med GMO-teknikker en gang i fremtiden.



Hvad er der nu i vejen med en økologisk kartoffel..?


Man kan nok en hel masse flere ting engang i fremtiden.

Det økologiske landbrug gør også teknologiske fremskridt, og vi må forvente, at nye robotter om få år ligefrem kan tilføre økologien noget, der kommer til at ligne kvantespring. Det er allerede så småt begyndt.

Men du kan nok også godt se, at når industrien skal udvikle noget til landbruget, og de skal vælge imellem at få 5% økologer eller 95% konventionelle landmænd som kunder, så vil de fleste økonomer nok vælge det største marked.
Det er også derfor, det kan være så vigtigt at få bøtten vendt nu een gang for alle, så enhver usikkerhed om den danske økologiske fremtid bliver manet i jorden.
­




­




Deltag aktivt i debatten Udviklingen i antal bekæmpelsesmidler i Danmark i perioden 1980-2016:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Gode Kartofler og bekæmpelsesmidler816-03-2018 14:45
▲ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens førende økonomier er længst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik