Husk mig
▼ Indhold

Uudtømmelige energikilder til opvarmning af den danske boligmasse.


Uudtømmelige energikilder til opvarmning af den danske boligmasse.03-11-2008 21:14
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Der fokuseres meget på at finde energikilder til opvarmning. Og senest her se. http://www.klimadebat.dk/forum/genanvendelse-af-spildvarme-d20-e689.php
Men der forekommer jo uudtømmelige energier i og omkring de hus eller byer som skal opvarmes.

Luft som energikilde.

Luften indeholder pr Kbm luft lidt mere energi end 1 Kg vand gør ved afkøling. Hvis luften er varm (over 10 c') vil luften ofte indeholde vanddampe som afgiver en betydelig energi når den afkøles.

Større kølehusanlæg kan afkøle luften i et frysehus fra -18 c' til - 25 c' og altså hente energi i denne luft og afsætte energien fra kølehuset ved at opvarme luften fra 30 til 40 c' med en effektfaktor på minimum 5. Altså 1 Mw omdannes til 5 Mw varme hvor de 4 Mw hentes i luften.

På samme måde som kølehusopstillingen er det nu muligt at hente energi i udeluften ved at afkøle denne. Altså en uudtømmelige kilde. NU er det jo ikke ofte der er – 18 c' i luften over Danmark. Men hele eller store dele af energiforsyning til opvarmning kunne uden problem komme fra varmepumpeanlæg som kølede luften og opvarmede fjenvarmevand til feks 40 c'. Hvis temperaturen er over de – 18 c' øges virkningsgraden på varmepumpen betydeligt.

Vand som energikilde

Muligheden for at hente energi i vands overgang til is er til stede Se.



Alle de varmepumpe projekter som er mulige, her opnås det bedste resultat hvis afgangstemperaturen fra disse opstillinger er lav og ikke 80 - 100 c' som er den foretrukne afgangstemperatur fra fjernvarmeværker

Hvis enten varmeværket eller boligerne kunne akkumulere varme i enten vand eller sand kunne kun overskudsproduktion fra møllerne anvendes!
Redigeret d. 03-11-2008 22:00
04-11-2008 08:28
Jakob
★★★★★
(5355)
 


@delphi


Burde overskriften ikke nærmere have været "varmepumpens fortræffelighed"...?

Den er jo en fantastisk opfindelse.

Men strengt taget ved vi ikke, om kilderne er uudtømmelige, og indtil videre kræver det jo strøm at få en varmepumpe til at virke.

Det gode ved nutidens vindmøller frem for varmepumper er, at de kan producere EL direkte som anvendelig basisenergi, og de er lige effektive uanset temperaturen.


Men lader man varmepumper og vindmøller konkurrere i den nuværende form, så begår man en kunstfejl.

Det er netop kombinationen, der er så oplagt genial.  


Når det blæser mere på vindmøllerne om vinteren, så er det genialt, at varmepumperne også vil bruge mere strøm og gøre EL-opvarmning både økonomisk og ren.



 
04-11-2008 12:04
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hej! Jakob

Jo! Det er jo bemærkelsesværdigt at 4-6000 husstande i Hobro til et minimum omkring etableringspris kunne gøres Co2 frie omkring varmeforsyning hvis de kunne modtage energi ved 45 c' og afkøle denne til 20 c', og herunder kunne akkumulere denne energi så de modtog denne når Danogips producerede.



Hvis ikke det var for den danske fjernvarmeindustri. Trenden inden for industrien er man går mod fjernvarmeledninger som modtager højere og højere fremløbstemperatur for derved at øge kapaciteten i fjernvarmenettet. Og netop en kapacitet som er spidsbelastningskapacitet. Hvorimod langt den væsentlige del af fjernvarmeforbruget overføres ved et minimum af denne spidlastkapacitet.
Eller værkerne laver typisk deres fjernvarmeinstallation så spidslastsituationer kan varetages ved at koble backupkedler ind som er installeret "decentralt" i byen. Altså meget bekostelige foranstaltninger. Men under alle omstændigheder er alle disse tiltag som kun udnyttes meget få dage eller timer og kun når der opstår spidslastsituationer.

Netop alle disse tiltag som fjernvarmeværkerne arbejder hen mod er fundamentalt i mod dels et energisystem som skal implementerer store vindmøllekapaciteter, når fjernvarme skal produceres ved kraftvarme, men er også imod at udnytte spildenergier ved lave temperaturer fra industrier og sidst men ikke mindst så er denne udvikling i bekymrende grad i mod varmepumpens optimale præstationsområder som er energiafgang ved forholdsvise lave temperaturer.

At man først laver energi ved nogle markante høje temperaturer for så at distribuere disse energier ved høje temperaturer i fjernvarmenettet, og jo altså tabe en meget betydelig energiandel ved distributionen, at man gør det hænger nøje sammen med behovet for en høj spidslastkapacitet i nettet.

Netop ud fra en "energisynsvinkel" er det forkert først at opvarme energikilden markant for derefter at tabe en betydelig energiandel i fjernvarmenettet, når så energien ankommer til slutbrugeren sænkes temperaturen i forskellige blandefunktioner/shuntfunktioner så fremløbstemperaturen til boligen er lav. Gulvvarme feks. helt ned til 25 c'.

Løsningen som kommer varmepumpen og spildenergiudnyttelsen i møde er lavtemperaturenergifremførsel til boligen, hvor energien i sandlagre og gerne sandlagre under boligens gulve, hvor altså energien lagres her. Varmen fremføres nu når kapaciteten i nettet tillader dette og produktionen er tilstede fra enten varmepumper som virker ved møllestrøm eller fra spildenergi fra industrien.
Redigeret d. 04-11-2008 12:50
26-12-2008 00:39
Skipper
☆☆☆☆☆
(9)
Hej Alle God Jul

Jeg er ny bruger her på siden, og har været rundt og læst forskellige indlæg, specielt omkring varmepumper.

Der er en som kalder sig delpi, som postulere at en køle/fryse kompressor, kan levere en COP værdi på min. 5 ved at sænke temperaturen i et fryse rum fra - 18 til -25gr C. Der må vist være tale om en misforståelse eller en taste fejl.

Der er ligeledes blevet skrevet om forskellige kompressortyper til varmepumper bla. skrue kompressoren.
Denne type virker ved at der er to rotorer der køre inden i hinanden. For at dette kan lade sig gøre skal der løbe en meget stor olie strøm gennem kompressoren.
Denne olie strøm, optager meget af overhednings varmen fra tryg gassen, og derfor skal alle kompressorer af denne type altid forsynes med olie køler.
En skrue kompressor lave en masse varme ved en forholds vis lav temperatur.

Når der bruges ammoniak som kølemiddel i varmepumper, må den optagne effekt til kompressormotor ikke regnes med i det samlede COP regnskab.
PGA. ammoniak kompressore ikke findes som semihermetiske maskiner.
26-12-2008 10:56
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hej skipper

En skruekompressor fra http://www.johnsoncontrols.dk/publish/dk/da.html eller www.hovden.com kan løfte energi fra – 20 c' til 32 c' ved cop 5 på kondensator ved anlæg på 10-12 mw.

Men skruekompressoren er ikke så interessant fordi den har nogle høje vedligeholdelsesomkostninger sammenlignet med stempelkompressoren. En skrue kan hertil ikke levere afgangstemperatur over 45 - 50 c' hvorfor den virker sammen med en stempelkompressor. En skrue sammen med stempelkompressor fra johnson kan hente energi ved – 10 c' og afsætte energi ved 72 c' ved en cop på 3,1 ved store anlæg.

Ja det er rigtigt at der med går meget olie som du beskriver. Ved store anlæg vil man typisk køle kondensat og olie i en fordamper som nyttiggør denne energi selv om den er ved lav temperatur.

Hvad er semihermetisk?

I dag kan der fås co2 opstillinger som kan levere afgangsenergi ved 90 c' som er hentet ved 0 c' ved cop på 3.
Redigeret d. 26-12-2008 11:07
26-12-2008 13:23
Skipper
☆☆☆☆☆
(9)
Hej delphi
Køle/varmepumpe kompressorer kan deles op i 3 katagorier.

Hermetisk ( scroll- små stempler- rotation m.m)
alle hermetiske kompressorer er kendetegnet ved at kompressor og motor er indbygget i et svejst hus, og kan køre med næsten alle HFC kølemidler
Motoren bliver kølet af sugegassen fra fordamper.
Motorens effekt bliver afsat i trykgassen, og skal derfor regnes med i COP regenskabbet, mår den anvendes som varmepumpe.

semihermetisk kompressor
Som Hermetisk, dog kan kompressoren adskilles.

Åben Kompressor. (NH 3 og HFC kølemidler)
Kompressor og motor er adskildt og kompressoren trækkes gennem en pakdåse.
Her skal motor effekten ikke regnes med i COP regenskabet, da motor varmen ikke afsættes i trykgassen.

De temperaturer du skriver om er det fordampnings og kondenserings temp.?

Du henviser til www.hovden.com det skulle da vist være www.howden.com
26-12-2008 15:34
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hej Skipper.

Det var nogle ydelser jeg fik af York (nu Johnsoncontrol) og Howden (med w)omkring et muligt projekt i Randers på 300 – 400 Mw se Link det er trykket i fordamper eller temperaturen i fordamper og kondenseringstemperaturen. Men man vil jo hente de spildenergier som forekommer og også den energi som afsættes af motor, ved at koge et kølemiddel ved at lede en vandkreds ud omkring motor og koge et kølemiddel i en veksler som køler vandet, som så opvarmes i af motor mm. Når man afsætter energi som her se. Link så opnås nogle meget betydelige effektforøgelser.

Hvad mener du om co2 til overførsel af energi over store afstande?

Omkring Fynsværket er der meget store gartnerier som forbruger 0,5 Twh/år fjernvarme. Fynsværket og et mindre affaldskraftværk i byen afsætter 700 Mw til fjernvarmenettet til Odense og opland, hvor fynsværket afsætter hoveddelen. I røggassen forekommer 200-250 Mw på fynsværket, som vil kunne udtages ved at udkondenser røggassen i partikelfilter og altså køle røggassen ned til feks 15 c' så kondensatenergien (vanddamp) fra forbrændingen afgives ved at opvarme en dam. I partikkelfilter opvarmes røggassen herefter igen via modstrømsvarmeveksler for opstigning i skorsten. Problemet er at den overvejende energi vil "fremkomme" ved temperatur under 50 – 60 c' hvor retur fra by er 45 c' så der er ikke særlig meget energi som kan nyttiggøres uden at skulle løftes via varmepumper.

Hertil at produktionspriserne er så lave fra fynsværket omkring den fjernvarme som produceres at det er svært at få økonomi i varmepumpeopstillinger som skal konkurrere med kul produceret varme. Pris: ca 125 kr/mwh. Men den fjernvarme som tilføres fjernvarmenettet som co2-fri produceret varme her kan modtagerne som skal betale afgift ca 250 kr/mwh her kan modtager fritages for at betale fjernvarmeafgift.

Da varmepumpeopstillinger koster omkring 2 Mill pr mw kapacitet er det umiddelbart svært at få økonomi i opstillinger når en opstilling maks kan arbejde 4 – 5000 timer hvis energi skal afsættes til erhverv og herunder den energi som skal forsyne opstillingen koster jo også.

Men de meget store gartnerier som ligger omkring Fynsværket som bruger meget energi se



Her en mulig løsning nær fynsværket se.



EN biogasmotor som forsynes med 50 Mw biogas (100.000 Dyreenheder) producere 20 Mw el som omsættes i varmepumper og absorptionsvarmepumper som drives af udstødningsgas og afsættes 250 Mw fjernvarme, mere hvis fynsværket virker hvor det afsætter energi ved høje temperaturer og mindre hvis opstillingen skal afsætte energi ved meget høje temperaturer (90 c'). Når el-produktion er nødvendig overtager fynsværket varmeproduktion og biogasanlægget afsætter el til net når mølleproduktion er udtalt nedlukker fynsværket og biogas og varmepumper overtager varmeproduktion til Odense ved at køle dam.

I takt med at mølleudbygningen tager til, og fynsværket skal lægge standby i lange perioder kan dammen nu "opfyldes" ved isning og opstillingen kan levere odense fjernvarme.

Den store effekt til drivhuse kan måske i nogen grad omlægges til "dampfjernvarme".

Da man ved de rigtige ventilationssystemer i drivhuse kan udtage den fordampning (via varmepumper i drivhuse) som planter nødvendigvis skal afsætte i drivhuse og herved afsætte energi ved at opvarme luften ved lave temperaturer feks 25 c' så kunne der overføres energi via et dampfjernvarmenet hvor co2 koger i en varmeveksler ved en dam nær kraftværk.

Co2 enthalpidiagram



Mon det er muligt at køle vand fra 30 c' til feks 28 c' ved en central dam og så opvarme (langt fra dam i et rørsystem) vand fra 20 til 26 c' når netop co2 har det meget gode tryk temperaturforhold, når altså man arbejder under det transkritiske tryk for co2, så dampe kondenser til væske. 1 grad i temperaturforskel giver en trykforskel på 1 bar.

Nu kunne man med fordel lægge rørføringer til drivhuse og røggas (fra biogasmotor) til drivhuse kunne overføres så der ikke skal afbrændes gas eller olie i væksthuse for co2 til planter.

Co2-Princippet var udtalt til feks Dronninglund hvor man vil omlægge til varmepumpedrift. En bydel ved varmeværket kunne monteres med dampfjernvarme hvor lav temperatur energi kunne overføres til gulvvarme. EN mindre Co2 radiator eller jordradiator kunne opsamle energi fra husstandens udluftning og evt mindre solfanger på huse som altså opvarmer jorden omkring radiator. En gang dagligt kunne systemet vendes og co2 koger i jordradiator og energi overføres til varmeværk ved at køle jorden og dermed tømme jordradiator for energi. Køleskab kunne med fordel forsynes med "køleenergi" via systemet.
Redigeret d. 26-12-2008 16:52
26-12-2008 16:56
Skipper
☆☆☆☆☆
(9)
Hej delphi
Hvis jeg har forstået dig rigtig vil du køle en dam fra 30 gr til 28 gr.
og lede co2 dampene/væsken til en veksler som du vil opvarme fra 20 til 26 gr.

Hvis vi ser på Boyle-Mariottes lov samt Charles`s lov om idea lgasser, tryk og temperatur, vil gassen vandre til det sted med den laveste temperatur/tryk. og cirkulationen vil aldrig komme igang.

Væsken skal tilføres energi enten som pumpe energi eller tyngdekraften.
26-12-2008 19:06
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hej Skipper.

Alt hvad der har med kraftvarme og omsætning af møllestrøm at gøre, skal tage sigte på at omsætte strøm når den forekommer til overflod og så erstatte strøm- og varmeproduktion som frembringes ved kraftvarme ved fossil energi så denne miljøbelastende energiproduktion overvejende kan tilbageholdes når mølleproduktion er vigende. Det er umiddelbart lige til men det skal gøres så økonomien kan hænge sammen omkring varmepumpeløsninger som etableres.

Hertil: varmepumpeopstillinger som skal konkurrere med varmeproduktion til erhvervsforbrug hvor denne varmeenergi kommer fra kul produceret fjernvarme her skal det være meget store og rationelle centrale anlæg. Alle varmepumpeopstillinger ved gartnerier i feks Odense her kan varmepumpeløsninger som forbruger møllestrøm måske i 50 % af "forbrugstiden" her kan der ikke opnås økonomi i opstillinger når varmen kan producers ved kul til 125 kr/mwh.

Her Co2-opstilling hvor el-forbruget i væskepumpe er meget minimal.



I et drivhus kræves meget stort energiforbrug selv i varme perioder af året, fordi det er koldt om natten. Her forbrug og indstråling fra sol i et væksthus se.



Det betyder at der kan udtages meget betydelige energikilder i dag tiden af væksthuse hvor disse faktisk virker som er form for solfanger. Hvis man nu opvarmer en jordbrønd som virker som jordvarme hvor man opvarmer jorden ved at udtages energi af drivhuse. Se.



Hvis nu en central meget stor varmepumpeopstilling skal virke i lange perioder hvor møllestrøm forsyner el-nettet hvor kraftvarme ikke er hensigtsmæssigt hvis altså det er økonomisk forsvarlig at etablere store varmepumpeopstillinger som kan producere den varme som kraftvarme i dag producere.

Nu kunne et drivhus eller et af de mange gartnerier som er opkoblet til varmepumpeopstillingen når drivhuse betinger varmeforsyning, nu kan et gartneri koge co2 i jordradiator ved feks 15 c' hvor en central varmepumpe herefter øger denne energi til 30 c' hvor co2 koger ved 27 c' og overophedes til 32 c' og opvarmer vand i vækstborder i drivhuse til 25 c' altså ved et andet gartneri som via selvstændig rørføring er forbundet til central varmepumpe.

Altså i feks 15 min optages energi i jordradiator ved et gartneri ved at køle jord og denne energi øges i temperatur ved at forsyne et andet gartneri. 15 Min efter vendes systemet og det gartneri som leverede energi fra jordradiator modtager nu energi fra et andet gartneris jordradiatorer osv.

Dampfjernvarme



Det her var egentlig det oprindelige jeg havde overvejet som jo minder meget om de første co2 opstillinger i store butikscentre hvor man optager energi i frysere- og i køleopstillinger og overfører disse til en central varmepumper eller kølekompressor hvor co2dampe kondenser ind på en fordamper som herefter afsætter den optagende energi i luften, altså en kaskadeopstilling. Det var før Co2 kompressorer virkelig kunne afsætte ved høj temp.

Et muligt projekt som det i Dronninglund se. Link til måske 150 mio. hvor meget store solfangerarealer skal levere byen energi som akkumuleres i meget store damme. Og varmepumper øger herved lavtemperatur energi i temperatur så den kan tilledes fjernvarmenettet ved 90 c'.

Det er jo lidt den omvendte verden først produceres varme ved 90 c' som er noget svært for varmepumper så cirkuleres denne energi ud i fjernvarmenettet ved en høj temperatur så tabet i nettet er maksimalt og ved ankomst bolig så blandes dette varme fjernvarme i en blandesløjfe så gulvvarme modtager 25 – 30 c' varmt vand.

Derfor hvis det var muligt at lave et dampfjernvarmenet som virkede ved Co2 i en bydel ved varmeværket som her hvor altså isolerede stål rør som kan holde co2 ved 80 bar er ført ud i bydelen til hver husstand se.



Huse optager nu energi fra udluftning og solfangere på bygninger hvor en jordradiator opvarmes ved at cirkulere vand ned langs en co2 radiator som her se.



Hvis solfangere levere energi højere end retur temperatur i fjernvarmenet opvarmes retur i det bestående fjernvarmenet.

Når jorden skal tømmes for energi koger co2 i jordradiator og kondenser på en varmeveksler som her se



og energi overføres til varmeværk og øges i temperatur når møllestrøm forekommer via varmepumper.

Gulvvarme forsynes nu ved at koge co2 ved varmeværk og overfører energi til en varmeveksler i hver bolig via den samme rørføring.
Redigeret d. 26-12-2008 22:33




Deltag aktivt i debatten Uudtømmelige energikilder til opvarmning af den danske boligmasse.:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Bud på fremtidens vedvarende og co2 neutrale energikilder?1408-10-2015 08:16
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik